Svar på spm. nr. S 1778: Vil ministeren tage initiativ til at ændre Dansk Sprognævns opgave til at sikre og fastholde det danske sprog og ikke lade det udvande af (især) amerikanske udtryk?

Tilhører sager:

Aktører:


Bilag.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/s1778/svar/1690753/2247046.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 20/03969-2
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
18. september 2020
Folketingsmedlem Morten Messerschmidt (DF) har den 10. september 2020 stillet mig
følgende spørgsmål, nr. S 1777, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at det danske sprog skal forsvares overfor brugen af (især)
amerikanske udtryk, og mener ministeren, at Dansk Sprognævn lever op til denne
opgave?
Svar:
Det danske sprog udvikles løbende og har også gennem historien været under
påvirkning af andre sprog. Jeg er enig i, at vi skal værne om det danske sprog. Det er
vigtigt for vores identitet.
Ifølge Dansk Sprognævn er den engelske (eller måske snarere den amerikanske)
påvirkning af dansk et emne, der ofte debatteres i Danmark, men holdningerne til om
den er en trussel eller ej, er delte. Mens mange medier og sprogbrugere opfatter
engelskpåvirkningen som kraftig og potentielt truende, betragter mange sprogfolk
påvirkningen som mindre kraftig og ikketruende. Dansk Sprognævn oplyser, at
nævnets undersøgelser viser, at mængden af engelske lån er meget begrænset.
Mængden af engelske lån i løbende avistekst ligger således på omkring 0,5 %.
Supplerende undersøgelser fra 2020 viser, at mængden af engelske lån i forskellige
ugeblade ligger på omkring 1 % i gennemsnit. Jeg mener, at de tal viser, at det danske
sprog har et solidt fundament og ikke er ved at blive udvandet af ord fra andre lande.
Jeg mener ikke, at vi bliver mere danske af at omsætte udenlandske ord til dansk – det
kan endog virke anakronistisk ikke at godtage det sprog, der anvendes og beriger vores
ordforråd inden for nyere områder som fx computerteknologien.
I Danmark bidrager fx uddannelsessektoren og mediepolitikken, herunder særligt
public service området, til at værne om danskheden og det danske sprog.
2019-20
S 1778 endeligt svar
Offentligt
Side 2
Dansk Sprognævn har i øvrigt ikke mandat til at agere en art sprogpoliti sådan som det
fx i højere grad kan siges at være tilfældet for nævnets norske søsterorganisation
Språkrådet. I loven om Sprognævnet fremgår det, at nævnet skal følge sprogets
udvikling, altså ikke ’bestemme’ det. Det betyder videre, at nævnet ikke skal ’forsvare’
det danske sprog mod den udvikling, der sker i det danske sprogsamfund, herunder
optagelsen af (engelske) låneord. Dansk Sprognævn skal følge det danske sprogs
udvikling, fx ved at registrere nye ord, der vinder indpas i det anvendte sprog, og den
opgave, mener jeg, at de varetager.
Joy Mogensen


Svar på spm S 1778.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/s1778/svar/1690753/2247045.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 20/03970-2
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
18. september 2020
Folketingsmedlem Morten Messerschmidt (DF) har den 10. september 2020 stillet mig
følgende spørgsmål, nr. S 1778, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren tage initiativ til at ændre Dansk Sprognævns opgave til at sikre og
fastholde det danske sprog og ikke lade det udvande af (især) amerikanske udtryk?
Svar:
Jeg henviser til mit svar på spørgsmål nr. S 1777.
Jeg mener ikke, der er grundlag for ændringer i Dansk Sprognævns virke.
Joy Mogensen
2019-20
S 1778 endeligt svar
Offentligt