L 81 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 27/2-14 fra FSR - danske revisorer, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 81 - Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,
kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven. (Indgreb mod omgåelse af udbyttebe-
skatningen i forbindelse med kontante udligningssummer).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1af 28. februar 2014.
Morten Østergaard
/ Lise Bo Nielsen
17. marts 2014
J.nr. 13-0172525
Skatteudvalget 2013-14
L 81 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. februar 2014 fra FSR -
danske revisorer, jf. L 81 - bilag 6.
Svar
FSR – danske revisorer (FSR) kommenterer en række punkter i lovforslaget og de æn-
dringsforslag, der er stillet til 2. behandlingen.
FSR anfører for det første, at der formentlig ikke er hjemmel til at beskatte udenlandske
aktionærer af salgssummer for aktier.
Kommentar
Ifølge ordlyden af selskabsskattelovens § 2 D skal vederlag, der ikke består af aktier, i
visse situationer anses som udbytte. Den omstændighed, at vederlaget skal anses som
udbytte, indebærer, at vederlaget i det hele omfattes af de skatteregler, der gælder for
udbytte. Dette betyder først og fremmest, at dette udbytte er omfattet af ligningslovens §
16 A. Heraf følger fxogså, at udbyttet er omfattet af kildeskattelovens § 65 om indehol-
delse af udbytteskat og afselskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, om begrænset skattepligt.
FSR anfører for det andet, at der er behovfor et ændringsforslag, der muliggør salg, hvor
sælger som en del af vederlaget modtager aktier i det købende selskab. Afgrænsningen af,
hvornår en transaktion bør rammes, og hvornår den ikke bør rammes, kan eventuelt sæt-
tes ved, om aktionærkredsen i selskabet reelt bibeholder kontrollen med selskabet efter
transaktionen.I samme forbindelse anføres, at der bør der indføres en dispensationsmu-
lighed, hvis det kan påvises, at transaktionen ikke har noget omgåelsesformål.
Kommentar
En afgrænsning, hvorefter det er afgørende, om aktionærkredsen bibeholder kontrollen
med selskabet efter transaktionen, kan ikke bruges, uden at formålet med lovforslaget
delvis forspildes. Fx skal udbyttebeskatning finde sted, selv om de aktionærer, der over-
drager skattefri porteføljeaktier til et tomt selskab, ikke som gruppe kontrollerer selskabet.
Som et andet eksempel kan nævnes, at hvis aktionærkredsen i to eller flere selskaber ind-
skyder et fælles holdingselskab, vil de oprindelige aktionærkredse isoleret set have opgivet
kontrollen med hver deres selskab. Den manglende kontrol med selskabet ændrer ikke
ved, at vederlaget i begge eksempler har karakter af udbytte, hvis aktionærerne oprethol-
der aktionærinteresser i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selska-
ber.
Med hensyn til indførelse af en dispensationsordning bemærkes, at det ikke er muligt at
indføre en generel dispensationsregel, der på et helt skønsmæssigt grundlag overlader det
til SKAT at vurdere, hvornår en aktieoverdragelse har et omgåelsesformål.En dispensati-
onsregel vil forudsætte, at der i bemærkningerne gives en ganske detaljeret beskrivelse af,
hvornår betingelserne for dispensation er opfyldt. Dette kan ikke gøres udtømmende,
hvorfor en dispensationsregel vil betyde, at bestemmelsens rækkevidde bliver mere uklar,
fordi afgrænsningen vil afhænge af konkrete vurderinger, hvori der indgår skønsmæssige
Side 3af 3
elementer. Det er derfor valgt at udforme reglerne, så det objektivt fremgår, hvornår en
overdragelse medfører udbyttebeskatning. Der kan endvidere henvises til høringsskemaet
side 7, L 81 - bilag 2, hvori DVCA’s forslag om en lignende dispensationsmulighed er
kommenteret.
