Fremsat den 22. oktober 2013 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Tom Behnke (KF)

Fremsat den 22. oktober 2013 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Tom Behnke
(KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om indgåelse af aftaler, der skal bidrage til effektiv udmøntning af afsoning i
hjemlandet og til tættere samarbejde om efterforskning og
kriminalitetsforebyggelse
Folketinget pålægger regeringen at optage forhandlinger
med EU-medlemsstater og andre relevante stater om foran-
staltninger, der effektivt vil kunne understøtte samarbejde
om domfældte udlændinges afsoning i hjemlandet, og om et
tættere samarbejde, der skal styrke efterforskningen og den
forebyggende indsats over for grænseoverskridende organi-
seret kriminalitet.
Folketinget pålægger i den forbindelse regeringen som et
supplement til EU-reglerne om overførsel til afsoning i
hjemlandet at optage forhandlinger om bilaterale aftaler med
relevante stater i og uden for EU, der indebærer, at dom-
fældte udlændinge, der mangler at afsone helt ned til 1 må-
ned af den idømte straf, hurtigst muligt efter domfældelse
overføres til afsoning i hjemlandet.
Regeringen pålægges endvidere at arbejde for, at EU-reg-
lerne revideres, så der på sigt ikke gælder en regel mellem
EU-medlemsstaterne om, at hjemlandet kan afvise at indlede
en overførselssag, med henvisning til at der ved anmodnin-
gen om overførsel af en domfældt er mindre end 6 måneders
afsoning tilbage af vedkommendes fængselsdom. En sådan
minimumsbetingelse skal længere ned, om muligt ned til 1
måned.
Endelig pålægger Folketinget regeringen at sikre, at straf-
fesager mod udlændinge, som vurderes at ville kunne føre til
overførsel til afsoning i hjemlandet, hastebehandles i dom-
stolssystemet.
Beslutningsforslag nr. B 11 Folketinget 2013-14
AX015323
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af beslut-
ningsforslag nr. B 9, folketingsåret 2012-13. Der henvises til
Folketingstidende 2012-13, A, B 9 som fremsat, side 1 ff, og
F møde 24, side 67 ff.
Baggrund
Der er i disse år et øget pres på kriminalforsorgen, som
har skullet indpasse flere og flere indsatte i landets fængsler.
En stigende andel af de indsatte er udenlandske statsborgere.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at alt for få domfældte
udlændinge overføres til afsoning i hjemlandet.
Regeringen har med Enhedslisten, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti indgået en flerårsaftale om krimi-
nalforsorgen for 2013-2016, hvori det bl.a. blev besluttet at
oprette en såkaldt Task Force Hjemsendelse, der har til for-
mål at understøtte bestræbelserne på at få udlændinge, der
domfældes her i landet, hjem til afsoning i det land, de har
tilknytning til. Forslagsstillerne mener, at de målsætninger
og indsatser, der ligger i den omtalte aftale, bør suppleres
med en række yderligere tiltag, der vil kunne være med til at
øge antallet af domfældte, der overføres til afsoning i deres
hjemland.
Der overføres således efter forslagsstillernes opfattelse
stadig for få domfældte til afsoning i hjemlandet, selv om
man fra kun at have overført to i 2011 fik overført 16 dom-
fældte udlændinge i 2012 og pr. 31. juli 2013 har overført
18 domfældte i 2013 (jf. justitsministerens svar på Retsud-
valgets alm. del – spørgsmål nr. 948 (2012-13)).
EU-retten på området
Den 5. december 2011 trådte lov nr. 347 af 14/05/08 i
kraft. Loven gennemfører i dansk ret bl.a. EU’s rammeafgø-
relse om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse
på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf m.v.
Derved gennemførte Danmark det ovenfor omtalte EU-retli-
ge grundlag, der forpligter en EU-medlemsstat efter anmod-
ning fra en anden medlemsstat til at modtage egne borgere
til afsoning af frihedsstraffe idømt ved en domstol i den an-
den medlemsstat. Da der er tale om afsoning af idømt straf
med en reststraf på ikke under 6 måneders fængsel, vil der i
praksis formentlig mest blive tale om afsoning i hjemlandet
for domme med strafudmålinger, der kendes fra narkosager,
drabssager og sager, der f.eks. indebærer terrorismerelatere-
de domme.
En række EU-medlemsstater har imidlertid endnu ikke ra-
tificeret rammeafgørelsen, hverken ved skæringsdatoen eller
1 år efter. Polen har endda fået godkendt en midlertidig und-
tagelsesbestemmelse om udsættelse af ratificering på indtil 5
år. Der vil således fortsat være en længere periode, hvor de
lande, der ikke har gennemført EU-reglerne i national lov-
givning, ikke kan forventes at modtage egne statsborgere til
afsoning i hjemlandet i det omfang, de nye EU-regler ellers
skulle forpligte dem til. Også efter landene har ratificeret
EU-reglerne, må det forventes, at overførsel af domfældte
kan blive en forholdsvis langstrakt proces, og at mangel på
fængselskapacitet og lign. i praksis vil kunne forhindre, at
sådanne overførsler af dømte i realiteten sker. I forhold til
landene uden for EU gælder Europarådets konventionelle
bestemmelser, men her er landene ikke umiddelbart forplig-
tet til at modtage egne borgere til afsoning. Disse forhold ta-
ler for, at Danmark kan drage stor nytte af egne initiativer i
og uden for EU til at sikre et effektivt samarbejde med rele-
vante lande.
Initiativer i forhold til EU-regelsættet om overførsel af
domfældte
For at øge antallet af overførsler må der bl.a. gøres op
med visse problematiske begrænsninger i EU-regelsættet.
Forslagsstillerne ønsker, at Danmark skal arbejde målrettet
for at få ændret reglen om, at hjemlandet kan afvise at over-
tage afsoningsforpligtelsen for domfældte, som mangler at
afsone mindre end 6 måneder af den idømte straf. Reglen in-
debærer, at mange domfældte udlændinge reelt ikke kan
komme i betragtning til afsoning i deres hjemland, herunder
f.eks. mange af dem der rejser på organiserede indbrudstog-
ter i Danmark fra især Østeuropa. Forslagsstillerne finder
det nødvendigt for at få sat forebyggende ind over for, at så-
danne organiserede kriminelle finder det værd at tage til
Danmark for at begå indbrud, at domfældte udlændinge fra
EU, der mangler at afsone helt ned til 1 måned af den idøm-
te straf, hurtigst muligt efter domfældelse bør overføres til
afsoning i hjemlandet.
Bilaterale initiativer i forhold til overførsel af domfældte
For at resultaterne i forhold til overførsel af udenlandske
domfældte kan forbedres væsentligt, ønsker forslagsstiller-
ne, at regeringen optager bilaterale forhandlinger med rele-
vante stater i og uden for EU om foranstaltninger, der effek-
tivt kan understøtte samarbejde om domfældte udlændinges
afsoning i hjemlandet. Herunder kunne regeringen foreslå,
at der indarbejdes et økonomisk incitament i aftalegrundla-
get, så hjemlandet tilskyndes til at tage imod egne statsbor-
gere hurtigt og effektivt, uanset om de pågældende har en
lang eller kort straf tilbage at afsone. For at få åbnet op for
hjemsendelse af de mange udlændinge, der står til at afsone
under 6 måneders fængsel i Danmark, bør de bilaterale afta-
ler sikre, at hjemlandene skal tage disse domfældte hjem,
selv om de pågældende kun mangler at afsone helt ned til 1
måned. Man bør i den forbindelse sikre, at det danske justit-
svæsens forskellige grene er bedst muligt koordineret i for-
hold til den danske del af forberedelserne i overførselssager-
ne. Det skal således sikres, at de relevante myndigheder ar-
bejder koordineret i sager, hvor der er formodning for, at en
sigtet udlænding vil kunne sendes til afsoning i hjemlandet, i
fald vedkommende dømmes. I forbindelse med en sådan ko-
ordination af sagerne vil den allerede oprettede Task Force
Hjemsendelse oplagt kunne udøve en central funktion.
2
Et stadigt tættere bilateralt samarbejde om forebyggelse og
efterforskning
Forslagsstillerne mener desuden, at der skal tages initiativ
til et stadigt tættere bilateralt samarbejde med en række rele-
vante stater om efterforskningen og forebyggelsen af den
grænseoverskridende organiserede kriminalitet, som begås i
Danmark. Sådanne tætte samarbejder kendes allerede fra
Norge, hvor samarbejdet dels består i bistand til oplæring og
uddannelse af de pågældende landes myndighedspersoner,
herunder politifolk, dels af et samarbejde, hvor politifolk fra
Norge og de pågældende lande samarbejder tættere end el-
lers om optrævlingen af organiserede kriminelles grænse-
overskridende aktiviteter. Sådanne initiativer bør især tages
fra dansk side i forhold til lande, hvis borgere i de senere år
stadigt hyppigere idømmes og afsoner en frihedsstraf her i
landet.
I forhold til bilaterale aftaler om ovenstående forhold kan
regeringen søge inspiration i de aftaler, Norge har indgået
med EU-medlemsstaterne Rumænien, Letland og Litauen,
forud for at de fælleseuropæiske regler er trådt i kraft (se
mere herom i bemærkningernes næstsidste afsnit). Storbri-
tannien har ligeledes iværksat et program, der løbende bi-
drager til modernisering af fængsler og uddannelse af fæng-
selspersonel i relevante lande, mod at statsborgere fra de re-
spektive lande, der idømmes ubetinget fængsel i Storbritan-
nien, kan hjemsendes til afsoning i eget land. Ifølge Politi-
ken den 10. august 2012 er der for Storbritanniens vedkom-
mende i modsætning til det norske initiativ tale om pro-
grammer i lande uden for EU (se Politiken, side 7, den 10.
august 2012). Det synes på den baggrund muligt for Dan-
mark at indgå bilaterale aftaler med stater såvel inden for
som uden for EU om at tage egne statsborgere hjem til afso-
ning hurtigere og mere effektivt, end EU-reglerne understøt-
ter i dag.
Hastebehandling i domstolssystemet
Ligesom justitsministeren på baggrund af en folketingsbe-
slutning har fastsat en målsætning om, at særlige voldssager
skal behandles inden for 37 dage, ønsker forslagsstillerne, at
Folketinget pålægger regeringen at sikre, at udlændinges
straffesager, der vurderes at ville kunne føre til udvisning el-
ler hjemsendelse til afsoning i hjemlandet, hastebehandles i
domstolssystemet, således at hjemsendelse vil kunne ske
hurtigt, og at den tid, den domfældte skal sidde i fængsel, i
videst muligt omfang tilbringes i hjemlandet og i mindst
muligt omfang som varetægtsfængslet i Danmark.
De danske fængsler og arresthuse er fyldte
Forslagsstillerne lægger med forslagene vægt på, at de
danske fængsler allerede er fyldte, bl.a. på grund af de sta-
dig flere udenlandske statsborgere, der afsoner en friheds-
straf her i landet.
Justitsministeren har i et svar til Retsudvalget oplyst, at
blandt de 4.224 personer, der den 19. september 2013 var
indsat i de danske fængsler og arresthuse, er 1.164 registre-
ret som udlændinge. Af de 1.164 er 709 anholdte eller vare-
tægtsfængslede og altså ikke domfældte, der afsoner. For
gruppen af udlændinge, der afsoner en dom (455) er de 192
dømt med en dom til udvisning. Af de 455 indsatte udlæn-
dinge, der afsoner, har 414 mere end 30 dage til datoen for
endt straf på opgørelsestidspunktet (se svar på REU alm. del
– spørgsmål nr. 1156 (2012-13)).
På et åbent samråd i Europaudvalget den 25. juni 2013 op-
lyste ministeren endvidere, at blandt de afsonende udlændin-
ge var der på daværende tidspunkt ca. 150 EU-borgere,
hvoraf ca. 50 ikke er udvisningsdømte. Ministeren har efter-
følgende i et skriftligt svar oplyst, at også afsonende EU-
borgere uden udvisningsdom er omfattet af EU-reglerne om
overførsel til hjemlandet, hvis omstændighederne i øvrigt le-
ver op til betingelserne i EU-regelsættet (se svar på REU
alm. del – spørgsmål nr. 947-950 (2012-13)).
En stor og stigende andel af de indsatte i danske fængsler
og arresthuse er fra Østeuropa. Ifølge Fængselsforbundets
seneste opgørelse sad lige over 200 østeuropæere i danske
fængsler og arresthuse i 2008. Det tal er pr. 23. maj 2013
oppe på 417 østeuropæere (se henholdsvis artiklerne på
pol.dk fra 19. juli 2013 »Østeuropæere fylder op i danske
fængsler« og fra 27. juli 2013 »Fængslerne bugner af fanger
fra Østeuropa«). Lægger man tallene sammen i ministerens
opgørelse fra den 19. september 2013, sad der 357 indsatte
fra østeuropæiske lande og de tidligere Sovjetrepublikker i
de danske fængsler og arresthuse. Det er dog kun muligt i
ministerens opgørelse at medtage tal for lande, hvorfra der
sidder mindst fem indsatte, hvorfor det aktuelle antal indsat-
te kan være en del højere end 357, idet gruppen af »øvrige«
indsatte udlændinge, der kommer fra lande med mindre end
fem indsatte i Danmark, udgøres af 92 personer. Af de 357
østeuropæere, som afsoner i Danmark, jf. opgørelsen i mini-
sterens svar, havde 121 mere end 30 dage tilbage at afsone
pr. 19. september 2013.
Rumænien, Litauen og Polen er fortsat de lande, hvor flest
af de østeuropæiske indsatte i danske fængsler og arresthuse
kommer fra. Ved den senest tilgængelige opgørelse fra den
19. september 2013 har kriminalforsorgen opgjort antal ind-
satte fra Rumænien, Litauen og Polen til henholdsvis 121,
72 og 49. Heraf er henholdsvis 33, 18 og 16 indsatte, der har
mere end 30 dage tilbage at afsone.
Hvis regeringen indgik de foreslåede bilaterale aftaler, ek-
sempelvis med de her omtalte østeuropæiske lande, og hvis
aftalerne indebar, at landene forpligtedes til at modtage
domfældte, der mangler at afsone helt ned til 1 måned af den
idømte straf, ville det kunne bidrage betydeligt til at reduce-
re presset på de fyldte danske fængsler og dermed også fri-
gøre betydelige økonomiske ressourcer, som de mange
udenlandske afsonere koster kriminalforsorgen.
Udlændinge, der afsoner her i landet, koster nemlig det
danske samfund store summer hvert år. Direktoratet for Kri-
minalforsorgen har tidligere oplyst, at de samlede udgifter
for alle strafafsonere i kriminalforsorgens institutioner i
2011 med andet statsborgerskab end dansk kunne opgøres til
ca. 228,7 mio. kr., fordelt med 48,6 mio. kr. på de åbne in-
stitutioner og 180,1 mio. kr. på de lukkede institutioner,
inkl. arresthuse (se svar på REU alm. del – spørgsmål nr.
851 (2011-12)). Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyste i
samme forbindelse, at der blandt den nævnte kategori af
3
strafafsonere er et antal dømte EU-borgere. Udgiften til de-
res afsoning i kriminalforsorgens institutioner kunne i 2011
opgøres til i alt ca. 64,4 mio. kr. fordelt med 8 mio. kr. på de
åbne institutioner og 56,4 mio. kr. på de lukkede institutio-
ner, inkl. arresthuse. Endelig var der i de danske fængsler i
2011 udgifter til de udviste afsonere blandt EU-borgerne på
ca. 50,6 mio. kr., fordelt med 0,9 mio. kr. på de åbne institu-
tioner og 49,7 mio. kr. på de lukkede institutioner, inkl. ar-
resthuse.
En mindre del af de frigjorte midler ved færre udenland-
ske afsonere i Danmark ville f.eks. kunne finansiere danske
bidrag til opbygning af fængselskapacitet og uddannelse i de
lande, der måtte blive indgået bilaterale aftaler med.
Mere fri fængselskapacitet i Danmark ville tilmed kunne
bidrage til at afhjælpe den lange og uacceptable ventetid, der
i dag kan være for voldsofre, førend en dømt gerningsmand
kan komme til at afsone sin straf i et dansk fængsel.
De norske initiativer
Danmark kan som nævnt tage ved lære af Norges erfarin-
ger på området og om muligt måske endda indgå et samar-
bejde med Norge om at få lov at benytte nogle af de foran-
staltninger, Norge allerede har fået etableret i Rumænien,
Litauen og Letland.
Folketingets Retsudvalg aflagde i august 2010 den davæ-
rende norske justitsminister, Knut Storberget, et besøg, og af
samtalen om de daværende norske overvejelser og erfarin-
ger fremgik det, at de fælleseuropæiske regler ikke er nok
for et land som Norge, der ligesom Danmark oplever et stort
pres på fængselskapaciteten fra et stigende antal udlændinge
uden tilknytning til landet. Norge har indgået aftale om at
blive en del af de fælleseuropæiske regler for overførsel af
domfældte til afsoning i hjemlandet, men der er ifølge nord-
mændene behov for at bygge oven på de fælleseuropæiske
initiativer med bilaterale aftaler om tættere samarbejde i for-
hold til de lande, hvorfra et stort antal personer kommer til
Norge og idømmes frihedsstraf.
Alene i samarbejdet med Letland har Norge konkret sik-
ret, at der er blevet opført en ny afdeling ved det lettiske
ungdomsfængsel Cesis. Afdelingen er ifølge det norske ju-
stitsministerium finansieret af midler, som Norge bidrager
med til EU, de såkaldte EØS-midler. En del af EØS-midler-
ne skal bl.a. bruges på projekter inden for justitsvæsenet og
indenrigssektoren på områder som bl.a. oplæring af politi-
folk, øget brug af alternative strafformer, herunder afsoning
med elektronisk kontrol (se pressemeddelelserne »Signerte
soningsoverføringsavtale med Latvia« og »Flere skal sone i
hjemlandet«, lagt på det norske justitsministeriums hjemme-
side den 29. april 2011:
http://www.regjeringen.no/nb/dep/jd/aktuelt/nyheter/
2011/signerte-soningsoverforingsavtale-med-la.html?
id=641559).
Norge har desuden indgået et tæt politisamarbejde med
Rumænien om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, sær-
lig menneskehandel, overgreb mod børn og økonomisk kri-
minalitet. Norsk og rumænsk politi vil således kunne bistå
hinanden og arbejde tæt sammen i konkrete sager, som ef-
terforskes. Samarbejde om oplæring og uddannelse er ifølge
det norske justitsministerium også elementer i de indgåede
aftaler (se pressemeddelelsen »Norge har inngått politisam-
arbeid med Romania«, lagt på det norske justitsministeriums
hjemmeside den 14. marts 2008:
http://www.regjeringen.no/nb/dep/jd/pressesenter/presse-
meldinger/2008/norge-har-inngatt-politisamarbeid-med-
ro.html? id=504110).
Afsluttende bemærkninger
Det er forslagsstillernes opfattelse, at de foreslåede initia-
tiver for det første vil kunne bidrage til, at udenlandske
domfældte ikke udvikler kriminelle netværk her i Danmark i
forbindelse med afsoning. Et effektivt samarbejde om over-
førsel af domfældte til afsoning i hjemlandet vil for det an-
det desuden frigive fængselskapacitet i Danmark, hvilket der
er hårdt brug for. Endelig vil kombinationen af et tættere
samarbejde om forebyggelse, efterforskning og hjemsendel-
se af domfældte med reststraffe ned til 1 måned efter for-
slagsstillernes mening bidrage til, at færre udlændinge vil
begå kriminalitet i Danmark, hvilket er et mål i sig selv, og
samtidig vil det betyde, at de problemer, som dette forslag
har til formål at håndtere, allerede i udgangspunktet glæde-
ligvis bliver mindre udfordrende, end de er i dag.
4
Skriftlig fremsættelse
Karsten Lauritzen (V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om indgåelse af aftaler,
der skal bidrage til effektiv udmøntning af afsoning i
hjemlandet og til tættere samarbejde om efterforskning og
kriminalitetsforebyggelse.
(Beslutningsforslag nr. B 11)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
5