Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/817

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.9.2020
COM(2020) 612 final
2020/0278 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om
ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU)
2019/817
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0612
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Begrundelse
I september 2019 bebudede Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen en ny
pagt om migration og asyl, der vil indebære en samlet tilgang til ydre grænser, asyl- og
tilbagesendelsessystemer, Schengenområdet med fri bevægelighed og den eksterne
dimension.
Den nye pagt om migration og asyl, som fremlægges sammen med dette forslag, er en ny start
på migrationsområdet, der er baseret på en samlet tilgang til migrationsstyring. Dette forslag
er et vigtigt bidrag til den samlede tilgang og skaber en fælles ramme for asylforvaltning og
migrationsstyring på EU-plan, der skal fremme den gensidige tillid mellem medlemsstaterne.
Med udgangspunkt i de overordnede principper om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling
slås der i den nye pagt til lyd for en integreret politikudformning, der inden for rammerne af
en tilgang på tværs af ministerier og myndigheder samler forskellige politikker på områderne
asyl, migration, tilbagesendelse, beskyttelse af de ydre grænser, bekæmpelse af smugling af
migranter og forbindelser med vigtige tredjelande. Derved anerkendes det, at en samlet
tilgang også er et stærkere, mere holdbart og håndgribeligt udtryk for princippet om solidaritet
og rimelig ansvarsfordeling. Disse principper bør derfor anvendes på hele
migrationsstyringen, lige fra sikring af adgang til international beskyttelse til bekæmpelse af
irregulær migration og ulovlige bevægelser.
Udfordringerne i forbindelse med migrationsstyring, navnlig hvad angår sikring af en hurtig
identifikation af personer, der har behov for international beskyttelse, eller effektiv
tilbagesendelse (af personer, der ikke har behov for beskyttelse), bør behandles på en ensartet
måde i hele EU. Det fremgår af de tilgængelige oplysninger, at hvor det i 2015-2016 var
tredjelandsstatsborgere med et klart behov for international beskyttelse, der ankom til EU, er
det nu til dels blandede grupper af personer. Det er derfor vigtigt, at der udvikles en ny,
effektiv procedure, der giver mulighed for en bedre forvaltning af blandede
migrationsstrømme. Det er navnlig vigtigt, at der udvikles et værktøj, der i en så tidlig fase
som muligt kan anvendes til at identificere personer, der sandsynligvis ikke vil kunne opnå
beskyttelse i EU1
. Et sådant værktøj bør integreres i kontrolproceduren ved de ydre grænser,
være baseret på klare og retfærdige regler og hurtigt føre til en henvisning til den relevante
procedure (asylproceduren eller proceduren i henhold til tilbagesendelsesdirektivet2
). Det bør
desuden føre til en styrkelse af synergierne mellem kontrollen ved de ydre grænser og asyl- og
tilbagesendelsesprocedurerne.
Med dette forslag indføres der en screening før indrejse, som skal gælde for alle
tredjelandsstatsborgere, der befinder sig ved de ydre grænser uden at opfylde
indrejsebetingelserne, eller som ilandsættes efter en eftersøgnings- og redningsaktion. Med
1
Andelen af migranter, der ankommer fra lande med en anerkendelsesprocent på under 25 %, er steget
fra 14 % i 2015 til 57 % i 2018.
2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og
procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
(EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).
DA 2 DA
forslaget indføres der ensartede regler for de procedurer, der skal følges i fasen før indrejse,
hvor tredjelandsstatsborgeres individuelle behov vurderes, og ensartede regler for varigheden
af proceduren for indsamling af relevante oplysninger til fastlæggelse af, hvilke procedurer
der skal følges for disse personer.
Desuden skabes der med forslaget en EU-ramme, idet der indføres ensartede regler for
screening af irregulære migranter, der pågribes på området, og som ved indrejse i
Schengenområdet har unddraget sig grænsekontrol. Dette skal bidrage til at beskytte
Schengenområdet og sikre en effektiv forvaltning af irregulær migration.
Formål med og hovedelementer i screeningen
Formålet med screeningen er at bidrage til den nye samlede tilgang til migration og blandede
strømme ved at sikre, at personers identitet, men også eventuelle sundheds- og
sikkerhedsrisici hurtigt fastslås, og at alle tredjelandsstatsborgere, der befinder sig ved de ydre
grænser uden at opfylde indrejsebetingelserne, eller som ilandsættes efter en eftersøgnings- og
redningsaktion, hurtigt henvises til den relevante procedure.
Screeningen bør navnlig omfatte:
(a) et indledende helbredstjek og tjek af sårbarhed
(b) en identitetskontrol sammenholdt med oplysninger i europæiske databaser
(c) registrering af biometriske oplysninger (dvs. oplysninger om fingeraftryk og
ansigtsbillede) i de relevante databaser, i det omfang det endnu ikke er sket, og
(d) en sikkerhedskontrol gennem forespørgsel i relevante nationale databaser og
EU-databaser, navnlig Schengeninformationssystemet (SIS), for at verificere,
at den pågældende person ikke udgør en trussel mod den indre sikkerhed.
Den foreslåede screening forventes at tilføje merværdi til de nuværende procedurer ved de
ydre grænser, navnlig ved:
– at skabe ensartede regler for identifikation af tredjelandsstatsborgere, der ikke
opfylder indrejsebetingelserne som omhandlet i Schengengrænsekodeksen, og
underkaste dem helbredstjek og sikkerhedskontrol ved de ydre grænser og dermed
øge sikkerheden i Schengenområdet
– at præcisere, at indrejse ikke er tilladt for tredjelandsstatsborgere, medmindre de
udtrykkeligt har fået tilladelse til indrejse efter en vurdering af indrejsebetingelserne,
eller når medlemsstaten beslutter at anvende særlige regler i individuelle tilfælde, jf.
artikel 6, stk. 5, i Schengengrænsekodeksen
– at indføre et ensartet værktøj, med hvilket alle tredjelandsstatsborgere, der befinder
sig ved de ydre grænser uden at opfylde indrejsebetingelserne, eller som ilandsættes
efter en eftersøgnings- og redningsaktion, henvises til den relevante procedure: enten
en procedure, der respekterer tilbagesendelsesdirektivet, eller, hvis der er tale om en
ansøgning om international beskyttelse, den normale asylprocedure, en fremskyndet
procedure, grænseproceduren for asyl eller endelig omfordeling til en anden
medlemsstat (uden at foregribe resultatet af sådanne procedurer eller erstatte dem) og
– at skabe en EU-ramme til screening af tredjelandsstatsborgere, der er indrejst på
medlemsstaternes område uden tilladelse, og som pågribes på deres område.
DA 3 DA
Ifølge forslaget skal de berørte personers grundlæggende rettigheder beskyttes ved hjælp af en
uafhængig overvågningsmekanisme, der oprettes af medlemsstaterne. Denne
overvågningsmekanisme bør navnlig dække overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i
forbindelse med screeningen samt overholdelsen af de gældende nationale regler i tilfælde af
frihedsberøvelse og princippet om non-refoulement. Den bør endvidere sikre, at klager
behandles hurtigt og på passende vis.
Endelig anerkendes i forslaget EU-agenturernes rolle — Frontex og Den Europæiske Unions
Asylagentur — der kan ledsage og støtte de kompetente myndigheder i alle deres opgaver i
forbindelse med screeningen. Desuden skal Agenturet for Grundlæggende Rettigheder ifølge
forslaget yde et væsentligt bidrag med hensyn til at støtte medlemsstaternes udvikling af de
uafhængige overvågningsmekanismer for grundlæggende rettigheder i forbindelse med
screeningen.
Forslagets anvendelsesområde
Den foreslåede screening bør finde anvendelse ved de ydre grænser for:
– alle tredjelandsstatsborgere, der passerer de ydre grænser uden for
grænseovergangsstederne, for hvilke medlemsstaterne i henhold til
Eurodacforordningen er forpligtet til at optage fingeraftryk, herunder personer,
der ansøger om international beskyttelse
– tredjelandsstatsborgere, der sættes i land efter en eftersøgnings- og
redningsaktion og
– tredjelandsstatsborgere, der møder op ved grænseovergangssteder uden at
opfylde indrejsebetingelserne, og som dér ansøger om international beskyttelse.
Samtidig skal screeningen være baseret på og knytte an til de værktøjer, der er indført med
andre retsakter, navnlig med hensyn til Eurodac3
, anvendelsen af
Schengeninformationssystemet4
for tilbagesendelse samt asylprocedurer5
.
Tredjelandsstatsborgere, der passerer de ydre grænser uden for grænseovergangsstederne
eller sættes i land efter eftersøgnings- og redningsaktioner, herunder personer, der ansøger
om international beskyttelse
3
Forslag til forordning (EU) XXXX om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på
en effektiv anvendelse af forordning (EU) nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til
afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international
beskyttelse, der er indgivet i en af medlemsstaterne af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs, og om
medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om
sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse.
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 af 28. november 2018 om brug af
Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med
ulovligt ophold (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 1).
5
Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles procedure for international
beskyttelse i EU og om ophævelse af direktiv 2013/32/EU
DA 4 DA
I henhold til Schengengrænsekodeksen6
kan passage af de ydre grænser kun ske ved de
angivne grænseovergangssteder7
. Grænsekontrol8
omfatter ind- og udrejsekontrol, der
foretages ved grænseovergangsstederne, og grænseovervågning, der foretages mellem
grænseovergangsstederne for at forhindre personer i at omgå ind- og udrejsekontrollen,
bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og træffe foranstaltninger mod personer, som har
passeret grænsen uden tilladelse. Tredjelandsstatsborgere, der har passeret de ydre grænser på
ulovlig vis og ikke har ret til at opholde sig på den pågældende medlemsstats område, skal
derfor gøres til genstand for procedurer, der overholder tilbagesendelsesdirektivet9
. Hvis
tredjelandsstatsborgeren anmoder om international beskyttelse, skal der sikres adgang til
asylproceduren, og personen bør henvises til asylmyndighederne. Disse regler bør efter
omstændighederne også finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der sættes i land efter
eftersøgnings- og redningsaktioner.
For at passe ind i den eksisterende retlige ramme, navnlig Eurodacforordningen og
Schengeninformationssystemet for tilbagesendelse10
samt direktivet om asylprocedurer11
, bør
den obligatoriske screening af tredjelandsstatsborgere, der pågribes uden for
grænseovergangsstederne, omfatte de personer, for hvilke medlemsstaterne i
overensstemmelse med Eurodacforordningen skal optage biometriske oplysninger12
.
Schengengrænsekodeksen indeholder ikke nogen specifik forpligtelse vedrørende
lægeundersøgelser af tredjelandsstatsborgere, der pågribes i forbindelse med
grænseovervågningen. Tredjelandsstatsborgere, der befinder sig ved de ydre grænser uden at
opfylde indrejsebetingelserne, eller som ilandsættes efter en eftersøgnings- og redningsaktion,
kan have været udsat for sundhedstrusler (f.eks. hvis de kommer fra konfliktramte områder
eller har været udsat for overførbare sygdomme). Derfor er det vigtigt så tidligt som muligt at
identificere alle personer, der har behov for øjeblikkelig pleje, samt at identificere
mindreårige og sårbare personer med henblik på at henvise dem til en grænseprocedure eller
en fremskyndet asylprocedure i overensstemmelse med de kriterier, der gælder for disse
procedurer. Det nylige udbrud af covid-19 har også vist, at der er behov for helbredstjek for at
kunne identificere personer, der skal isoleres af hensyn til folkesundheden. Der er derfor
behov for ensartede regler for indledende helbredstjek, der bør gælde for alle
tredjelandsstatsborgere, der underkastes screeningen.
Tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder betingelserne for indrejse og søger international
beskyttelse ved grænseovergangssteder
I overensstemmelse med artikel 3 i Schengengrænsekodeksen skal grænsekontrol
gennemføres uden at dette berører de rettigheder, der tilkommer flygtninge og
tredjelandsstatsborgere, der anmoder om international beskyttelse. Schengengrænsekodeksen
indeholder imidlertid ikke tilstrækkelige anvisninger til grænsevagter om, hvordan
tredjelandsstatsborgere, der søger international beskyttelse ved grænseovergangssteder, skal
6
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for
personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).
7
Artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399.
8
Artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399.
9
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og
procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
(EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).
10
Se fodnote 4.
11
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling
og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).
12
DA 5 DA
behandles13
, og der synes at være forskellig praksis herfor i medlemsstaterne. Som følge heraf
er der risiko for, at tredjelandsstatsborgere, der på grundlag af deres ansøgning om
international beskyttelse har fået tilladelse indrejse på en medlemsstats område, selv om de
ikke opfylder betingelserne for indrejse, forsvinder.
Desuden er der for tredjelandsstatsborgere, der befinder sig i denne situation, på nuværende
tidspunkt ingen regler om lægeundersøgelser. Der er derfor behov for at indføre supplerende
regler for at sammenkæde grænsekontrollen ved de ydre grænser problemfrit med de
relevante efterfølgende procedurer inden for rammerne af EU-retten om asyl og
tilbagesendelse.
Det er også nødvendigt at præcisere, at de pågældende tredjelandsstatsborgere under
screeningen, dvs. ved kontrollen, hvor det fastslås, hvilke(n) procedure(r) der er egnet/egnede,
ikke må indrejse på medlemsstaternes område. Denne regel bør gælde for alle
tredjelandsstatsborgere, der underkastes screening ved de ydre grænser.
Garantier på grundlag af de gældende procedurer og anvendeligheden af omfordeling
Alle tredjelandsstatsborgere, der underkastes screening, bør betragtes som ansøgere om
international beskyttelse, hvis de ansøger om international beskyttelse på tidspunktet for
pågribelsen, i forbindelse med grænsekontrollen ved grænseovergangsstedet eller under
screeningen. Artikel 26 og 27 i [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring]
XXXX samt de retsvirkninger, der er knyttet til [direktivet om modtagelsesforhold] XXXX,
bør dog først finde anvendelse, efter at screeningen er afsluttet.
Tilsvarende bør de i tilbagesendelsesdirektivet fastlagte procedurer først finde anvendelse på
personer, der er omfattet af dette forslag, efter screeningen er afsluttet.
Screeningen kan efterfølges af omfordeling inden for rammerne af den solidaritetsmekanisme,
der er oprettet ved forordning (EU) XXX/XXX [forordning om asylforvaltning og
migrationsstyring], hvis en medlemsstat bidrager til solidaritet på frivillig basis, eller hvis
ansøgerne om international beskyttelse ikke er omfattet af den grænseprocedure, der er
fastlagt i forordning (EU) XXX/XXX (forordningen om asylprocedurer), eller i henhold til
den mekanisme til håndtering af krisesituationer, der er indført ved forordning (EU)
XXX/XXX [forordningen om krisesituationer].
Generel udelukkelse
Det er ikke hensigten, at screeningen skal finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der
opfylder de i artikel 6 i forordning (EU) 2016/399 (Schengengrænsekodeksen) fastsatte
indrejsebetingelser. Hvis det under screeningen viser sig, at de pågældende
tredjelandsstatsborgere opfylder disse betingelser, bør screeningen straks ophøre, og
tredjelandsstatsborgeren bør gives tilladelse til at indrejse på medlemsstatens område. Dette
berører ikke muligheden for at anvende sanktioner for passage af en ydre grænse uden
tilladelse, jf. artikel 5, stk. 3, i Schengengrænsekodeksen.
Tilsvarende bør screeningen ikke finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, for hvilke
medlemsstaten kan eller er forpligtet til at anvende en undtagelse for så vidt angår
indrejsebetingelserne. Schengengrænsekodeksens artikel 6, stk. 5, indeholder en udtømmende
liste over sådanne tilfælde, der omfatter de tilfælde, hvor tredjelandsstatsborgere er i
13
Tredjelandsstatsborgere, der ikke anmoder om international beskyttelse, og som hverken opfylder
indrejsebetingelserne eller er omfattet af nogen af undtagelserne i artikel 6, stk. 5, i
Schengengrænsekodeksen, bør nægtes indrejse i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU)
2016/399 (Schengengrænsekodeks).
DA 6 DA
besiddelse af en opholdstilladelse eller et visum til længerevarende ophold fra en anden
medlemsstat og har tilladelse til indrejse på de øvrige medlemsstaters område med henblik på
gennemrejse, samt tredjelandsstatsborgere, der på grundlag af en individuel afgørelse har fået
tilladelse af en medlemsstat til indrejse på dens område af humanitære grunde (f.eks. med
henblik på lægebehandling). Hvis en medlemsstat imidlertid er af den opfattelse, at de
personer, der søger international beskyttelse, kan drage fordel af en individuel afgørelse om
tilladelse til indrejse som omhandlet i artikel 6, stk. 5, litra c), bør den pågældende person
henvises til screening, og tilladelsen til indrejse bør stilles i bero i afventning af resultatet af
den relevante procedure for tildeling af international beskyttelse.