Udbyttebeskatning kan undgås, hvis aktionærerne fuldt ud vederlægges med aktier. End-
videre kan udbyttebeskatning undgås, hvis aktionærerne fuldt ud vederlægges med kon-
tanter, og der ikke ejes aktier i koncernen. Endvidere er der til 2. behandlingen stillet æn-
dringsforslag, der indebærer, at en aktionær kan sælge en del af sin aktiepost uden udbyt-
tebeskatning, hvis aktionæren efter overdragelsen ikke i øvrigt ejer aktier i den erhverven-
de koncern. Der er tale om en lempelse i forhold til det fremsatte lovforslag bl.a. på bag-
grund af FSR’shøringssvar. Herved åbnes der mulighed for, at de hidtidige aktionærer
fortsat kan være tilknyttet virksomheden som aktionærer. Ændringsforslaget giver endvi-
dere mulighed for, at en aktionær ikke nødvendigvis skal sælge hele sin aktiepost i forbin-
delse med en børsnotering af selskabet for at undgå udbyttebeskatning.
På den baggrund findes ikke grundlag for at lempe bestemmelsen yderligere.
FSR anfører for det tredje, at det ikke er klart, om der trods det stillede ændringsforslag
nr. 13 vedrørende ligningslovens § 16 B, stk. 1, fortsat kan være situationer, hvor en ak-
tieoverdragelsebåde er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, og selskabsskattelovens §
2 D.
Kommentar
På baggrund af de modtagne henvendelser om rækkevidden af ligningslovens § 16 B, stk.
1, skønnes der med det stillede ændringsforslag ikke at være praktisk relevante situationer,
hvor en overdragelse vil være omfattet af begge bestemmelser. Skulle der alligevel være
situationer, der er omfattet af begge bestemmelser, går selskabsskattelovens § 2 D efter
Skatteministeriets opfattelse som lex specialisforud for ligningslovens § 16 B.
FSR anfører for det fjerde, at det bør fremgå mere klart af lovteksten, at "måletidspunk-
tet" for, hvorvidtoverdrageren efter overdragelsen ejer aktier i den erhvervende koncern,
er umiddelbart efter gennemførsel af den pågældende overdragelse af aktier, og at eventu-
elle efterfølgende aktieerhvervelser, der ikke er en integreret del af transaktionen, er uden
betydning.
Kommentar
Da der er tale om en værnsregel, der skal hindre omgåelse af udbyttebeskatningen, kan
der ikke fastsættesen firkantet regel for hvilket tidspunkt, der er afgørende for, om aktio-
næren fortsat ejer aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selska-
ber. Der skal foretages en konkret vurdering, hvor der tages udgangspunkt i ejerforholde-
ne efter overdragelsen, men hvor de konkrete omstændigheder kan føre til, at en efterføl-
gende aktieerhvervelse må anses for en integreret del af aktieoverdragelsen, hvorved
overdragelsen kan blive omfattet af udbyttebeskatningen.
Side 4af 4
FSR anfører for det femte, at Skatteministeren bedes bekræfte, at det købende selskabs
eventuelle pligt til at indeholde udbytteskat i overdragelsessummen alene skal vurderes på
grundlag af de i forbindelse med selve aktieoverdragelsen indgåede aftaler, og at en køber
ikke i øvrigt behøver at foretage aktive handlinger eller undersøgelser vedrørende sælgers
forhold for at bringe sig ud af en eventuel hæftelse.
Kommentar
Det kan ikke bekræftes.Der skal i overensstemmelse med praksis efter kildeskattelovens §
69 foretages en konkret vurdering af de samlede omstændigheden omkring aktieoverdra-
gelsen, når det skal bedømmes, om graden af udvist uagtsomhed må føre til, at selskabet
har udvist forsømmelighed i kildeskattelovens forstand og dermed hæfter for udbytteskat-
ten.
FSR anfører for det sjette, at ændringsforslag nr. 13 til 2. behandlingen, hvorefter der
foreslås en indskrænkning af rækkevidden af ligningslovens § 16 B, stk. 1, bør tillægges
virkning fra 1. januar 2013.
Kommentar
Det er anført i bemærkningerne til det stillede ændringsforslag, at der er tale om en tyde-
liggørelse af bestemmelsen i overensstemmelse med formålet bag den ændring af be-
stemmelsen, som fik virkning fra den 1. januar 2013. Da det imidlertid ikke kan udeluk-
kes, at ændringen i helt særlige tilfælde kan indebære en skærpelse, er der ikke grundlag
for at tillægge ændringen virkning tilbage i tid.
Ændringsforslaget har virkning fra lovens generelle ikrafttrædelsestidspunkt. Der findes
ikke behov for at indføre en valgfri ordning, hvor ændringsforslaget tillægges virkning
tilbage i tid med mulighed for at vælge et andet virkningstidspunkt.