SOU alm. del - svar på spm. 69 om, hvor mange borgere med demens, der med hjemmel i servicelovens § 128 var fastspændt med stofseler i årene 2015-2018, fra social- og indenrigsministeren, kopi til sundheds- og ældreministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 69)
Aktører:
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Stiller: Kirsten Normann Andersen
- Adressat: social- og indenrigsministeren
- Kopi til: sundheds- og ældreministeren
Bilag 1. Ankestyrelsens undersøgelse om brug af stofseler til borgere med demens fra 2015-2018.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/SOU/spm/69/svar/1695544/2255404.pdf
Februar 2020 Brug af stofseler til borgere med demens fra 2015-2018 Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling) SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 69 Offentligt 2 ANKESTYRELSEN Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15 Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice Mailadresse: ast@ast.dk Hjemmeside: www.ast.dk ISBN nr.: 978-87-7811-382-5 3 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 SAMMENFATNING 4 Mangelfuld registrering og indberetning 5 Omfang af brug af stofseler fra 2015 til 2018 5 Varighed af brug af stofseler fra 2015 til 2018 5 KAPITEL 2 RAMMESÆTNING AF UNDERSØGELSEN 7 Afgrænsning 7 Reglerne for brug af stofseler 7 Tværgående forbehold for data 9 KAPITEL 3 OMFANG OG VARIGHED AF BRUG AF STOFSELER 11 Omfanget af borgere, der har været spændt fast med stofsele 11 Ikke muligt at opgøre antallet af indberetninger 17 Varigheden af brugen af stofseler 17 BILAG 1 METODE 20 4 KAPITEL 1 Sammenfatning Social- og Indenrigsministeriet har bedt Ankestyrelsen om at afdække omfanget af brug af stofseler efter servicelovens § 128 over for borgere med demens i perioden fra 2015 til 2018. Der eksisterer ikke samlede opgørelser over brug af stofseler, på tværs af kommunerne. Formålet med denne undersøgelse er derfor at afdække: • Hvor mange borgere med demens, der har været spændt fast med en stofsele. • Varigheden af fastspændinger med stofsele. Den 1. januar 2020 trådte reviderede regler om magtanven- delse i kraft. I rapporten skelnes mellem nugældende regler og dagældende regler for den periode, undersøgelsen dækker. Reglerne er beskrevet på s. 7-9 i rapporten. DATAGRUNDLAG Resultaterne, der er præsenteret i denne rapport, er ba- seret på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner. 94 ud af de 98 kommuner har besvaret spør- geskemaet. Samlet set er svarprocenten dermed 96 pro- cent. Kommunerne er blevet bedt om at opgøre: • Det samlede antal borgere med demens, der har været spændt fast med en stofsele efter servicelovens § 128 i perioden 2015 til 2018. • Antal indberetninger og antal borgere for hvert af de fire år. • Varigheden af situationerne, hvor en borger har været spændt fast med en stofsele. Ovenstående oplysninger indgår i de lovpligtige krav til registrering og indberetning af brug af magtanvendelser efter servicelovens afsnit VII. Undersøgelsen handler alene om brug af stofseler som magt- anvendelse efter § 128 i serviceloven. Det vil sige, at borgeren ikke samtykker eller ikke er i stand til at give et informeret samtykke til, at stofselen anvendes i den pågældende situa- tion. Hvis borgeren samtykker til brugen af stofselen, før den tages i brug, vil der ikke være tale om magtanvendelse. A F G R Æ N S N I N G R E V I DE RE D E R E GL E R 5 MANGELFULD REGISTRERING OG INDBERETNING Undersøgelsen viser, at der blandt en del kommuner og tilbud i nogen grad er forskellig praksis for registrering og indberet- ning af brug af stofseler efter § 128 i serviceloven. Flere kom- muner oplyser desuden, at de ikke har været klar over eller har misforstået reglerne for registrering og indberetning af brug af stofseler. Derfor er kommunernes oplysninger om brug af stofseler i flere tilfælde mangelfulde. OMFANG AF BRUG AF STOFSELER FRA 2015 TIL 2018 49 af de 94 kommuner har oplyst, at borgere med demens har været fastspændt med stofseler efter § 128 i serviceloven fra 2015 til 2018. Sammenlagt har 567 borgere med demens i de 49 kommuner været fastspændt med stofseler i perioden. Op- gørelsen er dog forbundet med en række usikkerheder. Blandt andet kan den samme borger indgå flere gange i opgørelsen. I nogle tilfælde kan der også indgå borgere, som ikke har de- mens, men andre betydelige funktionsnedsættelser. Blandt de resterende 45 kommuner, der har oplyst, at ingen borgere har været spændt fast med stofseler i perioden, kan der være kommuner, der ikke har haft mulighed for at opgøre de efterspurgte oplysninger. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan have været borgere med demens, som har været spændt fast med stofsele efter § 128 i serviceloven i perioden. Forbeholdene betyder, at opgørelsen kan afvige fra det fakti- ske antal borgere. Opgørelser af omfanget af borgere og de forbehold, der knytter sig til opgørelsen, er beskrevet på side 11-17 i rapporten. VARIGHED AF BRUG AF STOFSELER FRA 2015 TIL 2018 Ud af de 49 kommuner, der har anvendt stofseler i perioden, har 15 kommuner oplyst, hvor lang tid borgere med demens har været spændt fast med stofsele. Varigheden er fordelt på den korteste, længste og typiske tidsperiode for et eller flere af de fire år i perioden. Undersøgelsen viser, at på tværs af årene er den korteste periode for fastspænding i gennemsnit 1 time og 36 minutter, den længste periode 5 timer og 18 minutter, og den typiske periode 3 timer og 24 minutter. Der er dog en del variation i kommunernes besvarelser inden for hver af de tre tidsperioder. 6 Opgørelserne af varigheden af brug af stofseler er forbundet med en del usikkerhed grundet flere forhold: • Tidsperioderne kan i de konkrete situationer være afbrudt af pauser. • Grundlaget for kommunernes svar kan være én enkelt situa- tion, hvor stofselen blev anvendt, eller kontinuerlig daglig brug. • Flere kommuner har ikke haft oplysninger om de konkrete tidsintervaller og har derfor foretaget et kvalificeret skøn. • Opgørelserne er baseret på besvarelser fra få kommuner. Opgørelserne af, hvor lang tid borgerne har været spændt fast med stofseler efter § 128 i serviceloven, kan derfor være kor- tere eller længere, end den reelle tid, stofselerne har været benyttet. Opgørelser af varigheden og de forbehold, der knyt- ter sig til opgørelserne, er beskrevet på side 17-19 i rapporten. 7 KAPITEL 2 Rammesætning af undersø- gelsen I dette kapitel rammesætter vi undersøgelsen og de data, vi har indsamlet fra kommunerne. Vi beskriver relevante af- grænsninger, udvalgt lovgivning og tværgående forbehold, der knytter sig til kommunernes opgørelser. AFGRÆNSNING Undersøgelsen handler alene om brug af stofseler som magt- anvendelse efter § 128 i serviceloven. Det vil sige, at borgeren ikke samtykker eller ikke er i stand til at give et informeret samtykke til, at stofselen anvendes i den pågældende situa- tion. Hvis borgeren samtykker til brugen af stofselen, før den tages i brug, vil der ikke være tale om magtanvendelse, og der er ikke krav om registrering og indberetning af brugen af stof- selen. Afgrænsningen betyder, at opgørelserne i denne rapport ikke omfatter brug af stofseler, som er sket med borgerens samtykke. Der kan altså være situationer, hvor stofseler har været anvendt, som ikke indgår i denne opgørelse, da anven- delsen af stofseler i disse situationer ikke har karakter af magtanvendelse. I undersøgelsen skelner vi ikke mellem brug af stofseler i en kørestol, i en seng eller i andre situationer, som er beskrevet i lovgivningen. Vi har bedt kommunerne om at opgøre samtlige indberetninger om brug af stofsele, uanset hvilken situation stofselen er blevet brugt i. Vi opgør ikke brugen af stofseler på de forskellige situationer, hvor de er blevet brugt. REGLERNE FOR BRUG AF STOFSELER Reglerne for magtanvendelse, herunder brug af stofseler over- for voksne, fremgår af serviceloven og er yderligere beskrevet i bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selv- bestemmelsesretten. Her fremgår også kravene til registrering og indberetning af magtanvendelse over for borgerne. Hvis der er en nærliggende risiko for, at en borger udsætter sig selv for at komme til skade, eksempelvis ved at falde ud af en kørestol, og borgeren i øvrigt har en betydelig og varig psy- kisk funktionsnedsættelse, er der mulighed for at bruge en stofsele med det formål at sikre borgeren. LINKS TIL LOVGIVNING Serviceloven Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selv- bestemmelsesretten 8 SERVICELOVENS § 128 – OM BRUG AF STOFSELER § 128. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fastspænding med stofseler til kørestol eller an- det hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode de beskyttelsesmidler, som er omfat- tet af stk. 1, kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. Personalet skal altid forsøge med mindre indgribende tiltag og derudover forsøge at indhente samtykke fra borgeren, før en stofsele benyttes. Hvis borgeren ikke samtykker eller ikke er i stand til at give et informeret samtykke, vil der være tale om magtanvendelse efter § 128 i serviceloven, og brugen af stofselen skal registreres og indberettes til de relevante myn- digheder. Dette fremgår af den dagældende § 136 i servicelo- ven (nuværende § 135 a) samt den dagældende § 9 i bekendt- gørelsen om magtanvendelse (nuværende § 11). REVIDEREDE REGLER Den 1. januar 2020 trådte reviderede regler om magtan- vendelse i kraft. Bestemmelserne om brug af stofsele er ikke ændret. Kravene til formen på registrering og indbe- retning af brug af stofseler er dog ændret, så alt skal fo- regå på Socialstyrelsens reviderede skemaer, jf. nugæl- dende § 11 i bekendtgørelsen om magtanvendelse. Registrering og indberetning skal ske på særlige ske- maer, som findes på Socialstyrelsens hjemmeside. Find de særlige indberetningsskemaer her. Tidligere kunne kommunen beslutte at foretage registre- ringen på indberetningsskemaer, som de selv havde ud- arbejdet. En forudsætning herfor var, at indberetnings- skemaerne som minimum indeholdt samme oplysninger som Socialstyrelsens indberetningsskemaer, jf. den da- gældende § 9, stk. 2, i bekendtgørelsen om magtanven- delse. § REGISTRERINGER SKAL INDBERETTES TIL: Kommunalbestyrelsen der har ansvaret for tilbuddet til borgeren. Kommunalbestyrelsen i den kommune der fører tilsyn med til- buddet. Kommunalbestyrelsen eller regionale drifts- herrer, hvis magtan- vendelsen har fundet sted på et kommunalt eller regionalt tilbud, jf. dagældende § 136 i serviceloven (nugæl- dende § 135 a, stk. 1 og 2.) 9 Hvem skal registrere og indberette? Som reglerne er i dag, skal det personale, som har foretaget indgrebet, foretage registreringen straks og senest tre dage ef- ter indgrebet har fundet sted, jf. nugældende § 16 i bekendt- gørelse om magtanvendelse. I den periode undersøgelsen dækker, indebar reglerne, at per- sonalet, der havde foretaget indgrebet eller den person, der havde instruktionsbeføjelsen over for den ansatte, skulle fore- tage registeringen straks og senest dagen efter, jf. dagæl- dende §§ 13 og 16 i bekendtgørelse om magtanvendelse. Registreringen skal indberettes til personalelederen, jf. nugæl- dende § 135 a, stk. 1, i serviceloven. Personalelederen skal indberette registreringerne til den relevante myndighed (se boks på s. 8) månedligt, jf. nugældende § 16, stk. 3, i be- kendtgørelse om magtanvendelse (dagældende § 13, stk. 4). KRAV TIL REGISTRERING OG INDBERETNING AF MAGTANVENDELSE Af servicelovens dagældende § 136 (nugældende § 135 a) fremgår det, at enhver form for magtanvendelse, her- under magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger efter dagældende §§ 125-128 (nugældende §§ 124 c- 129 a, 136 a, 136 c, 136 d og 136 f), skal registreres og indberettes af tilbuddet. TVÆRGÅENDE FORBEHOLD FOR DATA Grundlaget for undersøgelsen er de indberetninger om brug af stofseler efter § 128 i serviceloven, som kommunerne modta- ger. Undersøgelsen viser dels, at der i nogen grad er en forskellig- artet praksis for registrering og indberetning af brug af stofse- ler på tværs af tilbud og kommuner. Dels at kommunerne har forskellig praksis for registrering og opbevaring af indberetnin- gerne, de modtager. Det betyder, at hovedparten af kommunerne har haft vanske- ligheder med at levere samtlige eller enkelte af de oplysninger, vi har bedt om vedrørende brug af stofseler. Samlet set bety- der forbeholdene, at det faktiske antal borgere med demens, der har været spændt fast med stofsele efter servicelovens § 128 i perioden, kan afvige fra opgørelserne i denne rapport. Opgørelserne af varigheden af brug af stofselerne kan ligeledes afvige fra de faktiske tidsperioder, hvor stofselerne har været § 10 benyttet. De overordnede forbehold for data på området be- skrives nedenfor og uddybes desuden i forbindelse med opgø- relserne i det efterfølgende kapitel: • Kommunerne har ikke mulighed for at søge oplysningerne om brug af stofseler frem i deres sagsbehandlingssystem, da der er tale om opgørelser, der ligger en del år tilbage. Det skyldes ofte, at sagerne er lukkede, fordi borgerne er afgået ved døden i mellemtiden. Det kan også skyldes, at kommu- nerne har skiftet IT-system i perioden, og derfor ikke kan tilgå data fra hele perioden fra 2015 til 2018. Flere