Svar på spm. nr. 52 om pressehenvendelser.

Tilhører sager:

Aktører:


UFO alm. del - svar på spm. 52 (D1400007).docx

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/ufo/spm/52/svar/1693532/2252577.pdf

Folketingets Udvalget for Forretningsorden har den 1. september 2020 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 52 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Spørgsmål nr. 52:
” Ministeren bedes ved gennemgang af pressehenvendelser til ministeriet og ministe-
ren bekræfte, om det er korrekt, at Berlingske Tidendes journalist Helene Kristine
Holst har rettet over 50 henvendelser til ministeren for at få et interview til forskel-
lige coronarelaterede kritiske historier, og med hvilken begrundelse ministeren i alle
tilfælde har afvist at stille op til interview, jf. artiklen i Berlingske den 20. august 2020
"Pludselig råbte jeg gennem redaktionslokalet i frustration over Magnus Heunicke –
onsdag aften skete der noget, som fik ministeren til at ringe". ”
Svar:
Jeg kan bekræfte, at jeg hver dag modtager et betydeligt antal pressehenvendelser
fra forskellige medier om COVID-19. Og det er vigtigt for mig at understrege, at det
fra begyndelsen har været en høj prioritet for regeringen at svare på spørgsmål fra
medierne. Derfor har regeringen løbende afholdt pressemøder og pressebriefinger,
hvor medierne har kunne stille spørgsmål til regeringens og myndighedernes håndte-
ring af COVID-19.
Hertil kommer, at jeg – i det omfang denne ekstraordinære situation med håndtering
af COVID-19 har tilladt det – har givet en lang række interviews og svaret på skriftlige
spørgsmål fra medierne.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål S 1708 af den 10. september
2020.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Sine Mutanu Jungersted
Folketingets Udvalget for Forretningsorden
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 29-09-2020
Enhed: MINSEKR
Sagsbeh.: SUMSMJ
Sagsnr.: 2012322
Dok. nr.: 1400007
. / .
Udvalget for Forretningsordenen 2019-20
UFO Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 52
Offentligt


Svar på spørgsmål S 1708.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/ufo/spm/52/svar/1693532/2252578.pdf

Medlem af Folketinget Karsten Lauritzen (V) har den 1. september 2020 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 1708 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 1708:
”Hvorfor frygter ministeren pressen i et sådant omfang, at ministeren tilsyneladende
er meget svær at få til at stille op til kritiske interviews, jf. Berlingskes artikel den 20.
august 2020: "Pludselig råbte jeg gennem redaktionslokalet i frustration over Magnus
Heunicke – onsdag aften skete der noget, som fik ministeren til at ringe"?”
Svar:
Jeg vil gerne slå fast, at det er fuldstændig legitimt, at pressen har en stor efterspørg-
sel efter informationer fra sundhedsmyndighederne og fra regeringen.
Det er også baggrunden for, at regeringen som en del af håndteringen af COVID-19,
løbende har holdt pressemøder og pressebriefinger, hvor pressen har kunne stille
spørgsmål til myndighederne og regeringen. Det er mit klare indtryk, at pressen på
pressemøderne og -briefingerne har stillet de spørgsmål – også kritiske spørgsmål –
som de har fundet relevante og vigtige. Og, at regeringen og myndighederne har be-
svaret disse spørgsmål.
Hertil kommer, at jeg – samtidigt med, at Danmark har været i en helt ekstraordinær
situation med COVID-19 – har stillet op til en lang række interviews, jf. min åbenheds-
ordning. Jeg deler derfor ikke præmissen om, at jeg skulle have været svær at få til at
stille op til kritiske interviews.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Sine Mutanu Jungersted
Folketingets Lovsekretariat
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 10-09-2020
Enhed: MINSEKR
Sagsbeh.: SUMSMJ
Sagsnr.: 2012319
Dok. nr.: 1369154
2019-20
S 1708 endeligt svar
Offentligt
Udvalget for Forretningsordenen 2019-20
UFO Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 52
Offentligt