Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC) 12. oktober 2020

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2020-1125 EKN 1. oktober 2020
SAMLENOTAT
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 12. oktober 2020
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. oktober 2020
– dagsordenspunkt rådsmøde (udenrigsanliggender) den 12. oktober
2020 – vedlægges Udenrigsministeriets samlenotat vedrørende de punk-
ter, der forventes optaget på dagsordenen.
Jeppe Kofod
Det Udenrigspolitiske Nævn 2019-20
UPN Alm.del - Bilag 236
Offentligt


1
UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr.: 2020-12940
Den 29. september 2020
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 12. oktober 2020
SAMLENOTAT
1. Rusland .......................................................................................................................................................... 2
2. Latinamerika og Caribien............................................................................................................................... 5
Det Udenrigspolitiske Nævn 2019-20
UPN Alm.del - Bilag 236
Offentligt
2
1. Rusland
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet forventes en drøftelse af EU’s Ruslandspolitik og seneste udviklinger i Rusland. Drøftelsen ventes
at tage afsæt i EU’s fem principper for Ruslandsforholdet samt berøre menneskerettighedssituationen i Rusland
og giftangrebet mod den russiske oppositionsaktivist Alexei Navalny.
2. Baggrund
Den overordnede ramme for EU’s Ruslandspolitik er de fem principper for EU’s forhold til
Rusland, som udenrigsrådet blev enige om i 2016. Principperne blev endosseret af Rådet i marts
2016 og genbekræftet senest efter det uformelle EU-udenrigsministermøde (Gymnich) i marts
2020. De fem principper, som ligger til grund for EU’s forhold til Rusland, indebærer: 1) Fuld
implementering af Minsk-aftalerne, før EU-Rusland-forholdet kan ændre sig substantielt; 2)
styrkelse af forholdet til EU’s Østlige Partnerskabs-lande samt Centralasien; 3) styrkelse af EU’s
modstandsdygtighed over for russiske trusler, herunder inden for energisikkerhed, hybride
trusler og strategisk kommunikation; 4) selektivt engagement med Rusland, når det er i EU’s
interesse; samt 5) øget støtte til det russiske civilsamfund og fremme af mellemfolkelige
relationer. De fem principper udgør basis for såvel robuste modsvar, herunder sanktions-
regimer, som det selektive engagement. EU har siden det uformelle udenrigsministermøde i
marts arbejdet på forslag til en mere effektiv implementering af de fem principper, hvilket
forventes drøftet på indeværende rådsmøde.
I Rusland strammes grebet om civilsamfundet og kritiske stemmer bliver i stigende grad
chikaneret og truet. Menneskerettighedssituationen forværres med begrænsninger på
civilsamfundets råderum samt ytrings- og forsamlingsfrihed, herunder forholdene for
menneskerettighedsforkæmpere og journalister. Ligeledes ses der en indskrænkelse af
rettighederne for religiøse mindretal LGBTI-personer.
Giftangrebet mod Navalny skriver sig ind i denne stærkt bekymrende tendens, og påvirker EU’s
forhold til Rusland yderligere negativt, ligesom fraværet af positive skridt fra russisk side
indskrænker EU’s muligheder og perspektiver for det selektive engagement. Navalny blev den
23. september udskrevet fra Charité-hospitalet i Berlin efter 32 dages behandling. Tre
europæiske laboratorier har uafhængigt af hinanden bekræftet, at Navalny blev forgiftet med et
kemisk kampstof fra Novichok-gruppen. Organisationen for forbud mod kemiske våben,
OPCW, har i mellemtiden modtaget en række prøver og ventes inden længe at komme med sit
resultat af analysen. Skripal-sagen i England i 2018 involverede tilsvarende et stof af Novichok-
familien, og Novichok blev dengang efterfølgende tilføjet til listen over forbudte stoffer under
FN’s konvention om kemiske våben. Rusland afviser imidlertid, at Navalny skulle være blevet
forgiftet, og har beklaget, at Tyskland angiveligt ikke skulle ønske at samarbejde om at udlevere
oplysninger i sagen. Samtidig har Rusland ignoreret opfordringer fra både EU og NATO om at
samarbejde med OPCW om en opklaring af sagen.
3
Udenrigsministeren var tidligt ude og på det stærkeste fordømme giftangrebet mod Navalny
samt kræve en tilbundsgående undersøgelse. Fra starten har regeringen udtrykt klar støtte til
sanktioner mod de ansvarlige for giftangrebet, herunder anvendelsen af EU-sanktionsregimet
mod kemiske våben. Samtidigt arbejder regeringen fortsat hårdt for, at EU vedtager et
menneskerettighedssanktionsregime, som fremover kunne være oplagt i en sag som denne.
3. Formål og indhold
Der er lagt op til en drøftelse af EU’s Ruslandspolitik med særligt fokus på
menneskerettighedssituationen i Rusland samt EU’s reaktion på giftangrebet mod den russiske
oppositionsaktivist Alexei Navalny.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andres landes holdninger
Der ventes generel enighed blandt medlemslandene om, at de fem principper fortsat udgør en
brugbar ramme for forholdet til Rusland. Samtidig fremhæves det fra flere sider, at der er
behov for en klarere fælles forståelse af, hvad de fem principper indebærer, samt hvordan
vægtningen mellem dem bør være. Der ventes større forskelle mellem medlemslandene i
forhold til det fjerde princip om selektivt engagement, hvor visse medlemslande betoner
behovet for dialog og engagement med Rusland højere end andre. Der forventes større grad af
enighed vedrørende EU’s reaktion på Navalny-giftangrebet.
10. Regeringens generelle holdning
EU-sammenholdet er centralt i forholdet til Rusland. En fælles EU-linje er vigtig både når der
skal siges fra over for Ruslands uacceptable handlinger internt, herunder menneskerettigheds-
krænkelser og angreb på oppositionspolitikere, samt når Rusland agerer uacceptabelt i andre
lande. Det er centralt, at der på tværs af EU i højere grad eksisterer en fælles forståelse af de
fem principper, herunder hvordan de anvendes i praksis. Så længe Rusland fortsætter sin
aggressive og destabiliserende adfærd, herunder ikke mindst i Ukraine, ses der fra dansk side
ikke grundlag for at lempe på EU’s Ruslandspolitik.
4
Regeringen ser behov for en robust reaktion på giftangrebet mod Navalny og
udenrigsministeren har fra starten understreget, at regeringen gerne ser indførelse af sanktioner
mod de ansvarlige for giftangrebet, evt. med anvendelsen af et EU’s sanktionsregime for brug
af kemiske våben. Samtidig arbejder regeringen aktivt for indførelsen af et EU
menneskerettighedssanktionsregime, der forventes fremover at gøre det muligt at indføre
sanktioner mod ansvarlige for grove menneskerettighedskrænkelser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Situationen i Rusland blev sidst forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 13.
april 2018.
5
2. Latinamerika og Caribien
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 12. oktober 2020 forventes en bred strategisk drøftelse af EU's relation
til Latinamerika og Caribien, herunder retningen for det fremtidige forhold til regionen samt opfølgning på
indsatser i forhold til COVID-19.
2. Baggrund
Latinamerika og Caribien har stærke historiske, kulturelle og økonomiske bånd til EU, og EU’s
udenrigsrepræsentant Borrell har gjort det til en mærkesag, at EU ikke glemmer Latinamerika.
Samtidig er EU's indflydelse i Latinamerika og Caribien det seneste årti blevet udsat for
stigende konkurrence fra bl.a. Kina. Latinamerika har traditionelt været underlagt amerikansk
indflydelsessfære, og USA er stadig den største handelspartner for Latinamerika og Caribien.
Ikke desto mindre har flere lande i regionen indgået strategiske partnerskaber med Kina og 19
lande har pt. tilsluttet sig det kinesiske ”Belt and Road” initiativ.
Det er på det bagtæppe, at EU på rådsmødet skal drøfte sit strategiske engagement og
partnerskab med Latinamerika. De 33 latinamerikanske lande udgør til sammen EU’s 4. største
handelsområde, og EU er samtidig den største ODA-donor til regionen. I forbindelse med
COVID-19, hvor Latinamerika er ramt særdeles hårdt, har EU truffet en række konkrete og
hurtige foranstaltninger for at hjælpe Latinamerika og Caribien under initiativet ”Team
Europe”. EU's indsats er rettet mod at afbøde krisens humanitære, sundhedsmæssige, sociale
og økonomiske konsekvenser. Mere end 1,5 mia. euro er afsat fra EU, EU's medlemsstater og
den Europæiske Investeringsbank, men regionen er fortsat dybt præget af nedlukninger, høje
smitte- og dødstal samt en overbelastet sundhedssektor.
Der kan på rådsmødet forventes en drøftelse af EU's strategi for øget engagement. Det ventes
bl.a. at omhandle konkrete trin til at genoplive et politisk samarbejde i regionen på højt niveau,
ikke mindst i lyset af, at det seneste EU-Latinamerika topmøde blev afholdt for fem år siden.
Der ventes desuden en diskussion af, hvilke regionale organisationer og samarbejder EU skal
prioritere mhp. at imødegå globale udfordringer, og hvordan EU kan medvirke til at mindske
COVID-19’s effekt på regionen.
Der kan på rådsmødet endvidere forventes en orientering om relationerne mellem EU og
Mercosur.
Den tiltagende politiske krise i Venezuela, herunder indskrænkningerne af det demokratiske
rum, samt den voksende humanitære krise i landet, må ligeledes forventes at blive berørt.
Senest har en uafhængig FN-rapport dokumenteret alvorlige menneskerettighedsovertrædelser.
Det forventes, at Borrell vil orientere om status for EU’s mæglingsforsøg og kontakter med det
venezuelanske styre samt oppositionen. Den Internationale Kontaktgruppe og EU opfordrer
løbende parterne til at nå frem til en forhandlet politisk løsning, der kan føre til frie og fair valg.
6
Den nuværende tidsplan for det planlagte parlamentsvalg til december 2020 tillader ikke, at
parterne kan nå til enighed om basale rammekriterier for frie og fair valg, der vil være en
betingelse for en EU-valgobservatørmission og et demokratisk valg.
3. Formål og indhold
Udenrigsministrene ventes at have en drøftelse af EU's strategiske relationer til Latinamerika og
Caribien samt en drøftelse af COVID-19’s konsekvenser for regionen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes opbakning til, at EU fortsat udvikler relationerne til partnere i Latinamerika og
Caribien, herunder prioriterer det politiske engagement og fortsat bidrager til at afbøde
konsekvenserne af COVID-19-krisen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter op om EU’s indsats i forhold til Latinamerika og Caribien, der generelt
komplementerer danske prioriteter i det bilaterale engagement. Latinamerika og Caribien er
vigtige partnere, ikke mindst når det gælder fastholdelsen af et regelbaseret multilateralt system
samt i forhold til klimadagsordenen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
EU’s partnerskab med Latinamerika og Caribien har senest været forelagt (skriftlig
forelæggelse) for Folketingets Europaudvalg til orientering den 9. juli 2020.