Henvendelse af 25/9-20 om bedre rammevilkår for decentral videregående uddannelse på vegne af Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Esbjerg Kommune, Education Esbjerg og Region Syddanmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 1
3
Samfundsøkonomiske konsekvenser
af uddannelsesniveauet i
Sydvestjylland
JUNI 2020
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del - Bilag 95
Offentligt
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 2
SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF UDDANNELSESNIVEAUET I
SYDVESTJYLLAND
© 2020 Højbjerre Brauer Schultz
Højbjerre Brauer Schultz
Ny Kongensgade 9B, 1. sal
1472 København K
Tlf. 8181 6262
info@hbseconomics.dk
www.hbseconomics.dk
Foto: Shutterstock
Højbjerre Brauer Schultz’ publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kil-
den.
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 3
Indhold
Forord 4
1. Indledning og sammenfatning 5
1.1 Hovedresultater 6
2. Udfordringen med højtuddannede 13
3. Samfundsøkonomisk potentiale ved at få flere højtuddannede 19
4. Udfordringer med at rekruttere højtuddannede 24
4.1 Rekruttering af nyuddannede kandidater fra andre dele af landet 25
4.2 Rekrutteringssituationen i dag 28
5. Fastholdelse og tiltrækning af nyuddannede kandidater 32
5.1 Fastholdelse af nyuddannede kandidater 33
5.2 Tiltrækning af højtuddannede 35
6. Hvor er det relevant at uddanne flere kandidater? 42
6.1 Kandidatuddannelser i dag 43
6.2 Flere kandidatuddannede i Sydvestjylland 45
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 4
Forord
Region Syddanmark har bedt Højbjerre Brauer Schultz om at undersøge de
samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland
(kommunerne Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde). Konkret ses nærmere på konse-
kvenserne af den relativt lave andel højtuddannede i Sydvestjylland. Denne rap-
port præsenterer undersøgelsens resultater.
Med højtuddannede menes i denne rapport personer med lange videregående
uddannelse og/eller en Ph.d.-uddannelse. Der er desuden udarbejdet en bilags-
rapport til denne rapport, som præsenterer resultater i figurform for personer
med hhv. korte og mellemlange videregående uddannelse.
Rapporten er udarbejdet af partner Esben Anton Schultz og konsulent Nicoline
Lund Dahl.
København, juni 2020.
Esben Anton Schultz
Partner, Højbjerre Brauer Schultz
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 5
1. Indledning og
sammenfatning
Formålet med denne rapport er at undersøge de
samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet
i Sydvestjylland. Konkret ses nærmere på konsekvenserne af
den relativt lave andel højtuddannede i Sydvestjylland.
Uddannelsesniveauet i Sydvestjylland (kommunerne Esbjerg, Fanø, Tønder og
Varde) er lavere end i resten af Region Syddanmark og gennemsnittet af hele
landet. Det skyldes først og fremmest, at der er relativt få højtuddannede1 i Syd-
vestjylland. Den relativt lave andel højtuddannede modsvares stort set en-til-en
af en relativt højere andel faglærte. Andelen af ufaglærte og personer med korte
og mellemlange videregående uddannelser i Sydvestjylland er på omtrent det
samme niveau som i resten af landet.
Samtidigt oplever Sydvestjylland i disse år et såkaldte ”brain drain”, hvor mange
unge søger universitetsuddannelser uden for Sydvestjylland og ikke vender til-
bage til Sydvestjylland efter endt uddannelse. Hertil flytter unge med universi-
tetsuddannelser fra andre dele af landet kun i begrænset omfang til Sydvestjyl-
land.
Den lave andel højtuddannede kan have en række negative konsekvenser for
den økonomiske velstand og velfærden i Sydvestjylland.
Konkret kan det medføre aktuelle udfordringer for offentlige og private arbejds-
givere i forhold til at rekruttere højtuddannet arbejdskraft, evt. med produkti-
onstab til følge. Og med udsigt til en faldende arbejdsstyrke de næste årtier, vil
konkurrencen om den højtuddannede arbejdskraft med stor sandsynlighed til-
tage fremadrettet.
Mere overordnet har en lav andel højtuddannede negative konsekvenser for den
økonomiske velstand og de offentlige finanser. Det skyldes blandt andet, at højt-
uddannede i gennemsnit har en højere produktivitet og en højere erhvervsfre-
kvens over arbejdslivet end andre uddannelsesgrupper. Den relativt lave andel
højtuddannede i Sydvestjylland vil derfor bidrage til, at velstanden og velfærden
vokser langsommere i Sydvestjylland end de fleste andre steder i landet. Og hvis
udviklingen fortsætter, vil Sydvestjylland sakke yderligere bagud i de kom-
mende år.
Formålet med denne rapport er at undersøge de samfundsøkonomiske konse-
kvenser af, at Sydvestjylland har en relativ lav andel højtuddannede.
Konkret består undersøgelsen af fem delanalyser:
1 Med højtuddannede menes i denne rapport personer med en lang videregående uddannelse og/el-
ler en Ph.d.-uddannelse.
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 6
I den første delanalyse (kapitel 2) ser vi nærmere på den udfordring med
højtuddannet arbejdskraft, som Sydvestjylland står over for.
I den anden delanalyse (kapitel 3) vurderer vi det samfundsøkonomiske po-
tentiale ved at øge andelen af højtuddannede i Sydvestjylland. Vurderingen viser
således også de samfundsøkonomiske konsekvenser af, at Sydvestjylland har en
lavere andel højtuddannede.
I den tredje delanalyse (kapitel 4) undersøger vi udfordringer med at rekrut-
tere højtuddannede i Sydvestjylland. Først ser vi nærmere på, hvor meget højt-
uddannet arbejdskraft, som der skal rekrutteres udefra og hvilken type af ar-
bejdskraft, det drejer sig om. Dernæst undersøger vi, hvor svært virksomhe-
derne i dag har ved at rekruttere højtuddannet arbejdskraft og i hvilke brancher,
det særligt er svært.
I den fjerde delanalyse (kapitel 5) belyser vi på, hvor god man er til at fast-
holde og tiltrække nyuddannede kandidater i Sydvestjylland. Vi ser blandt andet
nærmere på, hvor mange unge der forlader Sydvestjylland for at læse en univer-
sitetsuddannelse et andet sted i landet, og hvor mange af dem, der vender til-
bage til Sydvestjylland efter endt uddannelse.
I den femte delanalyse (kapitel 6) ser vi nærmere på muligheder for at ud-
danne flere universitetskandidater i Sydvestjylland. Konkret undersøger vi, in-
den for hvilke fagområder, det er mest relevant at udbyde nye kandidatuddan-
nelser og/eller øge antallet af studiepladser på eksisterende kandidatuddannel-
ser.
I bilagsrapporten præsenterer vi de tilsvarende analyser i figurform for personer
med hhv. korte og mellemlange videregående uddannelser.2
1.1 Hovedresultater
I dette afsnit sammenfatter vi undersøgelsens hovedresultater.
SYDVESTJYLLAND HAR EN UDFORDRING I FORHOLD TIL
HØJTUDDANNEDE
Sydvestjylland sakker bagud, fra et i forvejen lavt niveau …
I Sydvestjylland er andelen af højtuddannede steget de seneste år. Det er dog
sket fra et væsentligt lavere niveau end landsgennemsnittet, og stigningen har
ligeledes været mindre end på landsplan. I 2006 lå andelen af højtuddannede på
3,2 pct. af de 30-64-årige i Sydvestjylland, og i 2019 var denne andel steget til
5,5 pct. Det svarer til en stigning på ca. 72 pct. På landsplan er andelene af højt-
uddannede i samme periode steget med 82 pct., og i dag udgør den ca. 13,8 pct.
af de 30-64-årige. Tilsvarende er andelen af højtuddannede i resten af Region
Syddanmark knap fordoblet, fra at udgøre ca. 4,2 pct. i 2006 til at udgøre knap
8,1 pct. i 2019.
Hvis andelen af højtuddannede i Sydvestjylland skulle være på niveau med an-
delen af højtuddannede i resten af Region Syddanmark, skulle der være omkring
2.300 flere højtuddannede i Sydvestjylland i dag. Og der skulle være omkring
2 Analysen af det samfundsøkonomiske potentiale (kapitel 3) er ikke foretaget for personer med
korte og lange videregående uddannelser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 7
7.600 flere, hvis andelen af højtuddannede i Sydvestjylland skulle være på ni-
veau med landsgennemsnittet.
… og gabet bliver større, hvis udviklingen fortsætter
Fortsætter væksten i andelen af højtuddannede på samme måde som siden
2006, vil Sydvestjylland sakke endnu længere bagud end i dag. Fx vil andelen af
højtuddannede i Sydvestjylland ligge på omkring 8,7 pct. i 2030, mens den i re-
sten af Region Syddanmark vil udgøre ca. 14 pct. og på landsplan omkring 23,8
pct.
Hvis det for enkelhedens skyld antages, at arbejdsstyrken er konstant, så svarer
det til, at der i 2030 ville være ca. 4.900 flere højtuddannede i Sydvestjylland,
hvis andelen af højtuddannede lå på samme niveau som i resten af Region Syd-
danmark, og ca. 13.800 flere højtuddannede, hvis andelen var på niveau med
landsgennemsnittet.
Langt størstedelen af de unge forlader Sydvestjylland, når de
skal begynde på en kandidatuddannelse …
Samtidigt forlader langt størstedelen af de unge Sydvestjylland, når de begynder
på en kandidatuddannelse. Blandt den gruppe af unge, der boede i Sydvestjyl-
land som 15-årig og som færdiggjorde en kandidatuddannelse i perioden 2007-
2014, tog 19 ud af 20 deres uddannelse uden for Sydvestjylland. Det er flere end
i resten af Region Syddanmark og de øvrige danske regioner. Det hænger blandt
andet sammen med, at Sydvestjylland er et mindre geografisk område, hvor
mange unge må flytte til andre byer/regioner, hvis de vil læse på en bestemt
kandidatuddannelse.
… og kun få vender tilbage efter endt uddannelse
Hovedparten af de unge vender ikke tilbage til Sydvestjylland efter de har fær-
diggjort deres kandidatuddannelse uden for Sydvestjylland. Hvis man ser på
den gruppe af unge, der boede i Sydvestjylland som 15-årig og som tog deres
kandidatuddannelse uden for Sydvestjylland i perioden 2007-2014, var der kun
1 ud af 7, der var vendt tilbage til Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse.
Sydvestjylland er afhængig af ”import” af højtuddannede
Kombinationen af, at mange unge forlader Sydvestjylland for at læse og relativt
få vender tilbage efter endt uddannelse medfører, at en relativt lille andel af de
unge fra Sydvestjylland, som får en kandidatuddannelse, ender med at arbejde i
Sydvestjylland. Det har betydning for, hvor afhængige offentlige og private ar-
bejdspladser i Sydvestjylland er af at tiltrække højtuddannet arbejdskraft fra an-
dre dele af landet.
Et mål for, hvor afhængig man lokalt er af at ”importere” højtuddannede, er for-
holdet mellem, hvor mange kandidater der uddannes lokalt og hvor mange der
aftages lokalt. I Sydvestjylland uddannes der omtrent en tredjedel af de højtud-
dannede, som der aftages lokalt. Derfor er Sydvestjylland i dag meget afhængig
af at kunne tiltrække højtuddannede fra andre dele af landet. En del af forkla-
ringen er, at Sydvestjylland er et mindre geografisk område og derfor naturligt
vil skulle tiltrække flere højtuddannede udefra.
Til sammenligning uddannes der knapt det samme antal højtuddannede i resten
af Region Syddanmark, som der efterfølgende aftages lokalt. Derimod er Region
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 8
Midtjylland og især Region Nordjylland ”nettoeksportører” af højtuddannede,
idet der her uddannes flere kandidater end der aftages lokalt.
SAMFUNDSØKONOMISK POTENTIALE I AT FÅ FLERE
HØJTUDDANNEDE I SYDVESTJYLLAND
En lav andel højtuddannede medfører en række negative
safundsøkonomiske effekter
Den relativt lave andel højtuddannede i Sydvestjylland har en række negative
samfundsøkonomiske effekter. Det skyldes blandt andet, at højtuddannede i
gennemsnit har en højere produktivitet og en højere erhvervsfrekvens over de-
res arbejdsliv end andre uddannelsesgrupper.
Hvis Sydvestjylland i dag havde haft den samme andel højtuddannede som fx
landsgennemsnittet, vurderes det, at beskæftigelsen vil være 400-500 fuldtids-
personer højere end i dag. Desuden ville BNP blive løftet med mere end 300
mio. kr. (2018-niveau) årligt og der ville komme over 100 mio. kr. (2018-niveau)
ekstra ind i statskassen årligt.
Væsentligt samfundsøkonomisk potentiale
Hvis den historiske udvikling i andelen af højtuddannede fortsætter de kom-
mende år, vil Sydvestjylland sakke yderligere bagud i forhold til resten af Region
Syddanmark og hele landet. På sigt er der således et stort samfundsøkonomisk
potentiale for Sydvestjylland i at opnå en højere andel højtuddannede, end hvad
den rent historiske udvikling tilsiger. Fx vurderes beskæftigelsen at kunne være
godt 800 fuldtidspersoner højere end ellers, hvis Sydvestjylland i 2030 har den
samme andel højtuddannede som landsgennemsnittet. Det vurderes tilsvarende
at øge BNP med knap 600 mio. kr. (2018-niveau) årligt og styrke de offentlige
finanser med godt 200 mio. kr. (2018-niveau) årligt.
UDFORDRING MED AT REKRUTTERE HØJTUDDANNEDE I
SYDVESTJYLLAND
Sydvestjylland er meget afhængig af nyuddannede
kandidater fra andre dele af landet
Langt størstedelen af de nyuddannede kandidater, der bor i Sydvestjylland, har
ikke taget deres uddannelse i Sydvestjylland. Ser man på gruppen af unge, som
afsluttede deres kandidatuddannelse i årene 2007-2014 og tre år efter er bosat i
Sydvestjylland, har mere end 8 ud af 10 taget deres uddannelse uden for Syd-
vestjylland.
Det er væsentligt flere end de fleste andre steder i landet. I Sydvestjylland er så-
ledes mere afhængige af at kunne tiltrække højtuddannede, som har læst i andre
dele af landet. Som nævnt oven for hænger det også sammen med, at Sydvestjyl-
land er et mindre geografisk område. Men det hænger formentligt også sammen
med, at man i Sydvestjylland udbyder færre kandidatuddannelser og uddanner
langt færre kandidater end der efterfølgende kan aftages i Sydvestjylland.
Særligt inden for bestemte fagområder
Inden for alle fagområder skal man i Sydvestjylland tiltrække nyuddannede
kandidater fra andre dele af landet for at opfylde rekrutteringsbehovene. Antals-
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 9
mæssigt er det især nyuddannede kandidater inden for Erhvervsøkonomi og ad-
ministration, Humaniora og Samfundsvidenskab, som man er nødt til at impor-
tere udefra.
Omvendt skal man tiltrække langt færre inden for fx fagområderne Jura, Jord-
brug, landbrug og fiskeri og Forsvar, politi og sikkerhed.
I dag er det sværere at rekruttere højtuddannede i
Sydvestjylland
I 2019 var 27 pct. af rekrutteringsforsøgene efter højtuddannede forgæves i Syd-
vestjylland. Der er tale om en forgæves rekruttering, hvis virksomheden ikke får
besat stillingen eller hvis stillingen er blevet besat med en medarbejder, der ikke
havde de ønskede kvalifikationer.
Til sammenligning var 18 pct. af rekrutteringsforsøgene efter højtuddannede
forgæves i resten af Region Syddanmark i 2019. Det er på niveau med landsgen-
nemsnittet. Det peger altså på, at det er sværere at rekruttere højtuddannet ar-
bejdskraft i Sydvestjylland end i resten af Region Syddanmark og de fleste andre
steder i landet.
I Sydvestjylland er det også sværere at rekruttere højtuddannede end det er at
rekruttere personer med korte og mellemlange videregående uddannelser.
Rekrutteringsudfordringerne i forhold til højtuddannede gælder således både
når man sammenligner med højtuddannede andre steder i landet og med andre
uddannelsesniveauer i Sydvestjylland.
Særligt for private virksomheder
Det er særligt inden for bestemte brancher, at det er svært at rekruttere højtud-
dannede i Sydvestjylland.
Det gælder især Handel og transport mv., hvor mere end 40 pct. af rekrutte-
ringsforsøgene var forgæves i 2019. Det er dobbelt så højt som i resten af Region
Syddanmark og på landsplan.
I brancherne Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed og Erhvervs-
service er det også svært at rekruttere højtuddannede i Sydvestjylland. Her er
andelen af forgæves rekrutteringer på mere end 30 pct. og også omtrent dobbelt
så høj som i resten af Region Syddanmark og på landsplan.
Omvendt er rekrutteringsudfordringerne væsentligt mindre inden for bran-
cherne Offentlig administration, undervisning og sundhed og Kultur, fritid og
anden service. Her er det kun 15-18 pct. af rekrutteringsforsøgene efter højtud-
dannede som er forgæves. Det er omtrent på niveau med resten af Region Syd-
danmark og hele landet.
Overordnet tyder brancheopdelingen derfor på, at udfordringerne i forhold til at
rekruttere højtuddannet arbejdskraft er størst for private virksomheder i Syd-
vestjylland.
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 10
FASTHOLDELSE OG TILTRÆKNING AF NYUDDANNEDE KANDIDATER
40 pct. bliver i Sydvestjylland efter endt uddannelse
I Sydvestjylland er det knap 40 pct. af de nyuddannede kandidater, som fortsat
bor i Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse. Det er højere end i region Sjæl-
land, hvor godt 10 pct. bliver boende tre år efter endt uddannelse. Det er dog la-
vere end i de øvrige regioner, især Region Hovedstaden, hvor mere end 80 pct.
af de nyuddannede fortsat bor efter endt uddannelse.
Samtidigt er der en klar tendens til, at en større og større andel af de nyuddan-
nede kandidater forlader Sydvestjylland efter endt uddannelse. Det er en udfor-
dringen for Sydvestjylland, hvor man i forvejen kun uddanner omkring halvde-
len af de kandidater, der efterfølgende kan aftages i Sydvestjylland.
Derfor er der et væsentligt potentiale i at fastholde flere af de kandidater, der
uddannes i Sydvestjylland.
Stor forskel på tværs af fagområder
På tværs af fagområder er der stor forskel på, hvor stor en andel af de nyuddan-
nede kandidater, som bliver boede i Sydvestjylland efter endt uddannelse.
Blandt nyuddannede kandidater med en uddannelse inden for Bygge- og an-
lægsteknik er der mere 60 pct., som fortsat bor i Sydvestjylland tre år efter endt
uddannelse. Modsat er tallet omkring 20-25 pct. for nyuddannede kandidater
inden for fagområderne Social og sundhed og Kunst.
Social og sundhed er det fagområde, hvor der uddannes flest kandidater i Syd-
vestjylland, og det er samtidigt også et af de fagområder, hvor der i dag skal re-
krutteres mest arbejdskraft til Sydvestjylland fra andre dele af landet. Der er så-
ledes et væsentligt potentiale i at øge fastholdelsen af nyuddannede kandidater
inden for Social og sundhed.
Sydvestjylland tiltrækker få nyuddannede kandidater
Der er godt 1,5 pct. af de nyuddannede kandidater fra hele landet, som bor i
Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse. Der er mindre end Sydvestjyllands
andel af den samlede befolkning (3,7 pct.). Selvom langt hovedparten af de ny-
uddannede kandidater i Sydvestjylland kommer fra andre dele af landet, er an-
delen således væsentligt mindre end hvad befolkningens størrelse tilsiger.
Ud af de nyuddannede kandidater, der bor i Sydvestjylland, er der flest der
kommer fra resten af Region Syddanmark og Region Midtjylland (ca. 25 pct.
hver). Herefter kommer Region Hovedstaden (godt 20 pct.) og Region Nordjyl-
land (ca. 10 pct.). Derimod er der ca. 1 pct., der har taget deres uddannelse i Re-
gion Sjælland.
Væsentligt potentiale i at få flere unge til at vende tilbage
efter endt uddannelse
Der er langt flere unge der forlader Sydvestjylland for at læse en kandidatud-
dannelse end der er andre steder i landet. Det hænger blandt andet sammen
med, at Sydvestjylland er et mindre geografisk område, hvor ikke alle typer af
kandidatuddannelser udbydes.
Der er dog kun relativt få der vender tilbage efter endt uddannelse. Således er
det kun omkring 1 ud af 7, som vender tilbage til Sydvestjylland tre år efter endt
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 11
uddannelse. Der ligger således et væsentligt potentiale i at tiltrække flere af de
unge, som oprindeligt kommer fra Sydvestjylland.
De unge, som kommer oprindeligt fra Sydvestjylland, er dog fortsat langt mere
tilbøjelige til at komme til Sydvestjylland efter endt uddannelse, end unge uden
tilknytning til området.
MULIGHEDER FOR AT UDDANNE FLERE KANDIDATER I
SYDVESTJYLLAND
Udbuddet af kandidatuddannelser i Sydvestjylland i dag
Der er i dag tre uddannelsesinstitutioner, som udbyder kandidatuddannelser i
Sydvestjylland. Det drejer sig om Syddansk Universitet (Esbjerg), Aalborg Uni-
versitet (Esbjerg) og Syddansk Musikkonservatorium (Esbjerg).
De tre uddannelsesinstitutioner udbyder tilsammen 23 forskellige uddannelser
inden for en række forskellige fagområder i Sydvestjylland. Fra 2022 udbyder
Syddansk Universitet også kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg.
Stor stigning i antallet kandidatdimittender
I de senere år er antallet er dimittender fra disse uddannelsesinstitutioner steget
kraftigt, og i 2016 var der mere end 220, som dimitterede fra en af de tre uddan-
nelsesinstitutioner. Stigningen skyldes først og fremmest, at antallet af dimit-
tender fra Syddansk Universitet i Esbjerg er omtrent femdobbelt siden 2008. I
de seneste år er antallet af dimittender fra Aalborg Universitet i Esbjerg også
vokset. Derimod har antallet af dimittender fra Syddansk Musikkonservatorium
i Esbjerg ligget på et mere stabilt niveau gennem hele perioden.
Flest uddannes inden for fagområdet Social og sundhed
Der uddannes klart flest kandidater inden for fagområdet Social og sundhed,
som omfatter uddannelserne Idræt og sundhed og Folkesundhedsvidenskab.
Herefter kommer uddannelser inden for fagområderne Kunst, Teknik, teknologi
og industriel produktion, Erhvervsøkonomi og administration og Samfundsvi-
denskab.
Stor forskel på efterspørgslen på tværs af fagområder
Der er stor forskel på, hvor mange nyuddannede kandidater der efterspørges in-
den for de forskellige fagområder i Sydvestjylland.
Efterspørgslen er størst inden for fagområderne Social og sundhed, Erhvervs-
økonomi og administration, Humaniora og Samfundsvidenskab. Disse fire fag-
områder udgør tilsammen omkring 60 pct. af den samlede efterspørgsel efter
nyuddannede kandidater i Sydvestjylland. Det er også inden for disse fagområ-
der, man skal tiltrække flere nyuddannede kandidater fra andre dele af landet.
For flere af fagområderne er efterspørgslen efter nyuddannede kandidater dog
så begrænset, at der kun er behov for at uddanne relativt få ekstra kandidater,
for at dække den lokale efterspørgsel. Det gælder blandt andet Kunst, Jordbrug,
landbrug og fiskeri, IKT, Forsvar, politi og sikkerhed og Service.
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 12
Stort potentiale i at fastholde flere lokale unge
Mange af de unge, der forlader Sydvestjylland for at læse en universitetsuddan-
nelse, læser netop kandidatuddannelser inden for de fagområder der er stor ef-
terspørgsel efter i Sydvestjylland. Fx forlader 15 ud af 16 Sydvestjylland, når de
skal læse en kandidatuddannelse inden for Erhvervsøkonomi og administration.
Og kun få vender tilbage til Sydvestjylland efter endt uddannelse.
Der er således et stort potentiale i at fastholde/selv uddanne flere af de unge fra
Sydvestjylland, som ellers ville gennemføre en kandidatuddannelse et andet
sted i landet.
Det lokale udbud overstiger efterspørgslen efter
nyuddannede kandidater
For alle andre fagområder end ’Forsvar, politi og sikkerhed’ gælder det, at der er
flere unge fra Sydvestjylland som gennemfører en uddannelse end der aftages af
arbejdsgiverne i Sydvestjylland. Det synes altså at være et større potentielt lokalt
rekrutteringsgrundlag end hvad der aftages. Fx er der inden for Social og sund-
hed omkring 1½ gange så mange unge fra Sydvestjylland, som gennemfører en
uddannelse, end hvad der aftages i Sydvestjylland. Mens der for ’Samfundsvi-
denskab’ er lidt over dobbelt så mange unge, som gennemfører en uddannelse
inden for området, som der aftages af arbejdsgiverne.
Det viser, at Sydvestjylland har nok unge, som vil læse en lang videregående ud-
dannelse, til at dække den lokale efterspørgsel. Men som tidligere vist læser
mange af disse unge uden for Sydvestjylland, og hovedparten af disse unge ven-
der ikke tilbage til Sydvestjylland efter de har færdiggjort deres kandidatuddan-
nelse.
Uddan flere kandidater inden for de store fagområder
Hvis man alene ser på størrelsen af efterspørgslen og om den kan dækkes af
unge fra Sydvestjylland, bør man i Sydvestjylland især uddanne flere kandidater
inden for fagområderne Social og Sundhed, Erhvervsøkonomi og administra-
tion, Humaniora og Samfundsvidenskab.
Der er dog en række andre forhold, som også er vigtige, når man skal vurdere,
om og inden for hvilke fagområder, man skal uddanne flere kandidater. Det dre-
jer sig blandt andet om muligheder for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft til
uddannelserne, økonomi og evt. synergier med eksisterende uddannelser i Syd-
vestjylland. Disse forhold ser vi ikke nærmere på i denne analyse.
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 13
2. Udfordringen med
højtuddannede
I dette kapitel ser vi nærmere på den udfordring med
højtuddannede, som Sydvestjylland står over.
Sydvestjylland har et lavere uddannelsesniveau end i resten af Region Syddan-
mark og landsgennemsnittet. Det kan stort set alene henføres til, at der er rela-
tivt få højtuddannede i Sydvestjylland. I dette kapitel ser vi nærmere på den ud-
fordring med højtuddannede, som Sydvestjylland står over for i dag.
Kapitlets hovedresultater
• I Sydvestjylland er andelen af højtuddannede steget de seneste år. Det er dog sket fra et væsentligt
lavere niveau end landsgennemsnittet, og stigningen har ligeledes været mindre end på landsplan. I
2006 lå andelen af højtuddannede på 3,2 pct. af de 30-64-årige i Sydvestjylland, og i 2019 var denne
andel steget til 5,5 pct. Det svarer til en stigning på ca. 72 pct. På landsplan er andelene af højtuddan-
nede i samme periode steget med 82 pct., og i dag er udgør den ca. 13,8 pct. af de 30-64-årige. Tilsva-
rende er andelen af højtuddannede i resten af Region Syddanmark knap fordoblet, fra at udgøre ca.
4,2 pct. i 2006 til at udgøre knap 8,1 pct. i 2019.
• Hvis andelen af højtuddannede i Sydvestjylland skulle være på niveau med andelen af højtuddannede
i resten af Region Syddanmark, skulle der være omkring 2.300 flere højtuddannede i Sydvestjylland i
dag. Og der skulle være omkring 7.600 flere, hvis andelen af højtuddannede i Sydvestjylland skulle
være på niveau med landsgennemsnittet.
• Fortsætter væksten i andelen af højtuddannede på samme måde som siden 2006, vil Sydvestjylland
sakke endnu længere bagud end i dag. Fx vil andelen af højtuddannede i Sydvestjylland ligge på om-
kring 8,4 pct. i 2030, mens det i resten af Region Syddanmark vil udgøre ca. 14,0 pct. og på lands-
plan omkring 23,8 pct.
• Langt størstedelen af de unge forlader Sydvestjylland, når de skal tage en kandidatuddannelse.
Blandt den gruppe af unge, der boede i Sydvestjylland som 15-årig og som færdiggjorde en kandidat-
uddannelse i perioden 2007-2014, tog 19 ud af 20 deres uddannelse uden for Sydvestjylland. Det er
flere end i de øvrige danske regioner. Det hænger blandt andet sammen med, at Sydvestjylland er et
mindre geografisk område, hvor mange unge må flytte til andre byer/regioner, hvis de vil læse på en
bestemt kandidatuddannelse.
• Hovedparten af de unge vender ikke tilbage til Sydvestjylland efter de har færdiggjort deres kandidat-
uddannelse uden for Sydvestjylland. Hvis man ser på den gruppe af unge, der boede i Sydvestjylland
som 15-årig og som tog deres kandidatuddannelse uden for Sydvestjylland i perioden 2007-2014, var
der kun 1 ud af 7, der var vendt tilbage til Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse.
• I Sydvestjylland uddannes der færre kandidater end der aftages i Sydvestjylland. I perioden fra 2007-
2014 blev der således uddannet knapt en tredjedel af de kandidater i Sydvestjylland, som der blev
aftaget lokalt. Derfor er Sydvestjylland meget afhængige af at kunne tiltrække nyuddannede kandida-
ter fra andre dele af landet. Til sammenligning uddannes der knapt det samme antal højtuddannede i
det øvrige Region Syddanmark, som der efterfølgende aftages lokalt, mens Region Midtjylland og
især Region Nordjylland uddanner flere kandidater end der aftages lokalt.
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 14
SYDVESTJYLLAND SAKKER BAGUD, FRA ET I FORVEJEN LAVT NIVEAU
Det generelle uddannelsesniveau er steget i Danmark de senere år, og på lands-
plan er andelen af højtuddannede steget fra at udgøre 7,6 pct. af de 30-64-årige
i 2006 til at udgøre 13,8 pct. i 2019. Det svarer til en stigning på 82 pct.
I Sydvestjylland er andelen af højtuddannede også steget. Det er dog sket fra et
væsentligt lavere niveau end landsgennemsnittet, og stigningen har ligeledes
været mindre end på landsplan. I 2006 lå andelen af højtuddannede på 3,2 pct.
af de 30-64-årige i Sydvestjylland, og i 2019 var denne andel steget til 5,5 pct.
Det svarer til en stigning på ca. 72 pct.
Til sammenligning er andelen af højtuddannede i det øvrige Region Syddan-
mark knap fordoblet i samme periode, fra at udgøre ca. 4,2 pct. i 2006 til at ud-
gøre knap 8,1 pct. i 2019.
Væksten i andelen af højtuddannede har således været lavere i Sydvestjylland.
Som følge heraf er den geografiske ulighed blevet øget, og udviklingen i Syd-
vestjylland har dermed været knap så gunstig som i det øvrige Region Syddan-
mark og resten af landet.
I dag er andelen af højtuddannede i Sydvestjylland er ca. 2,5 pct. point lavere
end i det øvrige Region Syddanmark og mere end 8 pct. point lavere end lands-
gennemsnittet. Hvis andelen af højtuddannede i Sydvestjylland skulle være på
niveau med andelen af højtuddannede i det øvrige Region Syddanmark, skulle
der være omkring 2.300 flere højtuddannede i Sydvestjylland i dag. Og der
skulle være omkring 7.600 flere, hvis andelen af højtuddannede i Sydvestjylland
skulle være på niveau med landsgennemsnittet.
Hvis væksten i andelen af højtuddannede fortsætter på samme måde som siden
2006, vil Sydvestjylland sakke endnu længere bagud end i dag. Fx vil andelen af
højtuddannede i Sydvestjylland ligge på omkring 8,7 pct. i 2030. Til sammenlig-
ning vil andelen udgøre 14,0 pct. i det øvrige Region Syddanmark og 23,8 pct.
på landsplan.
Hvis det for enkelhedens skyld antages, at arbejdsstyrken størrelse er konstant,
svarer det til, at der i 2030 ville være ca. 4.900 flere højtuddannede i Sydvestjyl-
land, hvis andelen af højtuddannede lå på samme niveau som i det øvrige Re-
gion Syddanmark, og ca. 13.800 flere højtuddannede, hvis andelen var på ni-
veau med landsgennemsnittet.
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 15
Figur 2.1 Andelen af højtuddannede, 30-64 år
Kilde: Egne beregninger på Statistikbanken, HFUDD10.
Anm.: Højtuddannede omfatter personer med en lang videregående uddannelses eller derover. I perioden 2020-2030 er andelen
af højtuddannede fremskrevet med den gennemsnitlige vækst i andelen af højtuddannede for perioden 2006-2019
GABET BLIVER STØRRE, HVIS UDVIKLINGEN FORTSÆTTER
Hvis væksten i andelen af højtuddannede fortsætter på samme måde som siden
2006, vil Sydvestjylland sakke endnu længere bagud end i dag. Fx vil andelen af
højtuddannede i Sydvestjylland ligge på omkring 8,4 pct. i 2030. Til sammenlig-
ning vil andelen udgøre 13,3 pct. i det øvrige Region Syddanmark og 22,6 pct. på
landsplan.
Det svarer til, at der i 2030 ville være ca. 4.600 flere højtuddannede i Syd-
vestjylland, hvis andelen af højtuddannede lå på samme niveau som i det øvrige
Region Syddanmark, og ca. 13.100 flere højtuddannede, hvis andelen var på ni-
veau med landsgennemsnittet.
LANGT STØRSTEDELEN TAGER DERES KANDIDATUDDANNELSEN
UDEN FOR SYDVESTJYLLAND …
Mange unge forlader Sydvestjylland, når de skal tage deres kandidatuddannelse.
Hvis man ser på den gruppe af unge, der boede i Sydvestjylland som 15-årig og
som færdiggjorde en kandidatuddannelse i perioden 2007-2014, var der kun
godt 1 ud af 20, der tog deres kandidatuddannelse på en uddannelsesinstitution
i Sydvestjylland. De resterende 19 ud af 20 tog deres kandidatuddannelse uden
for Sydvestjylland.
Til sammenligning tog ca. 14 ud af 20 af de unge fra det øvrige Region Syddan-
mark deres kandidatuddannelse uden for det øvrige Region Syddanmark. Og for
Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Hovedstaden er andelen
endnu mindre.
Den høje andel af unge, som tager deres kandidatuddannelse uden for Syd-
vestjylland, hænger blandt andet sammen med, at Sydvestjylland er et mindre
geografisk område, hvor der ikke udbydes alle typer af kandidatuddannelser.
Derfor må mange unge flytte til andre byer/regioner, hvis de vil læse en bestemt
kandidatuddannelse.
0%
5%
10%
15%
20%
25%
2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030
Sydvestjylland Hele landet Øvrige Region Syddanmark
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 16
Hvis man sammenligner med korte og mellemlange videregående uddannelser,
er der en langt større andel af de unge fra Sydvestjylland, der også tager deres
uddannelse i Sydvestjylland, jf. bilagsrapporten. Blandt personer med korte vi-
deregående uddannelser, tog ca. 7 ud af 20 deres uddannelse på en uddannel-
sesinstitution i Sydvestjylland. For de mellemlange videregående uddannelser
er tallet 8 ud af 20.
Figur 2.2 Andelen af unge, der forlader Sydvestjylland for tage en kandidat-
uddannelse
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.
Anm.: N=89.517. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse.
Personer med ukendt hjemstavn indgår ikke. Hjemstavn er opgjort som bopæl ultimo året, hvor personen fyldte 15 år.
… OG KUN FÅ VENDER TILBAGE TIL SYDVESTJYLLAND IGEN
Udfordringen er dog, at der er relativt få af de unge, der vender tilbage til Syd-
vestjylland efter de har færdiggjort deres kandidatuddannelse.
Hvis man ser på den gruppe af unge, der boede i Sydvestjylland som 15-årig og
som tog deres kandidatuddannelse uden for Sydvestjylland i perioden 2007-
2014, var der kun ca. 14 pct., der var vendt tilbage til Sydvestjylland tre år efter
endt uddannelse. Det er en lidt lavere andel end i blandt andet det øvrige Region
Syddanmark.
Det er også lavere end blandt unge fra Sydvestjylland, som tager en kort eller
mellemlang videregående uddannelse uden for Sydvestjylland, jf. bilagsrappor-
ten. Blandt dem, der tog en kort videregående uddannelse, var der således knap
40 pct. som var vendt til Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse. For de
mellemlange videregående uddannelser er godt 20 pct. vendt tilbage efter tre år.
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Sydvestjylland Region
Sjælland
Øvrige Region
Syddanmark
Region
Nordjylland
Region
Midtjylland
Region
Hovedstaden
Studerer uden for hjemstavn Studerer i hjemstavn
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 17
Figur 2.3 Andelen af unge, der er vendt hjem til Sydvestjylland 3 år efter
endt kandidatuddannelse
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.
Anm.: N=45.535. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse.
Personer med ukendt hjemstavn indgår ikke. Hjemstavn er opgjort som bopæl ultimo året, hvor personen fyldte 15 år.
SYDVESTJYLLAND ER AFHÆNGIG AF ”IMPORT” AF HØJTUDDANNEDE
Kombinationen af, at mange unge forlader Sydvestjylland for at læse og relativt
få vender tilbage efter endt uddannelse medfører, at en relativt lille andel af de
unge fra Sydvestjylland, som får en kandidatuddannelse, ender med at arbejde i
Sydvestjylland. Derfor er Sydvestjylland er afhængig af at tiltrække højtuddan-
net arbejdskraft fra andre dele af landet.
Figuren neden for viser forholdet mellem, hvor mange kandidater der uddannes
lokalt og hvor mange der aftages lokalt. Det er et udtryk for, om der uddannes
flere eller færre nyuddannede kandidater lokalt end der aftages og dermed et
mål for, hvor afhængig man er af at ”importere” højtuddannede fra andre dele af
landet. En andel på 100 pct. svarer således til, at der lige præcis uddannes lige
så mange højtuddannede lokalt, som der efterfølgende aftages lokalt.
Lokalt uddannes der mindre end en tredjedel af de højtuddannede i Sydvestjyl-
land, som der aftages lokalt. Derfor er Sydvestjylland i dag meget afhængige af
at kunne tiltrække højtuddannede fra andre dele af landet. Til sammenligning
uddannes der knapt det samme antal højtuddannede i det øvrige Region Syd-
danmark, som der efterfølgende aftages lokalt.
Tilsvarende ses, at der i Region Nordjylland er et stort uddannelsesoverskud.
Her uddannes der ca. 50 pct. flere højtuddannede end der aftages lokalt. Region
Nordjylland er således ”nettoeksportør” af højtuddannet arbejdskraft. Det
samme er Region Midtjylland.
Det kan desuden bemærkes, at Region Hovedstaden med dette mål også er ”net-
toimportør” af højtuddannet arbejdskraft. Situationen i Region Hovedstaden er
dog forskellig fra den i Sydvestjylland, fordi langt størstedelen af de unge, der
forlader Region Hovedstaden for at læse en kandidatuddannelse, vender tilbage
efter endt uddannelse, jf. kapitel 5.
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Sydvestjylland Region
Nordjylland
Øvrige Region
Syddanmark
Region
Sjælland
Region
Midtjylland
Region
Hovedstaden
Flytter tilbage til hjemstavn Bor fortsat uden for hjemstavn
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 18
For de korte og mellemlange videregående uddannelser, uddannes der omtrent
det samme antal personer med en kort og mellemlang videregående uddannelse
i Sydvestjylland, som der efterfølgende aftages lokalt, jf. bilagsrapporten. Det
betyder, at man i Sydvestjylland i langt mindre afhængige af at kunne tiltrække
personer med korte og videregående uddannelser end hvad der er tilfældet for
højtuddannede.
Figur 2.4 Antallet af højtuddannede, der uddannes lokalt, ift. antallet af højt-
uddannede, der aftages lokalt
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.
Anm.: Antallet af højtuddannede, der uddannes lokalt/regionalt, omfatter dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført
en kandidat- eller ph.d.-uddannelse på en uddannelsesinstitution. Antallet af højtuddannede, der aftages lokalt/regionalt, omfatter
dimittender fra perioden 2007-2014, der 3 år efter endt uddannelse er beskæftiget.
0,00
0,20
0,40
0,60
0,80
1,00
1,20
1,40
1,60
Sydvestjylland Øvrige Region
Syddanmark
Region
Midtjylland
Region
Nordjylland
Region
Sjælland
Region
Hovedstaden
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 19
3. Samfundsøkonomisk
potentiale ved at få flere
højtuddannede
I dette kapitel vurderer vi det samfundsøkonomiske
potentiale ved at øge andelen af højtuddannede i
Sydvestjyllland.
Det har en række negative konsekvenser for den økonomiske aktivitet, at ande-
len af højtuddannede i Sydvestjylland er lavere, end i det øvrige Syddanmark og
Danmark som helhed. Det skyldes blandt andet, at højtuddannede i gennemsnit
har en højere produktivitet og en højere erhvervsfrekvens over deres arbejdsliv
end andre uddannelsesgrupper, og en lav andel højtuddannede vil således
mindske den økonomiske velstand og de offentlige finanser, se desuden boks
3.1.
I dette kapitel beregner vi det samfundsøkonomiske potentiale ved at øge ande-
len af højtuddannede i Sydvestjylland, så den svarer til hhv. andelen i resten af
Region Syddanmark og landsgennemsnittet. Beregningerne viser således også
de samfundsøkonomiske konsekvenser af, at Sydvestjylland har en lavere andel
højtuddannede i dag og på længere sigt.
Kapitlets hovedresultater
• Den relativt lave andel højtuddannede i Sydvestjylland har allerede i dag en række negative sam-
fundsøkonomiske effekter. Hvis Sydvestjylland i dag havde haft den samme andel højtuddannede
som fx landsgennemsnittet, vurderes det, at beskæftigelsen vil være 400-500 fuldtidspersoner højere
end i dag. Desuden ville BNP blive løftet med mere end 300 mio. kr. (2018-niveau) årligt og der ville
komme over 100 mio. kr. (2018-niveau) ekstra ind i statskassen årligt.
• Hvis den historiske udvikling i andelen af højtuddannede fortsætter de kommende år, vil Sydvestjyl-
land sakke yderligere bagud i forhold til resten af Region Syddanmark og hele landet. På sigt er der
således et endnu større samfundsøkonomisk potentiale for Sydvestjylland i at opnå en højere andel
højtuddannede end hvad den rent historiske udvikling tilsiger. Fx vurderes beskæftigelsen at kunne
være godt 800 fuldtidspersoner højere end ellers, hvis Sydvestjylland i 2030 har den samme andel
højtuddannede som landsgennemsnittet. Det vurderes tilsvarende at øge BNP med knap 600 mio. kr.
(2018-niveau) årligt og styrke de offentlige finanser med godt 200 mio. kr. (2018-niveau) årligt.
• Beregningerne af det samfundsøkonomiske potentiale ved at øge andelen af højtuddannede i Syd-
vestjylland er baseret på en række beregningstekniske forudsætninger og er derfor forbundet med
nogen usikkerhed. Resultaterne skal derfor fortolkes som skøn snarere end præcise estimater.
For at kunne vurdere potentialet ved at øge andelen af højtuddannede i Syd-
vestjylland, har vi bedt DREAM-gruppen om at beregne det samfundsøkonomi-
ske potentiale ved at opkvalificere personer fra en bacheloruddannelse til en
kandidatuddannelse. Vi har valgt at få DREAM-gruppen til at lave netop denne
beregning, fordi den – under visse forenklende antagelser – kan bruges til at
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 20
vurdere, hvor meget én ekstra højtuddannet i gennemsnit bidrager med til sam-
fundsøkonomien.
På baggrund af DREAM-gruppens beregninger har vi efterfølgende vurderet po-
tentialet ved at øge andelen af højtuddannede i Sydvestjylland. Det bør under-
streges, at DREAM-gruppens beregninger såvel som vores efterfølgende brug af
resultaterne herfra er baseret på en række beregningstekniske antagelser. Der-
for er resultaterne forbundet med nogen usikkerhed. Resultaterne skal derfor
fortolkes som kvalificerede skøn snarere end præcise estimater.
I det følgende præsenterer vi først DREAM-gruppens beregninger. Derefter be-
skriver vi, hvordan vi har anvendt disse beregninger som input, og hvor stort vi
vurderer potentialet ved at øge andelen af højtuddannede i Sydvestjylland er
både i dag og om 10 år.
DREAM-GRUPPENS BEREGNINGER
DREAM-gruppen har som nævnt gennemført en analyse, hvor de har beregnet
det gennemsnitlige samfundsøkonomiske potentiale ved at opkvalificere perso-
ner med en bacheloruddannelse til en lang videregående uddannelse.3
Analysen er gennemført ved at opkvalificere et antal personer i DREAMs socio-
økonomiske fremskrivning, hvor befolkningens arbejdsmarkedstilknytning be-
stemmes. De makroøkonomiske effekter ved uddannelsesløftet evalueres efter-
følgende i den makroøkonomiske model DREAM.
DREAM-modellen er en model for hele den danske økonomi og kan bruges til at
fremskrive dansk økonomi og vurdere de langsigtede, strukturelle effekter for
samfundsøkonomien og de offentlige finanser af forskellige politiktiltag. Model-
len er bygget op omkring blandt andet Danmarks Statistiks befolkningsfrem-
skrivning og DREAM-gruppens egen uddannelsesfremskrivning.
Konkret har DREAM-gruppen beregnet effekterne af et eksperiment, hvor der
opkvalificeres 1.000 25-årige årligt fra og med 2020 fra en bachelor til en lang
videregående uddannelse. Beregningerne sætter tal på, hvor meget flere højtud-
dannede bidrager til samfundsøkonomien og de offentlige finanser, når der ta-
ges højde for forskelle i uddannelsesgruppernes erhvervsdeltagelse, produktivi-
tet, skattebetalinger, træk på offentlige ydelser, sundhedsudgifter, levealder mv.
Bidraget omregnes til effekten på BNP, beskæftigelse og det offentlige budget.
I eksperimentet er det antaget, at opkvalificeringen sker uden fravær fra ar-
bejdsmarkedet og uden ekstra uddannelsesomkostninger. Det er gjort for ikke at
lægge sig fast på, hvordan en evt. forøgelse af andelen af højtuddannede i Syd-
vestjylland kommer til at ske.
Hvis det alene sker gennem øget fastholdelse og tiltrækning af flere højtuddan-
nede end i dag, er det fra et lokalt perspektiv rimeligt at antage, at der sker uden
fravær fra arbejdsmarkedet og uden ekstra uddannelsesomkostninger. Hvis det
derimod sker via en ekstra uddannelsesindsats, hvor der uddannes flere unge
med en lang videregående uddannelse i Sydvestjylland, vil antagelsen trække i
retning af at undervurdere omkostningerne og dermed overvurdere gevinsten
3 For en nærmere dokumentation af DREAM-beregningerne, henvises til notatet ”Værdipotentialet
af et uddannelsesløft”, DREAM-gruppen, december 2019.
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 21
ved at øge andelen af højtuddannede. Derfor skal DREAM-gruppens beregnin-
ger betragtes som et udtryk for potentialet snarere end den præcise gevinst ved
at opkvalificere personer fra en bacheloruddannelse til en kandidatuddannelse.
Boks 3.1 Hvorfor vil flere højtuddannede styrke
samfundsøkonomien og de offentlige finanser?
Uddannelse har en række direkte og indirekte effekter, der har en positiv betydning for den
økonomiske aktivitet. Uddannelse er en investering i fremtidig velstand. Samfundet har direkte
omkostninger til uddannelse i form af udgifter til blandt andet lærere og bygninger samt
indirekte omkostninger på grund af manglende produktiv indsats fra personer, der er under
uddannelse. Til gengæld vil arbejdskraften yde en mere kvalificeret arbejdsindsats efter
uddannelsens afslutning. Færdighederne opnået under uddannelsen afspejler sig almindeligvis
i lønnen og er et udtryk for, at uddannede personer generelt set har en højere produktivitet.
Imidlertid vil udviklingen i den relative løn mellem højtuddannede og andre
uddannelsesgrupper afhænge af efterspørgslen og udbuddet af højt- og lavtuddannet
arbejdskraft samt muligheden for substitution mellem disse to typer af arbejdskraft. Et større
udbud af højtuddannet arbejdskraft og substitution mellem højt- og lavtuddannet arbejdskraft i
produktionen vil således begrænse den lønforskel, der følger af, at højtuddannet arbejdskraft
har en højere produktivitet end lavtuddannet arbejdskraft. Den relative løn mellem
højtuddannede og andre uddannelsesgrupper i Danmark har været forholdsvis konstant siden
begyndelsen af 1990’erne. Det skyldes blandt andet, at stigningen i andelen af højtuddannede i
arbejdsstyrken er blevet modsvaret af en stigende efterspørgsel efter højtuddannet
arbejdskraft.
Uddannelse har også afledte økonomiske effekter ud over påvirkningen af lønnen, hvilket
derfor kan betegnes som eksternaliteter. Disse eksternaliteter er til gavn for både højt- og
lavtuddannede. Empiriske undersøgelser viser blandt andet, at det har en positiv effekt på både
virksomhedernes produktivitet og medarbejdernes løn, hvis virksomheder ligger i en region,
hvor der er ansat mange højtuddannede medarbejdere.a
En stigning i uddannelsesniveauet vil øge produktiviteten i økonomien, hvilket øger den
samlede velstand. Men en øget produktivitet kan ikke på lang sigt forventes at forbedre de
offentlige finanser. Det skyldes, at både offentligt varekøb, offentlige lønninger og
indkomstoverførsler på lang sigt forventes at stige lige så meget som de private lønninger.
Derfor vil der være en tendens til, at de offentlige udgifters andel af den samlede produktion i
økonomien er uændret.
Uddannelse øger en persons samlede erhvervsfrekvens over livet, og det vil typisk øge
skatteindtægterne og mindske udgifterne til overførsler, hvilket forbedrer de offentlige
finanser. Samtidigt har højtuddannede almindeligvis også en lavere ledighedsrisiko end endre
uddannelsesgrupper. Hvis uddannelse i sig selv er en medvirkende årsag til et lavere
ledighedsniveau, kan et højere uddannelsesniveau således forbedre de offentlige finanser,
blandt andet gennem lavere offentlige overførselsindkomster og højere skatteindtægter.
Ligeledes forbedres de offentlige finanser, hvis uddannelse i sig selv giver anledning til, at
personer har en længere arbejdstid. Det er imidlertid særdeles vanskeligt at fastlægge den
empiriske effekt af uddannelse på både ledighed og arbejdstid, idet det formentligt er de
samme egenskaber hos en person, der bestemmer, om personer gennemfører en uddannelse,
som samtidigt har betydning for personens efterfølgende ledighedsrisiko og arbejdstid.
Endvidere kan den lavere ledighed blandt højtuddannede også skyldes en sammenpresset
lønstrukturb, mens forskelle i arbejdstiden mellem uddannelsesgrupper formentlig også
afhænger af kulturelle og strukturmæssige forskelle.
a Moretti, E. (2004): "Workers' Education, Spillovers and Productivity: Evidence from Plant-Level
Production Functions", American Economic Review, 94(3).
b Akerlof, G.A. og Yellen, J.L. (1990): "The Fair Wage-Effort Hypothesis and Unemployment", The Quarterly
Journal of Economics. 105 (2).
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 22
DREAM-gruppen har beregnet eksperimentet for to forskellige scenarier for,
hvordan uddannelsesløftet slår igennem på gruppens gennemsnitlige produkti-
vitet. I det første scenarie indregnes der ingen produktivitetseffekt, dvs. produk-
tiviteten for en person, der opkvalificeres, er upåvirket af uddannelsesløftet. I
det andet scenarie indregnes derimod fuldt gennemslag på produktiviteten af
uddannelsesløftet. Mens det første scenarie formentligt er et udtryk for et un-
derkantsskøn, synes det omvendt som et overkantsskøn, at en persons produkti-
vitet alene er bestemt af vedkommendes uddannelsesniveau. Ud fra et forsigtig-
hedshensyn præsenterer vi kun resultaterne fra det første scenarie. Det trækker
i retning af, at effekten især på de offentlige finanser undervurderes.
Den samlede virkning af eksperimentet er opsummeret i tabel 3.1, hvor virknin-
gerne er omregnet til en gennemsnitlig effekt per person, som opkvalificeres.
Opkvalificeringen medfører en stigning i den gennemsnitlige erhvervsdeltagelse
på ca. 6 pct. point, svarende til forskellen på den gennemsnitlige erhvervsfre-
kvens på en bachelor og en med lang videregående uddannelse. Tilsvarende
skønnes det i gennemsnit at forbedre det offentlige budget med 16.000 kr.
(2018-niveau) årligt at opkvalificere en bacheloruddannet til en lang videregå-
ende uddannelse. Desuden er det opgjort, hvor meget hver opkvalificeret person
øger nominelt BNP. Det er opgjort til 42.000 kr. (2018-niveau).
Tabel 3.1 Gennemsnitlig effekt per person, som opkvalificeres
BESKÆFTIGELSESFREKVENS NOMINIELT BNP PRIMÆR OFFENTLIG SALDO
6 pct. point 42.000 kr. 16.000 kr.
Kilde: DREAM-gruppens beregninger, se notat ”Værdipotentialet af et uddannelsesløft”, DREAM-gruppen, december 2019.
Anm.: Alle beløb er angivet i 2018-niveau.
VURDERING AF POTENTIALET FOR SYDVESTJYLLAND
For at kunne bruge resultaterne af DREAM-gruppens beregninger til at vurdere
potentialet ved at øge andelen af højtuddannede i Sydvestjylland, er der foreta-
get to antagelser.
DREAM-modellen er som nævnt en model for hele den danske økonomi, og for
det første er det derfor antaget, at effekterne af DREAM-gruppens beregninger
er gældende for Sydvestjylland. Det indebærer blandt andet en antagelse om, at
den relative forskel i erhvervsfrekvens (og løn) mellem højtuddannede og andre
uddannelsesgrupper er den samme i Sydvestjylland som for hele landet.
For det andet er det antaget, at de gennemsnitseffekter, som DREAM-gruppen
har beregnet, ikke afhænger af, hvor mange ekstra højtuddannede der mangler i
Sydvestjylland, for at opnå samme niveau som i resten af Region Syddanmark
og landsgennemsnittet.
Under disse antagelser angiver DREAM-gruppens beregninger, hvor meget én
ekstra højtuddannet i Sydvestjylland i gennemsnit bidrager med til samfunds-
økonomien. Herfra kan vi opgøre potentialet ved at øge andelen af højtuddan-
nede i Sydvestjylland ved at gange den gennemsnitlige gevinst med det antal af
højtuddannede der mangler i Sydvestjylland, for at nå det samme niveau som i
resten af Region Syddanmark og hele landet.
Fra kapitel 3 ved vi, at der skulle være ca. 2.300 flere højtuddannede i Syd-
vestjylland i dag, hvis andelen af højtuddannede skulle være på samme niveau
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 23
som i resten Region Syddanmark. Og der skulle være omkring 7.600 flere, hvis
andelen af højtuddannede i Sydvestjylland skulle være på niveau med landsgen-
nemsnittet.
Hvis udviklingen i andelen af højtuddannede frem mod 2030 udvikler sig på
samme måde som i perioden 1996-2019, og arbejdsstyrken antages at være kon-
stant, ville der skulle være omkring 4.900 og 13.800 flere højtuddannede i Syd-
vestjylland i 2030, hvis niveauet skulle være på niveau med hhv. resten af Re-
gion Syddanmark og hele landet.
I tabel 3.2 er vist, hvor stor en effekt det vurderes at have, hvis andelen af højt-
uddannede i Sydvestjylland øges. Hvis Sydvestjylland i dag havde den samme
andel højtuddannede som fx landsgennemsnittet, ville det øge beskæftigelsen
med omkring 460 fuldtidspersoner. Desuden ville det øge BNP med mere end
300 mio. kr. (2018-niveau) årligt og bidrage med over 100 mio. kr. (2018-ni-
veau) ekstra i statskassen årligt.
Beregningerne illustrerer således, at den relativt lave andel højtuddannede i
Sydvestjylland allerede i dag har en række negative effekter på beskæftigelsen,
væksten og de offentlige finanser.
Hvis den historiske udvikling i andelen af højtuddannede fortsætter de kom-
mende år, vil Sydvestjylland sakke yderligere bagud i forhold til resten af Region
Syddanmark og hele landet. På sigt er der således et endnu større samfunds-
økonomisk potentiale for Sydvestjylland i at opnå en højere andel højtuddan-
nede end hvad den rent historiske udvikling tilsiger.
Fx vurderes beskæftigelsen at blive øget med godt 800 fuldtidspersoner, hvis
det lykkedes at opnå den samme andel højtuddannede som landsgennemsnittet
i 2030. Det vurderes tilsvarende at øge BNP med knap 600 mio. kr. (2018-ni-
veau) årligt og styrke de offentlige finanser med godt 220 mio. kr. (2018-niveau)
årligt.
Tabel 3.2 Effekt af at øge andelen af højtuddannede i Sydvestjylland
FULDTIDSBESKÆFTIGEDE,
ÅRLIGT
BNP, ÅRLIGT, MIO. KR. PRIMÆR OFFENTLIG SALDO,
ÅRLIGT MIO. KR.
Andel højtuddannede på niveau med resten af Region Syddanmark
I dag 140 100 40
I 2030 290 200 80
Andel højtuddannede på niveau med landsgennemsnittet
I dag 460 320 120
2030 830 580 220
Kilde: DREAM-gruppens beregninger, se notat ”Værdipotentialet af et uddannelsesløft”, DREAM-gruppen, december 2019.
Anm.: Alle beløb er angivet i 2018-niveau. Tal er afrundet til nærmeste 10’er.
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 24
4. Udfordringer med at
rekruttere højtuddannede
I dette kapitel belyser vi udfordringer med at rekruttere
højtuddannede i Sydvestjylland.
I kapitel 2 viste vi blandt andet, at der uddannes langt færre højtuddannede i
Sydvestjylland end der efterspørges. Derfor er offentlige og private arbejdsplad-
ser i Sydvestjylland afhængige af højtuddannet arbejdskraft fra andre dele af
landet. Det kan også betyde, at det være svært at rekruttere højtuddannet ar-
bejdskraft.
I dette kapitel undersøger vi først, hvor stor en andel nyuddannede kandidater
der rekrutteres uden for Sydvestjylland og hvilken type af arbejdskraft, det dre-
jer sig om. Dernæst ser vi nærmere på, hvor svært offentlige og private arbejds-
givere i dag har ved at rekruttere højtuddannet arbejdskraft og i hvilke bran-
cher, det særligt er svært.
Kapitlets hovedresultater
Rekruttering af nyuddannede kandidater fra andre dele af landet
• Sydvestjylland er meget afhængig af nyuddannede kandidater fra andre dele af landet. Således har 8
og 10 nyuddannede kandidater, der bor i Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse, læst deres ud-
dannelse uden for Sydvestjylland. Det er en højere andel end de fleste andre steder i landet. Det er
imidlertid ikke nyt, og andelen har ligget på det sammen niveau i en længere årrække.
• Behovet for at tiltrække højtuddannede kandidater fra andre dele af landet til Sydvestjylland er størst
inden for fagområderne Erhvervsøkonomi og administration, Humaniora og Samfundsvidenskab.
Rekrutteringssituationen i dag
• Det er sværere at rekruttere højtuddannede i Sydvestjylland end andre steder i landet. Således var 27
pct. af rekrutteringsforsøgene efter højtuddannede forgæves i Sydvestjylland i 2019. Til sammenlig-
ning var tallet 18 pct. i resten af Region Syddanmark og 17 pct. på landsplan.
• I Sydvestjylland er det også sværere at rekruttere højtuddannede end det er at rekruttere personer
med korte og mellemlange videregående uddannelser. Rekrutteringsudfordringerne i forhold til højt-
uddannede gælder således både når man sammenligner med højtuddannede andre steder i landet og
med andre uddannelsesniveauer i Sydvestjylland.
• Handel og transport mv., Erhvervsservice og Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed er de
brancher, hvor det er sværest at rekruttere højtuddannet arbejdskraft i Sydvestjylland. Her er andelen
af forgæves rekrutteringsforsøg dobbelt så høj som i de samme brancher i resten af Region Syddan-
mark og på landsplan og dobbelt så høj som inden for brancherne Offentlig administration, undervis-
ning og sundhed og Kultur, fritid og anden service i Sydvestjylland.
• I brancherne Offentlig administration, undervisning og sundhed og Kultur, fritid og anden service er
rekrutteringsudfordringerne i Sydvestjylland derimod på niveau med de samme brancher i resten af
Region Syddanmark og på landsplan. Der tyder altså på, at rekrutteringsudfordringerne i Sydvestjyl-
land er størst i de brancher, som primært omfatter private virksomheder.
• En forgæves rekruttering efter højtuddannede fører ofte til et produktionstab. Blandt de virksomhe-
der, der har haft en forgæves rekruttering, angiver 40 pct. af dem, at den forgæves rekruttering har
betydet, at de har måtte opgive ordrer eller andre aktiviteter.
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 25
4.1 Rekruttering af nyuddannede
kandidater fra andre dele af landet
I dette afsnit undersøger vi som nævnt, hvor mange nyuddannede kandidater
der rekrutteres til Sydvestjylland fra andre dele af landet. Konkret ser vi på,
hvor stor en andel af de nyuddannede kandidater i Sydvestjylland, som har taget
deres uddannelse uden for Sydvestjylland. Det er et mål for, hvor afhængig Syd-
vestjylland er af højtuddannet arbejdskraft udefra i forhold til at kunne imøde-
komme efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft.
SYDVESTJYLLAND ER MEGET AFHÆNGIG AF NYUDDANNEDE
KANDIDATER FRA ANDRE DELE AF LANDET
Langt størstedelen af de nyuddannede kandidater, der bor i Sydvestjylland, har
ikke taget deres uddannelse i Sydvestjylland. Ser vi på gruppen af unge, som af-
sluttede deres kandidatuddannelse i årene 2007-2014 og tre år efter er bosat i
Sydvestjylland, har mere end 8 ud af 10 taget deres uddannelse uden for Syd-
vestjylland.
Det er på niveau med Region Sjælland, men omtrent tre gange højere end i Re-
gion Nordjylland, Region Midtjylland og Region Hovedstaden. I resten af Re-
gion Syddanmark er det knap halvdelen af de nyuddannede kandidater, der har
taget deres uddannelse i andre dele af landet.
I Sydvestjylland er således mere afhængige af at kunne tiltrække højtuddan-
nede, som har læst i andre dele af landet. En del forklaringer er, at Sydvestjyl-
land er et mindre geografisk område og derfor naturligt vil skulle tiltrække flere
højtuddannede udefra. Men det hænger formentligt også sammen med, at man i
Sydvestjylland udbyder færre kandidatuddannelser og uddanner langt færre
kandidater end der efterfølgende kan aftages i Sydvestjylland.
Figur 4.1 Andelen af nyuddannede kandidater i Sydvestjylland, der kommer
fra andre dele af landet
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.
Anm.: N = 108.958. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014, som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse.
Personer med ukendt uddannelsesinstitution indgår ikke. Bopæl er opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Sydvestjylland Region
Sjælland
Øvrige Region
Syddanmark
Region
Midtjylland
Region
Hovedstaden
Region
Nordjylland
Har studeret uden for regionen Har studeret i samme region
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 26
… DENNE TENDENS ER GÆLDENDE PÅ TVÆRS AF
DIMITTENDÅRGANGE
Ser vi på tværs af dimittendårgange har forholdet mellem nyuddannede kandi-
dater, der har taget deres uddannelse hhv. i og uden for Sydvestjylland, ligget på
et nogenlunde stabilt niveau. Således har det i en længere årrække været tilfæl-
det, at omkring 80 pct. af de nyuddannede kandidater, som er bosat i Syd-
vestjylland tre år efter endt uddannelse, har læst i andre dele af landet.
Figur 4.2 Andelen af dimittendårgange i Sydvestjylland, der kommer fra an-
dre dele af landet
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.
Anm.: N = 1.430. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014, som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse.
Personer med ukendt uddannelsesinstitution indgår ikke. Bopæl er opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.
SYDVESTJYLLAND ER ISÆR AFHÆNGIGE AF AT KUNNE TILTRÆKKE
KANDIDATER INDEN FOR BESTEMTE FAGOMRÅDER
Et væsentligt spørgsmål er desuden, hvilke typer af nyuddannede kandidater,
man skal tiltrække udefra i Sydvestjylland. I figur 4.3 er andelen af de nyuddan-
nede kandidater, som har læst hhv. i og uden for Sydvestjylland, derfor fordelt
efter fagområder.
For de fire fagområder Jura, Jordbrug, skovbrug og fiskeri, Forsvar, politi og
sikkerhed og Undervisning og læring er der ingen nyuddannede kandidater,
som er uddannet i Sydvestjylland. Det hænger naturligt sammen med, at der
ikke udbydes kandidatuddannelser inden for disse fagområder i Sydvestjylland.
Humaniora, Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi og administration er tre
andre fagområder, hvor en lille andel af de nyuddannede kandidater er uddan-
net i Sydvestjylland.
I den modsatte ende ligger Bygge og anlægsteknik og Kunst, hvor mere end 40
pct. af de nyuddannede kandidater, som bor i Sydvestjylland tre år efter endt
uddannelse, også har læst i Sydvestjylland.
0%
20%
40%
60%
80%
100%
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Dimittendårgange
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 27
Figur 4.3 Andelen af nyuddannede kandidater i Sydvestjylland, der kommer
fra andre dele af landet, fordelt på fagområder
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.
Anm.: N = 1.407. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014, som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse.
Personer med ukendt uddannelsesinstitution indgår ikke og nogle fag er udeladt af hensyn ti Danmarks Statistiks diskretionerings-
krav. Bopæl er opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.
Der er dog stor forskel på størrelsen af de enkelte fagområder. Størst er Er-
hvervsøkonomi og administration, som udgør 21 pct. af den samlede gruppe af
nyuddannede kandidater, der bor i Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse.
Omvendt udgør Forsvar, politi og sikkerhed kun 2 pct.
Så selvom der inden for et fagområde er en høj andel af de nyuddannede kandi-
dater, der kommer fra andre dele af landet, kan der altså rent antalsmæssigt
være tale om relativt få personer.
Figur 4.4 Fordelingen af nyuddannede kandidater i Sydvestjylland efter fag-
områder
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.
Anm.: N = 1.407. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014, som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse.
Personer med ukendt uddannelsesinstitution indgår ikke og nogle fag er udeladt af hensyn ti Danmarks Statistiks diskretionerings-
krav. Bopæl er opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.
0%
20%
40%
60%
80%
100% Jura
Jordbrug,
skovbrug
og
fiskeri
Forsvar
politi
og
sikkerhed
Undervisning
og
læring
Humanistisk
Samfundsvidenskab
Erhvervsøkonomi
og
administration
Teknik,
teknologi
og
indsutriel
produktion
Social
og
sundhed
Naturvidenskab
IKT
Bygge-
og
anlægsteknik
Kunstnerisk
Uddannet lokalt Uddannet andetsteds
0%
5%
10%
15%
20%
25%
Erhvervsøkonomi
og
administration
Humanistisk
Social
og
sundhed
Samfundsvidenskab
Naturvidenskab
Teknik,
teknologi
og
indsutriel
produktion
Undervisning
og
læring
Jura
Bygge-
og
anlægsteknik
Jordbrug,
skovbrug
og
fiskeri
IKT
Kunstnerisk
Forsvar
politi
og
sikkerhed
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 28
For at få klarlagt, hvilke fagområder, som skal tiltrække flest nyuddannede kan-
didater fra andre dele af landet, viser figur 4.5, hvordan nyuddannede kandida-
ter, som har læst uden for Sydvestjylland, fordeler sig efter fagområder.
Andelen er størst inden for fagområdet Erhvervsøkonomi og administration,
hvor den udgør 22 pct. Dvs. at mere end hver femte af de nyuddannede kandi-
dater i Sydvestjylland, som har læst et andet sted i landet, har læst en uddan-
nelse inden for Erhvervsøkonomi og administration. Tilsvarende er andelen
også høj inden for Humaniora og Samfundsvidenskab, hvor den udgør hhv. 16
og 12 pct.
Omvendt er andelen relativ lav inden for fagområderne Jura, Jordbrug, land-
brug og fiskeri og Forsvar, politi og sikkerhed, selvom alle nyuddannede kandi-
dater inden for disse fagområder har læst uden for Sydvestjylland.
Figur 4.5 Fordelingen af nyuddannede kandidater, som har læst uden for
Sydvestjylland, efter fagområder
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.
Anm.: N = 1.407. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014, som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse.
Personer med ukendt uddannelsesinstitution indgår ikke og nogle fag er udeladt af hensyn ti Danmarks Statistiks diskretionerings-
krav. Bopæl er opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.
4.2 Rekrutteringssituationen i dag
I dette afsnit ser vi nærmere på, hvor svært offentlige og private arbejdsgivere i
Sydvestjylland har ved at rekruttere højtuddannet arbejdskraft og hvilke bran-
cher, der især er tale om. Desuden undersøger vi, hvor ofte en forgæves rekrut-
tering efter højtuddannet arbejdskraft fører til egentlige produktionstab.
Analyserne i dette afsnit er baseret på et særudtræk fra Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekrutterings (STAR) rekrutteringssurvey. Til at belyse rekrutte-
ringssituationen i Sydvestjylland har vi opgjort andelen af forgæves rekrutterin-
ger (også betegnet den forgæves rekrutteringsrate) for 2019.4 En forgæves re-
kruttering defineres som et rekrutteringsforsøg, hvor det ikke har været muligt
at besætte stillingen, eller stillingen er blevet besat med en anden profil end den
ønskede. Den definition anvendes i STAR’s rekrutteringssurvey.
4 Rekrutteringssurveyen er blevet indsamlet siden 2007, men fra medio 2018 blev indsamlingsmeto-
den ændret, og tal fra før og efter denne ændring kan ikke direkte sammenlignes.
0%
5%
10%
15%
20%
25%
Jura
Jordbrug,
skovbrug
og
fiskeri
Forsvar
politi
og
sikkerhed
Undervisning
og
læring
Humanistisk
Samfundsvidenskab
Erhvervsøkonomi
og
administration
Teknik,
teknologi
og
indsutriel
produktion
Social
og
sundhed
Naturvidenskab
IKT
Bygge-
og
anlægsteknik
Kunstnerisk
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 29
SVÆRERE AT REKRUTTERE HØJTUDDANNEDE I SYDVESTJYLLAND
END ANDRE STEDER I LANDET
I 2019 var den forgæves rekrutteringsrate for højtuddannede i Sydvestjylland 27
pct. Dvs. at i mere end hver fjerde rekrutteringsforsøg lykkedes det ikke at re-
kruttere den ønskede højtuddannede arbejdskraft i Sydvestjylland.
Til sammenligning lå den forgæves rekrutteringsrate i resten af Region Syddan-
mark på 18 pct. i 2019, hvilket er stort set på niveau med landsgennemsnittet.
Det indikerer, at offentlige og private arbejdsgivere i Sydvestjylland har sværere
ved at rekruttere højtuddannet arbejdskraft end i resten af Region Syddanmark
og de fleste andre steder i landet.
Det er også sværere at rekruttere højtuddannede i Sydvestjylland end det er at
rekruttere personer med korte og mellemlange videregående uddannelser, jf. bi-
lagsrapporten. Blandt personer med mellemlange videregående uddannelser var
den forgæves rekrutteringsrate 19 pct. i 2019, og for personer med korte videre-
gående uddannelser lå den på 16 pct.
Figur 4.6 Andel forgæves rekrutteringer efter højtuddannede, 2019
Kilde: Egne beregninger på baggrund af STAR’s rekrutteringssurvey.
Anm.: Forgæves rekrutteringer omfatter både stillinger, der ikke er blevet besat, og stillinger, der er besat med en anden
profil end den ønskede. Højtuddannede jobs omfatter job på med koderne 1, 01, 21, 24, 25, 26, 221, 224, 225, 231, 233 og
2261 i Danmarks Statistiks stillingsklassifikation, DISCO-08.
SÆRLIGT SVÆRT INDEN FOR BESTEMTE BRANCHER
Det er særligt inden for bestemte brancher, at det er svært at rekruttere højtud-
dannede i Sydvestjylland.
Handel og transport mv. er den branche, hvor det er sværest at rekruttere højt-
uddannede i Sydvestjylland. Her var 44 pct. af rekrutteringsforsøgene forgæves i
2019. Det er mere end dobbelt så højt som i resten af Region Sjælland og på
landsplan.
I brancherne Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed og Erhvervs-
service er det også svært at rekruttere højtuddannede i Sydvestjylland. Her er
andelen af forgæves rekrutteringer i Sydvestjylland på mere end 30 pct. og også
knap dobbelt så høj som i resten af Region Syddanmark og på landsplan.
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
Sydvestjylland Øvrige Region
Syddanmark
Hele landet
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 30
Omvendt er rekrutteringsudfordringerne væsentligt mindre inden for bran-
cherne Offentlig administration, undervisning og sundhed og Kultur, fritid og
anden service. Her er det kun 15-18 pct. af rekrutteringsforsøgene efter højtud-
dannede som er forgæves.
Disse to brancher omfatter primært offentlige arbejdsgivere eller virksomheder,
der typisk modtager offentlig støtte (fx teatre, spillesteder og sportsforeninger).
Derimod består Erhvervsservice, Industri, råstofudvinding og forsyningsvirk-
somhed og Handel og transport mv. først og fremmest af private virksomheder.
Overordnet tyder brancheopdelingen derfor på, at udfordringerne i forhold til at
rekruttere højtuddannet arbejdskraft er størst for private virksomheder i Syd-
vestjylland.
Figur 4.7 Forgæves rekrutteringsrate fordelt på brancher, 2019
Kilde: Egne beregninger på baggrund af STAR’s rekrutteringssurvey.
Anm.: Forgæves rekrutteringer omfatter både stillinger, der ikke er blevet besat, og stillinger, der er besat med en anden
profil end den ønskede. Højtuddannede jobs omfatter job på med koderne 1, 01, 21, 24, 25, 26, 221, 224, 225, 231, 233 og
2261 i Danmarks Statistiks stillingsklassifikation, DISCO-08. De resterende brancher er samlet i branchen ”Andet”, fordi
rekrutteringssurveyen ikke indeholder nok svar for Sydvestjylland til, at der kan beregnes en tilstrækkelig sikker forgæves
rekrutteringsrate for disse brancher.
EN FORGÆVES REKRUTTERING FØRER OFTE TIL ET
PRODUKTIONSTAB
En forgæves rekruttering kan betyde, at en virksomhed må opgive ordrer eller
andre aktiviteter. Det kan føre til et produktionstab for virksomheden og der-
med også til et samfundsøkonomisk tab.
I STAR’s rekrutteringssurvey er udvalgte virksomheder blevet spurgt om den
forgæves rekruttering har betydet, at de har måtte opgive ordrer eller andre ak-
tiviteter. Hvis det er tilfældet, betegner vi det som et produktionstab.
I omkring 40 pct. af tilfældene fører en forgæves rekruttering blandt højtuddan-
nede til et produktionstab. Der er desuden mindre forskelle på tværs af bran-
cher, jf. figur 4.8.
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed er den branche, hvor en
forgæves rekruttering blandt højtuddannede oftest fører til et produktionstab.
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%
Andet
Erhvervsservice
Handel og transport mv.
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed
Kultur, fritid og anden service
Offentlig administration, undervisning og sundhed
Sydvestjylland Øvrige Region Syddanmark Hele landet
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 31
Her er det tilfældet i omkring hvert andet forgæves rekrutteringsforsøg. Det er
også i den branche, hvor den forgæves rekrutteringsrate er højest.
Figur 4.8 Hvor ofte fører en forgæves rekruttering blandt højtuddannede til
et produktionstab?
Kilde: Egne beregninger på baggrund af STAR’s rekrutteringssurvey.
Anm.: Forgæves rekrutteringer omfatter både stillinger, der ikke er blevet besat, og stillinger, der er besat med en anden
profil end den ønskede. Højtuddannede jobs omfatter job på med koderne 1, 01, 21, 24, 25, 26, 221, 224, 225, 231, 233 og
2261 i Danmarks Statistiks stillingsklassifikation, DISCO-08. De resterende brancher er samlet i branchen ”Andet”, fordi
rekrutteringssurveyen ikke indeholder nok svar for Sydvestjylland til, at der kan beregnes en tilstrækkelig sikker forgæves
rekrutteringsrate for disse brancher. Hvis virksomhederne vurderer, at den forgæves rekruttering har betydet, at de har
opgivet ordrer eller andre aktiviteter, betegnes dette som et produktionstab. For at sikre nok svar, er produktionstabet be-
regnet for hele landet.
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%
Erhvervsservice
Handel og transport mv.
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed
Kultur, fritid og anden service
Offentlig administration, undervisning og sundhed
Andet
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 32
5. Fastholdelse og tiltrækning
af nyuddannede
kandidater
I dette kapitel ser vi nærmere på, hvor god man til at
fastholde og tiltrække nyuddannede kandidater i
Sydvestjylland.
For at sikre at der er tilstrækkelig højtuddannet arbejdskraft til rådighed for of-
fentlige og private virksomheder i Sydvestjylland, er det centralt, at man er i
stand til at fastholde og tiltrække især nyuddannede kandidater. Det ser vi nær-
mere på i dette kapitel. Først undersøger vi, om man er i stand til at fastholde de
kandidater, der uddannes i Sydvestjylland, og dernæst undersøger vi, hvor god
man er til at tiltrække nyuddannede kandidater fra andre dele af landet.
Kapitlets hovedresultater
Fastholdelse af nyuddannede kandidater
• Knap 40 pct. af dem, som gennemførte en kandidatuddannelse i Sydvestjylland i perioden 2007-
2014, er fortsat bosat i Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse. Med undtagelse af Region Sjæl-
land, er denne andel lavere end i de øvrige regioner. Samtidigt er der en klar tendens til, at andelen,
som bliver boede i Sydvestjylland efter endt uddannelse, har været faldende de senere år.
• De relativt lave andel, der bliver boede, skal holdes op mod, at man i Sydvestjylland i dag kun uddan-
ner ca. halvdelen af de kandidater, der efterfølgende aftages i Sydvestjylland. Derfor kan det være
særligt vigtigt for Sydvestjylland at fastholde en stor andel af de kandidater, man uddanner lokalt.
• Det er nyuddannede kandidater inden for Bygge- og anlægsteknik og Erhvervsøkonomi og admini-
stration, som er mest tilbøjelige til at blive boede i Sydvestjylland efter endt uddannelse. Derimod er
nyuddannede kandidater inden for blandt andet Social og Sundhed mindst tilbøjelige til at blive.
Tiltrækning af nyuddannede kandidater
• Der er godt 1,5 pct. af de nyuddannede kandidater fra hele landet, som bor i Sydvestjylland tre år efter
endt uddannelse. Der er mindre end Sydvestjyllands andel af den samlede befolkning (3,7 pct.).
Selvom langt hovedparten af de nyuddannede kandidater i Sydvestjylland kommer fra andre dele af
landet, er andelen således væsentligt mindre end hvad befolkningens størrelse tilsiger.
• Der kommer flest nyuddannede kandidater til Sydvestjylland fra resten af Region Syddanmark og Re-
gion Midtjylland (ca. 25 pct. hver). Herefter kommer Region Hovedstaden (godt 20 pct.) og Region
Nordjylland (ca. 10 pct.). Derimod er der ca. 1 pct., der har taget deres uddannelse i Region Sjælland
Tiltrækning af nyuddannede kandidater, som kommer fra Sydvestjylland
• Som vi viste i kapitel 2 er der langt flere unge som forlader Sydvestjylland for at læse en kandidatud-
dannelse end der er andre steder i landet. Det hænger blandt andet sammen med, at Sydvestjylland er
et mindre geografisk område, hvor der samtidigt ikke udbydes alle typer af kandidatuddannelser.
• Der er dog kun relativt få der vender tilbage efter endt uddannelse. Således er det kun omkring 1 ud af
7, som vender tilbage til Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse. Der ligger således et væsentligt
potentiale i at tiltrække flere af de unge, som oprindeligt kommer fra Sydvestjylland.
• De unge, som kommer oprindeligt fra Sydvestjylland, er dog fortsat langt mere tilbøjelige til at
komme til Sydvestjylland efter endt uddannelse, end unge uden tilknytning til området.
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 33
5.1 Fastholdelse af nyuddannede
kandidater
I dette afsnit ser vi som nævnt nærmere på, hvor god man er til at fastholde ny-
uddannede kandidater i Sydvestjylland.
40 PCT. BLIVER I SYDVESTJYLLAND EFTER ENDT UDDANNELSE
Andelen af kandidatdimittender, som bliver boende i det område, hvor de har
studeret, er et mål for, hvor god man er til at fastholde dimittenderne efter endt
uddannelse. Figur 5.1 viser andelen af kandidatdimittender, som stadig bor i
den landsdel, hvor de har studeret, tre år efter endt uddannelse.
I Sydvestjylland er det knap 40 pct. af de nyuddannede kandidater, som fortsat
bor i Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse. Det er højere end i region Sjæl-
land, hvor godt 10 pct. bliver boende tre år efter endt uddannelse. Det er dog la-
vere end i de øvrige regioner, især Region Hovedstaden, hvor mere end 80 pct.
af de nyuddannede fortsat bor efter endt uddannelse.
Det er også lavere end dem, der har læst korte og mellemlange videregående ud-
dannelse i Sydvestjylland. Blandt dem, der har læst en mellemlang videregående
uddannelse i Sydvestjylland, er der godt 60 pct. som bliver boede i Sydvestjyl-
land efter endt uddannelse. Og for dem, der har læst korte videregående uddan-
nelser, bliver godt 50 pct. i Sydvestjylland efterfølgende. Det er altså sværere at
fastholde nyuddannede kandidater i Sydvestjylland end det er andre steder i
landet og i forhold til nyuddannede i andre uddannelsesgrupper.
De 40 pct. for Sydvestjylland skal desuden holdes os mod, at man kun uddanner
omkring halvdelen af de kandidater, der efterfølgende kan aftages i Sydvestjyl-
land. Derfor kan det være særligt vigtigt for Sydvestjylland at fastholde en stor
andel af de kandidater, der uddannes i Sydvestjylland.
Figur 5.1 Nyuddannede kandidater fordelt på bopæl tre år efter endt ud-
dannelse
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.
Anm.: N = 108.958. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse.
Personer med ukendt uddannelsesinstitution indgår ikke. Bopæl er opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Sydvestjylland Region
Sjælland
Region
Nordjylland
Øvrige Region
Syddanmark
Region
Midtjylland
Region
Hovedstaden
Bosat i regionen Bosat uden for regionen
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 34
FLERE OG FLERE FORLADER SYDVESTJYLLAND EFTER ENDT
UDDANNELSE
Ser vi på tværs af dimittendårgange, er der en klar tendens til, at andelen af di-
mittender, som bliver boende i Sydvestjylland efter endt uddannelse, er faldet
over tid, jf. figur 6.2. Således boede mere end halvdelen af dem, der dimitterede
i 2007, fortsat i Sydvestjylland i 2010. Derimod var det kun ca. en tredjedel di-
mittender fra 2014, som stadig boede i Sydvestjylland i 2017. Der er således tegn
på, at man er blevet dårligere til at fastholde de nyuddannede kandidater i Syd-
vestjylland.
Figur 5.2 Andelen af nyuddannede kandidater, der fortsat bor i Sydvestjyl-
land tre år efter endt uddannelse
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.
Anm.: N = 650. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse i
Sydvestjylland. Personer med ukendt uddannelsesinstitution indgår ikke. Bopæl er opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.
STOR FORSKEL PÅ TVÆRS AF FAGOMRÅDER
På tværs af fagområder er der stor forskel på, hvor stor en andel af de nyuddan-
nede kandidater, som bliver boede i Sydvestjylland efter endt uddannelse.
Blandt nyuddannede kandidater med en uddannelse inden for Bygge- og an-
lægsteknik er der mere 60 pct., som fortsat bor i Sydvestjylland tre år efter endt
uddannelse. Modsat er tallet omkring 20-25 pct. for nyuddannede kandidater
inden for fagområderne Social og sundhed og Kunst.
Social og sundhed er det fagområde, hvor der uddannes flest kandidater i Syd-
vestjylland, og det er samtidigt også et af de fagområder, hvor der i dag skal re-
krutteres mest arbejdskraft til Sydvestjylland fra andre dele af landet, jf. kapitel
6. Der er således et væsentligt potentiale i at øge fastholdelsen af nyuddannede
kandidater inden for Social og sundhed.
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Sydvestjylland
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 35
Figur 5.3 Nyuddannede kandidater i Sydvestjylland fordelt efter fagområde
og bopæl tre år efter endt uddannelse
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.
Anm.: N = 628. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse i
Sydvestjylland. Personer med ukendt uddannelsesinstitution indgår ikke og nogle fag er udeladt af hensyn til Danmarks Statistiks
diskretioneringskrav. Bopæl er opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.
5.2 Tiltrækning af højtuddannede
I dette afsnit undersøger vi, hvor god man er til at tiltrække nyuddannede kan-
didater til Sydvestjylland.5 Først ser vi nærmere på alle nyuddannede kandida-
ter, og dernæst stiller vi skarpt på, hvor god man er til at tiltrække unge fra Syd-
vestjylland, som har taget deres kandidatuddannelse et andet sted i landet.
I analyserne i dette afsnit ser vi på, hvor nyuddannede kandidater er bosat tre år
efter, de har færdiggjort deres uddannelse.
TILTRÆKNING AF ALLE NYUDDANNEDE KANDIDATER
Sydvestjylland tiltrækker relativt få nyuddannede
kandidatater
Der er godt 1,5 pct. af de nyuddannede kandidater fra hele landet, som bor i
Sydvestjylland tre år efter, de har afsluttet deres uddannelse. Der er mindre end
Sydvestjyllands andel af den samlede befolkning (3,7 pct.), og andelen af nyud-
dannede kandidater, som bosætter sig i Sydvestjylland, er derfor væsentligt
mindre end hvad befolkningens størrelse tilsiger.
Det er imidlertid tilfældet for alle andre regioner end Region Hovedstaden. Det
er især udtalt i Region Sjælland, hvor andelen af nyuddannede kandidater, der
bosætter sig, er fem gange mindre end befolkningens størrelse i Region Sjæl-
land. Omvendt ser det ud for Region Hovedstaden. Her bor knap 60 pct. af alle
nyuddannede kandidater 60 pct. på landsplan, og det skal holdes op mod, at be-
folkningen i Region Hovedstaden udgør omkring 14 pct. af den samlede befolk-
ning i Danmark.
5 I analyserne i dette afsnit ser vi på, hvor de nyuddannede kandidater er bosat tre år efter, de har
færdiggjort deres uddannelse. Kvalitativt ændrer det ikke på resultaterne, om vi bruger de nyud-
dannedes bopæl eller arbejdssted, ligesom det heller ikke har væsentlig betydning for resultaterne,
om vi laver nedslaget 1, 2, 3, 4 eller 5 år efter, de unge har færdiggjort deres kandidatuddannelse.
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Bygge-
og
anlægsteknik
Erhvervsøkonomi
og
administration
Teknik,
teknologi
og
industriel
produktion
Naturvidenskab
Informations-
og
kommunikationstekno
logi
(IKT)
Social
og
sundhed
Kunstnerisk
Bosat i regionen Bosat uden for regionen
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 36
Figur 5.4 Bopæl for nyuddannede kandida-
ter tre år efter endt uddannelse
Gennemsnit for årene 2010-2017
Figur 5.5 Bopæl for hele befolkningen
Gennemsnit for årene 2010-2017
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Dan-
marks Statistik.
Anm.: Figuren viser, hvor højtuddannede bosætter sig tre år efter endt ud-
dannelse. N = 134.807. Populationen er dimittender fra perioden 2007-
2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse. Bopæl er
opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Dan-
marks Statistik.
Anm.: Figuren viser en fordeling af befolkningens bopæl. Andelen er be-
regnet som et gennemsnit for perioden 2010-2017 Populationen er alle
personer med bopæl i Danmark i minimum et af årene i perioden 2010-
2017.
Flest fra Region Midtjylland og øvrig Region Syddanmark
For at opnå et mål for, hvilke landsdele, Sydvestjylland er særligt gode til at til-
trække kandidater fra, kan man se på (i) hvilke landsdele de dimittender, der
bor i Sydvestjylland, kommer fra og (ii) hvor stor en andel af dimittenderne fra
en given landsdel, som bor i Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse. Sidst-
nævnte kan også fortolkes som et mål for, hvor tilbøjelige dimittender fra de for-
skellige landsdele er til at flytte til Sydvestjylland.
Figur 5.6 viser, hvor de nyuddannede kandidater, som er bosat i Sydvestjylland,
har læst. Omkring 50 pct. af de højtuddannede, som bor i Sydvestjylland tre år
efter endt uddannelse, har gennemført deres uddannelse i det øvrige Region
Syddanmark eller i Region Midtjylland. Hertil kommer omkring 20 pct. fra Re-
gion Hovedstaden, mens ca. 10 pct. har gennemført deres uddannelse i Region
Nordjylland. Kun omkring 1 pct. kommer fra Region Sjælland. De resterende
knap 20 pct. er uddannet i Sydvestjylland.
1%6%
6%
10%
19%
58%
Sydvestjylland Region Sjælland
Region Nordjylland Øvrige Region Syddanmark
Region Midtjylland Region Hovedstaden
4%
31%
10%
18%
23%
14%
Sydvestjylland Region Sjælland
Region Nordjylland Øvrige Region Syddanmark
Region Midtjylland Region Hovedstaden
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 37
Figur 5.6 Hvor har de højtuddannede i Syd-
vestjylland studeret?
Figur 5.7 Andelen af dimittender, der flytter
til Sydvestjylland efter endt uddannelse
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Dan-
marks Statistik.
Anm.: N = 1.430. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som
har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse, bor i Sydvestjylland
tre år efter endt uddannelse og hvis uddannelsesregion er kendt. Bopæl er
opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Dan-
marks Statistik.
Anm.: N = 1.176. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som
har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse, bor i Sydvestjylland
tre år efter endt uddannelse, har studeret uden for Sydvestjylland og hvis
uddannelsesregion er kendt. Bopæl er opgjort ultimo året tre år efter endt
uddannelse.
I figur 5.7 ser vi på, hvilke kandidater der er mest tilbøjelige til at bosætte sig i
Sydvestjylland efter endt uddannelse. Ikke overraskende er der størst sandsyn-
lighed for at kandidater fra resten af Region Syddanmark bosætter sig i Syd-
vestjylland efter endt uddannelse. Knap 4 pct. af de nyuddannede kandidater fra
resten af Region Syddanmark bor i Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse.
Omvendt er kandidater fra Region Sjælland mindst tilbøjelige til at flytte til Syd-
vestjylland efter endt uddannelse. For Region Nord- og Midtjylland er det knap
1,5 pct. af kandidaterne, som bor i Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse.
Det tilsvarende tal er 0,5 pct. for højtuddannede fra Region Hovedstaden.
Andelen af nyuddannede kandidater, der flytter til
Sydvestjylland, er nogenlunde konstant over tid
Mellem 1 og 1,2 pct. af alle med en kandidat- eller ph.d.-uddannelse, som har
gennemført deres uddannelse uden for Sydvestjylland, bor i Sydvestjylland tre
år efter endt uddannelse. Denne andel er nogenlunde konstant på tværs af di-
mittendårgange, og der er altså ikke nogen klar tendens til, at det er blevet van-
skeligere eller lettere at tiltrække nyuddannede kandidater i Sydvestjylland, jf.
figur 5.8.
25%
25%
20%
18%
11% 1%
Øvrige Region Syddanmark Region Midtjylland
Region Hovedstaden Sydvestjylland
Region Nordjylland Region Sjælland
0%
1%
2%
3%
4%
Studieregion
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 38
Figur 5.8 Andelen af dimittender, der er flyttet til Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.
Anm.: N = 108.308. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse, har studeret uden for Sydvestjyl-
land og hvis uddannelsesregion er kendt. Bopæl er opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.
Stor forskel på, hvilke nyuddannede kandidater der flytter til
Sydvestjylland
Der kan være flere årsager til, at nyuddannede kandidater inden for nogle fag-
områder er mere tilbøjelige til at flytte til Sydvestjylland end inden for andre
fagområder. Det hænger blandt andet sammen med jobmulighederne. Figur 5.9
viser, hvor stor en andel af de dimittender, der ikke har studeret i Sydvestjyl-
land, som bor i Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse.
Knap 4 pct. af de højtuddannede, som har læst inden for Forsvar, politi og sik-
kerhed og har studeret uden for Sydvestjylland, bor i Sydvestjylland tre år efter
endt uddannelse. Det er således den faggruppe, som er mest tilbøjelig til at flytte
til Sydvestjylland. Omvendt er personer med en uddannelse inden for IKT
mindst tilbøjelige til at flytte til Sydvestjylland efter endt uddannelse. Knap 0,5
pct. af de højtuddannede inden for IKT, som har studeret uden for Sydvestjyl-
land, bor i Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse.
0,0%
0,2%
0,4%
0,6%
0,8%
1,0%
1,2%
1,4%
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 39
Figur 5.9 Andel af dimittender som er flyttet til Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.
Anm.: N = 107.694. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse og har studeret uden for Syd-
vestjylland. Kun personer med kendt uddannelsessted og fagområde er inkluderet. Bopæl er opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.
TILTRÆKNING AF UNGE, DER HAR FORLADT SYDVESTJYLLAND FOR
AT LÆSE EN KANDIDATUDDANNELSE
Mange unge forlader Sydvestjylland for at læse og kun få
vender tilbage
Som vi viste i kapitel 2 er der mange unge som forlader Sydvestjylland, når de
skal tage deres kandidatuddannelse. Blandt de unge, der boede i Sydvestjylland
som 15-årig og som færdiggjorde en kandidatuddannelse i perioden 2007-2014,
var der således knap 19 ud af 20, der tog deres kandidatuddannelse uden for
Sydvestjylland.
Det er langt flere end andre steder i landet og hænger blandt andet sammen
med, at Sydvestjylland er et mindre geografisk område, hvor der ikke udbydes
alle typer af kandidatuddannelser. Derfor må mange unge flytte til andre
byer/regioner, hvis de vil læse en bestemt kandidatuddannelse.
Udfordringen for Sydvestjylland er dog, at der kun er relativt få af de unge, som
vender tilbage til Sydvestjylland efter endt uddannelse. Således er det kun om-
kring 1 ud af 7, som er vendt tilbage til Sydvestjylland tre år efter endt uddan-
nelse. Og denne andel har ligget på nogenlunde det samme niveau de seneste år.
Vi har ligeledes vist, at det kun er omkring 2 ud af 5 af de unge, der tager en
kandidatuddannelse i Sydvestjylland, som bliver i Sydvestjylland efter endt ud-
dannelse.
Tilsammen betyder disse resultater, at kun godt 15 pct. af de unge, som kommer
fra Sydvestjylland og efterfølgende har taget en kandidatuddannelse, ender med
at være i Sydvestjylland efter endt uddannelse.
0,0%
1,0%
2,0%
3,0%
4,0%
Forsvar,
politi
og
sikkerhed
Jordbrug,
skovbrug
og
fiskeri
Undervisning
og
læring
Mekanik,
jern
og
metal
Erhvervsøkonomi
og
administration
Jura
Humanistisk
Service
Social
og
sundhed
Bygge-
og
anlægsteknik
Teknik,
teknologi
og
industriel
produktion
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Kunstnerisk
IKT
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 40
Figur 5.10 Andel af dimittender med hjemstavn i Sydvestjylland, der er flyttet tilbage til Syd-
vestjylland tre år efter endt uddannelse
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.
Anm.: N = 3.236. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse og har hjemstavn i Sydvestjylland.
Personer med ukendt uddannelsessted indgår ikke. Bopæl er opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse
Der er forskel stor på, hvem der vender tilbage
De unges tilbøjelighed til at vende tilbage til Sydvestjylland afhænger af, hvilken
kandidatretning, de har taget. Dem som er mest tilbøjelige til at vende tilbage,
er unge, der har læst en uddannelse inden for Forsvar, politi og sikkerhed. I
denne gruppe er knap 40 pct. vendt tilbage til Sydvestjylland tre år efter endt
uddannelse.
Herefter kommer unge, der har læst en kandidatuddannelse inden for Erhvervs-
økonomi og administration og Jura, hvor mere end 20 pct. af dem vender til-
bage til Sydvestjylland efter endt uddannelse.
I den modsatte ende ligger unge, der har læst en uddannelse inden for Sam-
fundsvidenskab og IKT. Her er det mindre end 10 pct., der efter endt uddan-
nelse vender tilbage til Sydvestjylland.
Hvis vi sammenholder resultaterne i figur 5.9 og 5.11, kan vi se, at nyuddannede
kandidater, som oprindeligt kommer fra Sydvestjylland, har en meget større til-
bøjelighed til at flytte til Sydvestjylland efter endt, end andre nyuddannede.
Fx er nyuddannede jurister, som kommer fra Sydvestjylland, knap 20 gange så
tilbøjelige til at bosætte sig i Sydvestjylland, sammenlignet med nyuddannede
jurister generelt.
14%
86%
Flytter tilbage til Sydvestjylland Bor fortsat uden for Sydvestjylland
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 41
Figur 5.11 Andel af dimittender med hjemstavn i Sydvestjylland, der er flyttet tilbage til Syd-
vestjylland tre år efter endt uddannelse fordelt på fagområde
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.
Anm.: N = 3.236. Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse uden for deres hjemstavn og har
hjemstavn i Sydvestjylland. Personer med ukendt uddannelsessted indgår ikke. Hjemstavn er opgjort som bopæl ultimo året, hvor personen fyldte 15 år. Bopæl er
opgjort ultimo året tre år efter endt uddannelse.
0%
10%
20%
30%
40% Forsvar,
politi
og
sikkerhed
Erhvervsøkonomi
og
administration
Jura
Jordbrug,
skovbrug
og
fiskeri
Undervisning
og
læring
Humanistisk
Kunstnerisk
Teknik,
teknologi
og
industriel
produktion
Naturvidenskab
Social
og
sundhed
Bygge-
og
anlægsteknik
Samfundsvidenskab
Informations-
og
kommunikationstekno
logi
Andel der vender hjem
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 42
6. Hvor er det relevant at
uddanne flere kandidater?
I dette kapitel ser vi nærmere på mulighederne for at
uddanne flere kandidater i Sydvestjylland.
I de forrige kapitler har vi vist, at Sydvestjylland har en udfordring i forhold til
højtuddannede. Målt på andelen af højtuddannede i befolkningen har Syd-
vestjylland i de senere år tabt terræn til blandt andet resten af Region Syddan-
mark og landsgennemsnittet, og det er endda sket fra et i forvejen lavt niveau.
Hvis udviklingen fortsætter de kommende år, vil Sydvestjylland sakke endnu
længere bagud.
Samtidigt har Sydvestjylland oplevet et såkaldt ”brain drain”, hvor mange unge
søger universitetsuddannelser andre steder i landet og kun få vender tilbage til
Sydvestjylland efter endt uddannelse. Hertil kommer, at relativt få unge med
universitetsuddannelser fra andre dele af landet flytter til Sydvestjylland.
Den kan medføre en række negative økonomiske konsekvenser. Allerede i dag
det sværere at rekruttere højtuddannet arbejdskraft i Sydvestjylland end andre
steder i landet. Og mere strukturelt vil den relativt lave andel højtuddannede i
Sydvestjylland bidrage til en øget geografisk ulighed, hvor den økonomiske
vækst vokser langsommere i Sydvestjylland end andre steder i landet.
Der kan derfor være et ønske om at optage og uddanne flere universitetskandi-
dater i Sydvestjylland end man gør i dag. Det kan ske ved at øge antallet af stu-
diepladser på de eksisterende kandidatuddannelser og/eller ved at udbyde nye
kandidatuddannelser.
I dette kapitel ser vi derfor nærmere på mulighederne for at uddanne flere kan-
didater i Sydvestjylland. Konkret undersøger vi inden for hvilke fagområder det
synes relevant at uddanne flere kandidater i Sydvestjylland. Indledningsvist gør
vi rede for, hvor mange kandidater der i dag uddannes i Sydvestjylland og hvil-
ken type kandidater, det drejer sig om.
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 43
Kapitlets hovedresultater
Kandidatuddannelser i Sydvestjylland i dag
• Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Musikkonservatorium udbyder i dag kandi-
datuddannelser i Sydvestjylland (alle i Esbjerg). De udbyder tilsammen 23 forskellige uddannelser
inden for en række fagområder.
• I de senere år er antallet er dimittender fra disse uddannelsesinstitutioner steget kraftigt, og i 2016
(som er det seneste år med data for hele året) var der mere end 220, som dimitterede fra en af de tre
uddannelsesinstitutioner. Stigningen skyldes først og fremmest, at antallet af dimittender fra Syd-
dansk Universitet i Esbjerg er omtrent femdobbelt siden 2008.
• Der uddannes klart flest kandidater inden for fagområdet Social og sundhed, som omfatter uddannel-
serne Idræt og sundhed og Folkesundhedsvidenskab. Herefter kommer uddannelser inden for fagom-
råderne Kunst, Teknik, teknologi og industriel produktion, Erhvervsøkonomi og administration og
Samfundsvidenskab.
Muligheder for at uddanne flere kandidater i Sydvestjylland
• Der er stor forskel på, hvor stor efterspørgslen i Sydvestjylland er efter universitetskandidater inden
for forskellige fagområder. Efterspørgslen er størst efter kandidater inden for fagområderne Social og
sundhed, Erhvervsøkonomi og administration, Humaniora og Samfundsvidenskab. Samtidigt er det
også inden for disse fagområder, man har behov for at rekruttere flest højtuddannede fra andre dele
af landet.
• Mange af de unge, der forlader Sydvestjylland for at læse en universitetsuddannelse, læser netop kan-
didatuddannelser inden for de fagområder der er stor efterspørgsel efter i Sydvestjylland. Fx forlader
15 ud af 16 Sydvestjylland, når de skal læse en kandidatuddannelse inden for Erhvervsøkonomi og
administration. Og kun få vender tilbage til Sydvestjylland efter endt uddannelse. Der er således et
stort potentiale i at fastholde/selv uddanne flere af de unge fra Sydvestjylland, som ellers ville gen-
nemføre en kandidatuddannelse et andet sted i landet.
• Hvis man alene ser på størrelsen af efterspørgslen og om den kan dækkes af unge fra Sydvestjylland,
bør man i Sydvestjylland især uddanne flere kandidater inden for fagområderne Social og Sundhed,
Erhvervsøkonomi og administration, Humaniora og Samfundsvidenskab. Der kan dog være andre
forhold som er vigtige, når man skal vurdere, om og inden for hvilke fagområder, man skal uddanne
flere kandidater. Det drejer sig blandt andet om muligheder for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft
til uddannelserne, økonomi og evt. synergier med eksisterende uddannelser i Sydvestjylland. Disse
forhold ser vi ikke nærmere på i denne analyse.
6.1 Kandidatuddannelser i dag
Der er tre uddannelsesinstitutioner, som udbyder kandidatuddannelser i Syd-
vestjylland. Det drejer sig om Syddansk Universitet (Esbjerg), Aalborg Universi-
tet (Esbjerg) og Syddansk Musikkonservatorium (Esbjerg).
I dag udbyder de tre uddannelsesinstitutioner tilsammen 23 forskellige uddan-
nelser inden for en række forskellige fagområder i Sydvestjylland.6 De uddan-
nelser, som Syddansk Musikkonservatorium (Esbjerg) udbyder, er alle inden for
fagområdet Kunst. Derimod er de uddannelser, som Syddansk Universitet og
Aalborg Universitet i Esbjerg, inden for en række forskellige fagområder.
6 Syddansk Universitet (Esbjerg) udbyder seks uddannelser, Aalborg Universitet (Esbjerg) ni uddan-
nelser og Syddansk Musikkonservatorium (Esbjerg) otte uddannelser. Fra 2022 udbyder Syddansk
Universitet også kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg.
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 44
STOR STIGNING I ANTALLET KANDIDATDIMITTENDER
I de senere år er antallet er dimittender fra disse uddannelsesinstitutioner steget
kraftigt, og i 2016 (som er det seneste år med data for hele året) var der mere
end 220, som dimitterede fra en af de tre uddannelsesinstitutioner. Stigningen
skyldes først og fremmest, at antallet af dimittender fra Syddansk Universitet i
Esbjerg er omtrent femdobbelt siden 2008. I de seneste år er antallet af dimit-
tender fra Aalborg Universitet i Esbjerg også vokset. Derimod har antallet af di-
mittender fra Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg ligget på et mere stabilt
niveau gennem hele perioden.
Figur 6.1 Antallet af kandidatdimittender fordelt på uddannelsesinstitutioner i Sydvestjylland
(2017 omfatter kun data fra til og med september måned)
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.
Anm.: N=1.071. Populationen omfatter personer som har afsluttet en kandidatuddannelse. 2017 omfatter kun data til og med september, og det kan formentligt
forklare faldet i antallet af dimittender fra 2016 til 2017.
DER UDDANNES FLEST KANDIDATER INDEN FOR FAGOMRÅDET
SOCIAL OG SUNDHED
Hvis vi ser på gruppen, som dimitterede med en kandidatuddannelse fra de tre
uddannelsesinstitutioner i Sydvestjylland i årene 2013-2017, er der klart flest
som har læst en uddannelse inden for fagområdet Social og sundhed. Denne
gruppe udgør knap 40 pct. af alle dimittenderne og omfatter uddannelserne
Idræt og sundhed og Folkesundhedsvidenskab, som udbydes af Syddanmark
Universitet i Esbjerg.
Herefter kommer uddannelser inden for de fire fagområder Kunst, Teknik, tek-
nologi og industriel produktion, Erhvervsøkonomi og administration og Sam-
fundsvidenskab, som hver især udgør mellem 11-13 pct. af dimittendgruppen.
De sidste omkring 12 pct. af dimittendgruppen har læst en uddannelse inden for
fagområderne IKT, Bygge- og anlægsteknik, Humaniora, Service og Naturviden-
skab.
0
20
40
60
80
100
120
140
160
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Aalborg Universitet Syddansk Musikkonservatorium Syddansk Universitet
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 45
Figur 6.2 Andelen af kandidatdimittender i Sydvestjylland fordelt efter fagområder
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.
Anm.: N=708. Populationen omfatter personer som har gennemført en kandidatuddannelse i Sydvestjylland i årene 2013-2017, hvor 2017 kun omfatter perioden til
og med september. Der er set bort fra personer, der ikke kan fordeles efter faggren, ligesom kandidater med en naturvidenskabelige uddannelse udeladt, da de kun
findes i 2014 og udgør meget få personer. For fagområdet IKT er der kun kandidater fra årene 2014, 2015, 2016 og 2017. For fagområdet Service er der kun kandida-
ter fra årene 2013, 2014, 2016.
6.2 Flere kandidatuddannede i Sydvestjylland
I dette afsnit ser vi nærmere på mulighederne for at uddanne flere kandidater i
Sydvestjylland. Konkret undersøger vi inden for hvilke fagområder, det synes
mest relevant at uddanne flere kandidater i Sydvestjylland.
For at vurdere, hvor relevant det er at uddanne flere kandidater inden for de
forskellige fagområder, ser vi på to forhold:
• Den lokale efterspørgsel: Hvor stor er efterspørgslen efter kandidater
inden for de forskellige fagområder og efterspørges der flere kandidater
inden for dette fagområde end hvad der på nuværende tidspunkt bliver
dækket af de eksisterende kandidatuddannelser i Sydvestjylland?
• Det lokale udbud: Er der mange unge, som forlader Sydvestjylland for
at tage en kandidatuddannelse inden for dette fagområde et andet sted i
landet?
Efterspørgslen kan give os en indikation af, om kandidaterne efterfølgende kan
finde beskæftigelse i Sydvestjylland, og det lokale udbud kan bruges til at vur-
dere, om der er et lokalt rekrutteringsgrundlag til kandidatuddannelser inden
for dette fagområde.
Ved at holde udbuddet op mod efterspørgslen kan man få en indikation af, in-
den for hvilke fagområder, det synes mest relevant at uddanne flere kandidater i
Sydvestjylland.
Det er dog vigtigt at understrege, at der også er andre faktorer end udbud og ef-
terspørgslen, som er vigtige, når man skal vurdere, om og inden for hvilke fag-
områder, man skal uddanne flere kandidater i Sydvestjylland. Det kan fx være
0%
10%
20%
30%
40%
Social
og
sundhed
Kunstnerisk
Teknik,
teknologi
og
industriel
produktion
Erhvervsøkonomi
og
administration
Samfundsvidenskab
IKT
Bygge-
og
anlægsteknik
Humanistisk
Service
Naturvidenskab
Kandidatdimittender
(2013-2017)
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 46
muligheder for at rekruttere dygtige undervisere/forskere, økonomi og samspil-
let med eksisterende uddannelser.
STOR FORSKEL I EFTERSPØRGSLEN PÅ TVÆRS AF FAGOMRÅDER,
MEN INGEN DÆKKES ALENE AF LOKALT UDDANNEDE
Som mål for efterspørgslen efter højtuddannede inden for forskellige fagområ-
der i Sydvestjylland, ser vi på fordelingen af nyuddannede kandidater, som er i
beskæftigelse i Sydvestjylland tre år efter endt uddannelse. Det er vist i figur 6.3.
Efterspørgslen efter nyuddannede kandidater i Sydvestjylland er størst inden
for fagområderne Social og sundhed, Erhvervsøkonomi og administration, Hu-
maniora og Samfundsvidenskab. Disse fire fagområder udgør tilsammen om-
kring 60 pct. af den samlede efterspørgsel efter nyuddannede kandidater i Syd-
vestjylland.
Der er begrænset efterspørgsel efter nyuddannede kandidater inden for fagom-
råderne Kunst, Jordbrug, landbrug og fiskeri, IKT, Forsvar, politi og sikkerhed
og Service.
For at få en indikation af, om der efterspørges flere kandidater inden for et gi-
vent fagområde end hvad der på nuværende tidspunkt bliver dækket af de eksi-
sterende kandidatuddannelser, er figuren opdelt efter, om uddannelsen er gen-
nemført i Sydvestjylland eller ej.
Inden for alle fagområder bliver der efterspurgt flere nyuddannede kandidater
end dem, der uddannes lokalt og efterfølgende vælger at arbejde i Sydvestjyl-
land. Målt i antal hoveder er dette især tilfældet for de fire store fagområder
(Social og sundhed, Erhvervsøkonomi og administration, Humaniora og Sam-
fundsvidenskab).
For flere af fagområderne er efterspørgslen efter nyuddannede kandidater dog
så begrænset, at der kun er behov for at uddanne relativt få ekstra kandidater,
for at dække den lokale efterspørgsel. Det gælder blandt andet Kunst, Jordbrug,
landbrug og fiskeri, IKT, Forsvar, politi og sikkerhed og Service.
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 47
Figur 6.3 Nyuddannede kandidater, som er i beskæftigelse i Sydvestjylland, fordelt efter fagom-
råder
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.
Anm.: Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse og som er beskæftiget i Sydvestjylland 3 år
efter, de er dimitteret. Der er set bort fra personer, der ikke kan fordeles efter faggren.
STORT LOKALT REKRUTTERINGSGRUNDLAG
Mange af de unge, der forlader Sydvestjylland for at læse, læser netop de kandi-
datuddannelser der efterspørges i Sydvestjylland. Der er således et stort lokalt
rekrutteringsgrundlag til kandidatuddannelser blandt de unge, som er opvokset
i Sydvestjylland.
Knap 60 pct. af de unge fra Sydvestjylland, som gennemfører en kandidatud-
dannelse, har læst en uddannelse inden for fagområder Social og sundhed, Er-
hvervsøkonomi og administration, Humaniora og Samfundsvidenskab, jf. figur
6.4. Der er således mange unge fra Sydvestjylland, der læser kandidatuddannel-
ser inden for de fagområder, som der er stor efterspørgsel efter blandt arbejds-
givere i Sydvestjylland.
Men det er et fåtal af disse unge, som gennemfører deres kandidat i Sydvestjyl-
land. For Social og sundhed er det knap hver 10. fra Sydvestjylland, som har stu-
deret i Sydvestjylland, mens det for Erhvervsøkonomi og administration kun er
lidt mere end hver 20., der har studeret i Sydvestjylland. For Humaniora og
Samfundsvidenskab er der praktisk talt ingen unge fra lokalområdet, som har
gennemført deres uddannelse i Sydvestjylland.
0%
4%
8%
12%
16%
20%
Social
og
sundhed
Erhvervsøkonomi,
administration
og
jura
Humanistisk
Samfundsvidenskab
Naturvidenskab
Teknik,
teknologi
og
industriel
produktion
Undervisning
og
læring
Jura
Bygge-
og
anlægsteknik
Kunstnerisk
Jordbrug,
skovbrug
og
fiskeri
Informations-
og
kommunikationsteknologi
(IKT)
Forsvar,
politi
og
sikkerhed
Service
Har studeret i Sydvestjylland Har studeret udenfor Sydvestjylland
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 48
Figur 6.4 Nyuddannede kandidater med i hjemstavn i Sydvestjylland, fordelt efter faggren
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.
Anm.: Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse og som er beskæftiget i Sydvestjylland 3 år
efter, de er dimitteret. Der er set bort fra personer, der ikke kan fordeles efter faggren.
DET LOKALE UDBUD OVERSTIGER EFTERSPØRGSLEN EFTER
NYUDDANNEDE KANDIDATER
For at få en indikation af, hvor det synes mest relevant at uddanne flere kandi-
dater i Sydvestjylland, har vi holdt det lokale udbud af nyuddannede kandidater
op mod den lokale efterspørgsel efter nyuddannede kandidater. Det er vist i fi-
gur 6.5.
Hvis antallet af nyuddannede kandidater fra Sydvestjylland lige præcis svarer til
efterspørgslen efter nyuddannede kandidater i Sydvestjylland, er procentdelen
100 pct. Det er markeret med den stiplede linje i figuren. Hvis procentandelen
er over 100, er der flere nyuddannede kandidater fra Sydvestjylland end hvad
der efterspørges. Omvendt er der færre nyuddannede kandidater end der efter-
spørges, hvis procentandelen er under 100.
For alle andre fagområder end ’Forsvar, politi og sikkerhed’ gælder det, at der er
flere unge fra Sydvestjylland som gennemfører en uddannelse end der aftages af
arbejdsgiverne i Sydvestjylland. Det synes altså at være et større potentielt lokalt
rekrutteringsgrundlag end hvad der aftages. Fx er der inden for Social og sund-
hed omkring 1½ gange så mange unge fra Sydvestjylland, som gennemfører en
uddannelse, end hvad der aftages i Sydvestjylland. Mens der for ’Samfundsvi-
denskab’ er lidt over dobbelt så mange unge, som gennemfører en uddannelse
inden for området, som der aftages af arbejdsgiverne.
Det viser, at Sydvestjylland har nok unge, som vil læse en lang videregående ud-
dannelse, til at dække den lokale efterspørgsel. Men som tidligere vist læser
mange af disse unge uden for Sydvestjylland, og hovedparten af disse unge ven-
der ikke tilbage til Sydvestjylland efter de har færdiggjort deres kandidatuddan-
nelse.
0%
4%
8%
12%
16%
20%
Social
og
sundhed
Erhvervsøkonomi,
administration
og
jura
Humanistisk
Samfundsvidenskab
Naturvidenskab
Teknik,
teknologi
og
industriel
produktion
Undervisning
og
læring
Jura
Bygge-
og
anlægsteknik
Kunstnerisk
Jordbrug,
skovbrug
og
fiskeri
Informations-
og
kommunikationsteknologi…
Forsvar,
politi
og
sikkerhed
Service
Har studeret i Sydvestjylland Har studeret uden for Sydvestjylland
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 49
Der er altså et stort potentiale i at fastholde/selv uddanne flere af de unge fra
Sydvestjylland, som ellers ville tage en kandidatuddannelse et andet sted i lan-
det.
Det bør som udgangspunkt ske inden for de fagområder, hvor den lokale efter-
spørgsel er størst og hvor der samtidigt er mange unge fra Sydvestjylland, som
er interesserede i at læse en kandidatuddannelse inden for dette fagområde. Det
gælder oplagt for kandidatuddannelser inden for Social og Sundhed, Erhvervs-
økonomi og administration, Humaniora og Samfundsvidenskab. Det kan også
give mening at udbyde flere studiepladser/nye uddannelser inden for fagområ-
derne Naturvidenskab, Teknik, teknologi og industriel produktion, Undervis-
ning og læring og Jura.
Figur 6.5 Antal nyuddannede kandidater med hjemstavn i Sydvestjylland ift. efterspørgslen efter
nyuddannede kandidater i Sydvestjylland
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registrene BEF og UDDA fra Danmarks Statistik.
Anm.: Populationen er dimittender fra perioden 2007-2014 som har gennemført en kandidat- eller ph.d.-uddannelse og som er beskæftiget i Sydvestjylland 3 år
efter, de er dimitteret. Der er set bort fra personer, der ikke kan fordeles efter faggren. Den røde linje angiver tilfældet, hvor nyuddannede kandidater med hjem-
stavn i Sydvestjylland lige præcis svarer til efterspørgslen efter nyuddannede kandidater i Sydvestjylland.
0%
100%
200%
300%
400%
500%
Social
og
sundhed
Erhvervsøkonomi,
administration
og
jura
Humanistisk
Samfundsvidenskab
Naturvidenskab
Teknik,
teknologi
og
industriel
produktion
Undervisning
og
læring
Jura
Bygge-
og
anlægsteknik
Kunstnerisk
Jordbrug,
skovbrug
og
fiskeri
Informations-
og
kommunikationsteknologi
(IKT)
Forsvar,
politi
og
sikkerhed
Service
Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland 50
HØJBJERRE BRAUER SCHULTZ
NY KONGENS 9B, 1. SAL
1472 KØBENHAVN K
WWW.HBSECONOMICS.DK
INFO@HBSECONOMICS.DK
Vi har skabt Højbjerre Brauer Schultz
for at levere viden, der kan udvikle
og fremtidssikre velfærdssamfundet
Højbjerre Brauer Schultz er et af Nordens førende samfunds-
økonomiske konsulenthuse. Vi rådgiver offentlige myndigheder,
interesseorganisationer, private virksomheder og internationale
organisationer. Ved at bygge bro mellem faglig viden, empiriske
resultater og den politiske virkelighed leverer vi anvendelses-
orienterede analyser, som er veldokumenterede og klart formidlet.


Kopi til:
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Att.: Uddannelses- og forskningsminister
Ane Halsboe-Jørgensen
Børsgade 4
1215 København K
25. september 2020
Side 1/2
Bedre rammevilkår for decentral videregående uddannelse
Kære Ane Halsboe-Jørgensen
Der skal være adgang til højtuddannet arbejdskraft i hele landet. Det har stor betydning for et områdes
udvikling og attraktivitet, at virksomhederne og det offentlige kan rekruttere de højtuddannede, de har
brug for. Det er imidlertid en udfordring at rekruttere højtuddannet arbejdskraft mange steder uden for
de større universitetsbyer.
Det gælder også i Sydvestjylland, hvor en række aktører har arbejdet med problemstillingen. Som led
heri har Region Syddanmark fået udarbejdet rapporten ”Samfundsøkonomiske konsekvenser af ud-
dannelsesniveauet i Sydvestjylland” (medsendt som bilag). Rapporten dokumenterer bl.a., at
Sydvestjylland har en lavere andel personer med kandidatuddannelser end det øvrige Syddanmark og
Danmark, og at udviklingen går i den forkerte retning. Rapporten viser blandt andet, at
 Personer med kandidatuddannelser udgør en mindre andel af arbejdsstyrken i Sydvestjylland,
sammenlignet med det øvrige Syddanmark og Danmark.
 19 af 20 unge fra Sydvestjylland, som tager en kandidatuddannelse, forlader området, og de
vender i meget begrænset omfang tilbage efter endt uddannelse.
 Virksomhederne og det offentlige i Sydvestjylland efterspørger højtuddannede medarbejdere,
men oplever betydeligt større udfordringer med at rekruttere de højtuddannede end resten af
Syddanmark og Danmark.
Situationen indebærer, at Sydvestjylland oplever et betydeligt velfærdstab i form af tabt værdiska-
belse, arbejdspladser og offentlige indtægter. Hvis Sydvestjylland havde samme andel højtuddannede
som det øvrige Syddanmark, ville landsdelens årlige BNP være knap 100 mio. kr. større i dag og 200
mio. kr. om 10 år, mens der ville være 140 flere fuldtidsjob i dag og 290 om 10 år. Beregningerne er
gennemført af DREAM-gruppen, og viser desuden, at Sydvestjylland ville have 320 mio. større BNP
og 460 fuldtidsjobs, hvis andelen af højtuddannede svarede til landsgennemsnittet. Om 10 år vil den
forskel ifølge beregningerne vokse til 580 mio. kr. i BNP og 830 fuldtidsjobs. Hvis den nuværende ud-
vikling fortsætter, sakker Sydvestjylland yderligere efter det øvrige Danmark.
Vi tror på, at en af vejene til at håndtere denne udfordring er at sikre gode muligheder for videregå-
ende uddannelse uden for de større universitetsbyer med fokus på lokale behov. Vi er også bevidste
om, at det indebærer offentlige udgifter, og at det ikke må ske på bekostning af kvaliteten. Omvendt
tyder det på, jf. ovenstående, at de samfundsøkonomiske konsekvenser af manglende adgang til højt-
uddannet arbejdskraft har et sådant omfang, at det er dyrere samfundsøkonomisk at lade stå til end at
gøre noget.
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del - Bilag 95
Offentligt
Lokalt har vi igangsat en række initiativer for at imødegå de udfordringer, som følger af manglen på
højtuddannede. Det gælder bl.a. etableringen af Education Esbjerg, som har som vision at gøre Es-
bjerg til en mere attraktiv uddannelsesby.
Men den lokale indsats kan og bør ikke stå alene. Det er afgørende, at staten understøtter indsatsen
ved at sikre bedre rammebetingelser for at etablere og drive universitetsuddannelser af høj kvalitet i
hele Danmark, dvs. i områderne uden for de større universitetsbyer, herunder i Sydvestjylland.
Vi tror på, at udviklingen kan vendes, men det er nødvendigt med målrettede statslige investeringer til
at styrke rammebetingelserne for at drive videregående uddannelse uden for de større universitets-
byer, og med koordinerede indsatser og partnerskaber mellem staten, regionen, kommunerne,
uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet. Vi er bl.a. af den opfattelse, at der bør være særlig fokus
på at forbedre de økonomiske og faglige rammer for de mindre uddannelsesmiljøer, fx i form af et
særligt uddannelsestaxameter for de mindre campusser og mere fleksible rammer for at starte og
drive uddannelserne.
Vi håber, at ministeren vil arbejde for at finde finansiering hertil, og vi vil også gerne invitere ministeren
på besøg i Esbjerg, for at høre mere om de lokale initiativer, herunder arbejdet med at styrke foran-
kringen af uddannelse og forskning i det lokale erhvervsliv og de offentlige institutioner i området.
Venlig hilsen
Stephanie Lose
Regionsrådsformand,
Region Syddanmark
Formand, Danske Regi-
oner
Jesper Frost Rasmussen,
Borgmester, Esbjerg Kommune
Næstformand Balance Danmark
Henrik Øregaard Dam
Rektor, Syddansk Uni-
versitet
Per Michael Johansen
Rektor, Aalborg Universitet
Henrik Uhd Christensen
Formand for Education Esbjerg og
Direktør for VIKING Life-Saving Equipment