Henvendelse af 21/9-20 fra ICC Grønland vedr. ansøgning om støtte til Inuit Circumpolar Council – ICC Grønlands deltagelse i det internationale arbejde og rapportering og information for året 2021.

Tilhører sager:

Aktører:


Henvendelse

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/gru/bilag/75/2248284.pdf

Fra: Hjalmar Dahl <hjalmar@inuit.org>
Dato: 21. september 2020 kl. 16.46.51 CEST
Emne: Information til Grønlandsudvalget
Jeg sender hermed som lovet ICC Grønlands ansøgning til Udenrigsministeriet vedr. vores
deltagelse i FN og Arktisk Råd m.m., hvis muligt til omdeling til medlemmer af Grønlandsudvalget.
Vi har hvert år fået tilskud på 1 mio. kr., hvor vores ansøgning i år er forhøjet med 500.000 kr.
Baggrunden for det er beskrevet i følgebrevet.
Normalt er vore ansøgninger genstand for forhandling i Folketinget, før de bliver godkendt, som
også vil være tilfældet i år.
Med håb om det bedste.
--
Inuulluaqqusillunga - Best regards
Hjalmar Dahl
Siulittaasoq - President
Inuit Issittormiut Siunnersuisoqatigiiffiat, Kalaallit Nunaat
Inuit Circumpolar Council, Greenland
P.O.Box 204
3900 Nuuk
Greenland
Ph.: +299 32 36 32
E-mail: Hjalmar@inuit.org
Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del - Bilag 75
Offentligt