kommuner har derfor besvaret spørgsmålene på bag- grund af den lovpligtige årlige afrapportering, som kommu- nalbestyrelsen skal bruge til at følge udviklingen i brugen af magtanvendelser. Nogle kommuner har foretaget et kvalifi- ceret skøn. • I den årlige afrapportering til kommunalbestyrelsen er sa- gerne anonymiserede, hvorfor kommunerne ikke har mulig- hed for at søge borgerne frem i deres IT-system, og derfor kan de ikke finde oplysninger, som ikke indgår i den samlede afrapportering. Det er typisk oplysninger om varigheden af fastspændingen, som kommunen ikke kan tilvejebringe. Anonymiseringen af borgerne kan også betyde, at kommu- nerne ikke kan finde frem til unikke borgere eller borgere med demens, hvorfor opgørelserne kan være fejlbehæftede. • Kommunerne oplyser, at de ikke har været klar over eller har misforstået reglerne for registrering og indberetning af brug af stofseler. Det betyder blandt andet, at kommunerne ikke har fået indberetninger om samtlige situationer, hvor en stof- sele har været anvendt, eller at indberetningerne ikke omfat- ter oplysninger om, hvor lang tid borgeren var spændt fast i de enkelte situationer, hvor stofselen blev brugt. Fra 1. januar 2020 er reglerne for indberetning af magtan- vendelser, herunder stofseler, ændret, så magtanvendel- serne nu skal registreres og indberettes på bestemte ske- maer. Det vil formentlig få betydning for indberetnings- og registreringspraksis og dermed give et bedre datagrundlag fremadrettet. N Y E R E GL ER FO R I N D B E RE T N I N G ÅRLIG AFRAPPORTERING TIL KOMMUNAL- BESTYRELSEN Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der ud- arbejdes en årlig be- retning om magtan- vendelse og andre indgreb i den person- lige frihed over for de borgere, kommunal- bestyrelsen har an- svaret for. Formålet er, at følge udviklin- gen. Beretningen skal forelægges kommu- nalbestyrelsen en gang årligt, jf. dagæl- dende § 17, stk. 2, i bekendtgørelse om magtanvendelse (nu- gældende § 15, stk. 2.) 11 KAPITEL 3 Omfang og varighed af brug af stofseler I dette kapitel, præsenterer vi resultaterne af spørgeskemaun- dersøgelsen. Først gennemgår vi kommunernes opgørelser af omfanget af borgere med demens, som har været spændt fast med stofsele efter servicelovens § 128 i perioden 2015-2018. Dernæst gennemgår vi oplysninger om varigheden af brugen af stofseler. OMFANGET AF BORGERE, DER HAR VÆRET SPÆNDT FAST MED STOFSELE Ud af de 94 kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, har 49 kommuner oplyst, at borgere med demens har været spændt fast med stofsele efter servicelovens § 128 fra 2015 til 2018. Samlet set har de 49 kommuner oplyst, at 567 borgere med demens har været spændt fast med stofsele efter service- lovens § 128 i perioden. Blandt 48 af de 49 kommuner er antallet af borgere, der har været fastspændt, mellem én og 44 borgere. Københavns Kommune har oplyst, at 259 borgere var spændt fast med stofsele i perioden og har dermed angivet væsentlig flere borgere end de øvrige kommuner. Kommunen har dog oplyst, at der kan være gengangere blandt borgerne. Opgørel- sen afspejler dermed ikke nødvendigvis 259 unikke borgere, hvilket er et væsentligt forbehold for den samlede opgørelse. 45 af de 94 kommuner har oplyst, at ingen borgere i kommu- nen, som er inden for målgruppen, har været spændt fast med stofsele i perioden. Det fremgår af tabel 3.1. Centrale forbehold for opgørelserne Der knytter sig en række forbehold til opgørelsen af antallet af borgere med demens, der har været fastspændt med stofsele efter servicelovens § 128 i perioden: • Kommunerne kan ikke adskille borgere med demens fra øv- rige borgere i indberetningerne om brug af stofseler. I nogle tilfælde kan der dermed indgå borgere, som ikke har de- mens, i opgørelsen, hvorfor det faktiske antal borgere, der har været spændt fast med stofsele efter servicelovens § 128 i perioden kan være mindre end det, der fremgår af opgørel- sen. 12 • Flere kommuner kan ikke opgøre unikke borgere, hvorfor borgerne kan indgå flere gange i kommunernes opgørelser. Det betyder også, at antallet af borgere, der indgår i opgørel- sen, kan være større end det faktiske antal borgere, der har været spændt fast med stofsele i perioden. • I flere tilfælde foreligger der godkendelser til anvendelse af stofseler til borgere med demens, men kommunerne har ikke modtaget nogen indberetninger efter servicelovens § 128. Ifølge flere kommuner skyldes det, at brugen af stofselen er sket med samtykke fra borgeren, og derfor er der ikke tale om magtanvendelse efter § 128 i serviceloven. I de tilfælde er der ikke noget krav om indberetning, og disse indgår der- for ikke i opgørelsen. Nedenstående tabel 3.1 viser kommunernes angivelse af det samlede antal borgere med demens, der har været spændt fast med stofsele efter § 128 i serviceloven i perioden fra 2015 til 2018, fordelt på kommuner. Tabellen omfatter ikke en fordeling af borgere i de enkelte kommuner på de fire år, da nogle kommuner ikke har kunnet foretage denne fordeling. Ifølge nogle kommuner kan det skyl- des, at der er usikkerhed om det samlede antal borgere i mål- gruppen og dermed også om hvordan borgerne fordeler sig på de fire år. TABEL 3.1 ANTAL BORGERE MED DEMENS DER HAR VÆRET SPÆNDT FAST MED STOFSELE EF- TER § 128 I SERVICELOVEN I ÅRENE 2015-2018, OPGJORT KOMMUNEVIS Kommune Det samlede antal borgere med demens der har været spændt fast med stofsele efter § 128 i serviceloven i årene 2015-2018 Albertslund Kommune 9 Allerød Kommune 0 Assens Kommune 1 Ballerup Kommune 1 Billund Kommune 0 Bornholms Regionskommune 0 Brøndby Kommune 4 Brønderslev Kommune 6 Dragør Kommune 0 Egedal Kommune 1 Esbjerg Kommune 1 13 Fanø Kommune 0 Favrskov Kommune 0 Faxe Kommune 0 Fredensborg Kommune 1 Fredericia Kommune 0 Frederiksberg Kommune 6 Frederikshavn Kommune 8 Frederikssund Kommune 0 Furesø Kommune Ingen oplysninger Faaborg-Midtfyn Kommune 5 Gentofte Kommune 0 Gladsaxe Kommune 5 Glostrup Kommune 17 Greve Kommune 0 Gribskov Kommune 0 Guldborgsund Kommune 2 Haderslev Kommune 0 Halsnæs Kommune 1 Hedensted Kommune 0 Helsingør Kommune 7** Herlev Kommune 1 Herning Kommune 44*** Hillerød Kommune 3 Hjørring Kommune 2* Holbæk Kommune 7 Holstebro Kommune 3* Horsens Kommune 0 Hvidovre Kommune 3 Høje-Taastrup Kommune Ingen oplysninger Hørsholm Kommune 4 Ikast-Brande Kommune 0 Ishøj Kommune 0 Jammerbugt Kommune 0 Kalundborg Kommune 0 Kerteminde Kommune 0 14 Kolding Kommune 15 Københavns Kommune 259* Køge Kommune 4 Langeland Kommune 0 Lejre Kommune 2 Lemvig Kommune 0 Lolland Kommune 1 Lyngby-Taarbæk Kommune 0 Læsø Kommune 0 Mariagerfjord Kommune 3 Middelfart Kommune 4 Morsø Kommune 1 Norddjurs Kommune 11* Nordfyns Kommune 0 Nyborg Kommune 7 Næstved Kommune 0 Odder Kommune 2 Odense Kommune 10* Odsherred Kommune 0 Randers Kommune 0 Rebild Kommune 0 Ringkøbing-Skjern Kommune 10* Ringsted Kommune 0 Roskilde Kommune 0 Rudersdal Kommune 0 Rødovre Kommune 3 Samsø Kommune 0 Silkeborg Kommune 0 Skanderborg Kommune 0 Skive Kommune 10 Slagelse Kommune 0 Solrød Kommune 0 Sorø Kommune 0 Stevns Kommune 0 Struer Kommune 9 15 Svendborg Kommune 6 Syddjurs Kommune Ingen oplysninger Sønderborg Kommune 0 Thisted Kommune 3 Tønder Kommune 10 Tårnby Kommune 1 Vallensbæk Kommune 0 Varde Kommune 8** Vejen Kommune 3 Vejle Kommune 0 Vesthimmerlands Kommune Ingen oplysninger Viborg Kommune 23 Vordingborg Kommune 0 Ærø Kommune 0 Aabenraa Kommune 0 Aalborg Kommune 9 Aarhus Kommune 11 Hovedtotal 567 Note: * Den samme borger kan optræde flere gange i opgørelsen. ** Opgørelsen kan også indeholde borgere med andre betydelige funktionsnedsættelser end demens. *** Opgørelsen er baseret på nye ansøgninger om brug af stofseler til en borger i perioden. Kilde: Ankestyrelsen 2020 Af tabel 3.2 fremgår omfanget af borgere med demens, der har været spændt fast med stofsele efter servicelovens § 128, fordelt på årene 2015-2018. Ikke alle kommuner har kunnet fordele det samlede antal borgere på et eller flere af de fire år, som beskrevet ovenfor. I tabel 3.2 indgår således besvarelser fra de 45 kommuner, der har kunnet fordele det samlede antal borgere på de fire år. Det totale antal af borgere i tabel 3.2 er derfor væsentligt mindre end det totale antal, der fremgår af tabel 3.1. Opgørelserne af kommunernes besvarelser viser, at der for 2015 kunne identificeres 57 borgere med demens, som var spændt fast med stofsele efter § 128 i serviceloven. I 2016 var tallet 93, i 2017 111 og i 2018 drejede det sig om 88 borgere. Borgerne kan optræde flere gange i opgørelserne over de enkelte år, det betyder, at opgørelserne ikke nødvendigvis afspejler unikke borgere. 16 Det er væsentligt at bemærke, at antallet af borgere fordelt på de fire år ikke kan anses som et udtryk for udviklingen i an- vendelsen af stofseler til borgere med demens. Det lavere an- tal af borgere i 2015 kan eksempelvis skyldes, at det har væ- ret en udfordring for kommunerne at finde frem til oplysnin- gerne. Derudover knytter forbeholdet om, at nogle kommuner ikke kan udskille borgere med demens fra den samlede gruppe, sig også til denne opgørelse. TABEL 3.2 ANTAL BORGERE MED DEMENS, DER HAR VÆRET SPÆNDT FAST MED STOFSELE EFTER § 128, FORDELT PÅ ÅRENE 2015-2018 Årstal Hvor mange borgere med demens indberetningerne drejer sig om 2015 57 2016 93 2017 111 2018 88 Note: Det har for nogle kommuner ikke været muligt at fordele antallet af borgere på de forskellige år. Derfor er det samlede antal borgere med demens, der har været spændt fast med stofsele efter § 128 i serviceloven i årene 2015-2018, i tabel 3.1 højere end antallet i tabel 3.2. Kilde: Ankestyrelsen 2020 Kommuner der har oplyst, at ingen borgere har været spændt fast med stofseler i perioden Som beskrevet har 45 af de 94 kommuner oplyst, at ingen borgere inden for undersøgelsens målgruppe har været spændt fast med stofsele i perioden. På baggrund af kommunernes bemærkninger i spørgeskemaet og dialog med kommunerne om besvarelsen kan der være flere årsager til, at det er tilfældet: • Kommunen har ikke praksis for at bruge stofseler. • Kommunen har ingen i målgruppen i de år. • Kommunen har ikke mulighed for at trække data. • Kommunen har modtaget og /eller godkendt ansøgninger om brug af stofsele efter servicelovens § 128, men ikke modta- get indberetninger. Det kan enten skyldes, at stofselerne ikke er blevet brugt, eller at brugen af stofsele er sket med samtykke fra borgeren. Borgere med demens kan således have været spændt fast med stofsele, men der har ikke væ- ret tale om magtanvendelse efter servicelovens § 128. F L ER E Å RS A G E R T I L 0 BO R GE RE I O P GØ RE L SE N 17 IKKE MULIGT AT OPGØRE ANTALLET AF INDBERETNINGER Som en del af spørgeskemaet blev kommunerne bedt om at oplyse antallet af indberetninger om brug af stofseler efter § 128 i serviceloven fordelt på de fire år fra 2015 til 2018. På baggrund af de data, kommunerne har videregivet til os, er det ikke muligt at opgøre antallet af indberetninger. Det skyl- des, at kvaliteten af data ikke er tilstrækkelig. Det centrale for- behold, der knytter sig hertil, er, at antallet af indberetninger, som kommunerne har oplyst til os, ikke nødvendigvis afspejler det antal gange, en borger har været spændt fast med stof- sele. I besvarelsen af spørgeskemaet har flere kommuner angivet, at der er modtaget én indberetning i et givent år. Samtidig fremgår det dog af kommunernes bemærkninger til besvarel- sen, at borgeren har været spændt fast i mere end én situa- tion, hvorfor der burde være flere indberetninger om brug af stofsele. Opgørelsen af indberetninger kommer derfor i mange tilfælde til at afspejle omfanget af godkendelser, som kommunen har givet, frem for det faktiske antal situationer, hvor en borger har været spændt fast. VARIGHEDEN AF BRUGEN AF STOFSELER I de tilfælde, hvor kommunerne oplyser, at de har haft en eller flere borgere, der har været spændt fast med stofsele, har vi bedt kommunerne om at oplyse henholdsvis den korteste, længste og den typiske tidsperiode, en borger har været spændt fast med en stofsele. 15 kommuner ud af de 49 kom- muner har angivet oplysninger om dette. Varigheden er op- gjort i timer og minutter og fordelt på de fire år. Opgørelsen viser, at der er et stort spænd i, hvor længe bor- gere har været spændt fast med stofseler. Den korteste peri- ode på tværs af de fire år er således 15 minutter, mens den længste periode er 14 timer. De 14 timer er dog ifølge kom- munen afbrudt af toiletbesøg eller hvil i seng. I gennemsnit varede den korteste tidsperiode, hvor en borger var spændt fast med en stofsele, på tværs af de fire år 1 time og 36 minutter. Den længste periode varede i gennemsnit 5 ti- mer og 18 minutter. Den typiske periode, en borger var spændt fast med stofsele på tværs af de fire år varede i gen- nemsnit 3 timer og 24 minutter. Flere af kommunernes besva- relser bærer dog præg af, at der er tale om skøn, da de ikke S TO R V A R I A T IO N I V A R I G H E D V A R I G H E D E R O FT E E T S KØ N 18 har de præcise tidsangivelser af, hvor længe borgeren har væ- ret spændt fast. Tabel 3.3 viser variationen i den korteste, længste og typiske periode, en borger var spændt fast med stofsele for hvert af de fire år. Tabellen er baseret på besvarelser fra de 15 kommu- ner, som har angivet tidsintervaller. Nogle kommuner har op- lyst tidsintervaller for samtlige fire år, mens andre kun har op- lyst for et enkelt. Det afhænger både af, om kommunen har kunnet angive antallet af borgere det pågældende år, og hvor- vidt kommunen har oplysninger om selve varigheden for brug af stofselerne. Det skal desuden bemærkes, at tidsperioderne kan være af- brudt af eksempelvis toiletbesøg eller hvilepauser i seng. Der- udover kan stofselerne være brugt enkelte gange, ofte eller kontinuerligt i hele godkendelsesperioden. TABEL 3.3 VARIATION I KORTE, TYPISKE OG LÆNGSTE TIDSPERIODE FOR BRUG AF STOFSELE TIL BORGERE MED DEMENS, FORDELT PÅ ÅRENE 2015-2018. Årstal Korteste tidsperiode Typiske tidsperiode Længste tidsperiode 2015 20 min. – 2 t. og 30 min. 2 – 4 t. 20 min. – 14 t. 2016 15 min. – 8 t. 25 min. – 8 t. 1 t. og 30 min. – 14 t. 2017 15 min. – 3 t. 25 min. – 4 t. og 30 min. 1 og 30 min. – 14 t. 2018 15 min. – 8 t. 1 – 8 t. 1 – 12 t. Note: Min. = minutter, t. = timer. Tabellen er baseret på besvarelser fra 15 kommuner. Tidsintervallerne angiver variationen i besvarelserne fra de enkelte kom- muner inden for den korteste, typiske og længste tidsperiode i årene 2015-2018. Kilde: Ankestyrelsen 2020 Hovedparten af kommunerne kan ikke oplyse varigheden Det har for 34 ud af de 49 kommuner, hvor stofseler har været anvendt efter servicelovens § 128, ikke været muligt at oplyse varigheden af brug af stofseler til borgere med demens. Flere beskriver dog i bemærkningsfelterne, at borgeren typisk vil være spændt fast, mens vedkommende sidder i kørestol i løbet af dagen, og at tidsperioden derfor vil være afbrudt af eksem- pelvis toiletpauser og hvil i en seng. Der er således kun 15 af de 49 kommuner, der har oplyst tids- intervaller for brugen af stofseler. Det kan der være flere årsa- ger til: • Kommunerne har ikke mulighed for at søge oplysningerne frem i systemet, hvis sagerne er lukkede, enten fordi der er 19 tale om en del år tilbage i tiden, eller fordi borgerne er afgået ved døden i mellemtiden. • Kommunerne har kun adgang til oplysningerne i den årlige afrapportering til kommunalbestyrelsen, hvor sagerne er anonymiserede. Derfor er det efterfølgende ikke muligt at slå den enkelte borgers sag op og dermed finde frem til oplys- ninger om, hvor længe borgeren var spændt fast i de kon- krete situationer. • Kommunerne har misforstået lovgivningen eller har ikke kendskab til kravene om, at registrering og indberetning af magtanvendelser skal indeholde oplysninger om start og sluttidspunkt ved hver enkelt brug af stofselen. Flere af kom- munerne angiver dog, at der er øget opmærksomhed på magtanvendelsesområdet i forbindelse med de nye regler fra 1. januar 2020, hvilket kan have betydning for kommunernes praksis fremadrettet. 20 BILAG 1 Metode Resultaterne, der er præsenteret i denne rapport, er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommu- ner. Spørgeskemaet blev sendt til kommunerne i midten af no- vember 2019. 94 ud af de 98 kommuner har besvaret spørgeskemaet. Sam- let set er svarprocenten dermed 96 procent. Blandt de fire resterende kommuner har en kommune oplyst, at de ikke har mulighed for at besvare spørgeskemaet, da kommunen ikke har adgang til data om brug af stofseler i den pågældende periode. De tre øvrige kommuner har ikke besva- ret spørgeskemaet. Spørgeskemaet I spørgeskemaet har vi bedt kommunerne om at angive føl- gende oplysninger vedrørende brug af stofseler over for bor- gere med demens efter § 128 i serviceloven: • Det samlede antal borgere med demens, der har været spændt fast med en stofsele efter servicelovens § 128 i peri- oden 2015 til 2018 • For hvert af de fire år: - Antal indberetninger om brug af stofseler til borgere med demens, kommunen har modtaget, og antal borgere indbe- retningerne drejer sig om - Varigheden af situationerne, hvor en borger har været spændt fast med en stofsele, opgjort i timer og minutter, fordelt på den korteste, længste og typiske tidsperiode, en borger har været spændt fast. Kommunerne har desuden haft mulighed for at uddybe deres besvarelser i en række bemærkningsfelter. Validering af data På baggrund af en systematisk validering af data har vi identi- ficeret besvarelser, hvor der enten var åbenlyse tastefejl, eller hvor besvarelsen gav anledning til tvivl om, hvordan den skal tolkes. På baggrund af valideringen har vi kontaktet kommu- nerne og bedt dem redegøre for besvarelsen. Det har ikke i alle tilfælde, været muligt at få tilbagemeldinger fra kommu- nerne.
SOU alm. del - svar på spm. 69.docx
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/SOU/spm/69/svar/1695544/2255403.pdf
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 72 28 24 00 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 19. september 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 69 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF). Spørgsmål nr. 69: ”Kan ministeren eventuelt i samarbejde med KL oplyse, hvor mange borgere med de- mens, der med hjemmel i servicelovens § 128 var fastspændt med stofseler i årene 2015-2018, og kan ministeren i fald oplyse, hvor længe borgerne var fastspændt? Sva- ret bedes venligst opgjort kommunevis.” Svar: Social- og Indenrigsministeriet har anmodet Ankestyrelsen om at afdække omfanget af brug af stofseler efter servicelovens § 128 over for borgere med demens i perioden fra 2015 til 2018. 94 ud af 98 adspurgte kommuner har svaret i forbindelse med Ankestyrelsens afdæk- ning af brugen af stofseler. Heraf har 49 kommuner oplyst, at borgere med demens har været fastspændt med stofseler efter § 128 i serviceloven fra 2015 til 2018. Sam- menlagt har 567 borgere med demens i de 49 kommuner været fastspændt med stofse- ler i perioden. Opgørelsen er dog behæftet med usikkerhed, da samme borger i nogle kommuners opgørelser kan indgå flere gange, og da nogle kommuner ikke har skelnet mellem borgere med demens og borgere med andre betydelige funktionsnedsættelser i registeringen. Der har således i nogen grad været forskellig praksis for registrering og indberetning af brug af stofseler efter § 128 i serviceloven i den pågældende periode. Flere kommuner oplyser desuden, at de ikke har været klar over eller har misforstået reglerne for regi- strering og indberetning af brug af stofseler. 45 af de 94 kommuner har oplyst, at ingen borgere inden for undersøgelsens målgrup- pe har været spændt fast med stofsele i perioden. Kommunerne oplyser en række årsa- ger hertil, herunder at kommunen ikke har praksis for at bruge stofseler, at kommu- nen ikke havde borgere i målgruppen i de undersøgte år, at kommunen ikke har mu- lighed for at trække data, eller at kommunen har modtaget og /eller godkendt ansøg- ninger om brug af stofsele efter servicelovens § 128, men ikke modtaget indberetnin- ger, fordi stofselerne enten ikke er blevet brugt, eller at brugen af stofsele er sket med samtykke fra borgeren. Undersøgelsen har også søgt at afdække varigheden af brugen af stofseler. Ud af de 49 kommuner, der har anvendt stofseler i perioden, har 15 kommuner oplyst, hvor lang tid borgere med demens har været spændt fast med stofsele. Kommunerne har oplyst Sagsnr. 2019 - 6085 Doknr. 733729 Dato 05-10-2020 Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling) SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 69 Offentligt 2 den korteste fastspændingsperiode, de har registreret i årene 2015-2018, den længste periode og den typiske periode. Oplysningerne viser, at på tværs af årene er den korte- ste periode for fastspænding i gennemsnit 1 time og 36 minutter, den længste periode i gennemsnit 5 timer og 18 minutter, og den typiske periode gennemsnitlig 3 timer og 24 minutter. Der er dog en del variation i kommunernes besvarelser inden for hver af de tre tidsperioder. Opgørelserne af varigheden er behæftet med stor usikkerhed, da meget få kommuner har kunnet oplyse varigheden af brugen, og kommunerne ikke konsistent og konsekvent har registreret varigheden af brugen. Opgørelserne er derfor i nogle tilfælde baseret på kvalificerede skøn eller på få registreringer. Jeg vil afslutningsvist understrege, at jeg er meget opmærksom på problemet med varierende og til dels mangelfuld registrering af magtanvendelser, herunder ved bru- gen af stofseler. For at forbedre registeringen og indberetningen blev det med aftalen om revision af reglerne om magtanvendelse efter servicelovens voksenbestemmelser i 2018 besluttet at forenkle retningslinjerne for kommunernes registrering og indberet- ning. Med de nye regler er det obligatorisk for tilbud og kommuner at anvende skema- er for registrering og indberetning, som ligger på Socialstyrelsens hjemmeside. Dette for at sikre en mere ensartet og konsistent registrering. Reglerne trådte i kraft 1. januar 2020 og har derfor snart været gældende i et år. Derfor vil jeg indkalde ordførerne til en statusdrøftelse af reglerne i januar 2021, hvor vi bl.a. vil følge op på effekten af de nye regler om registreringen og indberetningen. Jeg vedlægger til udvalgets orientering Ankestyrelsens rapport, hvor brugen af stofse- ler er opgjort per kommune. Med venlig hilsen Astrid Krag Bilag: Bilag 1. Ankestyrelsens undersøgelse af brug af stofseler til borgere med demens fra 2015-2018