Kopi af LIU alm. del - svar på spm. 73-75 om barsel, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevare, fiskeri og ligestilling

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
J.nr. 2020 - 16835
Den 28. september 2020
Folketingets Ligestillingsuvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 76 (LIU alm. del) stillet 3.
september 2020 efter ønske fra Samira Nawa (RV).
Spørgsmål nr. 76
”Mener ministeren, at det er retfærdigt, at medfædre ikke anerkendes som juridisk
term, når medmødre gør det?”
Svar
Jeg kan godt forstå, at det umiddelbart kan vække undren, at medfædre ikke er et juridsk begreb,
ligesom medmødre er det. Baggrunden herfor er reglerne i børneloven. Til brug for besvarelsen er der
derfor indhentet bidrag fra Social- og Indenrigsministeriet, som har oplyst følgende:
”Regeringens udspil ”Frihed til forskellighed” vil styrke rettighederne på det familieretlige område
for LGBTI-personer markant i forhold til, hvad der gælder i dag.
Når en kvinde efter børneloven kan blive medmor, er det fordi hendes kvindelige partner bliver
gravid og føder barnet. Denne mulighed har et mandligt par i sagens natur ikke. Derfor findes
begrebet ”medfædre” ikke som et juridisk begreb.
En biologisk fars mandlige eller kvindelige partner har med de gældende regler mulighed for at
gennemføre en stedbarnsadoption og på den måde sikre forældreskabet til barnet.
Dette forudsætter dog, at de almindelige betingelser for stedbarnsadoption er opfyldt, navnlig at
adoptionen er bedst for barnet, og at adoptanten på ansøgningstidspunktet har levet sammen med
sin partner og dennes barn i mindst 2½ år. Hvis barnet er blevet til ved en surrogataftale, hvor en
kvinde mod betaling har født et barn til den biologiske far og hans partner, følger det af § 15 i
adoptionsloven, at stedbarnsadoption ikke er mulig. Det fremgår således af § 15 i adoptionsloven, at
adoption, herunder stedbarnsadoption, ikke kan meddeles, hvis en person, der skal afgive samtykke
til adoptionen, herunder surrogatmoren, yder eller modtager vederlag.
Social- og indenrigsministeren har ved vedlagte svar af 29. november 2019 på SOU (alm. del)
spørgsmål nr. 92 tilkendegivet at ville undersøge, om det er muligt at finde løsninger, der sikrer
barnets bedste i situationer, hvor et barns retsstilling er usikker, fordi det er født på baggrund af en
kommerciel surrogataftale. Undersøgelsen afventer aktuelt, at Højesteret træffer afgørelse i
ankesagen vedrørende Østre Landsrets dom af 14. juni 2019, der er omtalte i besvarelsen af
spørgsmål nr. 92.”
Mogens Jensen / Mette Kaae Hansen
./.
Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 75
Offentligt
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0253 Bilag 13
Offentligt
2


Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 92 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 92:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen om børn født af rugemødre i udlandet, jf.
SOU alm. del - bilag 12?”
Svar:
Henvendelsen, der henvises til i spørgsmålet, indeholder en beskrivelse af en række
forhold i relation til forældreskabet til børn, der er født i udlandet på grundlag af en
kommerciel surrogataftale. Det fremhæves i henvendelsen, at det i disse situationer er
vanskeligt at få anerkendt forældreskabet, og at børnenes retsstilling derfor er usikker,
hvilket ikke er til barnets bedste.
Jeg er enig i, at der er behov for at gennemgå området, og jeg vil derfor undersøge, om
det er muligt at finde løsninger, der sikrer barnets bedste.
Til baggrund kan jeg oplyse, at dansk ret indeholder regler, der reelt gør det meget
vanskeligt at tillægge begge tiltænkte forældre forældreskabet til et barn, der er blevet
til ved en kommerciel surrogataftale. Det drejer sig navnlig om børnelovens § 30, der
fastslår det helt grundlæggende princip i dansk ret, at den kvinde, som føder et barn,
der er blevet til ved assisteret reproduktion, anses som mor til barnet. Samtidig frem-
går det af § 15 i adoptionsloven, at adoption, herunder stedbarnsadoption, ikke kan
meddeles, hvis en person, der skal afgive samtykke til adoptionen, herunder surro-
gatmoren, yder eller modtager vederlag.
