Indberetning for oktober 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland

Naalakkersuisut Siulittaasuat
Formand for Naalakkersuisut
1
Formanden for Naalakkersuisut’s åbningstale ved Inatsisartut’s efterårssamling
2020
Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen
(Det talte ord gælder)
Ærede medlemmer af Inatsisartut, ærede formand for Inatsisartut, ærede landsmænd,
lyttere og seere.
Trods de specielle omstændigheder vi alle oplever i denne tid verden over, er det mig
e glæde at se at I atsisartut’s efterårssa li g bliver e realitet.
Jeg vil på Naalakkersuisut’s veg e af hjertet takke alle borger e for det store a svar de
har taget på sig over de sidste måneder. For det er jer der har forebygget spredningen
af coronavirus i vort samfund ved at følge myndighedernes anbefalinger, der kunne
skifte fra dag til dag.
Jeg vil ikke mindst bruge denne anledning til at takke alle de mennesker i
sundhedssektoren, den sociale sektor, Epidemikommissionen, coronaberedskabet og
alle der har arbejdet for at holde corona ude, for det kæmpestore arbejde de har
udført for, for at vi i samfundet igen kunne opretholde en ny hverdag under en tid med
corona.
Vi lever nu i en tid med en epidemi der har lavet gennemgribende ændringer i vore liv,
både nationalt og på internationalt plan. Vi har alle sammen ofret noget.
Personligt har det for mig været barskt ikke at kunne bære mine børnebørn som vanligt
og give dem et kram og et kys, og jeg kan levende forestille mig at bedsteforældre og
venner over hele kysten også havde det på samme måde. Dette skete for ikke så
mange måneder siden. Da lukkede vort land fuldstændigt ned.
25-09-2020
Sags nr.
Dok. nr. 14945404
Postboks 1015
3900 Nuuk
Tlf. (+299) 34 50 00
Fax (+299) 32 50 02
E-mail: govsec@nanoq.gl
www.naalakkersuisut.gl
Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del - Bilag 79
Offentligt
2
For at forebygge en ukontrolleret smittespredning i samfundet har vi måtte lave
beslutninger, der havde konsekvenser for kulturen og for sportens verden.
Det gjorde vi, fordi vi kunne se at der var hurtig smittespredning ved lignende
arrangementer ude i verden.
Da smitten for alvor begyndte at sprede sig i vore nabolande, var jeg derfor nødsaget til
at lave nogle rigtigt tunge beslutninger.
Denne tid vi som et samfund nu lever i, er uden fortilfælde. Den kan sammenlignes
som det at gå på nyis, og man må føle sig frem med istukken overalt, mens man
forsigtigt bevæger sig fremad.
Det var ikke nemt, for jeg havde ikke nogen jeg kunne spørge. Og jeg vidste at såfremt
jeg fejlede, lå ansvaret på mine skuldre, og hver dag bad jeg til at mit folk og mit land
ikke blev ramt.
Derfor vil jeg takke alle i Inatsisartut, takke alle der arbejder i foreningerne, forældrene,
samt alle, der med os i Naalakkersuisut har arbejdet for at forhindre at denne sygdom
breder sig i landet – for det er en sygdom der hverken skelner mellem partifarve eller
mellem individer. Og det er mit håb, at vi alle kan væbne os med tålmodighed og være
forenede under bekæmpelsen af denne epidemi.
For at forhindre stilstand i økonomien og i erhvervslivet vil Naalakkersuisut under
møderne her i efteråret fremkomme med 15 lovforslag, 16 landstingsbeslutninger og
en enkelt redegørelse.
*
Som det er sket i andre lande, er vort lands økonomi blevet ramt af corona epidemien.
Den økonomiske og erhvervsmæssige fremgang vi har oplevet over de seneste år er
blevet hæmmet.
Vi har skønnet, at de udgifter der har været for at bekæmpe corona epidemien vil
beløbe sig til omkring en halv milliard.
Den stabile økonomiske position vort land var i da epidemien begyndte, sikrer dog at vi
kan fortsætte.
3
Det giver os en mulighed for bistå de erhvervsdrivende, byggesektoren samt service-
og handelssektoren, således at samfundets hjul kan løbe rundt og holdes i gang.
Vi må regne med at corona epidemiens økonomiske følger stadig vil kunne mærkes i de
kommende år. Dette giver os en forpligtelse til at være beredt på at dække udgifterne.
Vi skal lave beslutning om finansloven under denne samling. Det forslag der er fremlagt
er præget af epidemiens følger og nuværende påvirkning.
Det kørte godt for virksomhederne før epidemien brød ud. Den gode økonomiske
periode vi var inde i, resulterede i at vore virksomheder selv kunne tilpasse sig de
følger epidemien bragte med sig, og derfor havde de ikke behov for direkte støtte fra
myndighederne.
Fordi vi ikke ved hvad de kommende år vil bringe med sig, er det vores pligt at udvise
forsigtighed og tænke os godt om, for at vi kan give økonomien så gode rammer som
muligt, dels for at forhindre at økonomien går i stå, og at vi kan have en
samfundsøkonomi der kan hænge sammen for de kommende år.
Derfor har Naalakkersuisut besluttet at være forsigtige med at komme med for mange
udgiftstunge forslag. Men det er nødvendigt at investere i vort lands fremtid for at
forhindre, at udviklingen går i stå.
Jeg vil derfor opmuntre til at man har dette i tankerne, når man tager stilling til de
fremlagte forslag.
Da corona epidemien startede, gjorde vi det muligt at give hjælpepakker til de fleste
virksomheder. Det blev i foråret klart at nogle virksomheders behov var mindre end
først antaget, medens andre virksomheder havde behov for mere hjælp.
