Ændringsforsalg til 2. behandling fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Brev til BEU om nyt ændringsforslag til L 213
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l213/bilag/6/2242392.pdf
Beskæftigelsesministeren Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 9. september 2020 J.nr. 2020-6309 Folketingets Beskæftigelsesudvalg Nyt ændringsforslag til L 213 Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget Click here to enter text. Hermed oversender jeg nyt ændringsforslag vedrørende forslag nr. L 213 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven. (Midlertidig dagpengeret, højere dagpengemaksimum, beregning på grundlag af ikkemedlemsperioder, suspension af dagpengeforbrug, bedre ud- dannelsesmuligheder til personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning samt og fast arbejdsgiverbidrag m.v.). Ændringsforslaget adresserer, at personer, med mindre end to år til pensionsalde- ren, efter de gældende regler ikke vil kunne melde sig ind i en a-kasse. Dette bety- der, at hvis de er omfattet af den nye midlertidige arbejdsfordeling, vil de ikke have mulighed for at benytte muligheden for at få dagpenge ved at betale to måneders medlemsbidrag bagudrettet pr. måned under den nye arbejdsfordeling samt betale det almindelige kontingent i perioden for arbejdsfordelingen. Ændringsforslaget gi- ver de pågældende personer denne mulighed. Derudover vil ændringsforslaget også indeholder bestemmelser om, at a-kassemed- lemmer, som har været medlem af en a-kasse længere end 12 måneder, men som ikke opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet, vil kunne benytte muligheden for at få dagpenge ved at betale to måneders medlemsbidrag bagudrettet pr. måned under den nye arbejdsfordeling, samt betale det almindelige kontingent i perioden for arbejdsfordelingen. Som lovforslaget er udmøntet på nuværende tidspunkt, om- fatter ordningen alene ikke-medlemmer samt eksisterende a-kassemedlemmer, som har mindre end 12 måneder medlemskab. Ændringsforslaget vurderes at indebære begrænsede merudgifter. Der er dog ikke lagt særskilt virkning ind som følge af usikkerheden. Jeg skal bede om, at tilføjelserne indgår i udvalgets videre behandling af lovforsla- get. Venlig hilsen Peter Hummelgaard Beskæftigelsesudvalget 2019-20 L 213 Bilag 6 Offentligt
Ændringsforslag
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l213/bilag/6/2242393.pdf
1 Ændringsforslag Til Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven (Midlertidig dagpengeret, højere dagpengemaksimum, beregning på grundlag af ikke- medlemsperioder, suspension af dagpengeforbrug og bedre uddannelsesmuligheder til personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning samt fast arbejdsgiverbidrag m.v.) (L 213) Af beskæftigelsesministeren: Til § 1 3) Før nr. 1 indsættes: »04. I § 41 indsættes som stk. 8: »Stk. 8. Uanset stk. 1, nr. 2, har personer, som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, jf. § 53, stk. 25, ret til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse efter reglerne i dette kapitel.«« [Seniorers ret til optagelse i en a-kasse under den midlertidig arbejdsfordeling] 4) I det under nr. 3 foreslåede § 53, stk. 25, indsættes i 4. pkt. efter »stk. 1«: », eller medlemmer, som opfylder kravet om 1 års medlemskab, jf. stk. 1, men som ikke opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet efter stk. 2 og 8«. [Medlemmers ret til dagpenge på gunstige vilkår] Bemærkninger Til nr. 3 Det følger af § 41, stk. 1, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, at personer, som er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, har ret til at blive optaget i en arbejdsløshedskasse. Beskæftigelsesudvalget 2019-20 L 213 Bilag 6 Offentligt 2 Bestemmelsen betyder, at en person, som har mindre end 2 år til sin folkepensionsalder, ikke kan optages i en arbejdsløshedskasse, og dermed ikke vil kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge. Personer, som er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som bevarer sit medlemskab efter de 2 år før folkepensionsalderen, har ret til dagpenge i tilfælde af ledighed. Medlemskabet og dermed retten til arbejdsløshedsdagpenge ophører senest ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen. Det er en udfordring for de personer, som har mindre end 2 år til deres folkepensionsalder, og som kan deltage i en arbejdsfordeling med ret til arbejdsløshedsdagpenge, som følge af adgangen til dagpenge umiddelbart, jf. forslaget til § 53, stk. 25 i § 1, nr. 3, i L 213, at disse ikke vil kunne blive medlemmer af en arbejdsløshedskasse og dermed ikke vil kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge. Det foreslås derfor, at der indføres en ny bestemmelse i § 41, stk. 8, hvorefter en person, som er omfattet af den midlertidige arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, og som har mindre end 2 år til sin folkepensionsalder, vil have ret til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse. Forslaget betyder, at den nævnte gruppe af personer helt undtagelsesvis vil kunne blive medlemmer af en arbejdsløshedskasse og dermed vil kunne opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge efter forslaget til § 53, stk. 25, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Denne mulighed for optagelse vil gælde så længe, personen vil være omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 (L 212). Efter arbejdsfordelingens ophør kan personen bevare medlemskabet, og - hvis personen i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for ret til arbejdsløshedsdagpenge - vil personen kunne bevare eller opnå ret til dagpenge indtil udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen. Til nr. 4 Efter gældende regler i § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, kan en person opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge efter 1 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Det følger videre af gældende regler i § 53, stk. 15, i loven, at retten til dagpenge er betinget af opfyldelse af et indkomst- eller et beskæftigelseskrav, jf. § 53, stk. 2 og 8. Til opfyldelse af indkomstkravet skal medlemmet inden for de sidst 3 år have haft en indkomst på mindst 238.512 kr. (2020 niveau) Medlemmet kan højst medregne 19.876 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er beløbene 159.012 kr. henholdsvis 13.251 kr. pr. måned (2020 niveau). 3 Til opfyldelse af beskæftigelseskravet skal et fuldtidsforsikret medlem inden for de sidste 3 år have haft mindst 1.924 løntimer og et deltidsforsikret medlem mindst 1.258 løntimer. For selvstændig erhvervsdrivende gælder, at deres overskud af selvstændig virksomhed omregnes til timer med en omregningssats på 123,96 kr. (2020 niveau). Gældende regler betyder, at hvis indkomsten, løntimerne eller overskud af selvstændig virksomhed ikke er erhvervet i en medlemsperiode, så kan det ikke medregnes til opgørelsen af ret til arbejdsløshedsdagpenge. Ved § 1, nr. 3, i det fremsatte lovforslag - L 213 - er det foreslået, at personer, som er omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om adgang til iværksættelse af arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, vil kunne anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, og vil kunne opnå ret til dagpenge på trods af, at personen ikke vil have 1 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse eller ikke vil kunne opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Det er videre foreslået, at denne ret til dagpenge også vil kunne omfatter personer, som allerede er medlem af en arbejdsløshedskasse, men som endnu ikke opfylder kravet om medlemskab eller opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet. Det fremsatte lovforslag omhandler imidlertid ikke medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som har mere end 1 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse, men som ikke opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet. Disse medlemmer kan derfor ikke få ret til dagpenge under en midlertidig arbejdsfordeling på de lempelige vilkår, som vil gælde for persongruppen omfattet af lovforslagets § 1, nr. 3, ad § 53, stk. 25, på trods af, at de har været medlem i en længere periode end 1 år. Det foreslås derfor, at medlemmer, som opfylder kravet om 1 års medlemskab, men som ikke opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet, vil kunne opnå ret dagpenge, hvis medlemmet er omfattet af en midlertidige arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. Forslaget betyder, at medlemmer med mere end 1 års medlemskab vil kunne opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge på samme vilkår, som personer, som hidtil ikke har været medlem af en arbejdsløshedskasse eller medlemmer, som endnu ikke har opnået 1 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Retten til dagpenge vil gælde så længe, personen vil være omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 (L 212). Efter arbejdsfordelingens 4 ophør kan de bevare retten til dagpenge hvis de i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for ret til arbejdsløshedsdagpenge herunder indkomst- eller beskæftigelseskravet. Ændringsforslaget forventes at indebære begrænsede merudgifter, men der er ikke lagt særskilt virkning ind som følge af usikkerheden.