Svar på spørgsmål vedr. at Malta nægter at tage imod de bådflygtninge, der nu er ombord på det danske Mærsk skib Etienne

Tilhører sager:

Aktører:


URU alm. del - svar på spm. 164.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/upn/bilag/225/2248381.pdf

Ministeren
Side 1/2
17. september 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Internationalt udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2020 - 15993
Akt-id 1373507
Udenrigsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udenrigsudvalget har den 21. august 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 164 (alm.
del) efter ønske fra Eva Flyvholm (EL) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 164:
Hvad vil ministeren gøre ved at Malta, der i strid med internationale konventioner
nægter at tage imod de bådflygtninge, der nu er ombord på det danske Mærsk
skib Etienne, og kunne det være en løsning at flyve flygtningene til Danmark og
behandle eventuelle asylsager, så Mærsk skibet kan sejle videre og komme ud af
den økonomiske knibe?
Svar:
Jeg kan oplyse, at tankeren Maersk Etienne den 4.-5. august 2020 kom 27 nød-
stedte personer til undsætning i Middelhavet. Det skete på opfordring fra de mal-
tesiske myndigheder, men selve redningsaktionen fandt sted i tunesisk økonomisk
zone.
Alle skibe – også danske – skal leve op til de internationale og nationale regler om
at komme nødstedte til søs til undsætning. Det danske skib handlede helt i over-
ensstemmelse hermed ved at tage de nødstedte ombord.
Jeg har noteret mig, at sagen nu har fundet sin løsning, da de nødstedte personer
er ilandsat på Sicilien.
Regeringen er fortsat af den opfattelse, at det primære ansvar for ilandsætning lå
hos Tunesien som nærmeste havn i redningsøjeblikket og destination for skibet.
Regeringen bistod på anmodning fra Maersk Tankers og Danske Rederier i be-
stræbelserne på at finde en holdbar løsning på sagen via diplomatiske kanaler,
herunder i forhold til den tunesiske og den maltesiske regering, EU-Kommissionen
og internationale organisationer.
Efter regeringens opfattelse ville det ikke have været en holdbar løsning at flyve
migranterne til Danmark. Det ville være et uheldigt signal at sende til menneske-
Det Udenrigspolitiske Nævn 2019-20
UPN Alm.del - Bilag 225
Offentligt
Side 2/2
smuglere, og det ville få vidtgående konsekvenser for dansk og europæisk asylpo-
litik, men også for handelsflåden, hvis det, at man kom ombord på et danskflaget
skib, ville give adgang til dansk asylbehandling.
Kaare Dybvad Bek
/
Jesper Egevang