LIU alm. del - svar på spm. 76 om det er retfærdigt, at medfædre ikke anerkendes som juridisk term, når medmødre gør det, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
J.nr. 2020 - 16835
Den 28. september 2020
Folketingets Ligestillingsuvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 76 (LIU alm. del) stillet 3.
september 2020 efter ønske fra Samira Nawa (RV).
Spørgsmål nr. 76
”Mener ministeren, at det er retfærdigt, at medfædre ikke anerkendes som juridisk
term, når medmødre gør det?”
Svar
Jeg kan godt forstå, at det umiddelbart kan vække undren, at medfædre ikke er et juridsk begreb,
ligesom medmødre er det. Baggrunden herfor er reglerne i børneloven. Til brug for besvarelsen er der
derfor indhentet bidrag fra Social- og Indenrigsministeriet, som har oplyst følgende:
”Regeringens udspil ”Frihed til forskellighed” vil styrke rettighederne på det familieretlige område
for LGBTI-personer markant i forhold til, hvad der gælder i dag.
Når en kvinde efter børneloven kan blive medmor, er det fordi hendes kvindelige partner bliver
gravid og føder barnet. Denne mulighed har et mandligt par i sagens natur ikke. Derfor findes
begrebet ”medfædre” ikke som et juridisk begreb.
En biologisk fars mandlige eller kvindelige partner har med de gældende regler mulighed for at
gennemføre en stedbarnsadoption og på den måde sikre forældreskabet til barnet.
Dette forudsætter dog, at de almindelige betingelser for stedbarnsadoption er opfyldt, navnlig at
adoptionen er bedst for barnet, og at adoptanten på ansøgningstidspunktet har levet sammen med
sin partner og dennes barn i mindst 2½ år. Hvis barnet er blevet til ved en surrogataftale, hvor en
kvinde mod betaling har født et barn til den biologiske far og hans partner, følger det af § 15 i
adoptionsloven, at stedbarnsadoption ikke er mulig. Det fremgår således af § 15 i adoptionsloven, at
adoption, herunder stedbarnsadoption, ikke kan meddeles, hvis en person, der skal afgive samtykke
til adoptionen, herunder surrogatmoren, yder eller modtager vederlag.
Social- og indenrigsministeren har ved vedlagte svar af 29. november 2019 på SOU (alm. del)
spørgsmål nr. 92 tilkendegivet at ville undersøge, om det er muligt at finde løsninger, der sikrer
barnets bedste i situationer, hvor et barns retsstilling er usikker, fordi det er født på baggrund af en
kommerciel surrogataftale. Undersøgelsen afventer aktuelt, at Højesteret træffer afgørelse i
ankesagen vedrørende Østre Landsrets dom af 14. juni 2019, der er omtalte i besvarelsen af
spørgsmål nr. 92.”
Mogens Jensen / Mette Kaae Hansen
./.
Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 76
Offentligt
2


Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 92 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 92:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen om børn født af rugemødre i udlandet, jf.
SOU alm. del - bilag 12?”
Svar:
Henvendelsen, der henvises til i spørgsmålet, indeholder en beskrivelse af en række
forhold i relation til forældreskabet til børn, der er født i udlandet på grundlag af en
kommerciel surrogataftale. Det fremhæves i henvendelsen, at det i disse situationer er
vanskeligt at få anerkendt forældreskabet, og at børnenes retsstilling derfor er usikker,
hvilket ikke er til barnets bedste.
Jeg er enig i, at der er behov for at gennemgå området, og jeg vil derfor undersøge, om
det er muligt at finde løsninger, der sikrer barnets bedste.
Til baggrund kan jeg oplyse, at dansk ret indeholder regler, der reelt gør det meget
vanskeligt at tillægge begge tiltænkte forældre forældreskabet til et barn, der er blevet
til ved en kommerciel surrogataftale. Det drejer sig navnlig om børnelovens § 30, der
fastslår det helt grundlæggende princip i dansk ret, at den kvinde, som føder et barn,
der er blevet til ved assisteret reproduktion, anses som mor til barnet. Samtidig frem-
går det af § 15 i adoptionsloven, at adoption, herunder stedbarnsadoption, ikke kan
meddeles, hvis en person, der skal afgive samtykke til adoptionen, herunder surro-
gatmoren, yder eller modtager vederlag.
I forhold til stedbarnsadoption kan jeg oplyse, at Østre Landsret den 14. juni 2019 har
afsagt dom i en sag, hvor en dansk kvinde havde søgt om tilladelse til at stedbarns-
adoptere to børn født af en ukrainsk surrogatmor. Landsretten var enig med Ankesty-
relsen i afslaget på stedbarnsadoption, idet surrogatmoren havde modtaget vederlag i
forbindelse med surrogataftalen. Landsretten inddrog den udtalelse af 10. april 2019
fra Menneskeretsdomstolen, der omtales i henvendelsen, i sin vurdering af sagen.
Landsretsdommen er indbragt for Højesteret.
Den gældende lovgivning afspejler den internationale indsats mod udnyttelse af kvin-
der og mod handel med børn.
Et forældreskab for den tiltænkte forælder, der følger af en udenlandsk surrogataftale,
er som udgangspunkt ikke gyldigt efter dansk ret på grund af princippet om, at kvin-
den, som føder et barn, altid anses som mor til barnet. Forældreskabet kan derfor ikke
registreres i CPR, og hvis forældreskabet ved en fejl er registreret i CPR, skal registre-
ringen annulleres.
Sagsnr.
2019 - 8012
Doknr.
161786
Dato
29-11-2019
Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 76
Offentligt
2
Jeg skal i den forbindelse understrege, at registrering af forældreskab i CPR ikke i sig
selv har retsvirkninger. Det afgørende er alene, om det udenlandske forældreskab er
gyldigt efter dansk ret eller ej. Et ugyldigt forældreskab bliver således ikke gyldigt,
fordi det bliver registreret i CPR, og registreringen medfører således ikke fx arveret
mellem den registrerede og barnet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag