Klima-, energi- og forsyningsministerens talepapir fra samrådet 24/9-20 om sikring bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet, når nu bredbåndspuljen ikke videreføres i regeringens finanslovsforslag for 2021

Side 1/8
Center
Center for Klimaneutralt
Danmark
Team
Viden, forskning og omstilling
Dato
24. september 2020
J nr. 2020-3934
/ thojn
Samråd i Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
d. 24. september vedr. bredbåndspuljen
Det talte ord gælder.
I Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har
Christoffer Aagaard Melson (V) og Peter Juel-Jensen (V)
stillet ministeren følgende samrådsspørgsmål T:
Samrådsspørgsmål T:
”Hvordan vil ministeren sikre bedre bredbåndsdækning i
alle dele af landet, når nu bredbåndspuljen ikke videreføres
i regeringens finanslovsforslag for 2021?”
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del - Bilag 93
Offentligt
Side 2/8
Ministerens svartale:
Tak for spørgsmålene.
[Status på bredbåndsudrulningen i Danmark]
Lad mig starte med at reflektere lidt over, hvordan
det egentlig står til med bredbåndsudrulningen i
Danmark.
For knap 10 år siden blev det besluttet, at vi skulle
have en bredbåndsmålsætning i Danmark, som
betød, at alle i vores land skulle have adgang til
bredbåndshastigheder på 100 Mbit/s download.
Dengang havde kun 23 pct. af danskerne adgang til
det.
Målsætningen blev senere opdateret og lyder nu, at
vi herudover også skal have adgang til hastigheder
på minimum 30 Mbit/s i upload.
I dag – 10 år senere – der har 94 pct. af alle danske
boliger og virksomheder adgang til
bredbåndshastigheder på netop 100/30. Altså de 30
Mbit/s og de 100 Mbit/s.
Det er resultater som dem, der gør, at Danmark lige
nu ligger nummer 1 på EU’s rangliste over
medlemslande med de bedste mobil- og
fastnetinfrastruktur.
Der er med andre ord sket en voldsom udrulning af
bredbåndskabler langs de danske landeveje de
Side 3/8
senere år, og indtil videre har det sikret meget
hurtigt internet til langt de fleste danskere.
Udviklingen skyldes især et velfungerende
telemarked med stor konkurrence, som er
understøttet af forudsigelige og
konkurrenceunderstøttende lovgivninger.
Det, synes jeg, sådan set at alle partier, der har
bidraget til det, kan være stolte af.
[Regeringens holdning]
Lad mig derfor også slå fast, at regeringen fortsat
selvfølgelig ønsker top dækning til alle danskere.
Men at vi ikke nødvendigvis er overbeviste om, at
bredbåndspuljen er det rette redskab til at sikre
mest bredbånd til hele Danmark for en for
samfundet rimelig pris.
[Markedsudrulning]
Bredbåndspuljen blev introduceret i 2016.
Puljen skulle bidrage til, at de mindre rentable
adresser i særligt yderområderne også fik en
mulighed for at få 100/30-hastigheder.
Situationen dengang var, at investeringerne i
teleinfrastruktur var på et relativt lavt niveau. Det
betød, at der ikke var umiddelbart udsigt til, at
yderområderne vil kunne få den hastighed på
markedsvilkår inden for en overskuelig fremtid.
Side 4/8
Puljen var derfor et rigtigt godt svar på de
udfordring, som vi stod overfor dengang.
I dag ser vi jo ind i en helt ny virkelighed.
De nyeste tal viser, at branchens investeringer i ny
teleinfrastruktur beløb sig til 8,6 mia. kr. i 2019. 8,6
mia.
Det er 2 milliarder mere end i 2016.
Stigningen – altså bare stigningen – svarer til 20
bredbåndspuljer.
Vi kan også se, at de store investeringer har gjort et
godt indhug i de adresser, der ellers var
tilskudsberettiget til bredbåndspuljen, fordi man
dengang ikke troede, at markedet selv ville komme
derud.
Men siden 2016 har op mod 90.000 af de
tilskudsberettigede adresser nemlig fået adgang til
fiber på markedsvilkår. Det fortæller mig, at det er
bedre at se tiden an og målrette indsatsen mod de
resterende adresser, når markedsudrulningen er
afmattet.
Selvom enkelte adresser kan være så dyre at
dække for selskaberne, at de aldrig vil kunne tjene
pengene hjem på det, så ser vi alligevel eksempler
på, at selskaberne faktisk ruller fiber ud der.
Fx har en række andelsselskaber lanceret offensive
planer om, at de blandt andet vil tilbyde alle
Side 5/8
adresser i deres forsyningsområde 100/30-
hastigheder inden for en kort tidshorisont.
De her eksempler viser sig også i en ny
fremskrivning af restgruppen, som Energistyrelsen
har udarbejdet.
Fremskrivningen estimerer, at op til 99 pct. af alle
boliger og virksomheder vil have adgang til de
hastigheder, vi taler om, i midten af 2020’erne. Altså
99 pct.
Fremskrivningen er bl.a. blevet til på baggrund af
dialog med 13 selskaber om deres
udrulningsplaner, og den forudsætter, at man ikke
laver statslige tiltag, der påvirker markedet negativt.
Når der bliver spurgt til, hvordan jeg som minister vil
sikre bredbåndsdækning i alle dele af landet, ja så
mener jeg, at det på kort sigt sikres bedst ved at
understøtte den massive markedsudrulning, der
finder sted netop nu.
[Hvad gør vi med resten]
Når markedsudrulningen aftager om nogle år, vil
der efter vores bedste bud stadig være 1 procent,
som ikke har dækning i den fornødne hastighed. Og
lidt paradoksalt så vil de fleste af de manglende
adresser faktisk ligge i Region Hovedstaden.
De resterende adresser forventes at være placeret i
områder med spredt bebyggelse og relativt stor
afstand til eksisterende infrastruktur.
Side 6/8
Det betyder, at omkostningen for den enkelte
adresse vil være meget høj. Det er klart, at jo mere
der skal graves, jo dyrere bliver det.
Spredt bebyggelse egner sig i mindre grad til en
ordningen med kollektive ansøgninger, som
bredbåndspuljen jo er.
Allerede i dag indikerer Energistyrelsens
opgørelser, at omkring 40 pct. af restgruppen kan
have adgang til mobilt bredbånd med hastigheder
på mindst 100 Mbit/s download.
Og i de kommende år styrkes det mobile netværk
markant med opgraderingen til 5G. Det vil give
endnu bedre muligheder for gode og stabile
trådløse bredbåndsforbindelser til mange borgere,
der har svært ved at få fx fiber, fordi gravearbejdet
simpelthen vil være for dyrt.
Jeg tror på, at der er et stort potentiale i de trådløse
løsninger til at sikre, at vi får de allersidste adresser
op på de 100/30.
Vi vil ikke vende ryggen til de sidste adresser, men
min holdning er, at vi skal se markedet an og
komme med initiativer, der understøtter den videre
markedsudrulning. Derefter kan vi lave målrettede
tiltag til at sikre adgang til de sidste adresser, når
det bliver tydeligt, hvilke adresser markedet ikke når
ud til.
Og det kan vi altså ikke på nuværende tidspunkt
sige præcist.
Side 7/8
[Afslutning]
Afslutningsvis vil jeg minde om, at vores stærke
teleinfrastruktur faktisk muliggjorde, at danskerne
fra den ene dag til den anden kunne overgå til
hjemmearbejde.
Jeg har læst, at en arbejdsmarkedsforsker har
udtalt, at coronakrisen er den mest
gennemgribende forandring af vores arbejdsliv
siden 2. Verdenskrig.
Og hvis det er tilfældet, kan vi som land være stolte
over, at de mange års bestræbelser, der har sikret,
at vores infrastruktur har kunnet rumme de store
forandringer, som jo rent faktisk skete fra den ene
dag til den anden.
For regeringen har corona-krisen selvsagt krævet
hårde prioriteringer. Så der skal foretages svære
økonomiske prioriteringer på finansloven.
I den situation så mener vi som regering, at det
giver rigtig god mening at sige:
Vi selvfølgelig mener, at alle danskere skal have
god dækning. Men når vi ser, at markedet i så høj
grad løfter opgaven på egen hånd. Så mener vi
faktisk, at det er sund fornuft at prioritere pengene
til andre områder.
Når det er sagt, så står det selvfølgelig spørgernes
parti frit for at komme med ønsker til de kommende
finanslovsforhandlinger.
Side 8/8
Jeg har godt set, at man har forslået, at man gerne
vil videreføre puljen, men jeg har endnu ikke set,
hverken et finanslovsforslag eller et forslag til
finansiering. Men det kan være, vi kan blive klogere
på det her i dag.
Tak.