Betænkning afgivet den 9. september 2020

Tilhører sager:

Aktører:


20-39607 AX24967 2242337_1_0

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l213/bilag/5/2242349.pdf

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 9. september 2020
Betænkning
over
I. Forslag til lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling
som led i håndteringen af covid-19
II. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
sygedagpenge og barselsloven
(Midlertidig dagpengeret, højere dagpengemaksimum, beregning på grundlag af ikkemedlemsperioder, suspension af
dagpengeforbrug, bedre uddannelsesmuligheder til personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning og fast arbejdsgiverbidrag
m.v.)
[begge af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal
gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedta-
ges ved 3. behandling.
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal
gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovfor-
slaget kommer til 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13,
stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2
dage efter 2. behandling.
2. Ændringsforslag
Til L 212 har beskæftigelsesministeren stillet 3 ændrings-
forslag.
Til L 213 har beskæftigelsesministeren stillet 2 ændrings-
forslag.
3. Indstillinger
L 212
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) ind-
stiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændrings-
forslag.
Et mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til
forkastelse. Mindretallet vil stemme for de stillede æn-
dringsforslag.
L 213
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) ind-
stiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændrings-
forslag.
Et mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til
forkastelse. Mindretallet vil stemme for de stillede æn-
dringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre
For Venstres medlemmer af udvalget er det afgørende at
sikre arbejdspladser og vækst, for dansk økonomi er udford-
ret, og mange danskere er blevet ledige på kort tid. Dette be-
kymrer V dybt.
Denne nye midlertidige ordning skal give virksomheder,
der fortsat er påvirket af coronakrisen, et værktøj til at und-
gå afskedigelser. Der er bestemt brug for en hjælpende hånd
til især eksportvirksomheder og hotel- og restaurations-
branchen, som i høj grad er udfordret af krisen. Overordnet
Til lovforslag nr. L 212 og 213 Folketinget 2019-20
AX024967
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 213 Bilag 5
Offentligt
bidrager aftalen til en øget tryghed på et meget usikkert ar-
bejdsmarked.
V havde dog gerne set, at aftalen var kommet i stand no-
get før, så aftalen havde været en direkte erstatning for løn-
kompensationspakken, der udløb den 29. august 2020. Der-
med kunne man have undgået, at mange tusinde mennesker
her i slutningen af august måned fik en fyreseddel.
V støtter overordnet op om aftalen indgået mellem rege-
ringen og arbejdsmarkedets parter, da aftalen bidrager til
tryghed for de mange medarbejdere, der er ansat i brancher,
som er udfordret, og derfor støtter V lovforslaget.
Det kan dog ikke stå alene. Der er brug for initiativer, der
skaber varig vækst og nye arbejdspladser. Derfor er V ær-
gerlig over, at den socialdemokratiske regering har valgt at
fremlægge et finanslovsforslag for 2021, som er blottet for
initiativer, der skaber varig vækst og arbejdspladser. I stedet
vælger regeringen at hæve skatterne med milliarder. Det be-
tyder tab af danske arbejdspladser og tab af vækst og vel-
stand, hvilket bekymrer V. V ser hellere, at der igangsættes
initiativer, der kan skabe yderligere jobvækst i Danmark. V
vil have en ansvarlig økonomisk politik, der bidrager til
vækst og jobskabelse, så vi kan få genskabt de tusindvis af
arbejdspladser, som Danmark har tabt under krisen.
Enhedslisten
Det er afgørende for Enhedslistens medlemmer af udval-
get, at lønmodtagerne ikke mister deres arbejde som følge af
coronakrisen. Den midlertidige ordning om arbejdsfordeling
kan modvirke fyringer, og derfor støtter EL lovforslagene.
EL er via de stillede spørgsmål betrygget i, at lønmodtager-
nes retsstilling og kollektive aftaler ikke svækkes, og at der
er værn mod en mulig spekulation i overarbejde fra arbejds-
givernes side. Samtidig er det vigtigt, at ministerens brede
bemyndigelse indhegnes, så der orienteres om fremtidige
ændringer i ordningen.
Det er desuden helt afgørende for EL, at dagpengesatsen
forhøjes fra 19.083 kr. til 23.001 kr. pr. måned i forbindelse
med den covid-19-relaterede arbejdsfordeling. Lønmodta-
gerne og deres faglige organisationer har længe og med sær-
lig styrke under coronakrisen påpeget, at dagpengedæknin-
gen er alt for lav, og at dette har medvirket til at skabe en
reel utryghed på arbejdsmarkedet. EL opfatter det som et
gennembrud for bedre dagpenge og ser det som det første
skridt til en genopretning af dagpengesystemet.
Der er enkeltelementer, som kunne være bedre, f.eks. at
alle unge under 25 år kunne få den høje dagpengesats, og at
alle i virksomhedspraktik blev sat på pause under arbejds-
fordeling. EL noterer, at ordningen reelt er en overskudsfor-
retning for staten, når man ser bort fra de såkaldte adfærds-
effekter, hvilket kun bekræfter, at bedre dagpenge er godt
for samfundet.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
til
I. Lov om adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 2
1) Stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»En arbejdsgiver, der ønsker at iværksætte arbejdsforde-
ling i overensstemmelse med § 1, stk. 1, skal oplyse alle an-
satte, der kan blive omfattet af arbejdsfordelingen, herom og
oplyse om de vilkår, der vil være gældende under arbejds-
fordelingen, og arbejdsfordelingens forventede starttids-
punkt og sluttidspunkt.«
[Præcisering af, at arbejdsgiveren også skal oplyse sluttids-
punkt]
2) I stk. 1 udgår 2. pkt.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
3) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»I den forbindelse medregnes timer, der falder på sønda-
ge, juleaftensdag, første juledag, anden juledag, nytårsaf-
tensdag, nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, påskedag og
anden påskedag, ikke.«
[Præcisering af, hvilke dage der ikke medregnes i de 24 ti-
mer, som ansatte får til at tage stilling til, om de vil omfattes
af arbejdsfordelingen]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med forslaget ændres § 2, stk. 1, således, at det nu frem-
går af bestemmelsen, at arbejdsgiveren også skal oplyse
sluttidspunktet for arbejdsfordelingen.
Med forslaget præciseres det, at alle ansatte både skal in-
formeres om det forventede starttidspunkt og det forventede
sluttidspunkt for arbejdsfordelingen. Hermed sikres det, at
arbejdsgiveren også skal oplyse om, hvornår arbejdsforde-
lingen forventes at ophøre. Oplysningspligten i relation til
forventet sluttidspunkt er ikke til hinder for, at arbejdsgive-
ren eksempelvis afslutter arbejdsfordelingen før det udmeld-
te forventede sluttidspunkt.
Til nr. 2
Forslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3. Det,
der var reguleret i § 2, stk. 1, 2. pkt., foreslås reguleret i § 2,
stk. 2.
Til nr. 3
Med forslaget ændres § 2, stk. 2, således, at det nu er
præciseret, hvilke dage der ikke medregnes i de 24 timer,
som ansatte får til at tage stilling til, om de vil omfattes af
arbejdsfordelingen. Der er endvidere tilføjet dage i 2021
2
som en konsekvens af, at der kan finde ændringer af en
iværksat arbejdsfordeling sted i de første måneder af 2021,
hvorved den i § 2 nævnte procedure igen skal følges.
Æ n d r i n g s f o r s l a g
til
II. Forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og
barselsloven (Midlertidig dagpengeret, højere
dagpengemaksimum, beregning på grundlag af
ikkemedlemsperioder, suspension af dagpengeforbrug,
bedre uddannelsesmuligheder til personer omfattet af en
arbejdsfordelingsordning og fast arbejdsgiverbidrag
m.v.)
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 1
1) Nr. 4 affattes således:
»4. I § 55, stk. 4, nr. 1, indsættes efter »dagpenge«: »bortset
fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning til
og med den 31. december 2020 og bortset fra udbetaling af
dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning,
jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfor-
deling som led i håndteringen af covid-19, i højst 4 måne-
der«.«
[Sproglig præcisering af bestemmelsen]
2) Efter nr. 4 indsættes som nye numre:
»01. I § 55, stk. 5, nr. 2, udgår »og«, og i nr. 3 ændres ».«
til: », og«.
02. I § 55, stk. 5, indsættes som nr. 4:
»4) perioder under en arbejdsfordelingsordning til og med
den 31. december 2020 og perioder under den midlerti-
dige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, i højst 4 måneder.«
03. I § 56 a indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Uanset stk. 1, 2. pkt., medregnes dagpenge ud-
betalt under en arbejdsfordelingsordning til og med den 31.
december 2020 ikke i opgørelsen af 4-månedersperioden.
Tilsvarende gælder for udbetaling af dagpenge under den
midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, i højst 4 måneder. Stk. 5, nr. 1-3,
finder ikke anvendelse i perioden nævnt i 1. og 2. pkt. Lønti-
mer, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, medregnes ved opgørelsen efter stk. 2.««
[Forlængelse af referenceperioden med ret til dagpenge med
perioder med arbejdsfordeling, og ved vurdering af karens
hver fjerde måned ses der bort fra dagpenge under arbejds-
fordeling]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Ved § 1, nr. 4, i L 213 er det foreslået, at dagpenge, som
vil blive udbetalt til og med den 31. december 2020 som føl-
ge af deltagelse i en arbejdsfordelingsordning, ikke vil for-
bruge af den 2-årige dagpengeperiode inden for en periode
på 3 år (referenceperioden). Der vil ligeledes heller ikke væ-
re forbrug af en forlænget dagpengeperiode på højst 1 år
(ydelsesperioden) inden for en periode på 1½ år (reference-
perioden), jf. § 55, stk. 1, i loven.
Forslaget omfatter kun dagpengeperioden (ydelsesperio-
den) og ikke referenceperioden.
Det er ligeledes foreslået, at udbetaling af dagpenge
under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. det
samtidig fremsatte forslag til lov om adgang til iværksættel-
se af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af
covid-19, vil kunne ske uden forbrug af dagpengeperioden i
højst 4 måneder.
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at etable-
ringen af en arbejdsfordelingsordning, som vil være trådt i
kraft senest den 31. december 2020, vil kunne løbe ind i
2021, dog for så vidt angår den ny midlertidige arbejdsfor-
delingsordning med en maksimal varighed på 4 måneder.
Forslaget om suspension af forbrug af dagpenge vil derfor
også kunne finde anvendelse på udbetaling af dagpenge
under den midlertidige arbejdsfordelingsordning i de første
4 måneder af 2021.
Det foreslås, at der foretages en sproglig præcisering i
lovteksten af ovennævnte forhold. Forslaget har ingen ind-
holdsmæssig betydning.
Til nr. 2
Ved § 1, nr. 4, i L 213 er det foreslået, at dagpenge, som
vil blive udbetalt til og med den 31. december 2020 som føl-
ge af deltagelse i en arbejdsfordelingsordning, ikke vil for-
bruge af den 2-årige dagpengeperiode inden for en periode
på 3 år (referenceperioden). Der vil ligeledes heller ikke væ-
re forbrug af en forlænget dagpengeperiode på højst 1 år
(ydelsesperioden) inden for en periode på 1½ år (reference-
perioden), jf. § 55, stk. 1, i loven.
Det foreslås, at det som nyt § 55, stk. 5, nr. 4, indsættes,
at perioder under en arbejdsfordelingsordning til og med den
31. december 2020 og perioder under den midlertidige ar-
bejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse
af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af co-
vid-19, i højst 4 måneder ikke vil forbruge af den 3-årige re-
ferenceperiode eller den med 1½ år forlængede referencepe-
riode, jf. § 55, stk. 2, i loven.
Nærværende forslag og forslaget i nr. 1 betyder, at der ik-
ke vil ske forbrug af dagpengeperioden (ydelsesperioden)
eller referenceperioden i forbindelse med udbetaling af dag-
penge under arbejdsfordeling, jf. ovenfor.
Efter de gældende regler i § 56 a, stk. 1, i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. nedsættes dagpengene hver fjerde
måned med et beløb svarende til 1 dags dagpenge for med-
lemmet. 4-månedersperioden regnes fra og med den måned,
hvor medlemmet påbegynder sin dagpengeperiode.
3
Der sker dog ikke nedsættelse af dagpengene, hvis med-
lemmet for 4-månedersperioden som lønmodtager har fået
indberettet 148 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, som fuldtidsforsikret eller 97 løntimer
som deltidsforsikret lønmodtager, jf. § 56 a, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det følger af § 56 a, stk. 5, i loven, at perioden på 4 må-
neder forlænges med antallet af måneder, hvor medlemmet
har modtaget
1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel eller
3) støtte efter lov om social service til pasning af handi-
cappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der øn-
sker at dø i eget hjem.
Bestemmelsen er udtømmende.
Reglerne om karens har for alle dagpengemodtagere væ-
ret suspenderet i perioden fra den 1. marts 2020 til og med
den 31. august 2020, jf. lov nr. 274 af 26. marts 2020, lov
nr. 473 af 22. april 2020 og lov nr. 960 af 26. juni 2020.
De ovenfor beskrevne regler om, at visse forhold ikke vil
blive medregnet i opgørelsen af forbrug af referenceperio-
den for udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1.
marts 2020 til og med den 31. maj 2020, har derfor fundet
anvendelse i suspensionsperioden.
Løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov
om et indkomstregister, i suspensionsperioden, vil blive
medregnet ved opgørelsen efter § 56 a, stk. 2, i loven, hvil-
ket betyder, at disse løntimer vil kunne medregnes således,
at det ledige medlem vil kunne undgå en karens.
Det foreslås på linje med ovenstående, at modtagelse af
dagpenge under arbejdsfordeling (både den nuværende og
den midlertidige arbejdsfordeling, jf. det samtidig fremsatte
lovforslag om adgang til iværksættelse af arbejdsfordeling
som led i håndteringen af covid-19) ikke indgår i opgørelsen
af 4-månedersperioden ved opgørelsen af karens. Perioden
betragtes derfor som en såkaldt død periode.
Det foreslås, at suspensionen gælder frem til og med den
31. december 2020, dog således, at udbetaling af dagpenge
under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om
adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som
led i håndteringen af covid-19, som vil være trådt i kraft se-
nest den 31. december 2020, vil kunne løbe ind i 2021 med
en maksimal varighed på 4 måneder. Forslaget om suspen-
sion af forbrug af dagpenge vil derfor også finde anvendelse
på udbetaling af dagpenge i de første 4 måneder af 2021 for
dagpenge under midlertidige arbejdsfordelinger.
Forslaget betyder, at dagpengemodtagere ikke automatisk
vil få en karens som følge af manglende beskæftigelse.
Det foreslås videre, at løntimer, som vil blive indberettet
til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i perio-
den nævnt ovenfor, vil blive medregnet ved opgørelsen efter
§ 56 a, stk. 2, i loven. Dette betyder, at disse løntimer vil
kunne medregnes således, at det ledige medlem vil kunne
undgå en karens.
Efter udløbet af perioden nævnt ovenfor fortsætter »for-
bruget« af 4-månedersperioden, og modtagere af dagpenge i
forbindelse med en arbejdsfordeling kan herefter igen få en
karens.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslagene blev fremsat den 4. september og var til 1.
behandling den 7. september. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagenes sagsforløb og dokumenter
Lovforslagene og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høringssvar
Udkast til lovforslagene er ikke forinden fremsættelsen
sendt i høring. Under hensyn til at lovforslagene hastebe-
handles, er lovforslagene heller ikke sendt i høring samtidig
med fremsættelsen.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der på L 212 omdelt 5 bilag, og
på L 213 er der omdelt 4 bilag på lovforslagene.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til
L 212 og 9 spørgsmål til L 213 til beskæftigelsesministeren
til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S)
Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF)
Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V)
Anne Honoré Østergaard (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) nfmd. Anni Matthiesen (V) Ulla Tørnæs (V)
Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF) Birgitte Bergman (KF)
Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
4
Socialdemokratiet (S) 48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
Dansk Folkeparti (DF) 16
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4
5