Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2021 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

1
Den 27. september 2020
MFVM 134
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2021 af fi-
skerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen
KOM (2020) 436
Resumé
Kommissionens forslag om fiskerimuligheder for 2021 omfatter fastsættelse af fiskerimuligheder for
de kommercielt vigtigste bestande i Østersøen i form af TAC1/kvoter2 for 2021. Kommissionens for-
slag indeholder forslag til TAC/kvoter for i alt ti bestande i Østersøen med forslag om reduktion for
fem, en uændret kvote for tre og en stigning for to bestande. Det drejer sig om en reduktion i kvoten
for torsk i den vestlige Østersø på 11 % i forhold til 2020. Hertil kommer andre restriktioner som for
eksempel lukkeperiode for kommercielt fiskeri for fartøjer over 12 meter samt en begrænsning på
fem styk torsk, som lyst- og fritidsfiskere må tage med i land pr. dag (dog kun to styk i februar og
marts). Dertil kommer en begrænsning for torskefiskeriet i ICES underområde 24 til kun at måtte
omfatte uundgåelige bifangster. Lukkeperioden i dette område udvides desuden med to måneder (1.
maj til 31. august). For torsk i den østlige Østersø har Kommissionen fremlagt et kvoteforslag på 595
tons, som udelukkende vil skulle dække uundgåelige bifangster, og ikke tillade et kommercielt fiskeri
på denne bestand. Hertil kommer en lukkeperiode i underområde 25 og 26 i den østlige Østersø fra 1.
maj til 31. august for fartøjer over 12 meter samt forbud mod rekreativt fiskeri. Forslaget indebærer
desuden en reduktion på 50 % for sild i den vestlige Østersø, samt reduktioner på 36 % for sild i den
centrale Østersø, en uændret TAC for brisling og rødspætte og en stigning på 9 % for laks i område
22-31. Forslaget vurderes at have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskere berørt af de
foreslåede kvotereduktioner. Forslaget skønnes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet, da
forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2020) 436 af 28. august 2020 fremsendt forslag til Rådets forordning
om fastsættelse for 2021 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i
Østersøen. Forslaget er oversendt til Rådet den 31. august 2020 i en dansk sprogudgave.
1 TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
2
Kvote er den andel, som EU har af en mængde delt med andre lande eller et udtryk for den andel, en medlemsstat har af den
samlede EU mængde.
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0436 Bilag 1
Offentligt
2
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal.
Formål og indhold
Formålet med Kommissionens forslag om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2021 for visse fiskebe-
stande og grupper af fiskebestande i Østersøen er at fastsætte fangstbegrænsninger for EU-fiskeriet
med henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri på såvel kort som på langt sigt. Forslaget bygger på den
videnskabelige rådgivning om fiskerimuligheder i Østersøen udarbejdet af Det Internationale Havun-
dersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som fremgår af Kom-
missionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2021 - KOM (2020) 248. Det fremgår af
disse principper, at såfremt der foreligger en forvaltningsplan, skal en sådan danne grundlag for fast-
sættelse af fiskerimuligheder. Derudover vil Kommissionen foreslå, at TAC og kvoter for 2021 fastsæt-
tes på MSY3-niveau for bestande med fuld analytisk rådgivning og med MSY-estimater.
For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimulighederne blive fore-
slået på baggrund af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at tilsidesætte behovet for
bevaring af bestandene. For bestande, hvor der er utilstrækkelig viden om bestandenes tilstand, an-
vendes metoden for databegrænsede bestande.
EU/Rusland
EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på fiskeriområdet og om beva-
relse af de levende marine ressourcer i Østersøen. Aftalen blev ratificeret af EU den 4. juni 2009. EU
og Rusland har ikke opnået enighed om fælles forvaltning for de fælles bestande, hvilket betyder, at
EU’s rådighedsmængder for bestande fælles med Rusland også i 2021 vil blive fastsat som autonome
kvoter. Kommissionen har, hvor det er relevant i forslaget til fiskerimuligheder, reduceret for de teore-
tiske russiske andele.
Fiskerimuligheder
ICES giver sin rådgivning for torsk for henholdsvis den vestlige og den østlige torskebestand, og ikke
for de to forvaltningsområder i Østersøen. I rådgivningen indgår data fra det rekreative fiskeri efter
torsk, og der er taget højde for dette i anbefalingerne for det kommercielle fiskeri efter torsk i den vest-
lige Østersø.
