Samlenotat vedr. konkurrenceevne 29/9-20 - forskningsdelen

Samlenotat
Side 1/5
14. september 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Jura og Internationale forhold
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Sagsbehandler
Inger Schow
Tel. 72 31 82 97
insc@ufm.dk
Ref.-nr.
171361
Samlenotat til Folketingets Europaudvalg
Rådsmøde (forskning) 29. september 2020
1. Horisont Europa forordningen og særprogrammet (udeståender)
- delvis generel indstilling
Europaudvalget 2020
Rådsmøde 3771 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt
Side 2/5
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
1. Horisont Europa forordningen og særprogrammet (udeståender)
KOM (2018) 0435, KOM (2018) 0436
Nyt notat.
1. Resumé
Det tyske formandskab forventes at sætte Horisont Europa forordningen og sær-
programmet på dagsordenen til delvis generel indstilling. Formandskabet har op-
lyst, at selv om punkterne optræder som to adskilte punkter på dagsordenen, vil
punkterne blive behandlet samlet.
Størstedelen af forordningen og særprogrammet er godkendt i Rådet, og der er
indgået en politisk aftale med Europa-Parlamentet (marts 2019). Der er dog en
række udeståender i både forordning og særprogram, der har afventet en aftale
om den flerårige finansielle ramme. Det drejer sig særligt om budgetfordeling,
internationalt samarbejde og synergi mellem relevante programmer.
Regeringen støtter en delvis generel indstilling på forordning og særprogram for
Horisont Europa.
Sagen forelægges udvalget til orientering. Der er taget forhandlingsoplæg på det
samlede Horisont Europa forslag den 23. november 2018.
2. Baggrund
I marts 2019 indgik Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet en delvis poli-
tisk aftale om det kommende rammeprogram for forskning og innovation, Horisont
Europa. Enkelte dele af Horisont Europa forslaget var ikke omfattet af aftalen pga.
sammenhæng til MFF-aftalen, herunder budget, internationalt samarbejde og sy-
nergi til andre programmer.
Horisont Europa består af en hovedforordning KOM (2018) 435 inkl. en række an-
nekser og en afgørelse om særprogrammet KOM (2018) 436. Formålet med Hori-
sont Europa er at støtte hele værdikæden for forskning og innovation – fra forsk-
ningsmæssigt gennembrud til indførelse af produkt på markedet – på en integreret
måde og rettet mod civile anvendelsesformål. Samtidig sigter forslaget mod at
styrke EU’s konkurrenceevne.
3. Formål og indhold
Det Europæiske Råds (DER) aftale om EU’s flerårige budget for 2021-2027 (MFF)
og COVID-19 genopretningspakken (Next Generation EU) resulterede i et forslag
til budget for Horisont Europa på 75,9 mia. euro + 5 mia. euro fra genopretnings-
pakken dvs. i alt 80,9 mia. euro (2018-priser). Der er på nuværende tidspunkt lagt
op til en fordeling af budgettet for delprogrammer i Horisont Europa, som følger
fordelingsnøglen i Kommissionens oprindelige forslag. Fordelingen tager dog
højde for den politiske aftales øremærkning af midler til ”widening” (øremærkede
midler til lande, der ikke har en stærk deltagelse i programmet) og rumområdet.
Yderligere forventes det, at der flyttes 200 mio. euro fra Det Europæiske Innovati-
onsråd til mobilitetsprogrammet Marie Sklodowska Curie Aktioner.
Side 3/5
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med Horisont Europa forslaget lægges der op til et åbent program med gode mu-
ligheder for at samarbejde med lande uden for EU. Finansiering fra programmet
gives i udgangspunktet til deltagere fra EU lande, lande med en associeringsaftale
og udviklings- og mellemindkomstlande. Øvrige tredjelande kan deltage i konkrete
projekter med egenfinansiering og kan endvidere modtage støtte fra programmet i
særlige tilfælde, eksempelvis gennem en bilateral aftale mellem landet og EU in-
den for et særligt fagligt område. I forslaget til Horisont Europa er der som noget
nyt lagt op til, at associering til programmet skal bygge på en balance mellem
hjemtag og bidrag til budgettet.
For at øge potentialet for synergi er der mulighed for at kombinere finansiering fra
Horisont Europa med andre EU-instrumenter, herunder finansiering fra struktur-
og investeringsfondene; dog således at dobbeltfinansiering undgås. Den konkrete
implementering af programmerne herunder forenkling og ensretning af regelsæt vil
spille en væsentlig rolle.
Øget synergi mellem Horisont Europa og de europæiske struktur- og investerings-
fonde kan være med til at styrke de nationale og regionale aktørers forsknings- og
innovationskapacitet, hvilket er særlig relevant i de mindre udviklede regioner,
som også ofte halter bagefter inden for forskning og innovation.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Europa-Kommissionen anfører, at Unionen har behov for at investere i forskning
og innovation for at opnå stordriftsfordele samt øget rækkevidde og effekt. EU-fi-
nansierede forsknings- og innovationsaktiviteter frembringer som nævnt i forslaget
påviselig merværdi sammenlignet med national og regional støtte. Rammepro-
grammets aktiviteter skaber en kritisk masse til at imødegå globale udfordringer,
styrker Unionens videnskabelige topkvalitet gennem konkurrenceudsatte midler,
skaber tværfaglige netværk på tværs af grænser, øger Unionens konkurrenceevne
og skaber nye markedsmuligheder. Regeringen er enig i Europa-Kommissionens
vurdering af, at forslaget om rammeprogrammet og særprogrammet er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget om Horisont Europa forordningen og særprogrammet har ikke i sig selv
lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at have erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og statsfi-
nansielle konsekvenser for Danmark.
Side 4/5
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Hvad angår de erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderer Kommissionen, at for-
slaget vil bidrage til at fremme en øget konkurrenceevne. Forslaget retter sig bl.a.
mod SMV'er og deres bidrag til forskning og innovation. Ligeledes vurderer Kom-
missionen, baseret på midtvejsevalueringen af Horisont 2020, at rammeprogram-
met har gavnlig virkning på vækst, handel og investeringsstrømme samt på kvali-
tetsjob og international mobilitet for forskere.
Hvad angår de samfundsøkonomiske konsekvenser vurderer Kommissionen, at
videreførelsen af rammeprogrammet for forskning og innovation højner kvalitet og
effekt af forskning og innovation, støtter tværnational mobilitet og tiltrækker de
største talenter. Ligeledes anfører Kommissionen, at programmet kan bidrage til at
mobilisere yderligere offentlige og private investeringer i forskning og innovation.
Hvad angår de statsfinansielle konsekvenser foreslår Kommissionen, at
finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027
fastlægges til 75,9 mia. + 5 mia. EUR (2018 priser).
Forudsat en dansk finansieringsandel på ca. 2 pct. skønnes det danske bidrag til
Horisont Europa i 2018-priser at udgøre i størrelsesorden 1,6 mia. EUR eller ca.
231 mio. EUR årligt i gennemsnit over perioden, svarende til ca. 1,7 mia. kr. årligt i
gennemsnit over perioden.
8. Høring
Samlenotat er sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist
den 16. september 2020.
Følgende høringssvar blev modtaget:
Fagbevægelsens Hovedorganisation: "FH bifalder regeringens holdning, særligt
om at skabe øget sammenhæng til struktur- og investeringsfondene."
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemsstater forventes at kunne støtte forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter en delvis generel indstilling på forordning og særprogram for
Horisont Europa.
Regeringen finder, at budgetfordelingen til delprogrammer i Horisont Europa på til-
fredsstillende vis balancerer en lang række forskellige hensyn og interesser. For
regeringen har det været væsentligt, at programmet fortsat har fokus på den ex-
cellencebaserede frie forskning, samt at der er afsat betydelige midler til forskning
relateret til klimaudfordringer.
Regeringen bakker stærkt op om, at Horisont Europa er åbent for deltagelse fra
tredjelande. Det fremmer kvaliteten af dansk og europæisk forskning at samar-
bejde med de bedste forsknings- og innovationsaktører i verden. Regeringen er
enig i, at det er hensigtsmæssigt at skabe balance mellem hjemtag og bidrag til
budget for så vidt angår de associerede lande.
Side 5/5
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Det er en prioritet for regeringen at skabe øget indholdsmæssig sammenhæng
mellem forskning, uddannelse og innovation. Det er i det lys positivt, at der ses på
muligheder for øget synergi mellem Horisont Europa og bl.a. Erasmus+, hvor sær-
ligt initiativet om nye strategiske netværk af europæiske universiteter spiller en
væsentlig rolle. Også sammenhængen til struktur- og investeringsfondene er rege-
ringen meget positiv overfor.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med forhand-
lingsoplæg den 23. november 2018. Yderligere har både synergi og internationalt
samarbejde været emner for politiske drøftelser på rådsmøderne hhv. 27. septem-
ber 2019 og 28. februar 2020.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2020-1125 EKN 16. september 2020
SAMLENOTAT
Rådsmøde (konkurrenceevne – forskningsdelen) den 29. septem-
ber 2020
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 24. september
2020 – dagsordenspunkt rådsmøde (konkurrenceevne – forskningsdelen)
den 29. september 2020 – vedlægges Uddannelses- og Forskningsmini-
steriets samlenotat vedrørende de punkter, der forventes optaget på
dagsordenen.
Jeppe Kofod
Europaudvalget 2020
Rådsmøde 3771 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt