Svar på spm. 54 om nedlukningen af Danmark.

Tilhører sager:

Hovedtilknytning: UFO alm. del (Spørgsmål 54)

Aktører:

Bilag - Besvarelse af spørgsmål nr. 51 (UFO alm. del).pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/UFO/spm/54/svar/1691286/2248097.pdf

Bilag - Besvarelse af spørgsmål nr. 35 (UFO alm. del).pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/UFO/spm/54/svar/1691286/2248096.pdf

STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato: 23. juni 2020
Sagsnr.: 2020-12243
Udvalget for Forretningsordenen
Folketinget
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 35 (UFO alm. del) stillet efter ønske
fra Peter Skaarup (DF)
Spørgsmål nr. 35 (UFO alm. del):
”Vil statsministeren i forlængelse af det oplyste under det åbne samråd i Udvalget for
Forretningsordenen den 9. juni 2020 redegøre for det præcise indhold af den faglige
rådgivning fra Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og andre sagkyndige myndig-
heder, som indgik i regeringens grundlag for beslutningen den 11. marts 2020 om ned-
lukning af Danmark, og vil statsministeren herunder redegøre for, hvorvidt regeringen
af de enkelte myndigheder blev rådet til bestemte tiltag, og i givet fald hvilke?”
Svar:
1. Som jeg allerede meget detaljeret har redegjort for på samrådet i Udvalget for Forret-
ningsordenen den 9. juni 2020, var nedlukningen i sidste ende en politisk beslutning.
Men en beslutning, der hvilede på den rådgivning, regeringen modtog fra en lang række
myndigheder. Der henvises i den forbindelse til min besvarelse af 11. juni 2020 af
spørgsmål nr. 33 (UFO alm. del), hvor mit talepapir fra samrådet blev oversendt til ud-
valget. Besvarelsen og det omtalte talepapir fra samrådet vedlægges.
Som det bl.a. fremgår heraf, besluttede regeringen tidligt i forløbet, at håndteringen af
corona-virus ikke alene var en sundhedsopgave, men en opgave for det nationale krise-
beredskab på tværs af stort set alle ministerområder. Derfor blev den Nationale Opera-
tive Stab, hvor Rigspolitiet og en lang række myndigheder og aktører er samlet, aktive-
ret.
Sideløbende hermed holdt regeringen møder og rådførte sig løbende med de relevante
myndigheder. Regeringen rådførte sig i den forbindelse bl.a. med Statens Serum Institut,
som er statens eksperter i epidemier og virologi, og med Sundhedsstyrelsen og øvrige
Udvalget for Forretningsordenen 2019-20
UFO Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 35
Offentligt
Udvalget for Forretningsordenen 2019-20
UFO Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 54
Offentligt
- 2 -
relevante myndigheder på sundhedsområdet. Regeringen rådførte sig også med Rigspo-
litiet og en række andre myndigheder med ansvar for beredskab, samfunds- og erhvervs-
økonomi, transport, forsyningsvirksomhed, dagligvaresikkerhed mv.
Regeringen nedsatte endvidere en tværministeriel myndighedsgruppe bestående af højt-
stående embedsmænd fra stort set alle ministerier, der bredt kunne hjælpe med at få
belyst og få inddraget alle relevante hensyn i forbindelse med udformningen af de tiltag,
som kunne blive nødvendige, hvis virussen fik fat.
Da smittetallene i de sidste par dage op til den 11. marts 2020 pludselig udviklede sig
eksplosivt, vurderede Statens Serum Institut, at det så ud til, at vi var højere oppe på
smittekurven, end vi havde troet få dage før. Statens Serum Institut vurderede i den for-
bindelse, at det så ud til at være det rigtige tidspunkt at sætte ind med tiltag til at bryde
smittekæderne og minimere unødvendig aktivitet.
På baggrund af den samlede rådgivning fra de involverede myndigheder – og på bag-
grund af de risici, vi så ind i – traf regeringen den beslutning, at der skulle lukkes ned
for store dele af samfundsaktiviteten i Danmark med det samme.
Til brug for den nærmere udmøntning af regeringens beslutning modtog regeringen et
oplæg fra en tværministeriel myndighedsgruppe bestående af højtstående embedsmænd
fra stort set alle ministerier, der bredt kunne hjælpe med at få belyst og få inddraget alle
relevante hensyn i forbindelse med udformningen af tiltagene.
Regeringens beslutning om at lukke store dele af samfundsaktiviteten i Danmark ned
hvilede altså ikke på én enkeltstående myndigheds rådgivning, men på den samlede råd-
givning, regeringen havde modtaget fra myndighederne.
2. I forhold til at oversende eller redegøre for interne notater og lignende, som har været
udarbejdet til brug for regeringen forud for den beslutning, regeringen meldte ud på
pressemødet den 11. marts 2020, finder jeg – som jeg også tilkendegav i forbindelse
med samrådet – af principielle grunde ikke grundlag herfor. Det svarer til den praksis,
der også har været under tidligere regeringer.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen

BIlag - Besvarelse af spørgsmål nr. 33 (UFO alm. del) inkl. bilag.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/UFO/spm/54/svar/1691286/2248095.pdf

STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato: 11. juni 2020
Sagsnr.: 2020-12095
Udvalget for Forretningsordenen
Folketinget
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 33 (UFO alm. del) stillet efter ønske
fra udvalget
Spørgsmål nr. 33 (UFO alm. del):
”Vil statsministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 9. juni 2020 om grundlaget
for regeringens beslutning om at lukke Danmark ned, jf. UFO alm. del - samrådsspørgs-
mål E.”
Svar:
Som svar på udvalgets spørgsmål vedlægges det udkast til talepapir, der dannede grund-
lag for min besvarelse den 9. juni 2020 af samrådsspørgsmål E (UFO alm. del). Det
bemærkes, at det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen
Udvalget for Forretningsordenen 2019-20
UFO Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 33
Offentligt
Udvalget for Forretningsordenen 2019-20
UFO Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 54
Offentligt
STATSMINISTERIET
Samråd tirsdag den 9. juni kl. 15.00-16.30
Besvarelse af samrådsspørgsmål E (alm. del) fra Udvalget for Forret-
ningsordenen
Spørgsmål:
Statsministeren bedes redegøre for grundlaget for regeringens beslutning
om at lukke Danmark ned, herunder for, hvilke myndigheder statsministe-
ren konkret henviste til på pressemødet den 11. marts 2020, hvor statsmi-
nisteren begrundede nedlukningen med følgende henvisning: »Og derfor
er det myndighedernes anbefaling, at vi lukker al unødvendig aktivitet ned
på de områder i en periode«.
Svar:
[Indledning]
Tak for invitationen til at komme her i dag i Udvalget for Forretningsor-
denen.
Med spørgsmålet bliver jeg bedt om at redegøre for grundlaget for de be-
slutninger, som regeringen præsenterede på pressemødet den 11. marts.
Beslutninger, der havde til formål at bringe Danmark bedst muligt gen-
nem en global pandemi. Gennem en virus, verden aldrig tidligere havde
set. Gennem en pludselig trussel mod liv og levebrød – i Danmark som i
hele verden.
Udvalget for Forretningsordenen 2019-20
UFO Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 33
Offentligt
- 2 -
Jeg er derfor glad for at få mulighed for her i dag at redegøre for, hvorfor
vi i regeringen traf de beslutninger, vi gjorde den 11. marts.
[Situationen op til pressemødet den 11. marts]
Her tre måneder efter. Nu hvor smitten – indtil videre – er under kontrol.
Og nu hvor vi sammen er i fuld gang med at genåbne samfundet. Der kan
man måske have en tendens til at glemme, hvor kritisk situationen egent-
lig var i dagene op til den 11. marts.
Corona-virussen var kommet til Danmark. Vi så på få dage antallet af
smittede stige eksplosivt. Vi så rædselsvækkende billeder fra udlandet. Vi
så ind i meget alvorlige risici for både menneskeliv og samfundsøkonomi.
I tiden op til den 11. marts stod det klart, at den nye corona-virus var me-
get smitsom. Vi kender alle sammen graferne.
Med erfaringerne fra udlandet stod det samtidig klart, at en relativ stor
andel af de personer, der blev indlagt, fik svære og lange forløb under
intensiv behandling.
Endelig stod det klart, at virussens lange inkubationstid gjorde, at der gik
et par uger fra, at smitten bredte sig mellem mennesker, til, at det ville
begynde at kunne aflæses i indlæggelsestallene.
- 3 -
Vi stod med andre ord med en ny sygdom med en indbygget tidsmæssig
forsinkelse fra smitte til alvorlig sygdom. Der kunne give en ”hale” med
voldsomt stigende antal indlagte og døde i en længere periode også efter,
at man havde taget tiltag for at bremse smitten.
Ligesom vi havde set det i udlandet, udviklede det sig på få dage pludselig
ekstremt hurtigt i Danmark.
Den 1. marts var der 4 bekræftede smittede. Fra den 8. marts til den 11.
marts skete der mere end en tidobling af antallet af smittede. Og den 11.
