LIU alm. del - svar på spm. 79 om at arbejde for at smidiggøre anerkendelsesprocesserne i forbindelse med stedbarnsadoption, således at medforældre kan få bedre og hurtigere mulighed for at blive juridisk anerkendt som forældre, fra social- og indenrigsministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Ligestillingsudvalg
Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 3. september 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 79 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV).
Spørgsmål nr. 79:
”Vil ministeren arbejde for at smidiggøre anerkendelsesprocesserne i forbindelse med
stedbarnsadoption, således at medforældre kan få bedre og hurtigere mulighed for at
blive juridisk anerkendt som forældre? Og vil ministeren bekræfte, at lovgivningen i
dag særligt rammer mandlige samkønspar? Spørgsmålet stilles bl.a. i lyset af, at Soci-
aldemokratiets daværende socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil i artiklen ”Par-
tier vil sikre børn af rugemødre to forældre: ”Loven er gammeldags og skæv”” den 18.
marts 2019 udtalte: ”Vi skal indrette lovgivningen, sådan at der er størst tryghed om
barnet”.
Svar:
En adoption er båret af hensynet til barnet. Det er et vigtigt afsæt, når der skal tages
stilling til, hvordan mulighederne for adoption skal være. Det følger da også af adopti-
onslovens § 2, at en adoption altid skal være bedst for barnet.
I forhold til stedbarnsadoptioner er der en formodning for, at det vil være til fordel for
barnet, at den, der fungerer som barnets sociale far eller mor, også bliver barnets ret-
lige far eller mor. Undersøgelsen i stedbarnsadoptionssager er på grund af den nævnte
formodning væsentligt mere begrænset end ved behandlingen af andre typer adoptio-
ner, og adoptanten skal ikke gennemgå et godkendelsesforløb.
Der lægges i sager om stedbarnsadoption i stedet afgørende vægt på stabiliteten i fami-
lien. Det er i disse sager stabiliteten, der kan begrunde, at adoptionen er til barnets
bedste. Derfor er der i udgangspunktet krav om, at adoptanten på ansøgningstids-
punktet har levet sammen med sin partner og dennes barn i mindst 2½ år.
Samlivskravet på 2½ år mellem ansøger, partneren og barnet, der ønskes adopteret,
kan fraviges i situationer, hvor der mellem ansøgeren og partneren er etableret et sta-
bilt familieliv, inden barnet fødes. Ved vurderingen heraf indgår længden af ansøge-
rens og partnerens forhold og samliv, og om de har fællesbørn.
Mulighederne for at fravige kravet til samliv afhænger ikke af, om der er tale om et
mandligt eller kvindeligt par. Der vil således også i forhold til et mandligt par kunne
gennemføres en stedbarnsadoption, hvis barnet er kommet til verden gennem en så-
kaldt ”altruistisk surrogataftale”, dvs. hvor en kvinde har været rugemor uden at mod-
tage betaling for det.
Sagsnr.
2020 - 8475
Doknr.
302049
Dato
01-10-2020
Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 79
Offentligt
2
Stedbarnsadoption er dog ikke mulig, når surrogataftalen er kommerciel. Det fremgår
således af § 15 i adoptionsloven, at adoption, herunder stedbarnsadoption, ikke kan
meddeles, hvis en person, der skal afgive samtykke til adoptionen, herunder surrogat-
moren, yder eller modtager vederlag.
Som jeg oplyste i mit svar af 29. november 2019 på SOU (alm. del) spørgsmål nr. 92,
vil jeg undersøge, om det er muligt at finde løsninger, der sikrer barnets bedste i situa-
tioner, hvor et barns retsstilling er usikker, fordi det er født på baggrund af en uden-
landsk kommerciel surrogataftale. Undersøgelsen afventer aktuelt, at Højesteret træf-
fer afgørelse i ankesagen vedrørende Østre Landsrets dom af 14. juni 2019, som jeg
omtalte i min besvarelse af spørgsmål nr. 92.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1 Besvarelse af SOU alm. del – spørgsmål 92


Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 92 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 92:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen om børn født af rugemødre i udlandet, jf.
SOU alm. del - bilag 12?”
Svar:
Henvendelsen, der henvises til i spørgsmålet, indeholder en beskrivelse af en række
forhold i relation til forældreskabet til børn, der er født i udlandet på grundlag af en
kommerciel surrogataftale. Det fremhæves i henvendelsen, at det i disse situationer er
vanskeligt at få anerkendt forældreskabet, og at børnenes retsstilling derfor er usikker,
hvilket ikke er til barnets bedste.
Jeg er enig i, at der er behov for at gennemgå området, og jeg vil derfor undersøge, om
det er muligt at finde løsninger, der sikrer barnets bedste.
Til baggrund kan jeg oplyse, at dansk ret indeholder regler, der reelt gør det meget
vanskeligt at tillægge begge tiltænkte forældre forældreskabet til et barn, der er blevet
til ved en kommerciel surrogataftale. Det drejer sig navnlig om børnelovens § 30, der
fastslår det helt grundlæggende princip i dansk ret, at den kvinde, som føder et barn,
der er blevet til ved assisteret reproduktion, anses som mor til barnet. Samtidig frem-
går det af § 15 i adoptionsloven, at adoption, herunder stedbarnsadoption, ikke kan
meddeles, hvis en person, der skal afgive samtykke til adoptionen, herunder surro-
gatmoren, yder eller modtager vederlag.
I forhold til stedbarnsadoption kan jeg oplyse, at Østre Landsret den 14. juni 2019 har
afsagt dom i en sag, hvor en dansk kvinde havde søgt om tilladelse til at stedbarns-
adoptere to børn født af en ukrainsk surrogatmor. Landsretten var enig med Ankesty-
relsen i afslaget på stedbarnsadoption, idet surrogatmoren havde modtaget vederlag i
forbindelse med surrogataftalen. Landsretten inddrog den udtalelse af 10. april 2019
fra Menneskeretsdomstolen, der omtales i henvendelsen, i sin vurdering af sagen.
Landsretsdommen er indbragt for Højesteret.
Den gældende lovgivning afspejler den internationale indsats mod udnyttelse af kvin-
der og mod handel med børn.
Et forældreskab for den tiltænkte forælder, der følger af en udenlandsk surrogataftale,
er som udgangspunkt ikke gyldigt efter dansk ret på grund af princippet om, at kvin-
den, som føder et barn, altid anses som mor til barnet. Forældreskabet kan derfor ikke
registreres i CPR, og hvis forældreskabet ved en fejl er registreret i CPR, skal registre-
ringen annulleres.
Sagsnr.
2019 - 8012
Doknr.
161786
Dato
29-11-2019
Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 79
Offentligt
2
Jeg skal i den forbindelse understrege, at registrering af forældreskab i CPR ikke i sig
selv har retsvirkninger. Det afgørende er alene, om det udenlandske forældreskab er
gyldigt efter dansk ret eller ej. Et ugyldigt forældreskab bliver således ikke gyldigt,
fordi det bliver registreret i CPR, og registreringen medfører således ikke fx arveret
mellem den registrerede og barnet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag