REU alm. del - supplerende svar på spm. 141 om det vil være muligt i Danmark at etablere en ordning med ”politifrivillige” efter tysk forbillede med det formål at skabe tryghed i lokalsamfundene, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Orientering om ordningen med politifrivillige i Tyskland
Justitsministeriet tilkendegav i ministeriets besvarelse af 20. september
2019 af spørgsmål nr. 141 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, at mini-
steriet ville indhente yderligere oplysninger om den tyske model for politi-
frivillige.
I forlængelse heraf fremsender Justitsministeriet supplerende besvarelse af
spørgsmål nr. 141 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen anmodet Udenrigsministeriet
om at indhente en udtalelse fra de tyske myndigheder, som har oplyst føl-
gende:
”Baden-Württemberg – betegnelsen er ”frivillig polititjene-
ste”
Den frivillige polititjeneste i Baden-Württemberg har i 57 år
suppleret politiets synlige tilstedeværelse i det offentlige rum
med en frivillig polititjeneste og dermed været med til at styrke
den offentlige sikkerhed og sikkerhedsfølelsen i befolkningen.
Derudover bygger den frivillige polititjeneste bro mellem civil-
samfundet og statens institutioner. Den frivillige polititjeneste
vurderes som værende et vellykket projekt.
Generelle informationer
Den frivillige polititjeneste er en del af politihåndhævelsen, men
dets repræsentanter er dog ikke sidestillet med politibetjente.
Tjenesten udgøres af frivillige personer, der gennemgår en ud-
vælgelsesproces (ansøgerne er i det civile liv som oftest i be-
skæftigelse). Til den frivillige polititjenestes opgaver hører:
- Regulering og overvågning af færdsel og udførelse af statio-
nær kontrol.
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 28. september 2020
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Lasse Lykke Gregersen
Sagsnr.: 2019-0092-2062
Dok.: 1583364
Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del - supplerende svar på spørgsmål 141
Offentligt
2
- Sikring af politiets tjenestesteder (f.eks. som portnere).
- Vedligeholdelse af både.
- Pleje og pasning af politihunde og andre lignende opgaver i
tilknytning til politihunde.
- Sortering af sagsakter, eftersøgninger mv.
Herudover kan andre opgaver gennemføres under sær-
lige omstændigheder og efter behov, f.eks.:
- Kurérkørsel.
- Støtte på tekniske områder, f.eks. opstilling af gitter og afspær-
ring.
- Støtte ved indsatser, f.eks. logistik.
- Støtte i forbindelse med politiets opgaver, f.eks. politivare-
tægt.
- Støtte i forbindelse med razziaer, f.eks. transport af beviser og
genstande.
Retsgrundlag mv.
Retsgrundlaget for indsættelsen af den frivillige polititjeneste er
loven om den frivillige polititjeneste og forvaltningsforskriften
vedrørende uddannelse og videreuddannelse.
Pr. 31. december 2019 rådede politiet i Baden-Württemberg
over godt 600 frivillige, som i 2019 ydede 36.322 arbejdstimer.
De frivillige godtgøres i øjeblikket med 7 EUR pr. time og i til-
læg hertil yderligere 7 EUR pr. indsats. Der er i alt ansat 31.000
personer ved politiet i delstaten, heraf er 24.000 politibetjente.
Uddannelsen til frivillig polititjeneste omfatter 84 timer (to
uger). Efter endt grunduddannelse skal den frivillige kunne do-
kumentere, at den pågældende har forstået politilovens retsfor-
skrifter vedrørende anvendelse af umiddelbar tvang, særligt
hvad angår brug af skydevåben.
De frivillige er forpligtet til at deltage i regelmæssige videreud-
dannelser (18 timer pr. år). Derudover opfordres de til udeluk-
kende at benytte deres tjenesteuniform og -udrustning i em-
bedsmedfør. De er forpligtet til at møde op, når deres foresatte
indkalder til tjeneste og følge dennes instruktioner. Bestemmel-
serne for embedsværket i forhold til loyalitet, tavshedspligt,
modtagelse af gaver og erstatningspligt er også gældende for
den frivillige polititjeneste.
Repræsentanter fra den frivillige polititjeneste har over for tred-
jepart status som politibetjente i udførelsen af deres opgaver. De
udfører deres tjeneste i uniform og er bevæbnet (inklusiv skyde-
våben). De har generelt de samme retlige beføjelser som politiet.
De frivillige er dog ikke efterforskere i henhold til den offentlige
anklager og må derfor ikke selvstændigt iværksætte særlige
strafprocessuelle tiltag som f.eks. beslaglæggelser.
3
Udviklingen i den frivillige polititjeneste
Siden oprettelsen af den frivillige polititjeneste i 1963 har de
løbende samfundsforandringer gjort kravene til politiet mere
omfattende og komplekse. For at kunne imødekomme disse for-
ventninger kræves en høj grad af professionalisme i politiet. Det
ligger i sagens natur, at de frivillige ikke kan bibringes de
samme kvalifikationer som de aktive politibetjente bl.a. på
grund af den kortere uddannelsestid. I denne kontekst er det vig-
tigt at nævne den stigende vold mod aktive politifolk. Som følge
af denne udvikling, og som følge af arbejdsgiverens pligt til at
drage omsorg for arbejdstagerne, er opgaveområderne for den
frivillige polititjeneste blevet tilpasset, således at de frivillige
ikke løser risikobetonede opgaver. De nævnte indsatsområder
orienterer sig både efter uddannelsesniveauet og den enkelte si-
tuation, hvor der både kræves den nødvendige fagkundskab på
den ene side, mens der på den anden side ikke må være risiko
for fare. Siden den 1. januar 2013 indsættes de frivillige således
ikke længere som støtte i forbindelse med gennemførelsen af
politipatruljer.
Baden-Württembergs regering (2011-2016) vedtog i 2011 på
sigt at ville opløse den frivillige polititjeneste og udnævner der-
for ikke nye frivillige til polititjeneste. Denne beslutning har den
nuværende regering omgjort, og ifølge den aktuelle regerings-
aftale vil man skabe et nyt grundlag for den frivillige politiind-
sats. Et formelt og vedtaget koncept foreligger endnu ikke. Det
er dog en prioritet for politidirektøren at skabe et fremtidssikret
koncept for den frivillige polititjeneste, således at politiet i Ba-
den-Württemberg fortsat understøttes af de frivillige repræsen-
tanter.
Bayern – betegnelsen er „sikkerhedsvagt“
Den bayerske sikkerhedsvagts opgaver:
Det vigtigste formål med indsættelsen af den bayerske sikker-
hedsvagt er at styrke indtrykket af statslig tilstedeværelse i det
offentlige rum, især i brændpunkter med høj kriminalitet og på
offentlige pladser, der besøges af mange mennesker, herunder i
parker og grønne anlæg. Repræsentanter fra sikkerhedsvagten
udgør et kontaktpunkt ud over politiet for borgerhenvendelser
og kan ved mindre forstyrrelser gribe ind ved at henvende sig
direkte til de pågældende personer (f.eks. ved skrålende unge,
tiggeri i gågader, uro og henkastning af affald). Derudover af-
skrækkes potentielle uromagere og forbrydere ved tilstedevæ-
relsen af sikkerhedsvagten eller opdages på et tidligt tidspunkt,
således at politiet kan rykke ind med den for situationen pas-
sende indsats.
4
Det hører ikke til sikkerhedsvagtens opgaver at gennemføre
tvangstiltag, at kropsvisitere personer, at efterforske forbrydel-
ser eller at foretage anholdelser. I sådanne tilfælde skal politiet
tilkaldes via radio eller telefon.
Sikkerhedsvagtens organisering ift. politiet
Repræsentanterne fra sikkerhedsvagten er tilknyttet en bestemt
politistation. De er underlagt både det pågældende tjenestested
samt tjenestestedets politibetjentes bemyndigelse og instruk-
tion. Det er delstatens mål at øge antallet af politifrivillige til
1.500. Godtgørelsen udgør 8 EUR pr. time. De politifrivillige
udvælges i forbindelse med en minutiøs ansøgningsprocedure.
Det er ikke nødvendigt at være tysk statsborger, men det er et
krav at beherske tysk. Kun kandidater, der bliver fundet pålide-
lige, afbalancerede, veltalende og ansvarsbevidste, udvælges.
Hvis der f.eks. under uddannelsen er den mindste tvivl om en
kandidats egnethed, eller hvis en borger klager over en politifri-
villig, annulleres udnævnelsen.
Er sikkerhedsvagten udstyret med våben?
Repræsentanterne fra sikkerhedsvagten er udstyret med peber-
spray, som kan anvendes i selvforsvar. Våben ud over dette ud-
leveres ikke, idet repræsentanterne ikke skal udføre tvangsind-
greb.
Erfaringer
Erfaringerne har hidtil været positive. Således er en række sav-
nede og hjælpeløse personer blevet fundet af repræsentanter fra
sikkerhedsvagten, og en lang række forbrydelser er blevet op-
klaret eller forhindret med bidrag fra sikkerhedsvagten. Forde-
lene i forhold til den subjektive sikkerhedsfølelse er blevet be-
kræftet af mange positive tilbagemeldinger fra befolkningen,
særligt hvad angår aftentimerne i parker, på offentlige pladser
og på banegårde, hvor indbyggerne nu føler sig mere trygge.
Repræsentanternes indsats i forhold til at yde førstehjælp i me-
dicinske nødsituationer bør også nævnes som et område, hvor
sikkerhedsvagten har ydet en merværdi.
Brandenburg – betegnelsen er ”sikkerhedspartner”
Sikkerhedspartnere i delstaten Brandenburg er engagerede bor-
gere, som er frivilligt aktive på det kriminalpræventive område
i deres kommune. De arbejder enten enkeltvis eller i fællesskab.
Grundlæggende arbejder sikkerhedspartnere uden myndigheds-
beføjelser i rammen af den såkaldte allemandsret. De udfører
hverken opgaver for politiet eller forvaltningen, men alarmerer
snarere som snarrådige naboer politiet eller de rette myndighe-
der, hvis de bemærker en farlig eller mistænkelig situation eller
er vidner til en strafbar handling. Der er forbud mod at bære vå-
ben i løsningen af denne opgave. De nøjagtige opgaver afhæn-
ger af forholdene i den pågældende kommune. Den civile model
5
i Brandenburg adskiller sig dermed fra den politinære sikker-
hedsvagt i eksempelvis Bayern, Baden-Württemberg, Hessen
og Sachsen.
Det er hverken politiet eller den kommunale forvaltning, der
indsætter sikkerhedspartnerne. Det er den lokale indbyggerre-
præsentation, byrådet, en interessesammenslutning eller en til-
svarende offentlig institution, der foreslår og støtter en borger,
der har interesse i opgaven. Der udfyldes et ansøgningsskema
og med borgerens indvilgelse foretager politiet en undersøgelse
af personens vandel. Vedkommende modtager derefter af politi
og kommune et diplom, et ID-bevis samt udlånes en egnet jakke.
Efter anmodning kan vedkommende modtage en månedlig godt-
gørelse og en engangsbetaling i forbindelse med erhvervelsen af
yderligere personligt udstyr. Som frivillige er de omfattet af del-
statens ulykkes- og ansvarsforsikring.
Sikkerhedspartnere oplæres af politiet og er tilknyttet en fast
kontaktperson hos det stedlige politi. På hjemmesiden
www.sicherheit-braucht-parter.de findes der alle relevante in-
formationer og ansøgningsskemaer.
Udgifterne til sikkerhedspartnere afholdes af delstaten. Udgif-
terne udgør omtrent 135.000 EUR årligt til godtgørelse (30 EUR
pr. måned for hver sikkerhedspartner). Dertil kommer udgifter i
størrelsesorden 137.000 EUR til udstyr og 28.000 EUR til PR-
arbejde. Flere steder støtter kommunerne med yderligere midler.
Hessen – betegnelsen er ”frivillig polititjeneste”
Oprettelsen af den frivillige polititjeneste i 1999 var et vigtigt
bidrag til forbedringen af sikkerheden for borgere i Hessen. Un-
der mottoet ”skabe tilstedeværelse - observere – anmelde” pa-
truljerer omkring 400 frivillige i Hessen.
Oprettelsen af den frivillige polititjeneste var oprindeligt et mo-
delprojekt under Hessens delstatsregering ”Sammen aktiv –
Borgerengagement i Hessen”. Projektet blev påbegyndt den 5.
december 1999 med det formål at fremme det frivillige arbejde
i Hessen og styrke samfundets sammenhængskraft, i hvad man
anså som værende en mere individualiseret verden. Med indfø-
relsen af en frivillig polititjeneste blev der lagt større vægt på
det forebyggende arbejde og inddragelse af kommunalt og fri-
villigt engagement blandt borgerne.
Den frivillige polititjeneste har to afgørende og fremtrædende
fordele:
- Borgernes aktive bidrag til at fremme den indre sikkerhed, som
styrker sikkerhedsfølelsen i befolkningen og sikrer mere tilste-
deværelse i det offentlige rum.
6
- Som supplement til politiet aflaster den frivillige polititjeneste
mange hjælpefunktioner og bidrager således til, at det profes-
sionelle politi kan koncentrere sig om forebyggelse og straf-
forfølgelse i vigtige fokusområder.
Hvis et frivilligt politi skal tilknyttes en kommune, indgår del-
staten Hessen en såkaldt koordinationsaftale med kommunen.
Aftalen regulerer alle aspekter for så vidt angår udvælgelse, ud-
dannelse, udstyr, tilknytning, indsats samt godtgørelse. Det fri-
villige politi indgår i opgaver vedrørende fareafværgelse, som
også er et område, der varetages af kommunerne. Derfor vurde-
res det at være passende, at kommunerne bidrager til omkost-
ningerne. Mens delstaten tager sig af udvælgelsen, uddannelsen
og udrustningen, skal kommunerne afholde udgifter til godtgø-
relse og uddannelse.
Uddrag af Hessens informationsmateriale
Det frivillige politi er embedsfolk i henhold til straffeloven og
lov om embedshæftelse. Når repræsentanterne udøver deres op-
gaver i henhold til deres beføjelser, har de samme rettigheder og
pligter som politiet. Anvendelsen af umiddelbar tvang ved brug
af enten vold eller våben er dog ikke tilladt. Repræsentanterne
er iført en uniform, der har meget stor lighed med politiets uni-
former. De er udstyret med peberspray, som kun må anvendes i
selvforsvar og i nødværge, og en tjenestetelefon. Over 400 per-
soner er repræsenteret i det frivillige politi i godt 100 byer og
kommuner i Hessen.
Til deres opgaver hører:
- Udspørgning af og oplysningspligt over for befolkning.
- Indsamling af persondata.
- Personidentificering og kontrol af papirer.
- Udstedelse af opholdsforbud.
- Sikring af genstande i forbindelse med kriminalsager, m.m.
Uddannelse
- Minimum 50 timers uddannelse og indføring ved politiet.
- Indhold: indføring i de relevante retsforskrifter, nødværge og
omgang med peberspray, samtaleteknikker og deeskalation
samt førstehjælpskursus.
- Godtgørelse: 7 EUR pr. time (maks. 25 timer pr. måned).
Erfaringer
Institut for Kriminologi ved Universitetet i Giessen har i tre om-
gange (i 2001, 2007 og 2009) evalueret den frivillige polititje-
neste i Hessen og bedømmer ordningen overvejende positivt.
Undersøgelsens hovedbudskaber i 2001:
- Politiet aflastes, især i forbindelse med afspærringer og trafi-
kale tiltag ved større arrangementer.
7
- Befolkningen accepterer de frivillige repræsentanter og op-
fatter dem som en styrkelse af den personlige sikkerhedsfø-
lelse.
- En uforholdsmæssig belastning for politiet kunne ikke kon-
stateres.
- Fordelene og det innovative potentiale ved den frivillige po-
lititjeneste ligger i den generede sikkerhedsfølelse og i kom-
munikationen med borgerne, og dette aspekt bør stilles i for-
grunden.
- Aktiv efterforskning i forbindelse med straffesager eller min-
dre overtrædelser bør træde i baggrunden.
- Derudover blev det vurderet, at der er udviklingspotentiale i
at afprøve enkelte repræsentanters evner, f.eks. at lade repræ-
sentanter fra bestemte etniske grupper arbejde dér, hvor der
er problemer med unge indvandrere i anden og tredje gene-
ration.
- Også i en kriminalpræventiv kontekst og rådgivning med æl-
dre mennesker har de frivillige en merværdi.
Evalueringen i 2007 bekræftede i det store hele budskaberne fra
2001.
Som følge af evalueringen i 2009 blev det aftalt at fokusere på
rekrutteringen af migranter. Kendskab til sprog, indstillinger og
mentalitet blev prioriteret. Desuden er frivillige med migrations-
baggrund et eksempel og symbol på vellykket integration. An-
delen af frivillig med migrationsbaggrund udgør – i lighed med
befolkningsgennemsnittet – ca. 20 pct. Det har dog også været
mødt med kritik, at migrationsbaggrund er et kriterie i udvæl-
gelsesprocessen.
Følgende aspekter taler for en frivillig polititjeneste:
- De frivillige repræsentanter øger tilstedeværelsen i de områ-
der, hvor politiet ikke i det ønskede omfang kan være til
stede, f.eks. i den kollektive trafik, gågader og markeder.
- Intensivering af kommunikationen mellem borgere og po-
liti/kommune.
- Styrkelse af indbyggernes sikkerhedsfølelse.
- Politiet aflastes og kan koncentrere sig om bekæmpelse og
forhindring af forbrydelser.