For at hjælpe passager- og turistvirksomhederne har vi i Naalakkersuisut sammen med
aktørerne lavet hjælpepakker med henblik på at stimulere aktiviteter og rejser internt i
landet.
Disse hjælpepakker forventes at køre mindst året ud.
4
Det forventes at corona epidemien vil påvirke passagertransporten og
turismevirksomhederne i de kommende år, vi må derfor være forberedt på at give
hjælpepakker til disse områder.
Fiskeriet er gennem eksporten til udlandet vort lands største indtægtskilde. Der har
været fremgang på Grønlands eksport af fiskeriprodukter over de sidste år.
Vort lands økonomi er følsomt over for priser på fisk i udlandet, og når priserne falder,
påvirker det både fiskerne, myndighederne og andre.
Naalakkersuisut har besluttet at hjælpe nogle af de fiskere der har lidt økonomisk tab
ved indenskærs fiskeri af rejer, krabber og torsk.
Denne ordning vil også køre året ud.
Vi må styrke og sprede handelen med fisk i fremtiden.
Derfor foreslår Naalakkersuisut under dette efterårs Inatsisartut samling, oprettelsen
af en repræsentation i Asien med det primære formål at promovere vort lands eksport
af fisk. Denne repræsentation vil, ud over promovering af eksporten, også åbne vejen
for andre muligheder for handel.
*
I Naalakkersuisut finder vi det vigtigt at Selvstyrets virksomheder skal fokusere på
handel og være uafhængige af politisk indblanding.
Virksomhederne skal støtte landets udvikling, og Naalakkersuisut forventer, at de gør
deres til for at skaffe tilstrækkelig indkomst til Landskassen.
Virksomhedernes økonomi er blevet stabilt over de seneste år, og dette har vi opnået
ved at sikre virksomhederne en bemanding bestående af kompetente ledere og
bestyrelsesmedlemmer.
Virksomhedernes bidrag til samfundet skal bibeholdes ved at holde mulighederne for
indtægter åbne.
5
Og dette kan kun ske ved at sikre deres handlefrihed og deres muligheder for at hente
viden gennem rekruttering af mandskab. Med en sådan fremgangsmåde sikres
borgerne i Grønland, og ikke mindst ungdommen, en opbygning af viden til en gradvis
overtagelse af ansvar.
*
Aldrig har det før været vigtigere for vort land at have nye og større
indtægtsmuligheder som nu.
Vi er i Naalakkersuisut glade for at se at der åbnes endnu en mine, idet Naalakkersuisut
har givet udnyttelsestilladelse til Tanbreez i Killavaat Alannguat (Kringlerne) i
Sydgrønland.
Denne nye udnyttelsestilladelse er den sjette i rækken, hvoraf to af dem allerede er i
gang med minedrift.
Disse udnyttelsestilladelser skaber i sidste ende nye jobs og giver indtægtsmuligheder
for vort land.
Et yt og love de projekt der s art skal til at starte er også Du das Titia iu ’s projekt i
Moriusaq i det nordligste Grønland. Naalakkersuisut regner med at give en
udnyttelsestilladelse til dem før årets udgang.
Høringsprocessen omkring projektet har kørt godt, og projektet giver nye og lovende
muligheder for udvikling i Qaanaaq området.
Det er vigtigt for Naalakkersuisut at tilgængelige oplysninger vi har omkring minedrift
skal være entydige, og vi er meget opmærksomme på at betjeningen overfor dem skal
være optimalt.
6
*
Som vi alle ved, har der aldrig før været større byggeaktivitet i landet som i disse dage.
Ved siden af de historisk store projekter i form af lufthavnsbyggerierne i Nuuk og
Ilulissat har Naalakkersuisut også tilstræbt på at sprede byggeaktiviteteten rundt
omkring i landet.
Et af de vigtigste aktiviteter der i denne sammenhæng kan nævnes er
kollegiebyggerierne. Bygningen af disse vil styrke uddannelsesområdet, men vil
mærkbart forbedre de unges muligheder samt deres omgivelser.
Lufthav e i Sydgrø la d skal bygges efter I atsisartut’s afgørelse.
Under det første udbud af anlægsarbejdet har tilbuddene kostet meget mere end
beregnet og der har været mange aftaler der skulle på plads. På grund af dette har det
været nødvendigt at lave en ny udbudsrunde.
Denne planlægges nu og skal gennemføres så hurtigt som muligt, og man regner med
at lufthavnen vil færdiggøres i 2024.
Man kan ikke komme udenom lufthavnsbyggeriet i Qaqortoq, Sydgrønland.
Affolkningen i Sydgrønland skal standses. Mulighederne for udvikling og skabelse af
jobs skal optimeres. Dette bringes til veje gennem bygningen af lufthavnen, for derved
skabes nye virksomheder og eksisterende virksomheder får muligehd for at udvikle sig
yderligere.
Denne udvikling er Naalakkersuisut fast besluttede på at gennemføre, og anser det
som en vigtig vej i skabelsen af en mere ensartet udvikling i samfundet.
Redegørelsen omkring byggeri af regionale lufthavne i forskellige byer som Inatsisartut
har anmodet, er fornyligt blevet afleveret.
Naalakkersuisut finder det vigtigt at skabe en sammenhængende udvikling over hele
landet. Jeg glæder mig derfor til vores fælles debat om byggeriet af de regionale
lufthavne.
I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve, at jeg finder det naturligt, at vi som det første
bygger mindre regionale lufthavne i Tasiilaq og Ittoqqoortoormiut, Qeqertarsuaq og
Nanortalik. For bygningen af disse lufthavne vil skabe udvikling i disse byer.
7
*
At skabe attraktive og fordelagtige arbejdspladser er et af Naalakkersuisut’s ål.
I et land hvor der udvikles nye arbejdspladser, har vi brug for alle der kan arbejde. Vi
har også brug for dem der kan tilbyde deltidsarbejdskraft.
Efter at have gennemørt en evaluerings- og høringsproces for de relevante parter, og
for at smidiggøre bestemmelserne omkring førtidspensionister og deres muligheder for
arbejde, vil Naalakkersuisut fremføre ændring af lovforslag omkring Inatsisartutloven
på området.
Forslaget indeholder tilbud om revurdering om arbejdsevne til de der ansøger om
førtidspension.
Vi har forbedret mulighederne supplering af indkomst for vore ældre der er
arbejdsdygtige, og de der gerne vil arbejde. Jeg synes også at det er på tide at
undersøge og forbedre vilkårene for ældre der er uarbejdsdygtige. Vi har nyligt ansat
en talsmand for de ældre og vi skal i samarbejde med ældretalsmanden belyse
området.
*
Sundhedsområdet giver økonomiske og faglige udfordringer.
Sundhedsområdet har måttet forberede sig omkring corona situationen i løbet af
meget kort tid, hvilket har resulteret i at serviceringen af befolkningen og andre
opgaver ofte desværre har måttet udsættes.
Dette er selvfølgeligt beklageligt.
Det er Naalakkersuisut’s mål at brugerne af sundhedsområdet skal høres mere.
En aftale der har til formål at skabe et tættere samarbejde med kommunerne er på vej,
og ikke mindst er Sundhedskommissionen i gang med at udrede sundhedsområdet.
Arbejdet på at skabe større integration ved at danne brugerråd i sundhedsregionerne
er netop i fuld gang. Borgerne vil herigennem få større mulighed for at gøre
8
opmærksom på de udfordringer og behov de oplever omkring sundhedsområdets
servicering overfor de relevante instanser.
Jeg vil gerne særskilt takke de frivillige der hjælper vore kræftramte borgere. Jeg er
glad for deres deltagelse i debatten i samfundet for at forbedre forholdene for de
kræftramte, og deres bestræbelser på at finde nye muligheder for at hjælpe dem.
*
Vor største forpligtelse som et samfund er at skabe trivsel og trygge rammer for vore
børn under deres opvækst.
Vi er taknemmelige over, at de fleste børn i vort land oplever en god opvækst. Trods
vore store bestræbelser må vi dog også sige, at dette desværre ikke gælder for alle
børn.
Selvom det gør ondt at sige dette, oplever børn og unge nogle forældres omsorgssvigt
og samtidig nogle mennesker udsætter børn for seksuel misbrug.
De seneste undersøgelser viser, at ca. 20 % af børn født efter 1995 eller senere har
oplevet seksuelt misbrug, samt at en tredjedel af børnene har oplevet at føle
omsorgssvigt fra nogle af deres forældre.
Selvom tallene er mindre i forhold til før, er der stadig for mange børn der ikke oplever
en tryg opvækst.
Dette kan ikke accepteres.
Sidste år i oktober måned gav den danske regering midler til et hurtigt arbejdende
grønlandsk-dansk udvalg der over de næste fire år skal styrke indsatsen for udsatte
børn og unge i Grønland.
Udvalget som er bemandet af relevante repræsentanter fra myndighederne, vil
indsamle data fra forskellige regioner i landet og har udfærdiget en rapport med 16
anbefalinger.
Anbefalingerne peger på hvordan der sikres en tidlig indsats og forebyggelse, og
kommer med anbefalinger til tilbud til projekter, der har til formål at undgå seksuelt
9
misbrug af børn og unge. Disse projekter er allerede påbegyndt i samarbejde med
kommunerne.
Naalakkersuisut fortsætter arbejdet med en styrket retssikkerhed for personer der har
været udsat for overgreb.
Udkast til ændring af retsplejeloven, samt udkast til Kongelig andordning om
ikrafttræden om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, vil
også blive forelagt til godkendelse under denne samling.
*
At sikre bedre og lige vilkår for bør efa ilier er et af Naalakkersuisut’s ål.
Vi har forlænget barsel i forbindelse med fødsel og adoption og denne træder i kraft fra
nytåret.
I forbindelse med dette skal vi også komme med forslag til en barselsfond, som også vil
være gældende for private erhvervsdrivende.
Ved oprettelse af en barselsfond vil familieforsørgere, uanset om de er i den offentlige
eller i den private sektor, sikres større ligestilling i forbindelse med barsel og løn.
*
Alle har en forpligtelse til at forsørge sig selv og ens egen familie. Desværre er der
nogle iblandt os, som på grund af de omstændigheder de har mødt i livet, er ude af
stand til at forsørge sig selv.
Når vi i en længere periode er ude af stand til at forsørge os selv, har vi mulighed for at
få tilbudt offentlige ydelser.
Fra Naalakkersuisut anser vi det at kunne komme tilbage til arbejdsmarkedet som en af
de vigtigste kilder for et menneske selvtillid. Naalakkersuisut har derfor yderligere
udvidet mulighederne for vore børn og unge over de seneste år.
10
Flere og flere der påbegynder en uddannelse. Mekanismerne for at afhjælpe børn
bliver intensiveret, og arbejdet med forebyggelsestiltag og direkte indsats styrkes i tæt
samarbejde med kommunerne.
Naalakkersuisut anser det nødvendigt at der skabes udvikling. Flere unge skal rustes til
uddannelse og arbejdsmarked. Derfor vurderer vi nu bestræbelserne på at få flere ud i
arbejdsmarkedet og fremkommer med et lovforslag omkring lærlinge og praktikanter.
Vi er i Naalakkersuisut overbeviste om at Inatsisartutloven om lærlinge og praktikanter
vil tydeliggøre både ansvar og forpligtelser på området og resultere i forbedring af de
unges muligheder
*
Da corona epidemien brød ud, blev folkeskolen og uddannelsesstederne ligeledes
hårdt ramt.
Som samfund skal vi gøre noget ved afbrydelser af uddannelser.
Tallene viser, at næsten halvdelen af de studerende der har påbegyndt en uddannelse,
vælger at afbryde uddannelsen. Dette må vi gøre noget ved. Vi må gøre det mere
attraktivt at tage en uddannelse.
Den normale undervisning oplevede en drastisk ændring i år. I den forbindelse vil jeg
gerne takke alle eleverne og de studerende, lærerne og lederne for at de i løbet af en
meget kort og udfordrende periode var med til at sikre at undervisningen trods
omstændighederne kunne køre.
De erfaringer man har tilegnet sig under epidemien med at anvende teknologien under
undervisning, kan udmærket bruges i den fremtidige brug af fjernundervisning.
Tele Greenland A/S rolle i at undervisningen kunne køre, og det udviklingsarbejde de
gennemførte i denne sammenhæng har åbnet vejen for nye muligheder for fremtiden.
Det er ikke kun Tele Greenland der har gennemgået en udvikling. Royal Arctic Line har
åbnet nye ruter og købt nye skibe. Air Greenland er også ved at forny sin flåde. Royal
Greenland har erhvervet nye trawlere og skiftet de gamle ud. Disse virksomheders
aktiviteter i denne retning er eksempler på en god udvikling og baner vejen for flere
uddannelser og jobs til vore unge.
11
Jeg vil til slut citere dette digt af Augo Lynge:
”…Tror du stadig at I uit kalaallit ikke for år,
at de fremdeles ikke evner?
Luk dine ører til tvivlernes ord.
For tror du virkeligt på dem?
Vi formår og vi kan – ga ske og aldeles.”
~ Augo Lynge
...Suli isu a a pit sape suassasut Inuit kalaallit,
inortuassasut?
Siutit matukkit sapersorisunut.
Ilumut upperaagit?
Sapi givippugut... - Augo Lynge
Med disse ord ønsker jeg jer alle i Inatsisartut en god samling.


Rigsombudsmanden i Grønland Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
E-mail: riomgr@gl.stm.dk
www.rigsombudsmanden.gl
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Inatsisartutåret indledt
Grønlands landsting, Inatsisartut, indledte 25. september 2020 sin efterårssamling.
Samlingen varer til 25. november 2020 og er forlænget med en vintersamling, der starter
den 16. februar og slutter den 2. marts 2021.
Inatsisartutåret indledes med procession. Foto: Sermitsiaq
Vivian Motzfeldt (S) blev, efter indstilling fra samtlige partier, genvalgt som formand for
Inatsisartut. Formandskabet for Inatsisartut udgøres herefter af Vivian Motzfeldt samt
RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND
Dato: 2. oktober 2020
Samtlige ministerier mv.
Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del - Bilag 79
Offentligt
2
første næstformand Mimi Karlsen (IA), anden næstformand Simigaq Heilmann (D), tredje
næstformand Nikkulaat Jeremiassen (S) og fjerde næsteformand Peter Olsen (IA).
Formanden for Naalakkersuisuts åbningstale fokuserede i lange stræk på de udfordringer,
som coronapandemien har ført med sig. Coronakrisen påvirker Grønlands økonomi.
Formanden fastslog, at Grønlands økonomi før krisen var i stabil vækst. Han skønnede, at
der har været ekstraordinære, corona-relaterede udgifter i størrelsesordenen en halv mia.
kr., og han opfordrede derfor til økonomisk tilbageholdenhed og bredt samarbejde om
finansloven. Han fremhævede fiskeeksporten som et væsentligt, men samtidig sårbart,
element i landets økonomi. For at fremme eksporten af fisk og skaldyr fremsætter
Naalakkersuisut under denne samling forslag om etablering af en repræsentation i Asien.
Formanden glædede sig over udviklingen på råstofområdet. Der er indtil videre givet 6
udnyttelsestilladelser, og der er 2 aktive miner.
Der er historisk stor byggeaktivitet. Naalakkersuisut har bestræbt sig på at sprede
byggeaktiviteten i hele landet. Naalakkersuisut lægger vægt på, at der sker en ensartet
udvikling i hele samfundet og står derfor fast på, at lufthavnen i Qaqortoq vil blive
etableret, trods det midlertidige tilbageslag efter første udbudsrunde.
Formanden fremhævede i sin tale indsatsen for udsatte børn og unge i Grønland, herunder
det dansk-grønlandske samarbejde på området.
Åbningstalen er vedhæftet.
Dagorden for efterårssamlingen omfatter 56 medlemsforslag og 32 forslag fra
Naalakkersuisut. Naalakkersuisuts forslag til finanslov skal, jf. Inatsisartutlov om
Inatsisartut og Naalakkersuisut, være vedtaget senest den 15. november. Efterårssamlingen
omfatter endvidere en række faste punkter, herunder Naalakkersuisuts politisk-økonomiske
beretning og Naalakkersuisuts udenrigspolitiske redegørelse.
3
Inatsisartutåret begynder den anden fredag i september og varer til samme fredag det
følgende år. Der er to ordinære samlinger hvert år, efterårssamlingen og forårssamlingen.
Der kan endvidere indkaldes til ekstraordinære samlinger, såfremt dette bestemmes af
Inatsisartuts formandskab, eller hvis formanden for Naalakkkersuisut eller mindst
halvdelen af Inatsisartuts medlemmer anmoder om det. Under ekstraordinært indkaldte
samlinger kan kun behandles det eller de punkter, der ligger til grund for indkaldelsen.
