Aktstykke om kompensation til trafikselskaber sfa. covid-19.

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke vedr. trafikselskaber

https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/aktstk.323/aktstykke/1692866/2251201.pdf

Transport- og Boligministeriet. København, den 28. september 2020.
a. Transport- og Boligministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til følgende dispositi‐
oner i 2020, der følger af COVID-19:
– Der tilføres 329,1 mio. kr. til § 28.53.02. Puljer til den kollektiv trafik, hvorfra Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen vil udbetale midlerne til de regionale trafikselskaber og Fanø Kommune som kom‐
pensation for deres nettomerudgifter og mindreindtægter i månederne april, maj og juni 2020 som
følge af COVID-19 inkl. korrektion for meget udbetalt statslig kompensation for marts måned.
b. Med akt. 230 af 17. juni 2020 er der afsat 106,7 mio. kr. til kompensation af de regionale trafiksel‐
skaber for realiserede merudgifter og mindreindtægter som følge af COVID-19 for marts måned
2020. Med indeværende aktstykke kompenseres trafikselskaberne for månederne april, maj og juni
2020 samt korrektion for marts måned. Disse måneder er de seneste, for hvilke der er regnskabsop‐
lysninger.
Udbetalingen er en opfølgning på aftale mellem regeringen og KL og Danske Regioner om konkret
kompensation af de regionale trafikselskaber, jf. Aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner
om håndtering af de regionale trafikselskabers økonomiske konsekvenser som følge af COVID-19 af
17. juni 2020. Aftalen udmøntes løbende ved aktstykker.
De kompensationsberettigede merudgifter og mindreindtægter for trafikselskaberne omfatter:
– Mindreindtægter fra billetter og kontrolafgifter for bus, bane og flextrafik i forhold til det budget‐
terede for 2020.
– Merudgifter til indsættelse af ekstrakapacitet for at sikre afstand mellem passagererne, under for‐
udsætning af, at der er gældende statslige opfordringer om indsættelse heraf som følge af CO‐
VID-19.
– Merudgifter til rengøring af busser, flexbiler og chaufførlokaler, der følger direkte af COVID-19.
– Merudgifter til solo-kørsel i flextrafik, som følger direkte af COVID-19.
– Trafikselskabernes merudgifter forbundet med kommunikation vedr. COVID-19 hensigtsmæssig
adfærd.
– Merudgifter forbundet med såkaldt ”crowd control” ved stoppesteder og knudepunkter, som føl‐
ger direkte af COVID-19.
Aktstykke nr. Folketinget -NaN
2020-6844
CZ000314
Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 323
Offentligt
– Modgående mindreudgifter ved reduceret drift for bus, bane og flextrafik i forhold til det budget‐
terede for 2020.
Kompensationen for april, maj og juni 2020 inklusive korrektion for marts måned udgør i alt 329,1
mio. kr., og fordeler sig som følger:
• Movia: 174,9 mio. kr.
• Midttrafik: 77,9 mio. kr.
• Fynbus: 21,3 mio. kr.
• NT (Nordjyllands Trafikselskab): 31,0 mio. kr.
• Sydtrafik: 20,2 mio. kr.
• BAT (Bornholms Trafikselskab): 3,7 mio. kr.
• Fanø Kommune (uden for trafikselskab): 0,069 mio. kr.
Fanø Kommune er en af de tre ø-kommuner, der ikke er medlem af et regionalt trafikselskab. De
øvrige er Samsø og Ærø, som har oplyst ikke at have haft merudgifter eller mindreindtægter i april,
maj og juni måneder.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udsteder en regnskabs- og revisionsinstruks, der fastsætter krav til
opgørelse og dokumentation, som de regionale trafikselskaber skal følge.
Udgifterne til kompensationen på i alt 329,1 mio. kr. foreslås håndteret ved en direkte opskrivning af
Transport- og Boligministeriets bevilling på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020. I lyset af den
særlige situation som COVID-19 har påført dansk økonomi, lægges der således op til at forhøje ud‐
giftsbevillingen uden modgående reduktion på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i 2020 specificeres således:
Udgift
§ 28.53.02. Puljer til den kollektiv trafik (Reservationsbev.)
95. Likviditetstilskud til trafikselskaber
46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud 329,1 mio. kr.
Finansudvalget forventes planmæssigt forelagt et nyt aktstykke primo december vedr. udbetaling af
kompensation til trafikselskaberne for 3. og 4. kvartal af 2020.
c. Aktstykket forelægges Finansudvalget nu med henblik på at udmønte den politiske aftale mellem re‐
geringen og KL og Danske Regioner i indeværende finansår.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at der i 2020 foretages
følgende dispositioner:
2
– Der tilføres 329,1 mio. kr. til § 28.53.02. Puljer til den kollektiv trafik, hvorfra Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen vil udbetale midlerne til de regionale trafikselskaber og Fanø Kommune som kom‐
pensation for deres merudgifter og mindreindtægter i april, maj og juni måneder 2020 som følge
af COVID-19.
På forslag til lov om tillægsbevilling for 2020 optages følgende:
Udgift
(mio. kr.)
§ 28.53.02. Puljer til den kollektive trafik (Reservationsbev.) 329,1
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 28. september 2020
BENNY ENGELBRECHT
/ Thomas Jørgensen
Til Finansudvalget.
3