Tredjelandsstatsborgere, der pågribes på en medlemsstats område
Tredjelandsstatsborgere, der pågribes af politiet eller andre kompetente myndigheder på en
medlemsstats område uden at opfylde betingelserne for indrejse og ophold, skal gøres til
genstand for tilbagesendelsesprocedurer i overensstemmelse med tilbagesendelsesdirektivet,
medmindre de anmoder om international beskyttelse. I sidstnævnte tilfælde bør de lade deres
anmodning undersøge, eller de bør gives tilladelse eller ret til at opholde sig i den pågældende
medlemsstat.
For bedre at beskytte Schengenområdet og sikre en korrekt forvaltning af irregulær migration
bør medlemsstaterne desuden være forpligtet til at underkaste disse personer screening. Denne
forpligtelse bør imidlertid ikke gælde for personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet
(tredjelandsstatsborgere, som er forblevet efter visummets udløb, f.eks. ved at forblive i
medlemsstaterne i længere end 90 dage ud af en periode på 180 dage, eller ved at opholde sig
i længere tid end den periode, der er tilladt i henhold til en opholdstilladelse eller et visum til
længerevarende ophold, som de er i besiddelse af), fordi personer i denne situation har været
underlagt ind- og udrejsekontrol ved ankomsten.
Screeningen af personer, der pågribes på en medlemsstats område, bør (under hensyntagen til
ovennævnte begrænsning) kompensere for det forhold, at disse personer formodentlig har
formået at undgå ind- og udrejsekontrol ved indrejse i Den Europæiske Union og
Schengenområdet. Ved at medtage disse tilfælde i anvendelsesområdet for den foreslåede
forordning sikres det, at også denne screening foregår efter ensartede regler og standarder.
I sådanne tilfælde bør screeningen iværksættes, hvis der mangler et indrejsestempel i et
rejsedokument, eller der slet ikke foreligger et rejsedokument, således at det ikke kan
sandsynliggøres, at den pågældende person har passeret en ydre grænse på lovlig vis. Med
idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet i 2022 vil stemplerne blive erstattet af mere
pålidelige oplysninger i det elektroniske system, som også er tilgængelige for de
retshåndhævende myndigheder, hvilket giver en højere grad af sikkerhed med hensyn til
tredjelandsstatsborgeres lovlige indrejse på medlemsstaternes område.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Med forslaget tages der fat om udfordringerne i forbindelse med beskyttelse af de ydre
grænser og forebyggelse af ulovlige bevægelser inden for området uden kontrol ved de indre
grænser. Screeningen supplerer de regler vedrørende grænsekontrol ved de ydre grænser, der
er fastsat i forordning (EU) 2016/399 (Schengengrænsekodeksen). Den supplerer navnlig
medlemsstaternes forpligtelser i henhold til kodeksens artikel 3 og 13 for så vidt angår
forpligtelsen til at forhindre ulovlig indrejse samt forpligtelsen til at foretage grænsekontrol,
uden at dette berører de rettigheder, der tilkommer flygtninge og tredjelandsstatsborgere, der
har behov for international beskyttelse. Det afspejler også det forhold, at betingelserne for
indrejse for tredjelandsstatsborgere, der pågribes på en medlemsstats område, formodes ikke
at være opfyldt, hvis der mangler et stempel i et rejsedokument (eller efter idriftsættelsen af
DA 7 DA
ind- og udrejsesystemet i 2022, hvis der mangler en registrering i det elektroniske system, der
også er til rådighed for de retshåndhævende myndigheder).
I forslaget tages der hensyn til den seneste udvikling i Schengenreglerne, navnlig den
planlagte indførelse af ind- og udrejsesystemet14
i 2022. Det tager også hensyn til den ramme
for interoperabilitet, der blev indført ved forordning (EU) 2019/81715
og forordning (EU)
2019/81816
. De nødvendige ændringer i retsakterne om oprettelse af specifikke databaser,
f.eks. ind- og udrejsesystemet (EES), det europæiske system vedrørende rejseinformation og
rejsetilladelse (ETIAS) og visuminformationssystemet (VIS), er begrænset til at give de
udpegede myndigheder adgangsret i forbindelse med screeningen.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Med dette forslag, der er en af de retsakter, som den nye pagt om migration og asyl bygger på,
indføres der et yderligere element i migrationsstyringen, der er i fuld overensstemmelse med
forslagene til en forordning om asylforvaltning og migrationsstyring, en forordning om
asylproceduren, en forordning om krisesituationer og det ændrede forslag til omarbejdning af
Eurodacforordningen.
Sammen med førnævnte forslag skal dette forslag bidrage til en samlet tilgang til migration
ved at skabe en problemfri forbindelse mellem alle faser af migrationsprocessen, fra ankomst
til behandling af anmodninger om international beskyttelse og, hvor det er relevant, til
tilbagesendelse. Dette skal foregå under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder.
Med henblik herpå foreslås det at sikre, at hver medlemsstat opretter en uafhængig
overvågningsmekanisme for at sikre, at de grundlæggende rettigheder overholdes i
forbindelse med screeningen, og at eventuelle påstande om brud på de grundlæggende
rettigheder undersøges grundigt.
Overvågningsmekanismen i forbindelse med screeningen bør indgå i den forvaltning og
overvågning af migrationssituationen, der er fastsat i den nye forordning om asylforvaltning
og migrationsstyring. Medlemsstaterne bør integrere resultaterne af deres nationale
overvågningsmekanisme under denne forordning i deres nationale strategier, der er fastsat i
forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring.
Dette forslag har ingen følger for de eksisterende procedurer på området asyl og
tilbagesendelse og begrænser ikke udøvelsen af individuelle rettigheder, men sikrer, at fasen
før indrejse organiseres bedre for at fremme en bedre anvendelse af disse procedurer.
Ved afslutningen af screeningen bør tredjelandsstatsborgerne henvises til de kompetente
myndigheder, som — ved hjælp af de oplysninger, der blev indført på debriefingformularen
under screeningen — bør træffe de relevante afgørelser.
14
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et
ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af
indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om
fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om
ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og
(EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20).
15
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme
for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum (EUT L 135 af
22.5.2019, s. 27).
16
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme
for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt
samarbejde, asyl og migration og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1862 og (EU)
2019/816 (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 85).
DA 8 DA
De i forbindelse med screeningen indsamlede oplysninger skal derfor bidrage til, at målene
med de respektive procedurer kan nås på en mere effektiv måde. De bør navnlig hjælpe de
relevante asylmyndigheder med at identificere de asylansøgere, som er omfattet af
grænseproceduren, i overensstemmelse med de foreslåede ændringer af forordningen om
asylprocedurer. De bør også bidrage til at bekæmpe smugling og forbedre grænsekontrollen
gennem en bedre forståelse af migrationsstrømmene.
De i forordning XXXX [Eurodacforordningen] omhandlede biometriske oplysninger, der
indsamles under screeningen, bør sammen med de i artikel [12, 13, 14 og 14a] i nævnte
forordning omhandlede oplysninger overføres til Eurodac for så vidt angår
tredjelandsstatsborgere, for hvilke medlemsstaterne er forpligtet til at optage fingeraftryk. Ved
at gøre denne indsamling og overførsel obligatorisk under screeningen fastlægges
forpligtelserne for optagelse af fingeraftryk og registrering af tredjelandsstatsborgere
tidsmæssigt og bekræftes dermed. Screeningen vil også lette kontrollen i andre store IT-
systemer, f.eks. Schengeninformationssystemet, med henblik på tilbagesendelse.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Forslaget er baseret på artikel 77, stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF), som vedrører udformning af en politik til personkontrol og effektiv
overvågning ved passage af de ydre grænser.
Med hensyn til ændringerne af forordningerne om oprettelse af forskellige databaser (VIS,
EES, ETIAS) og interoperabilitetsforordningen er forslaget desuden baseret på artikel 77, stk.
2, litra d), i TEUF, der vedrører udformningen af en politik med henblik på nødvendige tiltag
til den gradvise udvikling af et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Foranstaltninger på området frihed, sikkerhed og retfærdighed er et område med delt
kompetence mellem EU og medlemsstaterne, jf. artikel 4, stk. 2, i TEUF. Derfor finder
nærhedsprincippet anvendelse, jf. artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union:
Unionen handler kun, hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i
tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men
på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan.
Målene for dette forslag kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, når de
handler hver for sig, og kan bedre nås på EU-plan. Det skyldes, at de vedrører personkontrol
ved de ydre grænser og effektiv overvågning af passage af de ydre grænser. Af betragtning 6 i
Schengengrænsekodeksen fremgår følgende: "Grænsekontrol er ikke kun i de medlemsstaters
interesse, ved hvis ydre grænser kontrollen foretages, men i alle de medlemsstaters interesse,
der har ophævet grænsekontrollen ved deres indre grænser. Grænsekontrollen bør bidrage til
at bekæmpe ulovlig indvandring og menneskehandel og forebygge enhver trussel mod
medlemsstaternes indre sikkerhed, offentlige orden, offentlige sundhed og internationale
forbindelser."
De foreslåede foranstaltninger supplerer de eksisterende regler om grænsekontrol ved de ydre
grænser, der er fastsat i Schengengrænsekodeksen, og andre foranstaltninger, der er vedtaget i
henhold til artikel 77, stk. 2, litra b), i TEUF. De bidrager til at opretholde området uden
kontrol ved de indre grænser, idet de forbedrer de kompetente myndigheders oversigt over,
DA 9 DA
hvem der passerer de ydre grænser, og bidrager til en mere effektiv fastlæggelse af den
procedure, der skal anvendes for de pågældende tredjelandsstatsborgere. Unionen kan derfor
vedtage de foreslåede foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
• Proportionalitetsprincippet
Forslaget står i et rimeligt forhold til de fastlagte mål.
Forslaget imødekommer de konstaterede mangler i forvaltningen af blandede strømme af
tredjelandsstatsborgere, der befinder sig ved de ydre grænser uden at opfylde
indrejsebetingelserne, eller som ilandsættes efter en eftersøgnings- og redningsaktion,
herunder tredjelandsstatsborgere, der søger international beskyttelse.
Med forslaget indføres der en forpligtelse til at sammenholde de pågældende
tredjelandsstatsborgeres biometriske oplysninger med det ved interoperabilitetsforordningen
oprettede fælles identitetsregister, der indeholder alle identitetsoplysninger for personer, der
er kendt i de store IT-systemer på området migration, sikkerhed og retlige anliggender. Denne
forpligtelse er udformet på en sådan måde, at der kun gives adgang til de oplysninger, der er
strengt nødvendige for at identificere tredjelandsstatsborgere (de oplysninger, der gives
adgang til, svarer til oplysningerne i et rejsedokument), og at der ikke vil være overlapning
eller ske ny indsamling af oplysninger i et stort IT-system.
Sikkerhedskontrollen bør inddrage de relevante europæiske informationssystemer og bør så
vidt muligt udføres på grundlag af biometriske oplysninger for at minimere risikoen for falsk
identifikation.
Forslaget har til formål at skabe synergier mellem de forskellige procedurer og faser i
forvaltningen af migranter og asylansøgere. F.eks. skal der under screeningen tages hensyn til
eventuelle tidligere søgninger i de relevante databaser, navnlig
Schengeninformationssystemet. Dette gælder især for personer, der anmoder om international
beskyttelse ved grænseovergangsstedet, og for hvem der allerede skulle have været foretaget
søgninger i databaserne i forbindelse med ind- og udrejsekontrollen.
Indsamlingen af de nødvendige og omfattende oplysninger om de berørte
tredjelandsstatsborgere forventes at bidrage til at fremskynde asylproceduren ved afslutningen
af screeningen.
Ligeledes er de foreslåede ensartede regler for helbredstjek og identifikation af sårbare
tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser begrænset til, hvad der er absolut nødvendigt for
at nå forslagets mål, nemlig at identificere tredjelandsstatsborgere der har behov for
øjeblikkelig pleje, eller som skal i isolation af hensyn til folkesundheden, samt at identificere
sårbare personer eller personer med særlige modtagelses- eller proceduremæssige behov og
sikre disse en tilstrækkelig støtte. Forslaget indeholder også krav om, at videregivelsen af
oplysninger om screeningen tilpasses mindreåriges behov, og at det sikres, at der er
kvalificeret personale til stede, som er uddannet til at have med mindreårige at gøre.
Det præciseres i forslaget, at de pågældende tredjelandsstatsborgere under screeningen ved de
ydre grænser ikke må få tilladelse til indrejse på en medlemsstats område. Dette forventes at
hjælpe i de særlige tilfælde, hvor der ved ind- og udrejsekontrollen gives udtryk for hensigt
om at ansøge om international beskyttelse, men hvor ansøgningen ikke indgives eller først
indgives på et senere tidspunkt i en anden medlemsstat. Reglen om, at der ikke gives tilladelse
til indrejse under screeningen, afspejler grænsevagternes forpligtelse til at sikre, at
tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder indrejsebetingelserne, ikke får tilladelse til indrejse.
DA 10 DA
Fastlæggelsen af, i hvilke situationer screeningen kræver frihedsberøvelse, og de nærmere
retningslinjer herfor, er underlagt national lovgivning.
Forslaget indeholder også bestemmelser om, at tredjelandsstatsborgere, der pågribes på
medlemsstaternes område, underkastes screening, når der ikke er tegn på, at de har passeret en
ydre grænse for på lovlig vis at indrejse på medlemsstaternes område. Dette vedrører ikke
personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, såsom indehavere af et visum til kortvarigt
ophold, der opholder sig mere end tre måneder, eller personer, der er i besiddelse af en
opholdstilladelse, og som forbliver efter udløbet af denne. Disse personer har været underlagt
ind- og udrejsekontrol ved ankomsten til Schengenområdet, og den ulovlige karakter af deres
ophold hænger ikke sammen med den måde, hvorpå de er indrejst, men det forhold, at de ikke
er udrejst rettidigt.
• Valg af retsakt
Forslaget supplerer og præciserer de ensartede regler for grænsekontrol ved de ydre grænser,
der er indeholdt i forordningen om Schengengrænsekodeksen, idet medlemsstaterne pålægges
at underkaste tredjelandsstatsborgere i de tre ovennævnte situationer en screening bestående
af en identitetskontrol, en sikkerhedskontrol og om nødvendigt et helbredstjek, således at
myndighederne kan henvise dem til de relevante asyl- eller tilbagesendelsesprocedurer. Disse
tjek og kontroller bør udføres efter ensartede standarder, således at de bidrager til sikkerheden
i Schengenområdet og effektiviteten af EU's asyl- og migrationspolitik. Disse standarder skal
fastsættes med bestemmelser, der finder direkte anvendelse. Følgelig er en forordning det
rette instrument til at organisere denne screening.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Kommissionen gennemfører en evidensbaseret politikudformning og henviser til det særskilte
dokument (XXX), der indeholder de oplysninger og elementer, der støtter den foreslåede
tilgang til de forskellige udfordringer, der siden 2016 er konstateret med henblik på
færdiggørelsen af reformen af det fælles europæiske asylsystem. Dataene og oplysningerne i
dette dokument er også relevante for forslaget om indførelse af screening som del af en
problemfri procedure for alle tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder indrejsebetingelserne
ved passage af Schengenområdets ydre grænser.
• Høringer af interesserede parter
Kommissionen har ved en række lejligheder hørt medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og
interesserede parter med henblik på at indhente deres synspunkter om den kommende pagt om
migration og asyl. Sideløbende hermed har det rumænske, det finske og det kroatiske
formandskab haft udvekslinger af både strategisk og teknisk karakter om, hvordan forskellige
aspekter af migrationspolitikken skal se ud i fremtiden, bl.a. asyl, tilbagesendelse,
forbindelser med tredjelande vedrørende tilbagetagelse og reintegration. Disse høringer har
vist, at der er opbakning til en ny start på europæisk asyl- og migrationspolitik for hurtigst
muligt at afhjælpe manglerne i det fælles europæiske asylsystem, gøre
tilbagesendelsessystemet mere effektivt, bedre strukturere og stabilisere vores forbindelser
med tredjelande på området tilbagetagelse og sikre en holdbar reintegration af
tilbagevendende migranter.
DA 11 DA
Forud for lanceringen af den nye pagt om migration og asyl har Kommissionen haft løbende
drøftelser med Europa-Parlamentet, i hvilken forbindelse det særlig blev understreget, at der
skal sikres fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder. Endvidere har næstformand
Margaritis Schinas og kommissær Ylva Johansson i de første 100 dage af deres
embedsperiode afholdt høringer med alle medlemsstater samt opfølgende bilaterale høringer,
ligeledes med alle medlemsstater. Medlemsstaterne har anerkendt, at der er behov for enhed,
gradvise fremskridt i afhjælpningen af svaghederne i det nuværende system, et nyt system
med en rimelig ansvarsfordeling, som alle medlemsstater kan bidrage til, en stærk
grænsebeskyttelse samt forbedrede tilbagesendelser, og også betydningen af den eksterne
dimension af migration blev anerkendt. De fleste medlemsstater gav udtryk for deres interesse
i at have klare og effektive procedurer ved de ydre grænser, navnlig for at forhindre ulovlige
bevægelser og lette tilbagesendelser. Nogle medlemsstater understregede imidlertid, at der
ikke må skabes unødvendige administrative byrder.
Kommissær Ylva Johansson har ligeledes ved flere lejligheder afholdt målrettede høringer af
internationale organisationer, civilsamfundsorganisationer, relevante lokale ikkestatslige
organisationer i medlemsstaterne samt arbejdsmarkedets parter og økonomiske
interesseorganisationer.
