Fremsat den 23. oktober 2013 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Preben Bang Henriksen (V), Karsten Lauritzen (V), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Anders Samuelsen (LA), Tom Behnke (KF) og Mike Legarth (KF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX15332

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/beslutningsforslag/B12/20131_B12_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 23. oktober 2013 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Preben Bang Henriksen (V), Karsten Lauritzen (V),
    Simon Emil Ammitzbøll (LA), Anders Samuelsen (LA), Tom Behnke (KF) og Mike Legarth (KF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om forholdsregler ved udeblivelse i straffesager
    Folketinget pålægger regeringen inden den 1. januar 2014
    at fremsætte de fornødne forslag til ændringer af lovgivnin-
    gen, der sikrer følgende:
    – Såfremt den tiltalte i en straffesag skønt lovligt tilvarslet
    udebliver fra hovedforhandlingen uden lovligt forfald,
    skal det være muligt for retten at gennemføre sagen uden
    tiltaltes tilstedeværelse, forudsat at anklagemyndigheden
    ikke nedlægger påstand om over 6 måneders fængsel.
    – I forbindelse med forkyndelse af anklageskriftet skal det
    altid fremgå, at udeblivelse uden lovligt forfald kan
    medføre, at tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalen
    angår.
    – Ved udmåling af sagsomkostninger skal der tages hen-
    syn til, at tiltalte bør betale omkostningerne forbundet
    med forudgående ulovlig udeblivelse i de tilfælde, hvor
    dommeren har valgt at omberamme sagen som følge af
    udeblivelsen.
    Beslutningsforslag nr. B 12 Folketinget 2013-14
    AX015332
    Bemærkninger til forslaget
    Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsfor-
    slag nr. B 130 fra folketingsåret 2012-13, jf. Folketingsti-
    dende 2012-13, A, B 130 som fremsat side 1 ff.
    Søndag den 13. maj 2012 kunne TV 2 Nyhederne doku-
    mentere, at mange retsmøder må aflyses, fordi tiltalte ikke
    dukker op til retsmødet, hvilket medfører et enormt spild af
    tid og ressourcer. Der er mange eksempler på straffesager,
    der kunne være afsluttet på ganske kort tid, men som træk-
    ker ud i årevis, fordi tiltalte ikke møder op. I udsendelsen
    nævntes et eksempel, hvor det først efter 12 retsmøder lyk-
    kedes at få tiltalte dømt, og hvor den tiltalte i mellemtiden
    nåede at begå 24 nye forbrydelser, bl.a. indbrud, tyveri og
    våbenbesiddelse. Der findes ikke et samlet tal for, hvor
    mange udeblivelser der er på årsbasis, men en undersøgelse
    foretaget af retten i Randers i efteråret 2011 viste, at ud af
    250 sager, som de havde behandlet, havde de måttet aflyse
    hver femte af sagerne – se TV 2-indslaget »Tiltalte kan blive
    væk i årevis«, lagt på www.tv2. dk søndag den 13. maj
    2012.
    I justitsministerens besvarelse den 21. december 2012 af
    REU alm. del – spørgsmål nr. 791, folketingsåret 2011-12
    fremgår det, at Domstolsstyrelsen ikke registrerer udeblivel-
    ser regelmæssigt, men Justitsministeriet bad i maj 2012
    Domstolsstyrelsen om at redegøre for problemets omfang. I
    den forbindelse har Domstolsstyrelsen foretaget en stikprø-
    veundersøgelse. Denne omfattede 12 byretter og 1 landsret
    og strakte sig over 9 uger. Undersøgelsen omfattede 1.429
    sager, og der blev registreret 78 udeblivelser. Heri indgik
    også lovligt forfald. Der var i alt 55 sager med ulovligt for-
    fald, hvilket svarer til 3,8 pct. af de undersøgte sager.
    Tiltalte i straffesager har ret til personligt at få oplyst, at
    de skal møde i retten. Politiet skal således opsøge tiltalte in-
    den retsmødet, men ofte kan politiet ikke finde den pågæl-
    dende. Medmindre der er tale om meget alvorlige straffesa-
    ger, er tiltalte typisk på fri fod inden retssagen. Der er ingen
    sanktioner over for tiltalte, hvis vedkommende vælger ikke
    at møde op. Og da tiltalte har ret til at overvære sin egen
    sag, kan denne i mange tilfælde kun gennemføres, såfremt
    tiltalte vælger at møde op – se TV 2-indslaget »Tiltalte kan
    blive væk i årevis«, lagt på www.tv2. dk søndag den 13. maj
    2012.