EM2020 er, som ovenfor nævnt, besluttet forlænget med en vintersamling (VM2021).
Dette forstås ikke som en ekstraordinær samling, men som en forlængelse af EM2020.
Stenbidersag: revisionsudvalgets rapport
Som meddelt i indberetninger for juni og september 2020 blev formanden for
Naalakkersuisut i juni 2020 beskyldt for inhabilitet, idet han havde deltaget i en beslutning
om at hæve kvoten på stenbider, samtidig med at et fartøj, som han ejer, men havde udlejet
til en fisker, deltog i fiskeriet. En af Formandens Departement bestilt advokatundersøgelse
vurderede, at Kielsen ikke havde handlet i strid med habilitetsreglerne, og at han hverken
havde haft udsigt til økonomisk fortjeneste ved beslutningen eller havde interesser, der
medførte, at han var inhabil. Det anføres dog, at Kielsen ved Naalakkersuisuts behandling
af spørgsmålet om kvoteforhøjelse burde have gjort opmærksom på, at han potentielt
kunne være inhabil.
Sagen blev også taget under behandling af Inatsisartuts revisionsudvalg, som afleverede sin
beretning 7. september 2020. Udvalget konkluderer i sin beretning:
”Udvalget påtaler skarpt, at Formanden ikke har underrettet Naalakkersuisut om
habilitetsovervejelserne før behandlingen af kvoteforhøjelsen. Udvalget finder det
endvidere kritisabelt, at der tilsyneladende ikke før Naalakkersuisuts behandling af
kvoteforslaget har været foretaget en vurdering af, om medlemmer af Naalakkersuisut
måtte være inhabile. Udvalget påtaler skarpt og henleder særligt Inatsisartuts
opmærksomhed på, at Formanden for Naalakkersuisut ikke, i denne sag, har været
opmærksom på habilitetsspørgsmålet. Denne kritik skal navnlig ses i forlængelse af, at det
i forbindelse med forvaltningsundersøgelsen vedr. makrelkvoter fra 2015 blev konstateret,
at Naalakkersuisut netop skulle styrke opmærksomheden omkring habilitetsspørgsmålet.
Nærværende sag viser, at der fortsat er plads til forbedringer. Udvalget noterer sig, at
4
Formanden for Naalakkersuisut, over for udvalget beklager, at han ikke har haft
opmærksomhed på sin oplysningspligt og at Formanden har anmodet sin administration
om at fremkomme med forslag til ændringer af de allerede eksisterende retningslinjer, om
hvordan det fremover kan tilsikres at der vil være den fornødne opmærksomhed blandt
medlemmerne af Naalakkersuisut og i administrationen på at få afdækket eventuelle
habilitetsspørgsmål. Udvalget finder endvidere Naalakkersuisuts manglende vilje til at
udlevere materiale til udvalgene dybt problematisk og kritisabel. Naalakkersuisuts ageren
lægger unødige hindringer i vejen for, at Inatsisartuts udvalg kan udføre deres opgaver,
som bl.a. består i at føre tilsyn med Naalakkersuisut.”
Kim Kielsen har til knr.gl udtalt, at han tager udvalgets kritik til efterretning.
Sagen er ikke på dagsordenen for Inatsisartuts efterårssamling, men formand for
Inatsisartut, Vivian Motzfeldt, har til KNR Radioavis udtalt, at der er mulighed for, at den
vil kunne tages op under samlingen.
Mediefokus på politikeradfærd
De grønlandske medier har i den seneste måned haft skarpt fokus på politikeres brug af
offentlige midler. Netavisen Sermitsiaq.Ag skrev 10. september 2020 under overskriften
”Toppolitikere købte fiskejoller for skatteydernes
penge”, at Siumut-politikerne Karl Kristian Kruse,
Nikkulaat Jerimiassen og Henrik Fleischer har
modtaget tilskud fra selvstyrets
fiskerifinansieringspulje. Formålet med
fiskerifinansieringspuljen er at give tilskud til en
løbende udskiftning og modernisering af
fiskefartøjer i det kystnære fiskeri.
Kruse og Jerimiassen, der begge er tidl. medlem af
Naalakkersuisut for fiskeri, skal have modtaget hhv.
330.000 kr. og 265.000 kr. som tilskud til
erhvervelse af fartøj, og Henrik Fleischer, der er
formand for Inatsisartuts fiskeriudvalg, skal have
modtaget knap 200.00 kr. til køb af båd.
5
Selvstyrets departement for fiskeri, fangst og landbrug tilbageviste i en pressemeddelelse
den underliggende præmis, at der havde været tale om særbehandling af de tre politikere
og fastholdt, at der havde været tale om administrative afgørelser på et objekt grundlag:
”Loven er gældende for alle borgere, og ansøgere der kan opfylde lovens krav og
betingelser har mulighed for at modtage tilskud.”.
De tre politikere peger på, at de har haft adgang til at søge fiskerifinansieringspuljen, fordi
de er registreret som erhvervsfiskere. Nikkulaat Jeremiassen har udtalt til KNR, at han pga.
sit politiske virke var nødsaget til at søge støtte: ”Honoraret fra Inatsisartut er ikke noget
at råbe hurra for. I forhold til så stor en båd, som koster op mod 700.000 kroner, så kan
honoraret i Inatsisartut ikke bruges til at afdrage båden”.
Organisationen Transparency International Greenland har opfordret til en undersøgelse af
forløbet, og dette bydes velkommen af de tre politikere, som dog ikke mener, at der bør
hengå offentlige midler til en sådan undersøgelse.
Knr.gl bragte 25. november under overskriften ”Kielsens biler sluger knap 700.000 kroner
fra landskassen” oplysninger om, at der i perioden fra 2014, da Kielsen tiltrådte som
formand for Naalakkersuisut, og til 2019 har været udgifter til formanden for
Naalakkersuisuts fri bil til et beløb af 688.619 kr. Dette beløb dækker ifølge KNR udgifter
til benzin, motorafgift, forsikringer, reparationer mv., og KNR fremhæver særligt et højt
benzinforbrug. Formandens Departement har i en pressemeddelelse hæftet sig ved, at
historien er offentliggjort netop samme dag som Inatsisartutsamlingens åbning, idet der
peges på, at KNR via en aktindsigt har været i besiddelse af oplysningerne siden 3. januar
2020. Der ankes i pressemeddelelsen over, at KNR fremstiller formandens adgang til fri
bil som noget ’skjult eller fordækt’, ligesom det af KNR angivne forbrug i en opgørelse
korrigeres til 362.142 kr. Samlet beskriver pressemeddelelsen artiklen som ”tilsidesættelse
af god journalistik”.
6
Coronasitiationen
Coronasituationen i Grønland er uændret: der har til dato været 14 tilfælde. Seneste
smittetilfælde blev konstateret 24. juli 2020. Alle er raskmeldte, og ingen har haft behov
for indlæggelse. Der er pr. 30. september 2020 foretaget 8042 tests.
På baggrund af det stigende smittetryk i Danmark har Naalakkersuisut pr. 30. september
2020 genindført tidligere anvendte karantæneregler, som indebærer, at indrejsende ved
ankomst til Grønland skal gå i 14 dages karantæne eller i 5 dages karantæne med re-test for
covid-19 på 5. dagen efter ankomst. For en række mindre byer og bygder er der krav om, at
man skal have opholdt sig i en større by i mindst 14 dage og have modtaget negativt
testsvar før vidererejse. Det hidtil gældende krav om, at der skal fremvises en højst 5 dage
gammel negativ covid-19 test ved check-in i Kastrup Lufthavn er udvidet, således at det nu
også gælder børn under 12 år. Der vil være en overgangsperiode for denne bestemmelse,
således at det først er fra den 7. oktober 2020, at børn under 12 også skal testes.
Der er endvidere indført obligatorisk brug af mundbind på fly, i lufthavne og
terminalområder.
Landslæge Henrik L. Hansen og naalakkersuisoq for sundhed Anna Wangenheim (billedet
ovenfor) oplyste ved bekendtgørelsen af de ny regler, at der inden for de seneste uger er
fundet 11 covid-19 positive, som er blevet afvist ved indtjekning i Kastrup. Dette markerer
7
en skarp stigning, idet kun ganske få rejsende har måttet afvises hen over sommeren.
Landslægen anslår, at 1 af 3 positive slipper uopdaget ind i landet, hvorfor Naalakkersuisut
har fundet en skærpelse af karantænereglerne nødvendig.
Landslægen oplyste videre, at de ny krav om tests udfordrer sundhedsvæsenet, som har
svært ved at følge med. Udfordringen er især, at der er mangel på testskits, som det er
vanskeligt at skaffe.
Aktuelle oplysninger om coronasituationen i Grønland og gældende regelsæt kan se på
landslægeembedets hjemmeside www.nun.gl.
Grønlands Økonomiske Råd: Årsrapport 2020
Grønlands Økonomiske Råd offentliggjorde 21. september 2020 sin årsrapport.
Rådet konstaterer, at en række gode år med høj vækst og beskæftigelsesfremgang er brudt
af coronakrisen. Grønlands økonomi er ramt af krisen, men ikke i samme udstrækning som
de fleste andre lande. Dette hænger efter Rådets vurdering i høj grad sammen med
Grønlands særlige økonomiske struktur. Rådet forudser omtrent nulvækst i 2020. Da
coronakrisen satte ind i april var vurderingen, at Grønlands økonomi kunne gå tilbage med
mellem 3 og 7,4 procent.
I 2021 forventes, med de forbehold, som udviklingen i den globale situation, en vækst i
real BNP på 2,1 procent.
8
Skønt Grønlands økonomi er mindre påvirket af krisen end andre landes, har krisen sat
alvorlige spor. Særligt turisme- og transporterhvervene er ramt, ligesom fiskeriet er ramt af
faldende priser på verdensmarkedet.
Landskassen er påvirket af udgifter og manglende indtægter direkte relateret til
coronakrisen. Flere år med overskud i de offentlige finanser bliver således vendt til et
betydeligt underskud i 2020, og også i 2021 må forventes et underskud. Grønlands
Økonomiske Råd skønner, at underskuddet i 2020 kan blive på et niveau omkring 500 mio.
kr., og finanslovsforslaget forventer et underskud i 2021 på godt 180 mio. kr.
Grønlands Økonomiske Råd peger på, at en genopretning vil stille store krav til den
økonomiske politik. Fremadrettet er det nødvendigt at styre den økonomiske politik efter et
overskudsmål for at undgå gældsætning. Hertil kommer den allerede velbelyste udfordring,
at en aldrende befolkning skaber et stort finansieringsproblem. Ved uændret politik vil
udgifterne løbe markant fra indtægterne, og denne situation er ikke holdbar. Kravene til
den økonomiske politik er således blevet markant forøget af coronakrisen. Der er ikke et
økonomisk råderum til nye udgiftskrævende initiativer i årene fremover, og der skal findes
besparelser for at opfylde et overskudsmål og sikre finanspolitisk holdbarhed i forhold til
9
en aldrende befolkning. Rådet peger derfor på, at der er et stort behov for at formulere en
ny mellemfristet økonomisk plan og omsætte denne i konkrete initiativer.
Naalakkersuisut har 14. september 2020, på baggrund af vigende priser i fiskeriet, besluttet
at etablere en økonomisk hjælpepakke målrettet det kystnære fiskeri efter rejer, krabber og
torsk. Der foreligger endnu intet konkret om, hvordan en sådan pakke skal udformes, men
det er fremgået, at tanken er, at hjælpepakken skal være gældende med tilbagevirkende
kraft fra 1. august og frem til 31. december 2020. Det er ligeledes fremgået, at pakken
forventes at koste ca. 10 mio. kr.
Grønlands Økonomiske Råd fraråder imidlertid en hjælpepakke målrettet fiskeriet. Rådets
begrundelse er, at en sådan hjælpepakke – i modsætning til hjælpepakken til turisme- og
transportsektoren – ikke vil have til formål at afhjælpe konsekvenser efter pålagte
nedlukninger, men alene vil beskytte erhvervet mod fluktuationer i
verdensmarkedspriserne. Herved vil risikoen blive flyttet fra erhvervet til landskassen.
Rådet anbefaler derfor i stedet, at en eventuel støtte ydes som lån. Formand for fisker- og
fangerorganisationen KNAPK, Henrik Sandgreen, har som reaktion herpå bedt
Naalakkersuisut om at overveje, om der bør udpeges et nyt formandskab for Økonomisk
Råd, idet han finder, at rådet ikke har tilstrækkelig forstand på de grønlandske forhold. Det
er fortsat KNAPKs forventning, at hjælpepakken realiseres.
Royal Greenland A/S: halvårsregnskab
Den selvstyreejede fiskerikoncern Royal Greenland A/S offentliggjorde medio september
2020 sit halvårsregnskab. Driftsresultatet for første halvår 2020 viser et underskud på 16
millioner imod et driftsoverskud på 87 millioner i 2019. Den lavere indtjening skyldes
covid-19’s påvirkning af markederne samt et presset marked for kogte og pillede rejer.
Samlet er Royal Greenlands omsætning i 1. halvår af 2020 faldet med 9 pct.enheder i
forhold til samme periode i 2019.
Royal Greenland angiver i halvårsrapporten, at selskabet ”i respekt for de
samfundsmæssige konsekvenser for lokalsamfundene (har) prioriteret at holde fiskeri og
produktion intakte, og medarbejderne har ydet en fortræffelig indsats under svære vilkår.
Vi håber, at markedsvilkårene tillader os at fastholde denne prioritet”.
10
I et interview med avisen Sermitsiaq har koncerndirektør Mikael Thinghuus udtrykt
behersket positive forventninger til 2. halvår af 2020. Efter ”en opbremsning, der er så
kraftig, at man næsten slet ikke forstår det” i foråret 2020, har der vist sig en begyndende
bevægelse på markedet, og dette giver forhåbning om, at en del af det tabte vil kunne
indvindes. Thinghuus har især forventninger til eksporten til Kina, som muligvis vil kunne
fremmes af, at Grønland er næsten coronafrit.
Bygder fortsat lukket
Et stort fjeldskred i Karratfjorden ved Uummannaq i sommeren 2017 udløste en tsunami,
som kostede menneskeliv og forårsagede evakuering af befolkningen i bygderne
Nuugaatsiaq og Illorsuit. Indbyggerne blev genhuset, primært i Uummannaq.
Mens Nuugaatsiaq blev hårdt ramt af tsunamien, forårsagede den kun mindre materielle
skader i Illorsuit. De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS,
har imidlertid vurderet, at der fortsat er stor risiko for fjeldskred i området, hvorfor
Naalakkersuisut har besluttet, at de to bygder holdes lukket.
Illorsuit ved Uummannaq. Foto: KNR
11
Kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia har, bl.a. på baggrund af henvendelser fra
Illorsuit-borgere, rettet henvendelse til Naalakkersuisut om at afdække mulighederne for
genåbning af Illorsuit. Videre har medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond (NQ) stillet
skriftligt spørgsmål til Naalakkersuisut om sagen, idet hun bl.a. skriver, at: ”(..) det (er)
ikke holdbart, at borgerne forbydes til at vende tilbage til deres bygd. Det er ikke
acceptabelt, at man i dagens Grønland skal fornægte visse borgere deres rettigheder.”
Det fremgår af Naalakkersuisuts besvarelse af det skriftlige spørgsmål, at der fortsat
vurderes at være meget høj risiko for alvorlige fjeldskred i Karratfjorden, hvorfor det ikke
anses som forsvarligt at lade befolkningen vende tilbage. Det fremgår videre, at etablering
af et overvågnings- og varslingssystem i området ikke anses som en mulighed, dels af
tekniske og klimamæssige grunde, dels fordi der vurderes kun at ville gå 12-13 min. fra et
fjeldskred til en tsunami rammer bygden.
GEUS gennemførte i 2018 en screeningundersøgelse, som udpegede 18 lokaliteter med
potentiel risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland. På baggrund af denne screening er der
igangsat et dansk-grønlandsk samarbejde, som bl.a. indebærer, at GEUS skal udarbejde
anbefalinger om mulige fremtidige moniterings- og varslingssystemer. Arbejdet forventes
afsluttet medio 2022.
Offentlig digital post
Som opfølgning på Grønlands nationale digitaliseringsstrategi, som tager sigte på at
modernisere og effektivisere den offentlige administration, er det besluttet at gøre offentlig
digital post obligatorisk med virkning fra 1. januar 2021. Skæringsdatoen var oprindelig
fastsat til 1. april 2020, men ikrafttrædelsen måtte udsættes på grund af coronakrisen.
