Redegørelse om det nordiske samarbejde

Redegørelse nr. R 2 (6/10 2020) Folketinget 2020-21
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 6/10 2020 om det nordiske samarbejde.
(Redegørelse nr. R 2).
Ministeren for nordisk samarbejde (Mogens Jensen):
INDLEDNING
I henhold til aftale mellem regeringen og Folketinget belyser
denne redegørelse udviklingen på de samarbejdsområder,
der finansieres over Nordisk Ministerråds budget, såvel som
regeringens fremadrettede prioriteter og forventninger til ud-
viklingen i samarbejdet. I 2020 har Danmark, Færøerne og
Grønland formandskabet for Nordisk Ministerråd.
Udmøntningen af Vores Vision 2030
I august 2019 blev en ny vision for det nordiske samarbejde
frem mod 2030 vedtaget af de nordiske statsministre, nemlig
at »Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrere-
de region«. Visionen indeholder tre strategiske prioriteter – et
grønt, konkurrencedygtigt og socialt bæredygtigt Norden –
der danner rammen for Nordisk Ministerråds arbejde det næ-
ste årti. De nordiske samarbejdsministre har vedtaget 12
overordnede mål (boks 1) for den tværgående handlingsplan
for 2021-2024, som skal være med til at sikre, at visionen bli-
ver omsat til handling. Handlingsplanen bliver et redskab til
at kommunikere, udvikle og følge op på organisationens vig-
tigste aktiviteter og initiativer de næste fire år. Der foreligger
et forslag til budget for 2021, som efter yderligere dialog med
Nordisk Råd vil blive forelagt til ministrene for nordisk sam-
arbejdes godkendelse.
Boks 1. Mål for den tværgående handlingsplan.
Desuden udarbejdes en række indikatorer for at følge op på
arbejdet med visionen. Udviklingsindikatorer skal følge de
nordiske landes udvikling mod visionens kerne om at blive
verdens mest bæredygtige og integrerede region og de tre
strategiske prioriteter. Effektindikatorer skal vise effekten af
Nordisk Ministerråds arbejde på de 12 overordnede mål for
handlingsplanen og derigennem de tre strategiske prioriteter.
Indikatorerne skal så vidt muligt sammentænkes med FN’s
Et grønt Norden: Sammen vil vi fremme en grøn omstilling af vores samfund og arbejde for kuldioxidneutralitet og en bære-
dygtig cirkulær og biobaseret økonomi. I 2021-24 vil Nordisk Ministerråd særligt fokusere på at:
– Styrke forskning i, udvikling og fremme af løsninger, som understøtter kuldioxidneutralitet og klimatilpasning, herunder
vedr. transport-, byggeri-, fødevare- og energiområdet
– Bidrage til at sikre biologisk mangfoldighed og bæredygtig anvendelse af Nordens natur og hav
– Fremme cirkulær og biobaseret økonomi, bæredygtig og konkurrencedygtig produktion, bæredygtige fødevaresystemer
samt ressourceeffektive og giftfri kredsløb i Norden
– Gøre det betydeligt nemmere og mere attraktivt for nordiske forbrugere at prioritere at vælge sundt, miljø- og klimavenligt
med fælles satsning på bæredygtigt forbrug
– Bidrage til en positiv udvikling i det internationale miljø- og klimasamarbejde, blandt andet ved at fremme nordiske grøn-
ne løsninger i resten af verden
Et konkurrencedygtigt Norden: Sammen vil vi fremme grøn vækst i Norden baseret på viden, innovation, mobilitet og digital
integration. I 2021-24 vil Nordisk Ministerråd særligt fokusere på at:
– Understøtte kundskab og innovation og gøre det enklere for virksomheder i hele Norden til fulde at udnytte de udviklings-
muligheder som den grønne, teknologiske og digitale omstilling og den voksende bioøkonomi skaber
– Udvikle kompetencer og velfungerende arbejdsmarkeder, som matcher de krav, som den grønne omstilling og den digitale
udvikling stiller, og understøtte den frie bevægelighed i Norden
– Udnytte digitalisering og uddannelse til at binde Norden endnu tættere sammen
Et socialt bæredygtigt Norden: Sammen vil vi fremme en inkluderende, ligestillet og sammenhængende region med fælles
værdier og styrket kulturudveksling og velfærd. I 2021-24 vil Nordisk Ministerråd særligt fokusere på at:
– Bidrage til en god, ligestillet og tryg sundhed og velfærd for alle
– Arbejde for at vi får alle nordiske borgere med i den grønne omstilling og den digitale udvikling, udnytte potentialerne og
modvirke, at kløfterne i samfundet øges som følge af transformationen
– Give de nordiske civilsamfund, herunder særligt børn og unge, en styrket stemme og involvering i det nordiske samarbej-
de, og øge deres kendskab til nabolandenes sprog og kultur
– Bevare tilliden og sammenhængskraften i Norden, de fælles værdier og det nordiske fællesskab med fokus på kultur, de-
mokrati, ligestilling, inklusion, ikke-diskriminering og ytringsfrihed
2
verdensmål for bæredygtig udvikling. Generelt støtter Nor-
disk Ministerråds ekspertgruppe for bæredygtighed Mini-
sterrådet i at sætte fokus på bæredygtighed og verdensmåle-
ne i arbejdet.