    Retspræsidenten i Næstved har i forbindelse med de man-
    ge udeblivelser og spildtid udtalt: »Vi spilder tid på det, ad-
    vokaterne spilder tid på det, anklagemyndigheden spilder tid
    på det, og vidnerne spilder tid på det. Man kunne godt øn-
    ske, at reglerne var lidt strammere, så man kunne undgå det
    her« – se TV 2-indslaget »Tiltalte kan blive væk i årevis«,
    lagt på www.tv2. dk søndag den 13. maj 2012.
    Forslagsstillerne er enige i, at der er brug for en markant
    opstramning på området, og at der bør tages flere initiativer
    for at komme ulovlige udeblivelser til livs. Således foreslås
    det, at retten skal kunne vælge at gennemføre hovedforhand-
    lingen trods udeblivelse, hvis denne er ulovlig, og hvis der
    ikke er nedlagt påstand om over 6 måneders fængsel. Af for-
    kyndelsen af anklageskiftet skal fremgå, at udeblivelse uden
    lovligt forfald kan medføre dom for de forhold, som tiltalen
    angår, hvis omstændighederne ikke taler imod det og dom-
    stolen finder påstanden ubetænkelig. De nugældende regler
    om genoptagelse af straffesager ved udeblivelsesdom skal
    også omfatte disse sager. Endelig bør den udeblevne betale
    de omkostninger, der er forbundet med den ulovlige udebli-
    velse i de tilfælde, hvor dommeren har valgt at omberamme
    sagen som følge af udeblivelsen. Udsigten til dels at blive
    dømt, dels at risikere at skulle betale omkostningerne for-
    bundet med ulovlig udeblivelse vil alt andet lige virke moti-
    verende for fremmøde.
    I justitsministerens besvarelse den 21. december 2012 af
    REU alm. del – spørgsmål nr. 791, folketingsåret 2011-12
    oplyser ministeren, at Folketinget i november 2012 vedtog L
    12 om ændring af retsplejeloven, straffeloven og lov om
    elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Revision af
    reglerne om forkyndelse m.v.). Med loven indføres der reg-
    ler om bl.a. telefonforkyndelse, og retterne og politiet får
    mulighed for at sende sms-påmindelser og påmindelser pr.
    e-mail til personer, der skal møde i retten. Som begrundelse
    for loven henviser ministeren bl.a. til det ressourcespild, der
    er hos politi og domstole som følge af udsættelse af retsmø-
    der. Justitsministeren skriver endvidere: »Det er min for-
    ventning, at de nye regler kan bidrage til en mere effektiv
    udnyttelse af ressourcerne.«
    Forslagsstillerne er slet ikke af den opfattelse, at de æn-
    dringer, som L 12 medfører, er nok til at forhindre, at tiltalte
    i straffesager udebliver fra retsmødet. Årsagen hertil er, at
    mange af disse udeblivelser ikke skyldes forglemmelser.
    Tværtimod er der ofte tale om en bevidst handling fra den
    tiltaltes side.
    I folketingsåret 2010-11, 1. samling, vedtog Folketinget
    forslag til lov om ændring af retsplejeloven (L 133). Forsla-
    get havde til formål at sikre bedre udnyttelse af ressourcerne
    ved landets byretter.
    Med lovforslaget, der blev vedtaget den 28. april 2011,
    indførtes en ordning, der giver domstolene mulighed for at
    afsige udeblivelsesdom uden retsmøde i sager, hvor der er
    udstedt bødeforelæg. Dette gælder dog ikke, hvis den tiltalte
    ansøger om at få sagen behandlet på et retsmøde.
    Ordningen betyder, at retten som udgangspunkt uden at
    rette henvendelse til den tiltalte forinden vil kunne afsige
    udeblivelsesdom uden retsmøde, hvis modtageren af bøde-
    forelægget hverken vedtager bødeforelægget eller anmoder
    om et retsmøde. Dette gælder, hvis der ikke er omstændig-
    heder, der taler imod det.
    Forslagsstillerne har ladet sig inspirere af L 133, idet til-
    svarende begrundelser til dels gør sig gældende i nærværen-
    de forslag.
    Beslutningsforslaget indebærer væsentlige besparelser i
    retsplejen. Det vil herudover sikre, at mange tiltalte ikke vil
    have mulighed for at begå nye strafbare forhold i »venteti-
    2
    den«. Risikoen for, at ofre møder deres gerningsmand, før
    sidstnævnte har afsonet, vil også blive mærkbart reduceret.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Peter Skaarup (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forholdsregler ved
    udeblivelse i straffesager.
    (Beslutningsforslag nr. B 12)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4