Svar spm. nr. S 453: Vil ministeren kommentere Københavns Universitets afvisning af at lade en studerende, der ligeledes er kandidat til regionsrådet, føre valgkamp på universitet og oplyse, hvorvidt ministeren vil tage initiativ til et kodeks lig det, der forbedrer ungdomspolitikeres adgang til ungdomsuddannelserne?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser
- Minister: ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser
- Spørger: Mads Rørvig
- Til: Morten Østergaard
Svar på spm. nr. S 453
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S453/svar/1091741/1303801.pdf
Ministeren Side1/1 25. november 2013 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Slotsholmsgade 10 Post Postboks 2135 1015 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post fivu@fivu.dk Netsted www.fivu.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 13/031072-04 Lovsekretariatet Folketinget Christiansborg 1240 København K Medlem af Folketinget Mads Rørvig (V) har den 15. november 2013 stillet følgende spørgsmål nr. S 453 til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, som hermed besvares. Spørgsmål S 453: Vil ministeren kommentere Københavns Universitets afvisning af at lade en studerende, der ligeledes er kandidat til regionsrådet, føre valgkamp på universitet og oplyse, hvorvidt ministeren vil tage initiativ til et kodeks lig det, der forbedrer ungdomspolitikeres adgang til ungdomsuddannelserne? Svar: Jeg finder det vigtigt, at demokratiet får mulighed for at folde sig mest muligt ud inden for de rammer, der i øvrigt gælder i samfundet. Det princip omfatter også vores uddannelsesinstitutioner – både ved debatarrangementer og som i det konkrete tilfælde i forbindelse med individuel valgkamp. Jeg har med tilfredshed noteret mig, at Københavns Universitet i anledning af den konkrete presseomtale åbnede for, at opstillingsberettigede kandidater i den resterende del af valgkampen kunne føre individuel valgkamp inden for gældende ordensregler. Universitetet har ligeledes tilkendegivet, at man fremadrettet vil udarbejde retningslinjer om adgangen til at føre individuel valgkamp for opstillingsberettigede ved valg til bl.a. kommuner, regioner, Folketinget og Europa-Parlamentet. Der vil fremover efter det oplyste være en sådan adgang inden for gældende ordensregler mv. Jeg har givet udtryk for mit synspunkt på et møde med Danske Universiteters rektorkollegium. Det er mit indtryk, at rektorkollegiet deler mit synspunkt . Med venlig hilsen Morten Østergaard 2013-14 S 453 endeligt svar Offentligt