Fremsat den 22. september 2020 af beskæftigelsministeren (Peter Hummelgaard)
Tilhører sager:
Aktører:
BE8557
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l214/20191_l214_som_fremsat.pdf
Fremsat den 22. september 2020 af beskæftigelsministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om barselsloven
(Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19)
§ 1
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar
2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 1335 af 11. september
2020 og § 3 i lov nr. 1337 af 11. september 2020, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 26 indsættes i kapitel 5:
»Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge
af covid-19
§ 26 a. En lønmodtager i et ansættelsesforhold eller en
selvstændig erhvervsdrivende, som er forælder til et barn
under 14 år, der hjemsendes som følge af et eller flere kon-
krete covid-19 smittetilfælde i dagtilbuddet, skolen eller in-
stitutionen m.v., har ret til dagpenge til pasning af barnet fra
Udbetaling Danmark, jf. § 26 c.
Stk. 2. Det er en betingelse, at forælderen som lønmodta-
ger ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra eller som
selvstændig erhvervsdrivende at drive sin virksomhed hjem-
mefra. Er forælderen lønmodtager, er det desuden en betin-
gelse, at forælderen ikke har omsorgsdage eller afspadse-
ring, der kan bruges til pasning af barnet, og at der ikke ud-
betales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme
dag. Deler forældrene bopæl og er lønmodtagere eller selv-
stændige erhvervsdrivende, er det en betingelse, at begge
forældre opfylder betingelserne efter 1. og 2. pkt.
Stk. 3. Forælderen skal overfor Udbetaling Danmark
fremlægge dokumentation for, hvornår dagtilbuddet, skolen
eller institutionen m.v. som følge af et eller flere konkrete
smittetilfælde med covid-19 har sendt barnet hjem samt på
tro og love oplyse sidste dag, barnet er hjemsendt. En løn-
modtager skal desuden på tro og love erklære, at der ikke
udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme
dag.
Stk. 4. Forælderen skal som lønmodtager overfor Udbeta-
ling Danmark fremlægge erklæring fra arbejdsgiveren om,
at forælderen ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra, at
forælderen ikke har ubrugte omsorgsdage eller afspadsering,
der kan bruges til pasning af barnet, og at der ikke udbetales
løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag. For-
ælderen skal som selvstændig erhvervsdrivende overfor Ud-
betaling Danmark på tro og love erklære, at det ikke er mu-
ligt at drive virksomheden hjemmefra. Deler forældrene bo-
pæl, skal der fremlægges erklæring fra begge forældre efter
1. og 2. pkt.
§ 26 b. En lønmodtager i et ansættelsesforhold eller en
selvstændig erhvervsdrivende, som er forælder til et barn
under 14 år, der er konstateret smittet med covid-19 og af
denne årsag ikke kan komme i dagtilbud, skole eller institu-
tion m.v., har ret til dagpenge til pasning af barnet fra Udbe-
taling Danmark, jf. § 26 c.
Stk. 2. Det er en betingelse, at forælderen som lønmodta-
ger ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra eller som
selvstændig erhvervsdrivende at drive sin virksomhed hjem-
mefra. Er forælderen lønmodtager, er det desuden en betin-
gelse, at forælderen ikke har barnets sygedage, omsorgsdage
eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, og at
der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren
for samme dag. Deler forældrene bopæl og er lønmodtagere
eller selvstændige erhvervsdrivende, er det en betingelse, at
begge forældre opfylder betingelserne efter 1. og 2. pkt.
Stk. 3. Forælderen skal fremlægge dokumentation for po-
sitiv test for covid-19 for barnet og på tro og love oplyse
sidste dag, hvor det er nødvendigt, at barnet er hjemme. En
lønmodtager skal desuden på tro og love erklære, at der ikke
udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme
dag.
Stk. 4. Forælderen skal som lønmodtager overfor Udbeta-
ling Danmark fremlægge erklæring fra arbejdsgiveren om,
at forælderen ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra, at
forælderen ikke har ubrugte barnets sygedage, omsorgsdage
eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, og at
der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren
Lovforslag nr. L 214 Folketinget 2019-20
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/14344
BE008557
for samme dag. Forælderen skal som selvstændig erhvervs-
drivende på tro og love erklære, at det ikke er muligt at dri-
ve virksomheden hjemmefra. Deler forældrene bopæl, skal
der fremlægges erklæring fra begge forældre efter 1. og 2.
pkt.
§ 26 c. Udbetaling Danmark kan for perioden til og med
den 31. december 2020 udbetale dagpenge efter §§ 26 a og
26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det
enkelte barn. Dagpengene beregnes og udbetales efter lo-
vens almindelige regler for beregning og udbetaling til løn-
modtagere og selvstændige. Der kan kun udbetales dagpen-
ge til én forælder pr. dag, barnet er hjemme, og der kan kun
udbetales dagpenge for hele fraværsdage. En forælder kan
kun få udbetalt dagpenge for et barn pr. dag. Ansøges der
om dagpenge for mere end 10 dage for det enkelte barn, ud-
betales dagpengene for dagene i den rækkefølge, hvor Ud-
betaling Danmark har modtaget den nødvendige dokumenta-
tion for dagene.
Stk. 2. Den første fraværsdag er den dag, hvor betingelser-
ne for at få dagpenge efter §§ 26 a eller 26 b er opfyldt. Fra-
værsperioden anses for afsluttet, når barnet kan komme i
skole eller institution igen.
Stk. 3. Anmodning om dagpenge efter §§ 26 a og 26 b
indgives til Udbetaling Danmark efter reglerne i § 31 og de
regler, der er fastsat efter § 31, stk. 2.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovti-
dende.
Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedta-
gelse.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19
2.1. Gældende ret
2.2. Sundhedsstyrelsens vejledning
2.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med ”Trepartsaftale om midlertidig ordning med barsels-
dagpenge til forældre med hjemsendte børn som følge af co-
vid-19” fra 10. september 2020 blev regeringen og arbejds-
markedets parter enige om at indføre en midlertidig ret til
dagpenge efter barselsloven til forældre, der må blive hjem-
me for at passe deres børn som følge af covid-19.
Med nærværende lovforslag foreslås, at forældre til børn,
der som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfæl-
de i dagtilbud, skole eller institution m.v. hjemsendes i over-
ensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger,
samt forældre til børn, der er konstateret smittet med co-
vid-19, får ret til dagpenge efter barselsloven i op til 10 dage
pr. barn.
Det er endvidere aftalt, at ordningen omfatter forældre til
børn til og med 13 år.
Aftalen omfatter lønmodtagere i ansættelse. Der kan kun gi-
ves støtte til én forælder pr. hjemsendelsesdag. De omfatte-
de forældre skal opfylde barselslovens betingelser for ret til
dagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Det er en betin-
gelse, at forældrene ikke har mulighed for hjemmearbejde,
og at de ikke har omsorgsdage eller afspadsering, de kan
bruge til pasning af barnet. Hvis der er tale om et barn, der
er konstateret smittet med covid-19, skal forældrene desu-
den have brugt barnets 1. og 2. sygedag.
Regeringen (Socialdemokratiet), foreslår derudover, at ord-
ningen også skal omfatte selvstændige erhvervsdrivende.
Det er en betingelse, at det ikke er muligt at drive virksom-
heden hjemmefra.
Aftalepartierne er enige om, at ordningen gælder fra lovens
ikrafttrædelse til og med den 31. december 2020.
2. Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som føl-
ge af covid-19
2.1. Gældende ret
Barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. januar
2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 1335 af 11. september
2020 og § 3 i lov nr. 1337 af 11. september 2020, fastsætter
regler om forældres ret til fravær og dagpenge efter loven i
forbindelse med graviditet, fødsel og adoption m.v. Som ud-
gangspunkt er der fastsat regler for mødre, fædre, medmødre
og adoptanter.
Det er en betingelse for ret til dagpenge efter barselsloven,
at man opfylder et beskæftigelseskrav, som viser en aktuel
tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelseskravet for
lønmodtagere for ret til barselsdagpenge fremgår af lovens §
27. Efter lovens § 27, stk. 1, nr. 1, kan beskæftigelseskravet
bl.a. opfyldes ved, at lønmodtageren dagen før fraværet eller
på første fraværsdag er i beskæftigelse og har været i be-
skæftigelse i mindst 160 timer inden for de seneste 4 afslut-
tede kalendermåneder forud for første fraværsdag og i
mindst 3 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40
timer i hver måned.
Lønmodtagere kan herudover blandt andet opfylde beskæfti-
gelseskravet f.eks. ved at være berettiget til arbejdsløsheds-
3
dagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., eller ved ansættelse i fleksjob, jf. lovens § 27, stk. 1,
nr. 6.
For selvstændige erhvervsdrivende fremgår beskæftigelses-
kravet af lovens § 28. Retten til barselsdagpenge for en selv-
stændig erhvervsdrivende er som udgangspunkt betinget af,
at der inden for de sidste 12 måneder har været udøvet selv-
stændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale over-
enskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder,
heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selv-
stændige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder,
medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som
lønmodtager.
Beregning og udbetaling af dagpenge efter loven foretages
for lønmodtagere efter reglerne i lovens §§ 32, 33 og 35.
Det fremgår af lovens § 33, stk. 1, at barselsdagpenge til
lønmodtagere, der er fraværende, beregnes på grundlag af
det ugentlige timetal under fraværet og den timefortjeneste,
som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i det aktuelle
ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder
forud for første fraværsdag, efter betaling af arbejdsmar-
kedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten sker på baggrund
af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister.
I henhold til lovens § 34 er der fastsat bestemmelser om be-
regning af barselsdagpenge til personer ansat i fleksjob og
selvstændige erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse
af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 20 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For selvstændige erhvervsdrivende fastsætter beskæftigel-
sesministeren efter lovens § 32, stk. 2, regler om, hvilke ind-
tægter der skal henregnes til selvstændig erhvervsindtægt,
og om beregning af barselsdagpenge på grundlag af arbejds-
fortjenesten ved selvstændig virksomhed, herunder om an-
vendelse af indtægtsoplysninger fra skattemyndighederne.
Det følger af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om opgørelse af
beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v. at
som beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdriven-
de anvendes årsopgørelsens oplysninger om:
1) Overskud af virksomhed og udlejningsejendom.
2) Indtægt overført til medarbejdende ægtefælle.
3) Egne syge- og barselsdagpenge, kompensation efter lov
om barselsudligning for selvstændige erhvervsdrivende
og andre indtægter.
Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 5, er en selvstændig er-
hvervsdrivende, der har tilmeldt sig en frivillig forsikring ef-
ter reglerne i sygedagpengelovens kapitel 16, dog berettiget
til mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i barselslovens § 35,
stk. 1, uanset om der kan dokumenteres en arbejdsfortjene-
ste.
Det højeste barselsdagpengebeløb pr. uge fremgår af lovens
§ 35, stk. 1. Beløbet udgør 4.405 kr. i 2020.
Efter lovens § 39 er en arbejdsgiver, der udbetaler løn under
fravær fra arbejdet, berettiget til at få udbetalt de barselsdag-
penge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra Udbe-
taling Danmark vedrørende samme arbejdsforhold, dog
højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme
tidsrum.
Det fremgår af lovens § 26, at der også kan ydes dagpenge
efter loven til forældre ved pasning af alvorligt syge børn
under 18 år. Det er som udgangspunkt en betingelse, at bar-
nets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospi-
tal eller lignende institution i 12 dage eller mere. § 26 giver
ikke forældrene ret til fravær fra arbejdet, men giver ret til
dagpenge, hvis forælderen har fravær. Efter praksis kan be-
stemmelsen efter en konkret vurdering også omfatte stedfor-
ældre.
Anmodning om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn
skal efter lovens § 31 indgives til Udbetaling Danmark se-
nest 8 uger efter første fraværsdag. Indgives anmodningen
efter denne frist, bortfalder retten til barselsdagpenge for
den periode, der ligger før anmodningen. Beskæftigelsesmi-
nisteren kan efter § 31, stk. 2, fastsætte nærmere regler om,
på hvilken måde ansøgningen skal indgives, og om dispen-
sation fra fristen.
Det følger af § 26 i bekendtgørelse om ret til barsel, at en
lønmodtagers anmodning om dagpenge ved pasning af al-
vorligt syge børn skal indgives til Udbetaling Danmark se-
nest 8 uger efter første fraværsdag. Arbejdsgiveren skal af-
give oplysninger om lønmodtagerens fravær i forbindelse
med pasning af alvorligt syge børn til brug for Udbetaling
Danmarks behandling af sagen. Oplysningerne skal afgives
via Nemrefusion. Lønmodtageren skal anmode Udbetaling
Danmark om barselsdagpenge på baggrund af de oplysnin-
ger, som arbejdsgiveren har afgivet i Nemrefusion. Løn-
modtageren skal anmode via den digitale løsning, som Ud-
betaling Danmark stiller til rådighed (digital selvbetjening).
En lønmodtager, som ikke har modtaget meddelelse fra Ud-
betaling Danmark om arbejdsgiverens indberetning af fra-
vær, eller som er undtaget fra digital selvbetjening efter § 2 i
bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrø-
rende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser
m.v., skal anmode Udbetaling Danmark om dagpenge på en
blanket, der anvises af Udbetaling Danmark. Hvis anmod-
ningen om dagpenge er indgivet efter fristen, bortfalder ret-
ten til dagpenge for den periode, der ligger før anmodnin-
gen. Udbetaling Danmark kan dog udbetale dagpenge for ti-
den før anmodningen er modtaget, når lønmodtageren på
4
grund af hospitalsophold har været forhindret i at anmode til
tiden, eller når andre særligt undskyldende forhold har be-
virket, at anmodningen ikke er sket rettidigt. Det samme
gælder, hvis fristen overskrides med højst en uge og over-
skridelse af fristen skyldes, at lønmodtageren har afventet
modtagelse af meddelelse fra Udbetaling Danmark.
Det følger af § 28 i bekendtgørelsen, at en selvstændig er-
hvervsdrivendes anmodning om dagpenge ved pasning af al-
vorligt syge børn skal indgives til Udbetaling Danmark se-
nest 8 uger efter første fraværsdag. Anmodning skal ske via
Nemrefusion. Hvis anmodningen om dagpenge er indgivet
efter fristen, bortfalder retten til dagpenge for den periode,
der ligger før anmodningen. Udbetaling Danmark kan dog
udbetale dagpenge for tiden før anmodningen er modtaget,
når den selvstændige erhvervsdrivende på grund af hospi-
talsophold har været forhindret i at anmode til tiden, eller
når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at an-
modningen ikke er sket rettidigt. Det samme gælder, hvis
overskridelse af fristen skyldes driftsforstyrrelser hos Nem-
refusion af et omfang og en varighed, der har afskåret den
selvstændige erhvervsdrivende fra at anmode rettidigt.
2.2. Sundhedsstyrelsens vejledning
Sundhedsstyrelsens informationsmateriale ”Forholdsregler
ved tilfælde af COVID-19 i dagtilbud, skoler, ungdoms- og
voksenuddannelser” (seneste version af 17. september 2020)
vejleder ledelser og medarbejdere i dagtilbud, skoler samt
ungdoms- og voksenuddannelser til børn og unge i, hvordan
de skal forholde sig ved tilfælde af smitte med ny coronavi-
rus/covid-19 blandt børn/elever og medarbejdere.
Ved ét smittetilfælde af COVID-19 i dagtilbud og grund-
skoler
Det fremgår af materialet, at fremgangsmåden ved ét kon-
stateret smittetilfælde afhænger af, om det pågældende dag-
tilbud eller grundskole af undervisningshensyn, og i over-
ensstemmelse med gældende retningslinjer fra Børne- og
Undervisningsministeriet, har måtte fravige den generelle
anbefaling om at holde 1 meters afstand inden for stuen/
klassen:
1. Hvis der er holdt 1 meters afstand: Der igangsættes kon-
kret vurdering af, hvem der er nære kontakter til den smitte-
de i dagtilbud eller skole - både børn/elever i klassen/stuen
og børn/elever uden for, der har været en nær kontakt med
den smittede. De nære kontakter hjemsendes og testes to
gange efter programmet for smitteopsporing af nære kontak-
ter (jf. Sundhedsstyrelsens ”Smitteopsporing af nære kon-
takter”). I tillæg hertil igangsættes, ud fra et forsigtigheds-
princip, en screening af børn og elever, som går i samme
klasse/stue, men som ikke opfylder kriterierne for at være
nær kontakt. De sendes hjem med henblik på at blive testet
én gang. Børn/elever må vende tilbage igen efter, at de har
fået svar på, at de ikke har covid-19, og ikke har symptomer.
2. Hvis anbefalingen om 1 meters afstand har været fraveget
i overensstemmelse med Børne- og Undervisningsministeri-
ets retningslinjer: Alle børn/elever på samme stue/klasse
med den smittede hjemsendes, og skal følge programmet for
nære kontakter med to test. Herudover skal der igangsættes
opsporing og konkret vurdering af, hvem der, ud over børn/
elever i samme klasse/stue, er nære kontakter til den smitte-
de. Børn/elever kan vende tilbage igen efter, de har fået svar
på, at de ikke har COVID-19, og ikke har symptomer.
Medarbejdere
Såfremt en medarbejder i dagtilbud/skole/ungdoms- eller
voksenuddannelse er testet positiv for COVID-19, identifi-
ceres alle nære kontakter, som medarbejderen har undervist
eller været i kontakt med, inden for 48 timer før medarbej-
deren fik symptomer. De identificerede nære kontakter
hjemsendes og testet to gange (jf. Sundhedsstyrelsens ”Smit-
teopsporing af nære kontakter”).
Det vil sige, at hele klassen/stuen ikke per automatik sendes
hjem som nære kontakter, da det forventes, at medarbejdere
som udgangspunkt har god håndhygiejne og holdt afstand,
selvom det altid bør ske under hensyntagen til det professio-
nelle behov for nærhed og omsorg i arbejdet.
Med hensyn til medarbejdere i dagtilbud gælder den gene-
relle anbefaling om 1 meters afstand ikke for så vidt angår
børns leg og personalets omsorg og arbejde med børnene.
Ved smittetilfælde hos en medarbejder i dagtilbud vil der
hermed ofte være flere nære kontakter blandt børnene på
stuen/gruppen. Det vil her bero på en konkret vurdering i
den pågældende situation, hvor mange børn på stuen/grup-
pen, der anses for at være nære kontakter.
Tilbagevenden til dagtilbud, skole, ungdoms- og voksen-
uddannelse eller arbejde
Alle børn, elever og medarbejdere, der sendes hjem, hvad
enten det er som nær kontakt eller i forbindelse med scree-
ning for COVID-19 i dagtilbud eller skoler, og som er uden
symptomer på COVID-19, skal blive hjemme, indtil de er
blevet testet og testresultatet foreligger. De må ikke lege
med eller ses med andre børn eller personer uden for hus-
standen, gå på arbejde, gå på indkøb m.v. Det er dog i orden
at gå en tur, hvis der holdes god afstand til andre.
Børn, elever og medarbejdere, som holdes hjemme og skal
testes, som enten nær kontakt eller i forbindelse med scree-
ning, og som er uden symptomer på COVID-19, må først
mødes med andre uden for hustanden og komme tilbage til
dagtilbud, skole, ungdoms- samt voksenuddannelse og ar-
5
bejde, hvis det første testsvar er negativt (dvs. at der ikke er
påvist coronavirus).
Hvis man er nær kontakt, skal anden test stadig foretages to
dage efter første test, selvom første test er negativ. I perio-
den op til og efter, man har fået taget anden test som nær
kontakt, må man godt komme i dagtilbud, skole, ungdoms-
samt voksenuddannelse eller på arbejde, såfremt første test
var negativ, og man ikke har symptomer. Det anbefales her
at være ekstra opmærksom på at følge Sundhedsstyrelsens
generelle anbefalinger om håndhygiejne, hosteetikette, fy-
sisk afstand og at vise særligt hensyn til sårbare, som kan
være i særlig risiko for alvorligt forløb ved smitte med ny
coronavirus.
Ved udvikling af symptomer efter hjemsendelse må barnet/
eleven/medarbejderen møde op igen 48 timer efter symp-
tomfrihed. Den smittede anses herefter for at være smittefri,
og skal hermed ikke testes negativ for at komme tilbage
igen. Testen kan nemlig i en længere periode efter sympto-
mophør være positiv pga. inaktiv virus, selv om man er rask
og ikke længere smitter.
Børn under 12 år som ikke får foretaget en test, skal blive
hjemme i 7 dage efter hjemsendelse. Hvis de udvikler symp-
tomer, skal de blive hjemme indtil, de har haft 48 timer uden
symptomer.
Ved flere smittetilfælde i dagtilbud, skoler, ungdomsud-
dannelser og voksenuddannelser
Ved flere tilfælde af smitte med ny coronavirus i en dagin-
stitution, skole eller ungdomsuddannelse (ud over nære kon-
takter eller børn/medarbejdere, der oplagt er smittet andet-
steds, f.eks. i husstanden, eller elever fra samme stue/klasse)
er der tale om et udbrud, og det bør afklares, om der er sket
større smittespredning. I den forbindelse skal det afgrænses,
hvem der anses for at være en del af udbruddet.
Afgrænsningen af et udbrud og evt. nedlukning vil være af-
hængig af, hvor stor sandsynligheden for smittespredning er,
hvilket blandt andet afhænger af de fysiske rammer og hygi-
ejnemæssige forhold, og hvor meget interaktion børnene/
elever/medarbejdere har med hinanden. Det vil således bero
på en konkret vurdering, og det kan f.eks. håndteres som
følger:
– Flere smittetilfælde fordelt på flere klasser på samme
gang, men ellers ikke andre steder på skolen. Her hjem-
sendes hele gangen.
– Flere smittetilfælde fordelt på flere klasser på forskellige
gange i en samlet bygning. Her lukkes den pågældende
bygning med flere smittetilfælde ned, men ikke resten af
skolen.
– Flere smittetilfælde både blandt medarbejdere og børn
fordelt på forskellige stuer/grupper i et dagtilbud. Her
lukkes hele institutionen og alle børn og voksne sendes
hjem for en periode.
Afgrænsningen bør omfatte den snævrest mulige kreds, der
er fællesnævner for tilfældene.
Såfremt der er konstateret flere smittede i forskellige klasser
eller på forskellige stuer/grupper, og der ikke er nogen sam-
menhæng mellem de enkelte tilfælde, anbefales det altid, at:
– Dagtilbud og grundskoler kontakter den kommunale
sundhedstjeneste for rådgivning om afgrænsning og den
konkrete håndtering af udbruddet, herunder evt. lukning
af bestemte arealer (f.eks. en hel etage, flere stuer), byg-
ninger eller hele institutionen.
– Ungdoms- og voksenuddannelser kontakter Styrelsen for
Patientsikkerhed for rådgivning om afgrænsning og den
konkrete håndtering af udbruddet, herunder evt. lukning
af bestemte arealer (f.eks. en hel etage, flere stuer), byg-
ninger eller hele institutionen.
– Alle børn, elever og medarbejdere, der i det konkrete til-
fælde anses som omfattet af udbruddet, bør sendes hjem
og testes én gang. De identificerede nære kontakter føl-
ger programmet for to test af nære kontakter.
– Med mindre andet meldes ud fra ledelsen, kan børn/
elever og medarbejdere møde op igen efter én negativ
test. Hvis børn ikke testes, må de møde op igen 7 dage
efter hjemsendelse. Ved udvikling af symptomer efter
hjemsendelse må barnet/den unge/medarbejderen møde
op igen 48 timer efter symptomfrihed. Den smittede an-
ses herefter for at være smittefri, og skal hermed ikke te-
stes negativ for at komme tilbage igen. Testen kan nem-
lig i en længere periode efter symptomophør være posi-
tiv pga. inaktiv virus, selv om man er rask og ikke læn-
gere smitter.
– Der skal efter tilbagevenden til dagtilbud/skole/
ungdomsuddannelse/voksenuddannelse være skærpet
opmærksomhed fra både institutionens samt forældrenes
side på tegn på symptomer hos børn/unge/medarbejdere.
Herudover sættes der også ind med en skærpet indsats
på smitteforebyggende tiltag.
2.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at hjælpe forældre, der må blive hjemme for at passe de-
res børn som følge af covid-19, foreslås det at indføre ret til
op til i alt 10 dage med dagpenge efter barselsloven for løn-
modtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er foræl-
dre til et barn, der som følge af et eller flere konkrete co-
vid-19 smittetilfælde på dagtilbuddet, skolen eller institutio-
nen m.v. hjemsendes efter anbefaling fra sundhedsmyndig-
hederne uden selv nødvendigvis at have symptomer på co-
vid-19, eller er forældre til et barn, der er konstateret smittet
med covid-19. Forslaget omfatter således ikke generelle
hjemsendelser på grund af en politisk beslutning om at luk-
ke dagtilbud, skoler eller institutioner ned. Det forudsættes
med forslaget, at dagtilbuddene, skolerne og institutionerne
6
m.v. følger sundhedsmyndighedernes til enhver tid gælden-
de anbefalinger.
Det foreslås, at ordningen skal omfatte forældre til børn til
og med 13 år. Forældre skal i denne sammenhæng forstås
som biologiske forældre og adoptivforældre, herunder med-
mødre. Andre personer, f.eks. stedforældre, søskende og
bedsteforældre, vil ikke være omfattet. Ordningen foreslås
at omfatte lønmodtagere i ansættelse - dvs. ikke ledige - og
selvstændige erhvervsdrivende. Det betyder for lønmodtage-
re, at et af beskæftigelseskravene i lovens § 27, stk. 1, skal
være opfyldt, samtidig med at lønmodtageren skal være i et
aktuelt ansættelsesforhold de dage, der ønskes dagpenge for.
For selvstændige erhvervsdrivende skal beskæftigelseskra-
vet i lovens § 28 være opfyldt.
Det foreslås endvidere, at der i alt kan ydes dagpenge for 10
arbejdsdage pr. barn i perioden fra og med lovens ikrafttræ-
den til og med den 31. december 2020. Dagpengene udbeta-
les for hele arbejdsdage hos den pågældende arbejdsgiver,
og der kan kun gives støtte til én forælder pr. hjemsendel-
sesdag. Der vil således ikke være mulighed for at få udbetalt
dagpenge efter ordningen for f.eks. en halv arbejdsdag til
den ene forælder og en halv arbejdsdag til den anden foræl-
der, eller kun for en halv arbejdsdag til den ene forælder.
Men der vil være mulighed for, at forældrene løbende forde-
ler afholdelsen af de (hele) dage imellem sig. Der vil også
være mulighed for, at en forælder med 2 arbejdsgivere, der
skulle have været på arbejde hos begge arbejdsgivere den
samme dag, kan søge om dagpenge for sin fulde arbejdsdag
hos arbejdsgiver A (med f.eks. 4 timer) og ikke søge om no-
get for sin arbejdsdag hos B, fordi de timer, forælderen skul-
le arbejde hos arbejdsgiver B, kan ske hjemmefra. De 10
dage skal ligge på arbejdsdage, hvor forælderen skulle have
arbejdet, og hvor der derfor efter barselslovens almindelige
regler ville være ret til barselsdagpenge. Dvs. hvis forælde-
ren arbejder fra mandag til torsdag, er der ikke ret til dag-
penge for fredag. Der kan som udgangspunkt ikke udbetales
dagpenge for weekenden, idet barnet som udgangspunkt ik-
ke vil være fraværende pga. covid-19 fra f.eks. skole i week-
enden, men fordi skolen er lukket.
Ud over krav om, at den forælder, der søger, er lønmodtager
i ansættelse eller selvstændig erhvervsdrivende, foreslås det
for forældre, der deler bopæl og begge er lønmodtagere og/
eller selvstændige erhvervsdrivende, at være en betingelse
for ret til dagpenge efter den foreslåede ordning, at ingen af
forældrene har mulighed for hjemmearbejde (for selvstændi-
ge, at denne ikke kan drive sin virksomhed hjemmefra), og
at lønmodtageren (lønmodtagerne, hvis begge er lønmodta-
gere), ikke har omsorgsdage eller afspadsering, de kan bruge
til pasning af barnet, eller ikke har ubrugte (hele) omsorgs-
dage eller barnets 1. og 2. sygedag ved smitte med ret til
løn, alternativt har adgang til via fritvalgslønkontoen eller
anden lignende opsparing at kunne trække betaling for (he-
le) omsorgsdage eller barnets 1. og 2. sygedag svarende til
overenskomstens sats, hvis der er en sådan, og hvis der ikke
er en sådan, så skal betaling som minimum svare til barns 1.
sygedag. En forælder, der f.eks. er på tjenesterejse i udlan-
det på barnets 1. og 2. sygedag kan ikke anses for at have
mulighed for at holde disse. Tilsvarende vil en forælder, der
kun har en halv omsorgsdag tilbage, ikke kunne anses for at
have mulighed for at holde en hel omsorgsdag. Afholder
forælderen den halve omsorgsdag, vil der ikke kunne udbe-
tales dagpenge for den anden halvdel af dagen. Søger foræl-
deren om dagpenge efter den foreslåede ordning i stedet for
at holde den halve omsorgsdag, vil der være ret til dagpenge
for hele dagen. Det er derudover en betingelse, at der ikke
udbetales løn fra arbejdsgiveren for samme dag eller holdes
ferie.
Det foreslås, at forældrene skal fremlægge dokumentation
for, at dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. som følge
af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde har sendt
barnet hjem. En hjemsendelse kan f.eks. dokumenteres med
kopi af et evt. brev, som er sendt til den enkelte forælder.
Forælderen kan også dokumentere f.eks. en hjemsendelse
fra skole ved at sende udskrift fra skolens (eller kommu-
nens) hjemmeside, hvor de omfattede klasser/årgange frem-
går, kombineret med en udskrift af kontaktoplysningerne i
Aula, hvor det fremgår, at barnet går i klassen/årgangen. Al-
ternativt kan forælderen kontakte dagtilbuddet/skolen/insti-
tutionen m.v. og anmode dem om at udfylde en blanket med
de nødvendige oplysninger. Hjemsendelsen kan ikke doku-
menteres med udskrifter fra f.eks. Aula, hvor andre forældre
eller elevers navne m.v. fremgår. Datoen for hjemsendelsen
skal fremgå. Hvis dagene skal bruges, fordi barnet er kon-
stateret smittet med covid-19, skal der fremlægges doku-
mentation for positiv test. Der foreslås at kunne være ret til
dagpenge fra og med den dato, hvor barnet fik foretaget den
positive test, uanset at resultatet af testen først foreligger se-
nere. Forældrene skal desuden på tro og love oplyse sidste
dag i hjemsendelsen/sygdommen og erklære, at de ikke
modtager f.eks. løn fra arbejdsgiveren for de ansøgte dage.
Selvstændige erhvervsdrivende forældre skal erklære, at det
ikke er muligt at drive virksomheden hjemmefra.
Forælderen skal som lønmodtager overfor Udbetaling Dan-
mark fremlægge erklæring fra arbejdsgiveren om, at foræl-
deren ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra, at foræl-
deren ikke har afspadsering, som kan bruges, eller ikke har
ubrugte (hele) omsorgsdage eller barnets 1. og 2. sygedag
ved smitte med ret til løn, alternativt har adgang til via fri-
tvalgslønkontoen eller anden lignende opsparing at kunne
trække betaling for (hele) omsorgsdage eller barnets 1. og 2.
sygedag svarende til overenskomstens sats, hvis der er en
sådan, og hvis der ikke er en sådan, så skal betaling som mi-
nimum svare til barns 1. sygedag.
Såfremt begge forældre er lønmodtagere og deler bopæl,
foreslås det, at der skal fremlægges erklæring fra begge for-
ældres arbejdsgivere om, at forældrene ikke har mulighed
7
for hjemmearbejde, at de ikke har afspadsering, som de kan
bruge, eller ikke har ubrugte (hele) omsorgsdage eller bar-
nets 1. og 2. sygedag ved smitte med ret til løn, alternativt
har adgang til via fritvalgslønkontoen eller anden lignende
opsparing at kunne trække betaling for (hele) omsorgsdage
eller barnets 1. og 2. sygedag svarende til overenskomstens
sats, hvis der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan, så
skal betaling som minimum svare til barns 1. sygedag. For-
ældre, der er selvstændige erhvervsdrivende og bor sammen,
eller bor sammen med en lønmodtager, skal erklære, at det
ikke er muligt at drive virksomheden hjemmefra. Hvis for-
ældrene ikke deler bopæl, skal der alene fremlægges erklæ-
ring som selvstændig erhvervsdrivende eller fra arbejdsgive-
ren til den forælder, der ansøger.
Arbejdsgiver/den selvstændige erhvervsdrivende anmelder
fraværet til Udbetaling Danmark via Nemrefusion. Det en-
kelte forløb kan anmeldes på én gang, selvom der evt. er
dage, der ikke er søgt ydelse for.
F.eks. en sag, hvor arbejdsgiveren anmelder, at første dag
uden løn m.v. fra arbejdsgiveren er den 1. oktober 2020. I
sagen har den ene forælder arbejde på en boreplatform og
har været hjemme hos barnet fra den 28. september, hvor
barnet blev hjemsendt, men er den 1. oktober taget tilbage til
boreplatformen. Den anden forælder søger om dagpenge for
dagene 1.-2. oktober 2020, og igen fra dagene 8.-9. oktober.
Der er ikke søgt for weekenden (hvor barnet ikke er hjemme
fra skole på grund af hjemsendelsen, men fordi skolen er
lukket), og heller ikke for dagene 5.-7. oktober, hvor foræl-
drene havde anden pasningsmulighed.
Har en forælder to børn, som er omfattet af samme hjemsen-
delse, og søger samme forælder for begge børn, skal det ske
ved to ansøgninger, selvom der evt. er tale om en sammen-
hængende periode. Den samme forælder kan kun modtage
dagpenge for ét barn pr. dag.
For at få ret til barselsdagpenge efter den foreslåede ordning
vil personen skulle opfylde betingelserne i barselsloven, her-
under beskæftigelseskravet. Som første fraværsdag i forhold
til at opfylde beskæftigelseskravet og i forhold til beregning
af dagpengene anses den dag, hvor arbejdsgiver/den selv-
stændige erhvervsdrivende oplyser, at der er fravær uden ret
til løn m.v. Arbejdsgiver vil dermed skulle oplyse den første
dag, hvor lønmodtageren ikke har ret til løn m.v. – dvs. ikke
nødvendigvis den første dag, hvor barnet er sendt hjem/
blevet syg med positiv test. Dagen regnes som første fra-
værsdag, uanset om forælderen søger om dagpenge fra den-
ne dato. Tilsvarende vil den selvstændige erhvervsdrivende
skulle oplyse den første dag, hvor den selvstændige er-
hvervsdrivende ikke kan drive sin virksomhed på grund af
pasningen af barnet. En fraværsperiode anses for afsluttet,
når barnet kan komme tilbage i dagtilbuddet, skolen eller in-
stitutionen m.v. Hvis barnet efterfølgende igen bliver hjem-
sendt eller konstateret smittet, skal arbejdsgiveren/den selv-
stændige anmelde den nye sag.
Beregning og udbetaling af barselsdagpenge efter ordningen
foreslås at ske efter de almindelige regler i barselsloven. Da
det er en betingelse for forælderens ret til dagpenge, at der
ikke udbetales løn fra arbejdsgiveren under fraværet, vil der
ikke kunne være ret til refusion til arbejdsgiveren. Arbejds-
giveren vil, i modsætning til, hvad der generelt gælder efter
barselsloven, således ikke få ret til refusion. Ordningen får
således heller ikke betydning for Barsel.dk, da arbejdsgive-
ren på samme måde heller ikke får ret til refusion efter bar-
seludligningsordningen på det private arbejdsmarked.
Da det er en betingelse for at få udbetalt dagpengene som
lønmodtager, at der er tale om et ansættelsesforhold, vil be-
regningen af dagpengene dog kun ske som lønmodtager; det
vil sige, at dagpengene ikke vil blive beregnet på grundlag
af evt. supplerende arbejdsløshedsdagpenge. En forælder,
der både opfylder beskæftigelseskravet som selvstændig og
som lønmodtager, og i øvrigt opfylder betingelserne, vil ef-
ter de gældende regler kunne få beregnet dagpengene som
både lønmodtager og selvstændig.
Der kan i alt udbetales dagpenge pga. hjemsendelse eller
smitte med covid-19 i 10 dage pr. barn. Det foreslås, at hvis
der bliver ansøgt om dagpenge for mere end 10 dage pr.
barn - f.eks. hvis forældrene ikke bor sammen, og ikke er
klar over, hvor mange dage, den anden forælder søger om -
udbetales dagpengene for dagene i den rækkefølge, hvor
Udbetaling Danmark har modtaget den nødvendige doku-
mentation for dagene.
F.eks. hvis begge forældre har haft fravær, der kan opfylde
reglerne, med hver 3 (forskellige) dage i oktober og 3 dage i
november. Den ene forælder sender dokumentation til Ud-
betaling Danmark for alle sine dage den 10. november 2020.
Den anden forælder sender først dokumentationen den 24.
november 2020. I det tilfælde vil den første forælder få ret
til dagpenge for 6 dage, og den anden forælder, hvor doku-
mentationen først foreligger den 24. november, vil få ret til
dagpenge for 4 dage.
Hvis begge forældre allerede i oktober sender dokumenta-
tion til Udbetaling Danmark for dagene i oktober, vil begge
forældre få ret til dagpenge for 3 dage for oktober. De re-
sterende 6 dage (2 x 3 dage i november) vil blive fordelt
med 3 dage til den forælder, der først sørger for, at Udbeta-
ling Danmark har den nødvendige dokumentation, og 1 dag
til den anden forælder.
Lønmodtagere, der er omfattet af ordningen, men efterføl-
gende mister deres arbejde, kan kun få ret til dagpenge efter
ordningen for de dage, hvor de er i ansættelse.
8
Det er ikke med lovforslaget hensigten at ændre på gælden-
de regler eller aftaler i forhold til ret til fravær og ret til løn
under dette fravær. Med ordningen indføres ikke en ret til
fravær eller en ret til løn under fraværet.
Der er ikke en lovreguleret ret til fravær i forbindelse med
barns sydom. Ret til fravær ved barns sygdom reguleres af
arbejdsmarkedets parter via overenskomsterne eller indivi-
duelle aftaler. Mange kollektive overenskomster regulerer
en række fraværsrettigheder med eller uden løn. Det vil ty-
pisk være en ret til omsorgsdage for mindre børn og ret til
fravær ved barns sygdom, men kan også være ret til tjenes-
tefrihed uden løn, ret til sabbatorlov eller anden form for
fleksibilitet. Når fraværsmuligheder ved barns sygedag og
alle andre fraværsmuligheder såsom fridage, afspadsering
m.v. er opbrugte, er udgangspunktet, at yderligere fravær
skal aftales med arbejdsgiveren. Afhængigt af de konkrete
omstændigheder vil en medarbejder, som meddeler arbejds-
giveren, at vedkommende ikke kan møde på arbejde på
grund af barnets covid-19-diagnose, ikke umiddelbart kunne
afskediges/bortvises. Dette fravær sker imidlertid uden ret til
betaling fra arbejdsgiveren.
3. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
Det foreslås, at arbejdsgiveren anvender det almindelige
indberetningssystem, Nemrefusion, til at afgive oplysninger
om lønmodtagerens fravær som følge af pasning af barn,
som enten er hjemsendt på grund af covid-19 fra dagtilbud,
skole eller institution m.v., eller fordi barnet er smittet med
covid-19.
Ved arbejdsgiverens indberetning via Nemrefusion angiver
arbejdsgiveren oplysningerne ved at anvende fraværsårsa-
gen ”Alvorligt sygt barn” og der afgives stamoplysninger
om lønmodtageren, bl.a. om lønmodtagerens CPR-nr., navn
og adresse, oplysninger om ansættelses- og arbejdstid, løn-
forhold, herunder om der tale om fleksjob eller løntilskud,
og hvilken dato lønmodtageren havde første fraværsdag
uden løn m.v. Derudover afgiver arbejdsgiveren også oplys-
ninger om sin virksomhed i form af dennes CVR-nr./P-nr.
og firmanavn.
Udbetaling Danmark sender på baggrund af indberetningen
fra arbejdsgiveren et automatisk brev til lønmodtageren. I
brevet kan lønmodtageren læse om både pasning af alvorligt
sygt barn og pasning som følge af covid-19, og får et ansøg-
ningslink til både en ny selvbetjeningsløsning, som skal be-
nyttes ved pasning som følge af covid-19, og et link til den
eksisterende selvbetjeningsløsning, som benyttes ved alvor-
ligt sygt barn, samt om hvilke oplysningstyper, der behand-
les. Herefter går ansøger videre til den relevante selvbetje-
ningsløsning, afhængig af ansøgers situation. Ansøger log-
ger med sit NemId på selvbetjeningen, hvor al kommunika-
tionen er krypteret og overholder sikkerhedsreglerne på
samme måde som Udbetaling Danmarks eksisterende selv-
betjeningsløsninger, herunder i forhold til logning, og at der
alene er arbejdsbetinget adgang til de nødvendige oplysnin-
ger. I den nye selvbetjeningsløsning skal ansøger afgive
yderligere oplysninger i forbindelse med sin ansøgning om
dagpenge. Det er f.eks. oplysninger om, hvorvidt ansøger
bor sammen med barnets anden forælder, om der modtages
løn m.v. under fraværet - herunder om der kan benyttes om-
sorgsdage eller afspadseringsdage m.v. - og første og sidste
fraværsdag. Ansøger får mulighed for at vedhæfte den nød-
vendige dokumentation. Ansøger kan også vælge at sende
dokumentationen senere.
Hvis barnet er smittet med covid-19, skal lønmodtageren
sende dokumentation i form af positivt testresultat for barnet
(helbredsmæssige oplysninger om barnet).
Hvis barnet er hjemsendt, skal lønmodtageren som doku-
mentation, hvor anden dokumentation ikke forefindes, have
dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. til at udfylde er-
klæring om den periode, hvor barnet har været hjemsendt.
Som yderligere dokumentation skal lønmodtagerens egen
arbejdsgiver erklære dato for lønmodtagerens første hele
fraværsdag uden løn m.v., at lønmodtageren ikke har mulig-
hed for at arbejde hjemmefra, at der ikke er ubrugte om-
sorgsdage eller afspadsering m.v., og at der ikke udbetales
løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag. Hvis
barnets forældre bor sammen og er lønmodtagere, skal beg-
ge forældres arbejdsgivere afgive hver sin erklæring med
ovennævnte oplysninger.
Hvis forældrene bor sammen og den anden forælder (dvs.
den forælder, der ikke ansøger) er selvstændig erhvervsdri-
vende, skal den anden forælder afgive en tro- og love erklæ-
ring om, at personen ikke har mulighed for at drive virksom-
heden hjemmefra samtidig med pasning af barnet. Det sker
på en særskilt erklæring, som ansøger skal bede den anden
forælder om at udfylde, hvorefter ansøger skal sende den til
Udbetaling Danmark.
Når en lønmodtager skal ansøge om dagpenge, vil det være
nødvendigt, at arbejdsgiver behandler bl.a. almindelige per-
sonoplysninger om lønmodtageren, omfattet af databeskyt-
telsesforordningens artikel 6, stk. 1, men evt. også følsomme
personoplysninger om lønmodtagerens barn, da årsagen til
lønmodtagerens fravær kan være pasning af sygt barn med
covid-19, omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel
9, stk. 1 (helbredsoplysninger).
Derudover vil dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. i
forbindelse med lønmodtagers ansøgning om dagpenge be-
handle almindelige personoplysninger om barnet, hvis den
af Udbetaling Danmark udformede blanket benyttes. Der vil
ikke blive behandlet helbredsmæssige oplysninger.
9
Udbetaling Danmark behandler i forbindelse med lønmodta-
gers ansøgning almindelige personoplysninger om ansøger,
dennes barn og barnets anden forælder til brug for sagsbe-
handlingen og udbetaling af ydelsen. Der behandles også
oplysninger om ansøgers og barnets CPR-numre, omfattet af
databeskyttelseslovens § 11. Der behandles også oplysnin-
ger om anden forælders CVR-nr. og P-nr., hvis denne er
selvstændig, og oplysninger om anden forælders arbejdsgi-
ver, herunder firmanavn og CVR-nr. og P-nr., hvis anden
forælder er lønmodtager. Hvis barnet er smittet med co-
vid-19, behandler Udbetaling Danmark også følsomme per-
sonoplysninger om barnet i form af helbredsoplysninger,
som er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9,
stk. 1.
I forbindelse med lønmodtagers ansøgning behandler også
den anden forælders arbejdsgiver evt. helbredsoplysninger
om barnet, da det fremgår af den erklæring, som arbejdsgi-
veren skal udfylde, at der skal udfyldes særskilte oplysnin-
ger om, hvorvidt barns sygedage er brugt, hvis barnet er
smittet med covid-19. Dermed skal arbejdsgiver vide, om
barnet er smittet eller ej.
Den selvstændige erhvervsdrivende indgiver anmodning om
dagpenge i Nemrefusion. Her oplyser den selvstændige fra-
værsårsagen ”Alvorligt sygt barn”. Den selvstændige er-
hvervsdrivende afgiver desuden oplysninger om sit CPR-nr.,
navn og adresse, oplysninger om arbejdsforhold, herunder
antal af arbejdstimer, medlemskab af forsikringsordninger
og første hele fraværsdag og barnets CPR-nr. Derudover af-
giver den selvstændige også oplysninger om sit CVR-nr. og
firmanavn.
Udbetaling Danmark sender på baggrund af anmodningen
fra en selvstændig erhvervsdrivende et brev til denne. I
brevet kan den selvstændige erhvervsdrivende læse om både
pasning af alvorligt sygt barn og pasning som følge af co-
vid-19, og får et ansøgningslink til både en ny selvbetje-
ningsløsning, som skal benyttes ved pasning som følge af
covid-19, og et link til den eksisterende selvbetjeningsløs-
ning, som benyttes ved alvorligt sygt barn. Herefter går an-
søger videre til den relevante selvbetjeningsløsning, afhæn-
gig af ansøgers situation. Ansøger logger med sit NemId på
selvbetjeningen, hvor al kommunikationen er krypteret og
overholder sikkerhedsreglerne på samme måde som Udbeta-
ling Danmarks eksisterende selvbetjeningsløsninger. I den
nye selvbetjeningsløsning skal ansøger afgive yderligere op-
lysninger i forbindelse med sin ansøgning om dagpenge. Det
er f.eks. oplysninger om, hvorvidt ansøger bor sammen med
barnets anden forælder. Den selvstændige erhvervsdrivende
erklærer også, om der kan drives selvstændig virksomhed
samtidig med pasning af barnet, og oplyser første og sidste
fraværsdag. Ansøger får mulighed for at vedhæfte den nød-
vendige dokumentation. Ansøger kan også vælge at sende
dokumentationen senere.
Hvis barnet er smittet med covid-19, skal den selvstændige
erhvervsdrivende sende dokumentation i form af positivt te-
stresultat for barnet (helbredsmæssige oplysninger om bar-
net).
Hvis barnet er hjemsendt, skal den selvstændige erhvervs-
drivende som dokumentation, hvor anden dokumentation ik-
ke forefindes, have dagtilbuddet, skolen eller institutionen
m.v. til at udfylde erklæring om den periode, hvor barnet har
været hjemsendt.
Hvis barnets forældre bor sammen og barnets anden foræl-
der er lønmodtager, skal den anden forælders arbejdsgiver
afgive erklæring om, at lønmodtageren ikke har mulighed
for at arbejde hjemmefra, at der ikke er ubrugte omsorgsda-
ge eller afspadsering, og at der ikke udbetales løn m.v. eller
holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag. Hvis barnet
er sygt, skal det endvidere oplyses, om der er ubrugte barns
sygedage.
Hvis forældrene bor sammen og den anden forælder også er
selvstændig erhvervsdrivende, skal den anden forælder afgi-
ve en tro- og love erklæring om, at personen ikke har mulig-
hed for at drive virksomheden hjemmefra samtidig med pas-
ning af barnet. Det sker på en særskilt erklæring, som ansø-
ger skal bede den anden forælder om at udfylde, hvorefter
ansøger skal sende den til Udbetaling Danmark.
Når en selvstændig skal ansøge om dagpenge og den anden
forælder er lønmodtager, vil det være nødvendigt, at den an-
den forælders arbejdsgiver behandler bl.a. almindelige per-
sonoplysninger om lønmodtager-forælderen, omfattet af da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, men evt. også
følsomme personoplysninger om barnet, omfattet af databe-
skyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, (helbredsoplysnin-
ger), hvis barnet er sygt, og der derfor skal udfyldes særskil-
te oplysninger om barns sygedage er brugt. Dermed skal ar-
bejdsgiver vide, om barnet er smittet eller ej.
Derudover vil dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. i
forbindelse med den selvstændige erhvervsdrivendes ansøg-
ning om dagpenge behandle almindelige personoplysninger
om barnet, hvis den af Udbetaling Danmark udformede
blanket benyttes. Der vil ikke blive behandlet helbredsmæs-
sige oplysninger.
Udbetaling Danmark behandler i forbindelse med den selv-
stændige erhvervsdrivendes ansøgning almindelige persono-
plysninger om ansøger, dennes barn og barnets anden foræl-
der til brug for sagsbehandlingen og udbetaling af ydelsen.
Der behandles også oplysninger om ansøgers og barnets
CPR-numre, omfattet af databeskyttelseslovens § 11. Der
behandles også oplysninger om anden forælders CVR-nr.,
hvis denne er selvstændig erhvervsdrivende og oplysninger
om anden forælders arbejdsgiver, herunder firmanavn og
10
CVR-nr., hvis anden forælder er lønmodtager. Udbetaling
Danmark behandler også følsomme personoplysninger om
barnet i form af helbredsoplysninger, som er omfattet af da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, hvis barnet er
smittet med covid-19.
Efter artikel 6, stk. 1, litra e, kan der behandles personoplys-
ninger, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en
opgave i samfundets interesse, eller som henhører under of-
fentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har få-
et pålagt.
Det vurderes, at ansøgers arbejdsgivers og barnets anden
forælders arbejdsgivers behandling af personoplysningerne
vil kunne finde sted i medfør af artikel 6, stk. 1, litra e, idet
behandlingen er nødvendig af hensyn til Udbetaling Dan-
marks forpligtelse til at træffe afgørelse om retten til bar-
selsdagpenge i medfør af barselslovens § 48, herunder i de
typer af sager, som er beskrevet i de foreslåede §§ 26 a-26 c.
Det vurderes ligeledes, at dagtilbuddets, skolens eller insti-
tutionens behandling af personoplysninger vil kunne finde
sted i medfør af artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingen
sker i samfundets interesse, da de bistår myndighederne med
at oplyse sagen.
Behandlingen af særlige kategorier af oplysninger, som
f.eks. oplysninger om helbred, må som udgangspunkt ikke
ske, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1. Be-
handling kan dog ske, hvis én af undtagelserne i artikel 9,
stk. 2, gør sig gældende. Behandling kan efter artikel 9, stk.
2, litra f, finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at
retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, el-
ler når domstole handler i deres egenskab af domstol.
Det vurderes, at Udbetaling Danmarks behandling af føl-
somme personoplysninger i forbindelse med behandling af
dokumentation, jf. de foreslåede §§ 26 a-26 c, kan finde sted
i medfør af forordningens artikel 9, stk. 2, litra f, da behand-
lingen er nødvendig for, at Udbetaling Danmark kan fastslå,
om den registrerede har ret til dagpenge efter de foreslåede
§§ 26 a-26 c.
Efter databeskyttelseslovens § 12, stk. 2, kan behandling af
oplysninger omfattet af bl.a. databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, finde sted, hvis behand-
lingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tred-
jemand kan forfølge en legitim interesse, som udspringer af
anden lovgivning eller kollektive overenskomster, medmin-
dre den registreredes interesser eller grundlæggende rettig-
heder og frihedsrettigheder går forud herfor.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsgivers
behandling af oplysninger kan finde sted i medfør af denne
bestemmelse, da behandlingen er nødvendig, for at lønmod-
tageren kan forfølge sin legitime interesse i at kunne få ret
til barselsdagpenge for de dage, hvor forældre m.v. er nødt
til at blive hjemme uden løn/indtægt for at passe børn under
14 år.
Derudover skal de grundlæggende principper i databeskyt-
telsesforordningens artikel 5 være opfyldt ved behandlingen
af personoplysninger i forbindelse med administrationen af
den foreslåede ordning. Det indebærer bl.a., at behandlingen
af oplysninger om fravær skal være rimelig og begrænset til,
hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de be-
handles.
Det vurderes, at behandlingen er rimelig og begrænset til,
hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil oplys-
ningerne behandles, da oplysningerne begrænses til at være
en angivelse af fraværsårsagen ("Alvorligt sygt barn"), her-
under hvis der i erklæringerne, som lønmodtageren uploader
i selvbetjeningsløsningen, foreligger dokumentation for, at
barnet er hjemsendt fra dagtilbud, skole eller institution, el-
ler er konstateret smittet med covid-19, men at nærmere op-
lysninger ikke skal behandles.
Det bemærkes, at Udbetaling Danmark efter § 4, stk. 2, i lov
om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og
anmodning om refusion af og tilskud m.v. (Nemrefusion), er
dataansvarlig efter databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven for de data i Nemrefusion, som skal anven-
des i Udbetaling Danmarks behandling af en sag om dag-
penge efter barselsloven. Udbetaling Danmark vil være da-
taansvarlig for den nye selvbetjeningsløsning.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
De økonomiske konsekvenser afhænger af antallet af hjem-
sendte børn som følge af et eller flere konkrete tilfælde af
covid-19 i dagtilbuddet, skolen og institutionen. Det er van-
skeligt at skønne over smitteudviklingen hen over efteråret,
og deraf det samlede antal hjemsendte børn. Skønnet er der-
for forbundet med væsentlig usikkerhed.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at ca. 10.200 foræl-
dre vil være omfattet af ordningen frem til den 31. december
2020.
Samlet set skønnes der med betydelig usikkerhed at være of-
fentlige merudgifter på ca. 47,6 mio. kr. før skat og tilbage-
løb, svarende til ca. 24,2 mio. kr. efter skat og tilbageløb.
Merudgifterne finansieres inden for den finanspolitiske til-
rettelæggelse.
Merudgifterne fordeler sig med ca. 44,9 mio. kr. vedrørende
staten og 2,7 mio. kr. vedrørende kommunerne, jf. tabel 1.
11
De statslige merudgifter kommer som følge af, at flere per-
soner vil opnå en midlertidig ret til barselsdagpenge for at
passe et hjemsendt barn, mens de kommunale merudgifter
stammer fra en øget administration samt tilpasninger, der
varetages af Udbetaling Danmark.
Tabel 1: Samlede merudgifter fordelt på stat og
kommune, 2020-pl
Stat 44,9
Barselsdagpenge 44,9
Kommune 2,7
Administration 2,0
Tilpasninger m.v. 0,7
I alt offentlige udgifter 47,6
Kilde: Egne beregninger
Anm. : Udbetaling Danmark har skønnet, at der vil være ad-
ministrative udgifter på mellem 1,8-2,1 mio. kr., som i tabel-
len er afrundet til 2,0 mio. kr. Samtidig skønner Udbetaling
Danmark, at der vil være udviklingsomkostninger på mel-
lem 0,6-0,8 mio. kr., som i tabellen er afrundet til 0,7 mio.
kr. Udbetaling Danmark oplyser, at udgifterne primært vil
være i 2020, men at det ikke kan udelukkes, at dele af de
samlede udgifter vil være udgifter i 2021.
Udbetaling Danmark har skønnet, at der vil være merudgif-
ter til administration af ordningen på mellem 1,8-2,1 mio.
kr. i 2020, samt udviklingsudgifter på mellem 0,6-0,8 mio.
kr. som afholdes af Udbetaling Danmark.
De administrative udgifter dækker over sagsbehandling i
forbindelse med ansøgning,
telefonopkald, klagehåndtering samt løbende rapportering.
Udviklingsomkostningerne dækker over, at der skal udvik-
les breve, blanketter, selvbetjeningsløsninger og journalise-
ring. Dertil kommer udarbejdelse af instrukser, videnløs-
ningsartikler, borger.dk temaside og artikler, Virk.dk artikler
og nyhedsbreve. Afslutningsvist skal der rekrutteres og op-
læres kunderådgivere til de nye opgaver.
Omkostningerne forventes primært afholdt i 2020, men da
der med bagudvirkende kraft kan søges om dagpenge for pe-
rioden frem til 31. december 2020, må det forventes, at en
mindre andel af omkostningerne til både udvikling og admi-
nistration vil afholdes i 2021.
De økonomiske og administrative konsekvenser af æn-
dringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning, idet lovforslaget understøtter, at administratio-
nen af den midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn
som følge af covid-19 kan ske digitalt og primært ved brug
af de it-systemer, der allerede i dag anvendes i sager efter
barselsloven.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Der vil være mindre administrative konsekvenser for er-
hvervslivet som følge af, at arbejdsgiverne skal indberette
fraværet i Nemrefusion.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Der vil være administrative konsekvenser for borgerne som
følge af, at de skal sende en række erklæringer til Udbeta-
ling Danmark, som angiver, at de ikke har flere omsorgsda-
ge, ikke mere afspadsering og ikke kan arbejde hjemme.
Derudover skal borgeren sørge for at indhente dokumenta-
tion for, at barnet er hjemsendt som følge af et konkret til-
fælde af covid-19.
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konse-
kvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da re-
geringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst mu-
ligt. Under hensyntagen til, at lovforslaget ønskes hastebe-
handlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse med
fremsættelse.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/Mindreudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angi-
ve »Ingen«)
Negative konsekvenser/Merudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angi-
ve »Ingen«)
12
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Stat:
Lovforslaget skønnes at medføre mer-
udgifter for:
44,9 mio. kr. i 2020
Kommuner:
Lovforslaget skønnes at medføre mer-
udgifter for 2,7 mio. kr. i 2020
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen af betydning Kommuner:
0,7 mio. kr. i 2020.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Forslaget forventes at medføre mindre
administrative konsekvenser for er-
hvervslivet som følge af, at arbejdsgi-
verne skal indberette fraværet i Nemre-
fusion.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen af betydning Forslaget forventes at medføre admini-
strative konsekvenser for borgerne som
følge af, at de skal sende en række er-
klæringer til Udbetaling Danmark, som
angiver, at de ikke har flere omsorgs-
dage, ikke mere afspadsering og ikke
kan arbejde hjemme.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regu-
lering /Går videre end minimumskrav i
EU-regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af barselsloven § 26, stk. 1, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 106 af 2. februar 2020, at forældre med alvorligt syge
børn under 18 år har ret til dagpenge fra Udbetaling Dan-
mark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller
delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstæn-
dig virksomhed. Der er i stk. 1-5 fastsat nærmere regler om
betingelserne for ret til dagpenge til forældre med alvorligt
syge børn.
Der er ikke i barselsloven regler om ret til dagpenge til for-
ældre til et barn, der f.eks. hjemsendes som følge af co-
vid-19 smittetilfælde i dagtilbuddet, skolen eller institutio-
nen m.v. Der er heller ikke regler om ret til dagpenge til for-
ældre til pasning af barnet, hvis barnet selv er smittet med
covid-19 uden at være alvorligt syg.
For at få ret til dagpenge efter barselsloven som lønmodta-
ger, er det en betingelse, at beskæftigelseskravet i lovens §
27 er opfyldt. For en selvstændig erhvervsdrivende skal be-
skæftigelseskravet i lovens § 28 være opfyldt.
Det foreslås i § 26 a, stk. 1, at en lønmodtager i et ansættel-
sesforhold eller en selvstændig erhvervsdrivende, som er
forælder til et barn under 14 år, der hjemsendes som følge af
et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde i dagtilbuddet,
skolen eller institutionen m.v., har ret til dagpenge til pas-
ning af barnet fra Udbetaling Danmark, jf. § 26 c.
Forslaget betyder, at lønmodtagere i ansættelse og selvstæn-
dige erhvervsdrivende, som i øvrigt opfylder lovens betin-
gelser for udbetaling af barselsdagpenge, herunder beskæfti-
gelseskravet efter lovens §§ 27 eller 28, vil kunne få ret til
dagpenge i en begrænset periode efter barselsloven, hvis de-
res barn under 14 år hjemsendes fra dagtilbuddet, skolen el-
ler institutionen som følge af et eller flere konkrete covid-19
smittetilfælde i dagtilbuddet, skolen eller institutionen. Her-
ved vil en forælder sikres en økonomisk kompensation sva-
rende til satsen for barselsdagpenge til pasning af et hjem-
sendt barn.
13
Det vil alene være biologiske forældre og adoptivforældre,
herunder medmødre, som vil kunne få ret til dagpenge efter
den foreslåede ordning. Andre personer, såsom stedforæl-
dre, søskende og bedsteforældre, vil ikke være omfattet.
Omfattet af ordningen vil desuden kun være lønmodtagere i
ansættelse og selvstændige erhvervsdrivende, men ikke le-
dige. Lønmodtagere defineres og vurderes som normalt efter
barselsloven. F.eks. anses en person, som er ansat i sit eget
ApS eller A/S, også som lønmodtager.
Ved dagtilbud, skoler og institutioner m.v. vil skulle forstås
dagtilbud, skoler og institutioner m.v., der optager børn og
unge i tilbud efter dagtilbudsloven, skoler og skolefritids-
ordninger efter folkeskoleloven, skoler efter lov om efter-
skoler og frie fagskoler, skoler og skolefritidsordninger og
dagtilbud, heltidsskolefritidsordninger og klubtilbud fra 4.
klassetrin efter lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
klubtilbud efter ungdomsskoleloven samt andre uddannel-
sesinstitutioner m.v., der optager elever under 14 år.
Forslaget omfatter ikke generelle hjemsendelser på grund af
en politisk beslutning om at lukke skoler ned, herunder bør-
ne- og undervisningsministerens beslutninger efter nødpro-
cedurebekendtgørelsens § 7. Der vil skulle være tale om
konkrete smittetilfælde med covid-19 i dagtilbuddet, skolen
eller institutionen m.v.
Forslaget omfatter heller ikke den situation, at et barn eller
personale i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. ale-
ne udviser covid-19 symptomer, uden at være testet positiv.
Det er forudsat, at hjemsendelser sker i overensstemmelse
med sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at sundhedsmyndighe-
dernes anbefalinger er under stadig udvikling, og det vil væ-
re den sidst opdaterede anbefaling fra sundhedsmyndighe-
derne, som dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. vil
skulle foretage deres vurdering ud fra. Sundhedsstyrelsens
informationsmateriale ”Forholdsregler ved tilfælde af CO-
VID-19 i dagtilbud, skoler, ungdoms- og voksenuddannel-
ser” (seneste version af 17. september 2020) vejleder ledel-
ser og medarbejdere på skoler, dagtilbud og ungdomsuddan-
nelser i, hvad de skal gøre for at forebygge smitte i de situa-
tioner, hvor et barn eller en elev er smittet med covid-19.
Det foreslås i § 26 a, stk. 2, 1. pkt., at det er en betingelse, at
forælderen som lønmodtager ikke har mulighed for at arbej-
de hjemmefra eller som selvstændig erhvervsdrivende at dri-
ve sin virksomhed hjemmefra.
Forslaget betyder, at en lønmodtager, som kan udføre sit ar-
bejde hjemmefra, ikke vil kunne få ret til dagpenge efter
ordningen. Omfattet vil derfor være lønmodtagere, som
f.eks. udfører serviceopgaver som fysisk betjening af kunder
på arbejdspladsen eller plejeopgaver. Omfattet vil også kun-
ne være lønmodtagere i produktionsvirksomheder. Som føl-
ge af arbejdsgiverens ledelsesret vil det dog i sidste ende
være op til arbejdsgiveren, om arbejdet kan udføres hjem-
mefra, herunder om lønmodtageren kan udføre andre opga-
ver for arbejdsgiveren hjemmefra.
Det betyder også, at en selvstændig erhvervsdrivende, som
ikke kan udføre sin selvstændige virksomhed hjemmefra, vil
kunne være omfattet af ordningen. Dette kunne f.eks. være
tilfældet for enkeltmandsvirksomheder uden ansatte, der ud-
fører tjenesteydelser, som kræver fysisk tilstedeværelse
uden for hjemmet.
Det foreslås i § 26 a, stk. 2, 2. pkt., at er forælderen lønmod-
tager, er det desuden en betingelse, at forælderen ikke har
omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning
af barnet, og at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra
arbejdsgiveren for samme dag.
Forslaget betyder, at en lønmodtager vil skulle have forbrugt
sin eventuelle ret til overenskomstmæssige eller aftalemæs-
sige (hele) omsorgsdage, herunder adgang til via fritvalg-
slønkontoen eller anden lignende opsparing at kunne trække
betaling for (hele) omsorgsdage svarende til overenskom-
stens sats, hvis der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan,
så skal betaling som minimum svare til barns 1. sygedag, før
der vil kunne være ret til dagpenge efter den foreslåede ord-
ning. Har lønmodtageren ret til betalte fridage som følge af
overarbejde, vil sådanne dage også skulle være forbrugt. Det
vil ikke være et krav, at lønmodtageren har forbrugt sin op-
tjente ferie, men holder lønmodtageren ferie, vil der ikke
kunne udbetales dagpenge for feriedagene. Lønmodtageren
vil dog kunne få dagpenge efter den foreslåede ordning, når
omsorgsdagene eller afspadseringsdagene er forbrugt. Da
der ikke kan ydes dagpenge for halve dage, er det ikke et
krav, at f.eks. eventuelle halve omsorgsdage eller en enkelt
afspadseringstime m.v. skal være brugt.
Kravet om, at der ikke kan udbetales løn samtidig betyder,
at arbejdsgiveren ikke vil kunne få dagpengene udbetalt som
refusion, hvis arbejdsgiveren udbetaler løn.
Det foreslås i § 26 a, stk. 2, 3. pkt., at deler forældrene bo-
pæl og er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdriven-
de, er det en betingelse, at begge forældre opfylder betingel-
serne efter 1. og 2. pkt.
Forslaget betyder, at hvis forældrene deler bopæl og begge
er lønmodtagere og/eller selvstændig erhvervsdrivende, vil
det være en betingelse for ret til dagpenge efter den foreslåe-
de ordning, at ingen af forældrene har mulighed for at udfø-
re arbejdet og/eller drive den selvstændige virksomhed
hjemmefra.
14
Det er derimod uden betydning, om andre i husstanden, her-
under stedforældre eller ældre søskende vil kunne være
hjemme for at passe barnet. Tilsvarende gælder, hvis den
anden samboende forælder ikke er lønmodtager eller selv-
stændig erhvervsdrivende.
For lønmodtagere vil det desuden være et krav, at der ikke
er omsorgsdage, herunder adgang til via fritvalgslønkontoen
eller anden lignende opsparing at kunne trække betaling for
(hele) omsorgsdage svarende til overenskomstens sats, hvis
der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan, så skal beta-
ling som minimum svare til barns 1. sygedag, eller ubrugt
afspadsering, der kan anvendes. Kravet betyder omvendt ik-
ke, at en lønmodtager, der arbejder et sted, hvor lønmodta-
geren ikke uden videre kan komme hjem mellem arbejdsda-
gene, vil skulle komme hjem og bruge sine omsorgsdage el-
ler afspadsering.
Det foreslås ligeledes at være et krav, at lønmodtageren ikke
får udbetalt løn fra arbejdsgiveren eller aktuelt holder ferie.
Det foreslås i § 26 a, stk. 3, 1. pkt., at forælderen overfor
Udbetaling Danmark skal fremlægge dokumentation for,
hvornår dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. som
følge af et eller flere konkrete smittetilfælde med covid-19
har sendt barnet hjem og på tro og love oplyse sidste dag,
barnet er hjemsendt.
Forslaget betyder, at forælderen vil skulle tilvejebringe den
fornødne dokumentation for, at dagtilbuddet, skolen eller in-
stitutionen m.v. har hjemsendt barnet som følge af et eller
flere konkrete smittetilfælde med covid-19.
En hjemsendelse vil f.eks. kunne dokumenteres med kopi af
et evt. brev, som er sendt til den enkelte forælder. Forælde-
ren kan også dokumentere f.eks. en hjemsendelse fra skole
ved at sende udskrift fra skolens (eller kommunens) hjem-
meside, hvor datoen for hjemsendelsen og de omfattede
klasser/årgange fremgår, kombineret med en udskrift af kon-
taktoplysningerne i Aula, hvor det fremgår, at barnet går i
klassen/årgangen. Alternativt vil forælderen kunne kontakte
skolen/institutionen/kommunen og anmode dem om at ud-
fylde en blanket med de nødvendige oplysninger. Hjemsen-
delsen vil ikke kunne dokumenteres med udskrifter fra f.eks.
Aula, hvor andre forældre eller elevers navne m.v. fremgår.
Forslaget betyder også, at datoen for hjemsendelsen vil skul-
le fremgå af dokumentationen, og lønmodtageren skal på tro
og love oplyse sidste dag barnet er hjemsendt.
Det foreslås i § 26 a, stk. 3, 2. pkt., at en lønmodtager på tro
og love desuden skal erklære, at der ikke udbetales løn eller
holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag.
Forslaget betyder, at en lønmodtager ved sin ansøgning på
tro og love vil skulle erklære, at arbejdsgiveren ikke udbeta-
ler løn for de ansøgte dage. Forslaget skal ses i sammen-
hæng med, at lønmodtager ikke samtidig kan få udbetalt løn
fra arbejdsgiveren under afspadsering eller under afholdelse
af (hele) omsorgsdage, herunder adgang til via fritvalgsløn-
kontoen eller anden lignende opsparing at kunne trække be-
taling for (hele) omsorgsdage svarende til overenskomstens
sats, hvis der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan, så
skal betaling som minimum svare til barns 1. sygedag.
Samtidig skal lønmodtageren erklære, at der ikke holdes fe-
rie på de dage, som lønmodtageren søger om dagpenge på.
Det er i den sammenhæng uden betydning, om lønmodtage-
ren holder ferie med eller uden betaling fra arbejdsgiveren.
Det foreslås i § 26 a, stk. 4, 1. pkt., at forælderen som løn-
modtager overfor Udbetaling Danmark skal fremlægge er-
klæring fra arbejdsgiveren om, at forælderen ikke har mulig-
hed for at arbejde hjemmefra, at forælderen ikke har ubrugte
omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning
af barnet, og at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra
arbejdsgiveren for samme dag.
Forslaget indebærer, at en lønmodtager vil skulle tilvejebrin-
ge den fornødne dokumentation for, at betingelserne efter
den foreslåede § 26 a, stk. 2, er opfyldt. Lønmodtageren vil
derfor skulle indhente en erklæring fra arbejdsgiveren om, at
det ikke er muligt at arbejde hjemmefra, at der ikke er
ubrugte (hele) omsorgsdage eller afspadsering, der kan bru-
ges til pasning af barnet, herunder adgang til via fritvalg-
slønkontoen eller anden lignende opsparing at kunne trække
betaling for (hele) omsorgsdage svarende til overenskom-
stens sats, hvis der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan,
så skal betaling som minimum svare til barns 1. sygedag, og
at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren
for de ansøgte dage. Erklæringen vil kunne være en fortrykt
erklæring, som Udbetaling Danmark formidler til lønmodta-
geren, når arbejdsgiveren har indmeldt fraværet til Nemrefu-
sion. Lønmodtageren vil i den forbindelse skulle sende er-
klæringen til arbejdsgiveren, som herefter udfylder erklærin-
gen og tilbagesender den til lønmodtageren. Det vil kunne
ske elektronisk via mail. Der er således ikke krav om en fy-
sisk underskrift fra arbejdsgiveren, hvis det er utvivlsomt, at
mailen er sendt fra arbejdsgiveren.
Det foreslås i § 26 a, stk. 4, 2. pkt., at forælderen som selv-
stændig erhvervsdrivende overfor Udbetaling Danmark på
tro og love skal erklære, at det ikke er muligt at drive virk-
somheden hjemmefra.
Det betyder, at den selvstændige erhvervsdrivende for at få
ret til dagpenge efter ordningen på tro og love vil skulle er-
klære, at det ikke er muligt at drive den selvstændige virk-
somhed hjemmefra.
15
Det foreslås, i § 26 a, stk. 4, 3. pkt., at deler forældrene bo-
pæl, skal der fremlægges erklæring fra begge forældre efter
1. og 2. pkt.
Det betyder, at i tilfælde af, at forældrene deler bopæl, vil
den forælder, som søger om dagpengene, udover erklærin-
gen fra sin egen arbejdsgiver eller sig selv som selvstændig
erhvervsdrivende, skulle indhente erklæring fra enten den
anden forælders arbejdsgiver eller den anden forælder selv
som selvstændig erhvervsdrivende. Der vil være tale om se-
parate erklæringer, da erklæringen fra f.eks. den enes ar-
bejdsgiver ikke vedrører den anden forælders arbejdsgiver.
Det foreslås i § 26 b, stk. 1, at en lønmodtager i et ansættel-
sesforhold eller en selvstændig erhvervsdrivende, som er
forælder til et barn under 14 år, der er konstateret smittet
med covid-19 og af denne årsag ikke kan komme i dagtil-
bud, skole eller institution m.v., har ret til dagpenge til pas-
ning af barnet fra Udbetaling Danmark, jf. § 26 c.
Forslaget betyder, at lønmodtagere og selvstændige er-
hvervsdrivende, som i øvrigt opfylder lovens betingelser for
udbetaling af barselsdagpenge, herunder beskæftigelseskra-
vet efter lovens §§ 27 eller 28, vil kunne få ret til dagpenge i
en begrænset periode efter barselsloven, hvis deres barn
under 14 år er konstateret smittet med covid-19 og af denne
årsag ikke kan komme i dagtilbud, skole eller institution
m.v. Herved vil en forælder sikres en økonomisk kompensa-
tion svarende til satsen for barselsdagpenge til pasning af et
covid-19 smittet barn, som ikke kan komme i dagtilbud,
skole eller institution m.v.
Forslaget indebærer, at det vil være en betingelse, at barnet
er testet positiv for covid-19. Det vil således ikke være til-
strækkeligt, at barnet udviser symptomer på smitte med co-
vid-19 eller er nær kontakt til en, der er smittet med co-
vid-19. Retten til dagpenge vil gælde fra den dag, hvor den
positive test er foretaget. Hvis forælderen således har været
hjemme uden løn eller anden økonomisk dækning imellem
testdatoen og resultatet for testen, vil forælderen kunne få
ret til dagpenge fra den dag, den positive test er foretaget.
Forslaget indebærer, at det alene vil være biologiske foræl-
dre og adoptivforældre, herunder medmødre, som vil kunne
få ret til dagpenge efter den foreslåede ordning. Andre per-
soner, såsom stedforældre, søskende og bedsteforældre, vil
ikke være omfattet af forslaget. Omfattet af den foreslåede
ordning vil desuden kun være lønmodtagere i ansættelse og
selvstændig erhvervsdrivende, men ikke ledige. Lønmodta-
gere vil i den sammenhæng defineres og vurderes som nor-
malt efter barselsloven. F.eks. anses en person, som er ansat
i sit eget ApS eller A/S, også som lønmodtager.
Ved dagtilbud, skoler og institutioner m.v. vil skulle forstås
dagtilbud, skoler og institutioner m.v., der optager børn og
unge i tilbud efter dagtilbudsloven, skoler og skolefritids-
ordninger efter folkeskoleloven, skoler efter lov om efter-
skoler og frie fagskoler, skoler og skolefritidsordninger og
dagtilbud, heltidsskolefritidsordninger og klubtilbud fra 4.
klassetrin efter lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
klubtilbud efter ungdomsskoleloven samt andre uddannel-
sesinstitutioner m.v., der optager elever under 14 år.
Det foreslås, i § 26 b, stk. 2, 1. pkt., at det er en betingelse,
at forælderen som lønmodtager ikke har mulighed for at ar-
bejde hjemmefra eller som selvstændig erhvervsdrivende at
drive sin virksomhed hjemmefra.
Forslaget betyder, at en lønmodtager, som kan udføre sit ar-
bejde hjemmefra, ikke vil kunne få ret til dagpenge efter
ordningen. Omfattet vil derfor kunne være lønmodtagere,
som f.eks. udfører serviceopgaver som fysisk betjening af
kunder på arbejdspladsen eller plejeopgaver. Omfattet vil
også kunne være lønmodtagere i produktionsvirksomheder.
Som følge af arbejdsgiverens ledelsesret vil det dog i sidste
ende være op til arbejdsgiveren, om arbejdet kan udføres
hjemmefra, herunder om lønmodtageren kan udføre andre
opgaver for arbejdsgiveren hjemmefra.
Det betyder også, at en selvstændig erhvervsdrivende, som
ikke kan udføre sin selvstændige virksomhed hjemmefra, vil
kunne være omfattet af ordningen. Dette kunne f.eks. være
tilfældet for enkeltmandsvirksomheder uden ansatte, der ud-
fører tjenesteydelser, som kræver fysisk tilstedeværelse
uden for hjemmet.
Det foreslås i § 26 b, stk. 2, 2. pkt., at er forælderen lønmod-
tager, er det desuden en betingelse, at forælderen ikke har
barnets sygedage, omsorgsdage eller afspadsering, der kan
bruges til pasning af barnet, og at der ikke udbetales løn el-
ler holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag.
Forslaget betyder, at en lønmodtager vil skulle have forbrugt
sin eventuelle ret til overenskomstmæssige eller aftalemæs-
sige barnets sygedage og (hele) omsorgsdage, herunder ad-
gang til via fritvalgslønkontoen eller anden lignende opspa-
ring at kunne trække betaling for (hele) omsorgsdage eller
barnets 1. og 2. sygedag svarende til overenskomstens sats,
hvis der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan, så skal
betaling som minimum svare til barns 1. sygedag, før der vil
kunne være ret til dagpenge efter den foreslåede ordning.
Har lønmodtageren ret til betalte fridage som følge af over-
arbejde, vil sådanne dage også skulle være forbrugt. Det vil
ikke være er et krav, at lønmodtageren har forbrugt sin op-
tjente ferie, men holder lønmodtageren ferie, vil der ikke
kunne udbetales dagpenge for feriedagene. Lønmodtageren
vil dog kunne få dagpenge efter den foreslåede ordning, når
barnets sygedage, omsorgsdagene eller afspadseringsdagene
er forbrugt. Da der ikke kan ydes dagpenge for halve dage,
16
er det ikke et krav, at f.eks. evt. halve omsorgsdage m.v.
skal være brugt.
Kravet om, at der ikke kan udbetales løn samtidig, betyder,
at arbejdsgiveren ikke vil kunne få
dagpengene udbetalt som refusion, hvis arbejdsgiveren ud-
betaler løn.
Det foreslås i § 26 b, stk. 2, 3. pkt., at deler forældrene bo-
pæl og er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdriven-
de, er det en betingelse, at begge forældre opfylder betingel-
serne efter 1. og 2. pkt.
Forslaget betyder, at hvis forældrene deler bopæl og begge
er lønmodtagere og/eller selvstændige erhvervsdrivende, vil
det være en betingelse for ret til dagpenge efter den foreslåe-
de ordning, at ingen af forældrene har mulighed for at udfø-
re arbejdet og/eller drive den selvstændige virksomhed
hjemmefra.
Det er derimod uden betydning om andre i husstanden, her-
under stedforældre eller ældre søskende vil kunne være
hjemme for at passe barnet. Tilsvarende gælder, hvis den
anden samboende forælder ikke er lønmodtager eller selv-
stændig erhvervsdrivende.
For lønmodtagere vil det desuden være et krav, at der ikke
er ubrugte barnets sygedage, (hele) omsorgsdage, herunder
adgang til via fritvalgslønkontoen eller anden lignende op-
sparing at kunne trække betaling for (hele) omsorgsdage el-
ler barnets 1. og 2. sygedag svarende til overenskomstens
sats, hvis der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan, så
skal betaling som minimum svare til barns 1. sygedag, eller
ubrugt afspadsering, der kan anvendes. Kravet betyder om-
vendt ikke, at en lønmodtager, der arbejder et sted, hvor løn-
modtageren ikke uden videre kan komme hjem mellem ar-
bejdsdagene, vil skulle komme hjem og bruge sine omsorgs-
dage eller afspadsering.
Det foreslås ligeledes at være et krav, at lønmodtageren ikke
får udbetalt løn fra arbejdsgiveren eller aktuelt holder ferie.
Det foreslås i § 26 b, stk. 3, at forælderen skal fremlægge
dokumentation for positiv test for covid-19 for barnet og på
tro og love oplyse sidste dag, hvor det er nødvendigt, at bar-
net er hjemme.
Forslaget betyder, at forælderen vil skulle fremlægge doku-
mentation for positiv test for barnet.
Forslaget betyder også, at forælderen på tro og love skal op-
lyse barnets sidste hjemmedag, der skyldes covid-19 smit-
ten. Der foreslås at kunne være ret til dagpenge fra og med
den dato, hvor barnet fik foretaget den positive test.
Vurderingen af, hvornår barnet kan komme tilbage, forud-
sættes at ske med udgangspunkt i sundhedsmyndighedernes
generelle anbefalinger.
Det foreslås i § 26 b, stk. 3, 2. pkt., at en lønmodtager desu-
den på tro og love skal erklære, at der ikke udbetales løn el-
ler holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag.
Forslaget betyder, at en lønmodtager ved sin ansøgning på
tro og love vil skulle erklære, at arbejdsgiveren ikke udbeta-
ler løn for de ansøgte dage. Forslaget skal ses i sammen-
hæng med, at lønmodtager ikke samtidig kan få udbetalt løn
fra arbejdsgiveren under afspadsering eller under afholdelse
af barnets sygedage eller (hele) omsorgsdage, herunder ad-
gang til via fritvalgslønkontoen eller anden lignende opspa-
ring at kunne trække betaling for (hele) omsorgsdage eller
barnets 1. og 2. sygedag svarende til overenskomstens sats,
hvis der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan, så skal
betaling som minimum svare til barns 1. sygedag.
Samtidig skal lønmodtageren erklære, at der ikke holdes fe-
rie på de dage, som lønmodtageren søger om dagpenge på.
Det er i den sammenhæng uden betydning, om lønmodtage-
ren holder ferie med eller uden betaling fra arbejdsgiveren.
Det foreslås i § 26 b, stk. 4, 1. pkt., at forælderen som løn-
modtager overfor Udbetaling Danmark skal fremlægge er-
klæring fra arbejdsgiveren om, at forælderen ikke har mulig-
hed for at arbejde hjemmefra, at forælderen ikke har ubrugte
barnets sygedage, (hele) omsorgsdage eller afspadsering, der
kan bruges til pasning af barnet, og at der ikke udbetales løn
eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag.
Forslaget indebærer, at en lønmodtager vil skulle tilvejebrin-
ge den fornødne dokumentation for, at betingelserne efter
den foreslåede § 26 b, stk. 2, er opfyldt. Lønmodtageren vil
derfor skulle indhente en erklæring fra arbejdsgiveren om, at
det ikke er muligt at arbejde hjemmefra, at der ikke er
ubrugte barnets sygedage, omsorgsdage eller afspadsering,
der kan bruges til pasning af barnet, herunder adgang til via
fritvalgslønkontoen eller anden lignende opsparing at kunne
trække betaling for (hele) omsorgsdage eller barnets 1. og 2.
sygedag svarende til overenskomstens sats, hvis der er en
sådan, og hvis der ikke er en sådan, så skal betaling som mi-
nimum svare til barns 1. sygedag, og at der ikke udbetales
løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for de ansøgte dage.
Erklæringen vil kunne være en fortrykt erklæring, som Ud-
betaling Danmark formidler, når arbejdsgiveren har ind-
meldt fraværet til Nemrefusion. Lønmodtageren vil i den
forbindelse skulle sende erklæringen til arbejdsgiveren, som
herefter udfylder erklæringen og tilbagesender den til løn-
modtageren. Det vil kunne ske elektronisk via mail. Der er
17
således ikke krav om en fysisk underskrift fra arbejdsgive-
ren, hvis det er utvivlsomt, at mailen er sendt fra arbejdsgi-
veren.
Det foreslås i § 26 b, stk. 4, 2. pkt., at forælderen som selv-
stændig erhvervsdrivende på tro og love skal erklære, at det
ikke er muligt at drive virksomheden hjemmefra.
Det betyder, at den selvstændig erhvervsdrivende for at få
ret til dagpenge efter ordningen på tro og love vil skulle er-
klære, at det ikke er muligt at drive sin selvstændige virk-
somhed hjemmefra.
Det foreslås i § 26 b, stk. 4, 3. pkt., at deler forældrene bo-
pæl, skal der fremlægges erklæring fra begge forældre efter
1. og 2. pkt.
Det betyder, at i tilfælde af, at forældrene deler bopæl, vil
den forælder, som søger om dagpengene, udover erklærin-
gen fra sin egen arbejdsgiver eller sig selv som selvstændig
erhvervsdrivende skulle indhente erklæring fra enten den
anden forælders arbejdsgiver eller den anden forælder som
selvstændig erhvervsdrivende. Der vil være tale om separate
erklæringer, da erklæringen fra f.eks. den enes arbejdsgiver
ikke vedrører den anden forælders arbejdsgiver.
Det foreslås i § 26 c, stk. 1, 1. pkt., at Udbetaling Danmark
for perioden til og med den 31. december 2020 kan udbetale
dagpenge efter forslagets §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op
til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte barn.
Forslaget betyder, at retten til op til 10 dages dagpenge efter
forslagets §§ 26 a og 26 b skal gælde til og med 31. decem-
ber 2020. Det afgørende vil ikke være, hvornår hjemsendel-
sen er sket, men hvornår lønmodtageren eller den selvstæn-
dige erhvervsdrivende har fraværet. Er hjemsendelsen sket
inden lovens ikrafttræden, vil lønmodtageren eller den selv-
stændige erhvervsdrivende kunne få dagpenge for fravær ef-
ter den foreslåede ordning fra lovens ikrafttræden, hvis be-
tingelserne i øvrigt er opfyldt.
Er barnet eksempelvis sendt hjem 2 dage før lovens ikraft-
træden og varer hjemsendelsen 5 dage, vil der kunne udbeta-
les dagpenge for 3 dage, hvis betingelserne i øvrigt er op-
fyldt.
Retten til op til 10 dage med dagpenge vil være knyttet til
det enkelte barn. Har forældrene imidlertid flere børn, som
er hjemsendt samtidig, vil der ikke for den enkelte dag kun-
ne udbetales dobbelte dagpenge til den ene forælder. Men
har forældrene to børn, der er hjemsendte, vil begge foræl-
dre på den enkelte dag kunne have ret til dagpenge i forhold
til hvert af børnene. Forældrene kan også vælge at holde 20
enkelte dage for de to børn med en forælder pr. dag.
Det er ikke et krav, at der er tale om 10 sammenhængende
dage. De 10 dage vil skulle ligge på arbejdsdage, hvor løn-
modtageren sædvanligvis ville have været på arbejdet. Til-
svarende vil der for den selvstændig erhvervsdrivende alene
indgå dage, hvor den selvstændige sædvanligvis udfører ind-
tægtsgivende aktiviteter.
Forslaget betyder også, at der kun vil kunne udbetales dag-
penge for samme barn for højst 10 fraværsdage uanset årsag.
Har forældrene f.eks. først brugt 5 dages dagpenge i forbin-
delse med barnets hjemsendelse efter forslagets § 26 a, og
bliver barnet efterfølgende smittet med covid-19, har foræl-
drene alene ret til 5 dages dagpenge efter forslagets § 26 b,
uanset at fraværet måtte blive længere end 5 dage.
Det foreslås i § 26 c, stk. 1, 2. pkt., at dagpengene beregnes
og udbetales efter lovens almindelige regler for beregning
og udbetaling til lønmodtagere og selvstændige.
Forslaget vil betyde, at beregning og udbetaling af dagpenge
vil skulle følge lovens almindelige regler om beregning og
udbetaling til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdriven-
de. Beregningen for en lønmodtager, der modtager supple-
rende arbejdsløshedsdagpenge, vil således alene ske i for-
hold til lønmodtageransættelsen.
Det fremgår af lovens § 33, stk. 1, at barselsdagpenge til
lønmodtagere, der er fraværende, beregnes på grundlag af
det ugentlige timetal under fraværet og den timefortjeneste,
som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i det aktuelle
ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder
forud for første fraværsdag, efter betaling af arbejdsmar-
kedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten sker på baggrund
af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister.
I henhold til lovens § 34 er der fastsat bestemmelser om be-
regning af dagpenge til personer ansat i fleksjob og selv-
stændige erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af
beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 20 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om opgørelse af
beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v. at
som beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdriven-
de, anvendes årsopgørelsens oplysninger om:
1) Overskud af virksomhed og udlejningsejendom.
2) Indtægt overført til medarbejdende ægtefælle.
3) Egne syge- og barselsdagpenge, kompensation efter lov
om barselsudligning for selvstændige erhvervsdrivende
og andre indtægter.
Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 5, er en selvstændig er-
hvervsdrivende, der har tilmeldt sig en frivillig forsikring ef-
18
ter reglerne i sygedagpengelovens kapitel 16, dog berettiget
til mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i barselslovens § 35,
stk. 1, uanset om der kan dokumenteres en arbejdsfortjene-
ste.
Det højeste barselsdagpengebeløb pr. uge fremgår af lovens
§ 35, stk. 1. Beløbet udgør 4.405 kr. i 2020.
Det foreslås i § 26 c, stk. 1, 3. pkt., at der kun kan udbetales
dagpenge til én forælder pr. dag, barnet er hjemme, og der
kan kun udbetales dagpenge for hele fraværsdage.
Forslaget betyder, at det kun er den ene af forældrene, der
vil kunne udbetales dagpenge til for den enkelte hjemsendel-
sesdag. Forslaget er imidlertid ikke til hinder for, at foræl-
drene vil kunne skiftes til at få dagpenge. For et barn, der er
hjemsendt i 10 dage, vil hver forælder f.eks. kunne få udbe-
talt dagpenge for 5 dage. Det vil imidlertid ikke være muligt
at få udbetalt dagpenge efter ordningen for f.eks. en halv ar-
bejdsdag til den ene forælder og en halv arbejdsdag til den
anden forælder.
Det vil derimod være muligt for en forælder, der har to ar-
bejdsgivere, kun at få udbetalt dagpenge for det ene ansæt-
telsesforhold, fordi det f.eks. er muligt at arbejde hjemmefra
i det andet ansættelsesforhold. Det vil også være muligt, at
en forælder, som både er lønmodtager og selvstændig er-
hvervsdrivende, vil kunne få dagpenge for sit lønmodtager-
forhold, fordi vedkommende ikke kan udføre sit lønmodta-
gerarbejde hjemmefra, men godt kan drive sin selvstændige
virksomhed hjemmefra.
Det foreslås i § 26 c, stk. 1, 4. pkt., at en forælder kun kan få
udbetalt dagpenge for et barn pr. dag.
Forslaget betyder, at en forælder alene vil kunne få udbetalt
dagpenge til pasning af ét barn pr. dag, uanset om barnet har
søskende, der er omfattet af samme hjemsendelse. En foræl-
der kan f.eks. ikke få udbetalt dobbelte dagpenge, hvis der
er to børn, der er hjemsendt. Den anden forælder vil imidler-
tid kunne få dagpenge for det andet barn, hvis betingelserne
i øvrigt er opfyldt.
Forslaget vil heller ikke være til hinder for, at såfremt hjem-
sendelsen strækker sig over mere end 10 dage, vil en foræl-
der f.eks. først kunne få dagpenge for de første 10 dage for
det ene barn og så begynde at få dagpenge for det andet
barn.
Det foreslås i § 26 c, stk. 1, 5. pkt., at ansøges der om dag-
penge for mere end 10 dage for det enkelte barn, udbetales
dagpengene for dagene i den rækkefølge, hvor Udbetaling
Danmark har modtaget den nødvendige dokumentation for
dagene.
Forslaget vil betyde, at hvis der bliver ansøgt om dagpenge
for mere end 10 dage, udbetales dagpengene først for dage,
som Udbetaling Danmark har modtaget den nødvendige do-
kumentation for.
F.eks. hvis forældrene ikke bor sammen, og begge forældre
har haft 6 dages fravær i perioden. De dage, der vil blive ud-
betalt dagpenge for, er de dage, hvor der først er sendt den
nødvendige dokumentation til Udbetaling Danmark. Det kan
være, at den ene forælder får dagpenge for 6 dage og den
anden for 4; det afgørende er, hvornår Udbetaling Danmark
har den nødvendige dokumentation for den enkelte dag. De
første 10 dage, der foreligger dokumentation for, er de 10
dage, der kan udbetales for.
Det foreslås i § 26 c, stk. 2, at den første fraværsdag er den
dag, hvor betingelserne for at få dagpenge efter forslagets §§
26 a eller 26 b er opfyldt. Fraværsperioden anses for afslut-
tet, når barnet kan komme i skole eller institution igen.
Forslaget betyder, at fraværsperioden regnes fra den dag,
hvor barnet er hjemsendt eller smittet med covid-19, og hvor
lønmodtageren ikke får løn eller holder ferie fra arbejdsgive-
ren. For den selvstændige erhvervsdrivende er det den første
dag, hvor barnet er hjemsendt eller smittet med covid-19, og
hvor den selvstændige erhvervsdrivende ikke kan drive virk-
somheden.
Det betyder, at forælderen skal opfylde beskæftigelseskravet
på denne dag, og at beregningen af dagpenge sker med ud-
gangspunkt i den dag.
Det er i den forbindelse uden betydning, om der er dage,
hvor arbejdet er genoptaget, fordi den anden forælder passer
barnet. Hver forælder vil i det tilfælde kun skulle indgive en
ansøgning pr. barn for samme fraværsperiode. Forælderen
kan også vælge ikke at søge for den første dag, arbejdsgive-
ren har meldt ind som første fraværsdag.
Fraværsperioden anses for afsluttet, når barnet kan komme i
skole eller institution igen.
Det foreslås i § 26 c, stk. 3, at anmodning om dagpenge efter
forslagets §§ 26 a og 26 b indgives til Udbetaling Danmark
efter reglerne i § 31 og de regler, der er fastsat efter § 31,
stk. 2.
Forslaget betyder, at anmodning om dagpenge efter den
foreslåede ordning vil skulle indgives til Udbetaling Dan-
mark senest 8 uger efter første fraværsdag. Indgives anmod-
ningen efter denne frist, vil retten til dagpenge for den perio-
de, der ligger før anmodningen, bortfalde. Disse regler frem-
går af § 31.
19
Som følge af § 26 i bekendtgørelse nr. 843 af 25. juni 2018
om ret til barsel vil arbejdsgiveren skulle afgive oplysninger
om lønmodtagerens fravær efter ordningen til brug for Ud-
betaling Danmarks behandling af sagen. Oplysningerne vil
skulle afgives via Nemrefusion. Lønmodtageren vil skulle
anmode Udbetaling Danmark om dagpenge på baggrund af
de oplysninger, som arbejdsgiveren har afgivet i Nemrefusi-
on.
Lønmodtageren vil skulle anmode om dagpengene via den
digitale løsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådig-
hed (digital selvbetjening). En lønmodtager, som ikke har
modtaget meddelelse fra Udbetaling Danmark om arbejdsgi-
verens indberetning af fravær, eller som er undtaget fra digi-
tal selvbetjening efter § 2 i bekendtgørelse om obligatorisk
digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelel-
ser m.v. om sociale ydelser m.v., vil skulle anmode Udbeta-
ling Danmark om dagpenge på en blanket, der anvises af
Udbetaling Danmark. Hvis anmodningen om dagpenge er
indgivet efter fristen, vil retten til dagpenge for den periode,
der ligger før anmodningen, bortfalde. Udbetaling Danmark
kan dog udbetale dagpenge for tiden før anmodningen er
modtaget, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold
har været forhindret i at anmode til tiden, eller når andre
særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmodningen
ikke er sket rettidigt. Det samme gælder, hvis fristen over-
skrides med højst en uge og overskridelse af fristen skyldes,
at lønmodtageren har afventet modtagelse af meddelelse fra
Udbetaling Danmark.
Det enkelte forløb vil kunne anmeldes på én gang, selvom
der evt. er dage, der ikke er søgt ydelse for.
F.eks. en sag, hvor arbejdsgiveren anmelder, at første dag
uden løn m.v. fra arbejdsgiveren er den 1. oktober 2020. I
sagen har den ene forælder arbejde på en boreplatform og
har været hjemme hos barnet fra den 28. september, hvor
barnet blev hjemsendt, men er den 1. oktober taget tilbage til
boreplatformen. Den anden forælder søger om dagpenge for
dagene 1.-2. oktober 2020, og igen fra dagene 8.-9. oktober.
Der er ikke søgt for weekenden (hvor barnet ikke er hjemme
fra skole på grund af hjemsendelsen, men fordi skolen er
lukket), og heller ikke for dagene 5.-7. oktober, hvor foræl-
drene havde anden pasningsmulighed.
Har en forælder to børn, som er omfattet af samme hjemsen-
delse, og søger samme forælder for begge børn for forskelli-
ge dage i perioden, vil det skulle ske ved to ansøgninger.
Som følge af § 28 i bekendtgørelsen vil en selvstændig er-
hvervsdrivendes anmodning om dagpenge efter ordningen
skulle indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter
første fraværsdag. Anmodning skal ske via Nemrefusion.
Hvis anmodningen om dagpenge er indgivet efter fristen,
bortfalder retten til dagpenge for den periode, der ligger før
anmodningen. Udbetaling Danmark kan dog udbetale dag-
penge for tiden før anmodningen er modtaget, når den selv-
stændig erhvervsdrivende på grund af hospitalsophold har
været forhindret i at anmode til tiden, eller når andre særligt
undskyldende forhold har bevirket, at anmodningen ikke er
sket rettidigt. Det samme vil gælde, hvis overskridelse af fri-
sten skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af et om-
fang og en varighed, der har afskåret den selvstændige er-
hvervsdrivende fra at anmode rettidigt.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft ved bekendtgø-
relse i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræden,
som folketingsbehandlingen muliggør. Der vil således for
perioden fra og med datoen for lovens ikrafttræden, dvs.
tidspunktet for bekendtgørelse i Lovtidende, til og med den
31. december 2020 kunne udbetales dagpenge for i alt op til
10 fraværsdage til et barn under 14 år, der som følge af et
eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde i dagtilbuddet,
skolen eller institutionen m.v. hjemsendes. Tilsvarende vil
gælde, hvis barnet er konstateret smittet med covid-19 og af
denne årsag ikke kan komme i dagtilbud, skole eller institu-
tion m.v.
Med det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt forudsættes, at
der ville kunne udbetales dagpenge for hele den dag, hvor
loven bekendtgøres i Lovtidende.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslaget kan stadfæstes straks ef-
ter dets vedtagelse. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et
lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles
påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse,
når forslaget indeholder bestemmelse herom. I den forbin-
delse bemærkes, at forslaget skal medvirke til at forældre,
som ellers ville kunne stå i en økonomisk klemme, vil kunne
få ret til dagpenge, hvis deres barn som følge af et eller flere
konkrete covid-19 smittetilfælde i dagtilbuddet, skolen eller
institutionen m.v. hjemsendes, eller barnet smittes med co-
vid-19, og forældrene ikke kan arbejde hjemmefra, og ikke
har ret til omsorgsdage eller løn m.v. Det vurderes således at
være afgørende, at de personer, som er omfattet af den mid-
lertidige ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af
covid-19, får en hurtig adgang til at modtage dagpenge i de
nævnte situationer. Dette skal ikke mindst ses i lyset af den
seneste udvikling i smittetilfælde.
Det vurderes, at Udbetaling Danmark har en digital løsning
klar, så det vil være muligt at behandle ansøgninger ved lo-
vens ikrafttræden.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det be-
mærkes, at barselsloven i øvrigt ikke finder anvendelse for
Færøerne og Grønland, jf. § 60 i loven.
20
21