Kritik af den frivillige polititjeneste:
- Politi ”light” (”det, der ser ud som politiet, skal også være det
rigtige politi”).
- Politiet trækker sig tilbage i de områder, hvor der er frivillige
repræsentanter.
- Det er et frivilligt embede, der rangerer lavere end andre,
f.eks. det frivillige brandvæsen.
8
Sachsen – betegnelsen er ”sikkerhedsvagt’
Den frivillige sikkerhedsvagt i delstaten Sachsen er tilknyttet
hver lokal politistation og er sammensat af pålidelige kvinder og
mænd, der muliggør en aktiv støtte til politiet i deres varetagelse
af sikringen af den offentlige sikkerhed og orden. Den frivillige
sikkerhedsvagt tager ansvar for den interne sikkerhed til gavn
for alle medborgere og er et godt eksempel på samarbejdet mel-
lem borgere og politi.
Kvinder og mænd mellem 18 og 60 år med en ren straffeattest
kan ansøge om at blive medlem af den frivillige sikkerhedsvagt.
Ansøgere skal beherske det tyske sprog både skriftligt og
mundtligt, være pålidelig og kunne garantere at ville forsvare
den frie demokratiske grundorden. Ansøgere skal herudover
leve op til de sundhedskrav, der kræves for at arbejde i felten og
have bestået de nødvendige (videre-)uddannelser. Endelig skal
ansøgerne have det behørige rets- og sagkundskab. Aldersgræn-
sen for at blive i tjenesten er 67 år.
Den frivillige sikkerhedsvagt i Sachsen understøtter det stedlige
politi særligt ved at foretage patruljer. Den frivillige sikkerheds-
vagt styrker med sin tilstedeværelse sikkerhedsfølelsen i befolk-
ningen. Ved mistænkelige hændelser kan sikkerhedsvagten en-
ten informere det lokale politi eller selv skride ind. Borgerne kan
henvende sig med tips og oplysninger af sikkerhedsmæssig re-
levans til vagten, som dernæst informerer personalet på politi-
stationen.
Den frivillige sikkerhedsvagt har i udgangspunktet de samme
rettigheder som alle andre borgere. Dertil hører tilbageholdelsen
af en gerningsmand, der tages på fersk gerning, indtil politiet
møder frem, men også retten til at forsvare andre borgere og yde
modstand.
Når repræsentanterne fra sikkerhedsvagten er i aktiv tjeneste har
de yderligere beføjelser. Hvis det tjener deres opgave, kan de
udspørge personer med henblik på at indsamle oplysninger. Re-
præsentanterne må også foretage identificering af en person, der
er til fare for eller forstyrrer offentligheden. Den pågældende må
stoppes og vedkommendes legitimation må forlanges udleveret
til kontrol. Hvis identiteten ikke kan fastslås på stedet, må den
pågældende køres til den lokale politistation. Sikkerhedsvagten
er derudover beføjet til at udstede opholdsforbud til en person,
der er til fare for eller forstyrrer den offentlige orden. Vagten må
foretage sikring af genstande for derved at beskytte ejeren mod
tab eller beskadigelse.
Repræsentanterne fra sikkerhedsvagten fremstår genkendelige
for alle. De bærer en mørkeblå jakke med navnet "Sächsische
9
Sicherheitswacht", en kasket og en blå polotrøje. De har radio-
kontakt med den stedlige politistation og er til deres personlige
sikkerhed i besiddelse af en godkendt tåregasspray. De får udle-
veret et tjenestekort, der fungerer som legitimation ved en even-
tuel indgriben.
De udvalgte ansøgere til sikkerhedsvagten modtager en uddan-
nelse, som varetages af det ansvarlige politidistrikt. Ansøgerne
modtager 50 undervisningslektioner i bestemte retsområder, læ-
rer om politiets opgaver og tjeneste og får praktisk vejledning i
deres kommende virke.
Efter aftale med erfarne politibetjente besluttes det, hvor og
hvornår sikkerhedsvagten indsættes. Indsatsområderne er først
og fremmest:
- Større boligområder.
- Offentlige parker og anlæg.
- Stationer i forbindelse med offentlig transport.
- Gågader.
- Skoler, fritidsklubber og legepladser.
Der må maksimalt ydes 40 timers tjeneste pr. måned. Indsatsen
godtgøres med 6,00 EUR pr. time. Arbejdsløse må tjene 188
EUR pr. måned uden fradrag i deres understøttelse.”
Nick Hækkerup
/
Jacob Guldborg Rasmussen