De fleste byer og bygder i Grønland har siden 2019 haft adgang til internet, men ikke alle
borgere er fortrolige med IT-løsninger. Der er derfor fastsat mulighed for fritagelse for
ordningen, således at offentlig post fortsat kan modtages som fysiske breve.
Kriminalforsorgen: venteliste til afsoning
Kriminalforsorgen i Grønland råder over i alt 154 pladser på de seks anstalter for
domfældte. Der er aktuelt 64 dømte på venteliste til afsoning, heraf 25 personer, som er
12
dømt for sædelighedskriminalitet. 15 af disse er dømt for sædelighedskriminalitet mod
børn under 15 år.
Direktør for Kriminalforsorgen i Grønland, Naaja Nathanielsen, oplyser til Sermitsiaq, at
der typisk er et års ventetid på afsoning. I venteperioden lever de dømte deres normale liv,
og hun erkender, at det kan være en belastning for ofrene, især i mindre samfund, at leve så
tæt på krænkerne. For at nedbringe ventelisten arbejdes der i flere anstalter med
overbelægning, således at der er to indsatte på samme værelse. Ud over de fysiske rammer
udgør personalemangel også en begrænsning. Det har vist sig vanskeligt at rekruttere
anstaltsbetjente; men det er her forhåbningen, at det markante lønløft, som blev politisk
aftalt tidligere på året, vil kunne fremme rekrutteringen.
Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge finder det ”alarmerende”, at seksuelt krænkede børn
kan møde deres gerningsmand, og hun opfordrer derfor til, at der tages skridt til hurtigere
afsoning. Kriminalforsorgen i Grønland har oplyst, at der foretages en løbende prioritering
af domfældte til afsoning, og naalakkersuisoq for sociale anliggender Martha Abelsen (S),
har udtrykt tilfredshed med, at Kriminalforsorgen prioriterer dem, der har begået seksuelle
overgreb mod børn, højest. Hun har dog i en udtalelse til Grønlands radioavis KNR udtalt,
at målet bør være, at ventelister til afsoning bringes helt ned. Martha Abelsen henviser
videre til samarbejdet med Justitsministeriet: ”I forbindelse med at Naalakkersuisut har
fremsat ønske overfor justitsminister Nick Hækkerup (S) om at forhøje
foranstaltningsniveauet i de særligt alvorlige forbrydelser, indgår det som en naturlig del
at undersøge, hvordan der skabes flere pladser i anstalterne, hvis der bliver afsagt flere
domme, og det er et arbejde, der allerede pågår i Justitsministeriet”.
Flagdag for Danmarks udsendte
Den nationale flagdage for Danmarks udsendte 5. september blev for 3. år i træk markeret i
Nuuk i et samarbejde mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Arktisk Kommando.
Borgmester Charlotte Ludvigsen (IA) var til stede og sagde bl.a. til de fremmødte
veteraner: ”Når vi hejser flaget i dag, er det en lille gestus for en kæmpe indsats. Vi
skylder de udsendte større tak end flag og taler nogensinde kan komme i nærheden af at
give”.
13
Borgmester Charlotte Ludvigsen og Gerth Sloth Berthelsen, Veteranprojekt DK. Foto: Komm. Sermersooq
Der er godt 100 veteraner i Grønland. Foreningen Veteranprojekt Danmark og Veterancafe
Grønland påpegede i forbindelse med arrangementet, at der er behov for en formuleret
veteranpolitik i Grønland.
Den nationale flagdag blev, ud over i Nuuk, markeret ved Arktisk Kommando i
Kangerlussuaq og på Thule Air Base.
Isbjørne i Qeqertarsuatsiaat
Bygden Qeqertarsuatsiaat syd for Nuuk var medio september 2020 truet af isbjørne. En
hunbjørn med to unger søgte mod bygden, hvilket afstedkom stor utryghed, ikke mindst i
børnefamilierne.
Der blev over flere dage gjort forsøg på at skræmme isbjørnene væk med larm og
riffelskud. Efter en lille uge måtte det erkendes, at bjørnene ikke kunne skræmmes bort, og
selvstyrets departement for fiskeri, fangst og landbrug gav herefter, i samråd med politiet,
tilladelse til, at de kunne skydes. Isbjørne er fredet, men gældende lovgivning giver adgang
til, at såkaldte ”problembjørne”, dvs. isbjørne, der søger for tæt på beboede områder og
udgør en fare for menneskeliv, under bestemte betingelser kan aflives.
14
Kødet fra de tre isbjørne blev fordelt mellem bygdens beboere, mens mavesæk, kløer og
kranier blev sendt til Grønlands Naturinstitut Pinngortitaleriffik til nærmere undersøgelser.
30 år som formand for lønmodtagerorganisation
Jess G. Berthelsen kunne 22. september 2020 fejre 30
års jubilæum som formand for
lønmodtagerorganisationen SIK – Sulinermik
Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat. Den 62-årige Jess
G. Berthelsen er uddannet maskinarbejder, og han har
siden 1989 været ansat i SIK.
I et interview med Sermitsiaq ser Berthelsen tilbage
over sin tid i lønmodtagerorganisationen, som har
udviklet sig betydeligt over de 30 år. Berthelsen
fremhæver det især som betydningsfuldt, at
organisationen i 1993 fik indført ligeløn mellem
hjemmehørende og tilkaldte arbejdere. Endvidere lægger han vægt på, at SIK i hans
formandstid er blevet grønlandsksproget, og at det er lykkedes at få etableret, at det er den
grønlandske sprogversion af overenskomster der lægges til grund ved
voldgiftsforhandlinger mv.
SIK afholder kongres hvert 4. år. Jess G. Berthelsen blev senest genvalgt uden
modkandidat på SIKs kongres i 2017.
Mikaela Engell