De nordiske samarbejdsministre vedtog i februar 2020 in-
dikative budgetrammer for sektorerne under Nordisk Mini-
sterråd for 2021-2024. Rammerne sikrer en mere langsigtet
planlægning og bedre budgetmæssig balance mellem de tre
strategiske prioriteter under visionen, hvor især det grønne
område nu vejer tungere.
Arbejdet med udmøntningen af visionen er sket i en styr-
ket dialog med Nordisk Råd. Herunder er de forslag og ind-
spil, som Nordisk Råd løbende er kommet med til handlings-
planen og budgetrammerne, i videst muligt omfang søgt
imødekommet.
Involvering af civilsamfundet
Civilsamfundet er løbende blevet involveret i arbejdet med
udmøntningen af visionen gennem handlingsplanen. En ræk-
ke workshops med civilsamfundet har været afholdt i alle de
nordiske lande for at få civilsamfundets perspektiver og prio-
riteter for hver af de tre strategiske prioriteter, og civilsam-
fundsrepræsentanter har været inddraget i sektorernes arbej-
de. COVID-19 har desværre medført begrænsninger i arbej-
det med civilsamfundet.
Den overordnede involvering af civilsamfundet i Nordisk
Ministerråds arbejde med gennemførelsen af visionen bliver
også styrket. De nordiske samarbejdsministre vedtog i juni
2020 en model for involvering af civilsamfundet, der dels be-
står af oprettelsen af et civilsamfundsnetværk og dels offent-
lige konsultationer. Formålet er at sikre bedre og mere målret-
tet inddragelse af og samarbejde med civilsamfundet, samt
engagement i Nordisk Ministerråds arbejde med visionen.
Regeringen lægger stor vægt på involvering af og støtte til
civilsamfundet i arbejdet med visionen, herunder unge. Den
folkelige forankring af det nordiske samarbejde er en forud-
sætning for den nordiske sammenhængskraft og for, at Nor-
den kan blive verdens mest bæredygtige og integrerede regi-
on. Her spiller de unge en nøglerolle, og deres engagement
og involvering er afgørende i forhold til at sikre et solidt nor-
disk samarbejde i fremtiden.
Mobilitet
Mobilitet er centralt for at nå visionen om Norden som ver-
dens mest bæredygtige og integrerede region. Mobilitet er en
grundlæggende præmis for sammenhængskraften i Norden,
og for at vi kan studere, arbejde og leve på tværs af de nordi-
ske grænser, med de muligheder for borgere, virksomheder
og organisationer, som det medfører. I Nordisk Ministerråd
foregår arbejdet med mobilitet på tværs af sektorministerier-
ne og i Grænsehindringsrådet. Under det danske formand-
skab vil regeringen fortsat sætte fokus på centrale grænsehin-
dringer, blandt andet inden for digitalisering og gensidig an-
erkendelse af erhvervskvalifikationer.
Ligeledes har regeringen under COVID-19 krisen arbejdet
for at finde løsninger på de udfordringer, de forskellige lan-
des tiltag har medført for grænsependlere. Et bredt samarbej-
de på tværs af landene har sikret, at mange af disse hindrin-
ger er løst.
COVID-19
Det danske formandskab har under COVID-19 taget initiativ
til en række ekstraordinære møder. På flere videokonferencer
har de nordiske samarbejdsministre drøftet, hvad der kunne
gøres i regi af Nordisk Ministerråd. Der har været en omfat-
tende erfaringsudveksling under krisen, bl.a. på sektormini-
stermøder blandt de nordiske sundhedsministrene, men også
bredere i sektorerne. I juni 2020 tog Danmark som formand-
skab initiativ til et virtuelt møde blandt de nordiske statsmi-
nistre om håndteringen af COVID-19. Statsministrene drøfte-
de de hidtidige erfaringer med håndtering af pandemien, den
aktuelle status i Norden og den videre vej frem. Der planlæg-
ges under formandskabet en konference i november om erfa-
ringerne fra det hidtidige arbejde med COVID-19.
Samarbejdsministrene har særligt fulgt arbejdet med
grænsehindringer, og har også en igangværende drøftelse af
samarbejdet i krisesituationer mere generelt. Samarbejdsmi-
nistrene har desuden besluttet at sætte midler til side til CO-
VID-19 relaterede aktiviteter på budgettet. Grundlæggende
har der været enighed blandt landene om at holde fast i de
langsigtede mål for det nordiske samarbejde, hvor flere eksi-
sterende elementer er af høj relevans for COVID-19. Det gæl-
der bl.a. sundhedsområdet og grøn genopretning.