UM Ansøgning med underskrift

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/gru/bilag/75/2248277.pdf

Inuit Circumpolar Council - Greenland • P.O. Box 204, Ceresvej 7, 3900 Nuuk, Greenland
Phone +299 323632 • E-mail iccgreenland@inuit.org
05. maj 2020
Udenrigsministeriet
Att. Anne Meldgaard, Team Arktis
E-mail: annmel@um.dk
Asiatisk Plads 2
1448 København K.
Ansøgning for året 2021
Ansøgning om støtte til Inuit Circumpolar Council – ICC Grønlands deltagelse i det internationale
arbejde og rapportering og information for året 2021.
Dette års ansøgning adskiller sig fra tidligere års ansøgninger ved at være på kr. 1.500.000,-, mod
tidligere på kr. 1.000.000,-. Nedenfor skal der kort redegøres for, hvorfor ICC Grønland ansøger om
yderligere ½ million kroner.
Ved afslutningen af ICC’s internationale generalforsamling i juli 2018 i Alaska, blev Utqiaġvik
Deklarationen vedtaget. Deklarationen udstikker retningslinjerne for ICC’s arbejde frem til
generalforsamlingen i Ilulissat i 2022. Efterfølgende deklarationen udarbejdede den internationale
bestyrelse en arbejds- og implementeringsplan, som har fordelt opgaverne mellem de regionale
kontorer.
ICC’s rolle i FN-systemet
ICC Grønland er Kongeriget Danmarks eneste oprindelige folks organisation eller Indigenous
Peoples’ Organization (IPO), og anerkendt som inuits stemme i FN, hvor organisationen opnåede
status som Kategori II medlem i ECOSOC i 1983. Gennem alle årene har ICC Grønland indtaget en
ledende rolle i ICC’s FN arbejde.
Her skal især fremhæves det langvarige arbejde med Erklæringen om Oprindelige Folks
Rettigheder (UNDRIP) fra 1983 frem til vedtagelsen i 2007. ICC Grønlands nuværende
engagement i FN fordeler sig således:
 FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender (UNPFII), hvor ICC Grønland
normalt er repræsenteret ved præsidenten, en ungdomsrepræsentant og en rådgivende
medarbejder.
 Expert Mechanism on the Rights of Indigenous Peoples (EMRIP), hvor ICC Grønland
ligeledes normalt er repræsenteret ved præsidenten, og med mellemrum bistået af en teknisk
/ administrativ medarbejder.
 FN´s Råd for Menneskerettigheder udpegede i 2001 en Specialrapportør for Oprindelige
Folks Rettigheder for at følge udviklingen og rapportere om håndhævelsen af rettighederne.
 Andre FN relaterede møder er ad hoc møder, som fx et møde i UNESCO vedr. Det
Internationale År for Oprindelige Folks Sprog. ICC har sammen med andre IPO’er med
Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del - Bilag 75
Offentligt
Inuit Circumpolar Council - Greenland • P.O. Box 204, Ceresvej 7, 3900 Nuuk, Greenland
Phone +299 323632 • E-mail iccgreenland@inuit.org
succes udført et omfattende lobbyarbejde for at få dette år udstrakt til et årti, the
International Decade of Indigenous Languages, 2022-32.
 Sagsbehandling og rådgivning for disse fora.
ICC’s rolle i Arktisk Råd
ICC og Samerådet var blandt de ivrigste fortalere for at udvide det daværende arktiske
miljøsamarbejde (AEPS) til Arktisk Råd, hvor ’Bæredygtig Udvikling’ skulle indgå som et
væsentligt element i arbejdet. ’Bæredygtig Udvikling’ er en udvikling, der foregår i
overensstemmelse med de mennesker, samfund og miljøer udviklingen berører. ICC arbejder derfor
målrettet for, at Oprindelige Folks Viden (Indigenous Knowledge) indarbejdes i både
videnskabelige redegørelser og i egentlige udviklingsprojekter. Siden rådets etablering har ICC haft
Permanent Deltager (PP) status i rådet. Det nuværende engagement i Arktisk Råd er:
 Senior Arctic Officials (SAO) møderne. Her deltager ICC Grønlands præsident sammen
med en eller flere regionale ICC-repræsentanter normalt. Det er i SAO-møderne kontakten
til staternes repræsentanter og de øvrige Permanente Deltagere (PP’ere), formelt og
uformelt, varetages bedst.
 Sustainable Development Working Group (SDWG). Her deltager enten en ICC-person eller
en rådgivende medarbejder normalt. ICC Grønland betegner ofte organisationens
overordnede formål som ’Menneskerettigheder og Bæredygtig Udvikling’, hvilket nærmest
er identisk med ’The Human Face of the Arctic’, hvilket er det kendetegnet for SDWG.
 Deltagelse i øvrige arbejdsgrupper når disse har særlig relevans, fx SDWG-projektet Local
2 Global (Circumpolar collaboration for suicide prevention and mental wellness) som er
opfølgningsprojekt til CREATeS (Circumpolar Resilience, Engagement & Action Through
Story), hvis formål er at hjælpe de arktiske samfund og ungdom med initiativer, der kan
mindske de høje selvmordsrater og fremme den mentale sundhed hos ungdommen og i
samfundene.
 ICC Grønland deltager løbende i diverse aktiviteter relaterede til Arktisk Råd, fx Arctic
Energy Summit og lignende.
 SLiCA 2: (Survey on Living Conditions in the Arctic) Samarbejde, undersøgelsesudvikling og
forberedelse til et andet kortlægning af levevilkår i Arktis (SLiCA-2) er i gang.