marts stod vi med over 500 smittede.
Samme dag erklærede WHO udbruddet af corona-virus for at være en glo-
bal pandemi.
Op til den 11. marts udviklede det sig altså dramatisk time for time, dag
for dag.
En vurdering, der var lavet den ene dag, blev overhalet af virkeligheden
den næste.
Fra man vurderede, at virussen ikke ville komme til Europa eller Dan-
mark. Fra man stadig frit kunne rejse på skiferie. Fra man vurderede risi-
koen for en epidemi som lille.
- 4 -
Til smitten pludselig steg eksplosivt. Til vi så tragedien i Italien. Til vi
stod midt i en global pandemi.
Eksperterne og sundhedsmyndighederne i hele verden ændrede løbende
deres vurderinger. Som man blev klogere på den nye virus. Som situatio-
nen udviklede sig. Der er stadig meget, vi ikke ved.
Det var for regeringen ikke en mulighed at vente og lade stå til. Udviklin-
gen måtte og skulle stoppes, inden det var for sent. Smittespredningen
måtte og skulle under kontrol.
Der måtte handles. Hurtigt. Hver dag havde betydning. Valg måtte træf-
fes. Og de måtte træffes på meget usikkert grundlag. Der fandtes ikke en
drejebog. Vi var ikke i en situation, hvor vi alene kunne kigge på, hvad
der var evidens for. Eller alene ned i den værktøjskasse, vi allerede kendte.
Vi trådte alle sammen – eksperterne, myndighederne, regeringen, Folke-
tinget og befolkningen – på ubetrådt land.
Det var baggrundstæppet for beslutningerne den 11. marts.
[Beslutningerne, der blev præsenteret den 11. marts]
Dén dag besluttede vi som regering, at der skulle ske en nedlukning af
store dele af aktiviteterne i Danmark. En nedlukning, ja... Men vel at
- 5 -
mærke ikke en nedlukning i det omfang, vi har set det i andre lande. De
lande, der greb ind for sent.
Det var det valg, vi som regering traf den 11. marts. Som jeg selv har sagt
flere gange, ville vi hellere handle for tidligt end for sent. Hellere gøre for
meget end for lidt.
Jeg citerer fra pressemødet den 11. marts, hvor jeg sagde:
”Det er vores klare overbevisning, at vi hellere skal handle i dag end at
fortryde i morgen.”
Nogle har fremstillet det som et valg af sundhed og menneskeliv på be-
kostning af samfundsøkonomi og arbejdspladser. Men for regeringen
handlede det fra starten netop om begge hensyn. For omkostningerne ved
at gøre for lidt eller at komme for sent i forhold til epidemien kunne blive
uoverskuelige – både målt i menneskeliv og i økonomi.
Regeringen anlagde derfor et forsigtighedsprincip. I mødet med den nye
og ukendte trussel mod Danmark ville vi hellere være for forsigtige end
for uforsigtige.
Og jeg vil gerne understrege: Det mener jeg var rigtigt. Jeg mener, at de
beslutninger, vi traf, har været med til at stille Danmark et godt sted. Det
vil jeg vende tilbage til.
- 6 -
[Nærmere om baggrunden for beslutningen]
Der spørges til ”grundlaget” for beslutningerne den 11. marts.
Jeg har allerede redegjort for baggrundstæppet.
I tiden op til den 11. marts rådførte vi i regeringen os intensivt med en
lang række myndigheder. Det stod klart, at både de potentielle konsekven-
ser af virussen – og de relevante tiltag til at bremse den – ville berøre stort
set alle ministerområder.
Regeringen vurderede derfor, at vi ikke alene så ind i en sundhedskrise,
men en samfundskrise. Det var ikke alene menneskeliv og sundhedsvæ-
sen, der var på spil. Det var vores samfundsøkonomi – arbejdspladser og
virksomheder.
Regeringen besluttede tidligt i forløbet, at håndteringen af corona-virus
ikke alene var en sundhedsopgave, men en opgave for det nationale kri-
seberedskab på tværs af stort set alle ministerområder.
Og derfor blev den Nationale Operative Stab – NOST’en – som er om-
drejningspunktet for den nationale krisestyring – aktiveret. Med Rigspo-
litiet for bordenden og en lang række myndigheder og aktører samlet.
- 7 -
Samtidig holdt vi i regeringen møder og rådførte os løbende med de rele-
vante myndigheder. Selvfølgelig med Statens Serum Institut – som jo er
statens eksperter i epidemier og virologi. Og med Sundhedsstyrelsen og
Sundhedsministeriets øvrige styrelser. Men også med Rigspolitiet og en
række andre myndigheder med ansvar for beredskab, samfunds- og er-
hvervsøkonomi, transport, forsyningsvirksomhed, dagligvaresikkerhed
osv. osv.
Vi nedsatte en tværministeriel myndighedsgruppe bestående af højtstå-
ende embedsmænd fra stort set alle ministerier, der bredt kunne hjælpe
med at få belyst og få inddraget alle relevante hensyn i forbindelse med
udformningen af de tiltag, som kunne blive nødvendige, hvis virussen fik
fat.
For den sundhedsfaglige rådgivning var – i Danmark som i andre lande –
at vi skulle have brudt smittekæderne ved at minimere den fysiske aktivi-
tet og kontakt mellem mennesker.
Ved indgangen til marts troede vi, at vi havde længere tid. Den 6. marts
holdt vi et pressemøde, hvor vi præsenterede forskellige tiltag til at bryde
smittekæderne. Vi opfordrede blandt andet til at udskyde eller aflyse ar-
rangementer med over 1000 deltagere. Og sundhedsmyndighederne anbe-
falede, at vi holdt afstand fra hinanden for at forebygge smittespredning.
- 8 -
Men da smittetallene i de sidste par dage op til den 11. marts pludselig
udviklede sig eksplosivt, vurderede Statens Serum Institut, at det så ud til,
at vi var højere oppe på smittekurven, end vi havde troet få dage før. At
med den hast, smitten bredte sig, var det på vej til at kunne gå rigtigt galt.
Og Statens Serum Institut vurderede derfor, at det så ud til at være det
rigtige tidspunkt at sætte ind med tiltag til at bryde smittekæderne og mi-
nimere unødvendig aktivitet.
På baggrund af den samlede rådgivning – og på baggrund af de risici, vi
så ind i, og som jeg beskrev indledningsvis – traf regeringen så den poli-
tiske beslutning om at lukke ned for store dele af samfundsaktiviteten i
Danmark.
Til brug for den nærmere udmøntning af regeringens beslutning fik vi et
oplæg fra den myndighedsgruppe, jeg nævnte før. Hvor der var repræsen-
tanter fra stort set alle ministerier. Og hvor de forskellige hensyn, som var
en nødvendig del af beslutningerne, kunne blive belyst og kvalificeret.
Der er jo langt fra at træffe en overordnet beslutning om at lukke ned for
store dele af samfundsaktiviteten til at udforme de konkrete nedluknings-
tiltag. Hvilke aktiviteter skal lukkes helt ned? Hvilke skal drosles mere
eller mindre kraftigt ned? Og hvilke skal fortsætte?
Beslutningen om den samlede pakke af konkrete tiltag – hvor hårdt og
hvor hurtigt – traf regeringen.
- 9 -
Et af de valg, regeringen traf der, var, at den private sektor i videst mulige
omfang skulle friholdes fra nedlukningen. For at beskytte arbejdspladser
og virksomheder. Derfor valgte vi at lukke hele den offentlige sektor ned
– bortset fra samfundskritiske funktioner. Så vi kunne holde den private
sektor mest mulig åben.
Kort tid efter regeringens beslutning om nedlukningen orienterede jeg
partilederne.
[Opsummering]
Som jeg har sagt mange gange før: En så indgribende beslutning, som at
lukke store dele af landet ned, er først og sidst en politisk beslutning. Så-
dan må og skal det være i et demokrati.
De interne beslutningsprocesser mellem regering og embedsmænd funge-
rer jo ikke sådan, at en myndighed kommer og siger til regeringen: ”Nu
skal I gøre dette eller hint”. Det foregik ikke sådan, at hverken Statens
Serum Institut, Sundhedsstyrelsen eller en anden myndighed kom og
sagde til regeringen, nu skal I lukke landet ned med de her konkrete tiltag.
Når vi som regering traf den beslutning om nedlukning, som vi gjorde,
var det derfor den politiske handling på og omsættelse af den samlede
rådgivning fra myndighederne.
- 10 -
Selvfølgelig har der i rådgivnings- og beslutningsprocesserne om de kon-
krete tiltag både op til og efter nedlukningen været tvivl, skiftende vurde-
ringer og forskellige opfattelser. Alt andet ville vel også have været mær-
keligt.
Vi stod over for en ny og ukendt sygdom. Ingen havde sikre forudsigelser
om udviklingen. Hverken de danske sundhedsmyndigheder eller sund-
hedsmyndighederne i andre lande. Det viste tiden op til med al tydelighed.
Det har hele vejen været et grundvilkår for alle i den situation, vi står i, at
ingen har en manual eller en færdigpakket værktøjskasse. Det gælder i
Danmark og i alle andre lande. Den her krise har krævet redskaber, som
ikke fandtes, da krisen startede.
Derfor mener jeg også, det har været rigtigt, at vores beslutninger har hvi-
let på en bred myndighedsrådgivning. Både selve truslen fra pandemien
og beslutningerne om tiltag har jo haft betydning for hele samfundet –
derfor har der også været behov for rådgivning fra stort set alle minister-
områder og deres forskellige myndigheder.
Og derfor er jeg ikke enig med dem, der synes at mene, at enhver beslut-
ning under corona-krisen, kun er legitim, hvis den 1 til 1 har været anbe-
falet af sundhedsmyndighederne i et notat, hvor der er slået to streger un-
der. Slet ikke enig.
- 11 -
Hvis det var tilfældet, kunne vi jo sådan set bare sløjfe enhver politisk
forhandling om genåbning.
Det går jeg ud fra, at ingen i dette lokale mener skal være tilfældet.
Og det ville heller ikke være et rimeligt krav at stille til – eller rimeligt
ansvar at lægge på – sundhedsmyndighederne.
Det er min klare overbevisning, at der er en stor risiko for, at vi var kom-
met for sent, og at vi havde gjort for lidt, hvis vi havde ventet på sund-
hedsfaglig evidens.
Som jeg sagde på pressemødet den 15. marts:
”Derfor vil jeg sige meget, meget klart, at hvis vi skal afvente evidensba-
seret viden i forhold til corona, så kommer vi ganske enkelt for sent.”
[Kommunikationen om beslutningsgrundlaget]
Jeg vil også knytte et par ord til regeringens og myndighedernes kommu-
nikation under corona-krisen. Og til den kritik, der har været her på bag-
kant, hvor meget ser ud til, at vi – i hvert fald indtil nu – kommer godt
igennem krisen.
- 12 -
Meget har i de seneste uger været sagt og skrevet om, hvad vi i regeringen
har taget myndighederne til indtægt for i forbindelse med nedlukningen
af aktiviteter.
Ærlig talt må jeg sige, at jeg har meget svært ved at se, at man kan sidde
tilbage med det indtryk, at regeringens beslutninger har baseret sig 1 til 1
på anbefalinger fra sundhedsmyndighederne – eller andre myndigheder
for den sags skyld.
Det var heller ikke på nogen måde dét, der var ment med den sætning, der
spørges til. Og det var ikke budskabet på pressemødet. Eller på de næste
mange pressemøder for den sags skyld.
Faktisk sagde jeg som den næste sætning på pressemødet jo netop, at vi
anlagde et forsigtighedsprincip.
Intentionen var at referere til den beslutningsproces, som jeg netop har
redegjort for. Hvor Statens Serum Institut havde anbefalet at minimere
unødvendig aktivitet. Hvor regeringen besluttede at lukke ned for store
dele af samfundsaktiviteten. Og hvor en bredt sammensat myndigheds-
gruppe fra stort set alle ministerier lavede et oplæg til, hvordan man kon-
kret kunne gøre det. Og hvor regeringen oven på den rådgivning så traf
den politiske beslutning om de konkrete nedlukningstiltag.
- 13 -
Der lå altså ikke et ønske, at regeringen ville fralægge sig ansvaret for
beslutningen om nedlukningen af Danmark. Eller for valget af de konkrete
nedlukningstiltag.
Tværtimod har vi gentagne gange understreget, at regeringens beslutnin-
ger var udtryk for politiske valg. At regeringen anlagde et forsigtigheds-
princip. At vi hellere gjorde for meget end for lidt. Og hellere handlede
for hurtigt end for langsomt.
Jeg tillader mig igen at citere mig selv. Denne gang fra pressemødet den
17. marts:
”Oven på den sundhedsfaglige rådgivning, og oven på den vurdering og
de anbefalinger, vi får fra alle myndigheder, der kommer så det politiske
valg. Hvor hurtigt sætter vi ind, og hvor hårdt sætter vi ind i Danmark.
Og det er selvfølgelig i et demokrati i sidste ende et politisk valg. Og det
er et politisk ansvar.”
Det er der intet nyt i.
Det er klart, at hvis man leder, kan man finde formuleringer og udtalelser,
der taget helt isoleret kan udlægges på en anden måde. Selvfølgelig kan
man det.
Men helt ærligt.
- 14 -
Det er min klare opfattelse, at ingen, der har overværet pressemøderne,
eller som har været med til de politiske forhandlinger, eller som i det hele
taget har fulgt bare lidt med, kan sidde tilbage med det indtryk, at rege-
ringens beslutninger har handlet om at udmønte anbefalinger fra sund-
hedsmyndighederne 1 til 1. Ingen.
[Afslutning]
Her i bakspejlet lyder spørgsmålene den ene dag: Gjorde vi for lidt? Den
næste: Gjorde vi for meget? Lyttede regeringen for lidt til sundhedsmyn-
dighederne? Lyttede regeringen for meget til sundhedsmyndighederne?
Det er helt legitime spørgsmål. Men til dén diskussion vil jeg grundlæg-
gende sige: Vi gjorde vores bedste.
Og man kan jo ikke med rimelighed diskutere de beslutninger, der blev
truffet den 11. marts, uden at se på, hvordan det så reelt gik i virkelighe-
dens verden.
Efter min bedste overbevisning står vi i Danmark et bedre sted nu, end
hvis vi ikke havde handlet så hurtigt og resolut.
Vi fik smittekurven under kontrol. Vores hospitalsvæsen bukkede ikke
under. Vi fik ikke stor overdødelighed. Vi vandt os tid til at få fyldt lag-
rene med værnemidler og forøge vores testkapacitet markant.
- 15 -
Og i dagene og ugerne efter nedlukningen i Danmark så vi da også en
række lande tage lignende eller endnu mere indgribende tiltag til at bryde
smittekurven.
De beslutninger, der blev truffet, og danskernes fantastiske sammenhold
er det, der har gjort det muligt for os at genåbne samfundet som nogle af
de første i Europa. Vi høster nu frugterne af de tiltag, vi tog i Danmark.
Både Den Internationale Valutafond – IMF – og EU-Kommissionen for-
venter, at Danmark er blandt de vestlige økonomier, som rammes mindst
af pandemien. En række andre lande forventes at opleve et langt større
fald i BNP i år.
I det lys kan jeg da også undre mig over den problematisering, som sam-
rådsspørgsmålet i dag antyder.
Hvad ville spørgerne egentlig selv have gjort anderledes? Hvad ville
spørgsmålet i dag havde været, hvis regeringen den 11. marts havde tøvet
og afventet evidens, rapporter med konkrete tiltag – sikker viden om en
virus, verden aldrig har set før?
Jeg vil i hvert fald gerne advare mod her på bagkant at lade som om, at
der fandtes en mirakelløsning derude, hvor man kunne have håndteret
sundhedskrisen, og hvor dansk økonomi var kommet uberørt igennem.
- 16 -
Der var ikke nogen manual. Der var ikke evidens. Der var ikke ét svar.
Tværtimod. Der var tvivl. Ubetrådt land. Intet landkort.
Til gengæld viste det danske samfund sig fra sin bedste side. Rundt om-
kring i hele samfundet fandt man løsninger. Stod sammen. Befolkningen
og virksomhederne – ikke bare fulgte med – men gik forrest.
Folketinget kastede alt til side. Jeg synes, vi sammen kan være stolte over
samarbejdet mellem regeringen og Folketinget under denne krise. Om alt
fra hjælpepakker til erhvervslivet, lønkompensation og saltvandsind-
sprøjtninger til kulturlivet. Og meget mere.
Vi har sammen indgået over 25 brede politiske aftaler. Og vi har siden
den 11. marts sammen holdt mere end 300 møder om krisen. Vi har vist
det danske folkestyre fra sin bedste side.
Det synes jeg, at vi skal være stolte over. Taknemmelige over.
Tak for ordet.

Spm. nr. 54 (UFO alm. del).docx

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/UFO/spm/54/svar/1691286/2248093.pdf

Bilag - Besvarelse af spørgsmål nr. 32.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/UFO/spm/54/svar/1691286/2248094.pdf