Kommissionens forslag indebærer en reduktion i kvoten for torsk i den vestlige Østersø på 11 % i for-
hold til 2020. Kommissionen har i sit forslag lagt til grund, at gydebiomassen for vesttorsk på nuvæ-
rende tidspunkt (i 2020) ligger under MSY-værdien, Btrigger (ICES rådgivningen forudser, at bestanden
vil være over Btrigger i 2021), men dog over mindstegrænseværdien, Blim, samt at rekrutteringen siden
2016 har været lav. Kommissionen har derfor foreslået en samlet TAC for det vestlige forvaltningsom-
råde på 3.395 tons, som er sammensat 2.960 tons vesttorsk svarende til den laveste værdi i intervallet
for fiskeridødelighed for vestbestanden og 435 tons østtorsk, som fanges i område 24 hovedsageligt
som bifangst. Dertil kommer en udvidelse af lukkeperioden for ICES underområde 22 og 23 med en
måned (januar), som skal gælde i perioden fra 1. januar til 31. marts. (Det bemærkes, at Kommissionen
har oplyst, at det er en fejl, at januar er inkluderet i forslaget, og at dette korrigeres). I lukkeperioden
vil der være undtagelser, som under visse betingelser gør det muligt for fartøjer under 12 meter at fiske
i dette tidsrum. Fiskeriet efter torsk i ICES underområde 24 (den østligste del af den vestlige Østersø
nærmest Bornholm) opretholdes uændret i forhold til 2020 til alene at omfatte uundgåelige bifangster,
3 Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det største udbytte fra bestan-
den på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt.
3
og det vil fortsat være tilladt for fartøjer under 12 meter at fiske med passive redskaber ud til seks sø-
mil fra basislinien på dybder indtil 20 meter. Lukkeperioden i ICES område 24 foreslår Kommissionen
udvidet med månederne maj og august, således, at lukningen vil være fra 1. maj til 31. august (ligesom
lukkeperioden i den østlige Østersø). Der vil i begge lukkeperioder kunne være et direkte fiskeri til vi-
denskabelige formål. Forslaget indeholder fortsat en begrænsning for det rekreative fiskeri i ICES un-
derområde 22, 23 og 24 i form af en ”bag limit” på fem styk, men kun to styk torsk i månederne fe-
bruar og marts, som hver person må bringe i land pr. dag. Dog må det rekreative fiskeri i ICES under-
område 24 fortsat kun foregå ud til seks-sømilegrænsen.
Kvoten for torsk i den østlige Østersø reduceres med 70 % og vil udelukkende skulle dække uundgåe-
lige bifangster, hvor kommercielt fiskeri på denne bestand – ligesom i 2020 - ikke vil være tilladt.
Kommissionen bemærker, at fastsættelse af en nul-TAC ville føre til, at de fleste fiskerier i Østersøen
indstilles, hvorfor Kommissionen ligesom for 2020 har fastsat en bifangstkvote med ledsagende foran-
staltninger. Kommissionen har noteret, at bifangstkvoten for 2020 næppe udnyttes, og har på bag-
grund af beregninger fra ICES anslået, at 595 tons vil dække behovet for bifangster af torsk i de øvrige
fiskerier i den østlige Østersø. Kommissionen foreslår, at lukkeperioden opretholdes uændret fra 1.
maj til 31. august, kombineret med undtagelser for mindre fartøjer under 12 meter, som under visse
betingelser må fiske i lukkeperioden. Der vil hele året være mulighed for direkte fiskeri til videnskabe-
lige formål. Kommissions forslag indeholder tillige et forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk i ICES
underområde 25 og 26.
For sild i den vestlige Østersø indebærer Kommissionens forslag en reduktion i kvoten på 50 %. Kom-
missionen har lagt vægt på, at gydebiomassen, som angivet af ICES, ligger under grænseværdien, Blim,
og er vurderet til at ligge omkring 48 % under mindsteværdien for gydebiomassen, hvilket ifølge den
flerårige forvaltningsplan for Østersøen (forordning 2016/1139) indebærer, at der skal indføres afhjæl-
pende foranstaltninger. Dette er ifølge forslaget sket i henhold til nævnte forordnings artikel 5, stk. 2,
og artikel 4, stk. 4, hvorefter kvoten er fastsat på baggrund af en fiskeridødelighed, der ligger under
intervallet for mindsteværdien, FMSY.
Kommissionen har på grundlag af ICES rådgivningen for kvoten for sild i den centrale del af Østersøen
foreslået en reduktion på 36 %. Gydebiomassen ligger under MSY-værdien, Btrigger, og derfor har Kom-
missionen med henvisning til den flerårige forvaltningsplan valgt at foreslå en kvote til et niveau i den
lave del af FMSY -spændet for dermed at bringe gydebiomassen over Btrigger niveauet i 2021.
Forslaget indebærer en uændret TAC på brisling, selv om ICES rådgivningen med udgangspunkt i den
flerårige forvaltningsplan giver mulighed for at sætte en højere kvote. Kommissionen har valgt en for-
sigtighedstilgang med henvisning til, at udviklingen i bestanden er afhængig af en enkelt god årgang,
og at årgang 2019, som er vurderet til at ligge over gennemsnittet, skal beskyttes. Dertil kommer, at
Kommissionen har taget hensyn til en nedjustering af gydebiomassen og til, at brisling indgår i et blan-
det fiskeri med sild, hvor kvoten for sild reduceres.
Kvoten for rødspætte er uændret, mens kvoten for laks er en stigning på 9 % i ICES underområde 22-
31.
Landingsforpligtelsen for fiskerier i Østersøen har været fuldt indfaset siden 1. januar 2017.
ICES rådgivningen for 2021 er baseret på principperne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om en flerårig forvaltningsplan for torsk, sild og brisling i Østersøen, forordning (EU) 2016/1139, som
blandt andet indeholder bestemmelser om intervaller for værdier for målet for fiskeridødelighed, FMSY,
4
samt om værdier for gydebiomasse, SSB, for de relevante arter. Værdierne er bestemmende for fast-
sættelse af fiskerimuligheder. Dog anvender ICES ikke forvaltningsplanen for sild i vestlig Østersø,
fordi Norge, som har andel i fiskeriet på denne bestand i Skagerrak, ikke har godkendt forvaltningspla-
nen.
Nedenfor er angivet en samlet oversigt over Kommissionens forslag til fiskerimuligheder for 2021
for de vigtigste bestande for Danmark sammenlignet med kvoten for 2020.
Art (Om-
råde)
Rådgivning for 2021 TAC
2020 i
tons
laks i
styk.
Kommissio-
nens forslag
2021 i tons,
laks i styk
samt ændring
i forhold til
2020
Dansk
andel af
EU TAC
(%)
Sild i den
vestlige
Østersø
(22-24)
Anbefalingen på baggrund af MSY
er en nul-kvote. Bestanden deles
mellem Skagerrak/Kattegat og om-
råde 22-24 med 50 % til hvert af de
to områder. Gydebiomassen ligger
under grænseværdien, Blim, og fi-
skeridødeligheden (F) er fortsat
højere end FMSY, 0,31.
3 150 1 575 (-50 %) (14 %)
Sild i den
centrale
Østersø
(25-27,
28.2, 29
og 32)
Anbefalingen på baggrund af den
flerårige forvaltningsplan er en
fangst mellem 83 971 og 138 183
tons, som også omfatter andelen til
Rusland, som er fratrukket i forsla-
get fra Kommissionen. Fangster på
mere end 111.852 tons (FMSY) for-
udsætter opfyldelse af særlige be-
tingelser. Gydebiomassen ligger
over MSY-niveauet, MSY Btrigger-ni-
veau, mens fiskeridødeligheden på
0,43 ligger over FMSY på 0,21. Be-
standen er delvist videnskabeligt
vurderet med det resultat, at refe-
renceværdier for gydebiomassen,
SSB, er nedjusteret og fiskeridøde-
ligheden, F, er opjusteret.
153 384 97 551 (-36 %) (2,2%)
Torsk i
den øst-
lige Øster-
sø
(25-32)
Anbefaling på baggrund af forsig-
tighedsprincippet er en 0-fangst på
østbestanden inklusiv østbestan-
den i område 24 og andelen til
Rusland. Fiskeridødeligheden har
været faldende siden 2011 og er for
2019 bestemt til 0,13 og samtidig
har gydebiomassen været fal-
dende, således at denne i 2020 var
under grænseværdien, Blim. ICES
vurderer, at et 0-fiskeri ikke kan
bringe bestanden over Blim på 96
550 t i 2022. Den naturlige døde-
lighed er i kraftig vækst. ICES an-
giver lavt iltindhold, lavt saltind-
2 000
(kun til
bifangst)
595 (-70 % (kun
til bifangster
(22,9 %)
5
Art (Om-
råde)
Rådgivning for 2021 TAC
2020 i
tons
laks i
styk.
Kommissio-
nens forslag
2021 i tons,
laks i styk
samt ændring
i forhold til
2020
Dansk
andel af
EU TAC
(%)
hold, mangel på føde, sæler og pa-
rasitangreb som årsager til stignin-
gen i den naturlige dødelighed.
Torsk i
den vest-
lige Øster-
sø (22-24)
Anbefalingen på baggrund af den
flerårige forvaltningsplan er en
fangst mellem 2 960 -7 724 tons
for den vestlige bestand. Fangst på
mere end 4 635 tons (FMSY) forud-
sætter opfyldelse af særlige betin-
gelser. Den forholdsvise store år-
gang 2016, som dog er nedjusteret,
har bidraget til en positiv be-
standsudvikling, mens de seneste
to årgange har været de laveste i
tidsperioden siden 1985. Gydebio-
massen er under Blim, men vurde-
res over MSYBtrigger i 2021. Fiskeri-
dødeligheden var i 2019 på 0,52,
hvilket er over målsætningen på
F=0,26. Der er i rådgivningen ikke
indregnet østtorsk fra område 24.
Rekreative fangster estimeres til 1
315 tons og er det laveste niveau i
tidsperioden.
3 806
(kun som
bifangst i
område
24)
3 395 (-11 %)
(kun som bi-
fangst i område
24)
(43,6 %)
Rødspætte
(22-32)
Anbefalingen på baggrund af MSY
for område 21-23 og på baggrund
af forsigtighedsprincippet for om-
råde 24-32 er en fangst i Østersøen
på 7 754 tons. Begge bestanden er
robuste med god tilvækst.
6 894 6 894 (0 %) (71,6 %)
Laks (22-
31) (styk)
Anbefalingen på baggrund af MSY-
tilgangen er en fangst på 116 000
stk. inkl. andelen til Rusland, og
dette er uændret i forhold til 2019.
ICES anbefaler, at forvaltningen
tilrettelægges ud fra bestandssitua-
tionen i de enkelte floder.
86 575
stk.
94 496 (+ 9 %) (20,7 %)
Brisling
(22-32)
Anbefalingen på baggrund af den
flerårige forvaltningsplan er en
fangst mellem 181 567 tons og 316
833 tons inkl. andel til Rusland.
Fangster på mere end 247 952 tons
forudsætter opfyldelse af særlige
betingelser. Rekrutteringen varie-
rer mellem årene med en meget
stor 2014-årgang og en gennem-
snitlig rekruttering i perioden
2015-2018 og en 2019 årgangen er
over gennemsnittet. Bestandssitu-
210 147 210 147 (0) (9,8 %)
6
Art (Om-
råde)
Rådgivning for 2021 TAC
2020 i
tons
laks i
styk.
Kommissio-
nens forslag
2021 i tons,
laks i styk
samt ændring
i forhold til
2020
Dansk
andel af
EU TAC
(%)
ationen er god og stabil. Fiskeridø-
deligheden har siden 2002 ligget
over FMSY, som i 2020 blev opjuste-
ret fra 0,26. til 0,31 efter en delvis
videnskabelig bestandsvurdering.
Vurderingen udløste ikke ændring
i værdierne for gydebiomassen.
Andre elementer
Forslaget indeholder endvidere regler for ”år-til-år fleksibilitet”. Det fremgår heraf, at de hidtidige reg-
ler om år-til-år fleksibilitet jf. Rådets forordning(EF) 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke
anvender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen (EU) 1380/2013.
Sidstnævnte forordning indeholder tillige bestemmelser om ”artsfleksibilitet”, som gør det muligt at
afskrive fangster på en målart med op til 9 % af kvoten for målarten, når ikke-målarten er inden for
sikre biologiske grænser.
For sperling i Nordsøen og Skagerrak er der endnu ikke indsat et forslag til TAC. Det forventes at ske
efter offentliggørelse af ICES rådgivning i oktober forud for rådsmødet. TAC’en fastsættes for perioden
1. november 2020 til 31. oktober 2021. Det bemærkes, at sperling stort set udelukkende fiskes i britiske
farvande.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-
set.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser for
EU’s budget. Forslaget vurderes ikke have statsfinansielle konsekvenser.
Ifølge Kommissionen indebærer forslaget samlet set en reduktion i fiskerimuligheder på 11,3 %, sva-
rende til en samlet mængde på 425.000 tons, som kan fiskes i 2021.
De foreslåede reduktioner af kvoter for torsk i den vestlige samt af kvoterne for sild, særligt i den vest-
lige Østersø vil have negative økonomiske konsekvenser for de berørte fiskere. Konsekvenserne afhæn-
ger dog af kvoteudnyttelsen af bestandene.
Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspri-
serne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse
har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien og de øvrige
7
følgeerhverv.
Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget
tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.
Høring
Sagen har været høring i §5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og
fiskepleje) er blevet hørt. Det gav anledning til følgende bemærkninger:
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, DFPO, mener overordnet, at Kommissionens for-
slag med stor sandsynlighed vil betyde, at mange fiskere fra mindre havne må ophøre med at fiske.
Udsigten til kraftigt reducerede kvoter vil få negative økonomiske konsekvenser og på længere sigt re-
sultere i, at mindre fartøjer må lægge op, og at små landingspladser vil forsvinde for altid med store
konsekvenser for fiskeriet, de familier, der lever af fiskeri og lokalsamfundene omkring havnene.
DFPO medgiver, at det kan være vanskeligt at opgøre de samlede økonomiske konsekvenser, men der
hersker ingen tvivl om, at den del af erhvervet, som er afhængig af fiskeriet i Østersøen, har nået smer-
tegrænsen for, hvad der økonomisk kan hænge sammen. Med baggrund i disse forhold vil det være
helt nødvendigt også at se på ledsageforanstaltninger som hjælpeforanstaltninger. DFPO er ikke enig i
den anførte betragtning om, at forslaget, hvor der er taget højde for bestandssituationen, skønnes at
have en positiv virkning på beskyttelsesniveauet, idet forslaget på en række punkter er i direkte mod-
strid med bestandssituationen i de berørte bestande.
For torsk i den vestlige Østersø finder DFPO Kommissionens forslag om en reduktion i kvoten og læn-
gere lukkeperioder helt uacceptabelt. DFPO henviser til ICES rådgivningen, hvori vurderes, at bestan-
den er vokset fra 2019 til 2020, og at den vurderes til at være endnu større i 2021. Bestanden er vokset
siden 2017, hvorfor fiskeriet hverken i 2018, 2019 eller 2020 kan have været for højt. ICES anbefaler,
at der i overensstemmelse med forvaltningsplanen og MSY-tilgangen kan sætte en kommerciel kvote
på 4.635 tons i 2021. Som følge af at der i det vestlige forvaltningsområde også forekommer østtorsk,
som ikke er indregnet i de 4.635 tons, anbefaler DFPO en samlet kvote på torsk i den vestlige Østersø
på 5.383 tons, hvoraf de 750 tons, på baggrund af vurdering fra ICES, er østtorsk fanget i område 24.
Med henvisning til at bestanden er inden for sikre biologiske grænser, finder DFPO, at alle ekstraordi-
nære tiltag som forbud mod fiskeri i visse områder bør fjernes. Med hensyn til underområde 24 (mel-
lem Falster og Bornholm) foreslår DFPO, at området deles i to med særlige regler øst for en linie mel-
lem Sveriges sydkyst og Polen.
For torsk i område 25-32 anerkender DFPO, at torsk øst for Bornholm er i en dårlig stand, men at det
er vigtigt at slå fast, at dette hverken skyldes fiskeri eller kan ændres ved regulering af fiskeriet og hen-
viser til problemet med, at torsken ikke gyder, og at ti gange så mange torsk dør af andre årsager end
fiskeri. DFPO mener, at der skal sættes en kvote, der ikke begrænser fiskeriet efter andre arter, der kan
fiskes bæredygtigt i farvandet. Ifølge DFPO vil et krav om selektive redskaber med lille fangst af torsk
og en bifangstkvote på 3.000 tons kunne sikre overlevelse for fiskere i området.
DFPO finder det stærkt bekymrende, at Kommissionen for rødspætte har foreslået en kvote, der er
langt mindre end ICES anbefaler, og DFPO anbefaler derfor en stigning i kvoten på 12 % svarende til
en kvote på 7.754 tons.
For vestsild anbefaler DFPO, at der sættes en kvote, der giver mulighed for landing af sild fra bund-
garn og som er bifangst i andre fiskerier. DFPO peger på, at der ud over regulering er andre forhold,
der bør inddrages end tilstanden for den enkelte bestand. Der er andre bestande, der fanges sammen
8
med Rügensilden, og disse bestande viser ikke samme tilbagegang som Rügensilden, og det bliver der-
for svært for fiskerne at overholde reglerne, hvis kvoten reduceres.
For brisling nævner DFPO, at det er problematisk, at Rusland, som EU mener kan få ca. 11 %, sætter
en kvote svarende til 20 % af anbefalingen fra ICES. Dertil kommer, at brisling i mange fiskerier fanges
sammen med sild, og dette er ikke uproblematisk, når anbefaling for sild går ned samtidig med, at an-
befalingen for brisling går op. DFPO mener, at det er bestandens størrelse, der skal lægges til grund
ved kvotefastsættelse og anbefaler derfor en TAC på 220.677 tons svarende til en stigning på 5 %.
For laks anbefaler DFPO en roll over og henviser til den lave udnyttelse af kvoten, og nævner, at de
mange sæler i området har ødelagt dette fiskeri, og at det ikke giver mening at kæmpe for en kvote,
som danske fiskere alligevel ikke kan opfiske.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation, DPPO er som udgangspunkt ikke enig i, at forslaget skøn-
nes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for
bestandssituationen for de berørte bestande. Forslaget er ifølge DPPO på en række punkter direkte i
modstrid med bestandssituationen i de berørte områder. DPPO anbefaler, at kvoten for vestsild sættes
på et niveau, der giver mulighed for landing af sild, som kan understøtte den eksisterende flåde og for-
arbejdningsindustri, og som kan understøtte kvotefastsættelse for sild i 3A på samme niveau som i
2020. DPPO anfører, at rådgivningen bør afspejle, at der også er et erhverv, som skal leve med regule-
ringen og at andre forhold, som indvirker på bestanden skal inddrages, som f.eks., at vestsild fanges
sammen med flere andre sildebestande, og disse bestande ikke viser samme tilbagegang, som ICES an-
giver for Rügensilden. DPPO anbefaler, at der iværksættes forskning med henblik på at styrke den vi-
denskabelige rådgivning for vestsild. DPPO støtter foranstaltning, der minimerer risikoen for bifang-
ster af vestsild og vil fremsende separat anbefaling herom. For sild i den centrale Østersø støtter DPPO
en TAC i overensstemmelse med rådgivningen fra ICES. DPPO anfører, at det er problematisk, at Rus-
land sætter en kvote på ca. 20 % af rådgivning og ikke følger henstillinger om at kunne tage 11 %. Der-
udover anser DPPO det for problematisk, at brisling fiskes sammen med sild, især hvor kvoten for sild
går ned og op for brisling. DPPO mener, at bestandens størrelse skal lægges til grund for kvoten, og at
den biologiske rådgivning skal følges, hvor der ikke er svære socioøkonomiske eller forvaltningsmæs-
sige hensyn at tage, og på den baggrund anbefaler DPPO en stigning i kvoten på 10 %.
Marine Ingrediens Denmark, MID, mener, at TAC for brisling bør følge ICES rådgivningen, som anbe-
faler at øge TAC med 10 % i forhold til 2020. MID henviser til, at brisling i dele af Østersøen fiskes
rent, men dette vil dog være afhængigt af, hvornår og hvor fiskeriet foregår. MID anfører, at det ikke er
klart dokumenteret, om brisling er et vigtigt bytte for torsk, idet flere studier antyder, at brisling er et
problem for torsken, da den konkurrer om den samme føde og spiser torskelarver. Dertil kommer, at
silden er i dårlig kondition sandsynligvis som følge mangel på føde, hvorved sild og brisling konkurrer
om samme føde, og derfor vil fangst af flere brislinger forbedre fødeforhold for sild. MID finder, at der
er grund til at tro, at ICES undervurderer brislingebestanden, da ICES i sin vurderingsmodel ikke i til-
strækkeligt omfang tager tæthedsfaktorer med i beregningen, og dermed ikke før belyst den konkur-
rence, som der er mellem andre brislingeindivider og rovfiskenes yngel. Videnskabelige FMSY -projekter
har vist, at hvor tæthedsfaktoren indgår, vil det være bæredygtigt at fange mere brisling end ICES råd-
giver. MID mener, at det er oplagt at øge fangsterne af byttefiskene, brisling og hundestejler, i Øster-
søen for at genoprette balancen i økosystemet, som kan være til gavn for både fiskere og forarbejd-
ningsindustri, hvilket bør være en klar politisk prioritering i kvoteforhandlingerne.
WWF henviser overordnet til en fælles NGO anbefaling, som WWF har udarbejdet sammen med andre
europæiske miljøorganisationer. Overordnet fremhæver WWF, at den lovligt foreskrevne frist til at
stoppe overfiskeri er overskredet, og at alle fangstkvoter skal være fastlagt på niveauer, der sikrer en
9
bæredygtig udnyttelse. WWF påpeger, at ministrene sidste år alligevel for fem ud af ti bestande fast-
satte kvoter højere end anbefalet af ICES, hvormed ministrene øgede fangstbegrænsningerne yderli-
gere. WWF anfører, at Kommissionen for visse bestande igen for 2021 overskrider den videnskabelige
anbefaling, og at WWF mener, at Danmark skal følge ICES. WWF udtrykker tilfredshed med, at Kom-
missionen følger ICES rådgivningen for brisling og sild i den centrale Østersø og dermed giver mulig-
hed for at forbedre fødegrundlaget for torsk. WWF mener endvidere, at Danmark skal følge rådgivnin-
gen fra ICES om en 0-kvote for sild i vestlige Østersø, da en kvotereduktion på 50 % ikke er tilstrække-
lig og vil udsætte tidshorisonten for at bringe bestanden over den nedre grænse for gydebiomassen,
Blim. Samlet indeholder Kommissionens forslag om, at der kan fanges 595 tons torsk som bifangst i den
østlige Østersø, og 435 tons østtorsk i område 24 i vestlige Østersøen. WWF kan ikke støtte fiskeri på
østtorsk, når ICES rådgiver om en 0-fangst. Da Kommissionens forslag afviger fra rådgivningen og fra
de juridiske forpligtelser samt som følge af undtagelser for fartøjer til at fiske i lukkeperioderne, finder
WWF, at kontrolindsatsen i alle områder skal udvides med såvel REM som med traditionel kontrol.
Endelig støtter WWF alle foreslåede lukkeperioder.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation, FSK-PO støtter overordnet en fredning af
gydende torsk i den vestlige Østersø i februar og marts. De kan dog ikke støtte Kommissionens forslag
om en reduktion på 11 %, da FSK-PO mener, at det ikke er i tråd med ICES anbefalinger, og ligeledes er
torsk en mangelvare for mange kystfiskere, der fisker i den vestlige Østersø. FSK-PO mener, at der
ikke er grundlag for at reducere kvoten som Kommissionen foreslår, men i stedet følge ICES rådgiv-
ningen, der anbefaler en øgning af kvoten indenfor de fastsatte rammer i den flerårige forvaltnings-
plan. FSK-PO henviser her blandt andet til, at fiskeridødeligheden for torsk i den vestlige Østersø i
2020 vurderes til at ligge inden for de fastsatte værdier i den flerårige forvaltningsplan, og yderligere
at det fremgår af ICES rådgivningen, at gydebiomassen af vesttorsk vil være over MSYBtrigger i 2021.
Derfor vil en TAC forøgelse på 22 % for 2021 fortsat øge gydebiomassen hen imod 2022.
FSK-PO har derudover i arbejdsgruppen om fremtidens fiskeri i Østersøen foreslået, at det demersale
fiskeri i den vestlige Østersø over en årrække omlægges til skånsomt fiskeri. Derudover anbefaler FSK-
PO, at det kun skal være tilladt at fiske efter torsk i område 24 med en maksimal bifangstprocent af
torsk på 10 %. Her foreslår FSK-PO, at der eventuelt kan ske en opdeling af område 24, så der kan til-
lades et direkte skånsomt fiskeri efter torsk i områdets vestlige del. FSK-PO anbefaler derudover, at
reglerne for reguleringsbekendtgørelsens §27 om, at motorkraften i område 22 i den vestlige Østersø
ikke overstiger 221 kW/300 skal kontrolleres og overholdes. Yderligere anbefales det i 2021 at tredoble
tildelingen af torsk til kystfiskerordningen i den vestlige Østersø fra 136 ‰ til 408 ‰
Danmarks Naturfredningsforening, DN er overordnet tilfreds med, at Kommissionens forslag respek-
terer den videnskabelige rådgivning for de fleste bestande, og at Kommissionen har valgt forsigtig-
hedsprincippet for svage bestande (vestlig torsk), bestande som er i nedgang (centrale sild) og for be-
stande, som spiller en vigtig rolle i økosystemet som byttedyr (brisling). DN mener dog, at Kommissio-
nen ikke har taget de nødvendige skridt til at beskytte den vestlige sild. DN opfordrer til, at der holdes
fast på regeringens ambitiøse grønne politik og arbejdes for, at fangstkvoterne bliver lagt på eller un-
der de niveauer, som ICES anbefaler.
For vestsild (område 22-24) anbefaler DN, at ICES rådgivningen om nul kvote og lukning af fiskeriet
bør følges. Derudover anbefaler DN, at der skal indføres begrænsninger i areal eller tid i sildefiskeriet i
Nordsøen og Kattegat (område 20-21), da fangst af vestlig sild er umuligt at undgå her.
For sild i den centrale del af Østersøen (område 25-27, 28.2, 29 & 32) anbefaler DN, at Kommissio-
nens forslag om en reduceret kvote i forhold til 2020 på 97.551 ton bør følges. Derudover foreslår DN
10
at indføre et øget kontrol i de andre Østersølande for at reducere de kendte problemer med fejlrappor-
tering i det blandede sild/brisling fiskeri.
For torsk i område 25-32 anbefaler DN, at ICES anbefalingen om en nul kvote og dermed lukning af
det målrettede torskefiskeri skal følges. Hvis en bifangstkvote bliver besluttet, mener DN, at den ikke
bør overstige Kommissionens forslag på 595 ton. Herudover anbefaler DN, at Kommissionens forslag
om lukkeperiode i gydeperioden (1. maj – 31. august) i området 25-26 og et forbud mod rekreativt fi-
skeri i område 25 og 26 skal følges. DN anbefaler derudover, at der indføres flere foranstaltninger i det
demersale fiskeri efter fladfisk for at minimere/undgå bifangst af torsk, for eksempel ved at indføre
mere selektive redskaber. Herudover mener DN, at tildelingen af bifangstkvoter skal betinges af, at
fartøjerne bruger de mest selektive redskaber for at reducere bifangsten af den østlige torsk, og accep-
terer øget kontrol af fangsten, for eksempel i form af observatører om bord eller indførelsen af et elek-
tronisk overvågningssystem. DN anbefaler i den forbindelse, at monitorering og kontrol bør øges på
alle EU fartøjer, med en prioritering i torskekoncentrationsområder. DN anbefaler, at det kan være en
kombination af kontrol med elektronisk monitorering og observatørdækning. DN mener, at der bør
udarbejdes en genopbygningsplan for den østlige torsk, der tager højde for alle presfaktorer, blandt
andet eutrofiering, forurening, klimaændringer og tab af føde og levestandarder. For vestlig torsk (om-
råde 22-24) anbefaler DN, at Kommissionens forslag og ICES rådgivning om en reduceret kvote på
højst 3.395 ton bør følges. Derudover anbefaler DN, at man ligeledes følger Kommissionens forslag om
en vinterlukning af gydeområderne i område 22 og 23 (1. februar – 31. marts). DN anbefaler yderli-
gere, at der stås fast på Kommissionens forslag om en lukketid i område 24 i perioden 1. maj – 31. au-
gust, og at det målrettede fiskeri efter den vestlige torsk i område 24 bør lukkes, hvor den østlige torsk
også befinder sig. DN anbefaler, at der i område 24 kun tillades bifangst af torsk for små fiskerfartøjer
med passive redskaber. Derudover mener DN, at overvågning og kontrol af fartøjer, der bruger aktive
redskaber i alle områder bør styrkes, dog først og fremmest for torsk. Ligeledes anbefaler DN, at Kom-
missionens forslag om baglimit til det rekreative fiskeri bør følges.
For brisling anbefaler DN, at Kommissionens forslag om en uændret kvote på 210.147 ton bør følges.
DN anbefaler, at en forvaltningsplan for brisling i fiskeriet med det formål at sikre fødegrundlag for
torsken i torskens hovedområde bør følge ICES anbefaling fra 2019. Derudover mener DN, at kontrol-
lerne med silde- og brislingefangster i de øvrige østersølande bør styrkes.
DN anbefaler, at der for rødspætte bør følges Kommissionens forslag om en reduceret kvote ift. 2020
på 6.894 ton. Derudover bør der ske en lukning af trawlfiskeriet efter fladfisk i område 26 og øget se-
lektivitet i trawlfiskeriet. DN anbefaler, at monitorering og kontrol på alle EU fartøjer øges med en pri-
oritering i trawlfiskeriet i torskekoncentrationsområder, hvor risikoen for bifangst er højst.
For laks i den centrale del af Østersøen (område 22-31) anbefaler DN en forsigtighedstilgang ved at re-
ducere kvoten til 75.831 styk eller maksimalt 94.765 styk.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Formandskabet lægger op til politisk enighed på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.–20. oktober
2020. Der må forudses vanskelige forhandlinger for så vidt angår fiskerimuligheder for torsk og sild i
den vestlige del af Østersøen og for sild i østlige Østersø og for brisling.
11
I BALTFISH4 sammenhæng arbejdes der sideløbende med at finde en fælles henstilling om det forelig-
gende forslag om fiskerimuligheder for 2021.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri og ser med bekymring på den
fortsatte negative udvikling for torsk i den østlige Østersø og for sild i den vestlige Østersø. Samtidig er
regeringen bekymret for sild i den centrale del af Østersøen. Endvidere er regeringen opmærksom på
udviklingen for vesttorsk.
Som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at kvoterne i Østersøen fastsættes på grundlag af for-
valtningsplaner, den videnskabelige rådgivning og målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte
(MSY) i henhold til den fælles fiskeripolitik.
Regeringen finder, at der inden for rammerne af den videnskabelige rådgivning og den flerårige for-
valtningsplan for bestande i Østersøen skal findes en tilfredsstillende samlet løsning for torsk i Øster-
søen, der indebærer en vis stigning i TAC for 2021 i forhold til Kommissionens forslag og i forhold til
TAC for 2020 for det vestlige forvaltningsområde (ICES underområde 22-24) inden for rammerne af
den videnskabelige rådgivning og den flerårige forvaltningsplan. Regeringen kan tilslutte sig uændrede
lukkeperioder i den vestlige Østersø, og vil derfor arbejde for at undgå en udvidelse af lukkeperioden i
område 24. Med hensyn til underområde 24 bør der efter regeringens opfattelse på længere sigt findes
en mere proportional tilgang, så et direkte fiskeri kan finde sted i en del af området. Regeringen kan
tilslutte sig de uændrede restriktioner for det rekreative fiskeri efter torsk. For så vidt angår torsk i den
østlige Østersø kan regeringen tilslutte sig Kommissionens forslag om at fastsætte kvoten som en ren
bifangstkvote på et niveau, som tager højde for landingsforpligtelsen.
Regeringen kan støtte Kommissionens forslag til TAC for vestlig sild i lyset af bestandssituationen.
Regeringen finder, at TAC for brisling kan fastsættes højere end foreslået af Kommissionen inden for
rammerne af den videnskabelige rådgivning i henhold til den flerårige forvaltningsplan.
Regeringen arbejder for, at der snarest muligt fastsættes en EU-TAC for sperling i Nordsøen og Ska-
gerrak under hensyntagen til den biologiske rådgivning fra 1. november, så der undgås et stop i fiske-
riet midt i sæsonen.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
4
BALTFISH er et regionalt samarbejdsforum om fiskeriforvaltningen i Østersøen, som dels finder sted i BALT-
FISH Forum, hvor Det rådgivende råd for Østersøen (BSAC), Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og
Kommissionen deltager ud over de berørte medlemslande. Dels finder samarbejdet sted i BALTFISH High Level
Gruppen, hvor fiskeridirektørerne og repræsentanter fra Kommissionen deltager.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2020-1125 EKN 28. september 2020
GRUNDNOTAT
Fastsættelse for 2021 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande
og grupper af fiskebestande i Østersøen
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Fø-
devareministeriets grundnotat vedrørende Kommissionens forslag til
Rådets forordning om fastsættelse for 2021 af fiskerimuligheder for visse
fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen, KOM (2020)
0436.
Jeppe Kofod
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0436 Bilag 1
Offentligt