Nordisk Råd kom i oktober 2019 med en række anbefalin-
ger til de nordiske regeringer i form af Nordisk Råds strategi
for samfundssikkerhed. COVID-19 situationen gjorde det
endnu mere aktuelt at overveje og drøfte, hvordan de nordi-
ske lande også fremadrettet arbejder sammen om samfunds-
sikkerhed. De nordiske regeringer har således i deres svar på
anbefalingerne redegjort for, hvordan der samarbejdes på de
enkelte områder, som strategien omfatter, og hvordan samar-
bejdet planlægges videreudviklet. En del af arbejdet med
samfundssikkerhed sker i regi af Nordisk Ministerråd, mens
andet f.eks. sker inden for beredskabssamarbejdet.
Danmarks formandskab 2020
En hovedprioritet for det danske formandskab er udmønt-
ningen af visionen, ikke mindst at styrke det grønne område.
Desuden har formandskabet øget fokus på de unge i det nor-
diske samarbejde. Der arbejdes med en styrket involvering af
unge i samarbejdet både i forhold til at rette fokus på pro-
blemstillinger, som de peger på som de vigtigste, f.eks. klima,
ligestilling og trivsel, og igennem unges mere direkte invol-
vering i selve gennemførelsen af aktiviteter. De unges enga-
gement er helt centralt for, at det nordiske samarbejde forbli-
ver relevant i fremtiden. Helt generelt lægges vægt på det fol-
kelige samarbejde på tværs af grænserne. I en globaliseret
verden, hvor geografiske afstande ikke er så afgørende som
tidligere, kan sammenhængskraften i Norden blive udfor-
dret. Mødet på tværs af grænserne har afgørende betydning
for det nordiske samarbejde, idet vi skaber bånd imellem hin-
anden og bliver bevidste om vores fælles værdier, nytten af
det nordiske samarbejde og betydningen af vores ens sam-
fundsmodeller.
Derudover er COVID-19 og håndtering af de aktuelle drøf-
telser i Nordisk Ministerråd blevet en central opgave under
formandskabet. Arbejdet med formandskabsprioriteterne i
formandskabsprogrammet er fortsat, som beskrevet i redegø-
relsen under de enkelte sektorer. COVID-19 har naturligvis
påvirket arbejdet på flere områder og medført aflysninger og
forsinkelser. En række fysiske møder er desværre blevet af-
lyst som konsekvens af COVID-19. Det gælder bl.a. samar-
bejdsministermøder i Grønland og på Færøerne, hvor værts-
skabet var en del af Grønlands og Færøernes styrkede rolle
under formandskabet. Regeringen har i den konkrete gen-
nemførelse af formandskabet givet fortsat prioritet til tæt
samarbejde inden for Rigsfællesskabet.
3
Internationalt samarbejde
Det nordiske samarbejde er fortsat et centralt holdepunkt i en
verden i hastig forandring. Nordisk Ministerråds internatio-
nale samarbejde er med til at skabe international opmærk-
somhed om Norden og nordiske løsninger til gavn for også
borgere og virksomheder. En stor del af det internationale
samarbejde sker i sektorsporene f.eks. på kultur-, klima og
miljøområdet.
Danmark har som formandskab været med til at fremme
en drøftelse af det internationale samarbejde blandt samar-
bejdsministrene med henblik på at skabe nye rammer for,
hvor, hvordan og om hvad de nordiske lande samarbejder i
verden. Med den nye vision vil også det internationale sam-
arbejde tage sigte på visionens mål. De nuværende rammer
for Nordisk Ministerråds internationale samarbejde er fast-
lagt i en anden tid, og regeringen mener, at der er behov for
øget fokus på, hvordan Nordisk Ministerråd bedst bidrager
til, at Nordens interesser og placering globalt bedst kan tje-
nes. Det konkretiseres i det nye budget ved en permanent
pulje, som nordiske ambassader kan søge om midler fra til
fælles nordiske aktiviteter. Puljen vil blandt andet give mu-
lighed for et styrket arbejde med værdibaserede dagsordener.
Nordisk Ministerråds økonomiadministration
Nordisk Ministerråds sekretariat har betydelige problemer i
deres økonomiadministration, og Rigsrevisionen har med-
delt, at de ikke kan stå inde for, at Nordisk Ministerråds 2019
regnskab som aflagt af Nordisk Ministerråds sekretariat er
retvisende. Danmark har i længere tid presset på for at sekre-
tariatet fik løst udfordringer med økonomiadministrationen,
som bl.a. har angået arbejdet med at indføre et nyt økonomi-
system. Med Rigsrevisionens vurdering står det klart, at situ-
ationen nu er så alvorlig, at der straks skal tages yderligere
tiltag for at sikre, at der rettes op. På dansk initiativ vedtog
samarbejdsministrene på samarbejdsministermøde den 10.
september 2020 en række krav med deadlines, som general-
sekretæren for Nordisk Ministerråd er ansvarlig for, at der
følges op på. Fra dansk side vil man følge det videre arbejde
tæt. Regeringen lægger vægt på, at generalsekretæren og se-
kretariatet giver området højeste prioritet, og at der bliver ret-
tet op. Samtidig vil regeringen overveje hvilke yderligere til-
tag, der kan være nødvendige for at sikre, at sekretariatet le-
ver op til sit ansvar, og vil overveje alle optioner i lyset af den
videre udvikling.
NORDISK MINISTERRÅD FOR ARBEJDSLIV (MR-A)
De indledende resultater fra arbejdslivssektorens projekt
Fremtidens Arbejdsliv blev præsenteret på en konference i
april 2019 i fællesskab med ILO og med deltagelse af ILO’s
generaldirektør Guy Ryder. Projektets afslutning markeres
under dansk formandskab i 2020 med en større konference i
november 2020. Projektets slutrapport afleveres i 2021.
I regi af det danske formandskabs fokus på mobilitet er
der primo 2020 igangsat et projekt, der skal kortlægge nye
muligheder for fællesnordisk overvågning af de nordiske ar-
bejdsmarkeder. En ekstern konsulentvirksomhed blev i de-
cember 2019 tildelt projektet, og resultaterne forventes præ-
senteret primo november 2020.
Den 13. januar 2020 oversendte de nordiske beskæftigel-
sesministre et fælles brev til EU-kommissæren for jobs og so-
ciale rettigheder, Nicolas Schmit, dels for at gøre opmærksom
på en række sager af fællesnordisk interesse, herunder social
dumping og mindsteløn, dels for at invitere kommissæren til
ministerrådet under dansk ledelse d. 2. april 2020 i Køben-
havn. Ministerrådsmødet blev imidlertid aflyst grundet
COVID-19, ligesom den tilhørende konference om seniorers
fastholdelse på arbejdsmarkedet.
En større konference om »Fremtidens Arbejdstilsyn« til af-
holdelse i efteråret 2020 er desuden udskudt grundet
COVID-19 og afholdes i stedet i 2021.
D. 12. juni 2020 afholdt beskæftigelsesministeren et ufor-
melt videomøde mellem de nordiske beskæftigelsesministre
og arbejdsmarkedets parter. På mødet drøftede ministrene og
parterne tværnordiske udfordringer og erfaringer i forhold til
håndtering af COVID-19 krisen, herunder de arbejdsmar-
kedsmæssige udfordringer på længere sigt. Europa-Kommis-
sionens forslag om mindsteløn drøftedes endvidere, herun-
der særligt varetagelsen og beskyttelsen af de nordiske ar-
bejdsmarkedsmodeller.
Som svar på COVID-19 krisen sendte arbejdslivssektoren
primo juni et projekt i udbud, der skal afdække udviklingen
på arbejdsmarkedet i landene under krisen, herunder særligt
landenes krisetiltag, og hvordan disse har virket. Projektets
resultater forventes at foreligge 1. december 2020.
NORDISK MINISTERRÅD FOR DIGITALISERING
(MR-DIGITAL)
I april 2017 underskrev de nordiske-baltiske ministre for digi-
talisering en deklaration, Digital North, der gav anledning til
oprettelsen af det midlertidige ministerråd for digitalisering,
MR-DIGITAL, som har rammesat det nordisk-baltisk digitali-
seringssamarbejde frem til 2020.
Under dansk formandskab bliver en ny ministerdeklarati-
on, Digital North 2.0, vedtaget for således at forny MR-DIGI-
TAL’s mandat for 2021–2024. Den nye deklaration har fokus
på målene i Vision 2030 og de muligheder, som digitale løs-
ninger og teknologier stiller til rådighed for at løse vores
samfundsudfordringer. Samtidig stilles der skarpt på tillid og
digital inklusion samt behovet for øget fokus på cybersikker-
hed, kompetencer og gennemsigtighed som grundlag for di-
gital omstilling.
Et vigtigt mål i den nye ministerdeklaration er digitale ser-
vices for borgere og virksomheder på tværs af grænserne i
Norden-Baltikum som fundament for integration, mobilitet
og vækst i regionen. Herunder er der fortsat fokus på grænse-
overskridende anvendelse af nationale elektroniske identite-
ter. Ligeledes har det danske formandskab igangsat et samar-
bejdsprogram – Cross-Border Digital Service-programmet –
der skal understøtte implementeringen af EU’s Single Digital
Gateway-forordning ved at fremme digitale services på tværs
af grænserne i Norden-Baltikum.
I de kommende år vil MR-DIGITAL også fokusere på digi-
taliseringens bidrag til den grønne omstilling. Der er igangsat
en undersøgelse om, hvordan nye digitale teknologier og
øget datadeling kan være med til at løse klimaudfordringen,
samt hvordan de nordiske lande kan samarbejde om digital
grøn omstilling til gavn for bæredygtig vækst i regionen.
NORDISK MINISTERRÅD FOR ØKONOMI- OG
FINANSPOLITIK (MR-FINANS)
Ministerrådet for Økonomi- og Finanspolitik har fortsat fo-
kus på økonomiske og finansielle udfordringer i de nordiske
4
lande, herunder for eksempel de økonomiske konsekvenser
af COVID-19-krisen. Ministrene vil herudover forventeligt
drøfte klimaudfordringer og eventuelt også fælles problem-
stillinger i forhold til blandt andet beskatning og finansielle
forhold.
NORDISK MINISTERRÅD FOR FISKERI OG HAVBRUG,
JORDBRUG, LEVNEDSMIDLER OG SKOVBRUG (MR-FJLS)
MR-FJLS har under formandskabet afholdt virtuelt minister-
møde d. 24. juni med fokus på vision og handlingsplaner,
COVID-19, resiliens samt en politisk drøftelse af bæredygtig
proteinproduktion i Norden. Det grønlandske formandskabs-
projekt om bæredygtig udvikling af kystsamfund i Norden er
igangsat. Projektet indeholder tre delprojekter; NorSustain,
NorValue, og NorSafe.
Under formandskabet har man arbejdet for, at det nye
samarbejdsprogram for 2021-2024 afspejler vision og hand-
lingsplaner.
På fiskeriområdet har fokus især været på et reduceret
brug af plastik i fiskerisektoren, ligesom samarbejdet om at
bekæmpe spøgelsesfiskeri er videreført. Blå bioøkonomi for-
ventes opprioriteret i de kommende år, og der skal søsættes
en række projekter, der medvirker til en mere grøn, konkur-
rencemæssig og social bæredygtig udvikling af akvakulturen.
På fødevareområdet er der fokus på bæredygtige fødeva-
resystemer. Et konkret projekt indebærer en satsning på kli-
mavenlig fødevareproduktion, hvor udledning af klimagas-
ser i produktionen skal kortlægges og reducerende tiltag af-
søges. Et andet prioriteret område er, hvordan fødevarepro-
duktion og -forbrug bedre kan tilgodese biodiversitet. Der
initieres en handlingsplan for domesticeret biodiversitet og
den tilknyttede fødevareproduktion. Samarbejdet om de
Nordiske Næringsstof Rekommandationer fortsætter, og ar-
bejdet vil bidrage til de nordiske landes arbejde med FN’s
verdensmål for bæredygtig udvikling. Endvidere arbejdes
der på fødevareområdet på udarbejdelsen af en fælles nor-
disk trusselsvurdering for fødevaresvindel.
MR-FJLS har videreført et pågående arbejde, der har fokus
på resiliens i det nordiske landbrug og skovbrug, hvilket blev
iværksat efter tørken og skovbrandene i 2018. COVID-19 situ-
ationen i 2020 har på ny demonstreret behovet for en længe-
revarende indsats på tværs af de nordiske lande møntet på at
skabe forøget resiliens.
Der har ligeledes fortsat været fokus på udvikling af bior-
affinering, proteinproduktion baseret på græsser og kløver
samt et grønt Norden med mere lokal, økologisk madpro-
duktion samt på at opbygge viden om skovenes og skovjor-
dens CO2-optag og -lagring.
NORDISK MINISTERRÅD FOR JUSTITSSPØRGSMÅL
(MR-JUST)
Det var planlagt, at det årlige nordiske justitsministermøde
skulle finde sted den 31. august 2020 i Helsingør. På grund af
COVID-19 har det imidlertid været nødvendigt at aflyse mø-
det.
På mødet ville man på dansk foranledning have drøftet
spørgsmålet om overførsel af udvisningsdømte til fortsat af-
soning i hjemlandet. Derudover var der bl.a. lagt op til en
drøftelse af forskellige COVID-19-relaterede emner af fælles
nordisk interesse, herunder landenes lovgivningsmæssige
initiativer i forbindelse med COVID-19.
I justitssektoren er der i forbindelse med det danske for-
mandskab bevilget midler til tre projekter: 1) Et seminar om
nye og komplekse udfordringer med grænseoverskridende
organiseret kriminalitet 2) en konference om værnet mod
fremmedkrigere og andre terrorister i hele Norden og 3) en
redegørelse og opfølgende konference om overførsel af kri-
minelle udlændinge til afsoning i hjemlandet. Seminaret og
de to konferencer forventes at blive afholdt, når det er muligt
i forhold til COVID-19. Fra dansk side vil man således også
fremover have fokus på disse emner i forbindelse med det
nordiske samarbejde i justitssektoren.
Der har været afholdt møder i Embedsmandskomitéen for
Justitsspørgsmål (EK-JUST), som bl.a. har haft fokus på erfa-
ringsudveksling om landenes lovgivningsmæssige initiati-
ver inden for justitsområdet.
NORDISK MINISTERRÅD FOR LIGESTILLING (MR-JÄM)
På ligestillingsområdet har det danske formandskab i 2020
blandt andet fokus på at bekæmpe vold og krænkelser i
hjemmet, i arbejdslivet og online. Der er igangsat en nordisk
undersøgelse af de online fora (»Manosfæren«), hvor unge
mænd samles om modstand mod ligestilling og kvinders lige
rettigheder. Undersøgelsens resultater præsenteres i en rap-
port i efteråret 2020 og vil også blive drøftet på en internatio-
nal konference i november 2020.
Formandskabet har også fokus på at involvere unge kvin-
der og mænd fra hele Norden i en debat om fremtidens lige-
stilling, og MR-JÄM havde planlagt at afholde et minister- og
ekspertpanel under den 64. samling af FN’s Commission on
the Status of Women (CSW64) samt et side-event under UN
Women’s globale Generation Equality Forum om de samme
emner, som dog blev aflyst på grund af COVID-19.
MR-JÄM har støttet to konferencer om mænd og ligestil-
ling: International Conference on Men and Equal Opportuni-
ties i Estland i september 2020 og en Barbershop i Letland i
oktober 2020.
Endeligt vil MR-JÄM vedtage et strategisk LGBTI-tillæg til
samarbejdsprogrammet om ligestilling på baggrund af en
kortlægning af LGBTI-området i de nordiske lande. Desuden
igangsættes en kortlægning med dertilhørende seminar om
lovende indsatser til forbedring af unge LGBTI-personers
trivsel. Derudover vil der blive afholdt debatarrangementer i
forbindelse med de største nordiske pride-festivaller.
NORDISK MINISTERRÅD FOR KULTUR (MR-K)
I 2019 besluttede Nordisk Ministerråd for Kultur, at Canada
skal danne rammerne om den næste fællesnordiske kultur-
satsning. Kultursatsningen skulle oprindeligt forløbe i 2021,
men ministerrådet har i foråret 2020 besluttet at udsætte sats-
ningen til 2022 som følge af COVID-19. Planlægning og ud-
skydelse af satsningen har derfor også fyldt dagsordenen i in-
deværende år.
Endvidere har MR-K i 2019 og i første halvdel af 2020 fo-
kuseret på udarbejdelsen af et samarbejdsprogram løbende
fra 2021 til 2024, der skal sætte rammerne for ministerrådets
fremadrettede arbejde. Samarbejdsprogrammet tager ud-
gangspunkt i Nordisk Ministerråds nye vision og de medføl-
gende strategiske prioriteter og ser således på, hvordan kul-
5
turen kan være med til at fremme et grønt, konkurrencedyg-
tigt og socialt bæredygtigt Norden. Samarbejdsprogrammet
forventes lanceret i efteråret 2020 og vil erstatte den nuværen-
de strategi for det nordiske kultursamarbejde, som udløber
ved udgangen af 2020.
Danmarks formandskab i MR-K i 2020 er fokuseret på få,
nøje udvalgte aktiviteter. Kulturministeriet indgår blandt an-
det aktivt i det tværministerielle formandskabsprojekt Nor-
dens Unge i Bæredygtige Fællesskaber, der sigter mod højere
demokratisk deltagelse og kulturelt engagement blandt unge
i Norden. Formandskabet på kulturområdet omfatter også
støtte til en konference i Nordisk Musik- og Kulturskole Uni-
on, der arrangeres af Danske Musik- og Kulturskoler. Konfe-
rencen sætter bl.a. fokus på kulturelt mod. Endvidere iværk-
satte kulturministeren på årets første ministermøde en erfa-
ringsudveksling om kultur- og mediesektoren i en krisetid
med udgangspunkt i COVID-19.
NORDISK MINISTERRÅD FOR MILJØ OG KLIMA
(MR-MK)
Med Nordisk Ministerråds Vision for 2030 er målet om Nor-
den som verdens mest bæredygtige region sat i højsædet. Un-
der det danske formandskab har udmøntningen af visionen
været i centrum og udarbejdelsen af en række initiativer, der
skal løfte omstillingen i Norden, er blevet igangsat. Projekter-
ne strækker sig fra grøn transport til bæredygtig tekstilpro-
duktion og udarbejdes i samarbejde med en lang række sek-
torer.
Som reaktion på COVID-19 krisen vedtog de nordiske mil-
jø- og klimaministre på dansk initiativ en erklæring, der fast-
slog, at landenes grønne ambitioner ikke måtte mindskes
pga. COVID-19. Erklæringen fastlog også, at genopretnings-
pakkerne skulle være katalysator for den grønne omstilling.
Under det danske formandskab er der igangsat en afdæk-
ning af perspektiverne for en grøn omstilling af luftfarten i
Norden. Arbejdet vil munde ud i en større analyse af, hvilke
tiltag de nordiske lande sammen kan gøre. Det danske for-
mandskabsprojekt om forurening fra krydstogtskibe i havn
har ført til en analyse af mulige virkemidler i den nordiske re-
gion. Analysen har bl.a. været drøftet med interessenterne på
et seminar i september 2020. Danmark vil arbejde for en fæl-
les nordisk erklæring sidst på året om grønnere krydstogtstu-
risme i Norden.
Som opfølgning på Helsinki-erklæringen om karbonneu-
tralitet er der igangsat en redegørelse af, hvordan man i Nor-
den arbejder med grøn omstilling. Undersøgelsen præsente-
res i løbet af efteråret og vil indeholde konkrete forslag til,
hvor landene kan lære af hinandens styrkepositioner.
NORDISK MINISTERRÅD FOR ERHVERVS-, ENERGI OG
REGIONALPOLITIK (MR-NER)
De nordiske erhvervsministre drøftede den 1. september 2020
fremtiden for nordisk erhvervsliv efter COVID-19 og vedtog
otte erhvervssektorinitiativer, som bidrager til, at Norden
kommer styrket ud af COVID-19 krisen, og understøtter Visi-
on 2030 og målene i handlingsplanerne. Initiativerne skal
gøre Norden til ledende inden for bæredygtigt byggeri, grøn
transport, cirkulære og bæredygtige forretningsmodeller, bæ-
redygtig mineralproduktion, smart konnektivitet, digitalise-
ring (herunder Nordic Smart Goverment), AI og ansvarlig
dataanvendelse, life science og sundhedsteknologi samt bæ-
redygtig havøkonomi. I 2019 vedtog erhvervssektoren en
nordisk turismehandlingsplan, som skal styrke bæredygtig
udvikling og vækst i turismebranchen i Norden. Som følge af
turismebranchens udfordringer grundet COVID-19 har er-
hvervssektoren spillet ind med et turismeindspil under
handlingsplanerne for Vision 2030. Indspillet har til formål at
styrke nordisk turismesamarbejde og genopretningen af det
nordiske turismeerhverv. I samarbejdsprogrammet fokuseres
der fortsat bl.a. på at sikre virksomheders hurtige omstil-
lingsevne samt styrke innovations- og konkurrenceevnen for
nordiske virksomheder.
Videreudviklingen af det nordiske energisamarbejde bi-
drager til gennemførslen af Nordisk Ministerråds Vision,
styrker forsyningssikkerheden og integrerer stadigt mere
vedvarende energi. Det danske formandskab fremlagde ved
det nordiske energiministermøde den 26. maj 2020 en erklæ-
ring, hvor de nordiske ministre forpligtede sig til at forstærke
og videreudvikle samarbejdet for at støtte Visionens ambition
om et grønt Norden. Det danske formandskabsprojekt om
potentialerne i Power-to-X fortsætter og vil fremover bl.a. af-
dække mulighederne for Power-to-X i tung landtransport.
Projektet har blandt andet fokus på at identificere mulige pla-
ceringer af brint- og e-brændselsproduktion i de nordiske
lande.
Erhvervssektoren har budgetmæssigt prioriteret en indsats
om Norden som ledende inden for en bæredygtig og konkur-
rencekraftig bygge- og boligsektor med mindsket miljø- og
klimapåvirkning. Samtidig er der blevet nedsat en styregrup-
pe, der skal arbejde for harmonisering af byggesektoren i de
nordiske lande, herunder med et særligt fokus på at iværk-
sætte og fremme indsatser, der styrker betingelserne for en
integreret og bæredygtig vækst for byggebranchen.
På regionalområdet er der arbejdet med at afslutte aktivi-
teterne i det nuværende samarbejdsprogram 2020. Det inde-
bærer afslutning af et projekt om kortlægning af turismepo-
tentialer og udfordringer i de mere perifere dele af de nordi-
ske lande, et katalog med forslag til hvordan vi bedst kan be-
vare og udvikle mere grønne og rekreative arealer i byudvik-
lingsområder, og en analyse af hvordan man i de nordiske
lande håndterer en reel »afvikling« af lokalsamfund i landdi-
strikter. Desuden er der arbejdet med emner, der knytter sig
til den grønne omstilling af vores byer og landdistrikter i alle
dele af Norden.
NORDISK MINISTERRÅD FOR SOCIAL- OG
SUNDHEDSPOLITIK (MR-S)
I løbet af foråret har der været afholdt uformelle videomøder
i ministerrådet for social- og sundhedspolitik med henblik på
at drøfte håndteringen af COVID-19 pandemien, samt at ud-
veksle erfaringer om tiltag landene imellem.
Den 4. september afholdtes MR-S – ligeledes med status
for COVID-19 og det nordiske samarbejde i den forbindelse.
Grundet COVID-19 pandemiens indvirkning på det plan-
lagte arbejde i foråret 2020 har visse aktiviteter under MR-S
været udskudt til efteråret 2020, og en række aktiviteter er
omlagt til virtuelle formater. Der er arbejdet videre med prio-
riteter under de strategiske gennemlysninger på henholdsvis
sundheds- og socialområdet.
I januar 2020 afholdtes Nordisk Børneforum med fokus på
brugerinddragelse og børn og unges rettigheder. På Nordisk
6
Børneforum deltog børnedelegationer fra hele Norden, som
fremlagde en fælles Nordisk Børneresolution på mødet.
I efteråret 2020 forventes to formandskabskonferencer af-
holdt virtuelt. På sundhedsområdet afholdes den 17. novem-
ber et webinar om fremtidens primære sundhedsvæsener i de
nordiske lande. Den planlagte fysiske konference om samme
emne udskydes til efteråret 2021. På socialområdet vil der
den 26. november blive afholdt et webinar om hjemløshed i
Norden. Herudover forventes der at blive afholdt et webinar
om rekruttering og opkvalificering af medarbejdere til social-
og sundhedstjenester i tyndtbefolkede områder og landdi-
strikter til december.
Under det danske tværministerielle formandskabsprojekt
Nordens Unge i Bæredygtige Fællesskaber er der iværksat et
fællesnordisk samarbejde om at forebygge psykisk mistrivsel
blandt unge i Norden, dels om årsagerne til mistrivsel, og
dels om sammenhængende social- og sundhedsindsatser for
børn og unge i psykisk mistrivsel.
NORDISK MINISTERRÅD FOR UDDANNELSE OG
FORSKNING (MR-U)
Ministerrådet for Uddannelse og Forskning leder formand-
skabsprojektet Nordens Unge i Bæredygtige Fællesskaber.
Gennem tre spor har projektet fokus på at motivere unges de-
mokratiske deltagelse, styrke fællesskabet og modvirke
udenforskab samt øge trivslen blandt nordiske unge.
Arbejdet blev påbegyndt med blandt andet en kortlæg-
ning af best practices om kompetencer til demokratisk delta-
gelse i skolen og kortlægning af årsager til psykisk mistrivsel.
I samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd er arbejdet for
at skabe de rette rammer for demokratisk dialog for, af og
med unge ligeledes påbegyndt.
COVID-19 har påvirket det planlagte arbejde under for-
mandsskabet. Møder afholdes virtuelt, og en planlagt inter-
national konference om unges trivsel i Norden udsættes til ef-
teråret 2021, fordi det vurderes, at en afgørende del af konfe-
rencens formål om at bringe samarbejde og netværk i aktion
på tværs af de nordiske lande ikke kan opfyldes. For at opret-
holde fokus på trivselsdags-ordenen og bidrage til en fortsat
fælles nordisk indsats, påtænkes det i stedet at afholde et we-
binar. Dette skal med markante internationale oplægsholdere
inspirere og udbrede opmærksomheden om unges trivsel og
mentale velbefindende særligt i lyset af COVID-19 og samti-
digt pege frem mod selve konferencen i 2021.
Temaet for det virtuelle ministermøde i december 2020 vil i
udgangspunktet være unges trivsel. Ministerrådets drøftelser
påtænkes at ligge i umiddelbar forlængelse af webinaret, som
dermed vil kunne spille ind i drøftelserne og videre bidrage
til konferencen i 2021 om unges trivsel.
SAMARBEJDSPROGRAM OM INTEGRATION AF
FLYGTNINGE OG INDVANDRERE
På integrationsområdet videreføres samarbejdsprogrammet
om integration af flygtninge og indvandrere, som skal styrke
det nordiske samarbejde med fokus på erfaringsudveksling
og udvikling af ny viden. Nordisk Ministerråd har ansvaret
for programmet, og Udlændinge- og Integrationsministeriet
deltager i en følgegruppe bestående af embedsmænd fra de
nordiske departementer, der har ansvar for integrationsområ-
det. Følgegruppen vil løbende drøfte temaer på integrations-
området. Den beskæftigelsesrettede integrationsindsats og
fastholdelse af flygtninge på arbejdsmarkedet vil fortsat være
et centralt tema for samarbejdet. Derudover er negativ social
kontrol og æresrelateret vold samt forebyggelse af ekstremis-
me og radikalisering særskilte fokuspunkter i det nordiske
samarbejde mellem de relevante fagministerier.
SAMARBEJDET PÅ TRANSPORTOMRÅDET
Der har under det danske formandskab været et stort fokus
på at afsøge muligheden for at styrke det nordiske samarbej-
de på transportområdet.
Arbejdet under det danske formandskab startede med, at
man ville bringe de nordiske lande sammen til fælles drøftel-
se af en mere bæredygtig fremtid for transportsektoren i Nor-
den. Der blev derfor igangsat et arbejde om at afholde en
transportkonference for industrien og politiske aktører i maj
2020 i København. Konferencen er dog blevet udskudt på
ubestemt tid på grund af COVID-19 situationen. Der blev
dog holdt et nordisk transportministermøde, hvor fremadret-
tet samarbejde om bæredygtig transport blev drøftet.
Sideløbende har formandskabet søgt at afklare, hvilke
rammer for et styrket samarbejde, der er opbakning til fra de
øvrige nordiske lande fremadrettet. Man har fra dansk side
arbejdet for at få etableret et ad-hoc ministerråd. Disse drøf-
telser er ikke afsluttet.
På det uformelle plan har det nordiske samarbejde været
meget aktivt især i forbindelse med håndteringen af COVID-
19. Der har i denne forbindelse været regelmæssige telefon-
møder blandt flere af de nordiske transportministre. På tele-
fonmøderne er information om den nationale håndteringen
samt erfaringer med tiltag i transportsektoren på COVID-19
området blevet udvekslet. Dette må forventes at fortsætte i
nødvendigt omfang.
Hermed slutter redegørelsen.