Svar på spm. nr. S 1781: Som opfølgning på ministerens svar på spørgsmål nr. S 1713 bedes ministeren svare på, om ministeren mener, at det vil være mere hensigtsmæssigt for ligestillingen i Danmark, hvis man i implementeringen af EU’s direktiv om øremærket barsel indfører en ny barselmodel, hvor man øremærker en lige stor del af barselsperioden efter fødslen til moren og til faren?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 1781.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/S1781/svar/1689884/2245301.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
J.nr. 2020 - 17465
Den 15. september 2020
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Ligestillingsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1781 stillet den 11. september 2020 af
Astrid Carøe (SF).
Spørgsmål nr. S 1781
”Som opfølgning på ministerens svar på spørgsmål nr. S 1713 bedes ministeren svare på, om
ministeren mener, at det vil være mere hensigtsmæssigt for ligestillingen i Danmark, hvis man i
implementeringen af EU’s direktiv om øremærket barsel indfører en ny barselmodel, hvor man
øremærker en lige stor del af barselsperioden efter fødslen til moren og til faren?”
Svar
Jeg mener, at det er hensigtsmæssigt for ligestillingen i Danmark, at der er en mere ligelig
fordeling af orloven mellem forældrene. Det er ikke muligt for mig på nuværende tidspunkt at
tage stilling til en ny barselsmodel, hvor man øremærker en lige stor del af barselsorloven efter
fødslen.
Jeg ser gerne, at vi inden for rammerne af de gældende EU-direktiver på området får klarlagt de
forskellige muligheder for, hvordan orloven kan fordeles mere ligeligt mellem forældrene. Det,
forventer jeg også, kommer op i forbindelse med arbejdet i Implementeringsudvalget under
Beskæftigelsesministeriet, hvor man sammen med arbejdsmarkedets parter er i gang med en
juridisk kortlægning af orlovsdirektivet.
Mogens Jensen / Mette Kaae Hansen
2019-20
S 1781 endeligt svar
Offentligt