 Sagsbehandling og rådgivning for disse fora.
Rapportering, oplysning / information og rådgivning
ICC Grønland har pligt til at afrapportere organisationens arbejde til den internationale bestyrelse
og regionerne. Informationsarbejdet beskæftiger sig først og fremmest med formidling af viden
omkring organisationens interne og eksterne arbejde, hvilket indbefatter deltagelse i internationale,
regionale og nationale fora. Udover dette bistår og rådgiver ICC også myndigheder, organisationer
og private til at implementere de politikker, der vedtages i diverse fora, hvor ICC deltager, således
at de afspejles i grønlandsk lovgivning m.v.
Inuit Circumpolar Council - Greenland • P.O. Box 204, Ceresvej 7, 3900 Nuuk, Greenland
Phone +299 323632 • E-mail iccgreenland@inuit.org
 Rapportering til den internationale bestyrelse og regionerne.
 ICC er afhængig af ekstern rådgivning og sagsbehandling til organisationens aktiviteter.
 Hertil kommer tolkning og en vis rejseaktivitet, primært internt i landet.
ICC Grønlands nye tiltag
I forbindelse med udformningen af Kongeriget Danmarks nye arktiske strategi (2021-30) ønsker
ICC Grønland, at fremkomme med nogle centrale anbefalinger, og samtidig fremsætte ønsket om
reelt, at inddrage relevante myndigheder, institutioner, organisationer og private fra hele
Kongeriget. Det bør tydeligere fremgå, at strategien er en samlet og fælles strategi udarbejdet med
ligeværdig deltagelse fra rigsfællesskabets tre dele.
 ICC Grønland mener, at den kommende strategi overordnet set bør hvile på FN’s SDG-mål
(2030-målene), hvilket betyder, at samtlige målene både får en overordnet Rigsfællesskabs
dimension og to mere konkrete dimensioner for Færøerne og Grønland.
 Desuden finder ICC Grønland det vigtigt, at den arktiske strategi kommer til at få et
helhedsorienteret billede af et Arktis med oprindelige folk, der lever i tider med store
klimamæssige udfordringer. Derfor bør FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder
(UNDRIP) afspejles.
 En væsentlig passage i UNDRIP og fx ILO 169 er, at al lovgivning omkring
udviklingsprojekt skal indeholde retten til frit, forudgående og informeret samtykke (FPIC),
hvilket også indebærer ’retten til at sige nej’ til projekter, der hindrer eller begrænser de
oprindelige folk i selv at kunne udvikle deres egne økonomier og kulturer i deres respektive
landområder.
 Et særligt fokus bør ligeledes rettes mod levevilkårene i Arktis, der på nuværende tidspunkt
generelt er langt lavere end i nationalstaternes sydligere dele. Den nye arktiske strategi må
nødvendigvis inddrage dette faktum og bidrage med økonomiske modeller for, hvorledes den
generelle sundhedstilstand, inkl. livsstilssygdomme, og uddannelsessituation på alle
niveauer kan højnes.
 Den nye strategi bør ligeledes afspejle ønsket om større samhandelsmuligheder mellem de
oprindelige folk på tværs af de statslige grænser i Arktis. Dette vil kunne bidrage til øget
beskæftigelse med øget samfundsøkonomi. Til en vis grad vil dette dog kræve en udbygning
af den samlede infrastruktur.
 I langt højere grad end nogensinde tidligere, må den arktiske strategi tage i betragtning, at
Arktis forandrer sig med større hast end før antaget. De oprindelige folk og andre
befolkninger mærker det i hverdagen. De lokale oprindelige folks viden bliver konstant
udsat for prøvelser og visse steder har de oprindelige folks sprog og kultur vanskelige
vilkår.
 Det er en arktisk strategi, hvorfor denne også må indeholde noget om en længe ønsket
fornyelse af Arktisk Råd. Rådet er gennemgående for bureaukratisk og bør kunne slankes
uden at arbejdet forringes. Fra samtlige oprindelige folks Permanente Deltagere (PP’ere)
Inuit Circumpolar Council - Greenland • P.O. Box 204, Ceresvej 7, 3900 Nuuk, Greenland
Phone +299 323632 • E-mail iccgreenland@inuit.org
er der også et ønske om at organisationerne får tildelt samme rettigheder som
nationalstaterne har – altså fuld ligeværdig deltagelse.
 Afslutningsvis vil ICC udtrykke en voksende bekymring for den øgede militarisering i Arktis.
ICC ser gerne en afmilitarisering af Arktis, eller som mindste mål, at genskabe tilliden og
atter få et Arktis som et lavspændingsområde på verdenskortet.
Ovenstående om ICC Grønlands nye tiltag er ikke komplette, men afspejler bekymringer og ønsker
fra organisationens side. Men med håbet om at blive hørt og samtidig blive honoreret med den
ekstra bevilling vi ansøger om, vil ICC kunne bidrage med væsentlige perspektiver til den nye
strategi.
Med venlig hilsen,
Hjalmar Dahl, Præsident, ICC Grønland
Bilag – to budgetter på et Excel-ark:
 Et budget på 1 million kroner for ICC’s deltagelse i FN, Arktisk Råd, rapportering og
information mv.
 Et budget på ½ million kroner målrettet mod Kongerigets Arktiske Strategi.


Kopi af UM ansøgning for 2021

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/gru/bilag/75/2248290.pdf

UM
DKK
UM-ansøgning for 2021, jf. nedenstående buget 1.000.000,00 Note 1
Forenede Nationer
UNPFII, New York, april - maj 2021
2 ICC-personer + 1 rådgiver
Biletter, ophold, lokal transport og dagpenge inkl.
UNPFII i alt 200.000,00 Note 2
EMRIP, Geneve, juli 2021
1 ICC-person
Biletter, ophold, lokal transport og dagpenge inkl.
EMRIP i alt 30.000,00
FN relaterede møder
1 ICC-person eller rådgiver
Biletter, ophold, lokal transport og dagpenge inkl.
FN relaterede møder i alt 30.000,00 Note 3
Rådgivning og sagsbehandling vedrørende FN 165.000,00
FN, i alt inkl. Administration og revision (7%) 425.000,00
Arktisk Råd DKK
SDWG, Island, februar 2021
1 ICC-person eller rådgiver
Biletter, ophold, lokal transport og dagpenge inkl.
SDWG, Island i alt 30.000,00
SAO, Island, marts + april 2021
1 ICC-person x 2 rejser
Biletter, ophold, lokal transport og dagpenge inkl.
2 x SAO, Island i alt 60.000,00
SDWG, Rusland, efterår 2021
1 ICC-person eller rådgiver
Biletter, ophold, lokal transport og dagpenge inkl.
SDWG, Rusland i alt 30.000,00 Note 4
SAO, Rusland, efterår 2021
1 ICC-person
Biletter, ophold, lokal transport og dagpenge inkl.
SAO, Rusland i alt 30.000,00 Note 4
Rådgivning og sagsbehandling vedrørende Arktisk Råd 165.000,00
Arktisk Råd, i alt inkl. Administration og revision (7%) 315.000,00
Rapportering, rådgivning og information DKK
Rapportering til ICC's internationale bestyrelse og regioner 70.000,00
Informations- og møderejser i Kongeriget 60.000,00
Journalistisk rådgivning og arbejde 50.000,00
Informationsvirksomhed 40.000,00
Oversættelser og tolkning 40.000,00
Oplysning mv., i alt inkl. Administration og revision (7%) 260.000,00
Noter
Side 1
Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del - Bilag 75
Offentligt
UM
1) Budgettet er delvist udarbejdet på baggrund af regnskabstal fra tidligere år.
2) De to ICC-personer afløser hinanden, hvorimod rådgiveren er der fuld tid (11 mødedage + rejser)
3) Af erfaring vides det ikke om det bliver et eller flere relevante møder.
4) Meget foreløbige tal, fordi Rusland endnu ikke er kommet med tider og steder.
UM-særansøgning for 2021, jf. nedenstående buget
Kongerigets Arktiske Strategi DKK
Rådgivning, sagsbehandling og koordinering 250.000,00
Informations- og møderejser (Kongeriget og internationalt) 150.000,00
Journalistisk arbejde inkl. oversættelser 100.000,00
Arktisk Strategi, i alt inkl. Administration og revision (7%) 500.000,00
Side 2