Kommissionen har også taget hensyn til mange anbefalinger fra nationale og lokale
myndigheder17
, ikkestatslige og internationale organisationer såsom De Forenede Nationers
Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR)18
og Den Internationale Organisation for
Migration (IOM)19
, tænketanke og den akademiske verden om, hvordan en ny start på
migrationsområdet kan se ud, og hvordan man kan håndtere de aktuelle migrationsproblemer
og samtidig overholde menneskerettighedsstandarderne. Kommissionen har også taget hensyn
til Det Europæiske Migrationsnetværks20
bidrag og de undersøgelser, som netværket har
iværksat, og som i de seneste år har resulteret i flere specialiserede undersøgelser, samt ad
hoc-forespørgsler.
• Grundlæggende rettigheder
Forslaget respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig
er anerkendt i følgende retsakter:
 Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
 de forpligtelser, der følger af folkeretten, navnlig Genève-konventionen om
flygtninges retsstilling
 den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettigheder
 den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og
 FN's konvention mod tortur.
Screeningen skal foretages under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, der er
nedfældet i chartret, herunder:
17
F.eks. "Berlin Action Plan on a new European Asylum Policy" af 25.11.2019, underskrevet af
33 organisationer og kommuner.
18
UNHCR's anbefalinger til Europa-Kommissionens foreslåede pagt om migration og asyl, januar 2020.
19
IOM's anbefalinger til EU's nye pagt om migration og asyl, februar 2020.
20
Alle Det Europæiske Migrationsnetværks undersøgelser og rapporter kan findes på:
https://ec.europa.eu/home-affairs/what-we-do/networks/european_migration_network_en.
DA 12 DA
 retten til menneskelig værdighed (artikel 1)
 forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf (artikel 4)
 asylretten (artikel 18)
 beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering (artikel 19)
 princippet om ikkeforskelsbehandling (artikel 21) og
 et højt sundhedsbeskyttelsesniveau (artikel 35).
For at sikre, at chartret om grundlæggende rettigheder og andre forpligtelser for EU og
internationale forpligtelser overholdes i forbindelse med screeningen, herunder at der altid
skal gives adgang til procedurer, skal medlemsstaterne oprette en uafhængig
overvågningsmekanisme. Denne overvågningsmekanisme bør navnlig dække overholdelsen
af de grundlæggende rettigheder på alle tidspunkter under screeningen samt overholdelsen af
de gældende nationale regler i tilfælde af frihedsberøvelse. Agenturet for Grundlæggende
Rettigheder bør fastlægge generelle retningslinjer for, hvordan denne mekanisme skal oprettes
og fungere uafhængigt. Endvidere kan det på anmodning af en medlemsstat støtte de
kompetente nationale myndigheders udvikling af den nationale overvågningsmekanisme,
navnlig med hensyn til fastsættelse af garantier for dennes uafhængighed, fastlæggelse af en
metode til overvågning samt uddannelsesforanstaltninger. Medlemsstaterne bør også sikre, at
deres nationale lovgivning indeholder bestemmelser om undersøgelser af påståede
tilsidesættelser af de grundlæggende rettigheder under screeningen, bl.a. ved at sikre en hurtig
og passende behandling af klager.
I forslaget tages der fuldt ud hensyn til barnets rettigheder og sårbare personers særlige behov,
idet det sikres, at disse modtager rettidig og passende støtte i betragtning af deres fysiske og
mentale sundhed. Mindreårige skal støttes af personale, der er uddannet i og kvalificeret til at
beskæftige sig med mindreårige, og som samtidig skal holde
børnebeskyttelsesmyndighederne underrettede.
Forslaget berører retten til beskyttelse af personoplysninger (chartrets artikel 8) på tre måder,
som imidlertid er strengt nødvendige og står i et rimeligt forhold til de mål, der søges nået,
nemlig at øge sikkerheden i Schengenområdet og sikre en velfungerende procedure, med
hvilken tredjelandsstatsborgere, der befinder sig ved de ydre grænser uden at opfylde
indrejsebetingelserne, kan henvises til de relevante asyl- eller tilbagesendelsesprocedurer.
For det første udgør søgning på rejsedokumenter, behandling af biometriske oplysninger og
søgning i databaser i forbindelse med identitetskontrol og sikkerhedskontrol en form for
behandling af personoplysninger, der er uløseligt forbundet med at forsøge at indhente
oplysninger om, hvem der ønsker eller forsøger at passere de ydre grænser, og om den
pågældende person udgør en sikkerhedsrisiko for medlemsstaterne. Der er i
Schengengrænsekodeksen allerede fastsat regler om disse former for behandling af
personoplysninger. I denne forordning præciseres de for de tre typer specifikke situationer,
hvor tredjelandsstatsborgere befinder sig ved de ydre grænser uden at opfylde
indrejsebetingelserne, og hvor screeningen anses for nødvendig for at øge sikkerheden i
Schengenområdet og for at sikre, at de berørte personer kan henvises til de relevante asyl-
eller tilbagesendelsesprocedurer uden problemer.
For det andet indeholder debriefingformularen, der udfyldes ved afslutningen af screeningen,
oplysninger, der er nødvendige for, at medlemsstaternes myndigheder kan henvise de
DA 13 DA
pågældende personer til den relevante procedure. Myndighedernes udfyldelse og læsning af
debriefingformularen udgør således en form for behandling af personoplysninger, der er
uløseligt forbundet med at henvise tredjelandsstatsborgere, der befinder sig ved de ydre
grænser uden at opfylde indrejsebetingelserne, til de relevante asyl- eller
tilbagesendelsesprocedurer.
For det tredje indebærer den tidsmæssige fastlæggelse af medlemsstaternes forpligtelser til i
henhold til Eurodacforordningen at indsamle og overføre personoplysninger om de
pågældende tredjelandsstatsborgere ikke yderligere behandling af personoplysninger. Det
forpligter derimod medlemsstaterne til at udføre denne behandling — som de i henhold til
Eurodacforordningen er forpligtet til — under screeningen.
Da selve screeningen blot er en informationsindsamlingsfase, som forlænger eller supplerer
kontrollen ved overgangsstedet ved de ydre grænser, og som ikke indebærer nogen afgørelse,
der berører den pågældende persons rettigheder, er der ikke planlagt nogen prøvelse af
lovligheden af resultatet af screeningen. Når screeningen er afsluttet, gøres den person, der
har været underkastet screeningen, til genstand for en tilbagesendelses- eller asylprocedure,
hvor der træffes afgørelser, som kan prøves ved en domstol, eller personen nægtes indrejse,
hvilket også kan anfægtes ved en retslig myndighed. Screeningen bør vare så kort tid som
muligt, og den maksimale varighed bør kun nås i sjældne, vanskelige tilfælde eller i
situationer, hvor mange personer skal screenes på samme tid. Når den maksimale varighed på
fem dage — i undtagelsestilfælde 10 dage — er nået for en person, bør screeningen straks
ophøre, og der bør straks startes en procedure for den pågældende person, som fører til en
afgørelse, der kan prøves ved domstolene.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget til forordning har virkninger for EU-budgettet.
De samlede finansielle ressourcer, der er nødvendige for at støtte gennemførelsen af dette
forslag, anslås at beløbe sig til 417,626 mio. EUR i perioden 2021-2027. Navnlig følgende
elementer i screeningen kan kræve finansiel støtte:
– infrastruktur til screeningen: oprettelse og brug/ombygning af de eksisterende lokaler
ved grænseovergangsstederne, modtagelsescentrene osv.
– adgang til de relevante databaser på nye lokaliteter
– ansættelse af yderligere personale til at udføre screeningen
– oplæring af grænsevagter og andet personale til at udføre screeningen
– ansættelse af sundhedspersonale
– medicinsk udstyr og lokaler til de indledende helbredstjek, hvis det er relevant
– oprettelse af en uafhængig overvågningsmekanisme for at sikre overholdelse af de
grundlæggende rettigheder under screeningen.
Udgifterne i forbindelse med disse nye opgaver kan dækkes af de midler, der står til rådighed
for medlemsstaterne under den nye flerårige finansielle ramme 2021-2027.
Der anmodes ikke om yderligere finansielle eller menneskelige ressourcer i forbindelse med
dette lovgivningsforslag.
Nærmere oplysninger herom findes i finansieringsoversigten, der ledsager dette forslag.
DA 14 DA
5. ANDRE FORHOLD
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
I artikel 1 forklares forordningens genstand. Heri fastsættes det, at forordningen anvendes ved
de ydre grænser og på medlemsstaternes områder, hvis der ikke er tegn på, at
tredjelandsstatsborgere har været underlagt kontrol ved de ydre grænser.
Artikel 2 indeholder definitioner, der finder anvendelse i forbindelse med screeningen.
I artikel 3 fastsættes det personlige anvendelsesområde, idet det angives, hvilke
tredjelandsstatsborgere der skal underkastes screening ved de ydre grænser:
tredjelandsstatsborgere, der befinder sig ved de ydre grænser uden at opfylde
indrejsebetingelserne, og for hvilke medlemsstaterne er forpligtet til at optage fingeraftryk i
henhold til Eurodacforordningen, personer der, sættes i land på medlemsstaternes område
efter en eftersøgnings- og redningsaktion, og tredjelandsstatsborgere, der anmoder om
international beskyttelse ved et grænseovergangssted.
Tredjelandsstatsborgere, der på grundlag af undtagelserne i artikel 6, stk. 5, i
Schengengrænsekodeksen gives tilladelse til indrejse (personer med opholdstilladelse eller
indehavere af visa til længerevarende ophold med henblik på gennemrejse, visumpligtige
tredjelandsstatsborgere, hvis der er udstedt et visum ved grænsen, og personer, der på
grundlag af en individuel afgørelse har fået tilladelse af en medlemsstat til indrejse på dens
område af humanitære grunde, af hensyn til nationale interesser eller på grund af
internationale forpligtelser, med undtagelse af personer, der søger om international
beskyttelse og bør henvises til screeningen), er ikke omfattet af screeningen.
I artikel 4 bestemmes det, at tredjelandsstatsborgere, der underkastes screening ved en ydre
grænse, ikke har tilladelse til indrejse på medlemsstaternes område under screeningen. Heri
fastsættes det også, at screeningen afsluttes, så snart det står klart, at den pågældende
tredjelandsstatsborger opfylder indrejsebetingelserne. Dette berører ikke muligheden for at
anvende sanktioner i forbindelse med passage af de ydre grænser uden tilladelse i
overensstemmelse med de nuværende regler i Schengengrænsekodeksen.
I artikel 5 præciseres det, at medlemsstaterne også skal screene tredjelandsstatsborgere, der
pågribes på deres område, hvis der er tegn på, at de pågældende personer ved indrejse har
unddraget sig ind- og udrejsekontrol ved de ydre grænser.
I artikel 6 fastsættes regler om stedet for screeningen og dennes varighed. Med undtagelse af
tilfælde, der henhører under artikel 5, finder screeningen sted ved de ydre grænser. Den
foreslåede varighed af screeningsproceduren er fem dage, medmindre den pågældende person
i forbindelse med ulovlig passage af de ydre grænser allerede har været forvaret ved grænsen i
72 timer, jf. artikel 14, stk. 3, i forordning (EU) nr. 603/2013 [Eurodacforordningen]. I
sådanne tilfælde må screeningen ikke vare længere end to dage. Screening af personer, der
pågribes på medlemsstaternes område, må ikke vare længere end tre dage. Artiklen opregner
også alle elementerne i screeningen og giver medlemsstaterne mulighed for ved screeningen
at få støtte fra de relevante EU-agenturer inden for deres respektive mandater. Det fastsættes
også, at medlemsstaterne i forbindelse med sårbare personer og mindreårige kan inddrage
børnebeskyttelsesmyndighederne og de nationale rapportører for bekæmpelse af
menneskehandel.
Ifølge artikel 7 skal hver medlemsstat oprette en uafhængig overvågningsmekanisme for de
grundlæggende rettigheder, og endvidere beskrives det, hvilken rolle Agenturet for
Grundlæggende Rettigheder har i denne procedure.
DA 15 DA
I artikel 8 angives det, hvilke oplysninger der skal meddeles de pågældende
tredjelandsstatsborgere under screeningen, og det understreges samtidig, at det er nødvendigt
at sikre, at visse standarder på dette område overholdes, således at oplysningerne meddeles
tredjelandsstatsborgere på en passende måde, navnlig hvad angår børn.
I artikel 9 fastsættes regler for helbredstjek og identifikation af sårbare tredjelandsstatsborgere
og særlige modtagelses- eller proceduremæssige behov ved de ydre grænser.
Artikel 10 indeholder specifikke regler om identifikation af tredjelandsstatsborgere gennem
søgning i det fælles identitetsregister, der blev oprettet ved interoperabilitetsforordningen.
Søgning i det fælles identitetsregister muliggør en samlet, hurtig og pålidelig søgning af
identitetsoplysninger i EES, VIS, ETIAS, Eurodac og ECRIS-TCN, samtidig med at der
sikres en maksimal beskyttelse af oplysningerne, og unødig behandling eller overlapning af
oplysninger undgås.
I artikel 11 fastsættes særlige regler for sikkerhedskontrol. Ifølge denne artikel skal de
kompetente myndigheder søge i EES, ETIAS, VIS, ECRIS-TCN og INTERPOL's database
over rejsedokumenter med tilknyttede notifikationer (TDAWN-databasen) for at verificere, at
tredjelandsstatsborgerne ikke udgør en sikkerhedstrussel. Al kontrol af den type bør så vidt
muligt udføres på grundlag af biometriske oplysninger for at minimere risikoen for falsk
identifikation, og resultaterne af søgningen bør begrænses til pålidelige data.
Artikel 12 supplerer artikel 11 med særlige regler for sikkerhedskontrollen.
Artikel 13 indeholder bestemmelser om en debriefingformular, som de kompetente
myndigheder skal udfylde ved afslutningen af screeningen.
Artikel 14 omhandler de mulige resultater af screeningen af tredjelandsstatsborgere, der gøres
til genstand for denne. Heri henvises navnlig til procedurer i henhold til direktiv 2008/115/EF
(tilbagesendelsesdirektivet) for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der ikke har ansøgt om
international beskyttelse, og for hvilke det af screeningen ikke fremgår, at de opfylder
indrejsebetingelserne. I denne artikel fastsættes det også, at tredjelandsstatsborgere, der har
indgivet en ansøgning om international beskyttelse, skal henvises til de myndigheder, der er
omhandlet i artikel [XY] i nævnte forordning. Den i artikel 13 i denne forordning omhandlede
formular sendes til de kompetente myndigheder, samtidig med at den pågældende person
henvises til disse. Artikel 14 henviser også til muligheden for omfordeling inden for
rammerne af den solidaritetsmekanisme, der er oprettet ved artikel XX i forordning (EU)
XXXX/XXXX [forordning om asylforvaltning og migrationsstyring]. Bestemmelsen vedrører
også tredjelandsstatsborgere, der underkastes en screening efter at være blevet pågrebet på
medlemsstaternes område. Sådanne tredjelandsstatsborgere er enten underlagt procedurer, der
overholder direktiv 2008/115/EF, eller procedurer, der er omhandlet i artikel 25, stk. 2, i
forordning (EU) XXX/XXX (forordningen om asylprocedurer). I henhold til bestemmelsen
skal myndighederne i forbindelse med screeningen også optage de biometriske oplysninger,
der er omhandlet i artikel [10, 13, 14 og 14a] i forordning (EU) XXX/XXX
[Eurodacforordningen], for alle personer, som forordningen finder anvendelse på, og overføre
dataene i overensstemmelse med sidstnævnte forordning, hvis dette endnu ikke er sket.
Med artikel 15 indføres udvalgsproceduren med henblik på vedtagelse af de
gennemførelsesretsakter, der nævnes i forbindelse med identifikationen og
sikkerhedskontrollen ifølge henholdsvis artikel 10 og 11.
Artikel 16-19 omhandler ændringer i de respektive retsakter forordning (EF) nr. 767/2008,
(EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/817 om oprettelse af de databaser, der skal
søges i under screeningen, og interoperabiliteten mellem disse.
DA 16 DA
Artikel 20 indeholder bestemmelser om evaluering af gennemførelsen af foranstaltningerne i
denne forordning.
Artikel 21 indeholder de afsluttende bestemmelser.
DA 17 DA
2020/0278 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om
ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU)
2019/817
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig
artikel 77, stk. 2, litra b) og d),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Schengenområdet blev oprettet for at nå Unionens mål om at etablere et område uden
indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer, jf. artikel 3, stk. 2, i traktaten
om Den Europæiske Union (TEU). For at sikre et velfungerende område er det
nødvendigt med gensidig tillid mellem medlemsstaterne og en effektiv forvaltning af
de ydre grænser.
(2) Reglerne for udøvelse af grænsekontrol af personer, der passerer EU-
medlemsstaternes ydre grænser, er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2016/399 (Schengengrænsekodeksen)21
som vedtaget i henhold til artikel 77,
stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). For at
videreudvikle Unionens politik med henblik på at foretage kontrol af personer og
effektivt overvåge de ydre grænser, der er omhandlet i artikel 77, stk. 1, i TEUF, bør
yderligere foranstaltninger omfatte situationer, hvor tredjelandsstatsborgere formår at
undgå ind- og udrejsekontrol ved de ydre grænser, eller hvor tredjelandsstatsborgere
sættes i land efter eftersøgnings- og redningsaktioner, samt hvor
tredjelandsstatsborgere anmoder om international beskyttelse ved et
grænseovergangssted uden at opfylde indrejsebetingelserne. Denne forordning
supplerer og præciserer forordning (EU) 2016/399 for så vidt angår disse tre
situationer.
(3) Det er vigtigt at sikre, at tredjelandsstatsborgere i disse tre situationer screenes for at
lette en korrekt identifikation og muliggøre en effektiv henvisning af dem til de
relevante procedurer, som alt efter omstændighederne kan være procedurer for
international beskyttelse eller procedurer i overensstemmelse med Europa-
21
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for
personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).
DA 18 DA
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF ("tilbagesendelsesdirektivet")22
.
Screeningen bør problemfrit supplere den kontrol, der foretages ved de ydre grænser,
eller kompensere for, at disse kontroller er blevet omgået af tredjelandsstatsborgere
ved passagen af de ydre grænser.
(4) Grænsekontrol er ikke kun i de medlemsstaters interesse, ved hvis ydre grænser
kontrollen foretages, men i alle de medlemsstaters interesse, der har ophævet
grænsekontrollen ved deres indre grænser. Grænsekontrollen bør bidrage til at
bekæmpe ulovlig migration og menneskehandel og forebygge enhver trussel mod
medlemsstaternes indre sikkerhed, offentlige orden, folkesundhed og internationale
forbindelser. Som sådan er de foranstaltninger, der træffes ved de ydre grænser,
vigtige elementer i en samlet tilgang til migration, der gør det muligt at tackle
udfordringen med blandede strømme af migranter og personer, der søger international
beskyttelse.
(5) I henhold til artikel 2 i forordning (EU) 2016/399 består grænsekontrol af ind- og
udrejsekontrol ved grænseovergangsstederne og grænseovervågning, der foretages
mellem grænseovergangsstederne for at forhindre tredjelandsstatsborgere i at omgå
ind- og udrejsekontrollen. I henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2016/399 skal en
person, som har passeret en grænse ulovligt, og som ikke har ret til at opholde sig på
den pågældende medlemsstats område, pågribes og gøres til genstand for procedurer
under overholdelse af direktiv 2008/115/EF. I henhold til artikel 3 i forordning (EU)
2016/399 bør grænsekontrollen foretages, uden at dette berører de rettigheder, der
tilkommer flygtninge og personer, som ansøger om international beskyttelse, navnlig
hvad angår princippet om non-refoulement.
(6) Grænsevagter konfronteres ofte med tredjelandsstatsborgere, der anmoder om
international beskyttelse uden rejsedokumenter, både efter pågribelsen i forbindelse
med grænseovervågningen og under ind- og udrejsekontrollen ved
grænseovergangsstederne. Desuden konfronteres grænsevagterne ved visse
grænseafsnit med et stort antal migranter, der ankommer på samme tid. Under sådanne
omstændigheder er det særlig vanskeligt at sikre, at der søges i alle relevante
databaser, og straks at fastlægge den relevante asyl- eller tilbagesendelsesprocedure.
(7) For at sikre en hurtig håndtering af tredjelandsstatsborgere, der forsøger at undgå ind-
og udrejsekontrol, eller som anmoder om international beskyttelse ved et
grænseovergangssted uden at opfylde indrejsebetingelserne, eller som sættes i land
efter en eftersøgnings- og redningsaktion, er det nødvendigt at skabe en stærkere
ramme for samarbejde mellem de forskellige nationale myndigheder med ansvar for
grænsekontrol, beskyttelse af folkesundheden, undersøgelse af behovet for
international beskyttelse og anvendelse af tilbagesendelsesprocedurer.
(8) Screeningen bør navnlig bidrage til at sikre, at de berørte tredjelandsstatsborgere
henvises til de relevante procedurer så tidligt som muligt, og at procedurerne forløber
uden afbrydelse og forsinkelse. Samtidig bør screeningen bidrage til at forhindre den
praksis, hvor visse ansøgere om international beskyttelse forsvinder, efter de har fået
tilladelse til at rejse ind på en medlemsstats område på grundlag af deres anmodning
om international beskyttelse, for at indgive sådanne anmodninger i en anden
medlemsstat eller slet ikke.
22
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og
procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
(EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).
DA 19 DA
(9) Hvad angår de personer, der ansøger om international beskyttelse, bør screeningen
efterfølges af en undersøgelse af behovet for international beskyttelse. Den bør give de
myndigheder, der er ansvarlige for den pågældende undersøgelse, mulighed for at
indsamle og udveksle alle oplysninger af relevans for undersøgelsen, således at der
kan fastlægges en passende procedure for behandling af ansøgningen, hvorved
undersøgelsen fremskyndes. Screeningen bør også sikre, at personer med særlige
behov identificeres på et tidligt tidspunkt, således at der i forbindelse med
fastlæggelsen og gennemførelsen af den gældende procedure fuldt ud tages hensyn til
eventuelle særlige modtagelses- og proceduremæssige behov.
(10) De forpligtelser, der følger af denne forordning, bør ikke berøre bestemmelserne om
ansvaret for behandling af ansøgninger om international beskyttelse som reguleret ved
forordning (EU) XX/XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring].
(11) Denne forordning bør finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere og statsløse
personer, der pågribes i forbindelse med ulovlig passage af en medlemsstats ydre
grænse ad land-, sø- eller luftvejen, undtagen tredjelandsstatsborgere, for hvilke
medlemsstaten ikke er forpligtet til at optage biometriske oplysninger i henhold til
artikel 14, stk. 1 og 3, i Eurodacforordningen af andre årsager end deres alder, samt på
personer, der er blevet sat i land efter eftersøgnings- og redningsaktioner, uanset om de
ansøger om international beskyttelse eller ej. Denne forordning bør også finde
anvendelse på personer, der søger international beskyttelse ved grænseovergangssteder
eller i transitområder uden at opfylde indrejsebetingelserne.
(12) Screeningen bør foretages ved eller i nærheden af den ydre grænse, inden de
pågældende personer gives tilladelse til indrejse på området. Medlemsstaterne bør
anvende nationalretlige foranstaltninger for at forhindre, at de pågældende personer
indrejser på deres område under screeningen. I særlige tilfælde kan dette om
nødvendigt omfatte frihedsberøvelse under overholdelse af den relevante nationale ret.
(13) Når screeningen viser, at en tredjelandsstatsborger, der er underkastet screeningen,
opfylder betingelserne i artikel 6 i forordning (EU) 2016/399, bør screeningen
afsluttes, og den pågældende tredjelandsstatsborger bør gives tilladelse til at indrejse
på området, uden at dette berører anvendelsen af sanktioner som omhandlet i artikel 5,
stk. 3, i nævnte forordning.
(14) I betragtning af formålet med den undtagelse, der er omhandlet i artikel 6, stk. 5, i
forordning (EU) 2016/399, bør personer, hvis indrejse i henhold til denne bestemmelse
er blevet godkendt af en medlemsstat i en individuel afgørelse, ikke underkastes
screeningen, selv om de ikke opfylder alle indrejsebetingelserne.
(15) Alle de af screeningen omfattede personer bør kontrolleres for at fastslå deres identitet
og sikre, at de ikke udgør en trussel mod den indre sikkerhed eller folkesundheden.
For så vidt angår personer, der ansøger om international beskyttelse ved
grænseovergangssteder, bør der for at undgå overlapning tages hensyn til den
identitets- og sikkerhedskontrol, der foretages i forbindelse med ind- og
udrejsekontrollen.
(16) Efter afslutningen af screeningen bør de berørte tredjelandsstatsborgere henvises til
den relevante procedure, således at ansvaret for behandlingen af en ansøgning om
international beskyttelse kan fastlægges, og behovet herfor vurderes, eller til
procedurer i overensstemmelse med direktiv 2008/115 (tilbagesendelsesdirektivet), alt
efter hvad der er relevant. De relevante oplysninger, der indhentes under screeningen,
bør videresendes til de kompetente myndigheder for at støtte den yderligere vurdering
DA 20 DA
af hvert enkelt tilfælde under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder. De
procedurer, der er indført ved direktiv 2008/115, bør først finde anvendelse efter
afslutningen af screeningen. Artikel 26 og 27 i forordningen om asylprocedurer bør
først finde anvendelse efter afslutningen af screeningen. Uanset om en person ansøger
om international beskyttelse på tidspunktet for pågribelsen, i forbindelse med
grænsekontrollen ved grænseovergangsstedet eller under screeningen, bør den
pågældende betragtes som ansøger.
(17) Screeningen kan også efterfølges af omfordeling i henhold til den
solidaritetsmekanisme, der er oprettet ved forordning (EU) XXX/XXX
[asylforvaltning og migrationsstyring], hvis en medlemsstat bidrager til solidaritet på
frivillig basis, eller hvis ansøgerne om international beskyttelse ikke er omfattet af den
grænseprocedure, der er fastlagt i forordning (EU) XXX/XXX (forordningen om
asylprocedurer), eller i henhold til den mekanisme til håndtering af krisesituationer,
der er indført ved forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om krisesituationer].
(18) I overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) 2016/399 kommer opfyldelsen af
indrejsebetingelserne og tilladelsen til indrejse til udtryk i form af et indrejsestempel i
et rejsedokument. Manglen på et sådant stempel eller et rejsedokument kan derfor
betragtes som et tegn på, at indehaveren ikke opfylder indrejsebetingelserne. Med
idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet, hvor stemplerne erstattes af en registrering i
det elektroniske system, vil denne antagelse blive mere pålidelig. Medlemsstaterne bør
derfor anvende screeningen på tredjelandsstatsborgere, der allerede befinder sig på
medlemsstaternes område, og som ikke er i stand til at bevise, at de opfylder
betingelserne for indrejse på medlemsstaternes område. Screeningen af sådanne
tredjelandsstatsborgere er nødvendig for at opveje den kendsgerning, at de formentlig
har været i stand til at undgå indrejsekontrol ved ankomsten til Schengenområdet og
derfor hverken er blevet benægtet indrejse eller henvist til den relevante procedure
efter screening. Anvendelsen af screeningen kan også bidrage til, at det ved søgningen
i de databaser, der er omhandlet i denne forordning, kan fastslås, at de pågældende
personer ikke udgør en trussel mod den indre sikkerhed. Efter afslutningen af
screeningen på det pågældende område bør de berørte tredjelandsstatsborgere gøres til
genstand for en tilbagesendelsesprocedure eller, hvis de ansøger om international
beskyttelse, den relevante asylprocedure. Det bør i videst muligt omfang undgås at
foretage gentagne screeninger af den samme tredjelandsstatsborger.
(19) Screeningen bør afsluttes så hurtigt som muligt og bør ikke vare længere end fem
dage, såfremt den foretages ved de ydre grænser, og tre dage, såfremt den foretages
inden for en medlemsstats område. Enhver forlængelse af fristen på fem dage bør
forbeholdes ekstraordinære situationer ved de ydre grænser, hvor medlemsstatens
kapacitet til at foretage screening overskrides af årsager, som den ikke har indflydelse
på, såsom krisesituationer, jf. artikel 1 i forordning XXX/XXX [kriseforslaget].
(20) Til udførelse af screeningen bør medlemsstaterne under hensyntagen til geografi og
eksisterende infrastruktur fastlægge egnede steder ved eller i nærheden af den ydre
grænse, så det sikres, at pågrebne tredjelandsstatsborgere og de personer, der befinder
sig ved et grænseovergangssted, hurtigt kan underkastes screening. De opgaver, der er
forbundet med screeningen, kan udføres i hotspotområder som omhandlet i artikel 2,
nr. 23), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/189623
.
23
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske
grænse- og kystvagt (EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1).
DA 21 DA
(21) For at nå målene med screeningen bør der sikres et tæt samarbejde mellem de
kompetente nationale myndigheder, der er omhandlet i artikel 16 i forordning (EU)
2016/399, de myndigheder, der er omhandlet i artikel 5 i [forordningen om
asylprocedurer], samt de myndigheder, der er ansvarlige for
tilbagesendelsesprocedurer i henhold til direktiv 2008/115. Myndigheder med ansvar
for beskyttelse af børn bør om nødvendigt også inddrages tæt i screeningen for at
sikre, at der under hele screeningen tages behørigt hensyn til barnets tarv.
Medlemsstaterne bør have mulighed for at benytte sig af støtte fra de relevante
agenturer, navnlig Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og [Den
Europæiske Unions Asylagentur], inden for rammerne af deres ansvarsområder.
Medlemsstaterne bør inddrage de nationale rapportører for bekæmpelse af
menneskehandel, når screeningen afslører forhold af relevans for menneskehandel i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU24
.
(22) Ved udførelsen af screeningen bør de kompetente myndigheder overholde Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og sikre, at den
menneskelige værdighed respekteres, og de bør ikke forskelsbehandle personer på
grundlag af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog,
religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt
mindretal, handicap, alder eller seksuel orientering. Der bør lægges særlig vægt på
barnets tarv.
(23) For at sikre overholdelse af EU-retten og folkeretten, herunder chartret om
grundlæggende rettigheder, bør hver medlemsstat under screeningen oprette en
overvågningsmekanisme og indføre passende garantier for dennes uafhængighed.
Overvågningsmekanismen bør navnlig dække overholdelsen af de grundlæggende
rettigheder i forbindelse med screeningen samt overholdelsen af de gældende nationale
regler om frihedsberøvelse og princippet om non-refoulement, jf. artikel 3, litra b), i
forordning (EU) 2016/399. Agenturet for Grundlæggende Rettigheder bør udarbejde
generelle retningslinjer for, hvordan en sådan overvågningsmekanisme skal oprettes
og fungere uafhængigt. Medlemsstaterne bør desuden have mulighed for at anmode
om støtte fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder til at udvikle deres nationale
overvågningsmekanisme. Medlemsstaterne bør også kunne søge rådgivning hos
Agenturet for Grundlæggende Rettigheder om fastlæggelsen af metoden for denne
overvågningsmekanisme og om passende uddannelsesforanstaltninger.
Medlemsstaterne bør endvidere have mulighed for at indbyde relevante og kompetente
nationale, internationale og ikkestatslige organisationer og organer til at deltage i
overvågningen. Den uafhængige overvågningsmekanisme bør ikke påvirke den
overvågning af de grundlæggende rettigheder, som Det Europæiske Agentur for
Grænse- og Kystbevogtnings observatører af grundlæggende rettigheder foretager, jf.
forordning (EU) 2019/1896. Medlemsstaterne bør undersøge påstande om
tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder under screeningen, bl.a. ved at sikre en
hurtig og passende behandling af klager.
(24) Ved afslutningen af screeningen bør de myndigheder, der er ansvarlige for
screeningen, udfylde en debriefingformular. Formularen sendes til de myndigheder,
der behandler ansøgninger om international beskyttelse, eller til de kompetente
tilbagesendelsesmyndigheder — afhængigt af, hvem der henvises til. I førstnævnte
tilfælde bør de myndigheder, der er ansvarlige for screeningen, også angive eventuelle
24
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse
af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor (EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1).
DA 22 DA
detaljer, der forekommer relevante for afgørelsen af, om de kompetente myndigheder
bør behandle den pågældende tredjelandsstatsborgers ansøgning efter en fremskyndet
behandlingsprocedure eller efter grænseproceduren.
(25) De biometriske oplysninger, der indsamles i forbindelse med screeningen, bør sammen
med de oplysninger, der er omhandlet i Eurodacforordningens artikel [12, 13, 14 og
14a], overføres til Eurodac af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med de
frister, der er fastsat i nævnte forordning.
(26) Der bør foretages en indledende helbredsundersøgelse af alle personer, der underkastes
screening ved de ydre grænser, for at identificere personer, der har behov for
omgående behandling, eller som kræver, at der træffes andre foranstaltninger, f.eks.
isolation af hensyn til folkesundheden. Der bør tages hensyn til mindreåriges og
sårbare personers særlige behov. Hvis det af omstændighederne fremgår, at det ikke er
nødvendigt at foretage en sådan undersøgelse, navnlig fordi personens overordnede
tilstand synes at være meget god, bør undersøgelsen ikke finde sted, og den
pågældende person bør underrettes herom. Den indledende helbredsundersøgelse bør
udføres af sundhedsmyndighederne i den pågældende medlemsstat. For så vidt angår
tredjelandsstatsborgere, der pågribes inden for området, bør den indledende
lægeundersøgelse foretages, hvis det umiddelbart anses for nødvendigt.
(27) Under screeningen bør alle berørte personer sikres en levestandard, der er i
overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, og have adgang til akut lægehjælp og absolut nødvendig behandling af
sygdomme. Der bør rettes særlig opmærksomhed på sårbare personer som f.eks.
gravide kvinder, ældre, familier med enlige forældre, personer med et umiddelbart
identificerbart fysisk eller mentalt handicap, personer, der synligt har været udsat for
psykiske eller fysiske traumer, og uledsagede mindreårige. I tilfælde af mindreårige
bør der navnlig gives oplysninger på en børnevenlig og alderssvarende måde. Alle de
myndigheder, der er involveret i udførelsen af de til screeningen knyttede opgaver, bør
respektere den menneskelige værdighed og privatlivets fred samt afstå fra
diskriminerende handlinger eller adfærd.
(28) Eftersom de af screeningen omfattede tredjelandsstatsborgere muligvis ikke
medbringer de nødvendige identitetspapirer og rejsedokumenter, som er påkrævet for
lovlig passage af den ydre grænse, bør der som led i screeningen gennemføres en
identifikationsprocedure.
(29) Det fælles identitetsregister blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/817 (interoperabilitetsforordningen)25
for at lette og bistå med
en korrekt identifikation af personer, der er registreret i ind- og udrejsesystemet
("EES"), visuminformationssystemet ("VIS"), det europæiske system vedrørende
rejseinformation og rejsetilladelse ("ETIAS"), Eurodac og det europæiske
informationssystem vedrørende strafferegistre for tredjelandsstatsborgere ("ECRIS-
TCN-systemet"), herunder af ukendte personer, som ikke kan legitimere sig. Med
henblik herpå indeholder det fælles identitetsregister kun de identitetsoplysninger,
rejsedokumentoplysninger og biometriske oplysninger, der er registreret i EES, VIS,
25
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme
for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU)
2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse
2008/633/RIA (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27).
DA 23 DA
ETIAS, Eurodac og ECRIS-TCN, som er logisk adskilt. Kun de personoplysninger,
der er strengt nødvendige for at foretage en nøjagtig identitetskontrol, lagres i CIR. De
personoplysninger, der er registreret i CIR, opbevares kun så længe, det er strengt
nødvendigt med henblik på de underliggende systemer, og bør slettes automatisk, når
oplysningerne slettes fra de underliggende systemer. Søgning i det fælles
identitetsregister muliggør en pålidelig og udtømmende identifikation af personer
gennem en samlet, hurtig og pålidelig søgning på samtlige identitetsoplysninger i EES,
VIS, ETIAS, Eurodac og ECRIS-TCN, samtidig med at der sikres maksimal
beskyttelse af oplysningerne og undgås unødig behandling eller kopiering heraf.
(30) For at fastslå identiteten af de personer, der skal screenes, bør der foretages en
verifikation i det fælles identitetsregister i nærværelse af personen under screeningen.
Ved denne verifikation bør personens biometriske oplysninger sammenholdes med
oplysningerne i det fælles identitetsregister. Hvis en persons biometriske oplysninger
ikke kan anvendes, eller hvis en forespørgsel med disse oplysninger ikke giver noget
resultat, kan forespørgslen foretages med personens identitetsoplysninger i
kombination med rejsedokumentoplysninger, hvis sådanne oplysninger foreligger. I
overensstemmelse med principperne om nødvendighed og proportionalitet og hvis
forespørgslen viser, at oplysninger om denne person er lagret i det fælles
identitetsregister, bør medlemsstaternes myndigheder have adgang til det fælles
identitetsregister for at konsultere denne persons identitetsoplysninger,
rejsedokumentoplysninger og biometriske oplysninger, uden at det fælles
identitetsregister giver nogen angivelse af, hvilket EU-informationssystem
oplysningerne hører til.
(31) Eftersom anvendelsen af det fælles identitetsregister til identifikationsformål ved
forordning (EU) 2019/817 er blevet indskrænket til at lette og bistå med en korrekt
identifikation af personer, der er registreret i EES, VIS, ETIAS, Eurodac og ECRIS-
TCN i situationer med politikontrol på medlemsstaternes område, bør nævnte
forordning ændres, så det også bliver muligt at anvende det fælles identitetsregister til
at identificere personer under den screening, der indføres ved nærværende forordning.
(32) Da mange af de personer, der underkastes screeningen, muligvis ikke medbringer
rejsedokumenter, bør de myndigheder, der foretager screeningen, have adgang til alle
andre relevante dokumenter, som de berørte personer er i besiddelse af, såfremt de
pågældende personers biometriske oplysninger ikke kan anvendes eller ikke giver
noget resultat i det fælles identitetsregister. Myndighederne bør også kunne anvende
andre oplysninger end biometriske oplysninger fra disse dokumenter til at foretage
kontrol i de relevante databaser.
(33) Identifikationen af personer under ind- og udrejsekontrollen ved
grænseovergangsstedet og enhver søgning i databaserne i forbindelse med
grænseovervågning eller politikontrol i området ved de ydre grænser af de
myndigheder, der har henvist den pågældende person til screeningen, bør betragtes
som en del af screeningen og bør ikke gentages, medmindre der foreligger særlige
omstændigheder, der berettiger en sådan gentagelse.
(34) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 11, stk. 5, og artikel 12,
stk. 5, i denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser.
Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
DA 24 DA
forordning (EU) nr. 182/201126
. Ved vedtagelsen af relevante gennemførelsesretsakter
bør undersøgelsesproceduren anvendes.
(35) Ved screeningen bør det også vurderes, hvorvidt tredjelandsstatsborgernes indrejse i
Unionen kan udgøre en trussel mod den indre sikkerhed eller den offentlige orden.
(36) Eftersom screeningen vedrører personer, der befinder sig ved den ydre grænse uden at
opfylde indrejsebetingelserne, eller som er sat i land efter en eftersøgnings- og
redningsaktion, bør sikkerhedskontrollen som led i screeningen mindst være på et
niveau svarende til den kontrol, der udføres med hensyn til tredjelandsstatsborgere, der
med henblik på et kortvarigt ophold på forhånd ansøger om tilladelse til indrejse i
Unionen, uanset om de er visumpligtige eller ej.
(37) For tredjelandsstatsborgere, der på grundlag af deres nationalitet er fritaget for
visumpligt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/180627
,
er det i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/124028
(ETIAS-
forordningen) fastsat, at de i forbindelse med et kortvarigt ophold skal ansøge om
rejsetilladelse for at komme ind i EU. Inden udstedelsen af denne rejsetilladelse
underkastes de pågældende personer en sikkerhedskontrol af de personoplysninger,
som de indgiver, ved søgning i en række EU-databaser — visuminformationssystemet
(VIS), Schengeninformationssystemet (SIS), ind- og udrejsesystemet (EES), EU-
systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), Europoloplysninger
behandlet med henblik på de formål, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, litra a), i
forordning (EU) 2016/79429
, ECRIS-TCN30
— samt INTERPOL's database over
stjålne og bortkomne rejsedokumenter (SLTD) og INTERPOL's database over
rejsedokumenter med tilknyttede notifikationer (TDAWN).
(38) Tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af visumpligten i henhold til forordning (EU)
2018/1806, underkastes sikkerhedskontrol ved søgning i de samme databaser som
tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt, jf. forordning (EU) nr. 810/2009
og forordning (EU) nr. 767/2008, inden der udstedes visum.
(39) Det følger af det i betragtning 36 angivne ræsonnement, at der for så vidt angår
personer, der skal screenes, bør foretages automatiseret sikkerhedskontrol ved søgning
i de samme systemer som dem, der anvendes for ansøgere om visum eller
26
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
27
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 af 14. november 2018 om fastlæggelse af
listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre
grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 303 af
28.11.2018, s. 39).
28
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et
europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning
(EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226 (EUT L
236 af 19.9.2018, s. 1).
29
Forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for
Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse
2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af
24.5.2016, s. 53).
30
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/816 af 17. april 2019 om oprettelse af et centralt
system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme
afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (ECRIS-TCN) for at supplere det europæiske
informationssystem vedrørende strafferegistre, og om ændring af forordning (EU) 2018/1726 (EUT L
135 af 22.5.2019, s. 1).
DA 25 DA
rejsetilladelse inden for rammerne af det europæiske system vedrørende
rejseinformation og rejsetilladelse: VIS, EES, ETIAS, SIS, ECRIS-TCN, Europol og
INTERPOL's SLTD- og TDAWN-databaser. De personer, der underkastes
screeningen, bør også kontrolleres i forhold til ECRIS-TCN vedrørende personer dømt
i forbindelse med terrorhandlinger og andre former for alvorlige strafbare handlinger,
de i betragtning 38 omhandlede Europoloplysninger og INTERPOL's SLTD- og
TDAWN-databaser.
(40) Denne kontrol bør foretages på en sådan måde, at det sikres, at der fra disse databaser
kun hentes data, der er nødvendige for at gennemføre sikkerhedskontrollen. For så vidt
angår personer, der har anmodet om international beskyttelse ved et
grænseovergangssted, bør søgningen i databaserne med henblik på sikkerhedskontrol
som led i screeningen fokusere på de databaser, der ikke er blevet konsulteret under
ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser, for at undgå gentagne søgninger.
(41) Når det med henblik på sikkerhedskontrol er berettiget, kan screeningen også omfatte
kontrol af genstande, som tredjelandsstatsborgere er i besiddelse af, under
overholdelse af national lovgivning. Enhver foranstaltning, der anvendes i denne
forbindelse, bør være forholdsmæssig og respektere de screenede personers
menneskelige værdighed. De involverede myndigheder bør sikre, at de berørte
personers grundlæggende rettigheder respekteres, herunder retten til beskyttelse af
personoplysninger og ytringsfriheden.
(42) Eftersom de myndigheder, der er udpeget til at foretage screeningen, skal have adgang
til EES, ETIAS, VIS og ECRIS-TCN for at kunne fastslå, om den pågældende person
kan udgøre en trussel mod den indre sikkerhed eller den offentlige orden, bør
henholdsvis forordning (EF) 767/2008, forordning (EU) 2017/2226, forordning (EU)
2018/1240 og forordning (EF) 2019/816 ændres for at fastsætte denne supplerende
adgangsret, som i øjeblikket ikke er fastsat i disse forordninger. For så vidt angår
forordning (EU) 2019/816 bør denne ændring af hensyn til variabel geometri foretages
ved hjælp af en anden forordning end nærværende forordning.
(43) Den europæiske søgeportal (ESP), som blev oprettet ved forordning (EU) 2019/817,
bør anvendes til at foretage søgninger i de europæiske databaser EES, ETIAS, VIS og
ECRIS-TCN med henblik på identifikation eller sikkerhedskontrol, alt efter hvad der
er relevant.
(44) Eftersom en effektiv gennemførelse af screeningen afhænger af, at der sker korrekt
identifikation af de berørte personer og af deres sikkerhedsmæssige baggrund, er
søgningen i de europæiske databaser med henblik herpå begrundet i de samme mål, for
hvilke de enkelte databaser er blevet oprettet, nemlig en effektiv forvaltning af
Unionens ydre grænser, Unionens interne sikkerhed og en effektiv gennemførelse af
Unionens asyl- og tilbagesendelsespolitik.
(45) Eftersom målene for nærværende forordning, nemlig styrkelsen af kontrollen med
personer, der er på vej ind i Schengenområdet, og henvisningen af dem til de relevante
procedurer, ikke kan nås af medlemsstaterne alene, er det nødvendigt at fastsætte
fælles regler på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om den Europæiske
Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(46) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som
bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
DA 26 DA
Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som
ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter,
at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af
Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne
forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.
(47) Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som
Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF31
; Irland deltager derfor ikke i
vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i
Irland.
(48) For så vidt angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af de
bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den
Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters
associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der
henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse
1999/437/EF32
.
(49) For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i
Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske
Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i
gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under
det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt
med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF33
.
(50) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de
bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det
Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein
om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske
Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske
Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af
Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i
afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU34
.
(51) For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien udgør denne forordning
en retsakt, der bygger på eller på anden måde vedrører Schengenreglerne, jf.
31
Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse
bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).
32
Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale,
som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om
disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne
(EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
33
Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne,
af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om
Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af
Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
34
Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af
protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og
Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den
Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske
Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for
så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af
18.6.2011, s. 19).
DA 27 DA
henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i
tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011 —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Ved denne forordning indføres der ved medlemsstaternes ydre grænser screening af alle
tredjelandsstatsborgere, der har passeret den ydre grænse på ulovlig vis, af dem, der har
ansøgt om international beskyttelse ved ind- og udrejsekontrol uden at opfylde
indrejsebetingelserne, samt af dem, der er sat i land efter en eftersøgnings- og redningsaktion,
inden de henvises til den relevante procedure.
Formålet med screeningen er at styrke kontrollen med personer, der er på vej ind i
Schengenområdet, og at henvise dem til de relevante procedurer.
Hensigten med screeningen er at få identificeret alle tredjelandsstatsborgere, der er underlagt
denne, og gennem søgning i relevante databaser at verificere, at de screenede personer ikke
udgør en trussel mod den indre sikkerhed. Screeningen omfatter også helbredstjek, hvis det er
relevant, for at identificere sårbare personer med behov for sundhedspleje og personer, der
udgør en trussel mod folkesundheden. Disse helbredstjek skal bidrage til, at de pågældende
personer henvises til den relevante procedure.
Screeningen foretages også på medlemsstaternes område, hvis det ikke kan påvises, at
tredjelandsstatsborgere har været underlagt kontrol ved de ydre grænser.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1. "ulovlig passage af den ydre grænse": passage af en medlemsstats ydre grænse ad
land-, sø- eller luftvejen, på andre steder end ved grænseovergangsstederne eller på
andre tidspunkter end den normale åbningstid, jf. artikel 5, stk. 3, i forordning (EU)
2016/399
2. "trussel mod folkesundheden": en trussel mod den offentlige sundhed som omhandlet
i artikel 2, nr. 21), i forordning (EU) 2016/399
3. "verifikation": sammenligning af datasæt for at kontrollere, om en påstået identitet er
ægte (kontrol ved sammenligning af to datasæt)
4. "identifikation": fastlæggelse af en persons identitet, bl.a. via en databasesøgning på
grundlag af flere datasæt (kontrol ved sammenligning af mange datasæt)
5. "tredjelandsstatsborger": enhver person, der ikke er unionsborger som omhandlet i
artikel 20, stk. 1, i TEUF, og som ikke har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-
retten, jf. definitionen i artikel 2, nr. 5), i forordning (EU) 2016/399.
DA 28 DA
Artikel 3
Screening ved den ydre grænse
1. Denne forordning finder anvendelse på alle tredjelandsstatsborgere, der:
(a) pågribes i forbindelse med en ulovlig passage af en medlemsstats ydre grænse
ad land-, sø- eller luftvejen, undtagen tredjelandsstatsborgere, for hvilke
medlemsstaten ikke er forpligtet til at optage biometriske oplysninger i henhold
til artikel 14, stk. 1 og 3, i forordning (EU) nr. 603/2013 af andre årsager end
deres alder, eller
(b) ilandsættes på en medlemsstats område efter en eftersøgnings- og
redningsaktion.
Screeningen finder anvendelse på disse personer, uanset om de har ansøgt om
international beskyttelse.
2. Screeningen finder også anvendelse på alle tredjelandsstatsborgere, der ansøger om
international beskyttelse ved overgangssteder ved de ydre grænser eller i
transitområder, og som ikke opfylder indrejsebetingelserne i artikel 6 i forordning
(EU) 2016/399.
3. Screeningen berører ikke anvendelsen af artikel 6, stk. 5, i forordning (EU)
2016/399, undtagen i tilfælde af, at en person, hvorom medlemsstaten har truffet
individuel afgørelse, jf. nævnte forordnings artikel 6, stk. 5, litra c), søger
international beskyttelse.
Artikel 4
Tilladelse til indrejse på en medlemsstats område
1. Under screeningen må de personer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1 og 2, ikke
indrejse på en medlemsstats område.
2. Hvis det under screeningen viser sig, at den pågældende tredjelandsstatsborger
opfylder indrejsebetingelserne i artikel 6 i forordning (EU) 2016/399, afbrydes
screeningen, og den pågældende tredjelandsstatsborger gives tilladelse til indrejse på
området, uden at dette berører anvendelsen af sanktioner som omhandlet i artikel 5,
stk. 3, i nævnte forordning.
Artikel 5
Screening på medlemsstaternes område
Medlemsstaterne foretager screening af tredjelandsstatsborgere, der befinder sig på deres
område, hvis det ikke kan påvises, at de på lovlig vis har passeret en ydre grænse for at
indrejse på medlemsstaternes område.
DA 29 DA
Artikel 6
Krav vedrørende screeningen
1. I de i artikel 3 omhandlede tilfælde foretages screeningen på steder ved eller i
nærheden af de ydre grænser.
2. I de i artikel 5 omhandlede tilfælde foretages screeningen på et passende sted inden
for en medlemsstats område.
3. I de i artikel 3 omhandlede tilfælde foretages screeningen hurtigst muligt og afsluttes
under alle omstændigheder senest fem dage efter pågribelsen i området ved de ydre
grænser, ilandsætningen på den pågældende medlemsstats område eller henvendelsen
ved grænseovergangsstedet. Under ekstraordinære omstændigheder, hvor et
uforholdsmæssigt stort antal tredjelandsstatsborgere skal screenes samtidig, hvilket i
praksis gør det umuligt at afslutte screeningen inden for denne frist, kan fristen på
fem dage forlænges med yderligere højst fem dage.
Hvad angår de i artikel 3, stk. 1, litra a), omhandlede personer, som artikel 14, stk. 1
og 3, i forordning (EU) nr. 603/2013 finder anvendelse på, nedsættes fristen for
screeningen til to dage, såfremt de fysisk forbliver ved den ydre grænse i mere end
72 timer.
4. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om de i stk. 3 omhandlede
ekstraordinære omstændigheder. De underretter også Kommissionen, så snart
begrundelsen for at forlænge screeningens varighed ikke længere foreligger.
5. Den i artikel 5 omhandlede screening foretages hurtigst muligt og afsluttes senest tre
dage efter pågribelsen.
6. Screeningen omfatter følgende obligatoriske elementer:
(a) indledende helbreds- og sårbarhedstjek, jf. artikel 9
(b) identifikation, jf. artikel 10
(c) registrering af biometriske oplysninger i de relevante databaser, jf. artikel 14,
stk. 6, i det omfang det endnu ikke er sket
(d) sikkerhedskontrol, jf. artikel 11
(e) udfyldelse af en debriefingformular, jf. artikel 13
(f) henvisning til den relevante procedure, jf. artikel 14.
7. Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der skal foretage
screeningen. De indsætter passende personale og tilstrækkelige ressourcer til at
foretage screeningen på en effektiv måde.
Medlemsstaterne udpeger det kvalificerede lægepersonale, der skal udføre det i
artikel 9 omhandlede helbredstjek. Nationale børnebeskyttelsesmyndigheder og
nationale rapportører på området for bekæmpelse af menneskehandel inddrages om
nødvendigt også.
De kompetente myndigheder kan under screeningen bistås eller støttes af eksperter
eller forbindelsesofficerer og hold, der indsættes af Det Europæiske Agentur for
Grænse- og Kystbevogtning og [Den Europæiske Unions Asylagentur], inden for
rammerne af deres ansvarsområder.
DA 30 DA
Artikel 7
Overvågning af de grundlæggende rettigheder
1. Medlemsstaterne vedtager relevante bestemmelser for at undersøge påstande om
manglende overholdelse af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med
screeningen.
2. Hver medlemsstat opretter en uafhængig overvågningsmekanisme for
– at sikre, at EU-retten og folkeretten, herunder chartret om grundlæggende
rettigheder, overholdes under screeningen
– om nødvendigt at sikre overholdelsen af nationale regler for frihedsberøvelse af den
pågældende, navnlig hvad angår årsagerne til og varigheden af frihedsberøvelsen
– at sikre, at påstande om manglende overholdelse af de grundlæggende rettigheder
under screeningen, herunder hvad angår adgang til asylproceduren og manglende
overholdelse af princippet om non-refoulement, behandles effektivt og uden unødig
forsinkelse.
Medlemsstaterne træffer passende kontrolforanstaltninger for at sikre mekanismens
uafhængighed.
Agenturet for Grundlæggende Rettigheder udsteder generelle retningslinjer til
medlemsstaterne om oprettelsen af en sådan mekanisme og dennes uafhængighed.
Endvidere kan medlemsstaterne anmode Agenturet for Grundlæggende Rettigheder
om støtte i forbindelse med udviklingen af deres nationale overvågningsmekanismer,
herunder kontrolforanstaltninger til sikring af sådanne mekanismers uafhængighed,
såvel som overvågningsmetoden og passende uddannelsesordninger.
Medlemsstaterne kan indbyde relevante nationale, internationale og ikkestatslige
organisationer og organer til at deltage i overvågningen.
Artikel 8
Oplysninger
1. Tredjelandsstatsborgere, der skal screenes, informeres kortfattet om formålet med og
de nærmere bestemmelser for screeningen:
(a) trinnene i og de nærmere bestemmelser for screeningen samt de mulige udfald
af screeningen
(b) tredjelandsstatsborgeres rettigheder og forpligtelser under screeningen,
herunder forpligtelsen til at forblive i de udpegede faciliteter under
screeningen.
2. Under screeningen skal de om nødvendigt også modtage oplysninger om:
(a) de gældende regler vedrørende indrejsebetingelser for tredjelandsstatsborgere i
henhold til forordning (EU) 2016/399 [Schengengrænsekodeksen] samt om
andre betingelser for indrejse, ophold og bopæl i den pågældende medlemsstat,
i det omfang disse oplysninger ikke allerede er blevet udleveret
(b) forpligtelsen til, såfremt der er blevet ansøgt om eller er tegn på ønske om at
ansøge om international beskyttelse, at ansøge om international beskyttelse i
den medlemsstat, hvor den pågældende tredjelandsstatsborger først indrejste
DA 31 DA
eller har lovligt ophold, jf. artikel [9, stk. 1 og 2], i forordning (EU) XXX/XXX
[den tidligere Dublinforordning], foruden oplysninger om følgerne af
manglende overholdelse heraf, jf. artikel [10, stk. 1], i nævnte forordning, og
de i samme forordnings artikel 11 fastsatte oplysninger samt oplysninger om
procedurerne, efter der er indgivet en ansøgning om international beskyttelse
(c) forpligtelsen for tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold til at vende
tilbage i overensstemmelse med direktiv XXXX [tilbagesendelsesdirektivet]
(d) mulighederne for at deltage i et program, hvor der ydes logistisk, finansiel og
anden materiel bistand eller bistand i naturalier med henblik på støtte til
frivillig udrejse
(e) betingelserne for deltagelse i omfordeling i overensstemmelse med artikel XX i
forordning (EU) XXX/XXX [den tidligere Dublinforordning]
(f) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 13 i forordning (EU) 2016/67935
[den
generelle forordning om databeskyttelse].
3. De oplysninger, der gives under screeningen, skal være på et sprog, som
tredjelandsstatsborgeren forstår eller med rimelighed kan formodes at forstå.
Oplysningerne formidles skriftligt og under særlige omstændigheder, hvor det er
nødvendigt, mundtligt ved hjælp af tolketjenester. De formidles på en passende måde
under hensyntagen til personens alder og køn.
4. Medlemsstaterne kan give relevante og kompetente nationale, internationale og
ikkestatslige organisationer og organer tilladelse til at give tredjelandsstatsborgere
oplysninger i henhold til denne artikel under screeningen i overensstemmelse med de
bestemmelser, der er fastsat i national ret.
Artikel 9
Helbredstjek og sårbarheder
1. Tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af den i artikel 3 omhandlede screening,
underkastes en indledende lægeundersøgelse for at fastslå, om der eventuelt er behov
for øjeblikkelig pleje eller isolation af hensyn til folkesundheden, medmindre de
relevante kompetente myndigheder på grundlag af en vurdering af de pågældende
tredjelandsstatsborgeres generelle tilstand og årsagerne til at henvise dem til
screeningen finder det godtgjort, at der ikke er behov for en indledende
lægeundersøgelse. I så fald underretter de disse personer herom.
2. Hvis det er relevant, kontrolleres det, om de i stk. 1 omhandlede personer befinder
sig i en sårbar situation, er ofre for tortur eller har særlige modtagelses- eller
proceduremæssige behov, jf. artikel 20 i [det omarbejdede] direktiv om
modtagelsesforhold.
3. Hvis der er tegn på sårbarheder eller særlige modtagelses- eller proceduremæssige
behov, skal den pågældende tredjelandsstatsborger modtage rettidig og tilstrækkelig
støtte i betragtning af deres fysiske og mentale sundhed. I tilfælde af mindreårige
35
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119
af 4.5.2016).
DA 32 DA
ydes støtten af personale, der er uddannet og kvalificeret til at håndtere mindreårige, i
samarbejde med børnebeskyttelsesmyndigheder.
4. Hvis det på grundlag af omstændighederne skønnes nødvendigt, underkastes
tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af den i artikel 5 omhandlede screening, en
indledende lægeundersøgelse, navnlig for at identificere medicinske tilstande, der
kræver øjeblikkelig pleje, særlig bistand eller isolation.
Artikel 10
Identifikation
1. I det omfang det endnu ikke under anvendelsen af artikel 8 i forordning (EU)
2016/399 har fundet sted, skal identiteten af de tredjelandsstatsborgere, der
underkastes den i artikel 3 eller artikel 5 omhandlede screening, i kombination med
nationale og europæiske databaser verificeres eller fastlægges ved hjælp af navnlig
følgende:
(a) identitetspapirer, rejsedokumenter eller andre dokumenter
(b) data eller oplysninger, der forelægges af eller indhentes fra den pågældende
tredjelandsstatsborger og
(c) biometriske oplysninger.
2. Med henblik på den i stk. 1 omhandlede identifikation foretager de kompetente
myndigheder en forespørgsel i de relevante nationale databaser samt det fælles
identitetsregister, der er omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2019/817. Med
henblik herpå anvendes en tredjelandsstatsborgers biometriske oplysninger, der
optages på stedet under screeningen, samt identitetsoplysninger og, hvor det er
muligt, rejsedokumentoplysninger.
3. Hvis tredjelandsstatsborgerens biometriske oplysninger ikke kan anvendes, eller hvis
forespørgslen med de i stk. 2 omhandlede oplysninger ikke giver noget resultat,
foretages den i stk. 2 omhandlede forespørgsel med tredjelandsstatsborgerens
identitetsoplysninger i kombination med eventuelle identitetsoplysninger,
rejsedokumentoplysninger eller andre dokumentoplysninger eller med de af den
pågældende tredjelandsstatsborger forelagte identitetsoplysninger.
4. Kontrollen omfatter, hvor det er muligt, også verifikation af mindst én af de
biometriske identifikatorer, der er integreret i ethvert identitetsdokument,
rejsedokument eller andet dokument.
Artikel 11
Sikkerhedskontrol
1. Tredjelandsstatsborgere, der screenes i henhold til artikel 3 eller artikel 5,
underkastes sikkerhedskontrol for at kontrollere, at de ikke udgør en trussel mod den
indre sikkerhed. Sikkerhedskontrollen kan omfatte både tredjelandsstatsborgerne og
de genstande, de er i besiddelse af. Den pågældende medlemsstats nationale
lovgivning finder anvendelse ved kropsvisitering og anden gennemsøgning.
2. Med henblik på den i stk. 1 omhandlede sikkerhedskontrol, og i det omfang de
kompetente myndigheder endnu ikke har foretaget denne i overensstemmelse med
DA 33 DA
artikel 8, stk. 3, litra a), nr. vi), i forordning (EU) 2016/399, foretager de en
forespørgsel i de relevante nationale databaser og EU-databaser, navnlig
Schengeninformationssystemet (SIS).
3. I det omfang dette ikke allerede har fundet sted som led i den kontrol, der er
omhandlet i artikel 8 i forordning (EU) 2016/399, foretager den kompetente
myndighed en forespørgsel i ind- og udrejsesystemet (EES), det europæiske system
vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), herunder den ETIAS-
overvågningsliste, der er omhandlet i artikel 29 i forordning (EU) 2018/1240,
visuminformationssystemet (VIS), ECRIS-TCN-systemet for så vidt angår domme
vedrørende terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger, de
Europoloplysninger, der behandles med henblik på artikel 18, stk. 2, litra a), i
forordning (EU) 2016/794, og INTERPOL's database over rejsedokumenter med
tilknyttede notifikationer (TDAWN) med de i artikel 10, stk. 1, omhandlede
oplysninger og som minimum under anvendelse af de oplysninger, der omhandlet i
litra c) deri.
4. Hvad angår søgning i EES, ETIAS og VIS i henhold til stk. 3 er de indhentede
oplysninger begrænset til en angivelse af afslag på en rejsetilladelse, nægtelse af
indrejse eller afgørelser om afslag på, annullation af eller inddragelse af et visum
eller en opholdstilladelse, som er begrundet i sikkerhedshensyn.
5. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger den nærmere
procedure og specifikationer for indhentning af oplysninger. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 2.
Artikel 12
Nærmere bestemmelser for sikkerhedskontrol
1. De forespørgsler, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, og i artikel 11, stk. 2, kan i
forbindelse med forespørgsler vedrørende EU-informationssystemerne og det fælles
identitetsregister igangsættes ved hjælp af den europæiske søgeportal, jf. kapitel II i
forordning (EU) 2019/817 og kapitel II i forordning (EU) 2019/81836
.
2. Hvis der efter en forespørgsel i henhold til artikel 11, stk. 3, opnås et match i forhold
til oplysninger i et af informationssystemerne, skal den kompetente myndighed have
adgang til at konsultere det dossier, der svarer til dette match i det respektive
informationssystem, for at fastslå den i artikel 11, stk. 1, omhandlede risiko for den
indre sikkerhed.
3. Hvis en forespørgsel som omhandlet i artikel 11, stk. 3, giver et match i forhold til
Europoloplysninger, underretter medlemsstatens kompetente myndighed Europol
med henblik på eventuelt at træffe passende opfølgningsforanstaltninger i
overensstemmelse med den relevante lovgivning.
4. Hvis en forespørgsel som omhandlet i artikel 11, stk. 3, giver et match i forhold til
oplysninger i INTERPOL's TDAWN-database, underretter medlemsstatens
kompetente myndighed INTERPOL's nationale centralbureau i den medlemsstat, der
36
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme
for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt
samarbejde, asyl og migration (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 85).
DA 34 DA
indledte forespørgslen, med henblik på eventuelt at træffe passende
opfølgningsforanstaltninger i overensstemmelse med den relevante lovgivning.
5. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at præcisere proceduren for
samarbejde mellem de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af
screeningen, INTERPOL's nationale centralbureauer, Europols nationale enhed og de
centrale ECRIS-TCN-myndigheder med henblik på at fastslå risikoen for den indre
sikkerhed. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i
artikel 15, stk. 2.
Artikel 13
Debriefingformular
Når screeningen er afsluttet, udfylder de kompetente myndigheder med hensyn til de
personer, der er omhandlet i artikel 3 og i artikel 5, den af bilag I omfattede formular, der
indeholder:
(a) navn, fødselsdato, fødested og køn
(b) første angivelse af nationalitet, opholdslande forud for ankomsten og talte
sprog
(c) årsag til ulovlig ankomst, indrejse og eventuelt ulovligt ophold eller bopæl,
herunder oplysninger om, hvorvidt personen har indgivet en ansøgning om
international beskyttelse
(d) indhentede oplysninger om rejseruter, herunder afgangssted, tidligere
opholdslande, transittredjelande og lande, hvor der kan være ansøgt om eller
indrømmet beskyttelse, samt påtænkt bestemmelsessted i Unionen
(e) oplysninger om bistand ydet af en person eller en kriminel organisation i
forbindelse med den ulovlige grænsepassage og alle relaterede oplysninger i
tilfælde af mistanke om smugling.
Artikel 14
Resultatet af screeningen
1. De tredjelandsstatsborgere, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a) og b), i denne
forordning, og som
– ikke har ansøgt om international beskyttelse og
– ifølge screeningen ikke opfylder indrejsebetingelserne i artikel 6 i forordning
(EU) 2016/399
henvises til de kompetente myndigheder med henblik på anvendelse af procedurer i
henhold til direktiv 2008/115/EF (tilbagesendelsesdirektivet).
I tilfælde, der ikke vedrører eftersøgnings- og redningsaktioner, kan indrejse nægtes i
overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) 2016/399.
Den i artikel 13 omhandlede formular sendes til de relevante myndigheder, som
tredjelandsstatsborgeren henvises til.
DA 35 DA
2. Tredjelandsstatsborgere, der har indgivet en ansøgning om international beskyttelse,
henvises til de myndigheder, der er omhandlet i artikel XY i forordning (EU)
XXX/XXX [asylprocedureforordningen], sammen med den formular, der er
omhandlet i artikel 13 i denne forordning. Ved denne lejlighed skal de myndigheder,
der foretager screeningen, i debriefingformularen påpege, hvilke elementer der
umiddelbart synes at være relevante for henvisningen af de pågældende
tredjelandsstatsborgere til den fremskyndede behandlingsprocedure eller
grænseproceduren.
3. Hvis tredjelandsstatsborgeren omfordeles inden for rammerne af den
solidaritetsmekanisme, der er oprettet ved artikel XX i forordning (EU)
XXXX/XXXX [Dublinforordningen], henvises den pågældende
tredjelandsstatsborger til de relevante myndigheder i de berørte medlemsstater
sammen med den formular, der er omhandlet i artikel 13.
4. De i artikel 5 omhandlede tredjelandsstatsborgere, som
– ikke har ansøgt om international beskyttelse og
– ifølge screeningen ikke opfylder betingelserne for indrejse og ophold
gøres til genstand for tilbagesendelsesprocedurer i henhold til direktiv 2008/115/EF.
5. Hvis en tredjelandsstatsborger, der er blevet screenet i overensstemmelse med
artikel 5, indgiver en ansøgning om international beskyttelse som omhandlet i
artikel 25 i forordning (EU) XXX/XXX (forordningen om asylprocedurer), finder
stk. 2 i denne artikel tilsvarende anvendelse.
6. For så vidt angår tredjelandsstatsborgere, som forordning (EU) XXX/XXX
[Eurodacforordningen] finder anvendelse på, optager de kompetente myndigheder de
biometriske oplysninger, der er omhandlet i artikel [10, 13, 14 og 14a] i nævnte
forordning, og fremsender dem i overensstemmelse med nævnte forordning.
7. Hvis de tredjelandsstatsborgere, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, og artikel 5,
henvises til en passende asyl- eller tilbagesendelsesprocedure, afsluttes screeningen.
Hvis ikke alle kontroller er gennemført inden for de frister, der er omhandlet i
artikel 6, stk. 3 og 5, afsluttes screeningen imidlertid for den pågældende person, som
henvises til en relevant procedure.
Artikel 15
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i
forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
Artikel 16
Ændring af forordning (EF) nr. 767/2008
I forordning (EF) nr. 767/2008 foretages følgende ændringer:
(1) Artikel 6, stk. 2, affattes således:
DA 36 DA
"2. Adgangen til VIS med henblik på at søge oplysninger er udelukkende
forbeholdt behørigt bemyndigede medarbejdere hos den centrale ETIAS-enhed, ved
de nationale myndigheder i hver medlemsstat, herunder behørigt bemyndigede
medarbejdere hos de nationale ETIAS-enheder, der er udpeget i henhold til artikel 8 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240, og som er kompetente
med hensyn til de formål, der er fastsat i artikel 15-22, behørigt bemyndigede
medarbejdere ved de nationale myndigheder i hver enkelt medlemsstat og i de EU-
agenturer, som er kompetente med hensyn til de formål, der er fastsat i artikel 20 og
artikel 21 i forordning (EU) 2019/817, og de kompetente myndigheder, der er
omhandlet i artikel 6, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2020/XXX37
. Sådan adgang er begrænset til de oplysninger, der er nødvendige for
udførelsen af deres opgaver med henblik herpå, og skal stå i et rimeligt forhold til de
forfulgte mål."
Artikel 17
Ændring af forordning (EU) 2017/2226
I forordning (EU) 2017/2226 foretages følgende ændringer:
(1) I artikel 6, stk. 1, tilføjes følgende som litra 1):
(1) "støtte målene for den screening, der indføres ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2020/XXX38
, navnlig med henblik på den i artikel 10
omhandlede kontrol."
(2) I artikel 9 foretages følgende ændringer:
(a) stk. 1 affattes således:
"2a. De kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 5,
stk. 6, i forordning (EU) 2020/XXX, har adgang til ind- og
udrejsesystemet med henblik på søgning af oplysninger."
(b) stk. 4 affattes således:
"Adgang til de oplysninger i ind- og udrejsesystemet, som er lagret i CIR,
er udelukkende forbeholdt behørigt bemyndigede medarbejdere ved de
nationale myndigheder i hver enkelt medlemsstat og de behørigt
bemyndigede medarbejdere i de EU-agenturer, der er kompetente med
hensyn til de formål, der er fastsat i artikel 20, artikel 20a og artikel 21 i
forordning (EU) 2019/817. Sådan adgang er begrænset til de oplysninger,
der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver med henblik herpå, og
skal stå i et rimeligt forhold til de forfulgte mål.".
37
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXX af [...] om indførelse af screening af
tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU)
2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/817].
38
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXX af [...] om indførelse af screening af
tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU)
2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/817].
DA 37 DA
Artikel 18
Ændring af forordning (EU) 2018/1240
I forordning (EU) 2018/1240 foretages følgende ændringer:
(1) Artikel 4, litra a), affattes således:
"a) bidrage til et højt sikkerhedsniveau ved at indføre en grundig vurdering af
ansøgerne for så vidt angår den risiko, de kan udgøre for den indre sikkerhed, forud
for deres ankomst til grænseovergangssteder ved de ydre grænser og af personer, der
underkastes den screening, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2020/XXX39
[screeningforordningen], for derved at fastslå, om der
er konkrete indicier for eller rimelig grund baseret på konkrete indicier til at fastslå,
at personens tilstedeværelse på medlemsstaternes område udgør en risiko for
sikkerheden.".
(1) Artikel 13, stk. 5, affattes således:
"5. Hver medlemsstat udpeger de kompetente nationale myndigheder, der er
omhandlet i denne artikels stk. 1, 2 og 4, og de kompetente myndigheder, der er
omhandlet i artikel 5, stk. 6, i forordning (EU) 2020/XXX, og giver straks en liste
over disse myndigheder til eu-LISA i overensstemmelse med denne forordnings
artikel 87, stk. 2. Det skal på listen specificeres, til hvilket formål hver myndigheds
behørigt bemyndigede medarbejdere har adgang til oplysninger i ETIAS-
informationssystemet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, 2 og 4.".
Artikel 19
Ændring af forordning (EU) 2019/817
I forordning (EU) 2019/817 foretages følgende ændringer:
(1) Artikel 17, stk. 1, affattes således:
"Der oprettes et fælles identitetsregister (CIR) med en individuel mappe for hver
person, der er registreret i ind- og udrejsesystemet, VIS, ETIAS, Eurodac eller
ECRIS-TCN, og indeholdende de i artikel 18 omhandlede oplysninger med henblik
på at lette og bistå med korrekt identifikation af personer, der er registreret i ind- og
udrejsesystemet, VIS, ETIAS, Eurodac og ECRIS-TCN i overensstemmelse med
artikel 20 og 20a, støtte driften af MID i overensstemmelse med artikel 21 og lette og
effektivisere de udpegede myndigheders og Europols adgang til ind- og
udrejsesystemet, VIS, ETIAS og Eurodac, når det er nødvendigt for at forebygge,
afsløre eller efterforske terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger i
overensstemmelse med artikel 22.".
(2) Følgende indsættes som artikel 20a:
39
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXX af [...] om indførelse af screening af
tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU)
2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/817].
DA 38 DA
"Artikel 20a
Adgang til det fælles identitetsregister med henblik på identifikation i overensstemmelse med
forordning (EU) 2020/XXX
1. Forespørgsler i CIR foretages af den i artikel 6, stk. 7, i forordning (EU) 2020/XXX
udpegede kompetente myndighed udelukkende med henblik på at identificere en
person i henhold til artikel 10 i nævnte forordning, forudsat at proceduren blev
indledt under denne persons tilstedeværelse.
2. Hvis forespørgslen viser, at oplysninger om den pågældende person er lagret i CIR,
har den kompetente myndighed adgang til at konsultere de oplysninger, der er
omhandlet i artikel 18, stk. 1, samt til de data, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818.".
Artikel 20
Evaluering
[Tre år efter ikrafttrædelsen aflægger Kommissionen rapport om gennemførelsen af
foranstaltningerne i denne forordning.]
Tidligst [fem] år efter denne forordnings anvendelsesdato og derefter hvert femte år foretager
Kommissionen en evaluering af denne forordning. Kommissionen forelægger en rapport om
de vigtigste resultater af evalueringen for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg. Medlemsstaterne sender senest seks måneder inden udløbet
af fristen på [fem] år Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af
denne rapport.
Artikel 21
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i
overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 39 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om
ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226 og (EU) 2018/1240
1.2. Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)
Udgiftsområde 4 (migration og grænseforvaltning) Afsnit 11. Grænseforvaltning
Beskyttelse af de ydre grænser:
at der foretages personkontrol og effektiv overvågning ved passage af de ydre
grænser
1.3. Forslaget/initiativet vedrører:
 en ny foranstaltning
 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en
anden/en ny foranstaltning
1.4. Forslagets/initiativets begrundelse
1.4.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet
Forslaget er en opfølgning på den udmelding, som Europa-Kommissionens formand
Ursula von der Leyen i september 2019 fremkom med, om at vedtage en ny pagt om
migration og asyl, der vil indebære en samlet tilgang til ydre grænser, asyl- og
tilbagesendelsessystemer, Schengenområdet med fri bevægelighed og den eksterne
dimension.
Forslaget ledsager Kommissionens meddelelse om en ny pagt om migration og asyl,
der har til formål at styrke den gensidige tillid mellem medlemsstaterne.
På kort sigt vil medlemsstaterne skulle udpege de relevante myndigheder til at
foretage screeningen og oprette den infrastruktur, der kan anvendes til dette formål.
Desuden vil de skulle træffe foranstaltninger til oprettelse af den mekanisme, der
under screeningen skal anvendes til at overvåge overholdelsen af de grundlæggende
rettigheder. I denne forbindelse kan de to første år kræve større investeringer end de
efterfølgende år, navnlig i de medlemsstater, der er i frontlinjen.
På lang sigt vil medlemsstaterne skulle udvikle og opretholde screeningcentre,
tilvejebringe de nødvendige og tilstrækkeligt uddannede ressourcer og opretholde
overvågningsmekanismen.
DA 40 DA
1.4.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's
side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som
medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.
Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående)
Formålet med forslaget er at bidrage til et omfattende og modstandsdygtigt
kontrolsystem ved de ydre grænser for at lette asyl- og tilbagesendelsesprocedurerne.
Målene med dette forslag kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne
alene. Af betragtning 6 i Schengengrænsekodeksen fremgår følgende:
"Grænsekontrol er ikke kun i de medlemsstaters interesse, ved hvis ydre grænser
kontrollen foretages, men i alle de medlemsstaters interesse, der har ophævet
grænsekontrollen ved deres indre grænser. Grænsekontrollen bør bidrage til at
bekæmpe ulovlig indvandring og menneskehandel og forebygge enhver trussel mod
medlemsstaternes indre sikkerhed, offentlige orden, offentlige sundhed og
internationale forbindelser."
Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende)
Sammenlignet med de nuværende procedurer vil den foreslåede screening tilføre
merværdi ved navnlig at:
— skabe ensartede regler for identifikation af tredjelandsstatsborgere, der ikke
opfylder indrejsebetingelserne som omhandlet i Schengengrænsekodeksen, og
underkaste dem helbredstjek og sikkerhedskontrol ved de ydre grænser
— sikre, at indrejse ikke er tilladt for tredjelandsstatsborgere, hvis status endnu
ikke er bekræftet, og dermed bidrage til at forhindre, at de forsvinder
— lette fastlæggelsen og anvendelsen af den relevante procedure: tilbagesendelse
eller, hvis der er tale om en ansøgning om international beskyttelse, den normale
asylprocedure, en fremskyndet procedure, asylproceduren ved grænsen eller
omfordeling til en anden medlemsstat, og
— skabe en ramme til screening af tredjelandsstatsborgere, der er indrejst på
medlemsstaternes område uden tilladelse, og som pågribes på deres område.
1.4.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Forslaget bygger på erfaringerne fra den almindelige arbejdsgang i Italien og
Grækenland i hotspotområder som omhandlet i forordning (EU) 2019/1896. Med
forslaget fastlægges der et tæt samarbejde mellem nationale myndigheder,
Kommissionen, relevante EU-agenturer og andre eksperter fra medlemsstater, og der
sættes ind over for de specifikke udfordringer ved de ydre grænser, som
medlemsstaterne, der er under et stort migrationspres står over for.
1.4.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Forslaget udgør en af de lovgivningsmæssige byggesten i den nye pagt om migration
og asyl og indeholder bestemmelser om et yderligere element i migrationsstyringen i
fuld overensstemmelse med forslagene til en forordning om asylforvaltning og
migrationsstyring, til en forordning om asylproceduren, til en forordning om
krisesituationer og det ændrede forslag til omarbejdning af Eurodacforordningen.
Herudover sigter forslaget mod at bidrage til en samlet tilgang til migration ved at
skabe en problemfri forbindelse mellem alle faser af migrationsprocessen, lige fra
DA 41 DA
ankomst til behandling af anmodninger om international beskyttelse og eventuel
tilbagesendelse. Dette skal foregå under fuld overholdelse af de grundlæggende
rettigheder. Med henblik herpå foreslås det at sikre, at hver medlemsstat opretter en
uafhængig overvågningsmekanisme for at sikre, at de grundlæggende rettigheder
overholdes under hele screeningen, og at eventuelle påstande om brud på de
grundlæggende rettigheder undersøges grundigt.
Overvågningsmekanismen i forbindelse med screeningen bør indgå i den forvaltning
og overvågning af migrationssituationen, der er fastsat i den nye forordning om
asylforvaltning og migrationsstyring. Medlemsstaterne bør integrere resultaterne af
deres nationale overvågningsmekanisme under screeningforordningen i deres
nationale strategier, der er fastsat i forordningen om asylforvaltning og
migrationsstyring.
Forslaget berører ikke de eksisterende procedurer på asyl- og
tilbagesendelsesområdet og begrænser ikke udøvelsen af individuelle rettigheder,
men indfører en første fase før indrejse, så disse procedurer bedre kan anvendes.
Resultatet af screeningen bør føre til, at de pågældende tredjelandsstatsborgere
henvises til de relevante myndigheder, som — ved hjælp af de oplysninger, der blev
angivet i debriefingformularen under screeningen — bør træffe de relevante
afgørelser.
De i forbindelse med screeningen indsamlede oplysninger skal derfor bidrage til, at
målene med de respektive procedurer kan nås på en mere effektiv måde. De bør
navnlig hjælpe de relevante asylmyndigheder med at identificere de asylansøgere,
som er omfattet af grænseproceduren, i overensstemmelse med de foreslåede
ændringer af forordningen om asylprocedurer. De bør også bidrage til at bekæmpe
smugling og forbedre grænsekontrollen gennem en bedre forståelse af
migrationsstrømmene.
De biometriske oplysninger, der er omhandlet i forordning XXXX
[Eurodacforordningen], bør sammen med de i artikel [10, 13, 14 og 14a] i
Eurodacforordningen omhandlede oplysninger, der indsamles under screeningen,
overføres til Eurodac for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, for hvilke der skal
optages fingeraftryk, hvorved forpligtelserne vedrørende optagelse af fingeraftryk og
registrering af tredjelandsstatsborgere styrkes. Screeningen vil også gøre det lettere at
søge i EU's andre store IT-systemer, f.eks. Schengeninformationssystemet, med
henblik på tilbagesendelse.
DA 42 DA
1.5. Varighed og finansielle virkninger
 Begrænset varighed
 Gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
 Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra
ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.
 Ubegrænset varighed
Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ikrafttrædelsen
derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.6. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)40
 Direkte forvaltning ved Kommissionen
–  i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–  i gennemførelsesorganer
 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–  tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–  internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–  Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–  de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
–  offentligretlige organer
–  privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–  privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
–  personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt
– Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i
afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
Elementer i screeningen, der potentielt kan kræve finansiel støtte:
— infrastruktur til screening: oprettelse og anvendelse/opgradering af eksisterende lokaler
ved grænseovergangsstederne, modtagelsescentrene osv.
— oplæring af grænsevagter og andre relevante myndigheder til at udføre screeningen
— adgang til de relevante databaser på nye lokaliteter
40
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx.
DA 43 DA
— uddannelse og ansættelse af nyt personale til at udføre screeningen
— ansættelse af sundhedspersonale
— medicinsk udstyr og lokaler til indledende helbredstjek
— oprettelse af en uafhængig overvågningsmekanisme for at sikre overholdelsen af de
grundlæggende rettigheder under hele screeningen
DA 44 DA
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
I henhold til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om instrumentet
for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for Integreret
Grænseforvaltning (COM(2018) 473 final):
Delt forvaltning:
Hver medlemsstat opretter et forvaltnings- og kontrolsystem for sit program og sikrer
kvaliteten og pålideligheden af overvågningssystemet og oplysningerne om
indikatorer, jf. forordningen om fælles bestemmelser. For at gøre det lettere hurtigt at
indlede gennemførelsen heraf er det muligt at rulle eksisterende velfungerende
forvaltnings- og kontrolsystemer over til den næste programmeringsperiode.
Medlemsstaterne vil i den forbindelse blive anmodet om at nedsætte et
overvågningsudvalg, som Kommissionen vil deltage i med en rådgivende funktion.
Overvågningsudvalget træder sammen mindst en gang om året. Der vil blive set
nærmere på alle spørgsmål, der har indflydelse på, om der gøres fremskridt med
programmet med henblik på at nå dets mål.
Medlemsstaterne vil indsende en årlig performancerapport, som skal indeholde
oplysninger om status med hensyn til gennemførelsen af programmet og til at nå
milesten og mål. Der skal også ses nærmere på eventuelle problemer, der påvirker
programmets performance, og de foranstaltninger, der er truffet for at løse dem
Ved periodens udgang fremlægger hver medlemsstat en endelig performancerapport.
I den endelige rapport skal der fokuseres på de fremskridt, der er blevet gjort med
henblik på at nå programmets mål, og den bør indeholde en oversigt over de vigtigste
problemer, som har påvirket programmets performance, de foranstaltninger, der er
truffet for at løse dem, og en vurdering af, hvor effektive disse foranstaltninger har
været. Herudover skal der i rapporten redegøres for programmets bidrag til at klare
de udfordringer, der blev påpeget i de relevante EU-henstillinger til medlemsstaten,
de fremskridt, der er blevet gjort med hensyn til at nå de mål, der er fastsat i
performancerammen, resultaterne af de relevante evalueringer og opfølgningen herpå
og resultaterne af kommunikationsforanstaltninger.
Ifølge forslaget til forordningen om fælles bestemmelser skal medlemsstaterne hvert
år indsende en sikkerhedspakke, som skal indeholde årsregnskabet, en
forvaltningserklæring og revisionsmyndighedens udtalelse om regnskabet,
forvaltnings- og kontrolsystemet og lovligheden og den formelle rigtighed af
udgifterne i årsregnskaberne. Kommissionen vil anvende denne sikkerhedspakke til
at fastsætte det beløb, der har udgiftsvirkning for fonden for regnskabsåret.
Hvert andet år afholdes der et statusmøde mellem Kommissionen og hver
medlemsstat for at se nærmere på hvert programs performance.
Seks gange om året skal medlemsstaterne indsende oplysninger om hvert program
fordelt på de specifikke målsætninger. Disse oplysninger skal vedrøre udgifter til
operationer og værdierne for de fælles output- og resultatindikatorer.
Generelt:
DA 45 DA
Kommissionen foretager en midtvejsevaluering og en retrospektiv evaluering af de
foranstaltninger, der er blevet gennemført inden for rammerne af fonden, jf.
forordningen om fælles bestemmelser. Midtvejsevalueringen bør især baseres på den
midtvejsevaluering, som medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen inden 31.
december 2024.
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1. Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
I henhold til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om instrumentet
for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for Integreret
Grænseforvaltning (COM(2018) 473 final):
Både de efterfølgende evalueringer af GD HOME's fonde for perioden 2007-2013 og
de foreløbige evalueringer af GD HOME's nuværende fonde viser, at forskellige
gennemførelsesmetoder på området migration og indre anliggender har gjort det
muligt at nå målsætningerne for fondene. Den helhedsorienterede udformning af
gennemførelsesmekanismerne er blevet bevaret og omfatter delt, direkte og indirekte
forvaltning.
Ved delt forvaltning gennemfører medlemsstaterne programmer, som bidrager til
Unionens politiske mål, og som er skræddersyede til den nationale kontekst. Disse
programmer kan omfatte screeningaktiviteter. Delt forvaltning sikrer, at der er
finansiel støtte til rådighed i alle deltagende stater. Derudover muliggør delt
forvaltning forudsigelighed med hensyn til finansiering og gør det muligt for
medlemsstaterne, som bedst kender de udfordringer, de står over for, at planlægge
deres langsigtede midler i overensstemmelse hermed. Supplerende støtte til
specifikke foranstaltninger (som kræver en samarbejdsbaseret indsats fra
medlemsstaterne, eller hvis en ny situation i EU kræver, at der stilles supplerende
midler til rådighed for en eller flere medlemsstater) og til genbosættelse og
overførsel kan gennemføres ved delt forvaltning. Som noget nyt kan fonden også yde
krisebistand ved delt forvaltning ud over direkte og indirekte forvaltning.
Ved direkte forvaltning støtter Kommissionen andre foranstaltninger, der bidrager til
Unionens fælles politiske mål. Foranstaltningerne gør det muligt at yde skræddersyet
støtte til akutte og specifikke behov i medlemsstaterne ("krisebistand"), at yde støtte
til tværnationale net og aktiviteter, at afprøve innovative aktiviteter, der kan
opskaleres inden for rammerne af nationale programmer, og at medtage
undersøgelser af interesse for EU som helhed ("EU-foranstaltninger").
Ved indirekte forvaltning bevarer fonden muligheden for at uddelegere
gennemførelsesopgaver til bl.a. internationale organisationer og myndigheder på
området indre anliggender med henblik på særlige formål.
I lyset af de forskellige målsætninger og behov foreslås det at indføre en tematisk
facilitet under fonden som en metode til at skabe balance mellem forudsigeligheden
af den flerårige tildeling af midler til nationale programmer og fleksibilitet til
periodisk at finansiere foranstaltninger med stor merværdi på EU-plan. Den
tematiske facilitet vil blive anvendt til særlige foranstaltninger i og mellem
medlemsstaterne, EU-foranstaltninger, krisebistand, genbosætning og omfordeling.
Den vil sikre, at der kan tildeles og overføres midler mellem ovennævnte forskellige
forvaltningsmetoder på grundlag af en toårig programmering.
DA 46 DA
Betalingsvilkårene for delt forvaltning er beskrevet i udkastet til forslag til
forordning om fælles bestemmelser, som indeholder bestemmelser om årlig
forfinansiering fulgt af højst fire mellemliggende betalinger pr. program og år baseret
på betalingsanmodninger indsendt af medlemsstaterne i løbet af regnskabsåret. Ifølge
udkastet til forslag til forordning om fælles bestemmelser modregnes
forfinansieringen inden for programmernes sidste regnskabsår.
Kontrolstrategien vil være baseret på den nye finansforordning og forordningen om
fælles bestemmelser. Den nye finansforordning og udkastet til forslag til forordning
om fælles bestemmelser skal udvide anvendelsen af forenklede former for tilskud
som faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger. Der indføres også nye
betalingsformer baseret på de opnåede resultater i stedet for omkostningerne.
Støttemodtagerne vil kunne modtage et fastsat beløb, hvis de kan dokumentere, at
visse foranstaltninger såsom uddannelseskurser eller levering af humanitær bistand er
blevet gennemført. Dette forventes at forenkle kontrolbyrden for både
støttemodtageren og medlemsstaten (f.eks. kontrol af regninger og kvitteringer for
udgifter).
I forbindelse med delt forvaltning bygger udkastet til forslag til forordning om fælles
bestemmelser på forvaltnings- og kontrolstrategien for programmeringsperioden
2014-2020, men der indføres foranstaltninger med henblik på at forenkle
gennemførelsen og mindske kontrolbyrden for både støttemodtagerne og
medlemsstaterne. De nye tiltag omfatter:
— fjernelse af udpegelsesproceduren (hvilket børe gøre det muligt at fremskynde
gennemførelsen af programmerne)
— forvaltningskontrollen (administrativ og på stedet) skal foretages af
forvaltningsmyndigheden på grundlag af en risikoanalyse (sammenlignet med den
100 % administrative kontrol, der kræves i programmeringsperioden 2014-2020).
Under visse omstændigheder kan forvaltningsmyndighederne desuden anvende
forholdsmæssige kontrolordninger i overensstemmelse med de nationale procedurer
— betingelserne for at undgå mange revisioner af den samme operation/udgift.
Programmyndighederne vil forelægge Kommissionen anmodninger om
mellemliggende betalinger på grundlag af de udgifter, der er afholdt af
støttemodtagere. Udkastet til forslag til forordning om fælles bestemmelser
indeholder også bestemmelser, som gør det muligt for forvaltningsmyndighederne at
foretage forvaltningskontrol på grundlag af en risikoanalyse, og bestemmelser om
særlig kontrol (f.eks. kontrol på stedet foretaget af forvaltningsmyndigheden og
revisioner af operationer og udgifter foretaget af revisionsmyndigheden), efter at de
dermed forbundne udgifter er blevet anmeldt til Kommissionen i anmodningerne om
mellemliggende betalinger. For at mindske risikoen for, at ikkestøtteberettigede
udgifter refunderes, sættes der i udkastet til forslag til forordning om fælles
bestemmelser et loft over Kommissionens mellemliggende betalinger på 90 %, da
kun en del af den nationale kontrol er blevet gennemført på dette tidspunkt.
Kommissionen vil betale saldoen efter den årlige regnskabsafslutning ved
modtagelsen af sikkerhedspakken fra programmyndighederne. Uregelmæssigheder,
der konstateres af Kommissionen eller Revisionsretten efter fremsendelsen af den
årlige sikkerhedspakke, kan medføre en nettokorrektion.
DA 47 DA
2.2.2. Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres
for at afbøde dem
GD HOME har ikke oplevet større risici for fejl i forbindelse med dets
udgiftsprogrammer. Det bekræftes af, at Revisionsretten efter gentagne revisioner
ikke har fundet alvorlige fejl i årsrapporterne.
Ved delt forvaltning vedrører den generelle risiko i forbindelse med gennemførelsen
af de nuværende programmer medlemsstaternes underudnyttelse af fondene og
mulige fejl som følge af de komplekse regler og svagheder i forvaltnings- og
kontrolsystemerne. Forslaget til forordning om fælles bestemmelser forenkler de
lovgivningsmæssige rammer ved at harmonisere reglerne og forvaltnings- og
kontrolsystemerne på tværs af de forskellige fonde, der gennemføres ved delt
forvaltning. Den forenkler også kontrolkravene (f.eks. risikobaseret
forvaltningskontrol, mulighed for forholdsmæssige kontrolordninger baseret på
nationale procedurer, begrænsninger i revisionsarbejdet med hensyn til timing
og/eller specifikke aktiviteter).
2.2.3. Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Omkostningerne ved kontrollen forventes at blive de samme eller eventuelt lavere for
medlemsstaterne. For den nuværende programmeringscyklus 2014-2020 skønnes
medlemsstaternes samlede omkostninger pr. 2017 at udgøre ca. 5 % af de samlede
betalinger, som medlemsstaternes har anmodet om i 2017.
Denne procentdel forventes at falde i takt med effektivitetsgevinsterne ved
gennemførelsen af programmerne og stige i forbindelse med betalingerne til
medlemsstaterne.
Med indførelsen af en risikobaseret tilgang til forvaltning og kontrol i forslaget til
forordning om fælles bestemmelser kombineret med det øgede incitament til at vælge
forenklede omkostningsordninger forventes medlemsstaternes omkostninger til
kontrol at falde yderligere.
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien
til bekæmpelse af svig.
GD HOME vil fortsat anvende sin strategi til bekæmpelse af svig i
overensstemmelse med Kommissionens svigbekæmpelsesstrategi (CAFS) med
henblik på bl.a. at sikre, at dens interne kontrol i forbindelse med bekæmpelse af svig
fuldt ud er i overensstemmelse med CAFS, og at dens strategi for styring af risikoen
for svig er gearet til at finde frem til de områder, hvor der er risiko for svig, og til
passende modforanstaltninger.
Hvad angår delt forvaltning, skal medlemsstaterne sikre lovligheden og den formelle
rigtighed af udgifterne i de regnskaber, de forelægger Kommissionen. I den
forbindelse vil medlemsstaterne skulle træffe alle nødvendige skridt til at forebygge,
opdage og korrigere uregelmæssigheder. Som i den nuværende
programmeringscyklus 2014-2020 er medlemsstaterne forpligtet til at indføre
DA 48 DA
procedurer for afsløring af uregelmæssigheder og svig i forbindelse med
Kommissionens delegerede forordning om indberetning af uregelmæssigheder.
Foranstaltninger til bekæmpelse af svig vil fortsat være et gennemgående princip og
en forpligtelse for medlemsstaterne.
DA 49 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e)
udgiftspost(er) på budgettet
Udgifts-
område i
den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgifter
nes art
Bidrag
Udgiftsområde 4: "Migration og
grænseforvaltning"
OB/IOB
41
fra
EFTA-
lande42
fra
kandidat-
lande43
fra
tredje-
lande
iht.
finansforordningen
s artikel [21, stk. 2,
litra b)]
4 11 02 01 — "Instrumentet for grænseforvaltning og visa" IOB NEJ NEJ JA NEJ
4
11 01 01 — Støtteudgifter til "Fonden for Integreret
Grænseforvaltning — instrumentet for finansiel støtte til
grænseforvaltning og visa"
IOB NEJ NEJ JA NEJ
Bemærkning:
Det bør bemærkes, at de bevillinger, der anmodes om i forbindelse med forslaget, er
omfattet af de bevillinger, der allerede er afsat i den finansieringsoversigt, der ligger til
grund for IGFV-forordningen. Der anmodes ikke om yderligere finansielle eller
menneskelige ressourcer i forbindelse med dette lovgivningsforslag.
41
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
42
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
43
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA 50 DA
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme 4 "Migration og grænseforvaltning"
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Aktionsbevillinger (opdelt efter de under afsnit
3.1 anførte budgetposter)
Forpligtelser (1)
66,510 67,470 62,450 55,174 55,174 55,174 55,174 417,126
Betalinger (2)
17,918 27,079 28,591 24,930 25,868 33,452 47,439 211,850 417,126
Administrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for programmet
44
Forpligtelser =
betalinger
(3)
0,250 0,250 0,500
Bevillinger finansieret over
bevillingsrammen for programmet I
ALT
Forpligtelser =1+3
66,760 67,720 62,450 55,174 55,174 55,174 55,174 - 417,626
Betalinger =2+3
18,168 27,329 28,591 24,930 25,868 33,452 47,439 211,850 417,626
44
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning,
direkte forskning.
DA 51 DA
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme 7 "Administration"
Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af de "administrative budgetoplysninger", der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten, som
uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.
i mio. EUR (tre decimaler)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
0,060 0,060 - - - - - 0,120
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige
finansielle ramme
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
0,060 0,060 - - - - - 0,120
i mio. EUR (tre decimaler)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Bevillinger I ALT under samtlige
UDGIFTSOMRÅDER i den flerårige
finansielle ramme
Forpligtelser
66,820 67,780 62,450 55,174 55,174 55,174 55,174 - 417,746
Betalinger
18,228 27,389 28,591 24,930 25,868 33,452 47,439 211,850 417,746
DA 52 DA
3.2.2. Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre
administrationsudgifter
0,060 0,060 0,120
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
0,060 0,060 0,120
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
45
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter af
administrativ art
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
I ALT 0,060 0,060 0,120
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i
forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
45
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA 53 DA
3.2.2.1. Anslået behov for menneskelige ressourcer
 Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
 Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført
herunder:
Overslag angives i årsværk
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
I hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer
Delegationer
Forskning
 Eksternt personale (i årsværk: FTE) — KA, LA, UNE, V og JMD
46
Udgiftsområde 7
Bevillinger under
UDGIFTSOMRÅ
DE 7 i den
flerårige
finansielle ramme
- i hovedsædet
- i delegationer
Finansieret over
bevillingsrammen
for programmet
47
- i hovedsædet
- i delegationer
Forskning
Andet (specificeres)
I ALT
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som
tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de
budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Eksternt personale
46
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED =
junioreksperter ved delegationerne.
47
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA 54 DA
3.2.3. Tredjemands bidrag til finansieringen
– Forslaget/initiativet:
–  indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
–  indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende
overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
Angiv organ, som
deltager i
samfinansieringen
Deltagende medlemsstater, herunder associerede Schengenlande
Samfinansierede
bevillinger I ALT
skal
fastlægg
es
skal
fastlægg
es
skal
fastlægg
es
skal
fastlægg
es
skal
fastlægg
es
skal
fastlægg
es
skal
fastlægg
es
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–  for egne indtægter
–  for andre indtægter
Angiv, om indtægterne er formålsbestemte 
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet
Forslagets/initiativets virkninger
48
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Artikel ….
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode/formel der er benyttet til at beregne virkningerne for
indtægterne).
48
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.9.2020
COM(2020) 612 final
ANNEX
BILAG
til
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om
ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU)
2019/817
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0612
Offentligt
DA 1 DA
BILAG
Debriefingformular (standard)
1. Navn: 2. Køn:
3. Fødselsdato: 4. Fødested:
5. Statsborgerskab(er) (første angivelse):
6. Talte sprog:
7. Årsag til screening:
A. Irregulær indrejse
Angiv om nødvendigt også følgende:
rejsedokument foreligger ikke/falsk/forfalsket
visum eller rejsetilladelse foreligger ikke/falsk/forfalsket
andet
B. Ankomst efter eftersøgnings- og redningsaktion
C. Ansøgning om international beskyttelse ved et grænseovergangssted
D. Ingen angivelse af grænsekontrol ved en ydre grænse:
□ intet stempel i rejsedokument/ingen registrering i ind- og
udrejsesystemet
□ intet rejsedokument
8. Identifikation ved hjælp af IT-databaser foretaget: □ Ja □ Nej
Hvis ja, resultat af identifikationen:
9. Resultater af søgning med henblik på sikkerhedskontrol:
□ Søgehit (angiv databaser og årsager)
□ Ingen søgehit
10. Øjeblikkelig pleje ydet: □ Ja □ Nej
11. Isolation af hensyn til folkesundheden: □ Ja □ Nej
Hvis ja, angiv datoer, specifikke årsager, sted:
12. Rejserute:
a) tidligere opholdssteder/-lande:
b) afgangssted:
c) transittredjelande og -steder (f.eks. by, provins) og opholdets varighed:
d) transitmåde (f.eks. transportmiddel, i en gruppe, på egen hånd), modtaget bistand (f.eks.
menneskesmuglere, anvendte kommunikationsformer), betalinger, der er foretaget/skal
foretages osv.:
e) tredjelande, hvor der er ansøgt om beskyttelse:
DA 2 DA
f) tredjelande, hvor der er indrømmet beskyttelse:
g) påtænkt bestemmelsessted i Unionen:
13. Bistand ydet af en tredjemand eller organisation mod betaling i forbindelse med den
irregulær grænsepassage og alle dermed forbundne oplysninger i tilfælde af mistanke om
menneskesmugling.
14. Screeningen påbegyndt [DD.MM.ÅÅÅÅ]
Screeningen afsluttet [DD.MM.ÅÅÅÅ]
15. Myndighed, personen skal henvises til:
16. Kommentarer og andre relevante oplysninger
Underskrift
Person, der har udfyldt formularen
(Navn og tjeneste)