L 214 svar på spm. 1, om forældrene kan få dagpenge fra første fraværsdag, uanset om en covid-19-test er positiv eller negativ, fra beskæftigesesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


L 214 - svar på spm. 1.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l214/spm/1/svar/1692615/2250724.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
27. september 2020
J.nr. 2020-1474
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Jette Gottlieb (EL)
jette.gottlieb@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. september 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 (L 214), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren bekræfte, at forældrene til børn, der er holdt hjemme på grund af
symptomer på covid-19 eller mistanke om covid-19, kan få dagpenge fra første fra-
værsdag, og at det vil det gælde både hvis der er en positiv eller negativ covid-19
test? Spørgsmålet er stillet i relation til, at det er et krav fra Sundhedsstyrelsen, at
barnet skal holdes hjemme i disse tilfælde jf. notat af 8. september 2020 fra Sund-
heds- og Ældreministeriet.”
Svar:
Med ordningen får forældre til børn under 14 år, der som følge af et eller flere kon-
krete smittetilfælde med covid-19 i dagtilbud, skole eller institution m.v. hjemsen-
des i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger, ret til dag-
penge efter barselsloven i op til 10 dage. Det samme gælder forældre til børn under
14 år, der er konstateret smittet med covid-19.
Det betyder, at bortset fra hjemsendelsessituationen skal barnet testes positiv for
covid-19, for at en forælder kan have ret til dagpenge efter den foreslåede ordning.
Testes barnet positiv, gælder retten til dagpenge efter forslaget fra den dag, hvor
barnet blev testet.
Forslaget dækker således ikke alle situationer, hvor sundhedsmyndighederne anbe-
faler, at forældrene skal holde barnet hjemme. Typiske symptomer på covid-19 er
tør hoste, feber, muskelsmerter, vejrtrækningsbesvær, ondt i halsen og hovedpine,
og de ligner derfor dem for en række mere almindelige sygdomme.
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 214 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Det er en betingelse for at få ret til dagpengene, at forældrene ikke har mulighed
for hjemmearbejde, og at lønmodtageren ikke har omsorgsdage eller afspadsering,
de kan bruge til pasning af barnet. Hvis der er tale om et barn, der er konstateret
smittet med covid-19, skal forældrene desuden have brugt deres eventuelle ret til
barnets sygedage. Der er derfor ikke nødvendigvis ret til dagpenge fra 1. dag, bar-
net holdes hjemme.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard