Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om asylforvaltning og migrationsstyring og om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF og forslaget til forordning (EU) XXX/XXX [Asyl- og Migrationsfonden]

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.9.2020
COM(2020) 610 final
ANNEXES 1 to 4
BILAG
til
forslag
om asylforvaltning og migrationsstyring og om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF
og forslaget til forordning (EU) XXX/XXX [Asyl- og Migrationsfonden]
{SWD(2020) 207 final}
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0610
Offentligt
DA 1 DA
BILAG I
Standardformular til udarbejdelse af en solidaritetsresponsplan i forbindelse
med eftersøgnings- og redningsaktioner, jf. artikel 47
 Bidragende medlemsstat: ………
 Referencenr.:.……. (Just.)1
…..
 Indsendelsesdato:
Foranstaltninger, jf.
artikel 45, litra a) og
e)
Antal omfordelinger
Omfordeling af
ansøgere om
international
beskyttelse
Foranstaltninger, jf.
artikel 45, litra d)
Mængde/beskrivelse/tidshorisont for gennemførelse
Kapacitetsopbyggend
e foranstaltninger på
området for asyl,
modtagelse og
tilbagesendelse
Operationel støtte
Foranstaltninger til
håndtering af
migrationstendenser,
som berører de
solidaritetsmodtagend
e medlemsstater
gennem samarbejde
med tredjelande
1
Henvisning til den justering, der anvendes, i tilfælde af at bidragene justeres på solidaritetsforummet.
DA 2 DA
BILAG II
Standardformular til udarbejdelse af en solidaritetsresponsplan, jf. artikel 50
 Solidaritetsmodtagende medlemsstat: ……
 Bidragende medlemsstat: ………
 Referencenr.: ……. (Just.)2
…..
 Indsendelsesdato:......
Foranstaltninger, jf. artikel
45, litra a), b) og c)
Andel for hver foranstaltning
Omfordeling af ansøgere, som
ikke er omfattet af
grænseproceduren for
behandling af ansøgninger om
international beskyttelse, jf.
artikel 41 i forordning (EU)
XXX/XXX (forordningen om
asylprocedurer), herunder andel
af uledsagede mindreårige
Andel:
Heraf uledsagede mindreårige:
Overtagelse af tilbagesendelse
af tredjelandsstatsborgere med
ulovligt ophold
Andel:
Nationalitet for de tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold, ansvaret overtages for3
.
Omfordeling af personer med
international beskyttelse og
andel af uledsagede mindreårige
Andel:
Heraf uledsagede mindreårige:
I ALT 100 %
Udfyldes kun, hvis der i rapporten om migrationspres er anført et behov for
foranstaltninger, jf. artikel 49, stk. 3, litra b), nr. iii):
Foranstaltninger, jf.
artikel 45, litra d)
Mængde/beskrivelse/tidshorisont for gennemførelse
Kapacitetsopbyggende
foranstaltninger på
området for asyl,
modtagelse og
tilbagesendelse
2
Henvisning til den justering, der anvendes, i tilfælde af at bidragene justeres på solidaritetsforummet.
3
Nationaliteten af de personer, der omfattes af en overtagelse af tilbagesendelse, fastsættes ud fra, hvad der
er angivet i rapporten om migrationspres, jf. forordningens artikel 48.
DA 3 DA
Operationel støtte
Foranstaltninger til
håndtering af
migrationstendenser,
som berører de
solidaritetsmodtagende
medlemsstater gennem
samarbejde med
tredjelande
Anmodning om
nedsættelse af bidrag,
jf. artikel 50, stk. 4
Gennemsnitligt antal ansøgninger om international beskyttelse
i de seneste fem år (på grundlag af de seneste statistikker fra
Eurostat for hele år, pr. indbygger)
DA 4 DA
BILAG III
Formel for fordelingsnøglen, jf. forordningens artikel 52:
Befolkningsstørrelsens indvirkningMS
4
BNP's indvirkningMS
5
AndelMS = 50 % befolkningsstørrelsens indvirkningMS + 50 % BNP's indvirkningMS
4
For to medlemsstater afhænger deltagelsen i udøvelsen af rettigheder som fastsat i de relevante
protokoller og andre retsforskrifter.
5
For to medlemsstater afhænger deltagelsen i udøvelsen af rettigheder som fastsat i de relevante
protokoller og andre retsforskrifter.
DA 5 DA
BILAG IV
Standardformular til udarbejdelse af en solidaritetsstøtteplan, jf. artikel 54
 Solidaritetsmodtagende medlemsstat: …….
 Bidragende medlemsstat: ………
 Referencenr.: …….
 Indsendelsesdato:......
Andre former for solidaritet, jf. artikel
54
Oplysninger om mængde/beskrivelse af
anvendelsesområde og karakter/tidshorisont for
gennemførelse
Kapacitetsopbyggende foranstaltninger
på området for asyl, modtagelse og
tilbagesendelse
Operationel støtte
Foranstaltninger til at håndtere
migrationstendenser, som berører de
solidaritetsmodtagende medlemsstater
gennem samarbejde med tredjelande
Antal berørte personer og tidshorisont for
gennemførelse
Omfordeling af ansøgere om
international beskyttelse, som ikke er
omfattet af grænseproceduren for
behandling af ansøgninger om
international beskyttelse, jf. artikel 41 i
forordning (EU) XXX/XXX
(forordningen om asylprocedurer),
[herunder andelen af uledsagede
mindreårige]
Omfordeling af personer med
international beskyttelse og [andel af
uledsagede mindreårige]
Omfordeling af ansøgere om
international beskyttelse, som er omfattet
af grænseproceduren, jf. artikel 41 i
forordning (EU) XXX/XXX
[forordningen om asylprocedurer]
Omfordeling af tredjelandsstatsborgere
DA 6 DA
med ulovligt ophold [herunder antal
uledsagede mindreårige], herunder
nationalitet
Overtagelse af omfordeling af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold [herunder antal uledsagede
mindreårige], herunder nationalitet


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.9.2020
COM(2020) 610 final
2020/0279 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om asylforvaltning og migrationsstyring og om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF
og forslaget til forordning (EU) XXX/XXX [Asyl- og Migrationsfonden]
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2020) 207 final}
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0610
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
1.1. Forslagets begrundelse og formål
I Kommissionens politiske retningslinjer bebudede formand Ursula von der Leyen en ny pagt
om migration og asyl, der omfatter en samlet tilgang til de ydre grænser, asyl- og
tilbagesendelsessystemerne, Schengenområdet med fri bevægelighed og den eksterne
dimension af migration.
Den nye pagt om migration og asyl, som fremlægges sammen med dette forslag til en ny
forordning om asylforvaltning og migrationsstyring1
, markerer en ny start på
migrationsområdet baseret på en samlet tilgang til migrationsstyring. Forslaget fastlægger en
fælles ramme for asylforvaltning og migrationsstyring på EU-niveau. Den udgør et vigtigt
bidrag til den samlede tilgang og har til formål at fremme den gensidige tillid mellem
medlemsstaterne. Med udgangspunkt i de overordnede principper om solidaritet og en rimelig
ansvarsfordeling advokeres der i den nye pagt for en integreret politikudformning, der samler
forskellige politikker på områderne asyl, migration, tilbagesendelse, beskyttelse af de ydre
grænser, bekæmpelse af smugling af migranter og forbindelser med vigtige tredjelande, og
som afspejler en tilgang på tværs af ministerier og myndigheder. Med pagten anerkendes det,
at en samlet tilgang også kræver et stærkere, mere stabilt og konkret udtryk for princippet om
solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling, hvor der opnås balance i en bredere kontekst,
således at der ikke kun fokuseres på, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af
en ansøgning om international beskyttelse. Disse principper bør derfor anvendes på alle
aspekter af migrationsstyringen, fra sikring af adgang til international beskyttelse til
håndtering af irregulær migration og ulovlige bevægelser.
De udfordringer, der følger af migrationsstyring, herunder at sikre en ligelig fordeling af
ansvaret for behandling af asylansøgninger og at sørge for en hurtig identifikation af personer
med behov for international beskyttelse eller en effektiv tilbagesendelse af dem, der ikke har
behov for beskyttelse, bør ikke være de enkelte medlemsstaters ansvar alene, men bør
håndteres af EU som helhed. Desuden lægger presset på medlemsstaternes asylsystemer
fortsat en tung byrde på de medlemsstater, hvortil migranterne først ankommer, og som følge
af ulovlige bevægelser også på asylsystemerne i andre medlemsstater. Det nuværende
migrationssystem kan ikke i tilstrækkelig grad afhjælpe disse problemer. Navnlig findes der i
øjeblikket ikke nogen effektiv solidaritetsmekanisme og ingen effektive regler om ansvar. Der
er derfor behov for en europæisk ramme til håndtering af den indbyrdes afhængighed mellem
medlemsstaternes politikker og beslutninger. I denne ramme skal der tages hensyn til de
konstant foranderlige forhold i forbindelse med migration, som har betydet øget kompleksitet
og et større behov for koordinering.
Dette forslag til en ny forordning om asylforvaltning og migrationsstyring sigter mod at
erstatte den nuværende Dublinforordning og genoptage reformen af det fælles europæiske
asylsystem gennem etableringen af en fælles ramme, der både i sine interne og eksterne
komponenter bidrager til den samlede tilgang til migrationsstyring ved hjælp af integreret
politikudformning på området asylforvaltning og migrationsstyring . Den nye tilgang
forankrer det eksisterende system i en bredere ramme, der kan afspejle tilgangen på tværs af
1
EUT L […] af […], s. […].
DA 2 DA
ministerier og myndigheder og sikre sammenhæng og effektivitet i de foranstaltninger,
Unionen og medlemsstaterne træffer. Tilgangen omfatter også en ny og mere omfattende
mekanisme for solidaritet med henblik på at sikre, at migrationssystemet fungerer under
normale forhold, samt strømlinede kriterier for og mere effektive mekanismer til at afgøre,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international
beskyttelse.
Forslaget indeholder bestemmelser om en ny solidaritetsmekanisme, der er fleksibel og
udformet til at kunne tilpasses de forskellige migrationsudfordringer, medlemsstaterne står
over for, ved at fastsætte solidaritetsforanstaltninger, som medlemsstaterne kan vælge at
bidrage med. Denne nye tilgang til solidaritet giver mulighed for vedvarende og varieret støtte
til medlemsstater, der er eller risikerer at blive udsat for pres, og omfatter en særlig procedure
til håndtering af de særlige forhold, der gør sig gældende for ilandsætninger efter
eftersøgnings- og redningsaktioner (SAR-aktioner). Medlemsstaterne vil desuden til enhver
tid kunne yde frivillige bidrag. Kommissionen vil sikre, at sådanne foranstaltninger altid er
koordinerede.
Forslaget indeholder også bestemmelser til styrkelse af tilbagesendelsen af irregulære
migranter. Forslaget indfører således en mekanisme, der skal lette samarbejdet med
tredjelande om tilbagesendelse og tilbagetagelse, og som supplerer den mekanisme, der er
indført ved artikel 25a i visumkodeksen (forordning (EU) nr. 810/2019)2
. Denne nye
mekanisme tillægger Kommissionen beføjelse til at forelægge Rådet en rapport, hvori der
udpeges effektive foranstaltninger til tilskyndelse og forbedring af samarbejdet med
tredjelande og mellem medlemsstaterne med henblik på at lette tilbagesendelse og
tilbagetagelse, samtidig med at der tages behørigt hensyn til EU's relationer til de berørte
tredjelande samt disses overordnede interesser. Kommissionen vil basere rapporten på input
fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og EU-delegationerne. Kommissionen og Rådet vil
herefter overveje, om der skal træffes yderligere foranstaltninger på området inden for
rammerne af deres respektive kompetencer. Denne mekanismen og den nye EU-koordinator
for tilbagesendelser, som understøttes af et netværk af højtstående repræsentanter som
bebudet i den nye pagt om migration og asyl, vil bidrage til en fælles strategisk og koordineret
tilgang til tilbagesendelse og tilbagetagelse mellem medlemsstaterne, Kommissionen og EU's
agenturer.
Solidaritetsforanstaltningerne vil desuden også omfatte nye muligheder for, at
medlemsstaterne kan yde hinanden bistand i form af overtagelse af tilbagesendelser. Med
denne nye form for solidaritetsforanstaltning vil medlemsstaterne forpligte sig til at
tilbagesende irregulære migranter på vegne af en anden medlemsstat og således gennemføre
alle de aktiviteter, der er nødvendige, direkte fra den solidaritetsmodtagende medlemsstats
område (f.eks. rådgivning om tilbagesendelsen, politisk dialog med tredjelande, støtte til
frivillig tilbagevenden og reintegration). Disse aktiviteter supplerer dem, der udføres af Det
Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) i kraft af dets mandat, og
omfatter navnlig foranstaltninger, som agenturet ikke kan gennemføre (f.eks. diplomatisk
bistand til den ansvarsoverdragende medlemsstat i relationerne med tredjelande). Hvis en
tilbagesendelse ikke gennemføres inden for otte måneder, overføres den irregulære migrant til
den medlemsstat, der har overtaget tilbagesendelsen, med henblik på at fortsætte arbejdet med
tilbagesendelsen derfra.
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1155 af 20. juni 2019 om ændring af forordning
(EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 188 af 12.7.2019, s. 25).
DA 3 DA
Den nye tilgang til migrationsstyring omfatter også en forbedring af reglerne om ansvar for
behandling af en ansøgning om international beskyttelse med det formål at begrænse ulovlige
bevægelser på en forholdsmæssig og rimelig måde.
I forslaget fastlægges også en forvaltningsramme, der bygger på medlemsstaternes nationale
strategier, og som vil bidrage til en europæisk strategi for asylforvaltning og
migrationsstyring, der fastlægger den strategiske tilgang til asylforvaltning og
migrationsstyring på EU-plan og gennemførelsen af asyl-, migrations- og
tilbagesendelsespolitikken i overensstemmelse med den samlede tilgang.
Reform af det fælles europæiske asylsystem
Pagten bygger på Kommissionens forslag fra 2016 og 2018 om at reformere det fælles
europæiske asylsystem og indfører nye elementer for at sikre den balance, der er nødvendig
for en fælles ramme, der samler alle aspekter af asyl- og migrationspolitikken. Den foreslåede
reform af asylsystemet i 2016 bestod af syv lovgivningsforslag: den omarbejdede
Dublinforordning3
, den omarbejdede Eurodacforordning4
, forordningen om Den Europæiske
Unions Asylagentur5
, forordningen om asylprocedurer6
, kvalifikationsforordningen7
, det
omarbejdede direktiv om modtagelsesforhold8
og forordningen om EU-
genbosætningsrammen9
. I september 2018 fremsatte Kommissionen også et ændret forslag til
forordningen om Den Europæiske Unions Asylagentur10
.
Der blev gjort betydelige fremskridt med en række af disse forslag, og der blev indgået
foreløbige politiske aftaler mellem medlovgiverne om forslagene til
kvalifikationsforordningen, direktivet om modtagelsesforhold, forordningen om EU-
genbosætningsrammen, Eurodacforordningen og det første forslag om oprettelse af EU's
Asylagentur, mens der blev gjort mindre fremskridt med forslagene til Dublinforordningen og
forordningen om asylprocedurer, hovedsagelig på grund af divergerende holdninger i Rådet.
Der var heller ikke tilstrækkelig støtte til at opnå enighed om kun nogle af forslagene om
reform af asylsystemet forud for en aftale om den fulde reform.
Sammen med dette forslag fremlægger Kommissionen et forslag til ændring af forslaget fra
2016 til en forordning om asylprocedurer11
og forslaget til en forordning om indførelse af
screening12
af tredjelandsstatsborgere og statsløse ved de ydre grænser, som skaber en sømløs
forbindelse mellem alle faser af migrationsproceduren, herunder en ny fase forud for indrejse
samt en hurtigere tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der ikke har ret til at forblive sig i
Unionen.
Derudover fremlægger Kommissionen et forslag om ændring af forslaget fra 2016 om
omarbejdning af Eurodacforordningen13
med henblik på at skabe en klar og
3
COM(2016) 270 final.
4
COM(2016) 194 final.
5
COM(2016) 271 final.
6
COM(2016) 467 final.
7
COM(2016) 466 final.
8
COM(2016) 465 final.
9
COM(2016) 468 final.
10
COM(2018) 633 final.
11
EUT L […] af […], s. […].
12
EUT L […] af […], s. […].
13
EUT L […] af […], s. […].
DA 4 DA
sammenhængende forbindelse mellem specifikke personer og de procedurer, de underlægges,
med henblik på bedre at kunne bidrage til kontrollen med irregulær migration og afsløringen
af ulovlige bevægelser samt støtte gennemførelsen af den nye solidaritetsmekanisme.
Endelig fremlægger Kommissionen også et forslag til en forordning om håndtering af
krisesituationer med henblik på at fastlægge de nødvendige redskaber til håndtering af
krisesituationer og tilfælde af force majeure. Dette instrument har til formål at imødegå
ekstraordinære situationer med massetilstrømning af tredjelandsstatsborgere eller statsløse
personer, der indrejser på irregulær vis i en medlemsstat, eller umiddelbar risiko for, at der
opstår en sådan situation, som er af en sådan størrelsesorden og karakter, at den sætter
medlemsstatens asyl-, modtagelses- og tilbagesendelsessystemer ud af funktion og kan have
alvorlige konsekvenser for eller gøre det umuligt at anvende det fælles europæiske asylsystem
og Unionens migrationsstyringssystem, samt at fastsætte undtagelsesbestemmelser i tilfælde
af force majeure.
1.2. Formål med forslaget
Der er behov for en samlet tilgang til migrationsstyring for at opbygge gensidig tillid mellem
medlemsstaterne og sikre sammenhæng i EU's tilgang til asyl, migrationsstyring, beskyttelse
af de ydre grænser og gode forbindelser med relevante tredjelande, samtidig med at det
anerkendes, at effektiviteten af den overordnede tilgang afhænger af, at alle komponenterne
håndteres samlet og på en integreret måde. Der tages også hensyn til EU-Domstolens seneste
afgørelser i de forenede sager C-715/17, C-718/17 og C-719/17, hvori Domstolen fastslog, at
"byrderne [...] i princippet skal fordeles blandt alle de øvrige medlemsstater i
overensstemmelse med princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem
medlemsstaterne, idet dette princip i henhold til artikel 80 i TEUF regulerer Unionens
asylpolitik".
Kommissionen foreslog i 2016 et system, hvorved en medlemsstat, der efter afgørelse i
henhold til ansvarskriterierne var ansvarlig for at behandle en ansøgning om international
beskyttelse, var permanent ansvarlig for at behandle eventuelle yderligere ansøgninger eller
andragender fra samme ansøger. Systemet blev suppleret med en obligatorisk og automatisk
korrigerende fordelingsmekanisme, som på grundlag af en referencenøgle blev iværksat, når
en medlemsstat stod over for et uforholdsmæssigt stort pres, således at man derved sikrede et
klart og bindende system for ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne. Europa-Parlamentet
vedtog sit forhandlingsmandat den 16. november 2017, og dette omfattede et forslag om at
erstatte kriteriet om første indrejse og standardkriteriet om første ansøgning med et
fordelingssystem, hvor ansøgeren kunne vælge at blive fordelt til en af de fire medlemsstater
med færrest ansøgninger. Medlemsstaterne kunne imidlertid ikke nå til enighed om en fælles
tilgang i Rådet, og forhandlingerne gik i stå.
For at bryde det nuværende dødvande og skabe en bred og solid ramme for migrations- og
asylpolitikken agter Kommissionen at trække forslaget fra 2016 tilbage. Dette forslag
ophæver og erstatter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni
2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er
ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en
tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne ("Dublin III-forordningen").
Forslaget sigter først og fremmest mod at:
DA 5 DA
 etablere en fælles ramme, der bidrager til den samlede tilgang til asylforvaltning og
migrationsstyring på grundlag af principperne om integreret politisk beslutningstagning
og om solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling
 sørge for ansvarsfordeling gennem en ny solidaritetsmekanisme ved at indføre et
system, der skal sikre fortsat solidaritet i normale tider og bistå medlemsstaterne med
effektive foranstaltninger (omfordeling eller overtagelse af tilbagesendelse og andre
bidrag for at styrke medlemsstaternes kapacitet hvad angår asyl, modtagelse og
tilbagesendelse samt den eksterne dimension) til migrationsstyring i praksis, når de er
under migrationspres. Denne tilgang omfatter også en særlig solidaritetsprocedure for
ankomster efter eftersøgnings- og redningsaktioner
 øge systemets kapacitet til effektivt at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
at behandle en ansøgning om international beskyttelse. Dette vil navnlig begrænse
bestemmelserne om ansvarets ophør og mulighederne for at overdrage ansvaret mellem
medlemsstaterne som følge af ansøgerens handlinger samt betydeligt forkorte fristerne
for indsendelse af anmodninger og modtagelse af svar med henblik på at sikre, at
ansøgerne hurtigere vil få en afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, og
dermed hurtigere opnå adgang til procedurerne for tildeling af international beskyttelse
 modvirke misbrug og forhindre, at ansøgerne bevæger sig ulovligt inden for EU,
navnlig ved at medtage klare forpligtelser for ansøgerne om at ansøge i den første
medlemsstat, de indrejser i, eller den medlemsstat, de opholder sig lovligt i, og forblive
i den medlemsstat, der anses for ansvarlig for behandlingen af ansøgningen. Dette
kræver, at det har forholdsmæssige, væsentlige konsekvenser ikke at opfylde disse
forpligtelser.
1.3. Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Systemet til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en
ansøgning om international beskyttelse, er hjørnestenen i det fælles europæiske asylsystem.
Det er direkte knyttet til de retlige og politiske instrumenter på asylområdet, navnlig
asylprocedurer, standarder for afgørelse af, om personer har ret til international beskyttelse,
modtagelsesforhold og genbosætning.
Forslaget er også i overensstemmelse med reglerne om grænsekontrol ved de ydre grænser
som fastsat i Schengengrænsekodeksen og bidrager til målet om effektiv forvaltning af de
ydre grænser som en nødvendig følge af den frie bevægelighed for personer inden for
Unionen. Ved at udvide anvendelsesområdet for foranstaltningerne til at imødegå
migrationsudfordringer reducerer forslaget yderligere behovet for at genindføre grænsekontrol
ved de indre grænser.
Der sikres desuden sammenhæng med en effektiv integreret europæisk grænseforvaltning på
EU-plan og nationalt plan som omhandlet i forordningen om den europæiske grænse- og
kystvagt. En integreret europæisk grænseforvaltning er en nødvendig følge af den frie
bevægelighed for personer inden for Unionen og et grundlæggende element for et område
med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Den er også en central del af dette forslag og bidrager
til gennemførelsen af princippet om en integreret politik med henblik på at forbedre den
samlede tilgang til migrationsstyring, som er omhandlet i forslaget.
Forslaget er i fuld overensstemmelse med meddelelsen om den nye pagt om migration og asyl
og køreplanen for initiativer, der ledsager pagten, herunder forslaget om en målrettet ændring
af forordningen om asylprocedurer og forordningen om indførelse af screening, som sikrer, at
migranter underkastes en screening af deres identitet, helbred og sikkerhed og bliver omfattet
af enten en tilbagesendelses- eller en asylprocedure og herunder, hvis det er relevant,
DA 6 DA
grænseproceduren for asyl eller grænseproceduren for tilbagesendelse som fastsat i
ændringsforslaget til forordningen om asylprocedurer. Forslaget er også i overensstemmelse
med forslaget om ændring af forslaget fra 2016 om omarbejdning af Eurodacforordningen14
.
Forslaget er desuden i fuld overensstemmelse med planen for beredskab og krisestyring på
migrationsområdet, som udstikker en operationel ramme for overvågning og foregribelse af
migrationsstrømme og migrationssituationer, opbygning af modstandsdygtighed og
tilrettelæggelse af en koordineret reaktion på en migrationskrise. Navnlig gøres der fuld brug
af de rapporter, som udarbejdes af det netværk, der er oprettet i henhold til planen, og de
aktiviteter, netværket udfører.
Forslaget styrker EU's retlige ramme og politik for tilbagesendelse yderligere ved at
underbygge Unionens kapacitet til at handle i samarbejde med tredjelande ved hjælp af en
mekanisme, der giver Kommissionen beføjelse til at overveje og foreslå foranstaltninger til
forbedring af et sådant samarbejde, og går således ud over de foranstaltninger, der allerede er
omhandlet i visumkodeksen.
Der sikres også sammenhæng med de foreløbige politiske aftaler, der allerede er opnået
enighed om, vedrørende kvalifikationsdirektivet, det omarbejdede direktiv om
modtagelsesforhold, forordningen om EU-genbosætningsrammen og forordningen om EU's
asylagentur, som Kommissionen støtter fuldt ud. Da de målsætninger, der ligger til grund for
disse forslag, stadig er relevante i dag, bør der indgås en aftale om dem snarest muligt.
Da der ikke kunne nås til enighed om forslaget til en Dublinforordning, som blev fremlagt den
4. maj 2016, og da nærværende forslag omfatter en ny struktureret solidaritetsmekanisme og
tager hensyn til øvrige ændringer, der blev foreslået i 2016, og som primært tager sigte på at
effektivisere de procedurer, der fører til en Dublinoverførsel, såsom meddelelser om
tilbagetagelse og begrænsning af overdragelse af ansvar, bør nævnte forslag trækkes tilbage.
14
EUT L […] af […], s. […].
DA 7 DA
Kommissionen foreslog også en flytningsordning i krisesituationer i september 201515
med
henblik på at udarbejde en strukturel løsning til håndtering af krisesituationer som i
Grækenland og Italien, der førte til de to flytningsafgørelser, som Rådet vedtog i september
201516
. Kommissionen agter at trække forslaget om en flytningsordning i krisesituationer fra
september 2015 tilbage og ophæve direktivet om midlertidig beskyttelse17
, da forslaget til en
forordning om asylforvaltning og migrationsstyring indeholder bestemmelser til håndtering af
de aktuelle forhold hvad angår migrationsstrømme ved hjælp af omfordeling og overtagelse af
tilbagesendelser i perioder med migrationspres, og forslaget til en forordning om håndtering
af krisesituationer og tilfælde af force majeure på asyl- og migrationsområdet også omhandler
særlige regler for omfordeling og tilbagesendelsestøtte med henblik på en strukturel
håndtering af krisesituationer.
1.4. Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslaget er i overensstemmelse med den samlede, langsigtede tilgang til migrationsstyring,
der udstikkes i den nye pagt om migration og asyl, og som indebærer, at migrationspolitikken
står i centrum for forbindelserne med partnere i tredjelande, at forvaltningen af de ydre
grænser indarbejdes i EU's bredere migrationsstyringspolitik, at der udarbejdes gnidningsløse,
retfærdige og effektive procedurer for asyl og tilbagesendelse, og at Schengenområdet med fri
bevægelighed baseret på tillid mellem medlemsstaterne styrkes. En vigtig del af tilgangen går
ud på at fremme lovlige adgangsveje til EU med henblik på at tiltrække talenter til EU's
arbejdsmarked, og yde beskyttelse til dem, der har behov for det, ved hjælp af genbosætning
og andre supplerende adgangsveje til beskyttelse samt udvikle målrettede politikker for at
hjælpe tredjelandsstatsborgere med at integrere sig i de europæiske samfund.
Forordningen bidrager til at nå EU's mål om en ambitiøs og vidtrækkende ekstern politik, der
er baseret på partnerskaber med tredjelande, ved at indføre en ramme, der tager højde for en
tilgang til migrationsstyring, hvor ruten ses som en helhed, gennem opbygning af
partnerskaber med tredjelande. Dette sikrer også sammenhæng med Unionens humanitære
mål udtrykt i form af bistand til flygtninge i tredjelande.
Forslaget er i overensstemmelse med forslaget om screening og bidrager gennem den
overvågningsmekanisme, som det omfatter, navnlig til de stærke foranstaltninger til
beskyttelse af de grundlæggende rettigheder. I forslaget til forordning om krav om screening
ved de ydre grænser af tredjelandsstatsborgere, som i princippet ikke opfylder
indrejsebetingelserne, foreslås en ny overvågningsmekanisme for at sikre, at de
grundlæggende rettigheder overholdes under hele screeningen, og at eventuelle påstande om
tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder undersøges grundigt. Denne overvågning er en
del af forvaltningsbestemmelserne i den foreslåede forordning, som fastsætter, at
medlemsstaterne bør indarbejde resultaterne af deres nationale overvågningsmekanisme i
henhold til forordningen om screening i de nationale strategier, der er fastsat i den foreslåede
forordning. Derudover vil resultaterne af overvågningsrapporteringen blive medtaget i den
årlige rapport om migrationsstyring, hvori der også vil foreslås forbedringer, hvis det er
relevant.
15
COM(2015) 450 final.
16
Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 af 14. september 2015 og Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 af
22. september 2015.
17
Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i
tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig
fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og
følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s.12).
DA 8 DA
For at støtte solidaritetsforanstaltninger, der fokuserer på omfordeling og efterfølgende
overførsler, omhandler forslaget ud over overførsler omfattet af procedurerne for afgørelse af
medlemsstaternes ansvar faste beløb, der skal betales til medlemsstaterne, og det er i fuld
overensstemmelse med EU-budgettet, for at sådanne foranstaltninger og en effektiv
anvendelse af forordningen kan tilskyndes.
Forslaget styrker politikken på sikkerhedsområdet yderligere. Ved hjælp af særlige regler i
forordningen vil ansvaret for at behandle en ansøgning om international beskyttelse blive
afgjort hurtigt, hvis personen udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller den
offentlige orden, og yderligere overførsler af sådanne personer til andre medlemsstater vil
blive undgået. Forslaget styrker derfor også det sikkerhedsmål, der er omhandlet i forslaget til
en forordning om screening, i henhold til hvilken en sådan sikkerhedskontrol skal være
obligatorisk.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
2.1. Retsgrundlag
Forslaget ophæver og erstatter forordning (EU) nr. 604/2013 og udvider anvendelsesområdet
til at omfatte en fælles ramme, der bidrager til den samlede tilgang til migrationsstyring, og
indfører herudover en bredere tilgang til solidaritet, hvorfor det bør vedtages med den rette
hjemmel, nemlig artikel 78, stk. 2, litra e), og artikel 79, stk. 2, litra c), i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), efter den almindelige lovgivningsprocedure.
2.2. Variabel geometri
Irland er bundet af forordning (EU) nr. 604/2013, efter at landet har givet meddelelse om, at
det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af forordningen på grundlag af protokollen
om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed,
sikkerhed og retfærdighed, som er knyttet som bilag til traktaten om den Europæiske Union
(TEU) og til TEUF18
.
I overensstemmelse med denne protokol kan Irland beslutte at deltage i vedtagelsen af dette
forslag. Den mulighed har Irland også efter vedtagelsen af forslaget.
Ifølge protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF, deltager
Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i
TEUF (bortset fra "foranstaltninger, der udpeger de tredjelande, hvis statsborgere skal være i
besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, eller foranstaltninger
vedrørende en ensartet udformning af visa"). Da Danmark imidlertid anvender den nuværende
Dublinforordning på grundlag af en international aftale, som Danmark indgik med EF i
200619
, skal Danmark i overensstemmelse med aftalens artikel 3 meddele Kommissionen,
hvorvidt landet ønsker at gennemføre del III, V og VII af den ændrede forordning.
18
Det samme gælder for Det Forenede Kongerige i overgangsperioden i henhold til udtrædelsesaftalen.
19
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om fastsættelse af kriterier og
procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning,
der er indgivet i Danmark eller en anden EU-medlemsstat, og om "Eurodac" til sammenligning af
DA 9 DA
2.3. Forslagets konsekvenser for stater, der ikke er medlem af EU, men er associeret
med Dublinsystemet
Parallelt med en række tredjelandes associering med Schengenreglerne har Unionen indgået
en række aftaler, som også tilslutter disse lande til Dublin-/Eurodacreglerne:
— aftalen om Islands og Norges associering indgået i 2001
— aftalen om Schweiz' associering indgået den 28. februar 2008
— protokollen om Liechtensteins associering indgået den 7. marts 2011.
For at skabe rettigheder og forpligtelser mellem Danmark — der som forklaret ovenfor er
associeret med Dublin-/Eurodacreglerne ved en international aftale — og ovennævnte
associerede lande er der indgået to yderligere instrumenter mellem Unionen og de associerede
lande20
.
I henhold til de tre ovennævnte aftaler skal de associerede lande acceptere Dublin-
/Eurodacreglerne og udviklingen heraf uden undtagelser. De deltager ikke i vedtagelsen af
retsakter, der ændrer eller udbygger Dublinreglerne (dvs. heller ikke nærværende forslag),
men de skal inden for en given frist meddele Kommissionen, hvorvidt de accepterer indholdet
af sådanne retsakter, når de er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet. Hvis Norge, Island,
Schweiz eller Liechtenstein ikke accepterer en retsakt, der ændrer eller udbygger Dublin-
/Eurodacreglerne, opsiges de respektive aftaler, medmindre det fælles/blandede udvalg, som
er nedsat ved aftalerne, med enstemmighed træffer anden afgørelse.
Den foreslåede forordning har et anvendelsesområde, der går ud over de ovennævnte aftaler,
og fastlægger en samlet tilgang baseret på en fælles ramme for migrationsstyring, samtidig
med at de centrale bestemmelser vedrørende afgørelse af ansvaret for at behandle en
ansøgning om international beskyttelse bibeholdes, idet de fortsat er en vigtig del af
forordningen. For at sikre at aftalerne med Danmark og de associerede lande om regulering af
deres deltagelse i Dublinsystemet bevares, vil Danmark, Norge, Island, Schweiz og
Liechtenstein kun være bundet af del III, V og VII af denne forordning, hvis den accepteres.
2.4. Nærhedsprincippet
Ifølge afsnit V i TEUF om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed har Den
Europæiske Union visse beføjelser på dette område. Disse beføjelser skal udøves i henhold til
artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, dvs. hvis og i det omfang målene for den
påtænkte foranstaltning ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på
grund af den påtænkte foranstaltnings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan.
Dette forslag strømliner de nuværende regler i forordning (EU) nr. 604/2013 og har til formål
at sikre en korrekt anvendelse af disse regler, hvilket vil begrænse tredjelandsstatsborgeres
ulovlige bevægelser mellem medlemsstaterne, som i sagens natur er grænseoverskridende.
fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen (EUT L 66 af 8.3.2006,
s. 38).
20
Protokol mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet
Liechtenstein til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier
og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning
indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz, indgået den 24. oktober 2008 (EUT L 161 af 24.6.2009, s. 8),
og protokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget
Norge om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af
en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge (EFT L 93 af 3.4.2001).
DA 10 DA
Reglerne suppleres med en ny solidaritetsmekanisme med henblik på at indføre et system til
håndtering af situationer, hvor medlemsstaterne står over for et migrationspres. Denne tilgang
omfatter også solidaritetsforanstaltninger i forbindelse med personer, der ankommer efter
eftersøgnings- og redningsoperationer, med henblik på at yde støtte til de medlemsstater, der
er konfronteret med de udfordringer, der er forbundet med sådanne ankomster.
Det kræver en indsats på EU-plan at nå disse mål, da de i sagens natur er
grænseoverskridende. Det er klart, at den enkelte medlemsstats indsats ikke i tilfredsstillende
grad kan opfylde behovet for en fælles EU-tilgang til et fælles problem.
2.5. Proportionalitetsprincippet
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet som fastsat i artikel 5 i traktaten om Den
Europæiske Union går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå sine
mål.
Med hensyn til den samlede tilgang baseret på en fælles ramme fastlægger denne forordning
de centrale principper for en sådan tilgang understøttet af en overvågnings- og
forvaltningsstruktur, som er nødvendig for at sikre dens gennemførelse. Gennem principperne
om integreret politisk beslutningstagning og principperne om solidaritet og en rimelig
ansvarsfordeling har medlemsstaterne en fælles interesse i at sikre en sammenhængende
gennemførelse af migrationsstyringen på EU-plan. Bestemmelserne går ikke ud over, hvad
der er nødvendigt for at nå målet om på effektiv vis at afhjælpe situationen.
Med hensyn til strømlining af reglerne for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig
for at behandle en ansøgning om international beskyttelse, er de foreslåede ændringer
begrænset til det, der er nødvendigt for at sikre, at systemet kan fungere effektivt, både hvad
angår hurtig adgang for ansøgere til proceduren for tildeling af international beskyttelse og
medlemsstaternes administrationers kapacitet til at anvende systemet.
Hvad angår indførelsen af en ny solidaritetsmekanisme giver forordning (EU) nr. 604/2013
ikke i sin nuværende form redskaber til håndtering af situationer, hvor medlemsstaterne står
over for et migrationspres. Desuden tager forordningen i sin nuværende form ikke højde for
den særlige situation, der opstår som følge af ankomster efter eftersøgnings- og
redningsoperationer. De bestemmelser om solidaritet, der indføres med forslaget, har til
formål at afhjælpe denne mangel. Bestemmelserne går ikke ud over, hvad der er nødvendigt
for at nå målet om på effektiv vis at afhjælpe situationen.
2.6. Valg af retsakt
I betragtning af at den eksisterende Dublinmekanisme blev indført ved en forordning,
anvendes samme retlige instrument til at indføre en samlet tilgang baseret på en fælles ramme
for effektiv migrationsstyring, som strømliner Dublinmekanismen og supplerer den med en
solidaritetsmekanisme.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Indsamling af viden om gennemførelse og anvendelse af gældende lovgivning
DA 11 DA
3.1. Evidensbaseret politikudformning
Kommissionen har foretaget en analyse af situationen, og de detaljerede resultater heraf er
indeholdt i det arbejdsdokument, der ledsager den nye pagt om migration og asyl og dens
lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige forslag. I analysen fremhæves den seneste
udvikling inden for migrationsstyring, og det understreges, at en genoptagning af reformen af
systemet til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en ansøgning
om international beskyttelse, og en ny måde at fordele byrderne på er centrale elementer i en
ny start.
I analysen fremhæves det, at selv om antallet af irregulære migranter, der ankommer til
Unionen, er faldet drastisk med 92 % siden krisens højdepunkt i 2015, er der stadig en række
strukturelle udfordringer, som sætter medlemsstaternes asyl-, modtagelses- og
tilbagesendelsessystemer under pres. Eksempelvis har en stigende andel af ansøgere om
international beskyttelse ikke et reelt krav herpå og vil sandsynligvis ikke få beskyttelse i EU,
hvilket skaber en større administrativ byrder og forsinkelser med hensyn til at yde beskyttelse
af de personer, der har et reelt behov herfor, samt et vedvarende fænomen med migranter, der
bevæger sig videre inden for EU. Derudover skal udfordringerne for medlemsstaternes
myndigheder med hensyn til at garantere sikkerheden for ansøgerne og medarbejderne under
covid-19-krisen, også tages i betragtning.
Mens antallet af personer, der ankommer på irregulær vis, er faldet med tiden, er andelen af
migranter, der ankommer fra lande med en anerkendelsesprocent på under 20 %, steget fra
13 % i 2015 til 55 % i 2018. Samtidig har er andelen af komplekse sager også steget. Disse er
mere ressourcekrævende at behandle, idet ankomsten af tredjelandsstatsborgere med klare
internationale beskyttelsesbehov i 2015-2016 er blevet delvist erstattet af blandede indrejser
af personer af nationaliteter med mere varierende anerkendelsesprocenter. Til trods for et fald
i antallet af personer, der ankommer til EU på irregulær vis, er antallet af ansøgninger om
international beskyttelse fortsat med at stige og er nu fire gange så stort som antallet af
ankomster. Denne tendens tyder på, at der ikke ansøges i den første indrejsemedlemsstat, at
den samme person indgiver flere ansøgninger om international beskyttelse inden for EU, og at
der er behov for en reform af det nuværende Dublinsystem. Endelig er der fortsat udfordringer
i forbindelse med ilandsætninger efter eftersøgnings- og redningsaktioner. I 2019 var
halvdelen af alle personer, der ankom på irregulær vis ad søvejen, blevet sat i land efter
eftersøgnings- og redningsaktioner, hvilket særligt belastede visse medlemsstater udelukkende
på grund af deres geografiske beliggenhed.
I analysen redegøres der yderligere for, at tredjelandsstatsborgere, hvis ansøgning om
international beskyttelse afvises, årligt udgør ca. 370 000 personer i EU21
, og at disse skal
ledes over i tilbagesendelsesproceduren. Ifølge de statistikker, som Kommissionen råder over,
svarer dette til ca. 80 % af det samlede antal afgørelser om tilbagesendelse, der træffes om
året22
. Den stigende andel af ansøgere om international beskyttelse, der sandsynligvis ikke vil
få en sådan beskyttelse i EU, medfører en øget byrde med hensyn til ikke blot at behandle
ansøgningerne, men også at tilbagesende irregulære migranter, der aldrig har ansøgt om
international beskyttelse, eller hvis ansøgninger er blevet afvist, herunder som åbenbart
21
De besluttende myndigheders gennemsnitlige antal afslag på asylansøgninger i perioden 2015-2019 i
EU-27.
22
Forskellen mellem det gennemsnitlige antal afslag på asylansøgninger og det gennemsnitlige antal
afgørelser om tilbagesendelse i perioden 2015-2019 (456 625), svarer til 81,6 % af det samlede antal
afgørelser om tilbagesendelse.
DA 12 DA
grundløse eller uantagelige. Det har naturligvis også indflydelse på, hvor hurtigt dem, der har
et reelt behov for international beskyttelse, tildeles denne status.
I analysen fremhæves det, at der er væsentlige strukturelle svagheder og mangler i
udformningen og gennemførelsen af den europæiske asyl- og migrationspolitik.
Medlemsstaternes asyl- og tilbagesendelsessystemer er i det store hele stadig ikke
harmoniserede, hvilket skaber forskelle i beskyttelsesstandarderne, ineffektivitet i
procedurerne og tilskynder til, at migranter bevæger sig ulovligt i EU for at opnå bedre
modtagelsesforhold og fremtidsudsigter for deres ophold med uønskede virkninger for
Schengenområdet. Migrationsstyring kan betragtes ud fra forskellige politikområder, der hver
har sit fokus og sine aktører. Inden for hvert politikområde søger man at håndtere individuelle
udfordringer uden at tage i betragtning, hvordan det påvirker den overordnede ramme for
migrationsstyring, og hvordan det passer ind i den omfattende ramme, der er nødvendig for at
kunne drage fordel af et velforvaltet system. Samlet set anerkendes det, at der mangler en
integreret politisk beslutningstagning, der samler de forskellige politikker i en
sammenhængende helhed.
I analysen fremhæves det endvidere, at manglen på et holdbart system, der fungerer for alle
medlemsstater, har konsekvenser for muligheden for umiddelbart og reelt at kunne reagere på
eksterne faktorer. Navnlig findes der ikke en struktureret solidaritetsmekanisme i det
nuværende Dublinsystem eller i det fælles europæiske asylsystem generelt, selv om presset på
de enkelte medlemsstater kan variere meget og skifte pludseligt og på en uforudsigelig måde.
Endvidere forringes effektiviteten af hele migrationsstyringssystemet af manglen på en
sammenhængende EU-tilgang til forbindelsen mellem et ophør af lovligt ophold som følge af
afslag på asyl og indledningen af tilbagesendelsesprocedurer, herunder tilbagetagelse i
tredjelande. Desuden rådes der ikke over tilstrækkelige data, eller de er for upålidelige, eller
datakilderne udnyttes ikke nok, til at der kan dannes et fuldstændigt billede. De kvantitative
data, som medlemsstaterne forelagde i januar 2020 vedrørende intensiteten af ulovlige
bevægelser konstateret i deres respektive lande var begrænsede og pegede for nitten
medlemsstaters vedkommende i stedet på antallet af modtagne ansøgninger om international
beskyttelse samt i nogle tilfælde på antallet af indkommende/udgående anmodninger om
overførsel inden for rammerne af Dublinforordningen.
Disse udfordringer kan kun løses ved at gøre EU's asyl- og migrationssystem mere effektivt,
omfattende og stabilt ved at betragte EU's migrationsstyring som en række sammenflettede
politikker baseret på integreret politisk beslutningstagning og regler, hvor effektiviteten og
manglerne i hver enkelt del påvirker systemet som helhed.
Analysen indikerer desuden, at der er behov for et bredere solidaritetskoncept. Dette
solidaritetskoncept bør være bindende, for at der kan reageres forudsigeligt og effektivt på de
foranderlige forhold med en stigende andel af blandede migrationsstrømme til Unionen, og
for at der kan sikres en rimelig ansvarsfordeling i overensstemmelse med traktaten. Støtte fra
en medlemsstat til en anden er nødvendig ikke blot i form af omfordeling af ansøgere, der
ikke er underlagt grænseproceduren, men også i visse tilfælde andre grupper, som for
eksempel ansøgere, der er underlagt grænseproceduren og samtidig nyder international
beskyttelse. Medlemsstaterne bør også have mulighed for at drage fordel af solidariteten på
tilbagesendelsesområdet for bedre at kunne håndtere den stigende andel af blandede
migrationsstrømme. Dokumentationen tyder endvidere på, at solidaritet mellem
medlemsstaterne i form af bidrag til kapacitetsopbygning og andre støtteområder har vist sig
DA 13 DA
at være effektiv med hensyn til at bistå en medlemsstat, der er udsat for migrationspres.
Erfaringerne fra tidligere og igangværende solidaritetsordninger viser, at der også konstant
bør være solidaritet i forbindelse med ilandsætninger efter eftersøgnings- og redningsaktioner.
Det understreges også, at migrationspres skyldes forskellige faktorer og bør evalueres ud fra
en række kriterier, som rækker ud over asylområdet til migrationssituationen i
medlemsstaterne og i EU som helhed (en holistisk kvalitativ vurdering).
Det har også vist sig effektivt i visse tilfælde at yde støtte med henblik på sikre bedre
fungerende asyl-, modtagelses- og tilbagesendelsessystemer samt grænseforvaltning.
Medlemsstaternes gensidige støtte og støtte på EU-plan til forbedring og styrkelse af
forbindelserne med visse tredjelande, navnlig med hensyn til tilbagetagelse, kan også i visse
tilfælde være en hjælp for visse medlemsstater.
Endelig fremhæves det i analysen, at der er behov for forenklede og mere effektive regler for
proceduren for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en
ansøgning om international beskyttelse. De udfordringer, der er forbundet med det nuværende
Dublinsystems regler om ansvar, imødegås ved hjælp af en række foranstaltninger i det nye
forslag. Nogle af foranstaltningerne blev allerede foreslået i 2016, mens andre er baseret på de
nuværende Dublinregler.
Medlemsstaternes ansvar med hensyn til migration bør også tilpasses for at tage hensyn til
den nye situation og fordeles ligeligt i lyset af den bredere ramme for migrationsstyring. Det
er nødvendigt med fælles regler for håndteringen af blandede migrationsstrømme enten ved
ankomsten, eller når tredjelandsstatsborgere, der har undgået kontrollen ved de ydre grænser,
pågribes inde i landet, for at fastslå migranternes identitet samt for at foretage helbredstjek og
sikkerhedskontrol på grundlag af den praksis, der allerede er udviklet i forbindelse med
hotspottilgangen. Der bør ydes yderligere og omfattende støtte fra EU's agenturer og ved
hjælp af EU-midler både for at hjælpe medlemsstaterne med at yde de nødvendige
solidaritetsbidrag og for at forvalte deres forskellige ansvar med hensyn til
migrationsstrømme.
3.2. Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
I overensstemmelse med sit tilsagn i den europæiske dagsorden for migration bebudede
Kommissionen en ekstern undersøgelse af evalueringen af Dublinsystemet i 201623
. Ved
evalueringen blev Dublin III-forordningens virkningsfuldhed, effektivitet, relevans,
konsistens og merværdi på EU-plan vurderet. Det blev undersøgt, i hvilket omfang man ved
hjælp af forordningen nåede målene heri, og der blev set nærmere på EU's bredere politiske
behov og målgruppens behov24
. Evalueringen omfattede en grundig undersøgelse af den
praktiske gennemførelse af Dublin III-forordningen i medlemsstaterne25
. De vigtigste
23
Evaluerings- og gennemførelsesrapporterne kan findes på: http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/what-
wedo/policies/asylum/examination-of-applicants/index_en.htm.
24
Evalueringen var baseret på en dokumentationsundersøgelser, kvantitativ analyse og konsultation af
retlige/politiske rådgivere i i alt 19 medlemsstater (BE, BG, CH, CY, EL, FR, HR, HU, IT, LT, LV,
MT, NL, NO, PL, RO, SE, SI, SK). Oplysningerne fra de øvrige 12 medlemsstater, der deltager i
Dublin III-forordningen, blev ikke modtaget i tide til at blive medtaget i rapporten.
25
En bred vifte af interessenter blev hørt, bl.a.: Dublinenheder hos de nationale asylmyndigheder,
retlige/politiske rådgivere, NGO'er, advokater/retlige repræsentanter, appel- og klagemyndigheder, de
retshåndhævende myndigheder, fængselsmyndigheder, ansøgere om international beskyttelse eller
personer, der har fået international beskyttelse. Der blev gennemført i alt 142 høringer. Der blev
DA 14 DA
resultater er sammenfattet nedenfor og beskrives nærmere i det arbejdsdokument, der ledsager
den nye pagt og dens forslag. Derudover anmodede Europa-Parlamentet i februar 2020 Det
Europæiske Råd for Flygtninge og Personer i Eksil (ECRE) om at foretage en undersøgelse af
anvendelsen af Dublinforordningen om international beskyttelse26
.
Dublin III-forordningens relevans
Systemet til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en
ansøgning om international beskyttelse, er en hjørnesten i EU's asylregler, og dets mål er
stadig relevante. Det er vigtigt med et EU-instrument for at fastsætte kriterier og en
mekanisme for at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en ansøgning,
så længe der findes særskilte nationale asylsystemer inden for EU. Uden dette ville
medlemsstaterne være afhængige af ad hoc-aftaler, som det var tilfældet, før Dublinsystemet
blev indført, hvilket ville gøre det meget svært at afgøre, hvilken medlemsstat der har ansvaret
for at behandle en asylansøgning. I evalueringen blev det konkluderet, at ingen nationale eller
bilaterale instrumenter samlet set kunne give samme virkning, men ville kunne medføre, at
ansøgninger om international beskyttelse ikke ville blive behandlet, fordi de faldt ned mellem
de nationale jurisdiktioner. Holdningerne var blandede hvad angår de faktiske virkninger af
forordningen, som skulle sikre hurtig adgang til asylprocedurerne for ansøgerne og føre til en
langsigtet strategi for at modvirke, at ansøgerne indgiver flere ansøgninger. Det ville gøre
asylsystemet mere effektivt, idet misbrug forhindres, og mindske de samlede omkostninger.
Europa-Parlamentets seneste undersøgelse bekræfter også behovet for et system, hvor en
medlemsstat er ansvarlig for at behandle en ansøgning om international beskyttelse på
grundlag af fælles kriterier og hertil relaterede beviskrav på trods af de nuværende svagheder.
Gennemførelse af forordningen
Det største problem, der blev fremhævet i den af Kommissionen bebudede eksterne
undersøgelse, og som også er blevet bekræftet af medlemsstaterne og interessenterne i
forbindelse med de høringer, der er gennemført, siden Kommissionen vedtog sit forslag i
2016, er manglen på en konsekvent og korrekt gennemførelse på tværs af medlemsstaterne.
Det blev desuden konkluderet, at Dublin III-forordningen havde en række mangler, som
gjorde det sværere at nå hovedmålene. I kriteriernes rækkefølge i Dublin III-forordningen
tages der ikke hensyn til de faktiske forhold, som medlemsstaternes migrationssystemer står
over for, og der sigtes ikke mod at afbalancere indsatsen. Metoden til at afgøre, hvilken
medlemsstat der er ansvarlig, forsinker adgangen til asylproceduren. I det nuværende system
kan ansøgere vente i op til 10 måneder (ved anmodninger om tilbagetagelse) eller 11 måneder
(ved anmodninger om overtagelse), inden proceduren for behandling af en ansøgning om
international beskyttelse indledes. Det hindrer opnåelsen af systemets mål om at sikre
ansøgere hurtig adgang til asylproceduren. Desuden er det fortsat et almindeligt problem i EU,
at ansøgere indgiver flere ansøgninger om international beskyttelse. I 2019 havde 32 % af
ansøgerne allerede indgivet ansøgninger i andre medlemsstater. Det tyder på, at forordningen
foretaget besøg på stedet i 15 medlemsstater (AT, BE, DE, EL, FR, HU, LU, IT, MT, NL, NO, PL, SE,
UK, CH), mens der i 16 (BG, CY, CZ, DK, EE, ES, FI, HR, IE, LT, LV, PT, RO, SI, SK, LI) blev
gennemført høringer over telefon.
26
Evalueringsrapporten kan findes på:
https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2020/642813/EPRS_STU(2020)642813_EN.pd
f.
DA 15 DA
kun har haft begrænset eller ingen virkning med hensyn til at nå målet om at forhindre, at
ansøgere indgiver flere ansøgninger, og derved reducere ulovlige bevægelser.
Det står også klart, at Dublin III-forordningen ikke er udformet til at håndtere situationer med
migrationspres eller sikre en rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne. Forordningen
tager heller ikke hensyn til situationen med styring af blandede migrationsstrømme og det
deraf følgende pres på medlemsstaternes migrationssystemer.
3.3. Høringer af interesserede parter
Den store politiske opmærksomhed, som migration har været genstand for i de seneste år, og
forhandlingerne om 2016-forslagene har betydet, at der allerede har været en omfattende og
nuanceret debat om de spørgsmål, der omhandles i denne forordning. Desuden har
Kommissionen ved en række lejligheder hørt Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og
interessenter med henblik på at indhente synspunkter om den nye pagt om migration og asyl.
Der er blevet lagt særlig vægt på samarbejdet med Europa-Parlamentet, som gentagne gange
har givet udtryk for, at det er vigtigt med en helhedsorienteret tilgang til en stabil asyl- og
migrationspolitik. Behovet for en helhedsorienteret tilgang til migration er også blevet
fremhævet i de holdningsdokumenter, som flere politiske grupper i Europa-Parlamentet har
fremlagt, og der er blevet opfordret til en hurtig afslutning af behandlingen af forslagene
vedrørende migration og asyl. Europa-Parlamentet har givet udtryk for, at en
helhedsorienteret tilgang til migration bør tage hensyn til EU's eksterne dimension, evnen til
at håndtere de grundlæggende årsager til migration og udvikle nye partnerskaber med
tredjelande og en stabil eftersøgnings- og redningsmekanisme samt støtte genbosættelser,
lovlige adgangsveje og integrationsforanstaltninger.
Europa-Parlamentet har også opfordret til et system med solidaritetspligt, der omfatter
omfordeling og behovet for langsigtede løsninger og en stærk solidaritet hvad angår
asylforanstaltninger. Dette er også blevet bragt på banen i forbindelse med coronapandemien
med henblik på at undgå humanitære kriser.
Under forberedelsen af den nye pagt om migration og asyl og forud for dens offentliggørelse
har Kommissionen løbende haft drøftelser med alle medlemsstaterne. Medlemsstaterne er klar
over behovet for at gøre fremskridt med hensyn til at afhjælpe svaghederne i det nuværende
system, behovet for et nyt system med en retfærdig ansvarsfordeling, hvor alle
medlemsstaterne er forpligtede til at bidrage, behovet for en stærk grænsebeskyttelse samt
betydningen af den eksterne dimension af migration og forbedrede tilbagesendelser.
Kommissionens hensigt om at finde nye solidaritetsformer, f.eks. ved hjælp af overtagelser af
tilbagesendelser, blev generelt hilst velkommen i høringsfasen.
Sideløbende har det rumænske, det finske, det kroatiske og det tyske formandskab afholdt
både strategiske og tekniske udvekslinger om fremtiden for forskellige aspekter af
migrationspolitikken, hvor disse punkter er blevet fremhævet yderligere.
Inden for rammerne af flere rådsfora afholdt under det finske formandskab, blandt andre
Tammerfors 2.0-konferencen, som blev afholdt den 24.-25. oktober 2019 i Helsinki, og
Salzburgforummet, som blev afholdt i Wien den 6.-7. november 2019, har medlemsstaterne
hilst Kommissionens hensigt om at genoptage Dublinreformen for at finde nye
solidaritetsformer, som alle medlemsstater kan yde relevante bidrag til, velkommen.
Medlemsstaterne har understreget, at solidaritetsforanstaltninger bør gå hånd i hånd med
foranstaltninger vedrørende ansvar. Medlemsstaterne har også fremhævet, at der er et
DA 16 DA
presserende behov for at bekæmpe ulovlige bevægelser inden for EU samt for at håndhæve
tilbagesendelser af personer, der ikke har behov for international beskyttelse.
Kommissionen har også taget hensyn til mange anbefalinger fra de nationale og lokale
myndigheder27
, ikkestatslige og internationale organisationer såsom De Forenede Nationers
Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR)28
og Den Internationale Organisation for
Migration (IOM)29
, tænketanke og forskerverdenen om, hvordan man kan forestille sig en ny
start og en håndtering af de aktuelle migrationsudfordringer i overensstemmelse med
menneskerettighedsstandarderne. Ifølge anbefalingerne bør man ved at puste nyt liv i
reformen revidere visse regler for afgørelse af ansvar og indføre en mekanisme for
solidaritetspligt, herunder for personer der sættes i land efter en eftersøgnings- og
redningsaktion. De ikkestatslige organisationer er også fortalere for en fælles
ansvarsforståelse mellem medlemsstaterne og har opfordret til, at de reviderede Dublinregler
skal omfatte en mere permanent omfordelingsmekanisme30
.
Kommissionen har også taget interessenternes synspunkter vedrørende behovet for en samlet
tilgang til migrationsstyring gennem en helhedsorienteret tilgang til migration og asyl i
betragtning. De hørte interessenter har givet udtryk for, hvordan de mener, man kan udarbejde
et nyt princip om solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling, og har generelt udtrykt tilfredshed
med, at Kommissionen har til hensigt at genoptage reformen af Dublinforordningen med
henblik på at finde nye solidaritetsformer.
Kommissær Ylva Johansson har også ved flere lejligheder gennemført målrettede høringer af
civilsamfundsorganisationer, relevante lokale ikkestatslige organisationer i medlemsstaterne
samt arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer. I disse høringer
fokuserede anbefalingerne særligt på en fælles tilgang til børnespecifikke standarder efter
meddelelsen fra 2017 om migrantbørn31
og behovet for at udvikle et retfærdigt system, der
sikrer, at de grundlæggende rettigheder overholdes.
Kommissionen har også taget hensyn til Det Europæiske Migrationsnetværks32
bidrag og de
undersøgelser, netværket har iværksat, og som i de seneste år har resulteret i flere
specialiserede undersøgelser og ad hoc-forespørgsler.
3.4. Grundlæggende rettigheder
Forslaget er fuldt foreneligt med EU's grundlæggende rettigheder og generelle principper
samt folkeretten.
Navnlig vil en bedre informering af asylansøgerne om anvendelsen af denne forordning og
deres rettigheder og forpligtelser i medfør af den på den ene side sætte dem i stand til at
27
F.eks. "Berlin Action Plan on a new European Asylum Policy" af 25. november 2019, underskrevet af
33 organisationer og kommuner.
28
UNHCR's anbefalinger til Europa-Kommissionens foreslåede pagt om migration og asyl, januar 2020.
29
IMO's anbefalinger til EU's nye pagt om migration og asyl, februar 2020.
30
Centre for European Policy Studies' projektrapport "Search and rescue, disembarkation and relocation
arrangements in the Mediterranean. Sailing Away from Responsibility?", juni 2019.
31
I initiativet vedrørende migrantbørn opfordredes til en fælles tilgang til spørgsmålet om forsvundne
børn (uledsagede børn og børn, der er blevet adskilt fra deres familie), indførelse af effektive
mekanismer til håndtering af risikoen for menneskehandel og vedtagelse af børnespecifikke standarder
for asylprocedurer.
32
Alle Det Europæiske Migrationsnetværks undersøgelser og rapporter kan findes på:
https://ec.europa.eu/home-affairs/what-we-do/networks/european_migration_network_en.
DA 17 DA
forsvare deres rettigheder og på den anden side være med til at mindske omfanget af ulovlige
bevægelser, da asylansøgerne i højere grad vil være tilbøjelige til at overholde systemet.
Effektiviteten af retten til domstolsprøvelse vil blive øget, idet klageomfanget præciseres, og
der fastsættes et mål om, at domstolene eller domstolslignende organer træffer afgørelse inden
for en harmoniseret frist. Der skal træffes afgørelse om en anmodning om opsættende
virkning inden for en harmoniseret frist.
Retten til frihed og fri bevægelighed vil blive styrket ved at afkorte fristerne for, hvor lang tid
en person kan frihedsberøves i det ekstraordinære tilfælde, der er fastsat i forordningen, og
kun hvis dette er i overensstemmelse med nødvendighedsprincippet og
proportionalitetsprincippet.
Respekten for privatliv og familieliv vil blive styrket, navnlig ved at udvide forordningens
anvendelsesområde, så det omfatter både søskende og familie, der er dannet i transitlande.
Uledsagede mindreåriges rettigheder vil også blive styrket ved bedre anvendelse af princippet
om, at det er barnets tarv, der kommer i første række, og ved at fastsætte en mekanisme til at
afgøre, hvad der er i barnets tarv i alle situationer, der indebærer overførsel af en mindreårig.
Fristen for fremsendelse af en anmodning om overtagelse tilpasses også for at tage hensyn til
kompleksiteten af sager, der vedrører opsporing af familiemedlemmer og
familiesammenføring. Reglerne om dokumentation strømlines for at sikre en hurtig afgørelse
af ansvaret og styrke retten til familiens enhed yderligere. På samme måde vil det altid være
nødvendigt at prioritere omfordelingen af uledsagede mindreårige, og medlemsstaterne vil få
et større økonomisk incitament i denne henseende i form af et bidrag.
For at forhindre ulovlige bevægelser begrænser forslaget retten til materielle
modtagelsesforhold i den medlemsstat, hvor ansøgeren skal være til stede, med undtagelse af
alle medlemsstaters forpligtelse til at sikre en levestandard i overensstemmelse med EU-
retten, herunder EU's charter, og internationale forpligtelser.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
De samlede finansielle ressourcer, der er nødvendige for at understøtte gennemførelsen af
forslaget, beløber sig til 1 113,5 mio. EUR i perioden 2021-2027. Dette vil dække
driftsomkostningerne, herunder overførselsomkostningerne i form af faste beløb for
overførsler i henhold til den foreslåede forordning og overførsler i forbindelse med
omfordeling inden for rammerne af solidaritetsbestemmelserne vedrørende omfordeling af
ansøgere om international beskyttelse, personer med international beskyttelse og
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Der er planlagt større finansielle incitamenter til
omfordeling af uledsagede mindreårige.
De finansielle behov er forenelige med den nuværende flerårige finansielle ramme og
omfatter anvendelse af særlige instrumenter som anført i Rådets forordning (EU, Euratom)
nr. 1311/201333
.
33
Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige
finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).
DA 18 DA
5. NÆRMERE REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE BESTEMMELSER I
FORSLAGET
I forordningen fastsættes en fælles ramme, der tager sigte på at anerkende, at det ikke er de
enkelte medlemsstater alene, men Unionen som helhed, der skal klare udfordringen med, at
migranter indrejser ulovligt i Unionen. Forordningen bidrager til den samlede tilgang ved at
fremme en integreret politisk beslutningstagning inden for sit anvendelsesområde.
I forslaget bevares forbindelsen mellem medlemsstaternes ansvar på asylområdet og
opfyldelsen af deres forpligtelser til at beskytte den ydre grænse under hensyntagen til
internationale forpligtelser om at udføre eftersøgnings- og redningsoperationer, dog med visse
undtagelser med henblik på at beskytte familielivet og børns tarv. De nuværende kriterier for
afgørelse af ansvar opretholdes i det væsentlige, men der foreslås målrettede ændringer,
navnlig for at styrke familiens enhed ved at udvide definitionen af familiemedlem, præcisere
medlemsstatens ansvar efter eftersøgnings- og redningsaktioner og indføre et nyt kriterium
vedrørende besiddelse af uddannelsesbeviser.
De væsentligste ændringer har til formål på den ene side at forbedre systemets effektivitet,
navnlig ved at styrke en given medlemsstats ansvar for at behandle en ansøgning om
international beskyttelse, når det først er afgjort, at det er den pågældende medlemsstat, der
har ansvaret herfor. På den anden side har ændringerne til formål at begrænse ulovlige
bevægelser, navnlig ved at fjerne visse regler om, at ansvaret kan ophøre eller overdrages fra
en medlemsstat til en anden.
Systemet suppleres med en ny tilgang til solidaritet baseret på en ramme, der giver mulighed
for en tidstro vurdering af situationen i medlemsstaterne og i EU. Derudover fastsættes der
proceduremæssige regler for at lette omfordelingen og overtagelsen af tilbagesendelser som et
middel til at yde solidaritet.
5.1. Fastlæggelse af en fælles ramme baseret på en samlet tilgang til
migrationsstyring
Med henblik på gennemførelsen af den fælles ramme fastsættes der i forslaget en række
principper, der skal fungere som retningslinjer for gennemførelsen af migrationsstyringen,
herunder behovet for integreret politisk beslutningstagning og for at sikre princippet om
solidaritet og rimelig ansvarsfordeling. Der fastsættes en forvaltningsstruktur, hvor
medlemsstaterne indfører nationale strategier for gennemførelsen af rammen, herunder
beredskabsplanlægning for at forhindre, at der opstår et migrationspres, og overvågning af de
grundlæggende rettigheder.
Disse strategier vil bidrage til en ny europæisk strategi for gennemførelsen af de forskellige
elementer, der indgår i den samlede tilgang, og udstikke den strategiske tilgang til
migrationsstyring på EU-plan og derved muliggøre et fremadrettet perspektiv på de risici og
muligheder, der er forbundet med migrationsstyring, og hvordan de bedst håndteres.
Kommissionen vil hvert år offentliggøre en rapport om migrationsstyring, som vil omfatte en
kortsigtet prognose for udviklingen i migrationssituationen og give mulighed for at reagere
rettidigt på migrationstendenser og overvågningsrammens resultater. Rammen vil blive
suppleret med et system med regelmæssig overvågning af migrationssituationen ved hjælp af
situationsrapporter fra Kommissionen. Dette arbejde vil blive støttet af aktiviteterne under
planen for beredskab og krisestyring på migrationsområdet, navnlig af de overvågnings- og
rapporteringsaktiviteter, planen omfatter.
DA 19 DA
5.2. Solidaritetsmekanisme
 Solidaritetsforanstaltninger, som medlemsstaterne vil være forpligtede til at yde i
forbindelse med migrationspres
Der indføres en ny mekanisme, der skal sikre solidaritet med henblik på at håndtere
migrationspresset. Solidaritetsmekanismen er fleksibel i sin udformning, således at den kan
anvendes i situationer med forskellige forhold og migrationsstrømme. De solidaritetsbidrag,
som medlemsstaterne vil være forpligtet til at yde, består af enten omfordeling eller
overtagelse af tilbagesendelser, og der er også mulighed for at bidrage til foranstaltninger, der
har til formål at styrke medlemsstaternes kapacitet hvad angår asyl, modtagelse og
tilbagesendelse og den eksterne dimension. Medlemsstaterne vil være forpligtet til at bidrage
gennem en andel, der beregnes på grundlag af en fordelingsnøgle baseret på 50 % af BNP og
50 % af befolkningen. Den solidaritetsmodtagende medlemsstats andel skal medtages i
fordelingsnøglen for at sikre, at alle medlemsstaterne gennemfører princippet om rimelig
ansvarsfordeling.
Omfordeling
Det foreslåede anvendelsesområde for omfordeling omfatter ansøgere om international
beskyttelse, der ikke er omfattet af grænseproceduren, jf. forordning (EU) XXX/XXX
[forordningen om asylprocedurer]. Enhver meningsfuld forbindelse mellem den person, der
skal omfordeles, og den medlemsstat, hvortil der sker omfordeling, er medtaget som et
proceduremæssigt element. I tilfælde af migrationspres vil omfordelingen også omfatte
personer, der nyder international beskyttelse, i op til tre år fra det tidspunkt, hvor de blev
tildelt international beskyttelse.
Overtagelse af tilbagesendelser
Den foreslåede forordning giver medlemsstaterne mulighed for at vælge at yde
solidaritetsbidrag i form af overtagelse af tilbagesendelser. Ved overtagelse af en
tilbagesendelse forpligter en medlemsstat sig til at støtte en anden medlemsstat, der er udsat
for migrationspres, ved i tæt samarbejde at gennemføre de aktiviteter, der skal til for at
tilbagesende individuelt identificerede tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold fra
området for en medlemsstat, der får gavn af en obligatorisk solidaritetsforanstaltning. Med
henblik herpå vil den medlemsstat, der overtager tilbagesendelsen, f.eks. yde rådgivning om
tilbagesendelse og reintegration af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, bistå i
forbindelse med frivillig tilbagevenden og reintegration af irregulære migranter under
anvendelse af sine egne programmer og ressourcer samt lede eller støtte den politiske dialog
med tredjelande med henblik på at lette tilbagetagelsen af irregulære migranter, der befinder
sig på den solidaritetsmodtagende medlemsstats område, og sørge for udstedelse af et gyldigt
rejsedokument. Hvis disse bestræbelser efter otte måneder viser sig at være forgæves,
overfører den medlemsstat, der har overtaget tilbagesendelsen, den pågældende person og
fortsætter bestræbelserne på at tilbagesende vedkommende i overensstemmelse med direktiv
2008/115/EF om tilbagesendelse34
.
34
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og
procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
(EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).
DA 20 DA
De aktiviteter, der er omfattet af overtagelse af tilbagesendelser, supplerer de aktiviteter, som
udføres af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, og omfatter navnlig
aktiviteter, som agenturet ikke kan gennemføre i kraft af sit mandat (f.eks. at tilbyde den
ansvarsoverdragende medlemsstat diplomatisk støtte i forbindelserne med tredjelande). Hvis
en medlemsstat oplyser, at den er villig til at overtage tilbagesendelser, skal den også oplyse
nationaliteten på de tredjelandsstatsborgere, den er villig til at overtage tilbagesendelser af;
dette skal sikre, at overtagelser af tilbagesendelser anvendes til at tilbagesende
tredjelandsstatsborgere, som den pågældende medlemsstater kan tilføre merværdi til.
 Solidaritetsforanstaltninger efter ilandsætninger fra eftersøgnings- og
redningsaktioner
Den årlige rapport om migrationsstyring vil indeholde de kortsigtede prognoser, der forventes
for alle ruter efter ilandsætninger efter eftersøgnings- og redningsaktioner, og omhandle den
solidaritetsrespons, der vil være nødvendig for at afhjælpe behovet i de medlemsstater, hvori
der foretages ilandsætninger, i forbindelse med både omfordeling af ansøgere, der ikke er
omfattet af grænseproceduren, og medlemsstaternes kapacitetsbehov. Rapporten vil også
angive de enkelte medlemsstaters andel af de påkrævede solidaritetsforanstaltninger og det
samlede antal tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af foranstaltningerne. Andre
medlemsstater oplyser derefter, hvilken type solidaritetsforanstaltning de agter at træffe, enten
ved omfordeling af ansøgere eller foranstaltninger med hensyn til kapacitetsstyrkelse eller den
eksterne dimension.
Hvis medlemsstaternes bidrag er tilstrækkelige, vedtager Kommissionen en
gennemførelsesretsakt, hvorved der oprettes en solidaritetspulje med det formål at yde støtte
til at imødegå de udfordringer, som de medlemsstater, hvori der foretages ilandsætninger, står
over for.
Hvis medlemsstaternes angivelser ikke er tilstrækkelige til at afhjælpe de behov, der er
påpeget i rapporten om migrationsstyring, vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt,
hvori de enkelte medlemsstaters andel fastsættes i overensstemmelse med fordelingsnøglen
for omfordeling. Hvis medlemsstaterne har oplyst, at de agter at træffe foranstaltninger med
hensyn til kapacitet eller den eksterne dimension, fastsætter Kommissionen disse
foranstaltninger i gennemførelsesretsakten. Hvis medlemsstaternes oplysninger om at træffe
foranstaltninger med hensyn til kapacitet eller den eksterne dimension udgør mere end 30 %
af det antal personer, der skal omfordeles, sørger Kommissionen imidlertid for, at
medlemsstaterne bidrager til omfordelingen med halvdelen af deres andel. I disse tilfælde kan
medlemsstaterne også vælge at bidrage ved hjælp af overtagelse af tilbagesendelser.
Kommissionen vil i løbet af det året, hvor ilandsætningerne finder sted, benytte puljen og
udarbejde lister med henblik på fordeling af de personer, der skal omfordeles til de bidragende
medlemsstater, for hver ilandsætning eller gruppe af ilandsætninger. Hvis der er risiko for, at
solidaritetspuljerne ikke er tilstrækkelige på grund af et stigende antal ilandsætninger, vil
Kommissionen ændre gennemførelsesretsakten og således øge mængden af planlagte
foranstaltninger til omfordeling for den eller de pågældende solidaritetsmodtagende
medlemsstater, som bør begrænses til 50 % af det antal, der er fastsat i
gennemførelsesretsakterne. Hvis en medlemsstat, hvori der foretages ilandsætninger, risikerer
at blive udsat for migrationspres, kan dens solidaritetspulje desuden anvendes til hurtigt at
omfordele personer, indtil gennemførelsesretsakterne til håndtering af sådanne situationer
med migrationspres vedtages. Puljer for andre medlemsstater hvori der foretages
ilandsætninger, kan også anvendes til dette formål, så længe dette ikke risikerer at hæmme
anvendelsen af deres puljers.
DA 21 DA
Hvis det i rapporten om migrationsstyring konstateres, at en medlemsstat har særlige
udfordringer som følge af tilstedeværelsen på sit område af tredjelandsstatsborgere, der er
ansøgere om international beskyttelse og er sårbare, kan solidaritetspuljen også anvendes til
hurtigt at omfordele disse personer, uanset hvordan de har passeret de ydre grænser.
Solidaritetspligt i forbindelse med migrationspres
Vurdering af migrationspres og solidaritetsrespons
Hvis en medlemsstat har meddelt Kommissionen, at den er eller risikerer at blive udsat for
migrationspres som følge af et stort antal indkommende antal personer, også hvis disse
personer ankommer som følge af eftersøgnings- og redningsaktioner, vil Kommissionen
foretage en vurdering under hensyntagen til den særlige situation i medlemsstaten på grundlag
af en række kriterier og de foreliggende oplysninger, herunder oplysninger der er indsamlet i
forbindelse med planen for beredskab og krisestyring på migrationsområdet. Hvis det i
vurderingen fastslås, at en medlemsstat er udsat for migrationspres, vil medlemsstatens
overordnede behov, og hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at rette op på situationen,
også blive afdækket, og alle de andre medlemsstater vil skulle bidrage ved hjælp af
foranstaltninger til omfordeling eller overtagelse af tilbagesendelser eller en kombination af
sådanne foranstaltninger. Hvis en medlemsstat selv er en solidaritetsmodtagende medlemsstat,
er den ikke forpligtet til at bidrage til solidaritet. Medlemsstaterne skal oplyse, hvilken type
bidrag de vil yde i deres solidaritetsresponsplaner, som sendes til Kommissionen.
Hvis rapporten om migrationspres viser, at der er behov for andre solidaritetsforanstaltninger
med henblik på at styrke kapaciteten på området for asyl, modtagelse eller tilbagesendelse
eller for foranstaltninger i forbindelse med den eksterne dimension med henblik på at imødegå
migrationsstrømme, kan de bidragende medlemsstater desuden anføre sådanne
foranstaltninger i deres solidaritetsresponsplaner i stedet for omfordeling eller overtagelse af
tilbagesendelser. Disse foranstaltninger kan være udformet forskelligt, fra hjælp til oprettelse
af forbedret modtagelseskapacitet, herunder infrastruktur eller andre systemer, til forbedring
af modtagelsesforholdene for asylansøgere. De kan også omfatte finansiering til håndtering af
asyl- og migrationssituationen i et specifikt tredjeland, der særligt genererer
migrationsstrømme til en medlemsstat. På tilbagesendelsesområdet kan foranstaltningerne
f.eks. omfatte finansiel eller anden bistand med fokus på infrastruktur og faciliteter, der kan
være nødvendige for at forbedre håndhævelsen af tilbagesendelser, eller levering af materiel
eller transportmidler til gennemførelse af operationer. Hvis Kommissionen vurderer, at
foranstaltningerne står i et rimeligt forhold til en medlemsstats andel og er i overensstemmelse
med de mål, der er fastsat i Asyl- og Migrationsfonden, vil disse bidrag blive specificeret i
gennemførelsesretsakten.
Hvis medlemsstaternes oplysninger om foranstaltninger med hensyn til kapacitet eller den
eksterne dimension udgør mere end 30 % af det antal personer, der skal omfordeles, eller som
er omfattet af overtagelser af tilbagesendelser, sørger Kommissionen imidlertid for, at
medlemsstaterne bidrager til disse foranstaltninger med halvdelen af deres andel.
En medlemsstat kan også anmode om en reduktion af sin andel, hvis den kan påvise, at den i
løbet af de sidste fem år har været ansvarlig for dobbelt så mange ansøgninger om
international beskyttelse som gennemsnittet for Unionen pr. indbygger, og kan således
anmode om en reduktion på 10 % af sin andel. Reduktionen fordeles herefter forholdsmæssigt
mellem de øvrige medlemsstater.
Kommissionens gennemførelsesretsakter om solidaritetsforanstaltninger
DA 22 DA
Senest to uger efter indgivelsen af solidaritetsresponsplanerne vedtager Kommissionen en
gennemførelsesretsakt om de solidaritetsforanstaltninger, der skal træffes af medlemsstaterne
til fordel for den medlemsstat, der er udsat for migrationspres.
I gennemførelsesretsakten fastsættes det samlede antal personer, der skal omfordeles og/eller
være genstand for overtagelser af tilbagesendelser, idet der tages hensyn til den
solidaritetsmodtagende medlemsstats kapacitet og behov på området asyl og tilbagesendelse,
som er konstateret i vurderingen, og den enkelte medlemsstats andel specificeres på grundlag
af en fordelingsnøgle, der er tilpasset i overensstemmelse med anmodningerne fra de
medlemsstater, der har påvist, at de er berettiget til en reduktion. I gennemførelsesretsakten
fastsættes også foranstaltninger med hensyn til kapacitetsopbygning, operationel støtte eller
foranstaltninger vedrørende den eksterne dimension, som skal træffes af en bidragende
medlemsstat i stedet for omfordeling eller overtagelse af tilbagesendelser.
Gennemførelsesretsakten vedtages i henhold til artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011,
hvorved Kommissionen i behørigt begrundede særligt hastende tilfælde som følge af et
migrationspres i en bidragydende medlemsstat har beføjelse til at vedtage
gennemførelsesretsakter, der straks finder anvendelse, og som er gældende i en periode på
højst et år.
 Almindelige bestemmelser om solidaritet
Solidaritetsforum
I tilfælde af migrationspres, hvor de solidaritetsbidrag, som medlemsstaterne har anført i deres
solidaritetsresponsplaner, ikke svarer til de behov, der er konstateret i planen af vurderingen
af migrationspresset, indkalder Kommissionen solidaritetsforummet, hvor medlemsstaterne
for mulighed for at justere kategorien af bidrag i deres solidaritetsresponsplaner.
Hvis de planlagte solidaritetsbidrag ikke er tilstrækkelige til at sikre, at solidaritetsstøtten i
forbindelse med ilandsætning efter eftersøgnings- og redningsaktioner fungerer effektivt,
indkalder Kommissionen solidaritetsforummet, inden den vedtager den yderligere
gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i den artikel.
Andre former for solidaritet
En medlemsstat kan til enhver tid anmode om frivillig solidaritetsstøtte fra andre
medlemsstater. Enhver medlemsstat kan yde frivillige bidrag til fordel for denne medlemsstat,
blandt andet i form af omfordeling af ansøgere om international beskyttelse, der er omfattet af
grænseproceduren, jf. forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer], eller
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Medlemsstaterne kan også på frivillig basis yde
bidrag med henblik på at styrke medlemsstaternes kapacitet på området asyl, modtagelse og
tilbagesendelse og vedrørende den eksterne dimension. De medlemsstater, der har bidraget
eller har planer om at bidrage med solidaritetsforanstaltninger, giver Kommissionen
meddelelse herom ved at indsende en solidaritetsstøtteplan, som er knyttet som bilag til dette
forslag. Hvis de frivillige bidrag svarer til de foranstaltninger, der er fastsat i en
gennemførelsesretsakt om migrationspres, trækkes medlemsstatens bidragsniveau fra den
andel, der er anført i gennemførelsesretsakten.
Omfordelingsprocedure
DA 23 DA
I den foreslåede forordning fastsættes de procedurer, der skal følges før og efter en
omfordeling, og forpligtelserne for både den solidaritetsmodtagende medlemsstat og den
medlemsstat, hvortil der sker omfordeling. De forpligtelser, der påhviler den
solidaritetsmodtagende medlemsstat, omfatter bestemmelser om identifikation og registrering
af personer med henblik på omfordeling og en forpligtelse til at sikre, at den pågældende
person ikke udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller den offentlige orden. Hvis den
ansvarsoverdragende medlemsstat konkluderer, at den pågældende person udgør en sådan
trussel, må vedkommende ikke omfordeles. Hvis den person, der skal omfordeles, er ansøger,
skal den solidaritetsmodtagende medlemsstat, inden omfordelingsproceduren indledes, også
først fastslå, at den ikke selv er ansvarlig i henhold til de kriterier, der er knyttet til
familiesammenføring eller ophold/visum, da den pågældende person vil have en stærk
tilknytning til den solidaritetsmodtagende medlemsstat og ikke bør omfordeles. De
forpligtelser, der påhviler den medlemsstat, hvortil der sker omfordeling, omfatter
forpligtelsen til at omfordele en person, som ikke udgør en trussel mod den nationale
sikkerhed eller den offentlige orden, og, hvis personen er ansøger, at gennemføre proceduren
for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, hvis dette ikke er gjort i den
solidaritetsmodtagende medlemsstat. Hvis den pågældende person nyder international
beskyttelse, skal den medlemsstat, hvortil der sker omfordeling, automatisk tildele den status,
som den solidaritetsmodtagende medlemsstat har tildelt, for at sikre, at vedkommende bevarer
sin status og tilsvarende rettigheder, selv om vedkommende overføres til en anden
medlemsstat.
Procedure for overtagelse af tilbagesendelser
En medlemsstat, der forpligter sig til at overtage tilbagesendelser, skal samarbejde og
koordinere tæt med den solidaritetsmodtagende medlemsstat med henblik på at fastlægge de
specifikke støtteforanstaltninger, der er nødvendige for at tilbagesende individuelt
identificerede tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold fra den solidaritetsmodtagende
medlemsstats område. På grundlag af koordineringen mellem de berørte medlemsstater
træffer den medlemsstat, der har overtaget tilbagesendelsen, de nødvendige foranstaltninger
med henblik på at lette og sikre en vellykket gennemførelse af tilbagesendelsesproceduren,
f.eks. ved at yde støtte til frivillig tilbagevenden og reintegration, lede eller støtte den politiske
dialog med specifikke tredjelande, sørge for gyldige rejsedokumenter eller tilrettelægge det
praktiske i forbindelse med tilbagesendelsen, som f.eks. charter- eller ruteflyvninger. På dette
stadie er det stadig den solidaritetsmodtagende medlemsstat, der er ansvarlig for at
gennemføre tilbagesendelsesprocedurerne (f.eks. udstedelse af afgørelsen om tilbagesendelse
og klager) for de berørte personer, og denne skal anvende tilbagesendelsesdirektivet.
De medlemsstater, der overtager tilbagesendelser, skal gennemføre støtteforanstaltningerne i
en på forhånd fastsat periode på otte måneder. Perioden løber fra den dag, hvor
Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt om solidaritet i forbindelse med
migrationspres. Hvis de tredjelandsstatsborgere, hvis tilbagesendelse er blevet overtaget,
endnu ikke er omfattet af en afgørelse om tilbagesendelse, når gennemførelsesretsakten
vedtages, vil perioden blive regnet fra det tidspunkt, hvor afgørelserne om tilbagesendelse
udstedes, eller, hvis de pågældende tredjelandsstatsborgere uden held har ansøgt om asyl og
derfor har modtaget afgørelser om tilbagesendelse, fra det tidspunkt, hvor de ikke længere har
opholdsret.
Hvis en tilbagesendelse ikke er gennemført ved udløbet af perioden på otte måneder på trods
af de berørte medlemsstaters fælles indsats, overføres tredjelandsstatsborgeren blive til
området for den medlemsstat, der har overtaget ansvaret for tilbagesendelsen. Med henblik
herpå vil den procedure, der er beskrevet i det foregående afsnit, finde tilsvarende anvendelse.
DA 24 DA
 Finansiel støtte
Forslaget indeholder finansielle incitamenter til omfordeling. Der ydes et finansielt bidrag på
10 000 EUR pr. omfordelt person (også efter overtagelser af tilbagesendelser, hvis
tilbagesendelsen ikke er gennemført). Det finansielle bidrag udgør 12 000 EUR, hvis den
person, der omfordeles, er en uledsaget mindreårig. Derudover ydes der et finansielt bidrag på
500 EUR til at dække overførselsomkostningerne for personer i forbindelse med en
omfordeling og de procedurer, der er fastsat i denne forordning.
 Ændring af andre retsakter
Forslaget omfatter en ændring af forordning (EU) XXX/XXX [Asyl- og Migrationsfonden]
med henblik på at indføre de finansielle bestemmelser, der ligger til grund for den foreslåede
forordning.
Forslaget omfatter også en ændring af direktiv 2003/109/EF (direktivet om fastboende
udlændinge). For personer, der har behov for beskyttelse, vil udsigten til at opnå status som
fastboende udlænding i en kortere periode være et vigtigt bidrag til at gøre det lettere for
personer med international beskyttelse fuldt ud og hurtigt at integrere sig i
bopælsmedlemsstaten. Personer med international beskyttelse, bør kunne opnå status som
fastboende udlænding i den medlemsstat, der har tildelt dem international beskyttelse, efter tre
års lovligt og uafbrudt ophold i den pågældende medlemsstat, samtidig med at det sikres, at
personer med international beskyttelse for så vidt angår andre betingelser for at opnå denne
status underlægges de samme betingelser som andre tredjelandsstatsborgere.
5.3. Strømlining af proceduren til afgørelse af ansvar og forbedring af dens
effektivitet
Med henblik på at sikre, at proceduren for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig
for at behandle en ansøgning om international beskyttelse, fungerer gnidningsfrit, og på en
stabil måde at sikre, at den opfylder sit formål om at give asylansøgere hurtig adgang til at få
behandlet deres ansøgning og om at beskytte dem, der har brug herfor, samt at modvirke
ulovlige bevægelser, foreslås en række ændringer af systemet, bl.a. at:
 Asylansøgere er forpligtet til at ansøge i enten den medlemsstat, hvori vedkommende
først indrejste på irregulær vis, eller, i tilfælde af lovligt ophold, i den pågældende
medlemsstat, som foreslået i 2016. Ansøgeren pålægges at være til stede i
medlemsstaten under afgørelsesproceduren og i den ansvarlige medlemsstat efter
afgørelsen. Formålet er at sikre en velordnet styring af migrantstrømme, gøre det lettere
at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen,
og derved give hurtigere adgang til proceduren for tildeling af international beskyttelse
samt forhindre ulovlige bevægelser. Med denne ændring tydeliggøres det, at en ansøger
hverken har ret til at vælge, hvilken medlemsstat ansøgningen skal indgives i, eller
hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen. Hvis ansøgeren
ikke opfylder denne forpligtelse, har vedkommende kun ret til materielle
modtagelsesforhold det sted, hvor han eller hun er pålagt at opholde sig
 Personer, der indrømmes øjeblikkelig beskyttelse i henhold til forordning (EU)
XXX/XXX [forordning om krisesituationer og force majeure på asyl- og
migrationsområdet], er omfattet af definitionen af ansøger for at sikre, at den
medlemsstat, der har tildelt denne beskyttelsesstatus, fortsat er forpligtet til at afgøre,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen, selv om
ansøgningen er under behandling (suspenderet), og overholde de kriterier og
mekanismer, der er fastsat i denne forordning. Hvis det afgøres, at en anden
medlemsstat er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen, bør den øjeblikkelige
DA 25 DA
beskyttelse ophøre, når overførslen er gennemført. Hvis den pågældende person flytter
til en anden medlemsstat og ansøger om international beskyttelse dér, vil den
ansvarlige medlemsstat også være forpligtet til at tilbagetage vedkommende i henhold
til de procedurer, der er fastsat i denne forordning
 Som foreslået i 2016 indføres der ved forordningen en pligt for medlemsstaterne til
inden anvendelse af kriterierne for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig
for at behandle ansøgningen, at sikre sig, at den pågældende person ikke udgør en
trussel mod den nationale sikkerhed eller den offentlige orden i en medlemsstat, inden
der foretages en overførsel. Forpligtelsen gælder for alle personer, der er omfattet af de
procedurer, der er fastsat i forordningen, selv om den pågældende person ikke er blevet
underkastet en screening eller af andre årsager ikke har været igennem en
sikkerhedskontrol. Det påhviler den første medlemsstat, hvori ansøgningen blev
registreret, at vurdere, om der er rimelig grund til at antage, at ansøgeren udgør en
trussel mod den nationale sikkerhed eller den offentlige orden i en medlemsstat, før
ansvarskriterierne anvendes. Hvis vurderingen viser, at ansøgeren udgør en
sikkerhedstrussel, bliver denne medlemsstat ansvarlig for at behandle ansøgningen.
Hvis det fastslås, at den pågældende person udgør en sikkerhedstrussel, efter at
ansvaret allerede er fastslået, kan overførslen finde sted, forudsat at den specifikke
bestemmelse vedrørende udveksling af sikringsrelevante oplysninger overholdes
 Kravet om ansøgernes samarbejde styrkes for at sikre, at myndighederne har alle de
oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, og
om ansøgeren er berettiget til international beskyttelse, samt for at forhindre omgåelse
af reglerne, navnlig forsvinden. I forordningen fastsættes forholdsmæssige forpligtelser
for ansøgeren, hvad angår rettidig fremlæggelse af alle de elementer og oplysninger,
der er relevante for at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, og også for så vidt
angår samarbejdet med medlemsstaternes kompetente myndigheder. Det anføres også
udtrykkeligt, at ansøgeren har pligt til at opholde sig og stå til rådighed for
myndighederne i den pågældende medlemsstat og respektere afgørelsen om overførsel.
Manglende opfyldelse af de retlige forpligtelser, der er fastsat i forordningen, vil have
forholdsmæssige proceduremæssige konsekvenser, såsom at der ikke tages hensyn til
oplysninger, der uden grund er indgivet for sent
 Omfanget af de oplysninger, som ansøgeren skal fremlægge, udvides med
forordningen. Den personlige samtale har til formål at lette processen med at afgøre,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig, ved at bidrage til indsamlingen af alle
nødvendige oplysninger. Den bør dog ikke føre til en forsinkelse af proceduren, hvis
ansøgeren er forsvundet, eller hvis der allerede er fremlagt tilstrækkelige oplysninger
 Reglen om, at kriterierne fastsættes på grundlag af situationen på det tidspunkt, hvor
ansøgningen først blev registreret i en medlemsstat, gælder for alle kriterier, også
kriterierne vedrørende familiemedlemmer og mindreårige. Fastsættelsen af en præcis
frist for fremlæggelse af de relevante oplysninger vil gøre det muligt hurtigt at foretage
en vurdering og træffe afgørelse
 I forordningen bevares den udvidede definition af familiemedlemmer, der blev
foreslået i 2016, på to måder: 1) ved at medtage ansøgerens søskende og 2) ved at
medtage familierelationer, der blev dannet, efter at ansøgeren forlod sit
oprindelsesland, men inden indrejse i medlemsstatens område. Søskende udgør en
snæver, men vigtig, kategori hvor det er muligt og temmelig let at bevise og kontrollere
familierelationen, og derved er et potentielt misbrug begrænset. Udvidelsen af
forordningen til at omfatte familierelationer, der er dannet under transit, afspejler de
seneste fænomener i forbindelse med migration, som f.eks. at mange opholder sig
længe uden for deres oprindelsesland, inden de ankommer til EU, f.eks. i
DA 26 DA
flygtningelejre. Formålet med disse målrettede udvidelser af definitionen af familie er
at afdække en betydningsfuld forbindelse mellem den pågældende person og den
ansvarlige medlemsstat, idet der også tages hensyn til de videre følger for de berørte
familier. Der forventes derfor også en mindsket risiko for, at de personer, der er
omfattet af de udvidede regler, indgår i ulovlige bevægelser eller forsvinder
 Reglerne om, hvilken dokumentation der er nødvendig for at fastlægge et ansvar, gøres
mere fleksible, navnlig for at fremme en effektiv familiesammenføring. Reglerne
præciserer, at det ikke er nødvendigt med et formelt bevis såsom originale dokumenter
og DNA-test i de tilfælde, hvor indicierne er sammenhængende, kan efterprøves og er
tilstrækkeligt detaljerede til, at der kan fastlægges et ansvar
 Der foreslås en række ændringer for at strømline og styrke ansvarskriterierne i
artikel 19, 21 og 22. Med henblik på at øge stabiliteten af systemet er ansvarskriterierne
for visa og opholdstilladelser i artikel 19 præciseret, og deres anvendelse udvidet til tre
år. Ligeledes er bestemmelsen om ansvarsophør efter tolv måneder efter ulovlig
indrejse i artikel 21 udvidet til tre år, og bestemmelsen om ulovligt ophold er fjernet, da
den viste sig at være kompliceret at anvende i praksis på grund af vanskeligheder ved
at skulle fremlægge de nødvendige beviser. Hvad angår kriteriet om visumfri indrejse
fjernes også undtagelsen vedrørende efterfølgende indrejse i en medlemsstat, hvori
ansøgeren er fritaget for visumpligt, hvilket er i overensstemmelse med den tilgang, at
det principielt er den medlemsstat, som ansøgeren først indrejste i, der er ansvarlig, og
gøres med henblik på at forhindre ulovlige bevægelser efter indrejse
 Der tilføjes et nyt kriterie om besiddelse af et eksamensbevis eller et
kvalifikationsbevis udstedt af en uddannelsesinstitution, der er oprettet af en
medlemsstat, med henblik på at sikre, at en ansøger kan få sin ansøgning behandlet af
en medlemsstat, til hvilken vedkommende har en betydningsfuld forbindelse. Et sådant
eksamens- eller kvalifikationsbevis skal som minimum dokumentere en uddannelse på
sekundærtrinnet, der svarer til niveau 2 i den internationale standardklassifikation for
skolevæsenet, og som administreres af en uddannelsesinstitution eller videregående
uddannelsesinstitution som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2016/80135
i overensstemmelse med national ret eller administrativ praksis i
medlemsstaterne
 Der fastsættes kortere frister for forskellige faser af proceduren for at fremskynde
proceduren for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, og derved give
ansøgerne hurtigere adgang til asylproceduren. Dette vedrører fristerne for at
fremsende og besvare anmodninger om overtagelse, med undtagelse af uledsagede
mindreårige, for at fremlægge en meddelelse om tilbagetagelse og for at træffe
afgørelse om overførsel
 Fristernes udløb vil kun i visse tilfælde medføre, at ansvaret overdrages fra en
medlemsstat til en anden. Overdragelse af ansvar synes at have været med til at fremme
omgåelse af reglerne og obstruktion af proceduren. De regler, der kan føre til
ansvarsoverdragelse, når fristen for fremsendelse af en meddelelse om tilbagetagelse er
udløbet, er derfor fjernet, ligesom de regler, der kan føre til ansvarsophører eller -
overdragelse som følge af ansøgerens adfærd, også er fjernet. Hvis ansøgeren
forsvinder fra en medlemsstat for at unddrage sig overførsel til den ansvarlige
medlemsstat, vil den overførende medlemsstat kunne anvende den resterende tid inden
35
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 af 11. maj 2016 om betingelserne for
tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste,
elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse (EUT L 132 af
21.5.2016, s. 21).
DA 27 DA
for fristen på seks måneder til at gennemføre overførslen fra det tidspunkt, hvor
ansøgeren igen er tilgængelig for myndighederne
 Anmodninger om tilbagetagelse omdannes til simple meddelelser om tilbagetagelse
som foreslået i 2016, da den ansvarlige medlemsstat vil fremgå af resultatet i Eurodac.
Den meddelte medlemsstat har da mulighed for hurtigt at gøre indsigelse mod
meddelelsen med den begrundelse, at de begrænsede regler for overdragelse og ophør
af ansvaret finder anvendelse, dvs. at en anden medlemsstat ikke har overført den
pågældende person til den ansvarlige medlemsstat i tide eller har anvendt den
diskretionære klausul, eller at den pågældende person har forladt medlemsstaternes
område i overensstemmelse med en afgørelse om tilbagesendelse. Dette vil udgøre et
vigtigt redskab til at forhindre ulovlige bevægelser i lyset af det forhold, at der i
øjeblikket er langt flere anmodninger om tilbagetagelse end om overtagelse
 Den ansvarlige medlemsstat forpligtes til at tilbagetage en person med international
beskyttelse eller en person, som er genbosat, og som har indgivet en ansøgning eller
opholder sig på irregulær vis i en anden medlemsstat. Denne forpligtelse vil give
medlemsstaterne de nødvendige retlige redskaber til at gennemføre overførsler, hvilket
er vigtigt for at begrænse ulovlige bevægelser
 Reglerne om retsmidler tilpasses for i væsentlig grad at fremskynde og harmonisere
proceduren for prøvelse af afgørelser. Ud over at præcisere ansøgerens ret til at anmode
om opsættende virkning af en afgørelse om overførsel under en klage eller en prøvelse
fastsætter forslaget en særlig kort frist for domstolene til at træffe sådanne afgørelser.
 Forligsproceduren som en mekanisme til bilæggelse af tvister, som formelt ikke er
blevet anvendt, siden der blev fastsat bestemmelser herom i Dublinkonventionen fra
1990 (selv om det var i en lidt anderledes form), ændres for at gøre den mere effektiv
og let at anvende.
 Formålene med den nuværende procedure for tidlig varsling og beredskab overtages af
Den Europæiske Unions nye asylagentur, jf. kapitel 5 om overvågning og vurdering og
kapitel 6 om operationel og teknisk bistand i forslaget om Den Europæiske Unions
Asylagentur. Fjernelsen af mekanismen som foreslået i 2016 bibeholdes således i
forordningen.
 Der oprettes et netværk af ansvarlige enheder, der støttes af Den Europæiske Unions
Asylagentur, med henblik på at øge det praktiske samarbejde og udvekslingen af
oplysninger om alle forhold vedrørende anvendelsen af forordningen, herunder
udarbejdelse af praktiske redskaber og vejledning
 Det præciseres, at det for så vidt angår uledsagede mindreårige er den medlemsstat,
hvori den mindreårige først indgiver sin ansøgning om international beskyttelse, der er
den ansvarlig, medmindre det påvises, at dette ikke er i den mindreåriges tarv. Denne
regel gør det muligt hurtigt at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, og således
sikre hurtig adgang til proceduren for denne sårbare gruppe af ansøgere, også i lyset af
de kortere frister, der foreslås.
 Bestemmelsen om garantier for uledsagede mindreårige tilpasses for at gøre
vurderingen af, hvad der er i den mindreåriges tarv, mere effektiv. Inden overførsel af
en uledsaget mindreårig til en anden medlemsstat skal den overførende medlemsstat
således sikre, at den anden medlemsstat straks træffer de nødvendige foranstaltninger
inden for rammerne af forordningen om asylprocedurer og direktivet om
modtagelsesforhold. Det fastsættes også, at kvalificeret personale forud for alle
afgørelser om overførsel af en uledsaget mindreårig hurtigt skal foretage en vurdering
af, hvad der er i den pågældendes tarv.
DA 28 DA
2020/0279 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om asylforvaltning og migrationsstyring og om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF
og forslaget til forordning (EU) XXX/XXX [Asyl- og Migrationsfonden]
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 78,
stk. 2, litra e), og artikel 79, stk. 2, litra a), b) og c),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg36
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget37
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Unionen udgør et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og bør sikre, at der
ikke foretages personkontrol ved de indre grænser, og udstikke rammerne for en fælles
politik for asyl, indvandring og forvaltning af Unionens ydre grænser, som er baseret
på solidaritet mellem medlemsstaterne, og som er retfærdig over for
tredjelandsstatsborgere.
(2) Med henblik herpå er det nødvendigt med en samlet tilgang, som bør forene politikken
på områderne asylforvaltning og migrationsstyring samt forbindelserne med
tredjelande, med det formål at skabe større gensidig tillid mellem medlemsstaterne,
idet det erkendes, at anvendeligheden af en sådan tilgang afhænger af alle de
elementer, der i fællesskab og på integreret vis tages fat på.
(3) Denne forordning bør bidrage til en sådan samlet tilgang, ved, at der heri fastlægges en
fælles ramme for Unionens og medlemsstaternes indsats på området asylforvaltnings-
og migrationsstyringspolitikker, idet der arbejdes videre på princippet om solidaritet
og en rimelig ansvarsfordeling, jf. artikel 80 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF). Medlemsstaterne bør derfor som deres bidrag til den samlede
tilgang træffe alle nødvendige foranstaltninger for bl.a. at sikre adgang til international
beskyttelse og passende modtagelsesforhold for personer med behov for beskyttelse, at
muliggøre en effektiv anvendelse af reglerne for at afgøre, hvilken medlemsstat der er
36
EUT C , , s. .
37
EUT C , , s. .
DA 29 DA
ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, at
tilbagesende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, at forhindre irregulær
migration og ulovlige bevægelser mellem medlemsstaterne og at yde støtte til andre
medlemsstater i form af solidaritetsbidrag.
(4) Den fælles ramme bør samle forvaltningen af det fælles europæiske asylsystem og
forvaltningen af migrationspolitikken. Migrationspolitikken bør have til formål at sikre
en effektiv forvaltning af migrationsstrømmene, en retfærdig behandling af
tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i medlemsstaterne og forebyggelse af og
øgede foranstaltninger for at bekæmpe ulovlig migration og smugling af migranter.
(5) Der er brug for en fælles ramme for effektivt at tage fat på det stigende fænomen med,
at der ankommer blandede grupper af personer med behov for international beskyttelse
og personer, som ikke har behov herfor, og i erkendelse af, at udfordringen med
migranter, der ankommer på irregulær vis til Unionen, ikke bør løftes af de enkelte
medlemsstater alene, men af Unionen som helhed. For at sikre at medlemsstaterne har
de nødvendige redskaber til effektivt at håndtere denne udfordring foruden ansøgere
om international beskyttelse, bør irregulære migranter også være omfattet af denne
forordning. Anvendelsesområdet for denne forordning bør også omfatte personer med
international beskyttelse, genbosatte personer eller personer, der har fået indrejse, samt
personer, der indrømmes øjeblikkelig beskyttelse.
(6) For at tage hensyn til hele tilgangen på tværs af ministerier og myndigheder og sikre
sammenhæng og effektivitet i forbindelse med de aktioner og foranstaltninger,
Unionen og dens medlemsstater, som handler inden for deres respektive beføjelser,
træffer, er der behov for at udforme en integreret politik på området asylforvaltning og
migrationsstyring, som omfatter både de interne og eksterne elementer heraf, og som
er en del af den samlede tilgang.
(7) Medlemsstaterne bør have tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer og
tilstrækkelig infrastruktur til effektivt at gennemføre asylforvaltnings- og
migrationsstyringspolitikker og bør sikre en passende koordinering mellem de
relevante nationale myndigheder såvel som med de øvrige medlemsstaters nationale
myndigheder.
(8) Kommissionen bør i sin strategiske tilgang vedtage en europæisk strategi for
asylforvaltning og migrationsstyring med henblik på at gennemføre asylforvaltnings-
og migrationsstyringspolitikken. Strategien bør baseres på relevante rapporter og
analyser, der udarbejdes af EU-agenturerne, og på medlemsstaternes nationale
strategier.
(9) Medlemsstaternes nationale strategier bør omfatte oplysninger om
beredskabsplanlægning og om gennemførelse af principperne om integreret
politikudformning og om solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling i denne forordning
og de retlige forpligtelser, der følger heraf på nationalt plan.
(10) For at sikre at der indføres et effektivt overvågningssystem til at sikre anvendelsen af
gældende EU-ret på asylområdet, bør der i disse strategier tages hensyn til resultaterne
af den overvågning, der foretages af Den Europæiske Unions Asylagentur og Frontex,
og af den evaluering, der foretages i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013,
samt de evalueringer, der foretages i henhold til artikel 7 i forordning (EU) XXX/XXX
[forordningen om screening].
(11) I betragtning af betydningen af at sikre at Unionen er forberedt og i stand til at tilpasse
sig til udviklingen og en ny situation med hensyn til asylforvaltning og
DA 30 DA
migrationsstyring, bør Kommissionen hvert år fremlægge en rapport om
migrationsstyring, hvori den beskriver, hvordan situationen på migrationsområdet
forventes at ville udvikle sig, og hvor forberedte Unionen og medlemsstaterne er til at
reagere herpå og tilpasse sig hertil. Rapporten bør også indeholde resultaterne af den
overvågning, der er planlagt i de nationale strategier, og bør indeholde forslag til
forbedringer, når der er åbenbare svagheder.
(12) For at sikre at de nødvendige redskaber er på plads til at bistå medlemsstaterne med at
håndtere de udfordringer, der kan opstå som følge af tilstedeværelsen på deres område
af tredjelandsstatsborgere, der er sårbare ansøgere om international beskyttelse, uanset
hvordan de har passeret de ydre grænser, bør det i rapporten også anføres, hvorvidt de
nævnte medlemsstater står over for sådanne udfordringer. Disse medlemsstater bør
også kunne forlade sig på, at "solidaritetspuljen" vil blive anvendt med henblik på at
omfordele sårbare personer.
(13) Med henblik på en effektiv gennemførelse af den fælles ramme og for at afdække
mangler, imødegå udfordringer og forhindre, at der opbygges et migrationspres, bør
Kommissionen overvåge og regelmæssigt aflægge rapport om migrationssituationen.
(14) En effektiv tilbagesendelsespolitik er et væsentligt element i et velfungerende system
for Unionens asylforvaltning og migrationsstyring, hvor de personer, som ikke har ret
til at opholde sig på Unionens område, tilbagesendes. Da en betydelig del af
ansøgningerne om international beskyttelse kan betragtes som grundløse, er det
nødvendigt at gøre tilbagesendelsespolitikken mere effektiv. Ved at gøre
tilbagesendelserne mere effektive og mindske hullerne mellem asyl- og
tilbagesendelsesprocedurerne vil presset på asylsystemet falde, hvilket gør det lettere
at anvende reglerne om afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at
behandle disse ansøgninger, samt bidrage til at sikre en effektiv adgang til
international beskyttelse for personer med behov herfor.
(15) For at styrke samarbejdet med tredjelande om tilbagesendelse og tilbagetagelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold er det nødvendigt at udvikle en ny
mekanisme, som omfatter alle relevante EU-politikker og -redskaber, for derved at
forbedre koordineringen af de forskellige foranstaltninger inden for andre
politikområder end migration, som Unionen og medlemsstaterne kan træffe med
henblik herpå. Denne mekanisme bør bygge på den analyse, der foretages i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 810/201938
eller på grundlag af alle
andre tilgængelige oplysninger, og tage hensyn til Unionens overordnede forbindelser
med tredjelandet. Mekanismen bør desuden tjene til støtte for gennemførelsen af
overtagelse af tilbagesendelser.
(16) For at sikre en rimelig ansvarsfordeling og en ligelig fordeling af indsatsen mellem
medlemsstaterne bør der oprettes en solidaritetsmekanisme, der er effektiv, og som
sikrer, at ansøgerne har hurtig adgang til procedurerne for meddelelse af international
beskyttelse. En sådan mekanisme bør omfatte forskellige typer
solidaritetsforanstaltninger, være fleksibel og kunne tilpasses udviklingen i de
migrationsmæssige udfordringer, en medlemsstat står over for.
38
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks
for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).
DA 31 DA
(17) I lyset af behovet for at sikre at den solidaritetsmekanisme, der oprettes ved denne
forordning, fungerer gnidningsløst, bør der oprettes et solidaritetsforum bestående af
repræsentanter for alle medlemsstater, som Kommissionen indkalder til møde i.
(18) I lyset af de særlige forhold, der gør sig gældende ved ilandsætninger efter
eftersøgnings- og redningsaktioner, der udføres af medlemsstaterne eller private
organisationer, uanset om det sker efter instruks fra medlemsstaterne eller uafhængigt i
forbindelse med migration, bør denne forordning indeholde bestemmelser om en
særlig procedure, der finder anvendelse på personer, der ilandsættes efter sådanne
aktioner, uanset om der er et migrationspres eller ej.
(19) Da ilandsætninger efter eftersøgnings- og redningsaktioner på de forskellige
migrationsruter er en tilbagevendende realitet, bør den årlige rapport om
migrationsstyring indeholder kortsigtede prognoser for de ilandsætninger, der
forventes efter sådanne aktioner, og den solidaritetsrespons, der kræves for at bidrage
til at dække behovene i de medlemsstater, hvor der sker ilandsætninger.
Kommissionen bør vedtage en gennemførelsesretsakt om oprettelse af en pulje af
solidaritetsforanstaltninger ("solidaritetspulje") med henblik på at bistå den
medlemsstat, hvori der sker ilandsætninger, med at imødegå udfordringerne i
forbindelse hermed. Sådanne foranstaltninger bør omfatte ansøgere om international
beskyttelse, som ikke er omfattet af grænseproceduren, eller foranstaltninger
vedrørende styrkelse af kapaciteten på asyl-, modtagelse- og tilbagesendelsesområdet
eller operationel støtte eller foranstaltninger i forbindelse med den eksterne dimension.
(20) For at kunne reagere rettidigt på den særlige situation i kølvandet på ilandsætninger
efter eftersøgnings- og redningsaktioner bør Kommissionen med bistand fra EU-
agenturerne gøre det lettere hurtigt at omfordele ansøgere, der kan komme i
betragtning til international beskyttelse, og som ikke er omfattet af grænseproceduren.
Under koordinering af Kommissionen bør Den Europæiske Unions Asylagentur og
Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning udarbejde en liste over,
hvem der kan komme i betragtning til at blive omfordelt med angivelse af fordelingen
af disse personer mellem de bidragende medlemsstater.
(21) Ilandsatte personer bør fordeles forholdsmæssigt mellem medlemsstaterne.
(22) Hver medlemsstats samlede bidrag til solidaritetspuljen bør fastsættes på grundlag af
medlemsstaternes angivelser af de foranstaltninger, hvormed de ønsker at bidrage.
Hvis medlemsstaternes bidrag ikke er tilstrækkelige til at sikre en bæredygtig
solidaritetsrespons, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage en
gennemførelsesretsakt, hvori det samlede antal tredjelandsstatsborgere, der skal
omfattes af omfordeling, fastsættes, og hvori andelen af dette antal for hver
medlemsstat beregnes i henhold til en fordelingsnøgle baseret på befolkningens
størrelse i hver medlemsstat og medlemsstatens BNP. Hvis medlemsstaternes
angivelser med hensyn til at træffe foranstaltninger vedrørende kapacitet eller den
eksterne dimension vil medføre en diskrepans på mere end 30 % i forhold til det
samlede antal omfordelinger, der er angivet i rapporten om migrationsstyring, bør
Kommissionen have mulighed for at tilpasse disse medlemsstaters bidrag, idet de så
bør bidrage med halvdelen af den for dem beregnede andel ifølge fordelingsnøglen
enten ved omfordeling eller via overtagelse af tilbagesendelser, hvis det er det, de har
meddelt.
(23) For at sikre at der altid er støtteforanstaltninger til rådighed med henblik på at håndtere
den særlige situation med ilandsætninger efter eftersøgnings- og redningsaktioner, bør
Kommissionen, når antallet af ilandsætninger efter eftersøgnings- og redningsaktioner
DA 32 DA
har nået 80 % af solidaritetspuljerne for en eller flere af de solidaritetsmodtagende
medlemsstater, vedtage ændrede gennemførelsesretsakter med henblik på at forhøje
antallet af bidrag med 50 %.
(24) Solidaritetsmekanismen bør også anvendes i situationer med migrationspres på
navnlig de medlemsstater, som på grund af deres geografiske beliggenhed er udsat for
eller sandsynligvis vil blive udsat for migrationspres. Med henblik herpå bør
Kommissionen vedtage en rapport, hvori det afklares, om en medlemsstat er udsat for
migrationspres, og hvori der fastsættes foranstaltninger til støtte for den pågældende
medlemsstat med henblik på at håndtere migrationspresset.
(25) Ved vurderingen af, hvorvidt en medlemsstat er udsat for migrationspres eller ej, bør
Kommissionen på grundlag af en bred kvalitativ vurdering tage hensyn til en bred
vifte af faktorer, herunder antallet af asylansøgere, irregulære grænsepassager og
afgørelser om tilbagesendelse, der er truffet og fuldbyrdet, samt forbindelser med
relevante tredjelande. Solidaritetsresponsen bør tilrettelægges individuelt fra sag til sag
for at være skræddersyet til den pågældende medlemsstats behov.
(26) Kun personer, der har større sandsynlighed for at få ret til ophold i Unionen, bør
omfordeles. Anvendelsesområdet for omfordeling af ansøgere om international
beskyttelse bør derfor begrænses til dem, der ikke er omfattet af den grænseprocedure,
der er fastsat i forordning (EU) XXX/XXX [asylprocedureforordningen].
(27) Solidaritetsmekanismen bør omfatte foranstaltninger til fremme af en rimelig
ansvarsfordeling og en ligelig fordeling af indsatsen mellem medlemsstaterne også på
tilbagesendelsesområdet. Via overtagelse af tilbagesendelser bør en medlemsstat
forpligte sig til at støtte en medlemsstat, der er udsat for migrationspres, med at
gennemføre de nødvendige aktiviteter for at tilbagesende tredjelandsstatsborgere med
ulovligt ophold, idet den solidaritetsmodtagende medlemsstat fortsat er ansvarlig for at
gennemføre tilbagesendelsen, mens de pågældende personer opholder sig på dens
område. Hvis disse aktiviteter ikke har givet resultat efter 8 måneder, bør de
medlemsstater, der har overtaget tilbagesendelserne, overføre disse personer i
overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i denne forordning, og anvende
direktiv 2008/115/EF; hvis det er relevant, kan medlemsstaterne anerkende den
afgørelse om tilbagesendelse, som den solidaritetsmodtagende medlemsstat har truffet
i medfør af Rådets direktiv 2001/40/EF39
. Overtagelse af tilbagesendelser bør indgå
som en del af det fælles EU-system for tilbagesendelser, der også omfatter operationel
støtte, der ydes via Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, og
anvendelse af koordineringsmekanismen for at fremme et effektivt samarbejde med
tredjelande om tilbagesendelse og tilbagetagelse.
(28) Medlemsstaterne bør via udarbejdelsen af en solidaritetsresponsplan give meddelelse
om, hvilken type solidaritetsbidrag de vil yde. Hvis medlemsstaterne selv er
solidaritetsmodtagende medlemsstater, bør de ikke være forpligtet til at yde
solidaritetsbidrag til andre medlemsstater. Hvis en medlemsstat de foregående år har
haft en tung migrationsbyrde som følge af et stort antal ansøgninger om international
beskyttelse, bør det samtidig være muligt for den pågældende medlemsstat at anmode
om en reduktion af sin andel af solidaritetsbidraget til medlemsstater, der er udsat for
migrationspres, hvis dette bidrag består i omfordeling eller overtagelse af
39
Rådets direktiv 2001/40/EF af 28. maj 2001 om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af
tredjelandsstatsborgere (EFT L 149 af 2.6.2001, s. 34).
DA 33 DA
tilbagesendelser. Denne reduktion bør deles forholdsmæssigt mellem de øvrige
medlemsstater, der træffer sådanne foranstaltninger.
(29) Hvis der i rapporten om migrationsstyring konstateres et behov i en medlemsstat, der
er udsat for migrationspres, med hensyn til kapacitetsforanstaltninger vedrørende asyl,
modtagelse og tilbagesendelse eller i forbindelse med den eksterne dimension, bør de
bidragydende medlemsstater have mulighed for at bidrage til at dække dette behov i
stedet for at bidrage med omfordeling eller overtagelse af tilbagesendelser. For at sikre
at sådanne bidrag står i rimeligt forhold til den bidragydende medlemsstats andel, bør
Kommissionen have mulighed for at øge eller mindske disse bidrag i
gennemførelsesretsakten. Hvis medlemsstaternes angivelser med hensyn til at træffe
foranstaltninger vedrørende kapacitet eller den eksterne dimension vil medføre en
diskrepans på mere end 30 % i forhold til det krævede antal personer, der skal
omfordeles eller være omfattet af overtagelse af tilbagesendelse, bør Kommissionen
have mulighed for at tilpasse disse medlemsstaters bidrag, således at det sikres, at de
bidrager med halvdelen af deres andel til omfordeling eller overtagelse af
tilbagetagelse.
(30) For at sikre en omfattende og effektiv solidaritetsrespons og skabe klarhed for de
medlemsstater, der modtager støtte, bør Kommissionen vedtage en
gennemførelsesretsakt, hvori de bidrag, hver enkelt medlemsstat skal yde, specificeres.
Disse bidrag bør altid baseres på den type bidrag, den berørte medlemsstat har anført i
solidaritetsresponsplanen, undtagen hvis medlemsstaten ikke har fremlagt en sådan. I
sådanne tilfælde bør Kommissionen beslutte, hvilke foranstaltninger der skal
fastsættes for den pågældende medlemsstat i gennemførelsesretsakten.
(31) Der bør som referencepunkt for anvendelsen af solidaritetsmekanismen anvendes en
fordelingsnøgle baseret på størrelsen af medlemsstaternes befolkning og økonomi,
som gør det muligt at fastsætte hver medlemsstats samlede bidrag.
(32) En medlemsstat bør på eget initiativ eller på anmodning af en anden medlemsstat
kunne træffe andre solidaritetsforanstaltninger på frivilligt grundlag for at bistå
medlemsstaten med at håndtere migrationssituationen eller forhindre migrationspres.
Disse bidrag bør omfatte foranstaltninger, der har til formål at styrke kapaciteten i den
medlemsstat, der er under pres, eller reagere på migrationstendenser, gennem
samarbejde med tredjelande. Derudover bør sådanne solidaritetsforanstaltninger
omfatte omfordeling af tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af grænseproceduren,
og tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Hvis medlemsstaterne yder frivillige
bidrag i form af omfordeling eller overtagelse af tilbagesendelser, bør der for at
tilskynde til frivilligt at udvise solidaritet tages hensyn til disse bidrag i den
gennemførelsesretsakt, der vedtages i situationer med migrationspres.
(33) Det fælles europæiske asylsystem er gradvist blevet opbygget som et fælles område
for beskyttelse, der bygger på en fuldstændig og inklusiv anvendelse af
Genèvekonventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling som suppleret ved
New York-protokollen af 31. januar 1967 ("Genèvekonventionen"), hvorved det i
overensstemmelse med princippet om non-refoulement sikres, at ingen sendes tilbage
til forfølgelse. I denne henseende, og uden at dette berører kriterierne i denne
forordning til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, betragtes
medlemsstaterne, som alle efterlever princippet om non-refoulement, som sikre lande
for tredjelandsstatsborgere.
(34) Det er hensigtsmæssigt at medtage en klar og brugbar metode til afgørelse af, hvilken
medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international
DA 34 DA
beskyttelse, i det fælles europæiske asylsystem40
. En sådan metode bør baseres på
kriterier, der er objektive og retfærdige for både medlemsstaterne og de pågældende
personer. Den bør især gøre det muligt hurtigt at afgøre, hvilken medlemsstat der er
ansvarlig, for at sikre en effektiv adgang til procedurerne for meddelelse af
international beskyttelse og for ikke at bringe målet om en hurtig behandling af
ansøgninger om international beskyttelse i fare.
(35) Denne forordning bør bygge på de principper, der ligger til grund for Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/201341
, samtidig med at den
videreudvikler princippet om solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling som en del af
den fælles ramme. Med henblik herpå bør en ny solidaritetsmekanisme gøre det muligt
at styrke medlemsstaternes beredskab med henblik på at håndtere migration, klare
situationer, hvor medlemsstaterne står over for migrationspres, og gøre det lettere for
medlemsstaterne indbyrdes regelmæssigt at yde solidaritetsstøtte.
(36) Denne forordning bør finde anvendelse på ansøgere om subsidiær beskyttelse og
personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, for derved at sikre ligebehandling
af alle ansøgere og personer med international beskyttelse samt sammenhæng med
gældende EU-ret på asylområdet, navnlig forordning (EU) XXX/XXX
[kvalifikationsforordningen].
(37) Personer, der indrømmes øjeblikkelig beskyttelse i henhold til forordning (EU)
XXX/XXX [forordningen om håndtering af krisesituationer og force majeure på asyl-
og migrationsområdet] bør fortsat betragtes som ansøgere om international beskyttelse
i lyset af deres ikke-færdigbehandlede (suspenderede) ansøgninger om international
beskyttelse i betydningen i forordning (E) XXX/XXX [asylprocedureforordningen].
De bør derfor falde ind under anvendelsesområdet for denne forordning og betragtes
som ansøgere med henblik på anvendelse af kriterierne og procedurerne til afgørelse
af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af deres ansøgning om
international beskyttelse, eller proceduren for omfordeling som fastsat i denne
forordning.
(38) For at begrænse de ulovlige bevægelser og sikre at medlemsstaterne råder over de
nødvendige redskaber til at sikre overførsler af personer med international beskyttelse,
som er indrejst på en anden medlemsstats område end den ansvarlige medlemsstats
uden at opfylde betingelserne for ophold i denne anden medlemsstat, til den ansvarlige
medlemsstat og for effektivt at sikre solidaritet mellem medlemsstaterne, bør denne
forordning også finde anvendelse på personer med international beskyttelse. Denne
forordning bør ligeledes finde anvendelse på personer, der genbosættes eller har fået
indrejse af en medlemsstat i overensstemmelse med forordning (EU) XXX/XXX
[forordningen om EU-genbosætningsrammen], eller som indrømmes international
beskyttelse eller humanitær status i henhold til en national genbosætningsordning.
(39) I betragtning af betydningen af at gøre det lettere fuldt ud at integrere personer med
international beskyttelse i opholdsmedlemsstaten bør det samtidig gøres muligt for
dem at opnå status som fastboende udlænding i en kortere periode. Personer med
international beskyttelse bør kunne opnå status som fastboende udlænding i den
40
Som fastsat af Det Europæiske Råd på dets ekstraordinære møde i Tammerfors den 15.-16.10.1999.
41
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af
kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en
ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en
af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).
DA 35 DA
medlemsstat, der har indrømmet dem international beskyttelse, efter tre års lovligt og
kontinuerligt ophold i den pågældende medlemsstat. Hvad angår de øvrige betingelser
for at opnå denne status, bør personer med international beskyttelse skulle opfylde de
samme betingelser som andre tredjelandsstatsborgere. Rådets direktiv 2003/109/EF42
bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(40) Af hensyn til effektiviteten og retssikkerheden er det vigtigt, at forordningen bygger
på princippet om, at ansvaret kun skal fastlægges én gang, medmindre den pågældende
person har forladt medlemsstaternes område i overensstemmelse med en afgørelse om
tilbagesendelse eller udsendelse.
(41) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv XXX/XXX/EU43
[direktivet om
modtagelsesforhold] bør finde anvendelse på proceduren for afgørelse af, hvilken
medlemsstat der er ansvarlig som fastsat i denne forordning, med forbehold af
begrænsningerne i anvendelsen af nævnte direktiv.
(42) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXX/XXX44
[asylprocedureforordningen] bør desuden finde anvendelse, uden at det berører
bestemmelserne vedrørende de proceduremæssige garantier i medfør af nærværende
forordning, men med forbehold af begrænsningerne i anvendelsen af førstnævnte
forordning.
(43) I overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder fra 1989 og Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder bør medlemsstaterne først
og fremmest tage hensyn til barnets tarv ved anvendelsen af denne forordning. Ved
vurderingen af barnets tarv bør medlemsstaterne navnlig tage behørigt hensyn til den
mindreåriges trivsel og sociale udvikling, sikkerhedshensyn og den mindreåriges egen
mening under hensyntagen til vedkommendes alder og modenhed, herunder
vedkommendes baggrund. Der bør endvidere fastsættes specifikke proceduremæssige
garantier for uledsagede mindreårige på grund af deres særlige sårbarhed.
(44) I henhold til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettigheder og Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder bør hensynet til familielivet indgå som et primært hensyn i
forbindelse med medlemsstaternes anvendelse af denne forordning.
(45) For at forhindre at personer, der udgør en sikkerhedsmæssig trussel, overføres fra den
ene medlemsstat til den anden, er det nødvendigt at sikre, at den medlemsstat, hvori
ansøgningen først blev registreret, ikke anvender kriterierne til afgørelse af, hvilken
medlemsstat der er ansvarlig, eller den solidaritetsmodtagende medlemsstat ikke
anvender omfordelingsproceduren, når der er rimelig grund til at antage, at den
pågældende person udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller den offentlige
orden.
(46) En medlemsstats samlede behandling af ansøgningerne om international beskyttelse
fra medlemmerne af en familie gør det muligt at sikre, at ansøgningerne behandles
grundigt, og at de afgørelser, der træffes om dem, stemmer overens, og at
medlemmerne af en familie ikke adskilles.
42
Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende
udlænding (EUT L 16 af 23.1.2004, s. 44).
43
Direktiv XXX/XXX/EU (fulde titel)
44
Direktiv XXX/XXX/EU (fulde titel)
DA 36 DA
(47) Definitionen af familiemedlem i denne forordning bør omfatte ansøgerens søskende.
At sikre, at søskende genforenes, er af særlig betydning for at forbedre ansøgernes
chancer for at blive integreret og dermed mindske ulovlige bevægelser.
Anvendelsesområdet for definitionen af familiemedlem bør også afspejle
virkeligheden i forbindelse med de nuværende migrationstendenser, hvor ansøgerne
ofte ankommer til medlemsstaternes område efter en længere periode i transit.
Definitionen bør derfor omfatte familier, der er skabt uden for oprindelseslandet, men
inden de ankom til medlemsstatens område. Denne begrænsede og målrettede
udvidelse af anvendelsesområdet for definitionen forventes at mindske incitamentet
for visse asylansøgere til at indgå i visse ulovlige bevægelser inden for Unionen.
(48) For at sikre fuld overholdelse af princippet om familiens enhed og barnets tarv bør
eksistensen af et afhængighedsforhold mellem en ansøger og vedkommendes barn,
søskende eller forældre på grund af ansøgerens graviditet eller moderskab,
sundhedstilstand eller høje alder være et bindende kriterie for, hvilken medlemsstat der
har ansvaret. Når ansøgeren er en uledsaget mindreårig, bør tilstedeværelsen af et
familiemedlem eller en slægtning på en anden medlemsstats område, som kan tage sig
af vedkommende, også blive et bindende kriterie for at afgøre, hvilken medlemsstat
der er ansvarlig. For, når der ikke er et familiemedlem eller en slægtning til stede, at
modvirke uledsagede mindreåriges ulovlige bevægelser, som ikke er i deres tarv, bør
den ansvarlige medlemsstat være den medlemsstat, hvor den uledsagede mindreåriges
ansøgning om international først blev registreret, medmindre det påvises, at dette ikke
vil være i barnets tarv. Inden en uledsaget mindreårig overføres til en anden
medlemsstat, bør den overførende medlemsstat sikre, at den har truffet alle
nødvendige og hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre en passende beskyttelse af
barnet og navnlig straks har udpeget en repræsentant eller repræsentanter, der har til
opgave at sikre, at alle den mindreåriges rettigheder overholdes. Forud for alle
afgørelser om overførsel af en uledsaget mindreårig bør personale med de nødvendige
kvalifikationer og den nødvendige ekspertise foretage en vurdering af, hvad der er i
barnets tarv.
(49) Bevisreglerne bør give mulighed for hurtigere familiesammenføring end hidtil. Det er
derfor nødvendigt at præcisere, at formelt bevis såsom skriftlig dokumentation og
DNA-analyser ikke er nødvendige i de tilfælde, hvor indiciebeviserne er
sammenhængende, kan kontrolleres og er tilstrækkeligt detaljerede til at afgøre,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om
international beskyttelse.
(50) Hvis personer er i besiddelse af et eksamensbevis eller et andet kvalifikationsbevis,
bør den medlemsstat, hvor eksamensbeviset er udstedt, være ansvarlig for
behandlingen af ansøgningen. Dette vil sikre en hurtig behandling af ansøgningen i
den medlemsstat, med hvilken ansøgeren har en meningsfuld tilknytning på grundlag
af eksamensbeviset.
(51) Da en medlemsstat fortsat bør være ansvarlig for en person, som er indrejst på dens
område på irregulær vis, er det også nødvendigt at medtage en situation, hvor personen
indrejser efter en eftersøgnings- og redningsaktion. Der bør fastsættes en undtagelse
fra dette kriterie til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, i en situation,
hvor en medlemsstat har omfordelt personer, der har passeret en anden medlemsstats
ydre grænse på irregulær vis eller efter en eftersøgnings- og redningsaktion. I en sådan
situation bør den medlemsstat, hvortil der sker omfordeling, være ansvarlig, hvis
personen ansøger om international beskyttelse.
DA 37 DA
(52) Enhver medlemsstat bør kunne fravige kriterierne for, hvilken medlemsstat der er
ansvarlig, navnlig af humanitære og menneskelige grunde, for at sammenføre
familiemedlemmer, slægtninge eller andre familierelationer og behandle en ansøgning
om international beskyttelse, som er indgivet til den eller til en anden medlemsstat,
selv om den ikke er ansvarlig herfor i henhold til de bindende kriterier, som er fastsat i
denne forordning.
(53) For at sikre at procedurerne i denne forordning overholdes, og at der ikke opstår
hindringer for dens effektive anvendelse, navnlig for at undgå, at ansøgere forsvinder
eller indgår i ulovlige bevægelser mellem medlemsstaterne, er det nødvendigt at
fastsætte klare forpligtelser, som ansøgeren skal opfylde i forbindelse med proceduren,
og som den pågældende rettidigt bør informeres behørigt om. Manglende opfyldelse af
disse retlige forpligtelser bør have passende og forholdsmæssige proceduremæssige
konsekvenser for ansøgeren og passende og forholdsmæssige konsekvenser for den
pågældendes modtagelsesforhold. I overensstemmelse med Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder bør den medlemsstat, hvori en sådan ansøger
opholder sig, under alle omstændigheder sikre, at personens umiddelbare materielle
behov dækkes.
(54) For at begrænse muligheden for at ansøgeres adfærd fører til, at en anden medlemsstat
ophører med at være ansvarlig eller bliver ansvarlig, bør de regler, der tillader, at
ansvaret ophører eller skifter, hvis en person forlader medlemsstaternes område i
mindst tre måneder under behandlingen af ansøgningen eller forsvinder for at undgå
overførsel til den medlemsstat, der er ansvarlig, i mere end 18 måneder, ophæves. Når
fristen for at sende en meddelelse om tilbagetagelse ikke overholdes af den
meddelende medlemsstat, bør der heller ikke ske en ændring af, hvem der er ansvarlig,
for derved at undgå, at reglerne omgås, og proceduren obstrueres. I situationer, hvor
en person er indrejst på irregulær vis i en medlemsstat uden at ansøge om asyl, bør det
tidsrum, hvorefter den pågældende medlemsstats ansvar ophører, og hvor en anden
medlemsstat, hvori den pågældende person efterfølgende ansøger, bliver ansvarlig,
forlænges med henblik på yderligere at tilskynde personer til at overholde reglerne og
ansøge i den første indrejsemedlemsstat og således begrænse ulovlige bevægelser og
forbedre den overordnede effektivitet af det fælles europæiske asylsystem.
(55) Der bør afholdes en personlig samtale med ansøgeren for at lette afgørelsen af, hvilken
medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international
beskyttelse, medmindre ansøgeren er forsvundet, ikke er mødt op til den personlige
samtale uden nogen begrundelse eller har fremlagt tilstrækkelige oplysninger til at
afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig. Når ansøgningen om international
beskyttelse er registreret, bør ansøgeren navnlig underrettes om, at denne forordning
finder anvendelse, at den medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af
vedkommendes ansøgning om international beskyttelse, gør dette på grundlag af
objektive kriterier samt om, hvilke rettigheder og forpligtelser den pågældende har i
henhold til denne forordning, og om konsekvenserne af ikke at overholde dem.
(56) For at sikre en effektiv beskyttelse af de pågældende personers rettigheder bør der
fastlægges retsgarantier og en ret til adgang til effektive retsmidler i forbindelse med
afgørelser vedrørende overførsler til den ansvarlige medlemsstat, jf. navnlig artikel 47
i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Med henblik på at
sikre at folkeretten overholdes, bør adgangen til effektive retsmidler i forbindelse med
sådanne afgørelser omfatte både undersøgelsen af anvendelsen af denne forordning og
af den retlige og faktiske situation i den medlemsstat, som ansøgeren overføres til.
Anvendelsesområdet for de effektive retsmidler bør begrænses til en vurdering af, om
DA 38 DA
ansøgerens grundlæggende ret til respekt for familieliv, børns rettigheder eller
forbuddet mod umenneskelig og nedværdigende behandling risikerer at blive
tilsidesat.
(57) For at lette en gnidningsløs anvendelse af denne forordning bør medlemsstaterne i alle
tilfælde i Eurodac anføre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, efter at procedurerne
til afgørelse heraf er afsluttet, også i de tilfælde, hvor ansvaret skyldes manglende
overholdelse af fristen for at sende eller svare på anmodninger om overtagelse eller
gennemføre en overførsel, samt i de tilfælde, hvor den medlemsstat, hvori der først
blev indgivet en ansøgning, bliver ansvarlig, eller det er umuligt at gennemføre
overførslen til den hovedansvarlige medlemsstat som følge af systemiske mangler, der
medfører risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling, og det
efterfølgende afgøres, at en anden medlemsstat er ansvarlig.
(58) For at sikre en hurtig afgørelse af, hvem der har ansvaret, bør fristerne for at fremsætte
og besvare anmodninger om overtagelse, fremsende meddelelser om tilbagetagelse
samt klage og træffe afgørelse om klager strømlines og afkortes.
(59) Frihedsberøvelse af ansøgere bør ske i overensstemmelse med det underliggende
princip om, at en person ikke bør frihedsberøves alene af den grund, at vedkommende
søger international beskyttelse. Frihedsberøvelsen bør være så kortvarig som muligt og
være underkastet principperne om nødvendighed og proportionalitet. således at den
kun er tilladt som en sidste udvej. Særlig skal frihedsberøvelse af ansøgere være i
overensstemmelse med Genèvekonventionens artikel 31. Det bør prioriteres inden for
de kortest mulige frister at anvende de procedurer, der i henhold til denne forordning
fastsættes for en frihedsberøvet person. For så vidt angår de generelle garantier
vedrørende frihedsberøvelse samt, når det er relevant, betingelserne for
frihedsberøvelsen bør medlemsstaterne også anvende bestemmelserne i direktiv
XXX/XXX [direktivet om modtagelsesforhold] på personer, der frihedsberøves på
grundlag af denne forordning.
(60) Mangler ved eller sammenbrud i asylsystemer, som ofte forværres af eller fremkaldes
ved, at der kommer særligt pres på dem, kan bringe den gnidningsløse funktion af det
system, der indføres i henhold til denne forordning, i fare, hvilket kan medføre risiko
for overtrædelse af ansøgernes rettigheder som fastsat i gældende EU-ret på
asylområdet og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt
af andre internationale menneskerettigheder og flygtninges rettigheder.
(61) Efter Kommissionens forordning (EF) nr. 1560/200345
kan overførsler til den
medlemsstat, der har ansvaret for at behandle en ansøgning om international
beskyttelse, foretages på frivilligt grundlag, i form af en kontrolleret afrejse eller under
ledsagelse. Medlemsstaterne bør fremme frivillige overførsler ved at give den
pågældende person tilstrækkelig information og bør sikre, at kontrollerede overførsler
og overførsler under ledsagelse foretages på en human måde under fuld overholdelse
af de grundlæggende rettigheder og respekt for den menneskelige værdighed samt
barnets tarv og under størst mulig hensyntagen til udviklingen i den relevante
retspraksis, navnlig for så vidt angår overførsler af humanitære årsager.
45
Kommissionens forordning (EF) nr. 1560/2003 af 2. september 2003 om
gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og
procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning,
der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (EUT L 222 af 5.9.2003, s. 3).
DA 39 DA
(62) For at sikre en klar og effektiv omfordelingsprocedure bør der fastsættes særlige regler
for en solidaritetsmodtagende medlemsstat og for en bidragende medlemsstat. De
regler og garantier vedrørende overførsler, der er fastsat i denne forordning, bør finde
anvendelse på overførsler med henblik på omfordeling, undtagen hvis de ikke er
relevante for denne procedure.
(63) For at støtte de medlemsstater, hvortil der foretages omfordeling som en
solidaritetsforanstaltning, bør der ydes finansiel bistand over EU-budgettet. For at
tilskynde medlemsstaterne til at prioritere omfordelingen af uledsagede mindreårige
bør der ydes et højere tilskyndelsesbidrag.
(64) Gennemførelsen af denne forordning kan lettes og gøres mere effektiv gennem
bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne med henblik på at forbedre
kommunikationen mellem de kompetente tjenester, afkorte procedurefristerne,
forenkle behandlingen af anmodninger om overtagelse eller tilbagetagelse eller
fastlægge procedurer for gennemførelse af overførslerne.
(65) Der bør sikres kontinuitet mellem systemet til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er
ansvarlig, jf. forordning (EU) nr. 604/2013, og det system, der indføres ved
nærværende forordning. På samme måde bør der sikres sammenhæng mellem denne
forordning og forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen].
(66) Der bør oprettes et net af kompetente myndigheder i medlemsstaterne, som skal bistås
af Den Europæiske Unions Asylagentur, med henblik på at øge det praktiske
samarbejde og informationsudvekslingen om alle forhold, der vedrører anvendelsen af
denne forordning, bl.a. udviklingen af praktiske redskaber og vejledning.
(67) Eurodacsystemets virkemåde som fastsat ved forordning (EU) XXX/XXX
[Eurodacforordningen] bør lette anvendelsen af nærværende forordning.
(68) Visuminformationssystemets virkemåde, som fastsat ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 767/200846
og især gennemførelsen af artikel 21 og 22 heri,
bør lette anvendelsen af nærværende forordning.
(69) Hvad angår behandlingen af personer, der er omfattet af denne forordnings
anvendelsesområde, er medlemsstaterne bundet af deres forpligtelser i henhold til
folkeretlige instrumenter, herunder relevant retspraksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol.
(70) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67947
finder anvendelse på
medlemsstaternes behandling af personoplysninger i medfør af nærværende
forordning. Medlemsstaterne bør gennemføre passende tekniske og organisatoriske
foranstaltninger for at sikre og kunne påvise, at databehandlingen sker i
overensstemmelse med nævnte forordning og bestemmelserne om disse krav i
nærværende forordning. Disse foranstaltninger bør navnlig sikre beskyttelsen af
personoplysninger, der behandles i medfør af nærværende forordning, og navnlig
forhindre ulovlig eller uautoriseret adgang til eller videreformidling, ændring eller tab
46
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om
visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til
kortvarigt ophold (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).
47
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EØS-
relevant tekst) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
DA 40 DA
af personoplysninger, der er behandlet. Den eller de kompetente tilsynsmyndigheder i
hver medlemsstat bør overvåge, at de berørte myndigheders behandling af
personoplysninger er lovlig, herunder fremsendelsen til de myndigheder, der er
ansvarlige for gennemførelsen af sikkerhedskontrol.
(71) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
182/201148
.
(72) Undersøgelsesproceduren bør anvendes i forbindelse med vedtagelsen af en
standardformular til udveksling af relevante oplysninger om uledsagede mindreårige,
af ensartede betingelser for konsultation og udveksling af oplysninger om mindreårige
og afhængige personer, af ensartede betingelser for forberedelse og indgivelse af
anmodninger om overtagelse og tilbagetagelse, af to lister over relevante
beviselementer og indicier og periodisk revision heraf, af en passerseddel, af ensartede
betingelser for konsultation og udveksling af oplysninger om overførsler, af en
standardformular til udveksling af oplysninger inden en overførsel, af en fælles
helbredsattest, af ensartede betingelser og praktiske arrangementer for udveksling af
en persons helbredsoplysninger inden en overførsel, og af sikre elektroniske
fremsendelseskanaler for fremsendelse af anmodninger.
(73) I behørigt begrundede og særligt hastende tilfælde som følge af migrationspresset i en
medlemsstat bør Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der finder
anvendelse straks.
(74) For at fastsætte supplerende regler bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til
Kommissionen, jf. artikel 290 i TEUF, for så vidt angår identifikation af en uledsaget
mindreårigs familiemedlemmer eller slægtninge, kriterierne for at fastslå, om der
foreligger en dokumenteret familiemæssig tilknytning, kriterierne for at vurdere en
slægtnings kapacitet til at tage sig af en uledsaget mindreårig, herunder i tilfælde, hvor
den uledsagede mindreåriges familiemedlemmer, søskende eller slægtninge opholder
sig i mere end én medlemsstat, hvilke elementer der skal tages hensyn til for at vurdere
et afhængighedsforhold, kriterierne for at vurdere en persons kapacitet til at tage sig af
en afhængig person, og hvilke elementer der skal tages hensyn til for at vurdere, om
det er umuligt at rejse inden for en betydelig tidshorisont. Kommissionen må under
udøvelsen af sine beføjelser til at vedtage delegerede retsakter ikke gå videre end det,
der tjener barnets tarv bedst, jf. denne forordnings bestemmelser. Det er navnlig
vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende
arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i
overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016
om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i udarbejdelsen af delegerede
retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme
tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til
møder i de ekspertgrupper i Kommissionen, der beskæftiger sig med forberedelse af
delegerede retsakter.
(75) Der skal foretages en række væsentlige ændringer af forordning (EU) nr. 604/2013.
Forordningen bør af klarhedshensyn ophæves.
48
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
DA 41 DA
(76) For at sikre et effektivt tilsyn med anvendelsen af nærværende forordning er det
nødvendigt, at der foretages regelmæssige evalueringer.
(77) Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og følger de principper,
som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Denne forordning tilsigter navnlig, at den asylret, der er sikret ved chartrets artikel 18,
og de rettigheder, der anerkendes i chartrets artikel 1, 4, 7, 24 og 47, overholdes fuldt
ud. Denne forordning bør derfor anvendes i overensstemmelse hermed.
(78) Målet for denne forordning, nemlig fastsættelsen af kriterier og procedurer til
afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning
om international beskyttelse, der indgives af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs
person i en af medlemsstaterne, og oprettelsen af en solidaritetsmekanisme til støtte
for medlemsstaterne, når de skal klare en situation med migrationspres, kan ikke i
tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne og kan derfor på grund af denne forordnings
omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om
Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet,
jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at
nå dette mål.
(79) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som
bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning,
som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Eftersom del III, V og
VII i denne forordning indeholder ændringer som omhandlet i artikel 3 i aftalen
mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om fastsættelse af
kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i Danmark eller en anden EU-
medlemsstat, og om "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en
effektiv anvendelse af Dublin-konventionen49
, skal Danmark meddele Kommissionen,
hvorvidt landet ønsker at gennemføre indholdet af ændringerne eller ej på tidspunktet
for vedtagelsen af ændringerne eller inden 30 dage herefter.
(80) [I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling
for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som
bilag til TEU og til TEUF, har Irland meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og
anvendelsen af denne forordning.]
ELLER
(81) [I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands
stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet
som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol,
deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og
ikke finder anvendelse i Irland.]
(82) For så vidt angår Island og Norge udgør del III, V og VII i denne forordning ny
lovgivning på et område, der er omfattet af bilaget til aftalen mellem Det Europæiske
Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier og mekanismer
49
EUT L 66 af 8.3.2006, s. 38.
DA 42 DA
for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning
indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge50
.
(83) For så vidt angår Schweiz udgør del III, V og VII i denne forordning retsakter eller
foranstaltninger, der ændrer eller bygger på bestemmelserne i artikel 1 i aftalen
mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og
mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en
asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz51
.
(84) For så vidt angår Liechtenstein udgør del III, V og VII i denne forordning retsakter
eller foranstaltninger, der ændrer eller bygger på bestemmelserne i artikel 1 i aftalen
mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og
mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en
asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz, som der henvises til i artikel
3 i protokollen mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og
Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen
mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og
mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en
asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller Schweiz52
—
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
DEL I
ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Formål og genstand
I overensstemmelse med princippet om solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling og med
henblik på at øge den gensidige tillid fastsættes der i denne forordning bestemmelser om:
(a) en fælles ramme for asylforvaltning og migrationsstyring i Unionen
(b) oprettelse af en solidaritetsmekanisme
(c) kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
(a) "tredjelandsstatsborger": enhver person, der ikke er unionsborger i henhold til
traktatens artikel 20, stk. 1, og som ikke har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-
50
EUT L 93 af 3.4.2001, s. 40.
51
EUT L 53 af 27.2.2008, s. 5.
52
EUT L 160 af 18.6.2011, s. 37.
DA 43 DA
retten, jf. definitionen i artikel 2, nr. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2016/39953
(b) "ansøgning om international beskyttelse" eller "ansøgning": en anmodning om
beskyttelse, der indgives til en medlemsstat af en tredjelandsstatsborger eller statsløs
person, når der er grundlag for at antage, at ansøgeren søger om flygtningestatus eller
subsidiær beskyttelsesstatus
(c) "ansøger": en tredjelandsstatsborger eller statsløs person, der har indgivet en
ansøgning om international beskyttelse, som der ikke er truffet afgørelse om, eller
som der er truffet afgørelse om, hvor denne afgørelse enten er eller stadig kan blive
omfattet af et retsmiddel i den pågældende medlemsstat, uanset om ansøgeren har ret
til eller har tilladelse til at forblive på det pågældende område, jf. forordning (EU)
XXX/XXX [asylprocedureforordningen], herunder en person, der har fået
øjeblikkelig beskyttelse i henhold til forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om
håndtering af krisesituationer og force majeure på asyl- og migrationsområdet]
(d) "behandling af en ansøgning om international beskyttelse": undersøgelse af, hvorvidt
en ansøgning om international beskyttelse kan antages til realitetsbehandling, jf.
forordning (EU) XXX/XXX [asylprocedureforordningen] og forordning (EU)
XXX/XXX [kvalifikationsforordningen ], bortset fra procedurer til afgørelse af,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig i henhold til nærværende forordning
(e) "tilbagetrækning af en ansøgning om international beskyttelse": enten eksplicit eller
implicit tilbagetrækning af en ansøgning om international beskyttelse, jf. forordning
(EU) XXX/XXX [asylprocedureforordningen]
(f) "person med international beskyttelse": en tredjelandsstatsborger eller statsløs
person, som har fået international beskyttelse som defineret i artikel 2, nr. 2), i
forordning (EU) XXX/XXX [kvalifikationsforordningen]
(g) "familiemedlemmer": for så vidt familien allerede eksisterede, før ansøgeren eller
familiemedlemmet ankom til medlemsstaternes område, følgende medlemmer af
ansøgerens familie, der opholder sig på medlemsstaternes område:
i) ansøgerens ægtefælle eller ugifte partner i et fast forhold, hvis ugifte par i den
pågældende medlemsstats lovgivning eller nationale praksis sidestilles med
gifte par i henhold til dens lovgivning vedrørende tredjelandsstatsborgere
ii) mindreårige børn af par som omhandlet i første led eller af ansøgeren, på
betingelse af at de er ugifte, og uanset om de er født i eller uden for ægteskab
eller er adopteret som defineret i national lovgivning
iii) såfremt ansøgeren er mindreårig og ugift: ansøgerens far, mor eller en anden
voksen, der er ansvarlig for ansøgeren i henhold til lovgivningen eller ifølge
praksis i den medlemsstat, hvor den voksne opholder sig
iv) såfremt personen med international beskyttelse er mindreårig og ugift:
ansøgerens far, mor eller en anden voksen, der er ansvarlig for den pågældende
i henhold til lovgivningen eller ifølge praksis i den medlemsstat, hvor personen
med international beskyttelse opholder sig
v) ansøgerens søskende
53
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for
personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).
DA 44 DA
(h) "slægtning": ansøgerens voksne moster/faster/tante, morbror/farbror/onkel eller
bedsteforælder, som opholder sig på en medlemsstats område, uanset om ansøgeren
er født i eller uden for ægteskab eller er adopteret som defineret i national lovgivning
(i) "mindreårig": en tredjelandsstatsborger eller statsløs person under 18 år
(j) "uledsaget mindreårig": en mindreårig, som ankommer til medlemsstaternes område
uden at være ledsaget af en voksen, der er ansvarlig for den pågældende i henhold til
lovgivningen eller ifølge national praksis i den pågældende medlemsstat, så længe
den pågældende ikke reelt befinder sig i en sådan voksens varetægt; denne definition
omfatter en mindreårig, der efterlades alene efter at være indrejst på
medlemsstaternes område
(k) "repræsentant": en person eller en organisation, der er udpeget af de kompetente
organer til at bistå og repræsentere en uledsaget mindreårig i forbindelse med de
procedurer, der er omhandlet i denne forordning, med henblik på at varetage barnets
tarv og udøve retlig handleevne for den mindreårige, hvis det er nødvendigt
(l) "opholdsdokument": enhver tilladelse, der er udstedt af myndighederne i en
medlemsstat, og som giver en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person ret til at
opholde sig på medlemsstatens område, herunder de dokumenter, som beviser, at den
pågældende har tilladelse til at opholde sig på medlemsstatens område inden for
rammerne af en ordning for midlertidig beskyttelse eller indtil ophøret af de
omstændigheder, der står i vejen for gennemførelsen af udsendelse, bortset fra visa
og opholdstilladelser, som er udstedt i den periode, der er nødvendig for at afgøre,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig i henhold til denne forordning, eller under
behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse eller en ansøgning om
opholdstilladelse
(m) "visum": en tilladelse, der er udstedt af en medlemsstat, eller en afgørelse, der er
truffet af en medlemsstat, og som kræves i forbindelse med transit eller indrejse med
henblik på et planlagt ophold i denne medlemsstat eller i flere medlemsstater,
herunder
i) en tilladelse, der er udstedt af en medlemsstat, eller en afgørelse, der er truffet
af en medlemsstat i overensstemmelse med dens nationale lovgivning eller EU-
retten, og som kræves i forbindelse med indrejse med henblik på et planlagt
ophold i denne medlemsstat i mere end 90 dage
ii) en tilladelse, der er udstedt af en medlemsstat, eller en afgørelse, der er truffet
af en medlemsstat i overensstemmelse med dens nationale lovgivning eller EU-
retten, og som kræves i forbindelse med indrejse med henblik på transit
gennem eller et planlagt ophold i denne medlemsstat i højst 90 dage inden for
en periode på 180 dage
iii) en tilladelse eller afgørelse, der er gyldig til transit gennem de internationale
transitområder i en eller flere af medlemsstaternes lufthavne
(n) "eksamensbevis eller kvalifikation": et eksamensbevis eller en kvalifikation, der er
opnået efter mindst tre måneders studier i forbindelse med et anerkendt statsligt eller
regionalt uddannelsesprogram svarende mindst til niveau 2 i den internationale
standardklassifikation for skolevæsenet, som gennemføres af en
uddannelsesinstitution i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale
lovgivning eller administrative praksis
DA 45 DA
(o) "uddannelsesinstitution": enhver type offentlig eller privat uddannelsesinstitution,
som er oprettet i en medlemsstat og anerkendt af den pågældende medlemsstat, eller
betragtes som sådan i overensstemmelse med national lovgivning, eller hvis
studieprogrammer er anerkendt i overensstemmelse med national lovgivning eller
administrativ praksis
(p) "forsvinden": en handling, hvorved en ansøger ikke fortsat står til rådighed for de
kompetente administrative eller retslige myndigheder ved f.eks. at forlade
medlemsstatens område uden tilladelse fra de kompetente myndigheder af årsager,
der ikke ligger uden for ansøgerens kontrol
(q) "risiko for, at den pågældende forsvinder": tilstedeværelse i den enkelte sag af
særlige grunde eller omstændigheder, der er baseret på objektive kriterier fastsat i
national lovgivning, som giver anledning til at tro, at en ansøger, der er omfattet af
en tilbagesendelsesprocedure, vil forsvinde
(r) "solidaritetsmodtagende medlemsstat": den medlemsstat, der drager fordel af
solidaritetsforanstaltninger i situationer med migrationspres eller ilandsætninger efter
eftersøgnings- og redningsaktioner, jf. denne forordnings del IV, kapitel I-III
(s) "bidragende medlemsstat": en medlemsstat, der bidrager eller er forpligtet til at
bidrage til solidaritetsforanstaltningerne til fordel for en solidaritetsmodtagende
medlemsstat, jf. denne forordnings del IV, kapitel I-III
(t) "medlemsstat, der overtager en tilbagesendelse": en medlemsstat, der forpligter sig til
at tilbagesende tredjelandsstatsborgere til gavn for en anden medlemsstat og derved
overtager tilbagesendelsen som omhandlet i denne forordnings artikel 55
(u) "omfordeling": overførsel af en tredjelandsstatsborger eller statsløs person fra en
solidaritetsmodtagende medlemsstats område til en bidragende medlemsstats område
(v) "eftersøgnings- og redningsaktioner": eftersøgnings- og redningsaktioner som
omhandlet i den internationale konvention om maritim eftersøgning og redning fra
1979, der blev vedtaget i Hamborg den 27. april 1979
(w) "migrationspres": en situation, hvor et stort antal tredjelandsstatsborgere eller
statsløse personer ankommer, eller der er risiko herfor, bl.a. når dette sker efter
eftersøgnings- og redningsaktioner, som følge af en medlemsstats geografiske
beliggenhed og en specifik udvikling i tredjelande, som medfører
migrationsbevægelser, der pålægger selv velforberedte asyl- og modtagelsessystemer
en byrde og kræver øjeblikkelig handling
(x) "genbosat person eller person, der har fået indrejse": en person, som en medlemsstat
har accepteret får indrejse i medfør af forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om
EU-genbosætningsrammen] eller inden for rammerne af en national
genbosætningsordning uden for rammerne af nævnte forordning
(y) "Asylagenturet": Den Europæiske Unions Asylagentur som oprettet ved forordning
(EU) XXX/XXX [Den Europæiske Unions Asylagentur]
(z) "afgørelse om tilbagesendelse": en administrativ eller retslig afgørelse eller retsakt,
der fastslår eller erklærer, at en tredjelandsstatsborgers ophold er ulovligt, og som
DA 46 DA
pålægger eller fastslår en forpligtelse for den pågældende til at vende tilbage, og som
overholder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF54
(æ) "tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold": tilstedeværelsen på en medlemsstats
område af en tredjelandsstatsborger, som ikke opfylder eller ikke længere opfylder
de betingelser for indrejse, der er fastsat i artikel 6 i forordning (EU) 2016/399, eller
andre betingelser for indrejse, ophold eller bopæl i den pågældende medlemsstat.
DEL II
FÆLLES RAMME FOR ASYLFORVALTNING OG MIGRATIONSSTYRING
Artikel 3
Samlet tilgang til asylforvaltning og migrationsstyring
Unionen og medlemsstaterne træffer foranstaltninger på området asylforvaltning og
migrationsstyring på grundlag af en samlet tilgang. Den samlede tilgang skal omfatte alle de
migrationsruter, der påvirker asylforvaltningen og migrationsstyringen, og bestå af følgende
elementer:
(a) gensidigt fordelagtige partnerskaber og tæt samarbejde med relevante tredjelande,
bl.a. om lovlige adgangsveje for tredjelandsstatsborgere med behov for international
beskyttelse og for dem, der ellers ville få indrejse med henblik på lovligt ophold i
medlemsstaterne, for at tage fat på de grundlæggende årsager til irregulær migration,
støtte partnere, der huser et stort antal migranter og flygtninge med behov for
beskyttelse, og opbygge deres kapaciteter inden for grænseforvaltning,
asylforvaltning og migrationsstyring samt styrke samarbejdet om tilbagetagelse
(b) et tæt samarbejde og gensidigt partnerskab mellem EU-institutioner og -organer,
medlemsstaterne og internationale organisationer
(c) fuldstændig gennemførelse af den fælles visumpolitik
(d) en effektiv forvaltning og forebyggelse af irregulær migration
(e) en effektiv forvaltning af Unionens ydre grænser på grundlag af en integreret
europæisk grænseforvaltning
(f) fuld overholdelse af forpligtelserne i henhold til folkeretten og EU-retten vedrørende
personer, der reddes til søs
(g) adgang til procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse på
Unionens område og anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer
som flygtninge eller personer med subsidiær beskyttelsesstatus
(h) afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning
om international beskyttelse på grundlag af et fælles ansvar og fælles regler og
mekanismer for solidaritet
(i) ansøgeres adgang til passende modtagelsesforhold
54
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og
procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
(EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).
DA 47 DA
(j) en effektiv forvaltning af tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold
(k) effektive foranstaltninger til fremme af og støtte for integrationen af personer med
international beskyttelse i medlemsstaterne
(l) foranstaltninger med henblik på at mindske og tackle de faktorer, der muliggør
irregulær migration til og ulovligt ophold i Unionen, herunder ulovlig beskæftigelse
(m) fuld anvendelse og udnyttelse af de operationelle værktøjer, der er oprettet på EU-
plan, navnlig Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning,
Asylagenturet, EU-LISA og Europol samt store EU-informationsteknologisystemer
(n) fuld gennemførelse af den europæiske ramme for kriseberedskab og krisestyring.
Artikel 4
Princippet om integreret politikudformning
1. Unionen og medlemsstaterne sikrer sammenhængen i asylforvaltnings- og
migrationsstyringspolitikkerne, herunder både de interne og eksterne elementer i
disse politikker.
2. Unionen og medlemsstaterne, der handler inden for deres respektive beføjelser, er
ansvarlige for gennemførelsen af asylforvaltnings- og migrationsstyringspolitikkerne.
3. Medlemsstaterne sikrer med støtte fra EU-agenturerne, at de har kapacitet til
effektivt at gennemføre asylforvaltnings- og migrationsstyringspolitikkerne under
hensyntagen til den samlede tilgang, der er omhandlet i artikel 3, herunder de
nødvendige menneskelige og finansielle ressourcer og infrastrukturer.
Artikel 5
Princippet om solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling
1. Medlemsstaterne overholder ved gennemførelsen af deres forpligtelser princippet om
solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling og tager hensyn til den fælles interesse i, at
Unionens asylforvaltnings- og migrationsstyringspolitikker fungerer effektivt.
Medlemsstaterne:
(a) opretter og opretholder nationale asylforvaltnings- og
migrationsstyringssystemer, der giver adgang til procedurer for international
beskyttelse, yder denne beskyttelse til dem, der har behov for det, og sikrer
tilbagesendelsen af personer med ulovligt ophold
(b) træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige og forholdsmæssige med
henblik på at mindske og forhindre irregulær migration til medlemsstaternes
område, i tæt samarbejde og partnerskab med relevante tredjelande, herunder
hvad angår forebyggelse og bekæmpelse af migrantsmugling
(c) anvender reglerne for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, korrekt og hurtigt
og gennemfører om nødvendigt overførslen til den medlemsstat, der er
ansvarlig i henhold til del III, kapitel I-VI
(d) yder støtte til andre medlemsstater i form af solidaritetsbidrag på grundlag af
de behov, der er omhandlet i del IV, kapitel I-III
DA 48 DA
(e) træffer alle rimelige og forholdsmæssige foranstaltninger for at forhindre
ulovlige bevægelser mellem medlemsstaterne og griber om nødvendigt ind.
2. Unionen yder finansiel og operationel støtte til gennemførelsen af forpligtelserne i
henhold til forordning (EU) XXX/XXX [Asyl- og Migrationsfonden] og forordning
(EU) XXX/XXX [Fonden for Integreret Grænseforvaltning].
Artikel 6
Styring og overvågning af migrationssituationen
1. Kommissionen vedtager en europæisk strategi for asylforvaltning og
migrationsstyring, der indeholder en strategisk tilgang til asylforvaltning og
migrationsstyring på EU-plan og til gennemførelsen af asylforvaltnings- og
migrationsstyringspolitikken i overensstemmelse med principperne i denne del.
Kommissionen sender strategien til Europa-Parlamentet og Rådet.
2. I den europæiske strategi for asylforvaltning og migrationsstyring tages der hensyn
til følgende:
(a) medlemsstaternes nationale strategier, jf. denne artikels stk. 3
(b) de oplysninger, Kommissionen har indsamlet i henhold til Kommissionens
henstilling nr. XXX om en EU-mekanisme for beredskab og krisestyring på
migrationsområdet, i det følgende benævnt "planen for beredskab og
krisestyring på migrationsområdet"; de rapporter, der udarbejdes i henhold til
denne ramme, samt aktiviteterne i netværket for beredskab og krisestyring på
migrationsområdet
(c) relevante rapporter og analyser fra EU-agenturer
(d) oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med evalueringer, der er fortaget
inden for rammerne af Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen, jf.
artikel 4 i forordning (EU) nr. 1053/201355
.
3. Medlemsstaterne indfører nationale strategier til at sikre tilstrækkelig kapacitet til at
gennemføre et effektivt asylforvaltnings- og migrationsstyringssystem i
overensstemmelse med principperne i denne del. Disse strategier skal omfatte
beredskabsplanlægning på nationalt plan under hensyntagen til
beredskabsplanlægningen i medfør af forordning (EU) XXX/XXX [Den Europæiske
Unions Asylagentur], forordning (EU) 2019/189656
(Det Europæiske Agentur for
Grænse- og Kystbevogtning) og direktiv XXX/XXX/EU [direktivet om
modtagelsesforhold] og de rapporter, Kommissionen har udarbejdet inden for
rammerne af planen for beredskab og krisestyring på migrationsområdet. Disse
nationale strategier skal indeholde oplysninger om, hvordan medlemsstaten
gennemfører de principper, der er fastsat i denne del, og de retlige forpligtelser, der
følger heraf på nationalt plan. Der skal heri tages hensyn til andre relevante strategier
55
Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og
overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af
Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering
og anvendelse af Schengenreglerne (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 27).
56
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske
grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 (EUT L
295 af 14.11.2019, s. 1).
DA 49 DA
og eksisterende støtteforanstaltninger, navnlig inden for rammerne af forordning
(EU) XXX/XXX [Asyl- og Migrationsfonden] og forordning (EU) XXX/XXX [Den
Europæiske Unions Asylagentur], og de skal være i overensstemmelse med og
supplere de nationale strategier for integreret grænseforvaltning, der er fastlagt i
henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning (EU) 2019/1896. I disse strategier bør der
også tages hensyn til resultaterne af den overvågning, der foretages af Asylagenturet
og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, af den evaluering, der
foretages i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013, samt de evalueringer,
der foretages i henhold til artikel 7 i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om
screening].
4. Kommissionen vedtager hvert år en rapport om migrationsstyringen, hvori der
redegøres for den forventede udvikling i migrationssituationen og Unionens og
medlemsstaternes beredskab. I tilfælde af migrationsstrømme, der skyldes
eftersøgnings- og redningsaktioner, hører Kommissionen de berørte medlemsstater
og anfører i rapporten det samlede antal forventede ilandsætninger på kort sigt og
den solidaritetsrespons, der vil være nødvendig for at bidrage til at dække
ilandsætningsmedlemsstaternes behov via omfordeling og foranstaltninger på
områderne kapacitetsopbygning, operationel støtte og foranstaltninger på området
den eksterne dimension. I rapporten skal det endvidere anføres, om visse
medlemsstater står over for kapacitetsudfordringer som følge af tilstedeværelsen af
sårbare tredjelandsstatsborgere, og den skal indeholde resultaterne af rapporteringen
om den i stk. 3 omhandlede overvågning, herunder oplysninger indsamlet inden for
rammerne af planen for beredskab og krisestyring på migrationsområdet og om
nødvendigt indeholde forslag til forbedringer.
5. Medlemsstaterne udformer de nationale strategier senest [et år efter denne
forordnings ikrafttræden]. Den første europæiske strategi for asylforvaltning og
migrationsstyring skal vedtages senest [18 måneder efter denne forordnings
ikrafttræden], og den første rapport om migrationsstyring udstedes senest den [et år
efter denne forordnings ikrafttræden].
6. Kommissionen overvåger og forelægger oplysninger om migrationssituationen ved
hjælp af regelmæssige situationsrapporter baseret på data af god kvalitet og
oplysninger fra medlemsstaterne, EU-Udenrigstjenesten, Asylagenturet, Det
Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Europol og Agenturet for
Grundlæggende Rettigheder og navnlig de oplysninger, der er indsamlet inden for
rammerne af planen for beredskab og krisestyring på migrationsområdet og dens
netværk.
Artikel 7
Samarbejde med tredjelande for at lette tilbagesendelse og tilbagetagelse
1. Hvis Kommissionen på grundlag af en analyse foretaget i henhold til artikel 25a,
stk. 2 eller 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 810/200957
og
alle andre foreliggende oplysninger finder, at et tredjeland ikke samarbejder
tilstrækkeligt, hvad angår tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold, forelægger den, uden at dette berører nævnte forordnings artikel 25a, stk. 5,
57
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks
for visa (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).
DA 50 DA
Rådet en rapport med i givet fald kortlægning af alle de foranstaltninger, der kan
træffes for at forbedre samarbejdet med det pågældende tredjeland om tilbagetagelse,
idet der tages hensyn til Unionens overordnede forbindelser med tredjelandet.
2. Hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt, fastlægger den i sin rapport også
foranstaltninger med henblik på at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne
med henblik på at lette tilbagesendelsen af tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold.
3. På grundlag af den i stk. 1 omhandlede rapport overvejer Kommissionen og Rådet
inden for deres respektive beføjelser, hvilke passende foranstaltninger der kan træffes
under hensyntagen til Unionens overordnede forbindelser med tredjelandet.
4. Kommissionen holder regelmæssigt Europa-Parlamentet informeret om
gennemførelsen af denne artikel.
DEL III
KRITERIER OG PROCEDURER TIL AFGØRELSE AF, HVILKEN MEDLEMSSTAT
DER ER ANSVARLIG
KAPITEL I
ALMINDELIGE PRINCIPPER OG GARANTIER
Artikel 8
Adgang til proceduren for behandling af en ansøgning om international beskyttelse
1. Medlemsstaterne behandler enhver ansøgning om international beskyttelse fra en
tredjelandsstatsborger eller statsløs person, der indgiver en ansøgning på en af
medlemsstaternes område, herunder ved grænsen eller i transitområderne. En
ansøgning behandles kun af den medlemsstat, som er ansvarlig efter kriterierne i
del III, kapitel II.
2. Kan det ikke på grundlag af kriterierne i denne forordning afgøres, hvilken
medlemsstat der er ansvarlig, er det den første medlemsstat, hvori ansøgningen om
international beskyttelse blev registreret, der er ansvarlig for behandlingen.
3. Er det umuligt for en medlemsstat at overføre en ansøger til den medlemsstat, der
primært er udpeget som ansvarlig, fordi der er væsentlige grunde til at tro, at der er
systemiske mangler ved asylproceduren og modtagelsesforholdene for ansøgere i den
pågældende medlemsstat, som medfører en risiko for umenneskelig eller
nedværdigende behandling som defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder, fortsætter den medlemsstat, der træffer afgørelsen,
med at undersøge kriterierne i del III, kapitel II for at afgøre, om en anden
medlemsstat kan udpeges som ansvarlig.
Hvis en medlemsstat ikke kan gennemføre overførslen, jf. første afsnit, til nogen
medlemsstat, der er udpeget på grundlag af kriterierne i del III, kapitel II, eller til den
første medlemsstat, hvori ansøgningen blev registreret, bliver førstnævnte
medlemsstat den ansvarlige medlemsstat.
DA 51 DA
4. Hvis der ikke er foretaget sikkerhedskontrol, jf. artikel 11 i forordning (EU)
XXX/XXX [forordningen om screening], undersøger den første medlemsstat, hvori
ansøgningen om international beskyttelse blev registreret, om der er rimelige grunde
til at anse ansøgeren for at udgøre en fare for den pågældende medlemsstats nationale
sikkerhed eller offentlige orden, hurtigst muligt efter registreringen af ansøgningen,
inden den anvender kriterierne for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig
i medfør af del III, kapitel II eller bestemmelserne i del III, kapitel III.
Hvis der ikke er foretaget den sikkerhedskontrol, der er fastsat bestemmelse om i
artikel 11 i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om screening], men den første
medlemsstat, hvori ansøgningen om international beskyttelse blev registreret, har
rimelige grunde til at anse ansøgeren for at udgøre en fare for den pågældende
medlemsstats nationale sikkerhed eller offentlige orden, foretager den pågældende
medlemsstat undersøgelsen hurtigst muligt efter registreringen af ansøgningen, inden
den anvender kriterierne for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig i
medfør af kapitel II eller bestemmelserne i del III, kapitel III.
Hvis sikkerhedskontrollen i henhold til artikel 11 i forordning (EU) XXX/XXX
[forordningen om screening] eller dette stykkes første og andet afsnit viser, at der er
rimelige grunde til at anse ansøgeren for at udgøre en fare for den nationale
sikkerhed eller offentlige orden i den medlemsstat, der foretager
sikkerhedskontrollen, bliver denne medlemsstat den ansvarlige medlemsstat.
5. Hver medlemsstat bevarer retten til at sende en ansøger til et sikkert tredjeland under
overholdelse af de regler og garantier, der er fastsat i forordning (EU) XXX/XXX
[asylprocedureforordningen].
Artikel 9
Ansøgerens forpligtelser
1. Hvis en tredjelandsstatsborger eller statsløs person har til hensigt at indgive en
ansøgning om international beskyttelse, skal den indgives og registreres i den første
indrejsemedlemsstat.
2. Hvis en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person er i besiddelse af en gyldig
opholdstilladelse eller et gyldigt visum, skal ansøgningen uanset stk. 1 indgives og
registreres i den medlemsstat, der udstedte opholdstilladelsen eller visummet.
Hvis en tredjelandsstatsborger eller statsløs person, der har til hensigt at indgive en
ansøgning om international beskyttelse, er i besiddelse af en opholdstilladelse eller et
visum, der er udløbet, skal ansøgningen indgives og registreres i den medlemsstat,
hvor vedkommende opholder sig.
3. Ansøgeren samarbejder fuldt ud med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne
om de forhold, der er omfattet af denne forordning, navnlig ved snarest muligt og
senest under den i artikel 12 omhandlede samtale at fremlægge alle de elementer og
oplysninger, vedkommende råder over, som er relevante for afgørelsen af, hvilken
medlemsstat der er ansvarlig. Er ansøgeren på tidspunktet for samtalen ikke i stand
til at fremlægge dokumentation for de fremlagte elementer og oplysninger, kan den
kompetente myndighed fastsætte en frist inden for den i artikel 29, stk. 1,
omhandlede frist, til at fremlægge denne dokumentation.
4. Ansøgeren skal være til stede i:
DA 52 DA
(a) den i stk.1 og 2 omhandlede medlemsstat, indtil det afgøres, hvilken
medlemsstat der er ansvarlig, og eventuelt indtil gennemførelsen af
overførselsproceduren
(b) den ansvarlige medlemsstat
(c) den medlemsstat, hvortil der sker omfordeling, efter en overførsel i henhold til
artikel 57, stk. 9.
5. Når ansøgeren underrettes om en afgørelse om overførsel, jf. artikel 32, stk. 2, og
artikel 57, stk. 8, skal ansøgeren efterkomme afgørelsen.
Artikel 10
Konsekvenser i tilfælde af manglende efterkommelse af en afgørelse
1. Ansøgeren har i henhold til artikel 17a i direktiv XXX/XXX/EU [direktivet om
modtagelsesforhold] ikke ret til de modtagelsesforhold, der er fastsat bestemmelser
om i nævnte direktivs artikel 15-17, i nogen anden medlemsstat end den, hvor
vedkommende skal befinde sig i henhold til nærværende forordnings artikel 9, stk. 4,
fra det tidspunkt, hvor den pågældende underrettes om afgørelsen om overførsel til
den ansvarlige medlemsstat, forudsat at ansøgeren er blevet informeret om denne
konsekvens, jf. artikel 8, stk. 2, litra b), i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen
om screening]. Dette berører ikke behovet for at sikre en levestandard, der er i
overensstemmelse med EU-retten, herunder Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, og internationale forpligtelser.
2. De kompetente myndigheder tager hensyn til de elementer og oplysninger, som
fremlægges efter udløbet af den i artikel 9, stk. 3, omhandlede frist, og som er
relevante for afgørelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig.
Artikel 11
Retten til information
1. Snarest muligt, og senest når en ansøgning om international beskyttelse er registreret
i en medlemsstat, informerer dennes kompetente myndigheder ansøgeren om
anvendelsen af denne forordning og de forpligtelser, der er fastsat i artikel 9, samt
konsekvenserne af ikke at opfylde disse forpligtelser, jf. artikel 10, og navnlig om
følgende:
(a) at retten til at ansøge om international beskyttelse ikke indebærer, at ansøgeren
kan vælge, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af
ansøgningen om international beskyttelse, eller hvilken medlemsstat der vil ske
omfordeling til
(b) formålene med denne forordning og konsekvenserne af at indgive en anden
ansøgning i en anden medlemsstat og konsekvenserne af at forlade den
medlemsstat, hvor vedkommende skal opholde sig i henhold til artikel 9, stk. 4,
navnlig at ansøgeren kun har ret til de modtagelsesforhold, der er fastsat
bestemmelser om i artikel 10, stk. 1
(c) kriterierne og procedurerne til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er
ansvarlig, disse kriteriers rækkefølge i de forskellige faser af proceduren og
deres varighed
DA 53 DA
(d) formålet med den personlige samtale i henhold til artikel 12 og forpligtelsen til
snarest muligt i proceduren at fremlægge og underbygge mundtligt eller
gennem fremlæggelse af dokumenter alle relevante oplysninger, der kan være
med til at fastslå tilstedeværelsen af familiemedlemmer, slægtninge eller andre
familierelationer i medlemsstaterne, bl.a. hvilke midler ansøgeren kan bruge til
at fremlægge sådanne oplysninger, samt enhver form for bistand, som
medlemsstaten kan tilbyde med hensyn til opsporing af familiemedlemmer
eller slægtninge
(e) ansøgerens forpligtelse til snarest muligt i proceduren at fremlægge alle
relevante oplysninger, der kan bidrage til at fastslå eksistensen af tidligere
opholdstilladelser, visa eller eksamensbeviser
(f) muligheden for at anfægte en afgørelse om overførsel inden for fristen i
artikel 33, stk. 2, og det forhold, at anvendelsesområdet for anfægtelsen er
begrænset som fastsat i artikel 33, stk. 1
(g) retten til efter anmodning at få gratis juridisk bistand, når vedkommende ikke
selv kan betale omkostningerne herved
(h) at medlemsstaternes kompetente myndigheder og Asylagenturet vil behandle
ansøgerens personoplysninger, herunder med henblik på udveksling af
oplysninger om vedkommende udelukkende med henblik på opfyldelsen af
deres forpligtelser som følge af denne forordning
(i) de relevante kategorier af personoplysninger
(j) den pågældendes ret til aktindsigt i oplysninger om vedkommende og til at
kræve, at sådanne oplysninger rettes, hvis de er urigtige, eller slettes, hvis de er
ulovligt behandlet, samt procedurerne for udøvelse af disse rettigheder,
herunder kontaktoplysninger for de myndigheder, der er omhandlet i artikel 41,
og for de nationale databeskyttelsesmyndigheder, som har ansvaret for at
behandle krav om beskyttelse af personoplysninger, og den
databeskyttelsesansvarliges kontaktoplysninger
(k) om repræsentantens rolle og ansvar i tilfælde af uledsagede mindreårige og
proceduren for at indgive klager over repræsentanten i fortrolighed, sikkert og
under fuld overholdelse af barnets ret til at blive hørt i den henseende
(l) den omfordelingsprocedure, der er omhandlet i artikel 57 og 58, når det er
relevant.
2. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal gives skriftligt på et sprog, som
ansøgeren forstår eller med rimelighed formodes at forstå. Medlemsstaterne benytter
til det formål det fælles informationsmateriale, som skal udarbejdes i et tydeligt og
enkelt sprog, jf. stk. 3.
Når det er nødvendigt for at sikre, at ansøgeren forstår oplysningerne korrekt, skal
disse også gives mundtligt, eventuelt i forbindelse med den personlige samtale, jf.
artikel 12.
3. Asylagenturet udarbejder i tæt samarbejde med de ansvarlige nationale myndigheder
fælles informationsmateriale og en særlig folder for uledsagede mindreårige, som
mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1. Det fælles
informationsmateriale skal også indeholde oplysninger vedrørende anvendelsen af
forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen] og navnlig det formål, hvortil
en ansøgers data kan behandles i Eurodac. Det fælles informationsmateriale
DA 54 DA
udarbejdes på en sådan måde, at det er muligt for medlemsstaterne at supplere det
med yderligere medlemsstatsspecifikke oplysninger.
Artikel 12
Personlig samtale
1. For at lette proceduren til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, afholder
den medlemsstat, som træffer afgørelsen, en personlig samtale med ansøgeren.
Samtalen skal også sikre, at de oplysninger, der gives til ansøgeren, jf. artikel 11,
bliver forstået korrekt.
2. En personlig samtale kan undlades, hvis:
(a) ansøgeren er forsvundet
(b) ansøgeren ikke er mødt op til den personlige samtale og ikke har begrundet sit
fravær
(c) ansøgeren efter at have modtaget de i artikel 11 omhandlede oplysninger
allerede på anden vis har afgivet de oplysninger, der er relevante for afgørelsen
af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig. Den medlemsstat, der undlader at
afholde samtalen, giver ansøgeren mulighed for at fremlægge alle yderligere
oplysninger, der er relevante for en korrekt afgørelse af, hvilken medlemsstat
der er ansvarlig, inden for den frist, der er omhandlet i artikel 29, stk. 1.
3. Den personlige samtale skal afholdes rettidigt og under alle omstændigheder før der
fremsættes en anmodning om overtagelse, jf. artikel 29.
4. Den personlige samtale skal afholdes på et sprog, som ansøgeren forstår eller med
rimelighed formodes at forstå, og som vedkommende kan kommunikere på. Samtaler
med uledsagede mindreårige gennemføres på en børnevenlig måde af personale, der
er tilstrækkeligt uddannet og kvalificeret i henhold til national lovgivning, under
tilstedeværelse af repræsentanten og i givet fald den mindreåriges juridiske rådgiver.
Når det er nødvendigt, gør medlemsstaterne brug af en tolk, og eventuelt en kulturel
mægler, der kan sikre en tilfredsstillende kommunikation mellem ansøgeren og den
person, som afholder den personlige samtale. Ansøgeren kan anmode om at
gennemføre samtalen med og blive bistået af personale af samme køn.
5. Den personlige samtale skal finde sted under forhold, som sikrer en passende
fortrolighed. Den skal afholdes af en person, der er kvalificeret hertil i henhold til
national lovgivning. Til de ansøgere, for hvem det konstateres, at de har brug for
særlige proceduremæssige garantier i henhold til forordning (EU) XXX/XXX
[asylprocedureforordningen], skal der ydes tilstrækkelig støtte for at skabe de
nødvendige betingelser for effektivt at fremlægge alle de elementer, der gør det
muligt at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig.
6. Den medlemsstat, som afholder den personlige samtale, udarbejder en skriftlig
sammenfatning heraf, der mindst indeholder de vigtigste oplysninger, som ansøgeren
har givet under samtalen. Denne sammenfatning kan enten have form af en rapport
eller et standardskema. Medlemsstaten sikrer, at ansøgeren og/eller den juridiske
rådgiver eller en anden rådgiver, der repræsenterer ansøgeren, i god tid får adgang til
sammenfatningen.
DA 55 DA
Artikel 13
Garantier for mindreårige
1. Barnets tarv skal være et primært hensyn for medlemsstaterne i forbindelse med alle
de procedurer, der er fastsat i denne forordning.
2. Enhver medlemsstat, hvori en uledsaget mindreårig opholder sig, er forpligtet til at
sikre, at vedkommende er repræsenteret og bistås af en repræsentant i forbindelse
med alle de relevante procedurer, der er fastsat i denne forordning. Repræsentanten
skal have de fornødne kvalifikationer og den fornødne uddannelse og ekspertise til at
sikre, at der tages hensyn til den mindreåriges tarv under de procedurer, der
gennemføres i henhold til denne forordning. Repræsentanten skal have adgang til
indholdet af de relevante dokumenter i ansøgerens sagsmappe, herunder det særlige
informationsmateriale til uledsagede mindreårige.
Hvis en organisation udpeges som repræsentant, udpeger den en person, som er
ansvarlig for at varetage dens opgaver i forbindelse med den mindreårige. Første
afsnit finder anvendelse på denne person.
Den i første afsnit nævnte repræsentant kan være den samme person eller
organisation som fastsat i artikel 22 i forordning (EU) XXX/XXX
[asylprocedureforordningen]
3. Repræsentanten for en uledsaget mindreårig skal involveres i proceduren for
afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig i henhold til denne forordning.
Repræsentanten bistår den uledsagede mindreårige med at tilvejebringe de
oplysninger, der er relevante for vurderingen af, hvad der er i vedkommendes tarv, jf.
stk. 4, bl.a. med udøvelsen af retten til at blive hørt og samarbejdet med andre aktører
såsom organisationer, der opsporer familie, hvis det er relevant.
4. Ved vurderingen af barnets tarv samarbejder medlemsstaterne tæt med hinanden og
tager navnlig behørigt hensyn til følgende faktorer:
(a) mulighederne for familiesammenføring
(b) den mindreåriges trivsel og sociale udvikling under særlig hensyntagen til
vedkommendes baggrund
(c) sikkerhedshensyn, navnlig hvis der er risiko for, at barnet bliver offer for nogen
form for vold og udnyttelse, herunder menneskehandel
(d) den mindreåriges egen mening under hensyntagen til vedkommendes alder og
modenhed
(e) hvis ansøgeren er en uledsaget mindreårig, oplysningerne fra repræsentanten i
den medlemsstat, hvor den uledsagede mindreårige opholder sig.
5. Inden en uledsaget mindreårig overføres til den ansvarlige medlemsstat eller, hvis det
er relevant, til den medlemsstat, hvortil der sker omfordeling, sikrer den overførende
medlemsstat, at den ansvarlige medlemsstat eller den medlemsstat, hvortil der sker
omfordeling, straks træffer de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 14 og 23 i
direktiv XXX/XXX/EU [direktivet om modtagelsesforhold] og artikel 22 i forordning
(EU) XXX/XXX [asylprocedureforordningen]. Forud for alle afgørelser om
overførsel af en uledsaget mindreårig skal der foretages en vurdering af, hvad der er i
barnets tarv. Vurderingen skal baseres på de faktorer, der er opført i stk. 4, og
konklusionerne af vurderingen af disse faktorer skal tydeligt anføres i afgørelsen om
DA 56 DA
overførsel. Vurderingen skal foretages af ansatte, der har kvalifikationerne og
ekspertisen til at sikre, at der tages hensyn til den mindreåriges tarv.
6. Med henblik på anvendelsen af artikel 15 træffer den medlemsstat, hvor den
uledsagede mindreåriges ansøgning om international beskyttelse blev registreret,
hurtigst muligt passende foranstaltninger til at identificere den uledsagede
mindreåriges familiemedlemmer eller slægtninge på medlemsstaternes område,
samtidig med at den varetager barnets tarv.
Med henblik herpå kan den pågældende medlemsstat søge bistand hos internationale
eller andre relevante organisationer og lette den mindreåriges adgang til disse
organisationers sporingstjenester.
Ansatte ved de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 41, som
beskæftiger sig med anmodninger vedrørende uledsagede mindreårige, skal have
modtaget og fortsat modtage passende uddannelse vedrørende mindreåriges
specifikke behov.
7. Med henblik på at gøre det lettere at træffe passende foranstaltninger til at
identificere den uledsagede mindreåriges familiemedlemmer eller slægtninge, som
opholder sig på en anden medlemsstats område, jf. stk. 6, vedtager Kommissionen
gennemførelsesretsakter, herunder en standardformular til udveksling af relevante
oplysninger mellem medlemsstaterne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren, jf. artikel 67, stk. 2.
KAPITEL II
KRITERIER TIL AFGØRELSE AF, HVILKEN MEDLEMSSTAT DER ER ANSVARLIG
Artikel 14
Kriteriernes rækkefølge
1. Kriterierne for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, finder anvendelse i
den rækkefølge, der er fastsat i dette kapitel.
2. Afgørelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig efter kriterierne i dette kapitel,
sker på grundlag af situationen på det tidspunkt, hvor ansøgningen om international
beskyttelse først blev registreret i en medlemsstat.
Artikel 15
Uledsagede mindreårige
1. Er ansøgeren en uledsaget mindreårig, er det kun kriterierne i denne artikel, der
finder anvendelse i den rækkefølge, hvori de er opstillet i stk. 2-5.
2. Den ansvarlige medlemsstat er den, hvor et familiemedlem til den uledsagede
mindreårige opholder sig lovligt, medmindre det påvises, at det ikke tjener den
mindreåriges tarv. Er ansøgeren en gift mindreårig, hvis ægtefælle ikke opholder sig
lovligt på medlemsstaternes område, er det den medlemsstat, hvor vedkommendes
far, mor eller en anden voksen, der er ansvarlig for den mindreårige i henhold til
medlemsstatens lovgivning eller praksis, eller en af vedkommendes søskende, har
lovligt ophold, der er den ansvarlige medlemsstat.
DA 57 DA
3. Hvis ansøgeren har en slægtning, som opholder sig lovligt i en anden medlemsstat,
og det på grundlag af en individuel vurdering fastslås, at slægtningen kan tage sig af
vedkommende, skal den pågældende medlemsstat sammenføre den mindreårige med
vedkommendes slægtning og være ansvarlig medlemsstat, medmindre det påvises, at
dette ikke er i den mindreåriges tarv.
4. Når familiemedlemmer eller slægtninge som omhandlet i stk. 2 og 3 opholder sig i
mere end én medlemsstat, afgøres det, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, på
grundlag af, hvad der tjener den uledsagede mindreåriges tarv bedst.
5. Hvis der ikke findes et familiemedlem eller en slægtning som omhandlet i stk. 2 og
3, er det den medlemsstat, hvor den uledsagede mindreåriges ansøgning om
international beskyttelse først blev registreret, der er ansvarlig, medmindre det
påvises, at dette ikke er i den mindreåriges tarv.
6. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 68,
om:
(a) identifikation af uledsagede mindreåriges familiemedlemmer eller slægtninge
(b) kriterierne for at fastslå, om der foreligger en dokumenteret familiemæssig
tilknytning,
(c) kriterierne for at vurdere en slægtnings evne til at tage sig af en uledsaget
mindreårig, herunder i tilfælde, hvor den uledsagede mindreåriges
familiemedlemmer, søskende eller slægtninge opholder sig i mere end én
medlemsstat.
Kommissionen må under udøvelsen af sine beføjelser til at vedtage delegerede
retsakter ikke gå videre end det, der tjener barnets tarv, jf. artikel 13, stk. 4.
7. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter ensartede betingelser for
konsultationen og udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 67, stk. 2.
Artikel 16
Familiemedlemmer, som er personer med international beskyttelse
Hvis ansøgeren har et familiemedlem, der har fået tilladelse til at opholde sig som en person
med international beskyttelse i en medlemsstat, er det denne medlemsstat, der er ansvarlig for
behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse, forudsat at de pågældende
skriftligt har udtrykt ønske herom.
Artikel 17
Familiemedlemmer, som er ansøgere om international beskyttelse
Hvis ansøgeren har et familiemedlem i en medlemsstat, om hvis ansøgning om international
beskyttelse i den pågældende medlemsstat der endnu ikke er truffet en første
substansafgørelse, er denne medlemsstat ansvarlig for behandlingen af ansøgningen om
international beskyttelse, forudsat at de pågældende skriftligt har udtrykt ønske herom.
DA 58 DA
Artikel 18
Procedure for familier
Hvis flere familiemedlemmer indgiver en ansøgning om international beskyttelse i samme
medlemsstat på samme tidspunkt eller på tidspunkter, der ligger tilstrækkelig tæt på hinanden
til, at procedurerne til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, kan gennemføres
samlet, og hvis anvendelsen af kriterierne i denne forordning ville medføre, at de ville blive
adskilt, baseres afgørelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, på følgende:
(a) den medlemsstat, som efter kriterierne er ansvarlig for overtagelsen af det
største antal familiemedlemmer, er ansvarlig for behandlingen af
ansøgningerne om international beskyttelse fra dem alle;
(b) hvis litra a) ikke kan anvendes, er det den medlemsstat, som efter kriterierne er
ansvarlig for behandlingen af ansøgningen fra det ældste medlem af familien,
der er ansvarlig.
Artikel 19
Udstedelse af opholdsdokumenter eller visa
1. Er ansøgeren i besiddelse af et gyldigt opholdsdokument, er det den medlemsstat, der
har udstedt dette, der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen om international
beskyttelse.
2. Er ansøgeren i besiddelse af et gyldigt visum, er det den medlemsstat, der har udstedt
dette visum, der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen om international
beskyttelse, medmindre det pågældende visum er udstedt på vegne af en anden
medlemsstat inden for rammerne af en repræsentationsordning, jf. artikel 8 i
forordning (EF) nr. 810/2009. I så fald er det den repræsenterede medlemsstat, der er
ansvarlig for behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse.
3. Er ansøgeren i besiddelse af flere gyldige opholdsdokumenter eller visa, der er
udstedt af forskellige medlemsstater, påhviler ansvaret for behandlingen af
ansøgningen om international beskyttelse medlemsstaterne i følgende rækkefølge:
(a) den medlemsstat, der har udstedt det opholdsdokument, som giver ret til det
længste ophold, eller hvis opholdsdokumenterne giver ret til ophold af samme
varighed, den medlemsstat, som har udstedt det opholdsdokument, der udløber
senest
(b) den medlemsstat, som har udstedt det visum, der udløber senest, hvis de
forskellige visa er af samme art
(c) i tilfælde af visa af forskellig art den medlemsstat, der har udstedt det visum,
som har den længste gyldighedsperiode, eller i tilfælde af samme
gyldighedsperiode den medlemsstat, der har udstedt det visum, som udløber
senest.
4. Er ansøgeren i besiddelse af et eller flere opholdsdokumenter eller et eller flere visa,
der er udløbet mindre end tre år før registreringen af ansøgningen, finder stk. 1, 2 og
3 anvendelse.
5. Det forhold at opholdsdokumentet eller visummet er udstedt på grundlag af en fiktiv
identitet eller misbrug af en anden persons identitet eller ved hjælp af forfalskede,
DA 59 DA
falske eller ugyldige dokumenter, er ikke til hinder for, at ansvaret pålægges den
medlemsstat, der har udstedt opholdsdokumentet eller visummet. Den medlemsstat,
der har udstedt opholdsdokumentet eller visummet, er dog ikke ansvarlig, hvis den
kan fastslå, at der er begået svig, efter at dokumentet er udstedt.
Artikel 20
Eksamensbeviser eller andre kvalifikationer
1. Er ansøgeren i besiddelse af et eksamensbevis udstedt af eller kvalifikationer opnået
ved en uddannelsesinstitution, der er etableret i en medlemsstat, og blev ansøgningen
om international beskyttelse registreret, efter at ansøgeren havde forladt
medlemsstaternes område efter vedkommendes afslutning af sine studier, er det den
medlemsstat, hvori uddannelsesinstitutionen er etableret, der er ansvarlig for
behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse.
2. Er ansøgeren i besiddelse af et eksamensbevis udstedt af eller kvalifikationer opnået
ved uddannelsesinstitutioner i forskellige medlemsstater, er det den medlemsstat,
hvori eksamensbeviset blev udstedt eller kvalifikationerne opnået efter den længste
studieperiode, der er ansvarlig, eller hvis studieperioderne er af ens længde, den
medlemsstat, hvor det seneste eksamensbevis er udstedt eller de seneste
kvalifikationer opnået, der er ansvarlig.
Artikel 21
Indrejse
1. Påvises det på grundlag af beviser eller indicier som beskrevet i de to lister, der er
omtalt i denne forordnings artikel 30, stk. 4, herunder de data, der er omhandlet i
forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen], at en ansøger på irregulær vis
har passeret grænsen til en medlemsstat ad land-, sø- eller luftvejen, og at den
pågældende er kommet fra et tredjeland, er den medlemsstat, hvori vedkommende
først er indrejst, ansvarlig for behandlingen af ansøgningen om international
beskyttelse. Dette ansvar ophører, hvis ansøgningen registreres mere end 3 år efter
den dato, hvor vedkommende passerede grænsen.
2. Den i stk. 1 omhandlede regel gælder også, hvis ansøgeren blev ilandsat på området
efter en eftersøgnings- og redningsaktion.
3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis det på grundlag af beviser eller indicier som
beskrevet i de to lister, der er omhandlet i denne forordnings artikel 30, stk. 4,
herunder de data, der er omhandlet i forordning (EU) XXX/ XXX
[Eurodacforordningen], kan fastslås, at ansøgeren i henhold til nærværende
forordnings artikel 57 blev omfordelt til en anden medlemsstat, efter at
vedkommende havde passeret grænsen. I så fald er det denne anden medlemsstat, der
er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse.
Artikel 22
Indrejse med visumfritagelse
Indrejser en tredjelandsstatsborger eller statsløs person på medlemsstaternes område gennem
en medlemsstat, hvor vedkommende er fritaget for visumpligt, er denne medlemsstat
DA 60 DA
ansvarlig for behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse. Dette ansvar ophører,
hvis ansøgningen registreres mere end 3 år efter den dato, hvor vedkommende indrejste på
medlemsstaternes område.
Artikel 23
Ansøgning i et internationalt transitområde i en lufthavn
Indgiver en tredjelandsstatsborger eller statsløs person en ansøgning om international
beskyttelse under transit i det internationale transitområde i en medlemsstats lufthavn, er
denne medlemsstat ansvarlig for behandlingen af ansøgningen.
KAPITEL III
AFHÆNGIGE PERSONER OG DISKRETIONÆRE KLAUSULER
Artikel 24
Afhængige personer
1. Hvis ansøgeren på grund af graviditet, et nyfødt barn, alvorlig sygdom, et alvorligt
handicap, alvorligt traume eller høj alder er afhængig af hjælp fra vedkommendes
barn eller forælder, som har lovligt ophold i en af medlemsstaterne, eller hvis
vedkommendes barn eller forælder, der har lovligt ophold i en af medlemsstaterne, er
afhængig af hjælp fra ansøgeren, lader medlemsstaterne normalt ansøgeren blive
sammen med eller sammenfører denne med barnet eller forælderen, under
forudsætning af at der fandtes familiemæssige bånd, inden ansøgeren ankom til
medlemsstaternes område, at barnet eller forælderen eller ansøgeren er i stand til at
tage sig af den afhængige person, og at de pågældende skriftligt har udtrykt ønske
herom.
Hvis der er tegn på, at et barn eller en forælder har lovligt ophold på den
medlemsstats område, hvor den afhængige person opholder sig, kontrollerer denne
medlemsstat, om barnet eller forælderen kan tage sig af den afhængige person, inden
den fremsætter en anmodning om overtagelse i henhold til artikel 29.
2. Hvis barnet eller forælderen, jf. stk. 1, har lovligt ophold i en anden medlemsstat end
den, hvor ansøgeren opholder sig, er det den medlemsstat, hvor barnet eller
forælderen har lovligt ophold, der er ansvarlig, medmindre ansøgerens helbred gør
det umuligt for vedkommende at rejse til den pågældende medlemsstat inden for en
betydelig tidshorisont. I så fald er den ansvarlige medlemsstat den medlemsstat, hvor
ansøgeren opholder sig. En sådan medlemsstat er ikke forpligtet til at sammenføre
ansøgerens barn eller forælder på sit område.
3. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 68,
om:
(a) hvilke elementer der skal tages hensyn til for at vurdere afhængighedsforholdet
(b) kriterierne for at fastslå, om der foreligger en dokumenteret familiemæssig
tilknytning
(c) kriterierne for at vurdere den pågældende persons evne til at tage sig af den
afhængige person
DA 61 DA
(d) hvilke elementer der skal tages hensyn til for at vurdere, om det er umuligt at
rejse inden for en betydelig tidshorisont.
4. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter ensartede betingelser for
konsultation og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 67, stk. 2.
Artikel 25
Diskretionære klausuler
1. Uanset artikel 8, stk. 1, kan enhver medlemsstat beslutte at behandle en
tredjelandsstatsborgers eller en statsløs persons ansøgning om international
beskyttelse, der er registreret i den, selv om behandlingen af ansøgningen ikke
påhviler den efter kriterierne i denne forordning.
2. Den medlemsstat, hvor en ansøgning om international beskyttelse er registreret, og
som gennemfører proceduren til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig,
eller den ansvarlige medlemsstat kan når som helst, inden der træffes en første
substansafgørelse, af humanitære årsager, navnlig baseret på familiemæssige eller
kulturelle hensyn, anmode en anden medlemsstat om at overtage en ansøger med
henblik på at sammenføre familierelationer, selv om denne anden medlemsstat ikke
er ansvarlig efter kriterierne i artikel 15-18 og 24. De pågældende skal give deres
skriftlige samtykke.
Anmodningen om overtagelse skal indeholde alle de oplysninger, som den
anmodende medlemsstat råder over, og som er nødvendige for at give den anmodede
medlemsstat mulighed for at vurdere situationen.
Den anmodede medlemsstat foretager den kontrol, der er nødvendig for at undersøge
de anførte humanitære årsager, og skal svare den anmodende medlemsstat senest to
måneder efter modtagelsen af anmodningen ved at benytte det elektroniske
kommunikationsnet, som er oprettet i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr.
1560/2003. Gives der afslag på anmodningen, skal dette begrundes.
KAPITEL IV
DEN ANSVARLIGE MEDLEMSSTATS FORPLIGTELSER
Artikel 26
Den ansvarlige medlemsstats forpligtelser
1. Den medlemsstat, der efter denne forordning er ansvarlig, er forpligtet til:
(a) på de betingelser, der er fastsat i denne forordnings artikel 29, 30 og 35, at
overtage en ansøger, hvis ansøgning blev registreret i en anden medlemsstat
(b) på de betingelser, der er fastsat i denne forordnings artikel 31 og 35, at
tilbagetage en ansøger eller en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person,
for hvem den pågældende medlemsstat er anført som ansvarlig medlemsstat
efter artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen]
DA 62 DA
(c) på de betingelser, der er fastsat i denne forordnings artikel 31 og 35, at
tilbagetage en person med international beskyttelse, for hvem den pågældende
medlemsstat er anført som ansvarlig medlemsstat efter artikel 11, stk. 1, i
forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen]
(d) på de betingelser, der er fastsat i denne forordnings artikel 31 og 35, at
tilbagetage en genbosat person eller en person, der har fået indrejse, og som har
ansøgt om international beskyttelse, eller som har ophold på irregulær vis i en
anden medlemsstat end den, der accepterede at give vedkommende indrejse, jf.
forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om EU-genbosætningsrammen],
eller som har indrømmet den pågældende international beskyttelse eller
humanitær status i henhold til en national genbosætningsordning.
2. Ved anvendelsen af denne forordning betragtes den situation, som en mindreårig, der
ledsager ansøgeren, og som falder ind under definitionen af et familiemedlem,
befinder sig i, som værende uløseligt forbundet med den situation, som den
pågældendes familiemedlem befinder sig i, og ansvaret for den mindreårige påhviler
eller tages tilbage af den medlemsstat, som er ansvarlig for behandlingen af
ansøgningen om international beskyttelse fra det pågældende familiemedlem, selv
hvis den mindreårige ikke selv er ansøger, medmindre det påvises, at dette ikke vil
være i barnets tarv. Det samme princip gælder for børn født efter ansøgerens
ankomst til medlemsstaternes område, uden at det er nødvendigt at indlede en ny
procedure for overtagelse af ansvaret for dem.
3. I de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede situationer behandler eller afslutter den
ansvarlige medlemsstat behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse i
henhold til forordning (EU) XXX/XXX [asylprocedureforordningen]
Artikel 27
Ansvarets ophør
1. Hvis en medlemsstat udsteder et opholdsdokument til en ansøger, beslutter at
anvende artikel 25 eller ikke overfører den pågældende person til den ansvarlige
medlemsstat inden for fristerne i artikel 35, bliver den pågældende medlemsstat den
ansvarlige medlemsstat, og forpligtelserne i artikel 26 overføres til denne
medlemsstat. I givet fald underretter den ved brug af det elektroniske
kommunikationsnet, som er oprettet i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr.
1560/2003, den medlemsstat, der tidligere var ansvarlig, den medlemsstat, der
gennemfører en procedure til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, eller
den medlemsstat, der har modtaget en anmodning om at overtage eller tilbagetage
ansøgeren.
Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis den ansvarlige medlemsstat allerede har
indrømmet personen international beskyttelse.
Den medlemsstat, der bliver ansvarlig i henhold til første afsnit, anfører, at den er
blevet den ansvarlige medlemsstat i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EU)
XXX/ XXX [Eurodacforordningen].
2. Forpligtelsen i denne forordnings artikel 26, stk. 1, litra b), til at tilbagetage en
tredjelandsstatsborger eller en statsløs person ophører, hvis det på grundlag af
ajourføringen af de datasæt, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, litra c), i forordning
(EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen], kan fastslås, at den pågældende person har
DA 63 DA
forladt medlemsstaternes område, enten tvangsmæssigt eller frivilligt, i
overensstemmelse med den afgørelse om tilbagesendelse eller om udsendelse, der
blev truffet, efter at ansøgningen var trukket tilbage, eller der var givet afslag herpå.
En ansøgning, der registreres, efter at en udsendelse rent faktisk har fundet sted,
betragtes med henblik på denne forordning som en ny ansøgning, der medfører en ny
procedure til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig.
KAPITEL V
PROCEDURER
AFSNIT I
INDLEDNING AF PROCEDUREN
Artikel 28
Indledning af proceduren
1. Den medlemsstat, hvor en ansøgning om international beskyttelse først registreres, jf.
forordning (EU) XXX/XXX [asylprocedureforordningen], eller, hvis det er relevant,
den medlemsstat, hvortil der sker omfordeling, indleder straks proceduren til
afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig.
2. Den medlemsstat, hvor en ansøgning om international beskyttelse først registreres
eller, hvis det er relevant, den medlemsstat, hvortil der sker omfordeling, fortsætter
proceduren til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, selv hvis ansøgeren
forlader denne medlemsstats område uden tilladelse eller på anden vis ikke er til
rådighed for denne medlemsstats kompetente myndigheder.
3. Den medlemsstat, der har gennemført proceduren til afgørelse af, hvilken
medlemsstat der er ansvarlig, eller som er blevet ansvarlig efter denne forordnings
artikel 8, stk. 4, angiver straks følgende i Eurodac, jf. artikel 11 i forordning (EU)
XXX /XXX [Eurodacforordningen]:
(a) sit ansvar efter artikel 8, stk. 2
(b) sit ansvar efter artikel 8, stk. 4
(c) sit ansvar som følge af den manglende overholdelse af fristerne i artikel 29
(d) hvilket ansvar den medlemsstat, der har accepteret en anmodning om at
overtage ansøgeren, jf. artikel 30, har.
Indtil denne angivelse er tilføjet, finder procedurerne i stk. 4 anvendelse.
4. En ansøger, der opholder sig i en anden medlemsstat uden opholdsdokument, eller
som indgiver en ansøgning om international beskyttelse under proceduren til
afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, skal tilbagetages på de i artikel 31
og 35 fastsatte betingelser af den medlemsstat, hvor ansøgningen først blev
registreret.
Denne forpligtelse ophører, hvis den medlemsstat, der træffer afgørelse om, hvilken
medlemsstat der er ansvarlig, kan fastslå, at ansøgeren har fået et opholdsdokument i
en anden medlemsstat.
DA 64 DA
5. En ansøger, der opholder sig i en medlemsstat uden opholdsdokument, eller som
indgiver en ansøgning om international beskyttelse i denne medlemsstat, efter at en
anden medlemsstat har bekræftet at ville modtage den pågældende ved omfordeling,
jf. artikel 57, stk. 7, og inden overførslen til denne medlemsstat er gennemført,
jf. artikel 57, stk. 9, skal tilbagetages på de i artikel 31 og 35 fastsatte betingelser af
den medlemsstat, hvortil der skete omfordeling.
AFSNIT II
PROCEDURER FOR ANMODNINGER OM OVERTAGELSE
Artikel 29
Indgivelse af en anmodning om overtagelse
1. Hvis en medlemsstat, hvori en ansøgning om international beskyttelse er blevet
registreret, finder, at en anden medlemsstat er ansvarlig for behandlingen af
ansøgningen, anmoder den straks og under alle omstændigheder inden to måneder fra
tidspunktet for registreringen af ansøgningen den anden medlemsstat om at overtage
ansvaret for ansøgeren.
Uanset første afsnit skal anmodningen om overtagelse i tilfælde af et hit med data
registreret i Eurodac, jf. artikel 13 og 14a i forordning (EU) XXX/XXX
[Eurodacforordningen], eller et hit med data registreret i VIS, jf. artikel 21 i
forordning (EF) nr. 767/2008, sendes senest en måned efter hittet.
Fremsættes der ikke anmodning om overtagelse af en ansøger inden for de frister, der
er fastsat i første og andet afsnit, påhviler ansvaret for behandlingen af ansøgningen
om international beskyttelse den medlemsstat, hvor ansøgningen blev registreret.
Hvis ansøgeren er en uledsaget mindreårig, kan den medlemsstat, der træffer
afgørelse, hvis den finder, at det er i barnets tarv, fortsætte proceduren til afgørelse
af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, og anmode en anden medlemsstat om at
overtage ansøgeren trods udløbet af de frister, der er fastsat i første og andet afsnit.
2. Den anmodende medlemsstat kan anmode om et hurtigt svar i de tilfælde, hvor
ansøgningen om international beskyttelse blev registreret, efter at der var truffet en
afgørelse om afslag på indrejse eller om tilbagesendelse.
Anmodningen skal indeholde begrundelsen for, at et hurtigt svar er nødvendigt, samt
den ønskede frist for besvarelse. Fristen skal være på mindst en uge.
3. I de i stk. 1 og 2 omhandlede tilfælde skal anmodningen om en anden medlemsstats
overtagelse ske ved hjælp af en standardformular, og der skal vedlægges de beviser
eller indicier, der er beskrevet i de to lister, der er nævnt i artikel 30, stk. 4, og/eller
andre relevante oplysninger fra ansøgerens erklæring, således at myndighederne i
den anmodede medlemsstat kan kontrollere, om den er ansvarlig efter kriterierne i
denne forordning.
Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter ensartede betingelser for
udarbejdelse og indgivelse af anmodninger om overtagelse. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 67, stk. 2.
DA 65 DA
Artikel 30
Besvarelse af en anmodning om overtagelse
1. Den anmodede medlemsstat foretager den nødvendige kontrol og træffer afgørelse
om anmodningen om overtagelse af ansøgeren senest en måned efter modtagelsen af
anmodningen.
2. Uanset bestemmelserne i første stykke træffer den anmodede medlemsstat i tilfælde
af et hit med data registreret i Eurodac, jf. artikel 13 og 14a i forordning (EU)
XXX/XXX (Eurodacforordningen], eller et hit med data registreret i VIS, jf.
artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) nr. 767/2008, afgørelse om anmodningen inden
to uger fra modtagelsen heraf.
3. I forbindelse med proceduren til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig,
skal der anvendes beviselementer og indicier.
4. Kommissionen udarbejder og reviderer med jævne mellemrum ved hjælp af
gennemførelsesretsakter to lister med angivelse af, hvilke beviselementer og indicier
der er relevante efter kriterierne i dette stykkes litra a) og b). Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 67, stk. 2.
(a) Beviser:
i) herved forstås formelle beviser, som fastslår ansvaret i henhold til denne
forordning, så længe disse beviser ikke tilbagevises af beviser på det
modsatte
ii) medlemsstaterne forelægger eksempler på de forskellige typer
administrative dokumenter i overensstemmelse med den typologi, der er
fastlagt i listen over formelle beviser, for det i artikel 67 omhandlede
udvalg.
(b) Indicier:
i) herved forstås sandsynliggørende oplysninger, der, selv om de kan
anfægtes, kan være tilstrækkelige afhængigt af den beviskraft, som
tillægges dem
ii) deres beviskraft med hensyn til, hvem der er ansvarlig for behandlingen
af ansøgningen om international beskyttelse, vurderes i de enkelte sager.
5. Beviskravet må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for en korrekt anvendelse af
denne forordning.
6. Den anmodede medlemsstat accepterer, at den er ansvarlig, såfremt indicierne er
sammenhængende, kan efterprøves og er tilstrækkeligt detaljerede til at fastslå
ansvaret.
7. Hvis den anmodende medlemsstat har anmodet om et hurtigt svar, jf. artikel 29,
stk. 2, svarer den anmodede medlemsstat inden for den ønskede frist, eller hvis det
ikke sker, inden to uger efter modtagelsen af anmodningen.
8. Hvis den anmodede medlemsstat ikke gør indsigelse mod anmodningen inden for
fristen på en måned, jf. stk. 1, via et svar, der indeholder en fuldstændig og detaljeret
begrundelse eller, efter omstændighederne, inden for fristen på to uger, jf. stk. 2 og 7,
svarer det til at acceptere anmodningen og indebærer en forpligtelse til at overtage
DA 66 DA
den pågældende person, herunder forpligtelsen til at træffe passende foranstaltninger
med henblik på den pågældendes ankomst.
AFDELING III
PROCEDURER FOR ANMODNINGER OM TILBAGETAGELSE
Artikel 31
Indgivelse af en anmodning om tilbagetagelse
1. I en situation som omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra b), c) eller d), sender den
medlemsstat, hvor personen opholder sig, straks og under alle omstændigheder
senest to uger efter at have fået et hit i Eurodac en meddelelse om tilbagetagelse.
2. En meddelelse om tilbagetagelse sendes ved brug af en standardformular og skal
indeholde beviser eller indicier som beskrevet i de to lister, der er omhandlet i
artikel 30, stk. 4, og/eller elementer fra den pågældende persons erklæringer.
3. Den underrettede medlemsstat bekræfter inden en uge modtagelsen af meddelelsen
over for den medlemsstat, der sendte meddelelsen, medmindre den underrettede
medlemsstat inden for fristen kan påvise, at dens ansvar er ophørt, jf. artikel 27.
4. Hvis det ikke sker inden for fristen på en uge som fastsat i stk. 3, svarer det til at
bekræfte modtagelsen af meddelelsen.
5. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter ensartede betingelser for
udarbejdelse og indgivelse af anmodninger om tilbagetagelse. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 67, stk. 2.
AFDELING IV
PROCEDUREMÆSSIGE GARANTIER
Artikel 32
Meddelelse af en afgørelse om overførsel
1. Den medlemsstat, der træffer afgørelse, og hvis anmodning om overtagelse, jf.
artikel 26, stk. 1, litra a), blev accepteret, eller som fremsatte en meddelelse om
tilbagetagelse, hvad angår de personer, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra b),
c) og d), træffer afgørelse om overførsel senest en uge efter accepten eller
meddelelsen.
2. Hvis den anmodede medlemsstat accepterer at overtage en ansøger eller tilbagetage
en anden person, jf. artikel 26, stk. 1, litra b), c) eller d), meddeler den anmodende
eller meddelende medlemsstat straks den pågældende skriftligt afgørelsen om, at
vedkommende skal overføres til den ansvarlige medlemsstat, og efter
omstændighederne det forhold, at den ikke vil behandle vedkommendes ansøgning
om international beskyttelse.
3. Hvis en juridisk rådgiver eller anden rådgiver repræsenterer den pågældende, kan
medlemsstaterne vælge at meddele afgørelsen til en sådan juridisk rådgiver eller
anden rådgiver i stedet for til den pågældende selv og, hvis det er relevant, give den
pågældende meddelelse om afgørelsen.
DA 67 DA
4. Den i stk. 1 omhandlede afgørelse skal indeholde oplysninger om de retsmidler, der
er til rådighed, herunder om retten til eventuelt at anmode om opsættende virkning,
og om fristerne for anvendelse af disse retsmidler og for gennemførelsen af
overførslen og om nødvendigt oplysninger om, hvor og hvornår den pågældende skal
møde op, hvis vedkommende selv tager til den ansvarlige medlemsstat.
Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om personer eller enheder, der kan yde
retshjælp til den pågældende, videregives til vedkommende sammen med den i stk. 1
omhandlede afgørelse, såfremt disse oplysninger ikke allerede er blevet meddelt.
5. Hvis den pågældende ikke bistås eller repræsenteres af en juridisk rådgiver eller
anden rådgiver, underretter medlemsstaterne vedkommende om de vigtigste
elementer i afgørelsen, som altid skal omfatte oplysninger om tilgængelige retsmidler
og fristerne for anvendelse af sådanne retsmidler, på et sprog, som den pågældende
forstår eller med rimelighed formodes at forstå.
Artikel 33
Retsmidler
1. Ansøgeren eller en anden person som omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra b), c) eller
d), har ret til effektive retsmidler i form af en klage over eller en appel de jure og de
facto af en afgørelse om overførsel til en domstol eller et domstolslignende organ.
Anvendelsesområdet for retsmidlet skal begrænses til en vurdering af:
(a) om overførslen vil medføre en reel risiko for umenneskelig eller
nedværdigende behandling af den berørte person som omhandlet i artikel 4 i
chartret om grundlæggende rettigheder
(b) om artikel 15-18 og artikel 24 er blevet tilsidesat i tilfælde af personer, for
hvem ansvaret er overdraget, jf. artikel 26, stk. 1, litra a).
2. Medlemsstaterne fastsætter en frist på to uger efter meddelelsen af afgørelsen om
overførsel, inden for hvilken den pågældende kan udøve retten til effektive
retsmidler efter stk. 1.
3. Den pågældende skal have ret til inden for en rimelig frist fra meddelelsen af
afgørelsen om overførsel at anmode en domstol eller et domstolslignende organ om
at udsætte gennemførelsen af afgørelsen om overførsel, indtil der foreligger et
resultat af vedkommendes klage eller appel. Medlemsstaterne sikrer, at der findes
effektive retsmidler ved at udsætte overførslen indtil afgørelsen om den første
anmodning om udsættelse er truffet. Enhver afgørelse om udsættelse af
gennemførelsen af en afgørelse om overførsel træffes inden en måned fra det
tidspunkt, hvor anmodningen blev indgivet til den kompetente domstol eller det
kompetente domstolslignende organ.
Hvis den pågældende ikke har udøvet sin ret til at anmode om opsættende virkning,
udsætter klagen eller appellen ikke gennemførelsen af afgørelsen om overførsel.
En afgørelse om ikke at udsætte gennemførelsen af overførslen skal indeholde
oplysninger om begrundelsen herfor.
Hvis klagen eller appellen tillægges opsættende virkning, bestræber domstolen eller
det domstolslignende organ sig på at træffe afgørelse om substansen i klagen eller
appellen inden en måned fra afgørelsen om at tillægge den opsættende virkning.
DA 68 DA
4. Medlemsstaterne sikrer, at den pågældende har adgang til retshjælp og om
nødvendigt til sproglig bistand.
5. Medlemsstaterne sikrer, at retshjælp på anmodning ydes gratis, når den pågældende
ikke selv har råd til at betale omkostningerne. Medlemsstaterne kan fastsætte, at de
personer, der er omfattet af denne forordning, for så vidt angår gebyrer og andre
omkostninger ikke behandles mere gunstigt end den behandling, der generelt gives
landets egne statsborgere i spørgsmål vedrørende retshjælp.
Medlemsstaterne kan uden vilkårligt at begrænse adgangen til retshjælp fastsætte, at
der ikke ydes gratis retshjælp og juridisk repræsentation, når den kompetente
myndighed eller en domstol eller et domstolslignende organ vurderer, at klagen eller
appellen er udsigtsløs.
Når en afgørelse om ikke at yde gratis retshjælp og juridisk repræsentation i henhold
til andet afsnit træffes af en myndighed, der ikke er en domstol eller et
domstolslignende organ, giver medlemsstaterne ret til et effektivt retsmiddel ved en
domstol eller et domstolslignende organ til anfægtelse af denne afgørelse. Hvis
afgørelsen anfægtes, skal retsmidlet være en integrerende del af det i stk. 1
omhandlede retsmiddel.
Ved overholdelsen af kravene i dette stykke sikrer medlemsstaterne, at retshjælp og
juridisk repræsentation ikke begrænses vilkårligt, og at ansøgerens effektive adgang
til prøvelse ikke hindres.
Retshjælpen skal mindst omfatte udfærdigelsen af de krævede proceduremæssige
dokumenter og repræsentation ved en domstol eller et domstolslignende organ og
kan begrænses til juridiske rådgivere eller andre rådgivere, der specifikt er udpeget
efter national lovgivning til at bistå og repræsentere.
Procedurerne for adgang til retshjælp fastsættes i national lovgivning.
AFDELING V
FRIHEDSBERØVELSE MED HENBLIK PÅ OVERFØRSEL
Artikel 34
Frihedsberøvelse
1. Medlemsstaterne må ikke frihedsberøve en person alene med den begrundelse, at
vedkommende er omfattet af den procedure, der fastsættes ved denne forordning.
2. Er der risiko for, at en person forsvinder, kan medlemsstaterne frihedsberøve den
pågældende for at sikre overførselsprocedurerne i overensstemmelse med denne
forordning på grundlag af en individuel vurdering af hver sag, og kun hvis
frihedsberøvelsen på grundlag af en individuel vurdering af personens forhold er en
forholdsmæssig foranstaltning, og andre mindre indgribende foranstaltninger ikke
kan anvendes effektivt.
3. Frihedsberøvelsen skal være så kort som mulig og må ikke overskride det tidsrum,
der med rimelighed kan kræves for at gennemføre de nødvendige administrative
procedurer med behørig omhu, indtil overførslen i henhold til denne forordning er
gennemført.
DA 69 DA
Hvis en ansøger eller en anden person, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra b), c)
eller d), frihedsberøves i medfør af denne artikel, må fristen for at fremsætte en
anmodning om overtagelse eller fremsende en meddelelse om tilbagetagelse ikke
overstige to uger fra tidspunktet for registreringen af ansøgningen. Hvis en person
frihedsberøves senere end registreringen af ansøgningen, må fristen for at fremsætte
en anmodning om overtagelse eller fremsende en meddelelse om tilbagetagelse ikke
overstige en uge fra det tidspunkt, hvor personen blev frihedsberøvet. Den
medlemsstat, der udfører proceduren i henhold til denne forordning, anmoder om et
hurtigt svar på en anmodning om overtagelse. Et sådant svar gives senest en uge fra
modtagelsen af anmodningen om overtagelse. Hvis der ikke er givet svar ved udløbet
af fristen på en uge, anses anmodningen om overtagelse for at være accepteret,
hvilket medfører en pligt til at overtage den pågældende person, herunder en pligt til
at træffe passende foranstaltninger med henblik på den pågældendes ankomst.
Hvis en person frihedsberøves i medfør af denne artikel, skal overførslen af den
pågældende fra den anmodende eller meddelende medlemsstat til den ansvarlige
medlemsstat finde sted så hurtigt, som det er praktisk muligt, og senest fire uger
efter:
(a) det tidspunkt, hvor anmodningen blev accepteret eller meddelelsen om
tilbagetagelse blev bekræftet, eller
(b) det tidspunkt, hvor klagen eller appellen ikke længere har opsættende virkning,
jf. artikel 33, stk. 3.
Hvis den anmodende eller den meddelende medlemsstat ikke overholder fristerne for
indgivelse af en anmodning om overtagelse eller fremsendelse af en meddelelse om
tilbagetagelse eller ikke træffer afgørelse om overførsel inden for fristen i artikel 32,
stk. 1, eller hvis overførslen ikke finder sted inden for fristen på fire uger, jf. dette
stykkes tredje afsnit, må personen ikke længere frihedsberøves. Artikel 29, 31 og 35
finder fortsat tilsvarende anvendelse.
4. Hvis en person frihedsberøves i medfør af denne artikel, skal de retslige
myndigheder træffe skriftlig afgørelse herom. Afgørelsen om frihedsberøvelse skal
indeholde den faktiske og retlige begrundelse herfor.
5. For så vidt angår betingelserne for frihedsberøvelse og garantierne for
frihedsberøvede ansøgere finder artikel 9, 10 og 11 i direktiv XXX/XXX [direktivet
om modtagelsesforhold] anvendelse for at sikre overførselsprocedurerne til den
ansvarlige medlemsstat.
AFDELING VI
OVERFØRSLER
Artikel 35
Nærmere bestemmelser og frister
1. Overførslen af en ansøger eller en anden person som omhandlet i artikel 26, stk. 1,
litra b), c) eller d), fra den anmodende eller den meddelende medlemsstat til den
ansvarlige medlemsstat skal ske i overensstemmelse med den anmodende eller den
meddelende medlemsstats nationale lovgivning efter samråd mellem de berørte
medlemsstater, så snart det er praktisk muligt og senest seks måneder efter, at en
DA 70 DA
anden medlemsstat har accepteret anmodningen om overtagelse eller har bekræftet
meddelelsen om tilbagetagelse, eller efter, at der er truffet endelig afgørelse om en
klage over eller en appel af en afgørelse om overførsel, hvis dette tillægges
opsættende virkning, jf. artikel 33, stk. 3. Denne frist kan forlænges til højst et år,
hvis overførslen ikke kan gennemføres på grund af fængsling af den pågældende
person.
Hvis overførslen sker med henblik på omfordeling, skal den finde sted inden for
fristen i artikel 57, stk. 9.
Såfremt overførslerne til den ansvarlige medlemsstat sker i form af en kontrolleret
afrejse eller under ledsagelse, sikrer medlemsstaterne, at de foretages på en human
måde under fuld respekt for de grundlæggende rettigheder og den menneskelige
værdighed.
Om nødvendigt udsteder den anmodende eller meddelende medlemsstat en
passerseddel til ansøgeren. Kommissionen udfærdiger ved gennemførelsesretsakter
modellen for passersedlen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren, jf. artikel 67, stk. 2.
Den ansvarlige medlemsstat underretter den anmodende eller den meddelende
medlemsstat om, at den pågældende er vel ankommet, eller at vedkommende ikke
har givet møde inden for den fastsatte frist, alt efter tilfældet.
2. Finder overførslen ikke sted inden for fristen i stk. 1, første afsnit, fritages den
ansvarlige medlemsstat for sine forpligtelser til at overtage eller tilbagetage den
pågældende, og ansvaret overføres til den anmodende eller meddelende medlemsstat.
Hvis den pågældende person forsvinder, og den anmodende eller den meddelende
medlemsstat inden udløbet af fristen i stk. 1, første afsnit, informerer den ansvarlige
medlemsstat om, at den pågældende er forsvundet, bevarer den overførende
medlemsstat uanset bestemmelserne i første afsnit retten til senere at foretage
overførslen inden for den resterende tid, hvis den pågældende igen er til rådighed for
myndighederne, medmindre en anden medlemsstat har gennemført procedurerne i
overensstemmelse med denne forordning og har overført personen til den ansvarlige
medlemsstat, efter at vedkommende forsvandt.
3. Overføres en person fejlagtigt, eller underkendes en afgørelse om overførsel efter
klage eller appel, efter at overførslen er blevet gennemført, tilbagetager den
medlemsstat, som har gennemført overførslen, straks den pågældende.
4. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter ensartede betingelser for
konsultation og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, navnlig ved
udsættelse af overførslen eller forsinket overførsel, ved overførsler efter implicit
accept, ved overførsler af mindreårige eller afhængige personer og ved kontrollerede
overførsler. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren,
jf. artikel 67, stk. 2.
Artikel 36
Omkostningerne ved overførsler
1. I henhold til artikel 17 i forordning (EU) XXX/XXX [Asyl- og Migrationsfonden]
betales der et bidrag til den medlemsstat, der i medfør af artikel 35 gennemfører
DA 71 DA
overførslen, for overførsel af en ansøger eller en anden person, jf. artikel 26, litra b),
c) eller d).
2. Hvis den pågældende skal føres tilbage til en medlemsstat som følge af en fejlagtig
overførsel eller en afgørelse om overførsel, der er blevet underkendt efter klage eller
appel, efter at overførslen er blevet gennemført, er den medlemsstat, som oprindeligt
gennemførte overførslen, ansvarlig for omkostningerne ved at tilbageføre den
pågældende til sit område.
3. De personer, der skal overføres i henhold til denne forordning, skal ikke afholde
omkostningerne ved sådanne overførsler.
Artikel 37
Udveksling af relevante oplysninger, inden en overførsel gennemføres
1. Den medlemsstat, som gennemfører overførslen af en ansøger eller en anden person,
jf. artikel 26, stk. 1, litra b), c) eller d), meddeler den ansvarlige medlemsstat de
personoplysninger om den person, der skal overføres, som er tilstrækkelige, relevante
og begrænset til, hvad der er nødvendigt, alene for at sikre, at de kompetente
myndigheder i henhold til den ansvarlige medlemsstats nationale lovgivning er i
stand til at yde den pågældende passende bistand, herunder ydelse af den akutte
lægebehandling, der er nødvendig for at beskytte vedkommendes vitale interesser, og
for at sikre kontinuitet i den beskyttelse og de rettigheder, som følger af denne
forordning og af andre relevante retlige instrumenter på asylområdet. Disse
oplysninger meddeles den ansvarlige medlemsstat inden for en rimelig frist, inden
overførslen gennemføres, for at sikre, at dennes kompetente myndigheder i henhold
til den nationale lovgivning har tilstrækkelig tid til at træffe de nødvendige
foranstaltninger.
2. Den overførende medlemsstat sender den ansvarlige medlemsstat alle de
oplysninger, der er væsentlige for beskytte de rettigheder og de umiddelbare særlige
behov, den person, der skal overføres, har, herunder navnlig:
(a) eventuelle øjeblikkelige foranstaltninger, som den ansvarlige medlemsstat skal
træffe for at sikre, at de særlige behov, som den person, der skal overføres, har,
herunder eventuel nødvendig akut lægebehandling, tilgodeses
(b) kontaktoplysninger om familiemedlemmer, slægtninge eller andre
familierelationer i den modtagende medlemsstat, hvis det er relevant
(c) når der er tale om mindreårige, oplysninger om deres uddannelse
(d) en vurdering af ansøgerens alder
(e) de oplysninger, der er indsamlet under screeningen, jf. artikel 13 i forordning
(EU) XXX/ XXX [forordningen om screening].
3. Udvekslingen af oplysninger i henhold til denne artikel må kun finde sted mellem de
myndigheder, som er meddelt Kommissionen, jf. denne forordnings artikel 41, ved
brug af det elektroniske kommunikationsnet, der er oprettet ved artikel 18 i
forordning (EF) nr. 1560/2003. De udvekslede oplysninger må kun anvendes til de
formål, der er fastsat i stk. 1 i denne artikel, og må ikke behandles yderligere.
4. For at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne udarbejder
Kommissionen ved gennemførelsesretsakter en standardformular til overførsel af de
DA 72 DA
oplysninger, som kræves i henhold til denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter
vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 67, stk. 2.
5. Reglerne i artikel 40, stk. 8 og 9, finder anvendelse på udveksling af oplysninger i
henhold til denne artikel.
Artikel 38
Udveksling af sikkerhedsrelevante oplysninger inden gennemførelsen af en overførsel
Hvis den medlemsstat, der gennemfører overførslen, er i besiddelse af oplysninger, der tyder
på, at der er rimelig grund til at anse ansøgeren eller en anden person, jf. artikel 26, stk. 1,
litra b), c) eller d), for at udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i
en medlemsstat, meddeler førstnævnte medlemsstat den ansvarlige medlemsstat dette.
Artikel 39
Udveksling af sundhedsoplysninger inden gennemførelsen af en overførsel
1. Den overførende medlemsstat sender, for så vidt den kompetente myndighed i
henhold til den nationale lovgivning har adgang til sådanne oplysninger,
udelukkende med henblik på ydelse af lægehjælp eller -behandling, navnlig
vedrørende handicappede personer, ældre, gravide kvinder, mindreårige og personer,
der har været udsat for tortur, voldtægt eller anden form for grov vold af psykisk,
fysisk eller seksuel karakter, den ansvarlige medlemsstat oplysninger om særlige
behov hos den person, der skal overføres, som i specifikke tilfælde kan omfatte
oplysninger om den fysiske eller psykiske sundhedstilstand hos den pågældende
person. Disse oplysninger sendes i en fælles helbredsattest sammen med de
nødvendige bilag hertil. Den ansvarlige medlemsstat sikrer, at der tages tilstrækkeligt
hensyn til disse særlige behov, herunder navnlig behovet for nødvendig
lægebehandling.
Kommissionen udarbejder ved gennemførelsesretsakter den fælles helbredsattest.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 67,
stk. 2.
2. Den overførende medlemsstat sender kun den ansvarlige medlemsstat de
oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, efter at have indhentet ansøgerens og/eller
dennes repræsentants udtrykkelige samtykke, eller når fremsendelsen er nødvendig
for at beskytte folkesundheden og den offentlige sikkerhed, eller hvis den
pågældende person fysisk eller retligt ikke er i stand til at give sit samtykke, for at
beskytte den pågældendes eller en anden persons vitale interesser. Manglende
samtykke, herunder hvis samtykke nægtes, udgør ikke en hindring for overførslen.
3. Behandlingen af helbredsmæssige personoplysninger som omhandlet i stk. 1 må kun
foretages af en sundhedsperson, der i henhold til national lovgivning eller regler, som
er fastsat af kompetente nationale organer, har lægelig tavshedspligt, eller af en
anden person med en tilsvarende professionel tavshedspligt.
4. Udvekslingen af oplysninger i henhold til denne artikel finder kun sted mellem de
sundhedspersoner eller andre personer, som er omhandlet i stk. 3. De udvekslede
oplysninger må kun anvendes til de i stk. 1 fastsatte formål og ikke behandles
yderligere.
DA 73 DA
5. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter ensartede betingelser og
praktiske ordninger til udveksling af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 67, stk. 2.
6. Reglerne i artikel 40, stk. 8 og 9, finder anvendelse på udveksling af oplysninger i
henhold til denne artikel.
KAPITEL VI
ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE
Artikel 40
Udveksling af oplysninger
1. Hver medlemsstat meddeler enhver anden medlemsstat, at anmodninger om sådanne
personoplysninger vedrørende en person, der er omfattet af anvendelsesområdet for
denne forordning, skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er
nødvendigt for:
(a) at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig
(b) at behandle ansøgningen om international beskyttelse
(c) at gennemføre enhver forpligtelse, der følger af denne forordning.
2. De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, må kun vedrøre:
(a) personoplysninger om ansøgeren og dennes eventuelle familiemedlemmer,
slægtninge eller andre familierelationer (fulde navn, evt. tidligere navn,
kaldenavne eller pseudonymer, (nuværende og tidligere) nationalitet,
fødselsdato og fødested)
(b) identitetspapirer og rejsedokumenter (referencenumre, gyldighedsperiode,
udstedelsesdato, udstedende myndighed, udstedelsessted osv.)
(c) øvrige oplysninger, der er nødvendige for at fastslå den pågældendes identitet,
herunder de biometriske data, som medlemsstaten optager af ansøgeren med
henblik på nærværende forordnings artikel 57, stk. 6, jf. forordning (EU)
XXX/XXX [Eurodacforordningen]
(d) opholdssteder og rejseruter
(e) opholdsdokumenter eller visa udstedt af en medlemsstat
(f) det sted, hvor ansøgningen er indgivet
(g) datoen for eventuel indgivelse af en tidligere ansøgning om international
beskyttelse, datoen for registreringen af den aktuelle ansøgning, status over
sagsbehandlingen og eventuelt indholdet af den trufne afgørelse.
3. Den ansvarlige medlemsstat kan desuden, forudsat at det er nødvendigt for
behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse, anmode en anden
medlemsstat om at meddele den, hvad ansøgeren har lagt til grund for sin ansøgning,
og begrundelsen for de afgørelser, der måtte være truffet vedrørende ansøgeren.
Denne anden medlemsstat kan nægte at efterkomme anmodningen, hvis
fremsendelsen af disse oplysninger vil kunne skade dens væsentlige interesser eller
beskyttelsen af den pågældendes eller andres frihedsrettigheder og grundlæggende
DA 74 DA
rettigheder. Under alle omstændigheder er det en betingelse for udlevering af
oplysningerne, at den anmodende medlemsstat indhenter skriftligt samtykke fra
ansøgeren om international beskyttelse. I så fald skal ansøgeren vide, hvilke bestemte
oplysninger vedkommende giver sit samtykke til.
4. Enhver anmodning om oplysninger må kun sendes i forbindelse med en individuel
ansøgning om international beskyttelse eller en overførsel med henblik på
omfordeling. Den skal begrundes, og når formålet med den er at kontrollere
opfyldelsen af et kriterie, der kan medføre, at den anmodede medlemsstat pålægges
ansvaret, skal det oplyses, hvilket indicie, herunder relevante oplysninger fra
pålidelige kilder om, hvordan ansøgere indrejser på medlemsstaternes område, eller
hvilken detaljeret og verificerbar oplysning i ansøgerens erklæringer den er baseret
på. Sådanne relevante oplysninger fra pålidelige kilder er i sig selv ikke
tilstrækkelige til at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig og kompetent i
henhold til denne forordning, men de kan bidrage til vurderingen af andre indicier
vedrørende den enkelte ansøger.
5. Den anmodede medlemsstat skal svare inden for en frist på tre uger. Enhver
forsinkelse i besvarelsen skal begrundes behørigt. Manglende overholdelse af fristen
på tre uger fritager ikke den anmodede medlemsstat for pligten til at svare. Hvis de
undersøgelser, der er foretaget af den anmodede medlemsstat, som ikke overholdt
fristen, indeholder oplysninger, som viser, at den er ansvarlig, kan den pågældende
medlemsstat ikke påberåbe sig udløbet af fristerne i artikel 29 som grund til at nægte
at efterkomme anmodningen om overtagelse. I så fald forlænges fristerne i artikel 29
for indgivelse af en anmodning om overtagelse med et tidsrum af samme længde som
forsinkelsen i den anmodede medlemsstats svar.
6. Udvekslingen af oplysninger sker på foranledning af en medlemsstat og kan kun
finde sted mellem de myndigheder, som hver medlemsstat har udpeget og meddelt
Kommissionen, jf. artikel 41, stk. 1.
7. De udvekslede oplysninger må kun anvendes til de formål, der er fastsat i stk. 1. De
må alt efter deres art og den modtagende myndigheds kompetence kun meddeles de
myndigheder og domstole og domstolslignende organer i hver medlemsstat, der har
til opgave:
(a) at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig
(b) at behandle ansøgningen om international beskyttelse
(c) at gennemføre enhver forpligtelse, der følger af denne forordning.
8. Den medlemsstat, der meddeler oplysningerne, påser, at de er korrekte og ajourførte.
Viser det sig, at den har meddelt urigtige oplysninger eller oplysninger, som ikke
burde have været meddelt, underrettes modtagermedlemsstaterne straks herom. De
skal berigtige eller slette disse oplysninger.
9. Hver af de berørte medlemsstater registrerer i den pågældendes individuelle
sagsakter eller i et register fremsendelsen og modtagelsen af de udvekslede
oplysninger.
DA 75 DA
Artikel 41
Kompetente myndigheder og ressourcer
1. Hver medlemsstat meddeler straks Kommissionen, hvilke specifikke myndigheder
der har ansvaret for opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af denne forordning, og
eventuelle ændringer vedrørende disse myndigheder. Medlemsstaterne sikrer, at
disse myndigheder har tilstrækkelige ressourcer til at udføre deres opgaver, herunder
besvarelsen inden for de fastsatte frister af anmodninger om oplysninger,
anmodninger om overtagelse, meddelelser om tilbagetagelse og, hvis det er relevant,
overholdelsen af deres forpligtelser i medfør af del IV, kapitel I-III.
2. Kommissionen offentliggør en konsolideret liste over de myndigheder, der er
omhandlet i stk. 1, i Den Europæiske Unions Tidende. Hvis der sker ændringer af
listen, offentliggør Kommissionen en ajourført konsolideret liste en gang om året.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, modtager den
nødvendige uddannelse vedrørende anvendelsen af denne forordning.
4. Kommissionen indfører ved gennemførelsesretsakter sikre elektroniske
transmissionskanaler mellem de i stk. 1 omhandlede myndigheder og mellem disse
myndigheder og Asylagenturet til fremsendelse af oplysninger, biometriske data, der
er indhentet i henhold til forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen],
anmodninger, meddelelser, svar og al skriftlig korrespondance og til at sikre, at
afsenderne automatisk modtager et elektronisk bevis for modtagelsen. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 67, stk. 2.
Artikel 42
Administrative aftaler
1. Medlemsstaterne kan indbyrdes indgå bilaterale administrative aftaler om de
nærmere regler for anvendelsen af denne forordning for at lette dens anvendelse og
gøre den mere effektiv. Disse aftaler kan vedrøre:
(a) udveksling af forbindelsesofficerer
(b) forenkling af procedurerne og nedbringelse af fristerne for fremsendelse og
behandling af anmodninger om overtagelse eller tilbagetagelse af ansøgere
(c) solidaritetsbidrag i medfør af del IV, kapitel I-III.
2. Medlemsstaterne kan også bibeholde de administrative aftaler, der blev indgået inden
for rammerne af forordning (EF) nr. 343/2003 og forordning (EU) nr. 604/2013. Er
disse aftaler ikke forenelige med nærværende forordning, ændrer de pågældende
medlemsstater aftalerne på en sådan måde, at eventuelle konstaterede
uforeneligheder fjernes.
3. Inden indgåelse eller ændring af de i stk. 1, litra b), omhandlede aftaler rådfører
medlemsstaterne sig med Kommissionen om aftalens forenelighed med denne
forordning.
4. Anser Kommissionen de i stk. 1, litra b), omhandlede aftaler for at være uforenelige
med denne forordning, giver den inden for en rimelig frist de pågældende
medlemsstater meddelelse herom. Medlemsstaterne træffer alle passende
DA 76 DA
foranstaltninger til at ændre den pågældende aftale inden for en rimelig frist med
henblik på at fjerne de konstaterede uforeneligheder.
5. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle de i stk. 1 omhandlede aftaler
og om enhver opsigelse eller ændring heraf.
Artikel 43
Nettet af ansvarlige enheder
Asylagenturet opretter det net af kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 41,
stk. 1, med henblik på at øge det praktiske samarbejde og informationsudvekslingen om alle
forhold vedrørende anvendelsen af denne forordning, bl.a. udviklingen af praktiske redskaber
og rådgivning.
KAPITEL VII
FORLIGSPROCEDURE
Artikel 44
Forlig
1. For at sikre, at de mekanismer, der er oprettet ved denne forordning, fungerer
ordentligt, og for at afhjælpe vanskeligheder med anvendelsen heraf, hvis to eller
flere medlemsstater støder på vanskeligheder i forbindelse med deres samarbejde
inden for rammerne af denne forordning eller anvendelsen af den mellem dem,
gennemfører de berørte medlemsstater på anmodning af en eller flere af dem straks
konsultationer for at finde passende løsninger inden for en rimelig frist i
overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde.
Oplysninger om de opståede vanskeligheder og de løsninger, der er fundet, kan, hvis
det er relevant, deles med Kommissionen og de øvrige medlemsstater i det i artikel
67 omhandlede udvalg.
2. Hvis der i medfør af stk. 1 ikke findes en løsning, eller vanskelighederne fortsætter,
kan en eller flere af de berørte medlemsstater anmode Kommissionen om at
gennemføre konsultationer med de berørte medlemsstater med henblik på at finde
passende løsninger. Kommissionen gennemfører straks sådanne konsultationer. De
berørte medlemsstater deltager aktivt i konsultationerne, og både de og
Kommissionen træffer passende foranstaltninger for straks at løse problemet.
Kommissionen kan vedtage henstillinger rettet til de berørte medlemsstater med
angivelse af de foranstaltninger, der skal træffes, og passende frister herfor.
Oplysninger om de opståede vanskeligheder, de fremsatte henstillinger og de
løsninger, der er er fundet, kan, hvis det er relevant, deles med Kommissionen og de
øvrige medlemsstater i det i artikel 67 omhandlede udvalg.
3. Denne artikel berører ikke Kommissionens beføjelser til at føre tilsyn med
anvendelsen af EU-retten, jf. traktatens artikel 258 og 260. Den berører ikke de
berørte medlemsstaters mulighed for at indbringe en tvist for Domstolen, jf.
traktatens artikel 273, eller for at forelægge sagen for den, jf. traktatens artikel 259.
DA 77 DA
DEL IV
SOLIDARITET
KAPITEL I
SOLIDARITETSMEKANISMER
Artikel 45
Solidaritetsbidrag
1. Solidaritetsbidrag til fordel for en medlemsstat, som er udsat for migrationspres eller
oplever ilandsætninger efter eftersøgning- og redningsaktioner, kan bestå i:
(a) omfordeling af ansøgere, som ikke er omfattet af grænseproceduren for
behandling af ansøgninger om international beskyttelse, jf. artikel 41 i
forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer]
(b) overtagelse af tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
(c) omfordeling af personer med international beskyttelse, som er blevet
indrømmet international beskyttelse mindre end tre år før vedtagelsen af en
gennemførelsesretsakt efter artikel 53, stk. 1
(d) kapacitetsopbyggende foranstaltninger på områderne for asyl, modtagelse og
tilbagesendelse samt operationel støtte og foranstaltninger med henblik på at
håndtere migrationstendenser, som berører den solidaritetsmodtagende
medlemsstat, gennem samarbejde med tredjelande.
2. Sådanne bidrag kan i henhold til artikel 56 også bestå i:
(a) omfordeling af ansøgere om international beskyttelse, som er omfattet af
grænseproceduren, jf. artikel 41 i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen
om asylprocedurer]
(b) omfordeling af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.
Artikel 46
Solidaritetsforum
Et solidaritetsforum skal bestå af alle medlemsstaterne. Kommissionen indkalder og leder
solidaritetsforummet med henblik på at sikre, at nærværende del fungerer gnidningsløst.
Artikel 47
Solidaritet i forbindelse med ilandsætninger efter eftersøgnings- og redningsaktioner
1. Denne artikel og artikel 48 og 49 finder anvendelse på eftersøgnings- og
redningsaktioner, som medfører gentagne ilandsætninger af tredjelandsstatsborgere
eller statsløse personer på en medlemsstats område, samt på sårbare personer som
omhandlet i artikel 49, stk. 4.
DA 78 DA
2. Hvis det fremgår af rapporten om migrationsstyring, jf. artikel 6, stk. 4, at en eller
flere medlemsstater står over for en situation som omhandlet i stk. 1, skal det
samlede antal ansøgere om international beskyttelse som omhandlet i artikel 45, stk.
1, litra a), der skal omfordeles med henblik på at støtte de pågældende
medlemsstater, ligeledes angives i rapporten. I rapporten udpeges ligeledes, hvilke
kapacitetsopbyggende foranstaltninger, jf. artikel 45, stk. 1, litra d), der måtte være
nødvendige for at bistå de berørte medlemsstater.
3. Senest to uger efter vedtagelsen af rapporten om migrationsstyring anmoder
Kommissionen alle de medlemsstater, der ifølge rapporten ikke kan forvente, at der
ankommer tredjelandsstatsborgere til deres område som omhandlet i stk. 1, om at yde
de solidaritetsbidrag, der er omhandlet i stk. 2. I denne anmodning anfører
Kommissionen det samlede antal ansøgere, som hver medlemsstat skal omfordele i
form af de i artikel 45, stk. 1, litra a), omhandlede solidaritetsbidrag, og som
beregnes i henhold til den fordelingsnøgle, der er fastsat i artikel 54.
Fordelingsnøglen medtager de solidaritetsmodtagende medlemsstaters andel.
4. Senest en måned efter vedtagelsen af rapporten om migrationsstyring meddeler
medlemsstaterne Kommissionen, hvilke bidrag de agter at yde, ved at udfylde SAR-
solidaritetsresponsplanen i bilag I. Medlemsstaterne angiver, om de agter at bidrage
med:
(a) omfordeling, jf. artikel 45, stk. 1, litra a), eller
(b) foranstaltninger, jf. artikel 45, stk. 1, litra d), som er angivet i rapporten om
migrationsstyring, eller
(c) omfordeling, jf. artikel 45, stk. 1, litra a), af sårbare personer, jf. artikel 49, stk.
4.
5. Hvis Kommissionen mener, at de solidaritetsbidrag, der er meddelt af alle
medlemsstaterne i henhold til stk. 4, langt fra er tilstrækkelige til at dække det
samlede solidaritetsbidrag, der er anført i rapporten om migrationsstyring, indkalder
den solidaritetsforummet. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at justere
antallet og, efter omstændighederne, typen af bidrag. De medlemsstater, der justerer
deres bidrag, indgiver en revideret SAR-solidaritetsresponsplan på
solidaritetsforummet.
Artikel 48
Gennemførelsesretsakter vedtaget af Kommissionens med henblik på eftersøgnings- og
redningsaktioner
1. Senest to uger efter indgivelsen af SAR-solidaritetsresponsplanerne, jf. artikel 47,
stk. 4, eller to uger efter afslutningen af solidaritetsforummet, jf. artikel 47, stk. 5, og
forudsat at de samlede solidaritetsbidrag, som alle medlemsstaterne har angivet i
deres planer, svarer til eller anses af Kommissionen for at være tilstrækkelig tætte på
de samlede solidaritetsbidrag, der er angivet i rapporten om migrationsstyring,
vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, som fastsætter de
solidaritetsforanstaltninger, medlemsstaterne har angivet i henhold til artikel 47, stk.
4, eller 5. Disse foranstaltninger udgør en solidaritetspulje for hver af de
medlemsstater, der forventes at opleve ilandsætninger på kort sigt.
DA 79 DA
Hvis Asylagenturet meddeler Kommissionen og medlemsstaterne, at 80 % af den i
første afsnit omhandlede solidaritetspulje er blevet brugt i forbindelse med en eller
flere af de solidaritetsmodtagende medlemsstater, indkalder Kommissionen
solidaritetsforummet med henblik på at underrette medlemsstaterne om situationen
og anmode dem om at øge deres bidrag. Hvis der er medlemsstater, der har erklæret
sig rede til at øge deres bidrag, ændrer Kommissionen efter afslutningen af
solidaritetsforummet gennemførelsesretsakten om oprettelse af en solidaritetspulje,
jf. første afsnit, for så vidt angår de pågældende medlemsstater med henblik på at øge
de bidrag, de har angivet.
2. Hvis det samlede antal eller typen af solidaritetsbidrag, som medlemsstaterne har
meddelt efter artikel 47, stk. 5, stadig ikke er tilstrækkeligt sammenlignet med de
samlede solidaritetsbidrag, der er anført i rapporten om migrationsstyring, og fører til
en situation, hvor solidaritetspuljen ikke kan udgøre et forudsigeligt grundlag for
fortsat bistand til de i artikel 47, stk. 2, omhandlede medlemsstater, vedtager
Kommissionen senest to uger efter afslutningen af solidaritetsforummet en
gennemførelsesretsakt om oprettelse af en solidaritetspulje for hver af de
medlemsstater, der forventes at være genstand for ilandsætninger på kort sigt. I
denne gennemførelsesretsakt fastsættes:
(a) det samlede antal tredjelandsstatsborgere, som skal være genstand for
omfordeling med henblik på at imødekomme behovene ifølge rapporten om
migrationsstyring i de medlemsstater, der er omhandlet i artikel 47, stk. 2
(b) antal og andel, jf. litra a), for hver medlemsstat, inklusive den
solidaritetsmodtagende medlemsstat, beregnet i henhold til fordelingsnøglen i
artikel 54
(c) de foranstaltninger, jf. artikel 45, stk. 1, litra d), som medlemsstaterne har
meddelt.
Hvis medlemsstaterne har meddelt foranstaltninger, jf. artikel 45, stk. 1, litra d), skal
disse foranstaltninger stå i rimeligt forhold til de bidrag, som de ville have ydet i
form af den omfordeling, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, litra a), som følge af
anvendelsen af fordelingsnøglen i artikel 54. Disse foranstaltninger fastsættes i
gennemførelsesretsakten, medmindre medlemsstaternes angivelser ville medføre en
diskrepans på mere end 30 % i forhold til det samlede antal omfordelinger, der er
anført i rapporten om migrationsstyring. I disse tilfælde justeres de bidrag, der er
fastsat i gennemførelsesretsakten, således at de medlemsstater, der har meddelt
sådanne foranstaltninger, skal dække 50 % af deres andel som beregnet efter
fordelingsnøglen i artikel 54 ved hjælp af omfordeling eller overtagelse af
tilbagesendelser, jf. artikel 45, stk. 1, litra b), eller en kombination heraf. De
pågældende medlemsstater meddeler straks Kommissionen, hvordan de agter at
dække deres andel i den forbindelse. Kommissionen justerer de bidrag, der er fastsat
i gennemførelsesretsakten vedrørende omfordeling, overtagelse af tilbagesendelser
og de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, litra d), for de
pågældende medlemsstater.
Hvis en eller flere medlemsstater ikke har indgivet en SAR-solidaritetsresponsplan
inden for de frister, der er fastsat i artikel 47, stk. 4 og 5, fastsætter Kommissionen
omfanget og typen af bidrag, som disse medlemsstater skal yde.
Hvis Asylagenturet meddeler Kommissionen og medlemsstaterne, at 80 % af den i
første afsnit omhandlede solidaritetspulje er blevet brugt for så vidt angår en eller
DA 80 DA
flere af de solidaritetsmodtagende medlemsstater, indkalder Kommissionen
solidaritetsforummet med henblik på at underrette medlemsstaterne om situationen
og om de berørte medlemsstaters yderligere behov. Efter afslutningen af
solidaritetsforummet vedtager Kommissionen en ændring af gennemførelsesretsakten
om oprettelse af en solidaritetspulje, jf. første afsnit, for så vidt angår den berørte
solidaritetsmodtagende medlemsstat med henblik på at øge det samlede antal
tredjelandsstatsborgere, der skal være genstand for de solidaritetsforanstaltninger, der
er omhandlet i første afsnit, litra a), med højst 50 %. Andelen for hver enkelt
medlemsstat, jf. første afsnit, litra b), ændres i overensstemmelse hermed. Hvis
bestemmelserne i andet afsnit finder anvendelse, og medlemsstaterne har meddelt, at
de vil bidrage i form af overtagelse af tilbagesendelser, øges andelen af disse
foranstaltninger med 50 %. De foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1,
litra d), øges ligeledes med en andel svarende til en stigning på 50 % af den
pågældende medlemsstats andel som beregnet i henhold til fordelingsnøglen i artikel
54.
3. Gennemførelsesretsakten i stk. 1 og 2 vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf.
artikel 67, stk. 2.
Artikel 49
Solidaritetspulje i forbindelse med eftersøgnings- og redningsaktioner
1. Senest to uger efter vedtagelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i
artikel 48, stk. 1, eller 2, indgiver den medlemsstat, der er omhandlet i artikel 47, stk.
2, sin anmodning om solidaritetsstøtte til Kommissionen. Efter at have modtaget en
sådan anmodning trækker Kommissionen på solidaritetspuljen og koordinerer
gennemførelsen af solidaritetsforanstaltningerne for hver ilandsætning eller gruppe af
ilandsætninger, som finder sted i en periode på to uger.
2. Under koordinering af Kommissionen udarbejder Asylagenturet og Det Europæiske
Agentur for Grænse- og Kystbevogtning en liste over, hvem der kan komme i
betragtning til omfordeling og blive omfattet af en overtagelse af tilbagesendelsen.
Listen skal indeholde en angivelse af fordelingen af disse personer mellem de
bidragende medlemsstater under hensyntagen til det samlede antal personer, der skal
omfordeles eller omfattes af en overtagelse af tilbagesendelser, disse personers
nationalitet, samt hvorvidt der er en meningsfuld forbindelse mellem dem og den
medlemsstat, hvortil de omfordeles, eller den medlemsstat, der overtager
tilbagesendelsen. Omfordeling af sårbare personer bør prioriteres. Asylagenturet og
Agenturet for Grænse- og Kystbevogtning bistår Kommissionen med at overvåge
anvendelsen af solidaritetspuljen.
3. Hvis Kommissionen har vedtaget en rapport, hvori den fastslår, at en medlemsstat
som omhandlet i artikel 47, stk. 2, er udsat for migrationspres, jf. artikel 51, stk. 3,
kan de resterende solidaritetsbidrag i solidaritetspuljen, som er oprettet efter artikel
48, stk. 1 eller 2, anvendes til hurtigt at lette migrationspresset på den pågældende
medlemsstat. I sådanne tilfælde finder bestemmelserne i stk. 2 anvendelse.
Nærværende stykke finder ikke anvendelse, hvis der er vedtaget en
gennemførelsesretsakt efter artikel 53. Efter vedtagelsen af en sådan
gennemførelsesretsakt må der ikke længere trækkes på den i stk. 2 omhandlede liste
over personer, som kan komme i betragtning til omfordeling eller blive omfattet af
en overtagelse af tilbagesendelse.
DA 81 DA
Hvis den i første afsnit omhandlede solidaritetspulje ikke er tilstrækkelig til hurtigt at
imødegå de udfordringer, en medlemsstat som omhandlet i artikel 47, stk. 2, står over
for, kan solidaritetsbidragene i de andre medlemsstaters solidaritetspuljer, jf. artikel
48, stk. 1 eller 2, anvendes, forudsat at dette ikke risikerer at hæmme anvendelsen af
puljerne for disse medlemsstater.
4. Hvis det i rapporten om migrationsstyring konstateres, at en medlemsstat som
omhandlet i artikel 47, stk. 2, står over for kapacitetsudfordringer som følge af
tilstedeværelsen af sårbare ansøgere, uanset hvordan de har passeret de ydre grænser,
kan den solidaritetspulje, der er oprettet efter artikel 48, stk. 1 eller 2, også anvendes
til omfordeling af sårbare personer. I sådanne tilfælde finder bestemmelserne i stk. 2
anvendelse.
5. Kommissionen støtter og letter anvendelsen af de procedurer, der fører til
omfordelingen af ansøgere og gennemførelsen af overtagelser af tilbagesendelser,
idet den er særlig opmærksom på uledsagede mindreårige. Den koordinerer de
operationelle aspekter af omfordelingen og overtagelsen af tilbagesendelser,
herunder med bistand fra eksperter eller eksperthold, som udsendes af Asylagenturet
eller Agenturet for Grænse- og Kystbevogtning.
Artikel 50
Vurdering af migrationspres
1. Kommissionen foretager en vurdering af migrationspresset i en medlemsstat, hvis:
(a) den pågældende medlemsstat har meddelt Kommissionen, at den mener at være
udsat for migrationspres
(b) den på grundlag af de foreliggende oplysninger mener, at den pågældende
medlemsstat kan være udsat for migrationspres.
2. Asylagenturet og Agenturet for Grænse- og Kystbevogtning bistår Kommissionen
ved vurderingen af migrationspresset. Kommissionen meddeler straks Europa-
Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne, at den er i færd med at foretage en
vurdering.
3. Ved vurderingen af migrationspresset ses der på situationen i den pågældende
medlemsstat i de seks forudgående måneder i forhold til den generelle situation i
Unionen, og vurderingen bygger navnlig på følgende oplysninger:
(a) antal ansøgninger om international beskyttelse indgivet af
tredjelandsstatsborgere samt ansøgernes nationalitet
(b) antal tredjelandsstatsborgere, som medlemsstaternes myndigheder har opdaget
ikke opfylder eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, ophold
eller bopæl i medlemsstaten, herunder personer, hvis tilladelse til ophold er
udløbet, jf. artikel 3, stk. 1, nr. 19), i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2017/222658
58
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et
ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af
indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om
fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om
DA 82 DA
(c) antal afgørelser om tilbagesendelser, som overholder direktiv 2008/115/EF
(d) antal tredjelandsstatsborgere, som har forladt medlemsstaternes område som
følge af en afgørelse om tilbagesendelse, som overholder direktiv 2008/115/EF
(e) antal tredjelandsstatsborgere, som har fået ret til indrejse af medlemsstaterne
gennem EU's eller nationale genbosætningsordninger [eller humanitære
adgangsordninger]
(f) antal indkommende eller udgående anmodninger om overtagelse og
meddelelser om tilbagetagelse, jf. artikel 34 og 36
(g) antal overførsler foretaget i overensstemmelse med artikel 31
(h) antal personer, der pågribes i forbindelse med irregulær passage af de ydre
land-, sø- eller luftgrænser
(i) antal personer, der er blevet nægtet indrejse i henhold til artikel 14 i forordning
(EU) 2016/399
(j) antal tredjelandsstatsborgere, der sættes i land efter eftersøgnings- og
redningsaktioner, deres nationalitet, samt antal ansøgninger om international
beskyttelse
(k) antal uledsagede mindreårige.
4. Ved vurderingen af migrationspresset skal følgende også tages i betragtning:
(a) oplysningerne fra medlemsstaten, når der foretages en vurdering efter stk. 1,
litra a)
(b) graden af samarbejde om migration med oprindelses- og transitlande, første
asyllande og sikre tredjelande som defineret i forordning (EU) XXX/XXX
[forordningen om asylprocedurer]
(c) den geopolitiske situation i de relevante tredjelande, som kan påvirke
migrationsstrømme
(d) relevante henstillinger, jf. artikel 15 i Rådets forordning (EU) nr. 1053/201359
,
artikel 13, 14 og 22 i forordning (EU) XXX/XXX [Den Europæiske Unions
Asylagentur] og artikel 32, stk. 7, i forordning (EU) 2019/1896
(e) oplysninger, der er indhentet i henhold til Kommissionens henstilling af XXX
om en EU-mekanisme til kriseberedskab og -styring i forbindelse med
migration (plan for beredskab og krisestyring på migrationsområdet)
(f) den i artikel 6, stk. 4, omhandlede rapport om migrationsstyring
(g) rapporterne om integreret situationsbevidsthed og analyse ("ISAA-
rapporterne"), der udarbejdes i henhold til Rådets gennemførelsesafgørelse
(EU) 2018/1993 om EU's integrerede ordninger for politisk kriserespons,
forudsat at EU's integrerede ordninger for politisk kriserespons er blevet
aktiveret, eller rapporten om situationsbevidsthed og analyse på
ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og
(EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20).
59
Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og
overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af
Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering
og anvendelse af Schengenreglerne (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 27).
DA 83 DA
migrationsområdet ("MISAA-rapporten"), der udarbejdes i første fase af planen
for beredskab og krisestyring på migrationsområdet, hvis de integrerede
ordninger for politisk kriserespons ikke er blevet aktiveret
(h) oplysninger fra rapporteringen om visumliberaliseringen og dialoger med
tredjelande
(i) de kvartalsvise bulletiner om migration samt andre rapporter fra Den
Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder
(j) støtte ydet af EU-Agenturerne til den solidaritetsmodtagende medlemsstat.
Artikel 51
Rapporten om migrationspres
1. Kommissionen hører den berørte medlemsstat i forbindelse med den vurdering, der
foretages i henhold til artikel 50, stk. 1.
Senest en måned efter at Kommissionen har meddelt Europa-Parlamentet og Rådet,
at den er i færd med at foretage en vurdering efter artikel 50, stk. 2, forelægger den
dem en rapport om migrationspresset.
2. Kommissionen angiver i rapporten, om den berørte medlemsstat er udsat for
migrationspres.
3. Hvis Kommissionen fastslår, at den berørte medlemsstat er udsat for migrationspres,
angiver den i rapporten:
(a) migrationsstyringskapaciteten i den medlemsstat, der er udsat for
migrationspres, navnlig med hensyn til asyl og tilbagesendelse samt
medlemsstatens overordnede behov med hensyn til håndtering af sager om asyl
og tilbagesendelse
(b) passende foranstaltninger til at håndtere situationen og den forventede
tidshorisont for gennemførelsen heraf; disse foranstaltninger kan alt efter
omstændighederne omfatte:
i) foranstaltninger, som den medlemsstat, der er udsat for migrationspres,
bør træffe med henblik på migrationsstyring, navnlig med hensyn til asyl
og tilbagesendelse
ii) foranstaltninger som omhandlet i artikel 45, stk. 1, litra a), b) og c), der
gennemføres af andre medlemsstater
iii) foranstaltninger som omhandlet i artikel 45, stk. 1, litra d), der
gennemføres af andre medlemsstater.
4. Hvis Kommissionen finder, at der som følge af situationens udvikling i en
medlemsstat er behov for en hurtig respons, forelægger den sin rapport senest to uger
efter den dato, hvorpå den meddelte Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne,
jf. artikel 50, stk. 2, at den er i færd med at foretage en vurdering.
DA 84 DA
Artikel 52
Solidaritetsresponsplaner i situationer med migrationspres
1. Hvis det fremgår af den i artikel 51 omhandlede rapport, at en medlemsstat er udsat
for migrationspres, bidrager de andre medlemsstater, som ikke selv er
solidaritetsmodtagende medlemsstater, med de solidaritetsbidrag, der er omhandlet i
artikel 45, stk. 1, litra a), b) og c). Medlemsstaterne prioriterer omfordelingen af
uledsagede mindreårige.
2. Hvis der i den i artikel 51 omhandlede rapport angives foranstaltninger, jf. samme
artikels stk. 3, litra b), nr. iii), kan de andre medlemsstater bidrage med sådanne
foranstaltninger i stedet for foranstaltningerne i artikel 51, stk. 3, litra b), nr. ii).
Sådanne foranstaltninger må ikke føre til en diskrepans på mere end 30 % i forhold
til de samlede bidrag, der er angivet i rapporten om migrationspres, jf. artikel 51, stk.
3, litra b), nr. ii).
3. Senest to uger efter vedtagelsen af den i artikel 51 omhandlede rapport forelægger
medlemsstaterne en solidaritetsresponsplan for Kommissionen ved at udfylde
formularen i bilag II. Medlemsstaterne angiver i solidaritetsresponsplanen, hvilken
type foranstaltninger blandt dem, der er nævnt i artikel 51, stk. 3, litra b), nr. ii), eller
efter omstændighederne i artikel 51, stk. 3, litra b), nr. iii), de foreslår at træffe. Hvis
medlemsstaterne foreslår mere end én af de typer bidrag, der er nævnt i artikel 51,
stk. 3, litra b), nr. ii), angiver de en andel for hver type.
Hvis solidaritetsresponsplanen omfatter overtagelse af tilbagesendelser, angiver
medlemsstaterne nationaliteten på de tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold,
der opholder sig på den berørte medlemsstats område, som de agter at overtage
ansvaret for.
Hvis medlemsstaterne i solidaritetsresponsplanen meddeler, at de vil bidrage med
foranstaltningerne i artikel 51, stk. 3, litra b), nr. iii), angiver de ligeledes de nærmere
ordninger og tidshorisonten for gennemførelsen heraf.
4. Hvis Kommissionen mener, at de solidaritetsbidrag, der er angivet i
solidaritetsresponsplanen, ikke opfylder de behov, der er anført i rapporten om
migrationspres, jf. artikel 51, indkalder den solidaritetsforummet. I sådanne tilfælde
opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at justere typen af bidrag i deres
solidaritetsresponsplaner på solidaritetsforummet ved at indgive reviderede
solidaritetsresponsplaner.
5. En medlemsstat, der foreslår at yde de i artikel 51, stk. 3, litra b), nr. ii), omhandlede
solidaritetsbidrag, kan anmode om en nedsættelse på 10 % af den andel, der beregnes
i henhold til fordelingsnøglen i artikel 54, forudsat at den i solidaritetsresponsplanen
angiver, at den i de fem foregående år har behandlet dobbelt så mange ansøgninger
om international beskyttelse som gennemsnittet for Unionen pr. indbygger.
Artikel 53
Kommissionens gennemførelsesretsakter om solidaritet i situationer med migrationspres
1. Senest to uger efter indgivelsen af de solidaritetsresponsplaner, der er omhandlet i
artikel 52, stk. 3, eller to uger efter afslutningen af det solidaritetsforum, der er
indkaldt efter artikel 52, stk. 4, vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt,
som fastsætter, hvilke solidaritetsbidrag til fordel for en medlemsstat, som er udsat
DA 85 DA
for migrationspres, der skal træffes af de øvrige medlemsstater, samt tidshorisonten
for gennemførelsen heraf.
2. De typer bidrag, der fastsættes i gennemførelsesretsakten, skal være de samme som
dem, medlemsstaterne har angivet i deres solidaritetsresponsplaner. Hvis en eller
flere medlemsstater ikke har indgivet en solidaritetsresponsplan, fastsætter
Kommissionen, hvilken type bidrag de pågældende medlemsstater skal yde under
hensyntagen til de behov, der er afdækket i rapporten om migrationspres.
Hvis den type bidrag, der er angivet af medlemsstaterne i deres
solidaritetsresponsplaner, er den type, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, litra d),
undersøger Kommissionen, hvorvidt de foreslåede foranstaltninger står i rimeligt
forhold til det bidrag, som medlemsstaterne ville have ydet gennem de i artikel 45,
stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede foranstaltninger som følge af anvendelsen af
fordelingsnøglen i artikel 54.
Hvis de foreslåede foranstaltninger ikke står i rimeligt forhold til de bidrag, som de
bidragende medlemsstater ville have ydet gennem de i artikel 45, stk. 1, litra a), b) og
c), omhandlede foranstaltninger, fastsætter Kommissionen i gennemførelsesretsakten
de foreslåede foranstaltninger med passende justeringer.
Hvis de foreslåede foranstaltninger vil føre til en diskrepans på mere end 30 % i
forhold til det samlede antal solidaritetsforanstaltninger, der er anført i rapporten om
migrationspres, jf. artikel 51, stk. 3, litra b), nr. ii), justeres bidragene i
gennemførelsesretsakten således, at de medlemsstater, der har anført sådanne
foranstaltninger, skal dække 50 % af deres andel som beregnet i henhold til
fordelingsnøglen i artikel 54 ved hjælp af foranstaltninger som omhandlet i artikel
51, stk. 3, litra b), nr. ii). Kommissionen foretager i overensstemmelse hermed en
justering af de i artikel 51, stk. 3, litra b), nr. iii), omhandlede foranstaltninger, som
medlemsstaterne har angivet.
3. I gennemførelsesretsakten fastsættes:
(a) det samlede antal personer, der skal omfordeles fra den anmodende
medlemsstat, jf. artikel 45, stk. 1, litra a) eller c), under hensyntagen til den
anmodende medlemsstats kapacitet og behov med hensyn til asyl som angivet i
den i artikel 51, stk. 3, litra b), nr. ii), omhandlede rapport
(b) det samlede antal personer, der skal være omfattet af en overtagelse af
tilbagesendelser i den anmodende medlemsstat, jf. artikel 45, stk. 1, litra b),
under hensyntagen til den anmodende medlemsstats kapacitet og behov med
hensyn til tilbagesendelse som angivet i den i artikel 51, stk. 3, litra b), nr. ii),
omhandlede rapport
(c) fordelingen af de personer, som skal omfordeles, og/eller af de personer, som
skal være omfattet af en overtagelse af tilbagesendelser, mellem
medlemsstaterne, inklusive den solidaritetsmodtagende medlemsstat i henhold
til fordelingsnøglen i artikel 54
(d) de foranstaltninger, som medlemsstaterne har angivet, jf. stk. 2, andet, tredje og
fjerde afsnit.
Den i stk. 3, litra c), omhandlede fordeling justeres, hvis en medlemsstat, der
indgiver en anmodning efter artikel 52, stk. 5, i sin solidaritetsresponsplan påviser, at
den i de fem foregående år har behandlet dobbelt så mange ansøgninger om
international beskyttelse som gennemsnittet for Unionen pr. indbygger. I sådanne
DA 86 DA
tilfælde indrømmes den pågældende medlemsstat en nedsættelse på 10 % af den
andel, der beregnes i henhold til fordelingsnøglen i artikel 54. Denne nedsættelse
fordeles proportionelt mellem de medlemsstater, der yder de i artikel 45, stk. 1, litra
a), b) og c), omhandlede bidrag.
4. Hvis der i det foregående år er ydet bidrag som reaktion på en medlemsstats
anmodning om solidaritetsstøtte fra andre medlemsstater med henblik på at få hjælp
til at håndtere migrationssituationen på dens område for at undgå et migrationspres,
jf. artikel 56, stk. 1, og hvis disse bidrag svarer til den type foranstaltninger, der er
fastsat i gennemførelsesretsakten, trækker Kommissionen disse bidrag fra de
tilsvarende bidrag i gennemførelsesretsakten.
5. I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde som følge af et migrationspres i en
solidaritetsmodtagende medlemsstat vedtager Kommissionen
gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, i overensstemmelse med
proceduren i artikel 67, stk. 3.
Disse retsakter er gældende i højst et år.
6. Kommissionen aflægger rapport om gennemførelsen af gennemførelsesretsakten
senest en måned efter, at den ophører med at finde anvendelse. Rapporten skal
indeholde en analyse af de trufne foranstaltningers effektivitet.
Artikel 54
Fordelingsnøgle
Den andel af solidaritetsbidrag, jf. artikel 45, stk. 1, litra a), b) og c), som skal ydes af hver
medlemsstat efter artikel 48 og 53, beregnes i henhold til den formel, der er fastsat i bilag III,
og baseres på følgende kriterier for hver medlemsstat ifølge de senest tilgængelige data fra
Eurostat:
(a) befolkningens størrelse (vægtning på 50 %)
(b) samlet BNP (vægtning på 50 %).
Artikel 55
Overtagelse af tilbagesendelser
1. En medlemsstat kan forpligte sig til at hjælpe en anden medlemsstat med at
tilbagesende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold ved at overtage ansvaret for
tilbagesendelsen, hvorved den i tæt samarbejde med den solidaritetsmodtagende
medlemsstat træffer foranstaltninger til at gennemføre tilbagesendelsen af de
pågældende tredjelandsstatsborgere fra den solidaritetsmodtagende medlemsstats
område.
2. Når en medlemsstat har forpligtet sig til at overtage ansvaret for tilbagesendelsen, og
de tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, som er omfattet af en afgørelse om
tilbagesendelse truffet af den solidaritetsmodtagende medlemsstat, ikke tilbagesendes
eller udsendes inden for otte måneder, skal den medlemsstat, der har overtaget
ansvaret for tilbagesendelsen, overføre de pågældende personer til sit eget område i
overensstemmelse med proceduren i artikel 57 og 58. Fristen løber fra vedtagelsen af
den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 53, stk. 1, eller, efter
omstændighederne, i artikel 49, stk. 2.
DA 87 DA
3. Når en medlemsstat forpligter sig til at overtage tilbagesendelsen af
tredjelandsstatsborgere, som endnu ikke er omfattet af en afgørelse om
tilbagesendelse vedtaget af den solidaritetsmodtagende medlemsstat, begynder
fristen i stk. 2 at løbe fra en af følgende datoer:
(a) datoen for vedtagelse af en afgørelse om tilbagesendelse i den
solidaritetsmodtagende medlemsstat eller
(b) hvis der træffes afgørelse om tilbagesendelse som led i en afgørelse om afslag
på en ansøgning om international beskyttelse, eller hvis der træffes afgørelse
om tilbagesendelse i en særskilt retsakt samtidig med og sammen med
afgørelsen om afslag på en ansøgning om international beskyttelse, jf. artikel
35a i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer], den dato,
hvor ansøgeren eller tredjelandsstatsborgeren ikke længere har ret til eller
tilladelse til at forblive på det pågældende område.
4. Foranstaltningerne i stk. 1 indebærer, at den medlemsstat, der overtager
tilbagesendelsen, udfører en eller flere af følgende handlinger:
(a) yder rådgivning om tilbagesendelse og reintegration af tredjelandsstatsborgere
med ulovligt ophold
(b) benytter nationale programmer og ressourcer til at yde logistisk, finansiel og
anden materiel bistand eller bistand i form af naturalier, herunder reintegration,
til tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, som er villige til frivilligt at
udrejse
(c) lede eller støtte de politiske drøftelser og udvekslinger med myndighederne i
tredjelande med henblik på at lette tilbagetagelsen
(d) kontakte de kompetente myndigheder i tredjelande med henblik på at
kontrollere identiteten på tredjelandsstatsborgere og opnå et gyldigt
rejsedokument
(e) på vegne af den solidaritetsmodtagende medlemsstat varetage de praktiske
aspekter af gennemførelsen af tilbagesendelsen såsom transport med charter-
eller rutefly eller andre transportmidler til tilbagesendelseslandet.
Disse foranstaltninger berører ikke den solidaritetsmodtagende medlemsstats
forpligtelser og ansvar som fastsat i direktiv 2008/115/EF.
Artikel 56
Andre solidaritetsbidrag
1. Når en medlemsstat anmoder andre medlemsstater om solidaritetsstøtte med henblik
på at få hjælp til at håndtere migrationssituationen på dens område for at undgå et
migrationspres, underretter den Kommissionen om denne anmodning.
2. En medlemsstat kan til enhver tid som reaktion på en medlemsstats anmodning om
solidaritetsstøtte eller på eget initiativ, herunder efter aftale med en anden
medlemsstat, yde bidrag ved hjælp af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel
45, til fordel for den berørte medlemsstat og med dennes accept. De i artikel 45, litra
d), omhandlede bidrag skal være i overensstemmelse med målsætningerne i
forordning (EU) XXX/XXX [Asyl- og Migrationsfonden].
DA 88 DA
3. Medlemsstater, der har ydet eller planlægger at yde solidaritetsbidrag som reaktion
på en medlemsstats anmodning om solidaritetsstøtte eller på eget initiativ, underretter
Kommissionen herom ved at udfylde modellen til solidaritetsstøtteplan i bilag IV.
Solidaritetsstøtteplanen skal efter omstændighederne indeholde kontrollerbare
oplysninger, herunder om omfanget og arten af foranstaltningerne og deres
gennemførelse.
KAPITEL II
PROCEDUREKRAV
Artikel 57
Procedure forud for omfordeling
1. Proceduren i denne artikel finder anvendelse på:
(a) personer som omhandlet i artikel 45, stk. 1, litra a) og c), og i artikel 45, stk. 2,
litra a)
(b) personer som omhandlet i artikel 45, stk. 1, litra b), efter at den i artikel 55, stk.
2, omhandlede periode er udløbet, og i artikel 45, stk. 2, litra b).
2. Før proceduren i denne artikel anvendes, sikrer den solidaritetsmodtagende
medlemsstat sig, at der ikke er nogen rimelig grund til at anse den pågældende
person for at udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller den offentlige
orden i den pågældende medlemsstat. Hvis der er rimelig grund til at anse den
pågældende person for at udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller den
offentlige orden, anvender den solidaritetsmodtagende medlemsstat ikke proceduren
i denne artikel og, hvis det er relevant, udelukker den vedkommende fra den i artikel
49, stk. 2, omhandlede liste.
3. Hvis der skal foretages omfordeling, udpeger den solidaritetsmodtagende
medlemsstat, hvem der kan være genstand for omfordeling. Hvis den pågældende
person ansøger om eller er blevet indrømmet international beskyttelse, tager
medlemsstaten hensyn til eventuelle relevante forbindelser mellem den pågældende
person og den medlemsstat, hvortil der sker omfordeling. Hvis en person, der er
blevet udpeget med henblik på omfordeling, er blevet indrømmet international
beskyttelse, omfordeles vedkommende først efter skriftligt at have indvilliget i at
blive omfordelt.
Hvis der foretages omfordeling i henhold til artikel 49, anvender den
solidaritetsmodtagende medlemsstat den liste, der er udarbejdet af Asylagenturet og
Agenturet for Grænse- og Kystbevogtning, jf. artikel 49, stk. 2.
Første afsnit finder ikke anvendelse på ansøgere, for hvem den
solidaritetsmodtagende medlemsstat kan fastslås som værende den ansvarlige
medlemsstat i henhold til kriterierne i artikel 15-20 og artikel 24, bortset fra artikel
15, stk. 5. Disse ansøgere kan ikke komme i betragtning til omfordeling.
4. Når fristen i artikel 55, stk. 2, udløber, meddeler den solidaritetsmodtagende
medlemsstat straks den medlemsstat, der overtager tilbagesendelsen, at proceduren i
stk. 5-10 skal anvendes i forbindelse med de berørte tredjelandsstatsborgere med
ulovligt ophold.
DA 89 DA
5. Den solidaritetsmodtagende medlemsstat forelægger hurtigst muligt den
medlemsstat, hvortil der sker omfordeling, alle relevante oplysninger og dokumenter
vedrørende den i stk. 2 og 3 omhandlede person.
6. Den medlemsstat, hvortil der sker omfordeling, behandler de oplysninger, der er
forelagt af den solidaritetsmodtagende medlemsstat i henhold til stk. 5, og
kontrollerer. at der ikke er rimelig grund til at anse den pågældende person for at
udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller den offentlige orden.
7. Hvis der ikke er nogen rimelig grund til at anse den pågældende person for at udgøre
en trussel mod den nationale sikkerhed eller den offentlige orden, bekræfter
medlemsstater, hvortil der sker omfordeling, inden for en uge, at den vil overtage
vedkommende.
Hvis det ved kontrollen bekræftes, at der er rimelig grund til at anse den pågældende
person for at udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller den offentlige
orden, meddeler den medlemsstat, hvortil der sker omfordeling, inden for en uge den
solidaritetsmodtagende medlemsstat karakteren af indberetningen i en relevant
database og de elementer, der ligger til grund herfor. I sådanne tilfælde finder
omfordelingen af den pågældende person ikke sted.
Hvis det i særlige tilfælde kan påvises, at behandlingen af oplysningerne er særlig
kompliceret, eller at der er behov for at kontrollere et stort antal sager på det givne
tidspunkt, kan den medlemsstat, hvortil der sker omfordeling, svare efter den i første
og andet afsnit fastsatte frist på en uge, dog under alle omstændigheder inden for to
uger. I sådanne tilfælde meddeler den medlemsstat, hvortil der sker omfordeling,
inden for den oprindelige frist på en uge den solidaritetsmodtagende medlemsstat sin
beslutning om at udsætte svarfristen.
Er der ikke givet et svar inden for fristen på en uge, jf. første og andet afsnit, eller på
to uger, jf. tredje afsnit, betragtes dette som en bekræftelse af, at oplysningerne er
modtaget, og indebærer en pligt til at overtage personen, herunder en pligt til at
træffe passende foranstaltninger med henblik på den pågældendes ankomst.
8. Den solidaritetsmodtagende medlemsstat træffer afgørelse om overførsel senest en
uge efter bekræftelsen fra den medlemsstat, hvortil der sker omfordeling. Den
underretter skriftligt og snarest muligt den berørte person om afgørelsen om at
overføre vedkommende til den pågældende medlemsstat.
9. Overførslen af den berørte person fra den solidaritetsmodtagende medlemsstat til den
medlemsstat, hvortil der sker omfordeling, sker i overensstemmelse med den
solidaritetsmodtagende medlemsstats nationale lovgivning efter samråd med de
berørte medlemsstater, så snart det er praktisk muligt og senest fire uger efter
bekræftelsen fra den medlemsstat, hvortil der sker omfordeling,, eller efter at der er
truffet en endelig afgørelse om en klage over eller en appel af en afgørelse om
overførsel, hvis dette tillægges opsættende virkning, jf. artikel 33, stk. 3.
10. Artikel 32, stk. 3, 4 og 5, artikel 33, artikel 34, artikel 35, stk. 1 og 3, artikel 36, stk.
2 og 3, artikel 37 og artikel 39 finder tilsvarende anvendelse på overførsel med
henblik på omfordeling.
11. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter ensartede betingelser
for udarbejdelse og indgivelse af oplysninger og dokumenter med henblik på
omfordeling. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren,
jf. artikel 67, stk. 2.
DA 90 DA
Artikel 58
Procedure efter omfordeling
1. Den medlemsstat, hvortil der sker omfordeling, underretter den
solidaritetsmodtagende medlemsstat om, at den pågældende person er vel ankommet,
eller at vedkommende ikke har givet møde inden for den fastsatte frist.
2. Hvis den medlemsstat, hvortil der sker omfordeling, har overtaget en ansøger, for
hvem der endnu ikke er fastslået en ansvarlig medlemsstat, anvender den pågældende
medlemsstat procedurerne i del III, bortset fra artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 1 og 2,
artikel 15, stk. 5, og artikel 21, stk. 1 og 2.
Hvis der ikke kan udpeges en ansvarlig medlemsstat, jf. første afsnit, er det den
medlemsstat, hvortil der sker omfordeling, der er ansvarlig for behandlingen af
ansøgningen om international beskyttelse.
Denne medlemsstat angiver i Eurodac, at den er ansvarlig, jf. artikel 11, stk. 1, i
forordning (EU) XXX/XXX [Eurodac-forordningen].
3. Hvis den medlemsstat, hvortil der sker omfordeling, har overtaget en ansøger, som
den solidaritetsmodtagende medlemsstat oprindeligt var blevet udpeget som
ansvarlig for på grundlag af andre end de i artikel 57, stk. 3, tredje afsnit, fastsatte
kriterier, overgår ansvaret for behandlingen af ansøgningen om international
beskyttelse til førstnævnte medlemsstat.
Den medlemsstat, hvortil der sker omfordeling, angiver i Eurodac, at den er
ansvarlig, jf. artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) XXX/XXX [Eurodac-
forordningen].
4. Hvis den medlemsstat, hvortil der sker omfordeling, har overtaget en person med
international beskyttelse, indrømmer den automatisk vedkommende international
beskyttelsesstatus og tager således højde for den status, som den
solidaritetsmodtagende medlemsstat havde indrømmet.
5. Hvis den medlemsstat, hvortil der er sker omfordeling, har overtaget en
tredjelandsstatsborger, der opholder sig ulovligt på dens område, finder direktiv
2008/115/EF anvendelse.
Artikel 59
Andre forpligtelser
Den solidaritetsmodtagende og den bidragende medlemsstat holder Kommissionen underrettet
om gennemførelsen af solidaritetsforanstaltninger, der gennemføres bilateralt, herunder
samarbejdsforanstaltninger med tredjelande.
Artikel 60
Operationel koordinering
Kommissionen koordinerer efter anmodning de operationelle aspekter af de foranstaltninger,
der tilbydes af de bidragende medlemsstater, herunder eventuel bistand fra eksperter eller
hold, som udsendes af Asylagenturet eller Agenturet for Grænse- og Kystbevogtning.
DA 91 DA
KAPITEL III
FINANSIEL STØTTE FRA UNIONEN
Artikel 61
Finansiel støtte
Der ydes finansieringsstøtte efter omfordeling, jf. del IV, kapitel I og II, i overensstemmelse
med artikel 17 i forordning (EU) XXX/XXX [Asyl- og Migrationsfonden].
DEL V
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 62
Datasikkerhed og databeskyttelse
1. Medlemsstaterne gennemfører passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger
til at beskytte de personoplysninger, der behandles i henhold til denne forordning, og
navnlig til at forhindre ulovlig eller uberettiget adgang til eller videregivelse,
ændring eller tab af behandlede personoplysninger.
2. Den eller de kompetente tilsynsmyndigheder i hver medlemsstat kontrollerer, at de i
artikel 41 omhandlede myndigheder i den pågældende medlemsstat behandler
personoplysningerne på lovlig vis.
3. Asylagenturets behandling af personoplysninger er underlagt forordning (EU)
XXX/XXX [Den Europæiske Unions Asylagentur], navnlig hvad angår Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses kontrol heraf.
Artikel 63
Fortrolighed
Medlemsstaterne sikrer, at de i artikel 41 omhandlede myndigheder har tavshedspligt efter
reglerne herom i national lovgivning med hensyn til de oplysninger, som de får kendskab til
under deres arbejde.
Artikel 64
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, herunder administrative eller strafferetlige
sanktioner i henhold til national lovgivning, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af
denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes.
Sanktionerne skal være effektive, rimelige og have afskrækkende virkning.
DA 92 DA
Artikel 65
Beregning af frister
De frister, som er fastsat i denne forordning, beregnes på følgende måde:
(a) hvis en frist, der er udtrykt i dage, uger eller måneder, skal regnes fra det
tidspunkt, hvor en begivenhed indtræffer eller en handling foretages,
medregnes den dag, hvor begivenheden indtræffer eller handlingen foretages,
ikke ved beregningen af fristen
(b) en frist, der er udtrykt i uger eller måneder, udløber ved udgangen af den dag,
der i fristens sidste uge eller måned er samme ugedag eller dato som den dag,
hvor den begivenhed er indtruffet, eller den handling er foretaget, fra hvilken
fristen regnes. Hvis den dag, på hvilken en frist, der er udtrykt i måneder, ville
udløbe, ikke forekommer i fristens sidste måned, udløber fristen med udgangen
af månedens sidste dag
(c) ved beregningen af fristerne medregnes lovbestemte fri- og helligdage, lørdage
og søndage.
Artikel 66
Territorialt anvendelsesområde
For så vidt angår Den Franske Republik finder bestemmelserne i denne forordning kun
anvendelse på Den Franske Republiks europæiske område.
Artikel 67
Udvalg
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i
forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til
gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr.
182/2011 finder anvendelse.
3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
Artikel 68
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 15, stk. 6 og artikel 24, stk.
3, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra datoen for denne forordnings
ikrafttræden. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af
beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af
DA 93 DA
beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-
Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden
udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 15, stk. 6, og artikel 24, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan
til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om
tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i
afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i
kraft.
4. Inden Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, hører den de eksperter, hver
medlemsstat har udpeget i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 15, stk. 6, og artikel 24, stk. 3,
træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse
inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til
Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet
af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre
indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets
initiativ.
Artikel 69
Overvågning og evaluering
Senest [18 måneder efter ikrafttrædelsen] og derefter hvert år gennemgår Kommissionen,
hvordan de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordnings del IV, kapitel I-III, fungerer.
[Tre år efter ikrafttrædelsen aflægger Kommissionen rapport om gennemførelsen af
foranstaltningerne i denne forordning.]
Tidligst [fem] år efter anvendelsesdatoen for denne forordning og derefter hvert femte år
foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning. Kommissionen forelægger en
rapport med de vigtigste resultater af evalueringen for Europa-Parlamentet, Rådet og Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Medlemsstaterne forelægger senest seks
måneder, før fristen på [fem] år udløber, Kommissionen alle de oplysninger, der er
nødvendige for udarbejdelsen af denne rapport.
DA 94 DA
Artikel 70
Statistikker
Medlemsstaterne meddeler i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 862/200760
Kommissionen (Eurostat) statistikker om anvendelsen
af nærværende forordning og forordning (EF) nr. 1560/2003.
DEL VI
ÆNDRINGER AF ANDRE EU-RETSAKTER
Artikel 71
Ændring af direktivet om fastboende udlændinge
1. Direktiv 2003/109/EF ændres således:
Artikel 4 ændres således:
a) I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:
"For så vidt angår personer med international beskyttelse, udgør den
påkrævede periode med lovligt og uafbrudt ophold tre år.".
Artikel 72
Ændring af forordning (EU) XXX/XXX [Asyl- og Migrationsfonden]:
I forordning (EU) XXX/XXX [Asyl- og Migrationsfonden] foretages følgende
ændringer:
1. Artikel 16 affattes således:
"1. Medlemsstaterne modtager ud over deres tildeling, der beregnes i overensstemmelse med
artikel 11, stk. 1, litra a), et beløb på 10 000 EUR for hver person, der får ret til indrejse som
følge af genbosætning eller af humanitære årsager.
2. Medlemsstaterne kan eventuelt være berettiget til et yderligere beløb på 10 000 EUR for
familiemedlemmer til de i stk. 1 omhandlede personer, hvis disse får ret til indrejse for at
sikre familiens enhed.
3. Det i stk. 1 omhandlede beløb har form af finansiering, der ikke er knyttet til
omkostningerne, jf. finansforordningens artikel [125].
4. Det i stk. 1 omhandlede yderligere beløb tildeles medlemsstatens program. Finansieringen
må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen under behørigt
begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen gennem en ændring af
programmet. Det i stk. 1 omhandlede beløb kan medtages i betalingsanmodningerne til
Kommissionen, forudsat at den person, som beløbet er tildelt for, rent faktisk er blevet
genbosat eller har fået indrejse.
60
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007, af 11. juli 2007 om EF-statistikker over
migration og international beskyttelse (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 23).
DA 95 DA
5. Medlemsstaterne opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage en
korrekt identifikation af de personer, der er blevet genbosat eller har fået indrejse, og af
datoen for deres genbosættelse eller indrejse, idet gældende bestemmelser om
dataopbevaringsperioder finder anvendelse.
6. For at tage hensyn til de gældende inflationsrater og den relevante udvikling på
genbosætningsområdet bemyndiges Kommissionen til, inden for rammerne af de midler, der
er til rådighed, at vedtage delegerede retsakter, jf. denne forordnings artikel 32, med henblik
på, hvis det anses for hensigtsmæssigt, at justere de beløb, der er omhandlet i nærværende
artikels stk. 1, for at tage hensyn til de gældende inflationsrater, den relevante udvikling på
genbosætningsområdet såvel som faktorer, som kan optimere anvendelsen af det finansielle
incitament, som disse beløb indebærer.".
2. Artikel 17 affattes således:
"1. En medlemsstat modtager et bidrag på:
(a) [10 000] EUR for hver ansøger, som medlemsstaten bliver ansvarlig for som
følge af omfordeling i henhold til artikel 48, 53 og 56 i forordning (EU)
XXX/XXX [Asylforvaltning og migrationsstyring]
(b) [10 000] EUR for hver person med international beskyttelse, som omfordeles i
henhold til artikel 53 og 56 i forordning (EU) XXX/XXX [asylforvaltning og
migrationsstyring]
(c) [10 000] EUR for hver tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold, som
omfordeles i henhold til artikel 53, når den i artikel 55, stk. 2, omhandlede
periode er udløbet, og artikel 56 i forordning (EU) XXX/XXX [asylforvaltning
og migrationsstyring].
(d) De i litra a), b) og c) omhandlede bidrag forhøjes til [12 000] EUR for hver
uledsaget mindreårig, som omfordeles i henhold til artikel 48, 53 og 56 i
forordning (EU) XXX/XXX [asylforvaltning og migrationsstyring].
2. En medlemsstat, der foretager en overførsel, modtager et bidrag på 500 EUR til
dækning af overførslen af personer i henhold til stk. 1 for hver person eller ansøger,
der er omfattet af omfordeling.
3. En medlemsstat modtager et bidrag på 500 EUR til dækning af en overførsel, jf.
artikel 35, af en person som omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra a), b), c) eller d), i
forordning (EU) XXX/XXX [asylforvaltning og migrationsstyring].
4. En medlemsstat vil modtage de i stk. 1-3 omhandlede beløb for hver person, forudsat
at den person, som bidraget ydes for, rent faktisk er blevet omfordelt.
5. De i denne artikel omhandlede beløb har form af finansiering, der ikke er knyttet til
omkostningerne, jf. finansforordningens artikel [125].
6. Medlemsstaterne opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage
en korrekt identifikation af de overførte personer og af datoen for deres overførsel,
idet gældende bestemmelser om dataopbevaringsperioder finder anvendelse.
7. Kommissionen bemyndiges til, inden for rammerne af de midler, der er til rådighed,
at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 med henblik på,
hvis det anses for hensigtsmæssigt, at justere de beløb, der er omhandlet i
nærværende artikels stk. 1, 2 og 3, for at tage hensyn til de gældende inflationsrater,
den relevante udvikling inden for overførsler af ansøgere om international
beskyttelse og personer med international beskyttelse fra en medlemsstat til en anden
DA 96 DA
såvel som faktorer, som kan optimere anvendelsen af det finansielle incitament, som
disse beløb indebærer.".
DEL VII
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 73
Ophævelse
Forordning (EU) nr. 604/2013 ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning læses som henvisninger til nærværende forordning.
Artikel 74
Overgangsbestemmelser
For ansøgninger, der registreres efter [den første dag efter denne forordnings ikrafttræden],
tages der dog hensyn til de forhold, der kan medføre, at en medlemsstat er ansvarlig i henhold
til denne forordning, selv om de ligger forud for denne dato.
Artikel 75
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Den gælder for ansøgninger om international beskyttelse, der registreres fra den [den første
dag i den trettende måned efter dens ikrafttræden]. Afgørelsen af, hvilken medlemsstat der er
ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet inden
denne dato, træffes efter kriterierne i forordning (EF) nr. 604/2013.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i
overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 97 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til forordning om asylforvaltning og migrationsstyring.
1.2. Berørte(e) politikområder (programklynge)
10 — Migration
1.3. Forslaget/initiativet vedrører:
 ny foranstaltning
 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende
foranstaltning61
 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
 en sammenlægning eller omlægning af en eller flere foranstaltninger til en
ny/anden foranstaltning
1.4. Forslagets/initiativets begrundelse
1.4.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet
I den nye pagt om migration og asyl bebuder Kommissionen en ny start på
migrationsområdet. Med nærværende forslag indføres der en fælles ramme for
asylforvaltning og migrationsstyring på EU-niveau. Den udgør et vigtigt bidrag til
den samlede tilgang og har til formål at fremme den gensidige tillid mellem
medlemsstaterne på basis af det overordnede princip om solidaritet og en rimelig
ansvarsfordeling. Den fremmer en integreret politikudformning inden for migrations-
og asylpolitikken og behovet for at tage hensyn til politikker på andre relevante
områder, navnlig med henblik på et tæt samarbejde og gensidige partnerskaber med
relevante tredjelande. Med pagten anerkendes det, at en samlet tilgang også kræver et
stærkere, mere stabilt og konkret udtryk for princippet om solidaritet og en rimelig
ansvarsfordeling, hvor der opnås balance i en bredere kontekst, således at der ikke
kun fokuseres på, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en
ansøgning om international beskyttelse. Disse principper bør derfor anvendes på alle
aspekter af migrationsstyringen, fra håndteringen af irregulær migration til ulovlige
bevægelser.
Forslaget moderniserer de gældende regler i forordning (EU) nr. 604/2013 og har til
formål at sikre en korrekt anvendelse af reglerne, hvilket vil begrænse
tredjelandsstatsborgeres ulovlige bevægelser mellem medlemsstaterne. Reglerne
suppleres med en ny solidaritetsmekanisme, som skal anvendes i de situationer, hvor
medlemsstaterne er udsat for migrationspres. Den nye tilgang omfatter også en særlig
solidaritetsprocedure for ankomster efter efterforsknings- og redningsaktioner.
61
Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA 98 DA
Solidaritetsmekanismen understøttes af økonomiske incitamenter for de
medlemsstater, som udviser solidaritet, der bl.a. vil føre til omfordeling af ansøgere
om og personer med international beskyttelse samt af irregulære migranter. Der vil
blive udbetalt højere beløb ved omfordeling af uledsagede mindreårige. Det vil
væsentligt ændre de nuværende finansielle rammebetingelser, og der bør ydes støtte
til dækning af de finansielle omkostninger, der er forbundet med sådanne
omfordelinger, i form af finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, jf.
finansforordningens artikel 125.
Specifikt mål: Øget beskyttelse og solidaritet
Berørte ABM/ABB-aktiviteter
10 — Migration
- At indføre en fælles ramme, som øger effektiviteten af den samlede tilgang til
asylforvaltning og migrationsstyring gennem en integreret politikudformning og
gensidig tillid mellem medlemsstaterne.
- At effektivisere systemet for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, som er indgivet i en
medlemsstat af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person.
- At øge solidariteten og ansvarsfordelingen mellem medlemsstaterne.
Forslagets formål er at:
• indføre en fælles ramme, som bidrager til den samlede tilgang til
asylforvaltning og migrationsstyring, og som bygger på principperne om integreret
politikudformning og solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling
• sørge for ansvarsfordeling gennem en ny solidaritetsmekanisme ved at indføre
et system, der skal sikre fortsat solidaritet under normale forhold og bistå
medlemsstaterne med effektive foranstaltninger (omfordeling eller overtagelse af
tilbagesendelse samt andre bidrag for at styrke medlemsstaternes kapacitet hvad
angår asyl, modtagelse og tilbagesendelse samt den eksterne dimension) til
migrationsstyring i praksis, når de er udsat for migrationspres. Denne tilgang
omfatter også en særlig solidaritetsprocedure for tredjelandsstatsborgere, der
ankommer efter eftersøgnings- og redningsaktioner
• øge systemets kapacitet til effektivt at afgøre, hvilken medlemsstat der er
ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse. Dette vil
navnlig begrænse bestemmelserne om ansvarets ophør og mulighederne for, at
ansvaret flyttes mellem medlemsstaterne som følge af ansøgerens handlinger. Det vil
også forkorte fristerne for indgivelse af anmodninger og modtagelse af svar
betydeligt med henblik på at sikre, at ansøgerne hurtigere vil få en afgørelse af,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig, og dermed hurtigere opnå adgang til
procedurerne for meddelelse af international beskyttelse
• modvirke misbrug og forhindreansøgernes ulovlige bevægelser inden for EU,
navnlig ved at pålægge ansøgerne en klar pligt til at ansøge i den første
indrejsemedlemsstat og forblive i den medlemsstat, der er udpeget som ansvarlig for
behandlingen af ansøgningen. Det kræver også, at der indføres rimelige
proceduremæssige og materielle konsekvenser for ansøgerne ved manglende
opfyldelse af deres forpligtelser.
DA 99 DA
Forventede resultater og virkninger
Medlemsstaterne og Unionen som helhed vil få gavn af en ændret forordning om
asylforvaltning og migrationsstyring, som indeholder de ledende principper for
effektiv migrationsstyring ved hjælp af en fælles ramme, som bidrager til
gennemførelsen af den fælles tilgang, forenklede procedurer og bestemmelser om
solidaritet medlemsstaterne imellem med henblik på at hjælpe dem med at håndtere
situationer med migrationspres. Medlemsstaterne vil på et hvilket som helst tidspunkt
kunne drage nytte af frivillige solidaritetsforanstaltninger.
De budgetmidler, der er angivet i dokumentet. dækker de anslåede EU-bidrag, som
vil fungere som incitament til de yderligere omfordelingsmuligheder. Samtidig vil
EU-bidragene støtte gennemførelsen af overførsler, efter at der er truffet afgørelse
om, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om
international beskyttelse og overførslen af omfordelte personer. Denne støtte til at
sikre en korrekt gennemførelse af systemet vil sikre solidariteten indbyrdes mellem
medlemsstaterne, herunder i forbindelse med personer, der sættes i land efter
eftersøgnings- og redningsaktioner. Dette vil på sin side være til fordel for ansøgere
om international beskyttelse, da de vil få gavn af et mere effektivt system til
afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, hvilket vil give dem hurtigere
adgang til proceduren for substandsbehandling af ansøgningen.
Omfordelingsomkostninger
Ifølge nærværende forslag har medlemsstater, som asylansøgere, irregulære
migranter eller modtagere af international beskyttelse skal omfordeles til, ret til at
modtage et EU-bidrag på 10 000 EUR for hver person, der omfordeles.
Hvis de personer, der omfordeles, er uledsagede mindreårige, udgør EU-bidraget
12 000 EUR. Det højere bidrag kan begrundes ud fra det forhold, at procedurerne for
uledsagede mindreårige efter omfordeling er mere komplekse og derfor dyrere.
Overførselsomkostninger
Ifølge nærværende forslag har medlemsstater, som foretager en overførsel til en
medlemsstat, hvortil der sker omfordeling, ret til at modtage et EU-bidrag på
500 EUR for hver person, der overføres.
Derudover vil overførselsomkostningerne i forbindelse med de almindelige
overførselsprocedurer (anmodninger om overtagelse og meddelelser om
tilbagetagelse) ifølge nærværende forslag også blive støttet af EU, og de
medlemsstater, der foretager en overførsel til den ansvarlige medlemsstat, har ret til
et EU-bidrag på 500 EUR pr. person, der overføres.
1.4.2. Merværdi ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's
side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som
medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.
Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående)
Målet om at indføre kriterier for og mekanismer til at afgøre, hvilken medlemsstat
der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, som
er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person i en medlemsstat, kan
ikke nås af medlemsstaterne alene og kan kun nås på EU-plan.
DA 100 DA
Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende)
Merværdien af dette forslag består i en modernisering og effektivisering af den
nuværende Dublinforordning og indførelsen af en solidaritetsmekanisme, som skal
anvendes over for en medlemsstat i perioder, hvor den er udsat for pres, eller i
tilfælde af ilandssætninger efter eftersøgnings- og redningsaktioner.
1.4.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Krisen i 2015 afslørede betydelige strukturelle svagheder og mangler ved den måde,
hvorpå EU's asyl- og migrationspolitik er udformet og gennemføres, herunder
Dublinsystemet, som ikke var designet til at sikre en holdbar ansvarsfordeling i
forbindelse med ansøgere om international beskyttelse i hele EU. I konklusionerne
fra Det Europæiske Råds møde den 28. juni 2018 blev der opfordret til en reform af
Dublinforordningen baseret på balance mellem ansvar og solidaritet og under
hensyntagen til personer, der sættes i land efter eftersøgnings- og redningsaktioner.
I den evaluering, som Kommissionen bestilte i 2016, blev det konkluderet, at der er
behov for et sådant system på EU-plan, men at det nuværende Dublinsystem ikke er
tilfredsstillende, og at det derfor skal moderniseres og effektiviseres.
Det nuværende Dublinsystem blev desuden ikke udformet som et instrument til
sikring af solidaritet og ansvarsfordeling. Migrationskrisen blotlagde denne mangel,
og derfor opfordres der med nærværende forslag til at indføre en
solidaritetsmekanisme.
1.4.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Forslaget hænger sammen med Asyl- og Migrationsfonden (AMF). AMF giver
allerede mulighed for på et frivilligt grundlag at overføre ansøgere om international
beskyttelse som led i de enkelte medlemsstaters nationale programmer (artikel 17,
stk. 5, i forordning (EU) 2018/471). Eftersom omfordeling i nærværende forslag
dækker langt bredere, bør der også tages hensyn til overførsels- og
omfordelingsomkostningerne.
Hvis ikke alle bevillingerne (1 113 500 000 EUR i 2022-2027) anvendes til at dække
de forventede behov i forbindelse med gennemførelsen af det nye system, vil de
resterende beløb blive omfordelt til andre foranstaltninger under AMF. Hvis behovet
i forbindelse med gennemførelsen af det nye system er større end forventet (dvs.
behov for omfordeling og overførsel af flere asylansøgere), bør der søges om flere
midler.
DA 101 DA
1.5. Varighed og finansielle virkninger
 begrænset varighed
 gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
 Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra
ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.
 ubegrænset varighed
Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2022 til 2027,
derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.6. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)62
 Direkte forvaltning ved Kommissionen
 i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
 i gennemførelsesorganer
 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
 tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
 internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
 Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
 de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
 offentligretlige organer
 privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
 privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
 personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt
Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
Omfordelingerne og overførslerne vil blive gennemført under AMF's tematiske facilitet,
primært ved hjælp af direkte forvaltning (eller indirekte forvaltning, hvis
gennemførelsesorganet søjlevurderes). Afhængigt af situationen kan det dog være mere
hensigtsmæssigt at yde EU-bidraget gennem delt forvaltning ved at supplere de nationale
programmer.
62
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx
DA 102 DA
DA 103 DA
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Den finansiering, der gennemføres under direkte og indirekte forvaltning,
gennemføres under AMF's tematiske facilitet, som også er omfattet af AMF's
overvågnings- og evalueringsordninger. Der vil blive indført mere moderne modeller
og regler med henblik på at indsamle oplysninger om dem, der er omfattet af
tilskuds- og bidragsaftaler, i samme tempo som ved delt forvaltning for at sikre
offentliggørelsen af sammenlignelige data.
Hvis EU-bidraget ydes ved delt forvaltning, gælder følgende regler:
Finansiering, der gennemføres af medlemsstaterne under delt forvaltning, vil være
omfattet af reglerne i forordningen om fælles bestemmelser (COM(2018) 375),
finansforordningen (forordning (EU) 2018/2016) og forordningen om Asyl- og
Migrationsfonden (COM(2018) 471).
I overensstemmelse med forslaget til forordning om fælles bestemmelser vil hver
medlemsstat indføre et forvaltnings- og kontrolsystem vedrørende programmet og
sikre kvaliteten og pålideligheden af overvågningssystemet. Hvad angår delt
forvaltning er der således etableret en sammenhængende og effektiv ramme for
rapportering, overvågning og evaluering. Medlemsstaterne skal nedsætte et
overvågningsudvalg, som Kommissionen kan deltage i som rådgiver.
Medlemsstaterne kan beslutte at nedsætte et enkelt overvågningsudvalg til at dække
mere end ét program. Overvågningsudvalgene vil undersøge alle elementer, som
forhindrer programmet i at opfylde målene.
For alle midler under indre anliggender vil medlemsstaterne forelægge en årlig
performancerapport om programgennemførelsen og fremskridt med opfyldelsen af
delmål og slutmål for Kommissionen. Rapporten bør også vedrøre eventuelle
elementer, som påvirker programmets resultater og redegøre for, hvilke
foranstaltninger der er truffet får at imødegå dem.
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1. Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
Ifølge AMF-forslaget vil 60 % af fondens finansieringsramme være øremærket til
medlemsstaternes programmer. De resterende 40 % vil blive forvaltet gennem en
tematisk facilitet. Formålet med at indføre en tematisk facilitet er at skabe balance
mellem forudsigeligheden af den flerårige tildeling af midler til medlemsstaternes
programmer og fleksibilitet til periodisk at finansiere foranstaltninger med en stor
merværdi for Unionen på grundlag af en toårig programmeringscyklus. Den
tematiske facilitet vil blive anvendt til genbosætning og overførsler.
Kontrolstrategien vil være baseret på finansforordningen og forslaget til forordning
om fælles bestemmelser.
Hvad angår den del, der gennemføres ved direkte og indirekte forvaltning under
den tematiske facilitet, vil forvaltnings- og kontrolsystemet tage udgangspunkt i
erfaringerne fra perioden 2014-2020 med EU-foranstaltninger og krisebistand. Der
DA 104 DA
vil blive indført en forenklet ordning, der giver mulighed for hurtigt at behandle
ansøgninger om finansiering og samtidig mindsker risikoen for fejl: kun
medlemsstaterne og internationale organisationer kan komme i betragtning til
finansiering, finansieringen vil være baseret på forenklede omkostningsordninger,
der vil blive udarbejdet standardmodeller for finansieringsansøgninger, tilskuds-
/bidragsaftaler og rapportering, og et stående evalueringsudvalg vil behandle
ansøgningerne, så snart de modtages.
Hvis EU-bidraget ydes ved delt forvaltning, gælder følgende regler:
Medlemsstaterne vil modtage et ekstra bidrag for hver person, der falder ind under
kategorierne i nærværende forordning.
De pågældende beløb vil blive tildelt medlemsstaterne gennem ændringer af deres
program. Programmerne er under delt forvaltning i overensstemmelse med
finansforordningens artikel 63, forslaget til forordning om fælles bestemmelser og
AMF-forslaget.
Betalingsordningerne i forbindelse med delt forvaltning er beskrevet i forslaget til
forordning om fælles bestemmelser. Dette forslag indeholder bestemmelser om årlig
forfinansiering efterfulgt af højst fire mellemliggende betalinger per program og år
baseret på de betalingsanmodninger, der indsendes af medlemsstaterne i løbet af
regnskabsåret. Ifølge forslaget til forordning om fælles bestemmelser modregnes
forfinansieringen inden for programmernes sidste regnskabsår.
Hvad angår den del, der forvaltes ved delt forvaltning, bygger forslaget til forordning
om fælles bestemmelser på forvaltnings- og kontrolstrategien for
programmeringsperioden 2014-2020, men der indføres foranstaltninger med henblik
på at forenkle gennemførelsen og lette kontrolbyrden for både støttemodtageren og
medlemsstaten. De nye elementer omfatter:
- fjernelse af udpegelsesproceduren for programmyndighederne
- forvaltningskontrollen (administrativ og på stedet) skal foretages af
forvaltningsmyndigheden på grundlag af en risikoanalyse (i modsætning til 100 %
administrative kontroller i programperioden 2014-2020)
- forvaltningsmyndighederne kan på visse betingelser anvende forholdsmæssige
kontrolordninger i overensstemmelse med de nationale procedurer
- betingelser for at undgå flere revisioner af de samme operationer/udgifter.
Programmyndighederne vil forelægge Kommissionen anmodninger om
mellemliggende betalinger på grundlag af de udgifter, der er afholdt af
støttemodtagere. For at mindske risikoen for, at ikkestøtteberettigede udgifter
refunderes, sættes der i forslaget til forordning om fælles bestemmelser et loft over
Kommissionens mellemliggende betalinger på 90 %, da kun en del af den nationale
kontrol er blevet gennemført på dette tidspunkt. Kommissionen vil betale saldoen
efter den årlige regnskabsafslutning ved modtagelsen af sikkerhedspakken fra
programmyndighederne. Sikkerhedspakken skal indeholde årsregnskabet, en
forvaltningserklæring og revisionsmyndighedernes udtalelse om regnskabet,
forvaltnings- og kontrolsystemet og lovligheden og den formelle rigtighed af
udgifterne i årsregnskabet. Kommissionen vil anvende denne sikkerhedspakke til at
fastsætte det beløb, der har udgiftsvirkning for fonden for regnskabsåret.
Uregelmæssigheder, der konstateres af Kommissionen eller Revisionsretten efter
fremsendelsen af den årlige sikkerhedspakke, kan medføre en nettokorrektion.
DA 105 DA
2.2.2. Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres
for at afbøde dem
RISICI
GD HOME har i de foregående år ikke oplevet større risici for fejl med dets
udgiftsprogrammer.
Hvad angår den omfordeling og de overførsler, der støttes gennem direkte/indirekte
forvaltning, forventes risikoen for fejl at være lavere end ved EU's nuværende
foranstaltninger og krisebistand (pt. en restfejlfrekvens på omkring 3 %). Mange af
de nuværende risikofaktorer vil ikke være til stede i forbindelse med finansieringen
af omfordeling og overførsler: kun medlemsstaterne og internationale organisationer
kan komme i betragtning til finansiering, finansieringen vil være baseret på
forenklede omkostningsmodeller, og der vil blive udarbejdet standardmodeller med
henblik på at lette bøde ansøgnings- og rapporteringsprocessen. Derudover vil der
takket være de eksisterende kontrolmekanismer være større sikkerhed for, at
omfordelingen og overførslerne rent faktisk finder sted.
Hvad angår den støtte, der ydes ved delt forvaltning:
Opfylder overvågnings- og kontrolsystemerne de generelle krav i forslaget til
forordning om fælles bestemmelser samt kravene i finansforordningen.
Hvad angår de finansielle bidrag til omfordeling og overførsler kan medlemsstaterne
medtage dem i betalingsanmodningerne til Kommissionen, forudsat at den person,
som bidraget annodes for, rent faktisk er blevet overført. Medlemsstaterne har pligt
til at foretage kontrol og revision med henblik på at sikre sig, at betingelserne for at
anmode Kommissionen om bidrag er opfyldt. Derudover skal medlemsstaterne
opbevare relevante støttedokumenter i den periode, der er fastlagt i forslaget til
forordning om fælles bestemmelser.
Den flerårige programmering vil sammen med den årlige regnskabsafslutning på
grundlag af den ansvarlige myndigheds betalinger medføre, at
støtteberettigelsesperioderne svarer til Kommissionens årsregnskab.
INTERNE KONTROLSYSTEMER — FOREBYGGENDE KONTROLLER
GD HOME vedtog sin første strategi for bekæmpelse af svig i 2013. Den nuværende
strategi blev ajourført i februar 2018 og gælder frem til den nuværende flerårige
finansielle rammes udløb. GD HOME er dog i lyset af den nye flerårige finansielle
ramme for 2021-2027 og Kommissionens nye strategi for bekæmpelse af svig, som
blev vedtaget i 2019, i færd med at ajourføre sin egen strategi. Formålet med GD
HOME's ajourføring vil være at tilpasse strategien til en situation under løbende
udvikling og yderligere at styrke sine forholdsregler til bekæmpelse af svig. GD
HOME's nye strategi for bekæmpelse af svig vil blive vedtaget senest i 2021.
I 2016 vedtog GD HOME desuden en kontrolstrategi for krisebistand, som vil danne
grundlag for etableringen af kontrolstrategien for midlerne under direkte/indirekte
forvaltning.
Derudover vedtog GD HOME i november 2015 for så vidt angår delt forvaltning en
revisionsstrategi for den del af midlerne under Asyl- Migrations- og
Integrationsfonden (AMIF) og Fonden for Intern Sikkerhed (ISF), der er under delt
DA 106 DA
forvaltning. GD HOME er ved at tilrettelægge en kontrolstrategi for den del af Asyl-,
Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed, der er omfattet af
delt forvaltning. Denne strategi vil omfatte alle de kontroller, der er nødvendige i
forbindelse med forvaltningen af nationale programmer under AMIF og ISF.
2.2.3. Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolforanstaltningerne og værdien af de forvaltede midler)
samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Ubetydelige kontrolomkostninger og meget lav fejlrisiko.
Udgifterne til kontrol forventes at være de samme som i den nuværende
programmeringsperiode.
For direkte/indirekte forvaltning forventes udgifterne til kontrol at være lavere end
for EU-foranstaltninger, da der anvendes standardprocedurer for ansøgning,
evaluering og rapportering, og der er en klar begrænsning af, hvem der kan komme i
betragtning.
For delt forvaltning vil medlemsstaternes udgifter til kontrol muligvis blive mindre
som følge af den risikobaserede tilgang til forvaltning og kontrol, der indføres med
forslaget til forordning om fælles bestemmelser. Hvad angår den nuværende
programmeringscyklus (2014-2020) anslås medlemsstaternes udgifter til kontrol fra
og med 2017 samlet set at udgøre omkring 5 % af det samlede udgiftsbeløb, som
medlemsstaterne har anmodet om for 2017.
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger., f.eks. fra strategien
til bekæmpelse af svig.
DG HOME's strategi for bekæmpelse af svig, der er nævnt i punkt 2.2.2 finder
anvendelse.
DA 107 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e)
udgiftspost(er) på budgettet
Udgifts-
område i
den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Udgiftsområde 4: Migration og
grænseforvaltning
Titel 10: Migration
OB/IOB
63
.
fra EFTA-
lande
64
fra
kandidat-
lande
65
fra
tredje-
lande
iht. finansforord-
ningens artikel
[21, stk. 2, litra b)]
4 10 02 01 — Asyl- og Migrationsfonden OB NEJ NEJ JA66
NEJ
4
10 01 01 — Støtteudgifter til "Asyl-
og Migrationsfonden" IOB NEJ NEJ JA NEJ
4
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i
Kommissionens
repræsentationskontorer)
IOB NEJ NEJ NEJ NEJ
4
XX 01 01 02 (i hovedsædet og i
Kommissionens
repræsentationskontorer)
IOB NEJ NEJ NEJ NEJ
4
XX 01 01 02 (i hovedsædet og i
Kommissionens
repræsentationskontorer)
IOB NEJ NEJ NEJ NEJ
63
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
64
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
65
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
66
eventuelle frivillige bidrag fra de associerede Schengenlande, hvis de deltager i det nye Dublinsystem
DA 108 DA
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme 4 Migration og grænseforvaltning
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Aktionsbevillinger (opdelt efter de under afsnit
3.1 anførte budgetposter)
Forpligtelser (1)
87,800 120,100 225,500 226,300 226,300 227,500
1 113,500
Betalinger (2)
70,240 113,640 204,420 226,140 226,300 227,260
45,500 1 113,500
Administrationsbevillinger finansieret
over bevillingsrammen for programmer
67
Forpligtelser =
Betalinger
(3)
Bevillinger finansieret over
bevillingsrammen for programmet I ALT
Forpligtelser =1+3
87,800 120,100 225,500 226,300 226,300 227,500
1 113,500
Betalinger =2+3
70,240 113,640 204,420 226,140 226,300 227,260
45,500
1 113,500
67
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning,
direkte forskning.
DA 109 DA
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme 7 Europæisk offentlig forvaltning
Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende de administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til
finansieringsoversigten, som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.
i mio. EUR (tre decimaler)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Menneskelige ressourcer 1,815 1,815 1,815 1,815 1,815 1,815 10,890
Andre administrationsudgifter 0,120 0,120 0,120 0,120 0,120 0,120 0,720
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
1,935 1,935 1,935 1,935 1,935 1,935 - 11,610
i mio. EUR (tre decimaler)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Bevillinger I ALT
under samtlige UDGIFTSOMRÅDER
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
89,735 122,035 227,435 228,235 228,235 229,435 1 125,110
Betalinger
72,175 115,575 206,355 228,075 228,235 229,195 45,500 1 125,110
DA 110 DA
3.2.2. Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
 Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
 Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført
herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
1,815 1,815 1,815 1,815 1,815 1,815 10,890
Andre
administrationsudgifter
0,120 0,120 0,120 0,120 0,120 0,120 0,720
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
1,935 1,935 1,935 1,935 1,935 1,935 11,610
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
68
of the multiannual
financial framework
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter af
administrativ art
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
I ALT
1,935 1,935 1,935 1,935 1,935 1,935 11,610
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i
forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
68
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA 111 DA
3.2.2.1. Anslået behov for menneskelige ressourcer
 Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
 Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført
herunder:
Overslag angives i årsværk
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
Hovedsædet og Kommissionens
repræsentationskontorer
11 11 11 11 11 11 11
Delegationer
Forskning
 Eksternt personale (i årsværk FTE) — KA, LA, UNE, V og JMD
69
Udgiftsområde 7
Finansieret over
UDGIFTSOMRÅ
DE 7
i den flerårige
finansielle ramme
- i hovedsædet 2 2 2 2 2 2 2
- i delegationer
Finansieret over
bevillingsrammen
for programmet
70
- i hovedsædet
- i delegationer
Forskning
Andet (skal angives)
I ALT 13 13 13 13 13 13 13
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller
interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige
generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte Støtte, behandle og overvåge aktiviteterne i forbindelse med gennemførelsen af dette
forslag, primært vedrørende solidaritetsmekanismen og det regelværk, der skal til for at
gennemføre den. 9 FTE (7 AD, 1 KA og 1 UNE) afsættes til det relevante kontor for
politik og 4 FTE (2 AD og 2AST) til det relevante kontor for forvaltning af midler.
Eksternt personale Støtte, behandle og overvåge aktiviteterne i forbindelse med gennemførelsen af dette
forslag, primært vedrørende forslagets anvendelse for så vidt angår afgørelse af, hvilken
medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af ansøgninger om international
beskyttelse.
69
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED:
junioreksperter ved delegationerne.
70
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA 112 DA
3.2.3. Tredjemands bidrag til finansieringen71
Forslaget/initiativet:
 indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
 indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
Angiv organ, som
deltager i
samfinansieringen
p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m.
Samfinansierede
bevillinger I ALT
p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m.
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
 Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
 Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
 for egne indtægter
 for andre indtægter
Angiv, om indtægterne er formålsbestemte 
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet
Forslagets/initiativets virkninger
72
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Artikel [...]
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for
indtægterne).
71
Eventuelle bidrag fra de associerede Schengenlande, hvis de deltager i det nye Dublinsystem
72
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.