GRU alm. del - svar på spm. 87 om Justitsministeriet og Naalakkersuisut været i dialog omkring, hvorvidt straffelovens §243 om psykisk vold bør implementeres i den grønlandske kriminallov, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse GRU 87.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/gru/spm/87/svar/1691184/2247908.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 87 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. september 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Marie Mølsted
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 21. september 2020
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Frederik Plesner
Sagsnr.: 2020-0032/09-0103
Dok.: 1626342
Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 87
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 87 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Har Justitsministeriet og Naalakkersuisut været i dialog om-
kring, hvorvidt straffelovens §243 om psykisk vold bør imple-
menteres i den grønlandske kriminallov, med de tilpasninger,
som de grønlandske forhold tilsiger. Hvis ikke, er Regeringen
så åben for at implementere det i den grønlandske kriminallov,
således at psykisk vold også sidestilles med fysisk vold i Grøn-
land?”
Svar:
Ved lov nr. 329 af 30. marts 2019 blev der indført en selvstændig bestem-
melse om psykisk vold i straffelovens § 243. Formålet med loven er at kri-
minalisere psykisk vold i nære relationer og dermed tilkendegive, at psykisk
vold er en væsentlig krænkelse af en persons integritet, der kan være ligeså
alvorlig og skadelig for ofret som fysisk vold.
Ændringer af straffeloven, retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven, som
vedtages i en folketingssamling, bliver forelagt Rådet for Grønlands
Retsvæsen på rådets årlige møde med henblik på rådets vurdering af, om
lovændringerne bør gennemføres for Grønland.
På den baggrund blev spørgsmålet om, hvorvidt der i kriminalloven bør ind-
føres en selvstændig bestemmelse svarende til straffelovens § 243 derfor
forelagt Rådet for Grønlands Retsvæsen i 2019. På mødet tiltrådte rådet en
indstilling fra Justitsministeriet om, at det kan være relevant at indføre en
sådan bestemmelse i kriminalloven, således at eventuelle konsekvenser for
politiet må undersøges nærmere i forbindelse med udarbejdelse af et even-
tuelt lovforslag.
Der har ikke været drøftelser mellem Naalakkersuisut og Justitsministeriet
om indsættelsen af en bestemmelse om psykisk vold i kriminalloven.
Justitsministeriet drøfter løbende med Naalakkersuisut, hvilke konkrete lov-
givningssager for Grønland der skal prioriteres inden for den kapacitet, der
er til rådighed, og hvis Naalakkersuisut måtte fremsætte ønske om priorite-
ring af indførelse af en bestemmelse om psykisk vold i kriminalloven, vil
Justitsministeriet prioritere at udarbejde en sådan ændring.