I forhold til stedbarnsadoption kan jeg oplyse, at Østre Landsret den 14. juni 2019 har
afsagt dom i en sag, hvor en dansk kvinde havde søgt om tilladelse til at stedbarns-
adoptere to børn født af en ukrainsk surrogatmor. Landsretten var enig med Ankesty-
relsen i afslaget på stedbarnsadoption, idet surrogatmoren havde modtaget vederlag i
forbindelse med surrogataftalen. Landsretten inddrog den udtalelse af 10. april 2019
fra Menneskeretsdomstolen, der omtales i henvendelsen, i sin vurdering af sagen.
Landsretsdommen er indbragt for Højesteret.
Den gældende lovgivning afspejler den internationale indsats mod udnyttelse af kvin-
der og mod handel med børn.
Et forældreskab for den tiltænkte forælder, der følger af en udenlandsk surrogataftale,
er som udgangspunkt ikke gyldigt efter dansk ret på grund af princippet om, at kvin-
den, som føder et barn, altid anses som mor til barnet. Forældreskabet kan derfor ikke
registreres i CPR, og hvis forældreskabet ved en fejl er registreret i CPR, skal registre-
ringen annulleres.
Sagsnr.
2019 - 8012
Doknr.
161786
Dato
29-11-2019
Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 75
Offentligt
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0253 Bilag 13
Offentligt
2
Jeg skal i den forbindelse understrege, at registrering af forældreskab i CPR ikke i sig
selv har retsvirkninger. Det afgørende er alene, om det udenlandske forældreskab er
gyldigt efter dansk ret eller ej. Et ugyldigt forældreskab bliver således ikke gyldigt,
fordi det bliver registreret i CPR, og registreringen medfører således ikke fx arveret
mellem den registrerede og barnet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag


Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
J.nr. 2020 - 16835
Den 28. september 2020
Folketingets Ligestillingsuvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 75 (LIU alm. del) stillet 3.
september 2020 efter ønske fra Samira Nawa (RV).
Spørgsmål nr. 75
”Mener ministeren, at lovgivningen i dag stiller mænd og kvinder lige, hvad angår barsel og
forældreskab?”
Svar
Lovgivningen vedr. barsel og forældreskab indeholder i visse tilfælde forskelle mellem rettigheder
og/eller pligter for henholdsvis mænd og kvinder. Disse forskelle er i flere tilfælde baseret på
fysiologiske hensyn, herunder særligt i forhold til kvinders helbred og vilkår i forbindelse graviditet,
fødsel, barsel og amning, men også forskelle i fx sundhedstilbud, der følger af fysiologiske forskelle
mellem kønnene. Det bemærkes, at flere af reglerne følger af EU-direktiver.
Lovgivning og regler om barsel hører under Beskæftigelsesministeriet, som til brug for besvarelsen har
oplyst følgende:
”Barselsloven giver rettigheder til de personer, som anses for at være forældre til et barn, hvilket vil
sige en mor, en far og en medmor. Barselsloven følger reglerne i børneloven, som er den lovgivning,
der regulerer forældreskab. At det alene er medmødre, der er omfattet af barselsloven, er således en
konsekvens af børneloven. Børneloven hører under social- og indenrigsministerens ressort.”
Social- og Indenrigsministeriet har yderligere til brug for besvarelsen oplyst:
”Reglerne om forældreskab (faderskab, medmoderskab og moderskab) findes i børneloven, der hører
under social- og indenrigsministeren.
Social- og indenrigsministeren har oplyst, at i forbindelse med barnets fødsel registreres faderskab
af personregisterføreren, uanset hvordan graviditeten er opnået. Er forældrene gift med hinanden,
foretages registreringen automatisk på grundlag af ægteskabet, mens registreringen, når
forældrene ikke er gift med hinanden, forudsætter, at de indgiver en omsorgs- og ansvarserklæring.
Medmoderskab registreres i forbindelse med barnets fødsel af Familieretshuset, men det
forudsætter, at barnet er et resultat af behandling med assisterede reproduktion foretaget af en
sundhedsperson. Er forældrene gift med hinanden, skal de fremlægge dokumentation for den
assisterede reproduktion, og er forældrene ikke gift med hinanden, skal de indgive en omsorgs- og
ansvarserklæring og fremlægge dokumentation for den assisterede reproduktion.
Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 75
Offentligt
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0253 Bilag 13
Offentligt
2
Endvidere kan både faderskab og medmoderskab fastslås ved anerkendelse overfor eller ved
afgørelse truffet af Familieretshuset eller familieretten. Ligesom ved registrering af medmoderskab
er det en betingelse for at fastslå medmoderskab ved anerkendelse eller afgørelse, at barnet er et
resultat af behandling med assisterede reproduktion foretaget af en sundhedsperson.
Faderskab, medmoderskab og moderskab har samme retsvirkninger.
Regeringen mener ikke, at der er behov for at opretholde forskellene mellem registrering af
faderskab og registrering af medmoderskab ved barnets fødsel. I regeringens udspil ”Frihed til
forskellighed” foreslås det derfor, at registrering af medmoderskab i forbindelse med fødslen skal
kunne ske automatisk hos personregisterføreren, hvis moren og medmoren er gift, og – hvis de er
ugifte – hvis de indgiver en omsorgs- og ansvarserklæring. Samtidig foreslås det, at kravet om
deltagelse af en sundhedsperson i forbindelse med assisteret reproduktion som betingelse for
registrering og fastslåelse af medmoderskab ophæves.
Efter børneloven anses den kvinde, som føder et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion,
for mor til barnet. Med hensyn til begrebet ”medfædre” henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 76.”
Mogens Jensen / Mette Kaae Hansen
./..


Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
29. september 2020
J.nr. 2020 - 6546
Folketingets Ligestillingsudvalg
lov@ft.dk
Astrid Carøe (SF)
Astrid.Caroe@ft.dk
Ligestillingsudvalget har i brev af 1. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
74 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid
Carøe (SF).
Spørgsmål nr. 74:
”Vurderer ministeren, at det vil være et brud med EU-retten, hvis man i en ny bar-
selsmodel øremærker lige meget af barselsperioden til hver forælder efter fødslen?
I så fald hvad er begrundelsen for dette, når vi ser denne model anvendt i lande
som Portugal, Sverige, Irland og også snart Finland?”
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der med barselsperioden menes de 48 uger
efter fødslen, hvor der er ret til barselsdagpenge.
De 48 uger er i dag fordelt således:
 14 uger til mor efter fødslen
 2 uger til far/medmor i forbindelse med fødslen
 32 fælles uger under forældreorlov
Fordelingen afspejler, at der – også EU-retligt – er forskel på graviditets- og bar-
selsorlov, fædreorlov og forældreorlov, da de tjener forskellige formål og reguleres
i forskellige direktiver. Den afgørende forskel er, at mødres barselsorlov udgør en
særlig beskyttelse af kvinder, der lige har født.
Kvinders ret til 14 ugers barselsorlov før og/eller efter fødslen er reguleret af gravi-
ditetsdirektivet fra 1992 (direktiv 92/85/EØF). Af orlovsdirektivets betragtninger
fremgår det eksplicit, at intet i orlovsdirektivet bør fortolkes som en indskrænkning
af de rettigheder, der er fastsat i graviditetsdirektivet. Tilsvarende fastslår det omar-
bejdede ligebehandlingsdirektiv, at kvinders ret til barselsorlov ikke udgør for-
skelsbehandling pga. køn.
Orlovsdirektivet giver fædre en ret til 10 dages fædreorlov, der skal tages i forbin-
delse med fødslen. Dette er et mindstekrav. Medlemslandene kan således vælge at
give fædre en længere fædreorlov, fx 14 uger lige som mødre, hvis de ønsker det.
Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 73
Offentligt
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0253 Bilag 13
Offentligt
2
Forældreorlov er derimod en rettighed, som begge forældre har, og hvor det almin-
delige ligebehandlingsprincip gælder. Man må altså ikke give den ene forælder
bedre rettigheder til forældreorlov end den anden. Det er også grunden til, at or-
lovsdirektivet øremærker to måneder til hver forælder.
Det vil således ikke være i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser at fordele
de 48 ugers ret til barselsdagpenge med 26 uger til hver forælder således:
 14 uger til mor efter fødslen (barselsorlov efter graviditetsdirektivet)
 14 uger til far/medmor i forbindelse med fødslen (fædre/medmødreorlov,
hvoraf 2 uger følger af orlovsdirektivet)
 10 uger til hver forælder (hvoraf 9 uger følger af orlovsdirektivet og skal
være øremærket).
Da en udvidelse af fædre/medmødreorlov tidmæssigt vil skulle falde sammen med
mors barselsorlov, vil familierne reelt opleve, at længden af den periode, hvori de
har ret til orlov med barselsdagpenge, vil blive afkortet.
Det er derfor ikke min vurdering, at dette vil være en god og hensigtsmæssig løs-
ning for børn eller for deres familier.
Regeringen deler ønsket om, at forældrene deler orlov mere ligeligt. Men vi ønsker
også, at det sker på en måde, der tilgodeser barnets og familiernes behov. Og det
vil indgå med stor vægt, når vi skal tage endelig stilling til, hvordan EU-orlovsdi-
rektivet skal gennemføres i Danmark.
Beskæftigelsesministeriet er ved at analysere orlovsdirektivet i forhold til de gæl-
dende danske regler.
Der er ikke én model for, hvordan man skal indrette sine orlovsregler, så de opfyl-
der direktivernes mindstekrav. Det vil fx også afhænge af, hvilke systemer man har
i forvejen, og hvor generøse de er. Og jeg går ud fra, at de EU-lande, som spørge-
ren nævner, lever op til deres EU-retlige forpligtelser – også når orlovsdirektivet
skal gennemføres.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på LIU alm del spørgsmål 73.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard


Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
29. september 2020
J.nr. 2020 - 6546
Folketingets Ligestillingsudvalg
lov@ft.dk
Astrid Carøe (SF)
Astrid.Caroe@ft.dk
Ligestillingsudvalget har i brev af 1. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
73 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid
Carøe (SF).
Spørgsmål nr. 73:
”Indgår det i opgavebeskrivelsen for Implementeringsudvalget vedrørende øremær-
ket barsel til fædre at se på muligheden for en ny lovgivningsmodel for øremærket
barsel, og er man i den forbindelse opmærksom på at leve op til hensigten med EU-
direktivet, som er at tilskynde mænd og kvinder til at påtage sig en lige stor del af
familiemæssige forpligtelser og at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet?”
Svar:
Implementeringsudvalgets arbejde er først og fremmest at sikre fastholdelsen af
den danske model på arbejdsmarkedsområdet med overvejende aftaler frem for
lovgivning. Udvalget skal således sikre, at arbejdsmarkedets parter får mulighed
for at implementere EU-direktiver inden for rammerne af aftalesystemet, herunder
ved kollektive overenskomster og/eller aftaler. Udvalgets arbejde er nærmere fast-
lagt i et kommissorium.
Implementeringsudvalgets opgave i forhold til orlovsdirektivet er at rådgive rege-
ringen om, hvilke implementeringsskridt, der bør foretages for at opfylde kravene
til rettidig og fyldestgørende implementering. I denne opgave ligger også en vurde-
ring af hensigten med direktivet, men det skal understreges, at udvalgets arbejdet
alene har juridisk-teknisk karakter.
Det er således ikke udvalgets opgave at foreslå politiske løsninger i forbindelse
med gennemførelsen af direktivet, herunder om øvrige tiltag, der kan understøtte
en mere ligelig fordeling af omsorgsforpligtelserne.
De beslutninger træffes af regeringen med inddragelse af Folketingets partier på
baggrund af udvalgets gennemgang af direktivets forpligtelser og den gældende
retstilstand i Danmark.
Jeg vil afslutningsvist gerne præcisere, at orlovsdirektivet øremærker to måneders
forældreorlov til hver forælder fordi forældreorlov er omfattet af det almindelige
ligebehandlingsprincip.
Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 73
Offentligt
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0253 Bilag 13
Offentligt
2
Man må altså ikke give den ene forælder bedre rettigheder under forældreorlov end
den anden, da forældrene her skal behandles lige.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på LIU alm del spørgsmål 74.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard