Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om håndtering af krisesituationer og force majeure på migrations- og asylområdet

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.9.2020
COM(2020) 613 final
2020/0277 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om håndtering af krisesituationer og force majeure på migrations- og asylområdet
(EØS-relevant tekst)
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0613
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
1.1. Forslagets begrundelse og formål
I september 2019 bebudede Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen en ny
pagt om migration og asyl, der indebærer en samlet tilgang til ydre grænser, asyl- og
tilbagesendelsessystemer, Schengenområdet med fri bevægelighed og den eksterne
dimension.
Meddelelsen om en ny pagt om migration og asyl, som blev forelagt sammen med en række
lovgivningsforslag, herunder dette forslag om håndtering af krisesituationer og tilfælde af
force majeure på migrations- og asylområdet, markerer en ny start på migrationsområdet.
Målet er at få indført en bred ramme, som bygger på en samlet tilgang til migrationsstyring,
og som fremmer gensidig tillid mellem medlemsstaterne. Med udgangspunkt i de overordnede
principper om solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling slås der i den nye pagt til lyd for en
integreret politikudformning, der samler forskellige politikker på områderne asyl, migration,
tilbagesendelse, beskyttelse af de ydre grænser og forbindelser med tredjelande.
Den nye pagt bygger på Kommissionens forslag om at reformere det fælles europæiske
asylsystem fra 2016 og 2018. Den tilføjer nye elementer for at sikre den balance, der skal til
for at skabe en fælles ramme, der bidrager til den samlede tilgang til migrationsstyring ved
hjælp af en integreret politikudformning på området asylforvaltning og migrationsstyring,
herunder både de interne og eksterne komponenter. Som led i denne ramme skal der indføres
et system med de redskaber, der skal til for at håndtere krisesituationer og tilfælde af force
majeure.
Den solidaritetsmekanisme, som indføres ved forordningen om asylforvaltning og
migrationsstyring, er udformet, så den er fleksibel og dermed kan tilpasses de forskellige
situationer, som følger af de forskellige migrationsudfordringer i medlemsstaterne. Med
mekanismen indføres nogle bestemte solidaritetsforanstaltninger, og medlemsstaterne kan
vælge, hvilke blandt disse de ønsker at bidrage med. Den nye tilgang til solidaritet sikrer
medlemsstater, der er eller risikerer at blive udsat for pres, vedvarende og forskelligartet støtte
og omfatter en specifik procedure, som har til formål at håndtere de særlige forhold, der gør
sig gældende ved ilandsætninger efter eftersøgnings- og redningsaktioner. Procedurereglerne i
den nye forordning om asylprocedurer vil ligeledes generelt gøre asylforvaltnings- og
migrationsstyringssystemerne mere effektive og sikre større sammenhæng. Sammen med den
brede vifte af foranstaltninger, der skal anvendes som led i den samlede tilgang til
asylforvaltning og migrationsstyring, bør Unionen og medlemsstaterne således være bedre
rustede og dermed kunne undgå, at der opstår en krisesituation på migrations- og asylområdet.
I betragtning af de mange forhold, som er uden for Unionens og medlemsstaternes kontrol,
kan det dog ikke udelukkes, at der opstår en krisesituation, hvilket de seneste erfaringer har
vist. Vores erfaringer fra flygtningekrisen i 2015 viser også, at Unionen har brug for en
struktureret tilgang til at håndtere kriser for at undgå ad hoc-reaktioner. Lovgivningsrammen
på dette område bør derfor suppleres med et instrument, der sikrer, at Unionen har mulighed
for at tage specifikke bestemmelser i anvendelse, der er nødvendige for at kunne håndtere en
usædvanlig krisesituation effektivt, og som supplerer den obligatoriske solidaritetsmekanisme
og de procedurer, der normalt vil finde anvendelse. Sådanne bestemmelser vil sikre, at de rette
procedureregler og undtagelser er til rådighed, og at der hurtigt kan udvises solidaritet til gavn
for en eller flere medlemsstater med henblik på at håndtere krisesituationer, der er af en sådan
DA 2 DA
størrelsesorden, at de sætter selv velgennemtænkte og velfungerende asylforvaltnings- og
migrationsstyringssystemer under pres.
Dette kriseinstrument omfatter derfor ekstraordinære situationer med massetilstrømning af
tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som indrejser på irregulær vis i en
medlemsstat. Der er tale om situationer af en sådan størrelsesorden og karakter, at det ville
sætte en medlemsstats asyl-, modtagelses- eller tilbagesendelsessystem ud af funktion og
risikerer at få alvorlige konsekvenser for den måde, det fælles europæiske asylsystem og
Unionens migrationsstyringssystem fungerer på, eller at gøre anvendelsen heraf umulig.
Situationer, hvor der er risiko for en sådan massetilstrømning, vil også være omfattet. Den
foreslåede forordning omhandler også tilfælde af force majeure på området asylforvaltning og
migrationsstyring i Unionen. Den sikrer den fornødne tilpasning til EU's regler om asyl- og
tilbagesendelsesprocedurer samt til solidaritetsmekanismerne i forordning (EU) XXX/XXX
[asylforvaltning og migrationsstyring].
Dette forslag udgør sammen med forslaget om ændring af forslaget fra 2016 til en forordning
om asylprocedurer1
, det nye forslag til en forordning om asylforvaltning og
migrationsstyring2
, forslaget om indførelse af en screening3
og forslaget om ændring af
Eurodacforslaget4
det regelværk, der omsætter den samlede tilgang til asylforvaltning og
migrationsstyring til praksis.
Ved forslaget om ændring af forslaget fra 2016 om en omarbejdning af Eurodacforordningen5
etableres en klar og konsekvent forbindelse mellem specifikke individer og de procedurer,
disse er underkastet, for i højere grad at bidrage til kontrollen af irregulær migration og
opdagelsen af ulovlige bevægelser. Forslaget fremmer også gennemførelsen af den nye
solidaritetsmekanisme, som indføres ved forordningen om asylforvaltning og
migrationsstyring. Det sikrer også de nødvendige konsekvensændringer, som betyder, at
Eurodac kan fungere inden for interoperabilitetsrammen, og gør det lettere for
medlemsstaterne at overvåge ydelsen af bistand til frivillig tilbagevenden og reintegration.
Reformen har til formål at tackle det forhold, at medlemsstaternes asyl-, modtagelses- og
tilbagesendelsessystemer stadig langt fra er harmoniserede, på trods af at samarbejdet på EU-
plan, også støtten fra EU-agenturer, er øget betydeligt. Dette går ud over effektiviteten og har
den utilsigtede konsekvens, at asylansøgere ikke får samme retfærdige behandling overalt i
Europa, hvilket giver et stort antal migranter incitament til at bevæge sig rundt i Europa for at
søge de bedste betingelser for og udsigter til deres ophold. Kommissionen bakker derfor op
om de foreløbige politiske aftaler, der allerede er opnået enighed om vedrørende
kvalifikationsdirektivet, direktivet om modtagelsesforhold, forordningen om EU-
genbosætningsrammen og forordningen om EU's Asylagentur. Disse bør vedtages endeligt
snarest muligt. Både forhandlingerne om det omarbejdede tilbagesendelsesdirektiv6
og
reformen af det fælles europæiske asylsystem bør afsluttes snarest, således at det sikres, at
EU-reglerne effektivt forhindrer forsvinden og sikrer bistand til frivillig tilbagevenden,
strømligning af administrative og retslige procedurer samt velfungerende asylforvaltnings- og
migrationsstyringssystemer.
1
EUT L […], […], s. […].
2
EUT L […], […], s. […].
3
EUT L […], […], s. […].
4
EUT L […], […], s. […].
5
EUT L […], […], s. […].
6
COM(2018) 634 final.
DA 3 DA
Det overordnede mål med forslaget er at sikre den nødvendige tilpasning af reglerne om asyl-
og tilbagesendelsesprocedurer (forordningen om asylprocedurer og
tilbagesendelsesdirektivet7
) samt af solidaritetsmekanismen, der oprettes ved forordningen om
asylforvaltning og migrationsstyring, for at sikre, at medlemsstaterne er i stand til at håndtere
krisesituationer og tilfælde af force majeure på området asylforvaltning og migrationsstyring i
EU. Sådanne situationer kan opstå meget hurtigt og være af en sådan størrelsesorden og
karakter, at der er behov for et sæt særlige redskaber for at kunne håndtere dem effektivt. Til
dette formål indføres en forenklet procedure og kortere frister for, hvornår der kan trækkes på
den obligatoriske solidaritetsmekanisme, som indføres med henblik på pressede situationer
ved forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring. De bestemmelser og
foranstaltninger, der er beskrevet i dette forslag, med henblik på at tackle en krisesituation,
supplerer den operationelle og tekniske støtte, Den Europæiske Unions Asylagentur kan yde8
,
i fald en medlemsstats asyl- eller modtagelsessystemer udsættes for et uforholdsmæssigt stort
pres.
Den solidaritetsmekanisme, der gælder i krisesituationer, giver større mulighed for
omfordeling og styrker medlemsstaternes mulighed for at yde bistand til hinanden i
forbindelse med tilbagesendelser i form af overtagelse af tilbagesendelser. Ifølge de
almindelige regler i forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring forpligter
medlemsstater, der overtager tilbagesendelser, sig til at sende irregulære migranter tilbage på
vegne af en anden medlemsstat og udføre alle de aktiviteter, der er nødvendige i den
forbindelse, direkte fra den solidaritetsmodtagende medlemsstats område (f.eks. rådgivning
om tilbagesendelsen, politisk dialog med tredjelande, støtte til frivillig tilbagevenden og
reintegration). Hvis en tilbagesendelse ikke er afsluttet inden for otte måneder, overføres den
irregulære migrant til den medlemsstat, der har overtaget tilbagesendelsen, således at
tilbagesendelsen kan fortsætte derfra. Den overtagelse af tilbagesendelser i krisesituationer,
der fastsættes i dette forslag, adskiller sig fra den i forordningen om asylforvaltning og
migrationsstyring, fordi forpligtelsen til at overføre den irregulære migrant opstår, hvis
vedkommende ikke tilbagesendes eller udsendes inden for fire måneder.
Forslaget omfatter også bestemmelser vedrørende krisesituationer, som giver mulighed for
visse undtagelser fra den foreslåede forordning om asylprocedurer. Udover de grunde til at
anvende grænseproceduren, der er fastsat i forordningen om asylprocedurer, bliver det bl.a.
muligt at udvide grænseprocedurens anvendelsesområde til tredjelandsstatsborgere og
statsløse personer, for hvem anerkendelsesprocenten i EU i første omgang er 75 % eller
derunder, samt at forlænge fristen for at behandle en ansøgning om international beskyttelse
som led i grænseproceduren med yderligere otte uger. Det foreslås også at give
medlemsstaterne mulighed for at fravige bestemmelserne om registrering af ansøgninger om
international beskyttelse ved at give en længere frist på fire uger.
Forslaget giver desuden ved gennemførelsen af tilbagesendelser mulighed for at fravige visse
bestemmelser om grænseproceduren som fastsat i den foreslåede forordning om
asylprocedurer og tilbagesendelsesdirektivet. Dette skal fremme anvendelsen af sådanne
procedurer i krisesituationer, hvor bestemte tilpasninger kan være nødvendige for at give de
kompetente myndigheder, som er under stærkt pres, mulighed for at udføre deres opgaver
ordentligt og håndtere en stor arbejdsbyrde. I forslaget forlænges den maksimale frist for at
7
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og
procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
(EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).
8
På grundlag af den foreløbige aftale om forordningen om Den Europæiske Unions Asylagentur (artikel
16).
DA 4 DA
foretage tilbagesendelser i grænseproceduren derfor med yderligere otte uger (i forslaget til
forordningen om asylprocedurer er fristen tolv uger), og der indføres nye specifikke og meget
præcise tilfælde, hvor der i individuelle sager kan formodes at være risiko for forsvinden,
medmindre andet bevises, udover de tilfælde der er fastsat i forslaget til en omarbejdning af
tilbagesendelsesdirektivet. Krisestyringsproceduren for tilbagesendelser berører ikke
medlemsstaternes mulighed for at fravige anvendelsen af tilbagesendelsesdirektivet, jf. artikel
2, stk. 2, litra a), i nævnte direktiv, i forbindelse med tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold, som pågribes i forbindelse med ulovlig overskridelse af en medlemsstats ydre grænse
af land-, sø- eller luftvejen, og som efter den screening, som foretages i overensstemmelse
med forordning (EU) nr. XXX/XXX [screeningsforordningen], ikke efterfølgende har opnået
tilladelse eller ret til ophold i den pågældende medlemsstat (f.eks. ikke har ansøgt om
international beskyttelse).
Med henblik på at sætte medlemsstaterne og Unionen i stand til at håndtere tilfælde af force
majeure effektivt, som f.eks. da Verdenssundhedsorganisationen den 11. marts 2020
erklærede covid-19 for en pandemi, giver den foreslåede forordning også en medlemsstat
mulighed for at forlænge fristerne i den foreslåede forordning om asylprocedurer for
registrering af ansøgninger om international beskyttelse og fristerne i den foreslåede
forordning om asylforvaltning og migrationsstyring for fremsættelse og besvarelse af
anmodninger om overtagelse og meddelelser om tilbagetagelse og for overførsel af de
pågældende personer til den ansvarlige medlemsstat. Forslaget giver også mulighed for at
forlænge fristen for at opfylde forpligtelsen til omfordeling eller overtagelse af
tilbagesendelsen, når en medlemsstat står over for et tilfælde af force majeure, som gør det
umuligt at opfylde disse forpligtelser som anført i denne forordning og forordningen om
asylforvaltning og migrationsstyring.
1.2. Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Forslaget stemmer fuldt ud overens med meddelelsen om den nye pagt om migration og asyl
og køreplanen for de initiativer, der ledsager den, bl.a. forslaget til en forordning om
asylforvaltning og migrationsstyring, forslaget til en forordning om indførelse af screening og
forslaget til en forordning om asylprocedurer.
Forslaget supplerer forslaget til en forordning om asylforvaltning og migrationsstyring, idet
det fastsætter specifikke bestemmelser for anvendelsen af den obligatoriske
solidaritetsmekanisme i en ekstraordinær krisesituation.
Forslaget stemmer også overens med både den foreslåede forordning om asylprocedurer og
forslaget til omarbejdning af tilbagesendelsesdirektivet, bl.a. ved at indføre
undtagelsesbestemmelser, som kan anvendes i en ekstraordinær krisesituation og vedrører
anvendelsesområdet for grænseproceduren, fristen for at behandle en ansøgning om
international beskyttelse under nævnte procedure, fristerne for registrering af ansøgninger om
international beskyttelse samt anvendelsesområdet for grænseproceduren og fristen deri for at
foretage tilbagesendelser.
Desuden er forslaget fuldt ud i overensstemmelse med og supplerer EU-mekanismen til
kriseberedskab og -styring i forbindelse med migration (plan for beredskab og krisestyring på
migrationsområdet), som fastsætter en operationel ramme for overvågning og foregribelse af
migrationsstrømme og migrationssituationer, opbygning af modstandsdygtighed og
tilrettelæggelse af en koordineret reaktion på en migrationskrise. Navnlig gøres der med
forslaget fuldt ud brug af de rapporter, der offentliggøres, og af de aktiviteter, der finder sted
som led i det netværk, der oprettes ifølge planen.
DA 5 DA
Endelig sikres der også overensstemmelse med de foreløbige politiske aftaler, der allerede er
opnået enighed om vedrørende kvalifikationsdirektivet, direktivet om modtagelsesforhold,
forordningen om EU-genbosætningsrammen og forordningen om EU's asylagentur.
1.3. Sammenhæng med artikel 78, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde.
Med forslaget indføres specifikke bestemmelser, der skal sikre, at den procedure, der er
fastsat i den foreslåede forordning om asylforvaltning og migrationsstyring, kan anvendes
over for flere personer og hurtigere for at sikre, at der altid er et effektivt system til at
håndtere en krisesituation.
Indførelsen af specifikke bestemmelser om solidaritet i krisesituationer ændrer ikke ved, at
Rådet på forslag af Kommissionen kan vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for en
medlemsstat, der står i en nødsituation som omhandlet i artikel 78, stk. 3, i TEUF.
1.4. Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslaget hænger sammen med den samlede tilgang til migrationsstyring i den nye pagt om
migration og asyl, som skal gøre migrationspolitikken til et centralt element i forbindelserne
med tredjelandspartnere, skabe effektive lovlige adgangsveje til EU, integrere de ydre grænser
i EU's migrationsstyring, etablere smidige, retfærdige og effektive procedurer for asyl og
tilbagesendelse, sikre et Schengensystem, der kan indgyde tillid, og give mulighed for at
udvikle særlige politikker, der bidrager til integrationen af tredjelandsstatsborgere i de
europæiske samfund.
Forslaget gennemfører den nye pagt, især målet om at sætte fornyet skub i den asylreform,
som Kommissionen foreslog i 2016, bl.a. ved at der ses på, hvordan der kan etableres et
smidigt asyl- og tilbagesendelsessystem, og ved at der etableres en samlet tilgang til
migrationsstyring. I den henseende sikrer forslaget, at alle medlemsstater bidrager til at støtte
lande, der befinder sig i en krisesituation. Forslaget vil sikre, at de udfordringer, som skal
tackles ved hjælp af den samlede tilgang, såsom at bibeholde et begrænset pres som følge af
irregulære indrejser, bevare stærke ydre grænser, sikre færre videre bevægelser, sikre mindre
pres på Schengenområdet og sikre hurtig og effektiv tilbagesendelse og tilbagetagelse,
håndteres effektivt i en krisesituation.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
2.1. Retsgrundlag
Forslaget bidrager til den samlede tilgang til migrationsstyring og til de lovgivningsforslag,
der fremsættes sammen med pagten om migration og asyl. Det indeholder en række
bestemmelser vedrørende den foreslåede forordning om asylprocedurer og den foreslåede
forordning om asylforvaltning og migrationsstyring samt bestemmelser om indrømmelse af
øjeblikkelig beskyttelsesstatus i krisesituationer. Det bør derfor vedtages på det relevante
retsgrundlag, nemlig artikel 78, stk. 2, litra c), d) og e), og artikel 79, stk. 2, litra c), i TEUF,
efter den almindelige lovgivningsprocedure.
2.2. Variabel geometri
Irland er bundet af forordning (EU) nr. 604/2013, efter at landet har meddelt, at det ønsker at
deltage i vedtagelsen og anvendelsen af forordningen på grundlag af protokollen om Det
DA 6 DA
Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og
retfærdighed, som er knyttet som bilag til TEU og til TEUF9
.
I medfør af ovennævnte protokol kan Irland beslutte at deltage i vedtagelsen af dette forslag.
Denne mulighed har det også efter vedtagelsen af forslaget.
Ifølge protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF, deltager
Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i
TEUF (bortset fra "foranstaltninger, der udpeger de tredjelande, hvis statsborgere skal være i
besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, eller foranstaltninger
vedrørende en ensartet udformning af visa"). Da Danmark imidlertid anvender den nuværende
Dublinforordning på grundlag af en international aftale, som Danmark indgik med EF i
200610
, skal Danmark i overensstemmelse med aftalens artikel 3 meddele Kommissionen,
hvorvidt landet ønsker at gennemføre artikel 8 i den ændrede forordning.
Irlands og Danmarks deltagelse i ordningerne i dette forslag til en forordning vil blive fastlagt
i løbet af forhandlingerne i overensstemmelse med protokollerne. Ifølge protokollerne kan
Irland bl.a. vælge, men er ikke forpligtet til, at deltage i initiativer på området frihed,
sikkerhed og retfærdighed, idet den praktiske gennemførelse heraf dog skal respekteres.
2.3. Forslagets virkning for tredjelande
Parallelt med en række tredjelandes associering med Schengenreglerne har EU indgået flere
aftaler, hvorved disse lande tilsluttes Dublin-/Eurodacreglerne:
— aftalen om Islands og Norges associering indgået i 2001
— aftalen om Schweiz' associering indgået den 28. februar 2008
— protokollen om Liechtensteins associering indgået den 7. marts 2011.
For at skabe rettigheder og forpligtelser mellem Danmark — der som forklaret ovenfor er
associeret med Dublin-/Eurodacreglerne ved en international aftale — og ovennævnte
associerede lande er der indgået yderligere to instrumenter mellem Unionen og de associerede
lande11
.
I henhold til de tre ovennævnte aftaler skal de associerede lande acceptere Dublin-
/Eurodacreglerne og udviklingen heraf uden undtagelser. De deltager ikke i vedtagelsen af
retsakter, der ændrer eller udbygger Dublinreglerne (dvs. heller ikke nærværende forslag),
men de skal inden for en given frist give Kommissionen meddelelse om, hvorvidt de
accepterer indholdet af sådanne retsakter, når de er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet.
Hvis Norge, Island, Schweiz eller Liechtenstein ikke accepterer en retsakt, der ændrer eller
udbygger Dublin-/Eurodacreglerne, opsiges de respektive aftaler, medmindre det
9
Det samme gælder Det Forenede Kongerige i udtrædelsesaftalens overgangsperiode.
10
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om fastsættelse af kriterier og
procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning,
der er indgivet i Danmark eller en anden EU-medlemsstat, og om "Eurodac" til sammenligning af
fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen (EUT L 66 af 8.3.2006, s.
38).
11
Protokol mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet
Liechtenstein til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier
og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning
indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz (indgået den 24. oktober 2008, EUT L 161 af 24.6.2009, s. 8),
og protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge
om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en
asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge (EFT L 93 af 3.4.2001).
DA 7 DA
fælles/blandede udvalg, som er nedsat ved aftalerne, med enstemmighed træffer anden
afgørelse.
Den foreslåede forordnings anvendelsesområde går videre end det område, der er genstand for
ovennævnte aftaler. For at sikre at aftalerne med Danmark og de associerede lande om deres
deltagelse i Dublinsystemet bevares, vil Danmark, Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein,
såfremt denne retsakt godkendes, kun være bundet af forordningens artikel 8.
2.4. Nærhedsprincippet
Ifølge afsnit V i TEUF om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed har Den
Europæiske Union visse beføjelser på dette område. Disse beføjelser skal udøves i henhold til
artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, dvs. hvis og i det omfang målene for den
påtænkte foranstaltning ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på
grund af den påtænkte foranstaltnings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan.
Med forslaget indføres specifikke bestemmelser om anvendelsen af den
solidaritetsmekanisme, der er fastlagt i forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring,
med henblik på at finde en strukturel løsning på de krisesituationer, der opstår i en
medlemsstat som følge af en massetilstrømning af personer, og opnå en rimelig
ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne. Dette forslag omhandler pr. definition de tilfælde,
hvor en medlemsstat ikke kan håndtere situationen på egen hånd.
Derudover fastlægges en række proceduremæssige foranstaltninger med henblik på at bistå en
eller flere medlemsstater, der står over for sådanne krisesituationer. Asyl- og
tilbagesendelsesprocedurerne bør være underlagt de samme regler i hele Unionen, uanset hvor
mange medlemsstater der anvender dem, således at det sikres, at der i tilfælde af en
krisesituation er en fælles tilgang til de regler, der kan gøres undtagelser fra. Dette skaber
også større klarhed og retssikkerhed for de personer, der er berørt af de pågældende
procedurer, og sikrer, at deres rettigheder respekteres. Endvidere bør det af hensyn til
retssikkerheden og retsstatsprincippet fastsættes på EU-plan, hvornår det er berettiget at gøre
brug af sådanne undtagelser, samt hvilket anvendelsesområde og hvilke frister der gælder for
undtagelserne. Målet for forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne
alene og kan på grund af denne forordnings omfang og virkninger derfor bedre opfyldes på
EU-plan. Unionen skal derfor handle og kan vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union.
Forslaget indeholder også foranstaltninger i tilfælde af force majeure, som kan anvendes af en
medlemsstat eller af Unionen som helhed, og som vedrører de frister, der er fastsat i den
foreslåede forordning om asylforvaltning og migrationsstyring eller den foreslåede forordning
om asylprocedurer.
Det kræver en indsats på EU-plan at nå disse mål, da de i sagens natur er
grænseoverskridende. Det er klart, at foranstaltninger truffet af de enkelte medlemsstater ikke
i tilfredsstillende grad kan opfylde behovet for en fælles EU-tilgang til et fælles problem.
2.5. Proportionalitetsprincippet
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den
Europæiske Union, fastsætter denne forordning de nøjagtige betingelser for, hvornår
undtagelsesbestemmelser kan anvendes, og den fastsætter fristerne for at anvende sådanne
bestemmelser samt deres anvendelsesområde. Der indføres også en mekanisme til at styre
anvendelsen af disse undtagelsesbestemmelser for at sikre, at den ikke går videre, end hvad
der er nødvendigt for nå målene.
DA 8 DA
Alle elementerne i mekanismen til håndtering af specifikke krisesituationer, der forårsages af
en massetilstrømning af tredjelandsstatsborgere til en medlemsstats område, eller tilfælde af
force majeure, er begrænsede til, hvad der er nødvendigt for at fastlægge og muliggøre de
rette proceduremæssige undtagelser og udløse brugen af solidaritetsmekanismen, sikre lige
behandling af ansøgere for så vidt angår rettigheder og garantier samt tilpasse reglerne om
asyl og tilbagesendelsesprocedurer.
Undtagelserne fra den foreslåede forordning om asylforvaltning og migrationsstyring og den
foreslåede forordning om asylprocedurer går ikke videre, end hvad der er nødvendigt, og der
træffes en række sikkerhedsforanstaltninger, som sikrer en afvejning af medlemsstaternes
umiddelbare behov for at tackle krisesituationer eller tilfælde af force majeure og behovet for
retssikkerhed og ensartethed i anvendelsen af sådanne undtagelser.
Med henblik på ekstraordinære situationer med massetilstrømning af tredjelandsstatsborgere
eller statsløse personer, der indrejser på irregulær vis i en medlemsstat, og som sætter en
medlemsstats asyl-, modtagelses- eller tilbagesendelsessystem ud af funktion anses det for at
være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, at den maksimale varighed af
grænseproceduren for asyl og tilbagesendelse, som er fastsat i forordningen om
asylprocedurer, i krisestyringsproceduren for henholdsvis asyl og tilbagesendelse kan
forlænges med en periode på højst otte uger.
Muligheden for at forlænge frister i tilfælde af force majeure er nødvendig for at strømline
undtagelserne fra den foreslåede forordning om asylforvaltning og migrationsstyring og den
foreslåede forordning om asylprocedurer i hele Unionen.
De frister, der fastsættes for, hvor længe undtagelserne må gælde, gør det muligt at finde en
balance mellem de nationale myndigheders behov for mere tid til at udføre deres opgaver i
tilfælde af force majeure og kravet om at beskytte de rettigheder, som både ansøgere og de
tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, hvis ansøgning om international beskyttelse er
blevet afvist, har.
2.6. Valg af retsakt
Da dette forslag til forordning indeholder undtagelsesbestemmelser til den foreslåede
forordning om asylforvaltning og migrationsstyring og den foreslåede forordning om
asylprocedurer, anvendes samme retsakt til at indføre en række bestemmelser, som skal sætte
medlemsstaterne og Unionen i stand til at håndtere specifikke krisesituationer, der forårsages
af en massetilstrømning af tredjelandsstatsborgere til en medlemsstats område, eller tilfælde
af force majeure.
Kun ved en forordning, som fastsætter undtagelser fra asyl- og tilbagesendelsesprocedurerne i
Unionen, og hvis bestemmelser er umiddelbart gældende, kan der opnås den grad af
ensartethed og virkning, som der er brug for i anvendelsen af EU's procedureregler for asyl i
krisesituationer og tilfælde af force majeure.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Indhentning af viden om gennemførelse og anvendelse af gældende lovgivning
3.1. Evidensbaseret politikudformning
Lovgivningsforslagene ledsages af et detaljeret arbejdsdokument fra Kommissionens
tjenestegrene, som bygger på offentligt tilgængelige data og statistikker samt den erfaring,
Kommissionen og dens agenturer har indhentet om asyl- og migrationssituationen på stedet.
DA 9 DA
En samling af disse viser, at det fælles europæiske asylsystem har brug for et styrket
regelkompleks med nye eller ændrede regler for at kunne håndtere de aktuelle
migrationsproblemer.
I arbejdsdokumentet påpeges en række problemer, som EU i øjeblikket står over for. Der
gøres status over den aktuelle situation og gives forslag til, hvordan problemerne kan løses.
Dokumentet bygger på data, der er indsamlet siden starten af migrationskrisen i 2015-2016,
og der trækkes på vigtige erfaringer herfra. Der foretages sammenligninger i hele dokumentet
for at vise udviklingstendensen, men også de huller, der er opstået i krisestyringen. Det
understreges, at der på visse områder er behov for mere solide redskaber til at afværge
eventuelle fremtidige kriser, f.eks. situationer med massetilstrømning, men også fleksibilitet i
tilfælde af force majeure i lyset af erfaringerne fra covid-19-pandemien.
Et af de problemer, der påpeges, er manglen på en mekanisme til at håndtere krisesituationer,
som kan opstå som følge af en massetilstrømning af irregulære migranter, og som kan betyde,
at en medlemsstats asyl- eller modtagelsessystem slet ikke kan fungere, og få alvorlige
konsekvenser for det fælles europæisk asylsystem generelt. Et af problemerne er, at EU i
sådanne situationer ofte stadig er ude af stand til at sikre adgang til procedurer ved grænserne,
på trods af at EU i dag er bedre rustet til at klare krisesituationer end i 2015.
De seneste begivenheder såsom covid-19-pandemien og den politiske krise ved den græsk-
tyrkiske grænse i marts 2020 viser også, at der er områder, hvor der er brug for specifikke
bestemmelser, som kan anvendes i tilfælde af force majeure.
Selv det mest velgennemtænkte og velforvaltede system har brug for en ramme, inden for
hvilken krisesituationer eller tilfælde af force majeure kan håndteres, når de forskellige
gældende lovgivningsinstrumenter ikke sikrer den fornødne fleksibilitet. Medlemsstaterne har
brug for redskaber til at håndtere de mange forskellige årsager til migration samt øjeblikkelige
foranstaltninger til at klare det ekstreme pres, sådanne situationer medfører.
I krisesituationer afhænger resultatet af en indsats desuden i høj grad af, hvor fremsynet og
velforberedt indsatsen er, idet den ikke blot bør være en reaktion, men snarere bør bygge på
beredskab og foregribelse. Dette er noget, der stadig savnes på EU-plan, og det er nødvendigt
som led i bestræbelserne på at gøre det aktuelle migrationsstyringssystem mere robust og
fleksibelt.
Gennemførelsen af Kommissionens henstilling nr. XXX om en EU-mekanisme til
kriseberedskab og -styring i forbindelse med migration (plan for beredskab og krisestyring på
migrationsområdet) bør bidrage til at afhjælpe denne mangel ved at sikre overvågning og
foregribelse af migrationsstrømme, øget modstandsdygtighed og bedre teknisk koordinering
af kriseindsatsen, idet gældende lovgivning overholdes, samtidig med at de eksisterende
redskaber benyttes og suppleres.
Problemerne understreger, at der er brug for specifikke bestemmelser om solidaritet i
krisesituationer, som vil omfatte en obligatorisk solidaritetsordning for omfordeling eller
overtagelse af tilbagesendelser for at sikre en hurtig indsats med henblik på at mindske det
ekstreme pres på de berørte medlemsstater. Der er også brug for proceduremæssige
undtagelser, som medlemsstaterne kan gøre brug af i deres asyl- og migrationssystemer.
Undtagelser fra asyl- og tilbagesendelsesreglerne skal sikre, at medlemsstaterne råder over de
midler og den tid, der skal til for at gennemføre de relevante procedurer på disse områder.
DA 10 DA
Hvad angår fordrevne personer fra tredjelande, som er i stor risiko for at blive udsat for
vilkårlig vold i ekstraordinære situationer med væbnet konflikt, og som er ude af stand til at
vende hjem til deres oprindelsesland og har brug for hurtig adgang til beskyttelse efter
indrejse i EU, nås der i arbejdsdokumentet også frem til den konklusion, at de eksisterende
foranstaltninger, som skal give hurtig adgang til beskyttelse, ikke længere er formålstjenstlige.
Det fremhæves, at ifølge undersøgelsen af12
direktivet om midlertidig beskyttelse13
, er
aktørerne enige om, at det praktisk talt ikke har været muligt at opnå enighed blandt
medlemsstaterne om at gøre brug af direktivet om midlertidig beskyttelse. Det konkluderes
derfor i arbejdsdokumentet, at direktivet om midlertidig beskyttelse ikke længere stemmer
overens med den aktuelle situation i medlemsstaterne og bør ophæves. Det anerkendes dog, at
visse grupper af tredjelandsstatsborgere i højrisikogruppen skal indrømmes beskyttelse på et
hurtigt — og øjeblikkeligt — grundlag. Med dette for øje sikres det i forslaget, at personer,
som indrømmes øjeblikkelig beskyttelse, nyder samme økonomiske og sociale rettigheder
som de personer, der nyder subsidiær beskyttelse, jf. forordning (EU) XXX/XXX
[kvalifikationsforordningen]. Disse rettigheder omfatter beskyttelse mod refoulement,
oplysninger om rettigheder og pligter vedrørende deres status, opretholdelse af familiens
enhed, retten til at få en opholdstilladelse, fri bevægelighed i medlemsstaten, adgang til
beskæftigelse, adgang til uddannelse, adgang til procedurer om anerkendelse af
kvalifikationer og validering af færdigheder, social sikring, social bistand, sundhedspleje,
rettigheder vedrørende uledsagede mindreårige, adgang til bolig, adgang til
integrationsforanstaltninger og bistand i forbindelse med hjemsendelse.
3.2. Høringer af interesserede parter
Kommissionen har hørt Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og interesserede parter ved en
række lejligheder for at indhente deres mening om den nye pagt om migration og asyl.
Sideløbende hermed har det rumænske, det finske og det kroatiske formandsskab haft
udvekslinger af både strategisk og teknisk karakter om, hvordan forskellige aspekter af
migrationspolitikken skal se ud i fremtiden, bl.a. asyl, tilbagesendelse, forbindelser med
tredjelande om tilbagetagelse og reintegration. Disse høringer har vist, at der er opbakning til
en frisk start på europæisk asyl- og migrationspolitik for hurtigst muligt at afhjælpe
manglerne i det fælles europæiske asylsystem, gøre tilbagesendelserne mere effektive og
etablere et egentligt europæisk tilbagesendelsessystem, styrke forbindelserne med tredjelande
om tilbagetagelse og sikre en holdbar reintegration af migranter efter deres tilbagevenden til
oprindelseslandet.
Kommissionen har forud for den nye pagt om migration og asyl deltaget i mange intense
drøftelser med Europa-Parlamentet. Den har også haft to besøgsrunder og bilaterale
konsultationer med hver enkelt medlemsstat i løbet af de første 100 dage af dens
mandatperiode og igen for nylig forud for fremlæggelsen af pagten. Formålet med høringerne
var at indsamle idéer til den kommende europæiske pagt om migration og asyl.
Medlemsstaterne deltog aktivt i disse høringer med en ny fælles forståelse af behovet for
enhed, en gradvis udbedring af det aktuelle systems mangler, et nyt system med en rimelig
ansvarsfordeling, som alle medlemsstater kan bidrage til, bedre beskyttelse af grænserne og
betydningen af den eksterne dimension af migration og bedre tilbagesendelser.
12
Foretaget af ICF for DG HOME, januar 2016.
13
Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i
tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig
fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og
følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).
DA 11 DA
I løbet af disse drøftelser understregede medlemsstaterne nødvendigheden af at skelne mellem
almindelige situationer og krisesituationer, og de gav udtryk for, at de foretrak, at der tages
højde for de to situationer i forskellige retsakter.
Medlemsstaterne og Europa-Parlamentet var enige i, at der er behov for at få udbedret det
aktuelle systems mangler, for et nyt system med en rimelig ansvarsfordeling, som alle
medlemsstater kan bidrage til, for bedre beskyttelse af grænserne og for, at de grundlæggende
rettigheder respekteres i alle aspekter af EU's migrationspolitik. De var også enige i, at den
eksterne dimension af migration, herunder lovlige og sikre migrationsveje, spiller en vigtig
rolle og i, at der er behov for en bedre gennemførelse af tilbagesendelser.
Under det finske formandskab fandt en række workshopper og drøftelser sted i forskellige
rådsfora, bl.a. Tammerfors 2.0-konferencen, som blev afholdt den 24.-25. oktober 2019 i
Helsinki, og Salzburgforummet, som blev afholdt i Wien den 6.-7. november 2019. Her gav
medlemsstaterne udtryk for, at det var nødvendigt at sætte faste rammer for
undtagelsesreglerne i krisetider.
Kommissær Ylva Johansson har ved flere særlige lejligheder haft drøftelser med
internationale organisationer, civilsamfundsorganisationer, relevante lokale ikkestatslige
organisationer i medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter og økonomiske
interesseorganisationer. I denne høringsproces blev der fremsat specifikke anbefalinger i
forbindelse med behovet for at udvikle en fælles tilgang til standarder specifikt rettet mod
børn i overensstemmelse med meddelelsen fra 2017 om beskyttelse af børn i forbindelse med
migration14
. Civilsamfundet er også blevet hørt som led i det rådgivende forum, som det
Europæiske Asylstøttekontor (EASO) har oprettet, om emner såsom de indledende trin i
asylproceduren (2019).
Kommissionen har også i sine overvejelser taget højde for de specifikke anbefalinger om,
hvordan en frisk start på migration kan se ud, og hvordan man kan tackle de aktuelle
migrationsproblemer og samtidig respektere menneskerettighederne, som er fremsat af
nationale og lokale myndigheder15
, ikkestatslige og internationale organisationer såsom
UNHCR16
og Den Internationale Organisation for Migration (IOM)17
, tænketanke og
akademiske kredse. Efter deres opfattelse bør en ny start på reformen bestå i en ændring af
visse regler for fastlæggelsen af ansvar og i indførelsen af en solidaritetsmekanisme, som også
omfatter personer, der er sat i land efter en eftersøgnings- og redningsoperation. Ikkestatslige
organisationer slår også til lyd for en fælles forståelse af ansvar blandt medlemsstaterne og
for, at de ændrede Dublinregler kommer til at omfatte en mere permanent
omfordelingsmekanisme18
.
14
I "Initiative for Children in Migration" opfordres der til at skabe en fælles tilgang med henblik på at
finde en løsning på problemet med børn, der meldes savnet (uledsagede børn og børn, der er blevet
adskilt fra familien), og etablere effektive mekanismer til at håndtere risici for menneskehandel samt til
at vedtage standarder for asylprocedurer, der specifikt er rettet mod børn.
15
F.eks. "Berlin Action Plan on a new European Asylum Policy", af 25.11.2019, undertegnet af 33
organisationer og kommuner.
16
UNHCR's anbefalinger til Europa-Kommissionens foreslåede pagt om migration og asyl, januar 2020.
17
IOM's anbefalinger til Den Europæiske Unions nye pagt om migration og asyl, februar 2020.
18
CEPS' Project Report, Search and rescue, disembarkation and relocation arrangements in the
Mediterranean. Sailing Away from Responsibility?, juni 2019.
DA 12 DA
Kommissionen har også taget hensyn til bidragene og undersøgelserne fra Det Europæiske
Migrationsnetværk19
, som er blevet oprettet på dens initiativ, og som i løbet af de seneste år
har foretaget adskillige særlige undersøgelser og ad hoc-forespørgsler.
Mange medlemsstater og interessenter pegede på behovet for et velforvaltet
migrationssystem, der bl.a. bygger på princippet om, at i krisesituationer, som skyldes en
massetilstrømning af personer til en medlemsstats område, bør omfordeling være den
solidaritetsforanstaltning, der benyttes som standard, for hurtigst muligt at mindske presset på
den pågældende medlemsstat. I lyset af erfaringerne fra covid-19-pandemien opfordrede alle
medlemsstater og interessenter desuden Kommissionen til at tage disse erfaringer i
betragtning og sikre, at de relevante retsregler i fremtiden kunne tage højde for sådanne
tilfælde af force majeure.
Kommissionen har på denne baggrund nøje vurderet de forskellige argumenter og er nået til
den konklusion, at det sideløbende med de aktuelle lovgivningsforslag er nødvendigt at
fastlægge et regelkompleks, der kan benyttes i tilfælde af kriser og force majeure, således at
der øjeblikkeligt kan ydes bistand til den eller de medlemsstater, der står over for en sådan
situation. Dette kan ske enten ved hjælp af specifikke bestemmelser for anvendelsen af den
obligatoriske solidaritetsmekanisme i forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring
eller ved hjælp af andre proceduremæssige foranstaltninger, som medlemsstaterne eller
Unionens som helhed kan have brug for at iværksætte.
3.3. Grundlæggende rettigheder
Forslaget respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der
anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, samt de
forpligtelser, der følger af folkeretten.
Bestemmelserne i denne forordning skal anvendes i fuld overensstemmelse med de
grundlæggende rettigheder, som er nedfældet i chartret, herunder retten til menneskelig
værdighed (artikel 1), forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling
eller straf (artikel 4), retten til beskyttelse af personoplysninger (artikel 8), asylretten (artikel
18), retten til beskyttelse mod refoulement (artikel 19), retten til ikke-forskelsbehandling
(artikel 21), ligestilling mellem kvinder og mænd (artikel 23), børns rettigheder (artikel 24) og
retten til adgang til effektive retsmidler (artikel 47). Dette forslag tager i fuld udstrækning
hensyn til børns rettigheder og sårbare personers særlige behov.
Retten til frihed og fri bevægelighed beskyttes, idet bestemmelserne om undtagelser fra asyl-
og tilbagesendelsesprocedurerne ved grænsen, såfremt de medfører frihedsberøvelse, kun må
anvendes inden for en strengt reguleret ramme og i en begrænset periode.
Hvad angår anvendelsen af krisestyringsproceduren for henholdsvis asyl og tilbagesendelse
forbliver garantierne i forordningen om asylprocedurer og tilbagesendelsesdirektivet
gældende for ansøgere og for tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer med ulovligt
ophold, som er omfattet af grænseproceduren.
Barnets rettigheder beskyttes i forslaget, ved at mindreårige udelukkes fra
krisestyringsproceduren for asyl, undtagen i meget begrænsede tilfælde, nemlig i de tilfælde
hvor de ville udgøre en fare for den pågældende medlemsstats nationale sikkerhed eller
offentlige orden.
19
Samtlige af Det Europæiske Migrationsnetværks undersøgelser og rapporter findes her:
https://ec.europa.eu/home-affairs/what-we-do/networks/european_migration_network_en.
DA 13 DA
Princippet om non-refoulement i artikel 33 i Flygtningekonventionen fra 1951 og artikel 19 i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder overholdes også, når
undtagelserne fra grænseproceduren for tilbagesendelse med henblik på at foretage
tilbagesendelse og tilbagesendelsesdirektivet anvendes. Der gøres i forslaget udtrykkeligt
opmærksom på medlemsstaternes pligt til altid at overholde dette princip.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Da forslaget i sagens natur vedrører en krisesituation, er det ikke muligt at anslå de mulige
virkninger for budgettet på forhånd. Det vil så vidt muligt blive gennemført inden for
budgettet for de gældende instrumenter i perioden 2021-2027 på området migration og asyl
om nødvendigt ved at trække på fleksibilitetsmekanismerne i den flerårige finansielle ramme
2021-2027. Hvis personer, som er indrømmet øjeblikkelig beskyttelse, også er ansøgere om
international beskyttelse i henhold til forordning (EU) XXX/XXX [forordning om
asylprocedurer], er det finansieringsbestemmelserne vedrørende bidrag til omfordeling af
sådanne personer i forordning (EU) XXX/XXX [asylforvaltning og migrationsstyring], der
finder anvendelse.
De finansielle behov er forenelige med den nuværende flerårige finansielle ramme og
medfører også anvendelse af særlige instrumenter som anført i Rådets forordning (EU,
Euratom) nr. 1311/201320
.
Med hensyn til de proceduremæssige aspekter af asyl indebærer dette forslag ingen finansiel
eller administrativ byrde for Unionen. Hvad angår disse aspekter har det derfor ingen
virkninger for Unionens budget.
5. NÆRMERE REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE BESTEMMELSER I
FORSLAGET
Definition af krise
En krisesituation er en ekstraordinær situation med massetilstrømning af
tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som indrejser på irregulær vis i en
medlemsstat eller sættes i land på dens område efter eftersøgnings- og redningsaktioner, af en
sådan størrelsesorden sammenlignet med den berørte medlemsstats befolkning og BNP og en
sådan karakter, at den sætter medlemsstatens asyl-, modtagelses- eller tilbagesendelsessystem
ud af funktion, eller en umiddelbar risiko for en sådan ekstraordinær situation med
massetilstrømning. Sådanne situationer er kun omfattet af forslaget, hvis det kan påvises, at de
vil have alvorlige konsekvenser for det fælles europæiske asylsystems eller den i den
foreslåede forordning om asylforvaltning og migrationsstyring fastsatte fælles rammes rette
virkemåde.
Specifikke bestemmelser vedrørende obligatorisk anvendelse i krisesituationer af den
solidaritetsmekanisme, der er fastlagt i forordningen om asyl- og migrationsforvaltning
5.1. Obligatorisk solidaritet i krisesituationer
Forslaget indeholder specifikke bestemmelser om, hvordan den solidaritetsmekanisme, der er
fastlagt i forslaget til forordning om asylforvaltning og migrationsstyring, og som foreskriver
20
Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige
finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).
DA 14 DA
obligatoriske foranstaltninger i form af omfordeling eller overtagelse af tilbagesendelser, skal
anvendes i krisesituationer. De specifikke bestemmelser udvider pligten til omfordeling til at
omfatte alle ansøgere, uanset om de er omfattet af en grænseprocedure eller ej, irregulære
migranter og personer, der indrømmes øjeblikkelig beskyttelse efter nærværende forordning.
Derudover fastsættes der kortere frister for anvendelsen af proceduren for den obligatoriske
solidaritetsmekanisme, der er fastlagt i forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring.
Bestemmelserne om overtagelse af tilbagesendelser i nærværende forslag adskiller sig fra dem
i forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring, idet pligten til at overføre den
irregulære migrant til området for den medlemsstat, der overtager tilbagesendelsen, udløses,
hvis den pågældende person ikke er blevet tilbagesendt eller udsendt inden for fire måneder (i
stedet for otte måneder som fastsat i forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring).
Dette forslag tillægger Kommissionen beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter i
overensstemmelse med artikel 291 i TEUF med hensyn til iværksættelsen af omfordeling af
ansøgere om international beskyttelse, irregulære migranter og personer, der er blevet
indrømmet øjeblikkelig beskyttelse efter denne forordning, samt af overtagelsen af
tilbagesendelser, som indebærer en pligt for den ansvarsovertagende medlemsstat til at
overføre tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, som er omfattet af denne overtagelse,
og som ikke er blevet tilbagesendt inden for de fastsatte frister, til sit område.
For at udløse anvendelsen af de specifikke bestemmelser om solidaritet skal Kommissionen
fastslå, at en medlemsstat enten befinder sig i en krisesituation som følge af en ekstraordinær
situation med massetilstrømning af tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som
indrejser på irregulær vis, af en sådan størrelsesorden og karakter, at den sætter
medlemsstatens asyl-, modtagelses- eller tilbagesendelsessystem ud af funktion og kan have
alvorlige konsekvenser for det fælles europæiske asylsystem eller den i den foreslåede
forordning om asylforvaltning og migrationsstyring fælles ramme, eller at den står over for en
umiddelbar risiko for en sådan situation.
Kommissionen undersøger den begrundede anmodning indgivet af den medlemsstat, der
anmoder om anvendelse af de specifikke bestemmelser om obligatorisk solidaritet, og fastslår,
hvorvidt der består en krisesituation på grundlag af underbyggende oplysninger, navnlig de
oplysninger, der indhentes af Kommissionen inden for rammerne af EU-mekanismen til
kriseberedskab og -styring i forbindelse med migration (planen for beredskab og krisestyring
på migrationsområdet), EASO i henhold til forordning (EU) nr. 439/2010 og af Det
Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i henhold til forordning (EU) 2019/1896
samt i forbindelse med den migrationsforvaltningsrapport, der er omhandlet i den foreslåede
forordning (EU) om asylforvaltning og migrationsstyring.
Hvis en medlemsstat selv er en medlemsstat, der er udsat for pres og drager fordel af
solidaritetsforanstaltninger, herunder også hvis den drager fordel af foranstaltninger under
forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring, fritages den for pligten til at bidrage til
omfordeling eller overtage tilbagesendelser efter nærværende forordning.
Kommissionen indkalder et krisesolidaritetsforum med henblik på at drøfte resultatet af
vurderingen og fastlægge solidaritetsresponsen, før den vedtager en gennemførelsesretsakt.
5.2. Anvendelsesområdet for obligatoriske solidaritetsforanstaltninger og specifikke
bestemmelser vedrørende anvendelse af solidaritetsmekanismen i
krisesituationer
Med hensyn til omfordeling er anvendelsesområdet for dette forslag mere vidtrækkende, end
det er tilfældet med de situationer med pres, som er omhandlet i forordningen om
asylforvaltning og migrationsstyring, idet omfordeling også vil gælde for ansøgere om
DA 15 DA
international beskyttelse under grænseproceduren, irregulære migranter og personer, der er
blevet indrømmet øjeblikkelig beskyttelse efter nærværende forordning. Overførslen af
tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer med ulovligt ophold, som er omfattet af en
tilbagesendelsesovertagelse, fra den medlemsstat, der befinder sig i en krisesituation, til den
overtagende medlemsstat sker, hvis tilbagesendelsen ikke er blevet gennemført inden for fire
måneder, dvs. efter en kortere periode end den, der er fastsat i forordningen om
asylforvaltning og migrationsstyring (otte måneder).
Proceduren for gennemførelse af solidaritetsforanstaltninger under nærværende forslag
gennemføres inden for specifikke kortere frister sammenlignet med forordningen om
asylforvaltning og migrationsstyring. Medlemsstaterne vil derfor skulle forelægge en
solidaritetsresponsplan for krisesituationer senest en uge efter, at Kommissionen har afsluttet
vurderingen af, hvorvidt der består en krisesituation i den pågældende medlemsstat, og har
indkaldt solidaritetsforummet. Herefter vedtager Kommissionen inden for en uge en
gennemførelsesretsakt, der fastlægger solidaritetsforanstaltningerne for de enkelte
medlemsstater.
Gennemførelsesretsakten skal fastlægge, hvor mange personer i den kriseramte medlemsstat
der skal omfordeles og/eller være omfattet af en overtagelse af tilbagesendelse, samt hvordan
disse personer skal fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af en fordelingsnøgle
baseret på 50 % af befolkningen og 50 % af BNP som defineret i forslaget til forordning om
asylforvaltning og migrationsstyring.
I modsætning til solidaritetsbestemmelserne i den foreslåede forordning om asylforvaltning
og migrationsstyring omfatter nærværende forslag ikke solidaritetsforanstaltninger inden for
kapacitetsopbygning, operationel støtte eller samarbejde med tredjelande, eftersom sådanne
foranstaltninger er af længerevarende karakter og derfor er bedre tilpasset situationer med
pres. Eftersom der i krisesituationer er behov for hurtigt at afhjælpe den situation, der er
opstået som følge af en massetilstrømning af personer, bør nærværende forslag til forordning
udelukkende fokusere på solidaritet, der vedrører disse aspekter. Desuden vil eventuelle
behov for kapacitetsopbygning, operationel støtte og samarbejde med tredjelande være
dækket af EU-mekanismen til kriseberedskab og -styring i forbindelse med migration (planen
for beredskab og krisestyring på migrationsområdet) og EU-civilbeskyttelsesmekanismen.
Gennemførelsesretsakten vedtages efter artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt
med artikel 5 i samme forordning, i henhold til hvilke Kommissionen i behørigt begrundede
særligt hastende tilfælde som følge af krisesituationen i en medlemsstat har beføjelse til at
vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, og som skal være gældende i
højst et år.
5.3. Asyl- og tilbagesendelsesprocedurer i krisesituationer
Kriterier og proceduremæssige bestemmelser: I artikel 3 fastsættes de proceduremæssige
skridt for anvendelse af undtagelsesbestemmelserne i artikel 4, 5 og 6. Medlemsstaterne skal
indgive en begrundet anmodning til Kommissionen, hvis de mener at befinde sig i en
krisesituation og anser det for nødvendigt at anvende enten krisestyringsproceduren for asyl
eller krisestyringsproceduren for tilbagesendelse, eller hvis de har behov for at fravige
bestemmelserne om registrering af ansøgninger om international beskyttelse. Screeningen af
tredjelandsstatsborgere i henhold til bestemmelserne i screeningforordningen bør finde
anvendelse med mulighed for at forlænge fristen på fem dage med yderligere fem dage som
anført i nævnte forordning. Der kan anmodes om undtagelser enkeltvis eller samlet, men de
DA 16 DA
betingelser, der er fastsat for anvendelsen af de enkelte artikler, skal opfyldes individuelt. På
anmodning af en eller flere berørte medlemsstater kan Kommissionen ved hjælp af en
gennemførelsesafgørelse, som kan gælde for en eller flere medlemsstater, tillade anvendelsen
af undtagelsesbestemmelserne i en periode, der fastsættes i afgørelsen. I lyset af det eventuelle
behov for øjeblikkelig handling kan medlemsstaterne ensidigt begynde at anvende
bestemmelsen om forlængelse af registreringsfristen med højst 15 dage, hvorefter
Kommissionen enten kan godkende en yderligere anvendelse heraf eller beslutte ikke at gøre
det. Der er fastsat klare frister for anvendelsen af undtagelsesbestemmelserne i hvert enkelt
tilfælde: seks måneder, som kan forlænges til højst et år for bestemmelserne om
krisestyringsprocedurerne for henholdsvis asyl og tilbagesendelse, og højst fire uger for
anvendelsen af undtagelsen vedrørende registrering af ansøgere om international beskyttelse.
Denne periode på fire uger kan på fornyet anmodning fra medlemsstaten forlænges, men bør
under ingen omstændigheder overskride 12 uger i alt.
Krisestyringsproceduren for asyl: I artikel 4 fastsættes en mulighed for, at medlemsstaterne
kan fravige grænseproceduren for asyl, jf. artikel 41 i den foreslåede forordning om
asylprocedurer, ved i forbindelse med en grænseprocedure at træffe afgørelse om
realitetsbehandling af en ansøgning, hvis ansøgeren er statsborger i et land med en
anerkendelsesprocent for hele EU på 75 % eller derunder, foruden de i artikel 41 i
forordningen om asylprocedurer nævnte tilfælde. Denne grænse for anerkendelsesprocenten
på 75 % eller derunder skal danne grundlag for, at medlemsstaterne hurtigt kan lede
tredjelandsstatsborgere og statsløse personer over i en almindelig grænseprocedure for asyl,
uden at foregribe resultatet af asylansøgningen. Dette adskiller sig fra grænsen for
anerkendelsesprocenten på 20 % i forordningen om asylprocedurer, som skaber grundlag for
at fremskynde behandlingen. Medlemsstaterne skal således fortsat anvende grænseproceduren
i alle de tilfælde, der er omfattet af forordningen om asylprocedurer (sikkerhedstrussel,
ansøgere fra et land med en gennemsnitlig anerkendelsesprocent for hele EU på under 20 %),
men de kan ligeledes anvende grænseproceduren over for alle andre ansøgere fra et land med
en anerkendelsesprocent for hele EU på 75 % eller derunder. I en krisesituation kan
medlemsstaterne desuden anvende grænseproceduren i en yderligere periode på otte uger og
dermed forlænge den periode på 12 uger, der er fastsat i forordningen om asylprocedurer.
Krisestyringsproceduren for tilbagesendelse: I artikel 5 fastsættes en mulighed for, at
medlemsstaterne kan fravige nogle af bestemmelserne i grænseproceduren for
tilbagesendelse, jf. artikel 41a i den foreslåede forordning om asylprocedurer og
tilbagesendelsesdirektivet. Sådanne undtagelser gælder for tredjelandsstatsborgere eller
statsløse personer, hvis ansøgning er blevet afvist inden for rammerne af
krisestyringsproceduren for asyl, samt for dem, der er omfattet af grænseproceduren i artikel
41 i den foreslåede forordning om asylprocedurer, og hvis ansøgning blev afvist, før
Kommissionen har vedtaget en afgørelse, der fastslår, at den berørte medlemsstat befinder sig
i en krisesituation, og som ikke har ret til eller tilladelse til at forblive på det pågældende
område efter vedtagelsen af en sådan afgørelse. Undtagelsesbestemmelserne forlænger den
maksimale varighed af grænseproceduren for tilbagesendelse, inklusive frihedsberøvelse som
en sidste udvej, med en yderligere periode på otte uger, og de omfatter nye specifikke og
DA 17 DA
meget præcise tilfælde udover dem, der er omhandlet i forslaget om omarbejdning af
tilbagesendelsesdirektivet, hvor der i den enkelte sag er en formodning om en risiko for, at
den pågældende forsvinder, medmindre andet bevises.
Undtagelser fra bestemmelsen om registrering af ansøgninger om international
beskyttelse: I artikel 6 fastsættes en mulighed for, at medlemsstaterne kan udsætte
registreringen af ansøgninger om international beskyttelse i op til fire uger, uanset artikel 27 i
den foreslåede forordning om asylprocedurer.
5.4. Forlængelse af frister
Registrering af ansøgninger om international beskyttelse: I tilfælde af force majeure, hvor
det er umuligt for en medlemsstat at overholde registreringsfristen, giver artikel 7
medlemsstaterne mulighed for at forlænge fristen for registrering af ansøgninger om
international beskyttelse med fire uger, uanset artikel 27 i den foreslåede forordning om
asylprocedurer. En medlemsstat, der står over for et tilfælde af force majeure, skal underrette
Kommissionen om denne situation og angive de præcise årsager til at anvende undtagelsen.
Den berørte medlemsstat skal ligeledes underrette Kommissionen, når den ikke længere er
udsat for force majeure, hvorefter den forlængede registreringsfrist ophører med at finde
anvendelse.
Frister i forordning (EU) XXX/XXX [asylforvaltning og migrationsstyring]: I tilfælde af
force majeure, hvor det er umuligt for en medlemsstat at anvende procedurerne for
fremsendelse og besvarelse af anmodninger om overtagelse eller for meddelelser om
tilbagetagelse inden for de frister, der er fastsat i den foreslåede forordning om asylforvaltning
og migrationsstyring, eller at overholde fristen for overførsel af en ansøger til den ansvarlige
medlemsstat, fastsættes der specifikke undtagelser, som giver medlemsstaterne mulighed for
at forlænge de relevante frister på strenge betingelser. Medlemsstater, der er udsat for force
majeure, skal underrette Kommissionen om denne situation og angive de præcise årsager til at
anvende undtagelsen. Den berørte medlemsstat skal ligeledes underrette Kommissionen, når
den ikke længere er udsat for force majeure, hvorefter de forlængede frister bør ophøre med at
finde anvendelse.
Forlængelse af tidsrammen for de solidaritetsforpligtelser, der er fastsat i forordning
(EU) XXX/XXX [asylforvaltning og migrationsstyring] og i nærværende forordning: Hvis
en medlemsstat er udsat for force majeure, og den derfor ikke er i stand til at opfylde sine
forpligtelser som fastsat i solidaritetsmekanismen i den foreslåede forordning om
asylforvaltning og migrationsstyring eller i nærværende forordning, kan medlemsstaten
underrette Kommissionen om denne situation og forlænge fristerne for gennemførelse af
sådanne solidaritetsforanstaltninger med højst seks måneder.
Indrømmelse af øjeblikkelig beskyttelse: I artikel 10 gives der mulighed for at indrømme
øjeblikkelig beskyttelsesstatus til fordrevne personer, der i forbindelse med en situation med
væbnet konflikt er i stor risiko for at blive udsat for vilkårlig vold i deres oprindelsesland og
ikke kan vende tilbage til det pågældende tredjeland. Kommissionen fastslår i en
DA 18 DA
gennemførelsesretsakt, hvorvidt det er nødvendigt at anvende denne artikel, og hvem den
specifikt skal omfatte. Medlemsstaterne kan i den anvendelsesperiode, der er fastsat i
gennemførelsesretsakten, suspendere behandlingen af ansøgninger om international
beskyttelse og indrømme øjeblikkelig beskyttelsesstatus til de personer, som opfylder de
respektive kriterier. Suspensionen kan vare højst et år, hvorefter behandlingen af
asylansøgninger skal genoptages. Det vil sikre, at de berørte personer får den beskyttelse, de
har brug for, og samtidig lette presset på medlemsstaten for at behandle en stor mængde
asylansøgninger på én gang.
Personer, der indrømmes øjeblikkelig beskyttelsesstatus, forbliver samtidig ansøgere om
international beskyttelse, men de bør nyde samme økonomiske og sociale rettigheder som
personer med subsidiær beskyttelsesstatus, jf. forordning (EU) XXX/XXX
[kvalifikationsforordningen]. Indrømmelsen af øjeblikkelig beskyttelsesstatus fritager ikke
medlemsstaten for pligten til at fastslå, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle
ansøgningen, jf. forordning (EU) XXX/XXX [asylforvaltning og migrationsstyring], men det
giver den berørte person mulighed for at have denne status under gennemførelsen af
proceduren i henhold til nævnte forordning. Hvis en anden medlemsstat udpeges som den
ansvarlige medlemsstat, ophører den øjeblikkelige beskyttelse, når overførslen i henhold til
nævnte forordning er gennemført. Hvis de berørte personer fortsætter til en anden
medlemsstat og ansøger om international beskyttelse dér, vil den ansvarlige medlemsstat
ligeledes være forpligtet til at tage dem tilbage, jf. forordning (EU) XXX/XXX
[asylforvaltning og migrationsstyring]. Eftersom nærværende forslag indeholder specifikke
bestemmelser om omfordeling i krisesituationer, som skyldes en massetilstrømning af
personer til en medlemsstats område, og de vigtigste bestemmelser vedrørende en sådan
omfordeling findes i dette forslag og i forslaget til forordning om asylforvaltning og
migrationsstyring, agter Kommissionen at ophæve sit forslag fra 2015 til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om indførelse af en flygtningeordning i krisesituationer og om ændring
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om
fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en
tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne21
.
I lyset af udviklingen i begreberne og reglerne for berettigelse til international beskyttelse, og
i betragtning af at nærværende forordning fastsætter regler for indrømmelse af øjeblikkelig
beskyttelsesstatus i krisesituationer, bør direktivet om midlertidig beskyttelse ophæves. I
henhold til nærværende forslag bør der indrømmes øjeblikkelig beskyttelsesstatus til
fordrevne personer fra tredjelande, der i ekstraordinære situationer med væbnet konflikt er i
stor risiko for at blive udsat for vilkårlig vold og ikke er i stand til at vende tilbage til deres
oprindelsesland.
21
COM(2015) 450 final.
DA 19 DA
2020/0277 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om håndtering af krisesituationer og force majeure på migrations- og asylområdet
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 78,
stk. 2, litra c), d) og e), og artikel 79, stk. 2, litra c),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget2
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Unionen udgør et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og bør derfor sikre, at
der ikke foretages personkontrol ved de indre grænser, og udforme en fælles politik for
asyl, indvandring og kontrol ved de ydre grænser, der bygger på solidaritet mellem
medlemsstaterne, og som er retfærdig over for tredjelandsstatsborgere.
(2) Dette kræver en samlet tilgang med det formål at opbygge gensidig tillid mellem
medlemsstaterne.
(3) Den samlede tilgang bør samle politikken på områderne asyl, migrationsforvaltning,
tilbagesendelse, beskyttelse af de ydre grænser og partnerskaber med relevante
tredjelande i anerkendelse af, at effektiviteten af denne samlede tilgang beror på, at
alle dens elementer håndteres på en sammenhængende måde. Den samlede tilgang bør
sikre, at Unionen råder over specifikke bestemmelser om effektiv
migrationsforvaltning, herunder om anvendelsen af en obligatorisk
solidaritetsmekanisme, og at der træffes alle de fornødne foranstaltninger til at
forhindre kriser.
(4) Selv om der træffes de fornødne forebyggende foranstaltninger, kan det ikke
udelukkes, at der opstår en krisesituation eller tilfælde af force majeure på migrations-
og asylområdet som følge af omstændigheder, der ligger uden for Unionens og
medlemsstaternes kontrol.
(5) Denne forordning bør bidrage til og fuldende den samlede tilgang ved at fastsætte
specifikke procedurer og mekanismer i forbindelse med international beskyttelse og
1
EUT C af , s. .
2
EUT C af , s. .
DA 20 DA
tilbagesendelse, der bør finde anvendelse under ekstraordinære omstændigheder i
forbindelse med en krisesituation. Den bør navnlig sikre en effektiv anvendelse af
princippet om solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling og vedtagelsen af relevante
bestemmelser om asyl- og tilbagesendelsesprocedurer, således at medlemsstaterne og
Unionen råder over de nødvendige redskaber, herunder tilstrækkelig tid til at
gennemføre procedurerne.
(6) En massetilstrømning af personer, der inden for et kort tidsrum passerer grænsen på
irregulær vis, kan føre til en krisesituation i en bestemt medlemsstat. Det kan også
have konsekvenser for asyl- og migrationssystemets rette virkemåde, ikke kun i den
pågældende medlemsstat, men i hele Unionen, på grund af ulovlige bevægelser og den
første indrejsemedlemsstats manglende kapacitet til at behandle ansøgninger om
international beskyttelse fra disse tredjelandsstatsborgere. Der bør fastsættes
specifikke bestemmelser og mekanismer, der gør det muligt at træffe effektive
foranstaltninger i sådanne situationer.
(7) Medlemsstaterne kan udover krisesituationer også befinde sig i en usædvanlig og
uforudsigelig situation, som ligger uden for deres kontrol, og hvis følger de ikke kunne
afværge til trods for, at de har udvist den største agtpågivenhed. Sådanne tilfælde af
force majeure kan gøre det umuligt at overholde fristerne i forordning (EU)
XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer] og (EU) XXX/XXX [asylforvaltning
og migrationsstyring] for registrering af ansøgninger om international beskyttelse eller
gennemførelse af procedurerne for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig
for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse. For at sikre at det
fælles asylsystem fortsat fungerer på en effektiv og rimelig måde og samtidig
garantere en rettidig undersøgelse af behovene for international beskyttelse og
retssikkerhed, bør der i sådanne tilfælde gælde længere frister for registreringen af
ansøgninger og for de proceduremæssige skridt til at afgøre, hvilken medlemsstat der
er ansvarlig, og til at overføre ansøgere til den ansvarlige medlemsstat.
Medlemsstaterne bør i tilfælde af force majeure også kunne gennemføre de
solidaritetsforanstaltninger, som de har pligt til at gennemføre i henhold til
solidaritetsmekanismen som fastlagt i denne forordning og i forordning (EU)
XXX/XXX [asylforvaltning og migrationsstyring], inden for en længere frist, når det
er nødvendigt.
(8) Den solidaritetsmekanisme, der skal anvendes i tilfælde af migrationspres, jf.
forordning (EU) XXX/XXX [asylforvaltning og migrationsstyring], bør tilpasses de
særlige behov, der opstår i krisesituationer, ved at udvide anvendelsesområdet for
solidaritetsforanstaltningerne i nævnte forordning til at omfatte flere personer og ved
at fastsætte kortere frister.
(9) Det forhold, at der vedtages foranstaltninger over for en bestemt medlemsstat, bør ikke
berøre Rådets mulighed for at vedtage midlertidige foranstaltninger på forslag af
Kommissionen, jf. artikel 78, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, hvis der opstår en nødsituation i en medlemsstat i form af en pludselig
tilstrømning af tredjelandsstatsborgere.
(10) For at give mulighed for hurtigt at lette det pres, en medlemsstat står over for i en
krisesituation, bør omfordelingen omfatte alle kategorier af ansøgere om international
beskyttelse, herunder personer, der er indrømmet øjeblikkelig beskyttelse, samt
personer, der er indrømmet international beskyttelse, og irregulære migranter.
Derudover bør en medlemsstat, der overtager ansvaret for tilbagesendelse, overføre
den tredjelandsstatsborger, der opholder sig ulovligt i den solidaritetsmodtagende
DA 21 DA
medlemsstat, til sit eget område, hvis den pågældende person ikke tilbagesendes eller
udsendes, inden for fire måneder i stedet for otte måneder som fastsat i forordning
(EU) XXX/XXX [asylforvaltning og migrationsstyring].
(11) De i forordning (EU) XXX/XXX [asylforvaltning og migrationsstyring] fastsatte
procedurer for gennemførelse af omfordeling og overtagelse af tilbagesendelser bør
anvendes med henblik på at sikre en korrekt gennemførelse af
solidaritetsforanstaltningerne i en krisesituation, men de bør tilpasses for at tage
hensyn til situationens alvor og hastende karakter.
(12) I krisesituationer kan medlemsstaterne have behov for et bredere sæt foranstaltninger
til at håndtere en massetilstrømning af tredjelandsstatsborgere på en velordnet måde og
begrænse ulovlige bevægelser. Sådanne foranstaltninger bør omfatte anvendelsen af en
krisestyringsprocedure for asyl og en krisestyringsprocedure for tilbagesendelse.
(13) For at sætte medlemsstaterne i stand til at håndtere store mængder ansøgninger om
international beskyttelse i krisesituationer bør der fastsættes en længere frist for
registrering af sådanne ansøgninger i krisesituationer. En sådan forlængelse bør ikke
berøre asylansøgernes rettigheder, som er garanteret ved Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder.
(14) For at sikre at medlemsstaterne råder over den nødvendige fleksibilitet i tilfælde af en
stor tilstrømning af migranter, der har til hensigt at søge om asyl, bør
anvendelsesområdet for den grænseprocedure, der er fastsat i artikel 41 i forordning
(EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer], udvides, og en
krisestyringsprocedure for asyl bør give medlemsstaterne mulighed for i forbindelse
med en grænseprocedure at træffe en afgørelse om realitetsbehandling af ansøgningen
i de tilfælde, hvor ansøgeren er statsborger eller, for statsløse personer, tidligere havde
sit sædvanlige opholdssted i et tredjeland, for hvilket andelen af afgørelser om
indrømmelse af international beskyttelse for hele Unionen er 75 % eller derunder. I
forbindelse med grænseproceduren i krisesituationer bør medlemsstaterne således
fortsat anvende den grænseprocedure, der er fastsat i artikel 41 i forordning (EU)
XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer], men de kan beslutte at udvide dens
anvendelsesområde til at omfatte statsborgere fra tredjelande, for hvilke den
gennemsnitlige anerkendelsesprocent for EU er over 20 % men under 75 %.
(15) Screening af tredjelandsstatsborgere i henhold til bestemmelserne i forordning (EU)
XXX/XXX [screeningforordningen] bør finde anvendelse med mulighed for at
forlænge fristen på fem dage med yderligere fem dage som fastsat i nævnte
forordning.
(16) I krisesituationer bør medlemsstaterne i betragtning af det mulige pres på asylsystemet
have mulighed for at nægte ansøgere, som er omfattet af en grænseprocedure, adgang
til deres område i en længere periode end den, der er fastsat i artikel 41, stk. 11 og 13,
i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer]. Procedurerne bør
imidlertid afsluttes så hurtigt som muligt, og fristerne bør under alle omstændigheder
kun kunne forlænges med en yderligere periode på højst otte uger; hvis procedurerne
ikke kan afsluttes inden udløbet af den forlængede frist, bør ansøgerne gives tilladelse
til at rejse ind på en medlemsstats område med henblik på at gennemføre proceduren
for international beskyttelse.
(17) Krisestyringsproceduren for tilbagesendelse bør i en krisesituation lette
tilbagesendelsen af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, hvis ansøgning er
blevet afvist inden for rammerne af en krisestyringsprocedure for asyl, og som ikke
DA 22 DA
har ret til eller tilladelse til at forblive på det pågældende område, ved at give de
kompetente nationale myndigheder de redskaber og den tid, der skal til for at
gennemføre tilbagesendelsesprocedurerne med den fornødne omhu. For at give
medlemsstaterne mulighed for at håndtere krisesituationer effektivt bør
krisestyringsproceduren for tilbagesendelse også anvendes for ansøgere,
tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, der er omfattet af den grænseprocedure,
der er omhandlet i artikel 41 i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om
asylprocedurer], og hvis ansøgning blev afvist, før Kommissionen har vedtaget en
afgørelse, der fastslår, at en medlemsstat befinder sig i en krisesituation, og som ikke
har ret til eller tilladelse til at forblive på det pågældende område efter en sådan
afgørelse.
(18) Ved anvendelsen af krisestyringsproceduren for tilbagesendelse bør
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold eller statsløse personer, som ikke har ret
til eller tilladelse til at forblive på det pågældende område, ikke gives tilladelse til at
rejse ind på medlemsstatens område, og det bør sikres, at de forbliver på de steder, der
er omhandlet i artikel 41a, stk. 2, i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om
asylprocedurer], i en periode, der kan være af længere varighed end den, der er fastsat
i nævnte artikel, således at myndighederne kan håndtere krisesituationen og afslutte
tilbagesendelsesprocedurerne; med henblik herpå kan den maksimale varighed af
grænseproceduren for tilbagesendelse på 12 uger, jf. artikel 41a, stk. 2, i forordning
(EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer] forlænges med en yderligere
periode på højst otte uger. I denne periode bør det være muligt at frihedsberøve
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, jf. artikel 41a, stk. 5 og 6, i forordning
(EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer], forudsat at garantierne og
betingelserne for frihedsberøvelse som fastsat i direktiv XXX/XXX/EU [omarbejdet
tilbagesendelsesdirektiv] overholdes, herunder den individuelle vurdering af den
enkelte sag, den retlige kontrol med frihedsberøvelsen og ordentlige forhold under
frihedsberøvelsen.
(19) For at give mulighed for at håndtere en krisesituation på passende vis og sikre en
hensigtsmæssig tilpasning af de relevante bestemmelser vedrørende asyl- og
tilbagesendelsesprocedurerne bør Kommissionen, på grundlag af en begrundet
anmodning fra de berørte medlemsstater, ved hjælp af en gennemførelsesafgørelse
give disse tilladelse til at anvende de relevante undtagelsesbestemmelser. En sådan
gennemførelsesafgørelse kan give en eller flere anmodende medlemsstater tilladelse til
at fravige de relevante bestemmelser.
(20) Kommissionen bør undersøge en begrundet anmodning indgivet af en medlemsstat
under hensyntagen til de underbyggende oplysninger, der indsamles i henhold til
forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer] og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/18963
samt i forbindelse med den
migrationsforvaltningsrapport, der er omhandlet i forordning (EU) XXX/XXX
[asylforvaltning og migrationsstyring].
(21) For at give medlemsstaterne den yderligere tid, de har behov for, til at håndtere en
krisesituation og samtidig sikre, at der så effektivt og hurtigt som muligt gives adgang
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske
grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 (EUT L
295 af 14.11.2019, s. 1).
DA 23 DA
til de relevante procedurer og rettigheder, bør Kommissionen tillade anvendelsen af
krisestyringsproceduren for asyl og krisestyringsproceduren for tilbagesendelse i en
periode på seks måneder, som kan forlænges op til højst et år. Efter at den relevante
periode er udløbet, bør de udvidede frister, der gælder inden for rammerne af
krisestyringsprocedurerne for henholdsvis asyl og tilbagesendelse, ikke anvendes på
nye ansøgninger om international beskyttelse.
(22) Af samme årsager bør Kommissionen tillade anvendelsen af undtagelsesbestemmelser
vedrørende registreringsfristen for en periode på højst fire uger, som bør kunne
forlænges efter en ny begrundet anmodning fra den berørte medlemsstat. Den samlede
anvendelsesperiode bør dog ikke overstige 12 uger.
(23) I en krisesituation bør medlemsstaterne have mulighed for at suspendere behandlingen
af ansøgninger om international beskyttelse, der er indgivet af fordrevne personer fra
tredjelande, der i ekstraordinære situationer med væbnet konflikt er i stor risiko for at
blive udsat for vilkårlig vold og ikke kan vende tilbage til deres oprindelsesland. I
sådanne tilfælde bør disse personer indrømmes øjeblikkelig beskyttelse.
Medlemsstaterne bør genoptage behandlingen af ansøgningerne senest et år efter
suspensionen.
(24) Personer, der indrømmes øjeblikkelig beskyttelse, bør fortsat betragtes som ansøgere
om international beskyttelse, så længe deres ansøgning om international beskyttelse,
jf. forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer] og forordning (EU)
xxx/xxx [asylforvaltning og migrationsstyring], ikke er færdigbehandlet.
(25) Medlemsstaterne bør sikre, at personer med øjeblikkelig beskyttelsesstatus har effektiv
adgang til alle de rettigheder, der er fastsat i forordning (EU) XXX/XXX
[kvalifikationsforordningen], og som gælder tilsvarende for personer med subsidiær
beskyttelsesstatus.
(26) For at kunne foretage en passende behandling af ansøgninger om international
beskyttelse, der er indgivet af personer med øjeblikkelig beskyttelsesstatus, bør
asylprocedurerne genoptages senest et år efter suspensionen heraf.
(27) Reglerne for berettigelse til international beskyttelsesstatus har undergået en kraftigt
udvikling, siden Rådets direktiv 2001/55/EF4
blev vedtaget. Eftersom nærværende
forordning fastsætter bestemmelser om indrømmelse af øjeblikkelig beskyttelsesstatus
i krisesituationer til fordrevne personer fra tredjelande, som ikke kan vende tilbage til
deres oprindelsesland, og specifikke bestemmelser om solidaritet i forbindelse med
disse personer, bør direktiv 2001/55/EF ophæves.
(28) Der bør fastsættes specifikke bestemmelser for tilfælde af force majeure, således at
medlemsstaterne kan forlænge fristerne i forordning (EU) XXX/XXX [asylforvaltning
og migrationsstyring] på strenge betingelser, når det ikke er muligt at overholde de
pågældende frister på grund af den ekstraordinære situation. En sådan forlængelse bør
gælde for fristerne for fremsendelse og besvarelse af anmodninger om overtagelse og
meddelelser om tilbagetagelse samt fristerne for overførsel af en ansøger til den
ansvarlige medlemsstat.
4
Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i
tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig
fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og
følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).
DA 24 DA
(29) Der bør ligeledes fastsættes specifikke bestemmelser for tilfælde af force majeure,
således at medlemsstaterne kan forlænge fristerne for registrering af ansøgere om
international beskyttelse i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om
asylprocedurer] på strenge betingelser. I disse tilfælde bør ansøgninger om
international beskyttelse registreres af den pågældende medlemsstat senest fire uger
efter deres indgivelse.
(30) I tilfælde af force majeure bør den berørte medlemsstat underrette Kommissionen og
efter omstændighederne de øvrige medlemsstater om sin hensigt om at anvende de
pågældende undtagelser fra fristerne samt de præcise årsager hertil og varigheden af
den periode, hvor de vil gælde.
(31) I tilfælde af force majeure, som gør det umuligt for en medlemsstat at opfylde pligten
til at gennemføre solidaritetsforanstaltninger inden for de frister, der er fastsat i
forordning (EU) XXX/XXX [asylforvaltning og migrationsstyring] og nærværende
forordning, bør den pågældende medlemsstat have mulighed for at meddele
Kommissionen og de øvrige medlemsstater de præcise årsager til, at den mener at stå i
en sådan situation, og forlænge fristerne for gennemførelsen af
solidaritetsforanstaltninger.
(32) Når en medlemsstat ikke længere står over for et tilfælde af force majeure, bør den
hurtigst muligt underrette Kommissionen og, alt efter omstændighederne, de øvrige
medlemsstater herom. De frister, der fraviger forordning (EU) XXX/XXX
[asylforvaltning og migrationsstyring], bør ikke anvendes i forbindelse med nye
ansøgninger om international beskyttelse, der efter denne underretning indgives af
tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som opholder sig ulovligt på en
medlemsstats område. Efter en sådan underretning bør fristerne i forordning (EU)
XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer] begynde at finde anvendelse.
(33) For at støtte de medlemsstater, der foretager omfordeling som en
solidaritetsforanstaltning, bør der ydes finansiel bistand over EU-budgettet.
(34) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
182/20115
.
(35) Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af solidaritetsforanstaltninger i
krisesituationer med henblik på at tillade anvendelsen af
undtagelsesprocedurebestemmelser samt for indrømmelsen af øjeblikkelig
beskyttelsesstatus.
(36) I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde som følge af krisesituationen i
medlemsstaterne bør Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der finder
anvendelse straks.
(37) I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og principper, som
anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig
respekten for menneskelig værdighed, retten til livet, forbuddet mod tortur og
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, retten til asyl og til
beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering. Denne forordning bør
5
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
DA 25 DA
gennemføres i overensstemmelse med chartret og de generelle principper i EU-retten
og folkeretten, herunder beskyttelse af flygtninge, menneskerettighedsforpligtelsen og
forbuddet mod refoulement.
(38) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som
bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til TEUF, deltager Danmark
ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder
anvendelse i Danmark. Eftersom artikel 8 indeholder ændringer som omhandlet i
artikel 3 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om
fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er
ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i Danmark eller en
anden EU-medlemsstat, og om "Euradac" til sammenligning af fingeraftryk med
henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen6
, skal Danmark meddele
Kommissionen, hvorvidt landet ønsker at gennemføre indholdet af ændringerne eller
ej på tidspunktet for vedtagelsen af ændringerne eller inden 30 dage herefter.
(39) [I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling
for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som
bilag til TEU og til TEUF, har Irland meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og
anvendelsen af denne forordning.]
ELLER
(40) [I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands
stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet
som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol,
deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og
ikke finder anvendelse i Irland.]
(41) For så vidt angår Island og Norge udgør artikel 8 i denne forordning ny lovgivning på
et område, der er omfattet af bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og
Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier og mekanismer til fastsættelse
af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en
medlemsstat eller i Island eller Norge7
.
(42) For så vidt angår Schweiz udgør artikel 8 i denne forordning retsakter eller
foranstaltninger, der supplerer bestemmelserne i artikel 1 i aftalen mellem Det
Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for
fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning
indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz8
.
(43) For så vidt angår Liechtenstein udgør artikel 8 i denne forordning retsakter eller
foranstaltninger, der ændrer eller supplerer bestemmelserne i artikel 1 i aftalen mellem
Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer
for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning
indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz, som der henvises til i artikel 3 i protokollen
mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet
Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Det
Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for
6
EUT L 66 af 8.3.2006, s. 38.
7
EFT L 93 af 3.4.2001, s. 40.
8
EUT L 53 af 27.2.2008, s. 5.
DA 26 DA
fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning
indgivet i en medlemsstat eller Schweiz9
—
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I — ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
1. Denne forordning vedrører krisesituationer og tilfælde af force majeure på
migrations- og asylområdet i Unionen og indeholder specifikke
undtagelsesbestemmelser til forordning (EU) XXX/XXX [asylforvaltning og
migrationsstyring] og (EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer] og
direktiv XXX/XXX/EU [det omarbejdedetilbagesendelsesdirektiv].
2. Med henblik på denne forordning forstås en krisesituation som:
(a) en ekstraordinær situation med massetilstrømning af tredjelandsstatsborgere eller
statsløse personer, som indrejser på irregulær vis i en medlemsstat eller sættes i land
på dens område efter eftersøgnings- og redningsaktioner, af en sådan størrelsesorden,
sammenlignet med den berørte medlemsstats befolkning og BNP, og en sådan
karakter, at den sætter medlemsstatens asyl-, modtagelses- eller
tilbagesendelsessystem ud af funktion og kan have alvorlige konsekvenser for det
fælles europæiske asylsystems eller den i forordning (EU) XXX/XXX
[asylforvaltning og migrationsstyring] fastsatte fælles rammes virkemåde, eller
(b) en umiddelbar risiko for en sådan situation.
KAPITEL II — SOLIDARITETSMEKANISMEN
Artikel 2
Solidaritet i krisesituationer
1. Med henblik på at yde solidaritetsbidrag til en medlemsstat i krisesituationer som
omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 2, litra a), finder del IV i forordning
(EU) XXX/XXX [asylforvaltning og migrationsstyring] tilsvarende anvendelse, med
undtagelse af artikel 45, stk. 1, litra d), artikel 47, artikel 48, artikel 49, artikel 51,
stk. 3, litra b), nr. iii), artikel 51, stk. 4, artikel 52, stk. 2 og 5, og artikel 53, stk. 2,
andet og tredje afsnit.
2. Uanset artikel 50, stk. 3, vedrører den deri omhandlede vurdering situationen i den
berørte medlemsstat i den foregående [én] måned.
3. Uanset artikel 51, stk. 1, artikel 52, stk. 3, og artikel 53, stk. 1, i forordning (EU)
XXX/XXX [asylforvaltning og migrationsstyring] forkortes de deri fastsatte frister
til én uge.
4. Uanset artikel 51, stk. 2, i forordning (EU) XXX/XXX [asylforvaltning og
migrationsstyring] angives det i den deri omhandlede rapport, om den berørte
9
EUT L 160 af 18.6.2011, s. 37.
DA 27 DA
medlemsstat befinder sig i en krisesituation som defineret i nærværende forordnings
artikel 1, stk. 2, litra a).
5. Uanset artikel 51, stk. 3, litra b), nr. ii), artikel 52, stk. 1, artikel 52, stk. 3, første
afsnit, og artikel 53, stk. 3, litra a), i forordning (EU) XXX/XXX [asylforvaltning og
migrationsstyring] omfatter omfordeling ikke kun de personer, der er omhandlet i
artikel 45, stk. 1, litra a) og c), i samme forordning, men også de personer, der er
omhandlet i dens artikel 45, stk. 2, litra a) og b).
6. Uanset artikel 54 i forordning (EU) XXX/XXX [asylforvaltning og
migrationsstyring] gælder den andel, der beregnes i overensstemmelse med formlen i
nævnte artikel, også for de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 45, stk. 2, litra
a) og b), i samme forordning.
7. Uanset artikel 55, stk. 2, i forordning (EU) XXX/XXX [asylforvaltning og
migrationsstyring] fastsættes den deri fastlagte frist til fire måneder.
KAPITEL III — ASYL- OG TILBAGESENDELSESPROCEDURER I
KRISESITUATIONER
Artikel 3
Kriterier og proceduremæssige bestemmelser
1. Hvis en medlemsstat mener, at den befinder sig i en krisesituation som defineret i
artikel 1, stk. 2, fremsætter den en begrundet anmodning til Kommissionen med
henblik på at anvende bestemmelserne i artikel 4, 5, eller 6, alt efter
omstændighederne.
2. Hvis Kommissionen på grundlag af den undersøgelse, der foretages i henhold til stk.
8, finder en sådan anmodning begrundet, vedtager den en gennemførelsesafgørelse
om tilladelse til den berørte medlemsstat til at anvende undtagelsesbestemmelserne i
artikel 4, 5 eller 6.
3. Den i stk. 2 omhandlede gennemførelsesafgørelse vedtages senest 10 dage efter
anmodningen, og den skal fastsætte den dato, fra hvilken bestemmelserne i artikel 4,
5 eller 6 kan anvendes, samt hvor længe de kan anvendes.
4. Kommissionen kan tillade, at bestemmelserne i artikel 4 og 5 anvendes i seks
måneder. Denne periode kan forlænges til en periode på højst et år.
5. Kommissionen kan tillade, at bestemmelserne i artikel 6 anvendes i en periode på
højst fire uger. Hvis en medlemsstat finder det nødvendigt at forlænge anvendelsen
af bestemmelserne i artikel 6 yderligere, fremsætter den en begrundet anmodning
herom til Kommissionen senest fem dage før udløbet af fireugersperioden.
Kommissionen kan tillade, at bestemmelserne i artikel 6 anvendes i en yderligere
periode på højst fire uger, som kan forlænges én gang. Anvendelsesperioden må ikke
overstige 12 uger i alt, hvilket, såfremt stk. 8 finder anvendelse, også omfatter den
periode, der går forud for vedtagelsen af den i stk. 2 omhandlede
gennemførelsesafgørelse.
6. Den i stk. 2 omhandlede gennemførelsesafgørelse vedtages efter proceduren i artikel
11, stk. 1.
DA 28 DA
7. En medlemsstat kan ved fremsættelsen af den i stk. 1 omhandlede anmodning
meddele Kommissionen, at den finder det nødvendigt at anvende bestemmelserne i
artikel 6, før Kommissionen har afsluttet undersøgelsen af anmodningen. I sådanne
tilfælde kan den pågældende medlemsstat uanset denne artikels stk. 3 anvende
bestemmelserne i artikel 6 fra dagen efter anmodningen og i en periode på højst 15
dage. Medlemsstaten skal i sin anmodning angive årsagerne til, at der er behov for
omgående handling.
8. Kommissionen undersøger den begrundede anmodning, jf. stk. 1, eller meddelelsen,
jf. stk. 7, på grundlag af underbyggende oplysninger, navnlig de oplysninger, der
indhentes af Kommissionen inden for rammerne af EU-mekanismen til
kriseberedskab og -styring i forbindelse med migration (planen for beredskab og
krisestyring på migrationsområdet), af Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) i
henhold til forordning (EU) nr. 439/201010
og af Det Europæiske Agentur for
Grænse- og Kystbevogtning i henhold til forordning (EU) 2019/1896 samt i
forbindelse med den migrationsforvaltningsrapport, der er omhandlet i artikel 6 i
forordning (EU) XXX/XXX [asylforvaltning og migrationsstyring].
Artikel 4
Krisestyringsproceduren for asyl
1. I en krisesituation som defineret i artikel 1, stk. 2, og i overensstemmelse med
procedurerne i artikel 3 kan medlemsstaterne i forbindelse med ansøgninger, der
indgives i den periode, hvor nærværende artikel anvendes, fravige artikel 41 i
forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer] på følgende punkter:
(a) uanset artikel 41, stk. 2, litra b), i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om
asylprocedurer] kan medlemsstaterne i forbindelse med en grænseprocedure træffe
afgørelse om realitetsbehandlingen af en ansøgning i de tilfælde, hvor ansøgeren er
statsborger eller, for så vidt angår statsløse personer, tidligere havde sit sædvanlige
opholdssted i et tredjeland, for hvilket andelen af afgørelser om indrømmelse af
international beskyttelse, der er truffet af den besluttende myndighed, ifølge
Eurostats senest tilgængelige gennemsnitlige årlige data for hele Unionen er på 75 %
eller derunder, foruden de i artikel 40, stk. 1, i forordning (EU) XXX/XXX
[forordningen om asylprocedurer] omhandlede tilfælde
(b) uanset artikel 41, stk. 11 og 13, i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om
asylprocedurer] kan den deri fastsatte maksimale varighed af grænseproceduren for
behandling af ansøgninger forlænges med en yderligere periode på højst otte uger.
Efter denne periode skal ansøgeren gives tilladelse til at rejse ind på medlemsstatens
område med henblik på at gennemføre proceduren for international beskyttelse.
10
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et
europæisk asylstøttekontor (EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11).
DA 29 DA
Artikel 5
Krisestyringsproceduren for tilbagesendelse
1. I en krisesituation som defineret i artikel 1, stk. 2, og i overensstemmelse med
procedurerne i artikel 3 kan medlemsstaterne for så vidt angår
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold eller statsløse personer, hvis ansøgninger
er blevet afvist inden for rammerne af krisestyringsproceduren for asyl, jf. artikel 4,
og som ikke har ret til eller tilladelse til at forblive på det pågældende område,
fravige artikel 41a i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer]
på følgende punkter:
(a) uanset artikel 41a, stk. 2, i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om
asylprocedurer] kan den maksimale periode for tilbageholdelse af
tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer på de steder, der er omhandlet i
nævnte artikel, forlænges med en yderligere periode på højst otte uger
(b) uanset artikel 41a, stk. 7, i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om
asylprocedurer] må den deri fastsatte maksimale periode for frihedsberøvelse ikke
overstige den periode, der er omhandlet i litra a)
(c) foruden de tilfælde, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, i direktiv XXX [det
omarbejdede tilbagesendelsesdirektiv], skal medlemsstaterne fastslå, at der i den
enkelte sag, medmindre andet bevises, er en formodning om, at der er risiko for, at
den pågældende forsvinder, hvis kriteriet i artikel 6, stk. 1, litra f), i direktiv
XXX/XXX/EU [det omarbejdedetilbagesendelsesdirektiv] er opfyldt, eller hvis den
pågældende ansøger, tredjelandsstatsborger eller statsløse person åbenlyst og
vedvarende ikke har opfyldt forpligtelsen til at samarbejde som fastsat i nævnte
direktivs artikel 7.
2. Stk. 1 finder også anvendelse på ansøgere, tredjelandsstatsborgere og statsløse
personer, der er omfattet af proceduren i artikel 41 i forordning (EU) XXX/XXX
[forordningen om asylprocedurer], og hvis ansøgning er blevet afvist, før
Kommissionens har vedtaget en afgørelse efter artikel 3 i nærværende forordning, og
som ikke har ret til eller tilladelse til at forblive på det pågældende område efter
vedtagelsen af denne afgørelse.
Artikel 6
Registrering af ansøgninger om international beskyttelse i krisesituationer
I en krisesituation som defineret i artikel 1, stk. 2, litra a), og i overensstemmelse med
proceduren i artikel 3 registreres ansøgninger, der indgives inden for anvendelsesperioden for
nærværende artikel, senest fire uger efter deres indgivelse, uanset artikel 27 i forordning (EU)
XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer].
DA 30 DA
KAPITEL IV — FRISTER I TILFÆLDE AF FORCE MAJEURE
Artikel 7
Forlængelse af den i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer] fastsatte
registreringsfrist
1. Hvis en medlemsstat står over for et tilfælde af force majeure, som gør det umuligt at
overholde fristerne i artikel 27 i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om
asylprocedurer], underretter medlemsstaten Kommissionen herom. Efter denne
underretning kan ansøgninger uanset artikel 27 i forordning (EU) XXX/XXX
[forordningen om asylprocedurer] registreres i den pågældende medlemsstat senest
fire uger efter deres indgivelse. Den pågældende medlemsstat angiver i
underretningen de præcise årsager til, at den mener, der er behov for at anvende
nærværende stykke, samt hvor længe det vil finde anvendelse.
2. Hvis en medlemsstat som omhandlet i stk. 1 ikke længere står over for et tilfælde af
force majeure, jf. nævnte stykke, som gør det umuligt at overholde fristerne i artikel
27 i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylprocedurer], underretter
medlemsstaten hurtigst muligt Kommissionen herom. Efter denne underretning
finder den forlængede frist i stk. 1 ikke længere anvendelse.
Artikel 8
Forlængelse af de i forordning (EU) XXX/XXX [asylforvaltning og migrationsstyring]
fastsatte frister
1. Hvis en medlemsstat står over for et tilfælde af force majeure, som gør det umuligt at
overholde fristerne i artikel 29, 30, 31 og 35 i forordning (EU) XXX/XXX
[asylforvaltning og migrationsstyring], underretter medlemsstaten de øvrige
medlemsstater og Kommissionen herom. En sådan underretning skal angive de
præcise årsager til, at medlemsstaten mener, at nærværende stykke skal anvendes.
Efter denne underretning skal medlemsstaten uanset artikel 29, 30, 31 og 35 i nævnte
forordning:
(a) fremsætte en anmodning om overtagelse, jf. artikel 29, senest fire måneder efter
datoen for registrering af ansøgningen
(b) besvare en anmodning om overtagelse, jf. artikel 30, senest to måneder efter
modtagelse af anmodningen
(c) indgive en meddelelse om tilbagetagelse, jf. artikel 31, senest en måned efter at have
fået et hit i Euradac eller bekræfte modtagelsen senest en måned efter en sådan
meddelelse
(d) gennemføre overførslen, jf. artikel 35, senest et år efter en anden medlemsstats
accept af anmodningen om overtagelse eller bekræftelse af meddelelsen om
tilbagetagelse eller efter den endelige afgørelse om en klage over eller en appel af en
afgørelse om overførsel, hvis dette tillægges opsættende virkning, jf. nævnte
forordnings artikel 33, stk. 3.
2. Hvis den i stk. 1 nævnte medlemsstat ikke overholder de frister, der er fastsat i stk. 1,
litra a), b) og d), tilfalder eller overdrages ansvaret for at behandle ansøgningen om
DA 31 DA
international beskyttelse i henhold til forordning (EU) XXX/XXX [asylforvaltning
og migrationsstyring] den pågældende medlemsstat.
3. Hvis en medlemsstat står over for et tilfælde af force majeure, som gør det umuligt at
modtage personer, som den er ansvarlig for i henhold til forordning (EU) XXX/XXX
[asylforvaltning og migrationsstyring], underretter den de øvrige medlemsstater og
Kommissionen herom med angivelse af de præcise årsager hertil. I sådanne tilfælde
foretager den anmodende eller underrettende medlemsstat ikke overførslen, før den
ansvarlige medlemsstat ikke længere står over for et tilfælde af force majeure. Hvis
overførslen på grund af en vedvarende force majeure-situation eller af andre årsager
ikke finder sted inden for et år efter en anden medlemsstats accept af anmodningen
om overtagelse eller bekræftelse af meddelelsen om tilbagetagelse eller efter den
endelige afgørelse om en klage over eller en appel af en afgørelse om overførsel, hvis
dette tillægges opsættende virkning, jf. artikel 33, stk. 3, i forordning (EU)
XXX/XXX [asylforvaltning og migrationsstyring], fritages den ansvarlige
medlemsstat uanset nævnte forordnings artikel 35 for pligten til at overtage eller
tilbagetage den pågældende person, og ansvaret overgår til den anmodende eller
underrettende medlemsstat.
4. Når en medlemsstat ikke længere står over for et tilfælde af force majeure, jf. stk. 1
og 3, som gør det umuligt at overholde fristerne i artikel 29, 30, 31 og 35 i
forordning (EU) XXX/XXX [asylforvaltning og migrationsstyring] eller at modtage
de personer, den er ansvarlig for i henhold til samme forordning, underretter
medlemsstaten hurtigst muligt Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.
Efter denne underretning anvendes de i stk. 1 og 3 nævnte frister ikke længere i
forbindelse med nye ansøgninger om international beskyttelse fra
tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, der opholder sig ulovligt på området
efter underretningsdatoen.
Artikel 9
Forlængelse af fristerne for solidaritetsforanstaltninger
1. Hvis en medlemsstat står over for et tilfælde af force majeure, som gør det umuligt at
opfylde pligten til at gennemføre solidaritetsforanstaltninger inden for de frister, der
er fastsat i artikel 47 og artikel 53, stk. 1, i forordning (EU) XXX/XXX
[asylforvaltning og migrationsstyring] og i nærværende forordnings artikel 2,
underretter den hurtigst muligt Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.
Den pågældende medlemsstat angiver de præcise årsager til, at den mener at stå over
for et tilfælde af force majeure, og fremlægger alle nødvendige oplysninger med
henblik herpå. Efter en sådan underretning suspenderes fristen for gennemførelse af
solidaritetsforanstaltninger, jf. ovennævnte artikler, i en periode på højst seks
måneder, uanset fristerne i disse artikler.
2. Når en medlemsstat ikke længere står over for et tilfælde af force majeure,
underretter den pågældende medlemsstat straks Kommissionen og de øvrige
medlemsstater herom. Efter denne underretning finder den forlængede frist i stk. 1
ikke længere anvendelse.
DA 32 DA
KAPITEL V — INDRØMMELSE AF ØJEBLIKKELIG BESKYTTELSE
Artikel 10
Indrømmelse af øjeblikkelig beskyttelsesstatus
1. I en krisesituation som defineret i artikel 1, stk. 2, litra a), og på grundlag af en
gennemførelsesretsakt vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 4 i
nærværende artikel kan medlemsstaterne suspendere behandlingen af ansøgninger
om international beskyttelse, jf. forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om
asylprocedurer] og forordning (EU) XXX/XXX [kvalifikationsforordningen], for så
vidt angår fordrevne personer fra tredjelande, der i ekstraordinære situationer med
væbnet konflikt er i stor risiko for at blive udsat for vilkårlig vold og ikke er i stand
til at vende tilbage til deres oprindelsesland. I sådanne tilfælde indrømmer
medlemsstaterne de berørte personer øjeblikkelig beskyttelsesstatus, medmindre
disse udgør en trussel mod medlemsstatens nationale sikkerhed eller offentlige orden.
En sådan status berører ikke deres igangværende ansøgning om international
beskyttelse i den relevante medlemsstat.
2. Medlemsstaterne sikrer, at personer, der er indrømmet øjeblikkelig beskyttelse, har
effektiv adgang til alle de rettigheder, der er fastsat i forordning (EU) XXX/XXX
[kvalifikationsforordningen], og som gælder for personer med subsidiær
beskyttelsesstatus.
3. Medlemsstaterne genoptager efter højst et år behandlingen af ansøgninger om
international beskyttelse, som er blevet suspenderet efter stk. 1.
4. Kommissionen skal ved hjælp af en gennemførelsesafgørelse:
(a) fastslå, at der består en krisesituation på grundlag af de elementer, der er omhandlet i
artikel 3
(b) fastslå, at det er nødvendigt at suspendere behandlingen af ansøgninger om
international beskyttelse
(c) udpege det specifikke oprindelsesland eller en del af et specifikt oprindelsesland for
de personer, der er omhandlet i stk. 1
(d) fastsætte datoen for anvendelse af nærværende artikel samt varigheden af den
periode, hvor ansøgninger om international beskyttelse af fordrevne personer som
omhandlet i litra a) kan suspenderes og øjeblikkelig beskyttelsesstatus indrømmes.
KAPITEL VI — ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 11
Vedtagelse af gennemførelsesretsakter
1. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende tilladelse til anvendelse
af undtagelsesprocedurebestemmelserne i artikel 4, 5 og 6 og indrømmelse af
øjeblikkelig beskyttelsesstatus i overensstemmelse med artikel 10. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 12, stk. 2.
DA 33 DA
2. I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde som følge af krisesituationen i en
medlemsstat, jf. artikel 1, stk. 2, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter,
der finder anvendelse straks, vedrørende tilladelse til anvendelse af
undtagelsesprocedurebestemmelserne i artikel 4, 5 og 6 og indrømmelse af
øjeblikkelig beskyttelsesstatus i overensstemmelse med artikel 10. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 12, stk. 3.
3. Disse gennemførelsesretsakter er gældende i højst et år.
Artikel 12
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg med henblik på den i artikel 3 nævnte
gennemførelsesretsakt. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU)
nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011
sammenholdt med dennes artikel 5 i denne forordning anvendelse.
Artikel 14
Ophævelse
Rådets direktiv 2001/55/EF ophæves med virkning fra den XXX (dato).
Artikel 15
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i
overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand