Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2020)

Tilhører sager:

Aktører:


    AE2809

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l2/20201_l2_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2020)
    Finansministeren (Nicolai Wammen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat,
    kommuner og regioner for finansåret 2024
    (Lovforslag nr. L 2)
    Lovforslaget er en uændret udgave af det i august frem-
    satte lovforslag om udgiftslofter for stat, kommuner og re-
    gioner for finansåret 2024 (L 209) dog således, at der i lov-
    forslagets almindelige bemærkninger oplyses om høringen.
    Lovforslaget har til formål at fastsætte konkrete niveauer
    for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finans-
    året 2024.
    Det følger af budgetlovens § 6, stk. 1, at finansministeren
    samtidig med forslaget til finanslov kan fremsætte et forslag
    til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
    regioner for det fjerde af de følgende finansår. Forslaget til
    udgiftslofter for det fjerde finansår lægges i henhold til bud-
    getlovens § 7, stk. 2, sammen med de gældende udgiftslofter
    samt ændringsforslag hertil til grund for regeringens forslag
    til finanslov.
    Udgiftslofterne for 2024 fastsættes med afsæt i den for-
    udsatte udgiftsudvikling i en fremskrivning af dansk økono-
    mi, hvor de årlige strukturelle offentlige underskud højst må
    udgøre 0,5 pct. af BNP, og hvor de mellemfristede mål for
    den offentlige saldo og holdbarhedsindikatoren er opfyldt.
    Fremskrivningen er udelukkende baseret på reformer og ini-
    tiativer, der er fundet flertal for i Folketinget.
    Udgiftslofterne for 2024 er fastlagt i overensstemmelse
    med en ny mellemfristet 2025-ramme, jf. også DK2025 -
    Grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økono-
    mi. Udgiftslofterne er fastsat i overensstemmelse med målet
    om strukturel balance på de offentlige finanser i 2025.
    Med lovforslaget fastsættes overordnet tre separate ud-
    giftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Det
    statslige udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis
    driftsudgifter og indkomstoverførsler. Det kommunale ud-
    giftsloft er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsud-
    gifter til service, mens det regionale udgiftsloft er opdelt i to
    dellofter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale
    udviklingsopgaver.
    Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder
    kroner med én decimal. Udgiftslofterne skal overholdes af
    stat, kommuner og regioner hver især og må ikke overskri-
    des med henvisning til en samlet overholdelse af summen af
    udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen.
    Forslaget har forinden fremsættelsen været sendt i høring
    med frist den 28. september 2020. Høringssvarene vil blive
    fremsendt forud for 1. behandlingen af forslaget.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2020-21
    AE002809