Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Brev til BEU om arbejdsfordeling
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l213/bilag/2/2241800.pdf
Beskæftigelsesministeren Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 8. september 2020 J.nr. 2020-6309 Folketingets Beskæftigelsesudvalg Ændringsforslag til L 213 Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget Hermed oversender jeg ændringsforslag vedrørende forslag nr. L 213 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven. (Midlertidig dagpengeret, højere dagpengemaksimum, beregning på grundlag af ikkemedlemsperioder, suspension af dagpengeforbrug, bedre uddan- nelsesmuligheder til personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning samt og fast arbejdsgiverbidrag m.v.). Ændringsforslaget er udarbejdet med henblik på, at forbrug af referenceperioden og perioder til opgørelse af karensdage suspenderes i samme periode, som gælder for suspensionen af dagpengeforbruget under arbejdsfordelinger. Hvis karensdage eller referenceperiode ikke suspenderes, vil det betyde, at nogle personer under en arbejdsfordeling kan risikere ikke at kunne få dagpenge på grund af udløb af referenceperioden eller for en enkelt dag på grund af for få timers be- skæftigelse inden og/eller under en arbejdsfordeling. Suspensionen af forbrug af referenceperiode og perioder til opgørelse af karens- dage følger den udmøntning af den tidligere suspendering af dagpengeforbruget, som har været indført i perioden fra 1. marts 2020 frem til og med 31. august 2020. De økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget vurderes at være omfattet af de allerede beregnede økonomiske konsekvenser. Derudover er der foretaget en mindre lovteknisk præcisering på foranledning af Folketingets lovsekretariat. Jeg skal bede om, at tilføjelserne indgår i udvalgets videre behandling af lovforsla- get. Venlig hilsen Peter Hummelgaard Beskæftigelsesudvalget 2019-20 L 213 Bilag 2 Offentligt
Ændringsforslag V2
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l213/bilag/2/2241801.pdf
1 Ændringsforslag Til Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven (Midlertidig dagpengeret, højere dagpengemaksimum, beregning på grundlag af ikke- medlemsperioder, suspension af dagpengeforbrug, bedre uddannelsesmuligheder til personer omfattet af en abejdsfordelingsordning samt fast arbejdsgiverbidrag m.v.) (L 213) Af Beskæftigelsesministeren, tiltrådt af… Til § 1 1) Nr. 4 affattes således: »4. I § 55, stk. 4, nr. 1, indsættes efter »dagpenge«: »bortset fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december 2020 og bortset for udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 i højst 4 måneder«. [Sproglig præcisering af bestemmelsen] 2) Efter nr. 4 indsættes som nye numre: »01. I § 55, stk. 5, indsættes som nr. 4: »4) perioder under en arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december 2020 og perioder under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 i højst 4 måneder«. [Forlængelse af referenceperioden med ret til dagpenge med perioder med arbejdsfordeling] »03. I § 56 a indsættes som stk. 10: »Stk. 10. Uanset stk. 1, 2. pkt., medregnes dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december 2020 ikke i opgørelsen af 4-månedersperioden. Tilsvarende gælder for udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 i højst 4 måneder. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse i perioden nævnt i 1. og 2. pkt. Løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, medregnes ved opgørelsen efter stk. 2.« [Ved vurdering af karens hver fjerde måned ses der bort fra dagpenge under arbejdsfordeling] Beskæftigelsesudvalget 2019-20 L 213 Bilag 2 Offentligt 2 Bemærkninger Til nr. 1 Ved § 1, nr. 4, i L 213 er det foreslået, at dagpenge, som vil blive udbetalt til og med den 31. december 2020 som følge af deltagelse i en arbejdsfordelingsordning, ikke vil forbruge af den 2- årige dagpengeperiode inden for en periode på 3 år (referenceperioden). Der vil ligeledes heller ikke være forbrug af en forlænget dagpengeperioden på højst 1 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 1½ år (referenceperioden), jf. § 55, stk. 1, i loven. Forslaget omfatter kun dagpengeperioden (ydelsesperioden) og ikke referenceperioden. Det er ligeledes foreslået, at udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, vil kunne ske uden forbrug af dagpengeperioden i højst 4 måneder. Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at etableringen af en arbejdsfordelingsordning, som vil være trådt i kraft senest den 31. december 2020, vil kunne løbe ind i 2021, dog for så vidt angår den ny midlertidige arbejdsfordelingsordning med en maksimal varighed på 4 måneder. Forslaget om suspension af forbrug af dagpenge vil derfor også kunne finde anvendelse på udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning i de første 4 måneder af 2021. Det foreslås, at der foretages en sproglig præcisering i lovteksten af ovennævnte forhold. Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning. Til nr. 2 Ved § 1, nr. 4, i L 213 er det foreslået, at dagpenge, som vil blive udbetalt til og med den 31. december 2020 som følge af deltagelse i en arbejdsfordelingsordning, ikke vil forbruge af den 2- årige dagpengeperiode inden for en periode på 3 år (referenceperioden). Der vil ligeledes heller ikke være forbrug af en forlænget dagpengeperioden på højst 1 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 1½ år (referenceperioden), jf. § 55, stk. 1, i loven. Det foreslås, at det som ny § 55, stk. 5, nr. 4, indsættes, at perioder under en arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december 2020 og perioder under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 i højst 4 måneder, ikke vil forbruge af den 3-årige referenceperiode eller den 1½-årige forlænget referenceperiode, jf. § 55, stk. 2, i loven. 3 Nærværende forslag og forslaget i nr. 1 betyder, at der ikke vil ske forbrug af hverken dagpengeperioden (ydelsesperioden) eller referenceperioden i forbindelse med udbetaling af dagpenge under arbejdsfordeling, jf. ovenfor. Efter de gældende regler i § 56 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nedsættes dagpengene hver 4. måned med et beløb svarende til én dags dagpenge for medlemmet. 4- månedersperioden regnes fra og med den måned, hvor medlemmet påbegynder sin dagpengeperiode. Der sker dog ikke nedsættelse af dagpengene, hvis medlemmet for 4-månedersperioden som lønmodtager har fået indberettet 148 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister som fuldtidsforsikret eller 97 løntimer som deltidsforsikret lønmodtager, jf. § 56 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det følger af § 56 a, stk. 5, i loven, at perioden på 4 måneder forlænges med antallet af måneder, hvor medlemmet har modtaget 1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, 2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller 3) støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Bestemmelsen er udtømmende. Reglerne om karens har for alle dagpengemodtagere været suspenderet i perioden 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020, jf. lov nr. 274 af 26. marts 2020, lov nr. 473 af 22. april 2020 og lov nr. 960 af 26. juni 2020. De ovenfor beskrevne regler om, at visse forhold ikke vil blive medregnet i opgørelsen af forbrug af referenceperioden for udbetaling af dagpenge i perioden fra og med 1. marts 2020 til og med 31. maj 2020, har derfor fundet anvendelse i suspensionsperioden. Løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i suspensionsperioden, vil blive medregnet ved opgørelsen efter § 56 a, stk. 2, i loven, hvilket betyder, at disse løntimer vil kunne medregnes således, at det ledige medlem vil kunne undgå en karens. Det foreslås på linje med ovenstående, at modtagelse af dagpenge under arbejdsfordeling (både den nuværende og den midlertidige arbejdsfordeling, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om adgang til iværksættelse af arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19) ikke indgår i opgørelsen af 4- månedersperioden ved opgørelsen af karens. Perioden betragtes derfor som en såkaldt død periode. 4 Det foreslås, at suspensionen gælder frem til og med den 31. december 2020 dog således, at udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som vil være trådt i kraft senest den 31. december 2020, vil kunne løbe ind i 2021 med en maksimal varighed på 4 måneder. Forslaget om suspension af forbrug af dagpenge vil derfor også finde anvendelse på udbetaling af dagpenge i de første 4 måneder af 2021 for dagpenge under midlertidig arbejdsfordelinger. Forslaget betyder, at dagpengemodtagere ikke automatisk vil få en karens som følge af manglende beskæftigelse. Det foreslås videre, at løntimer, som vil blive indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i perioden nævnt ovenfor vil blive medregnet ved opgørelsen efter § 56 a, stk. 2, i loven. Dette betyder, at disse løntimer vil kunne medregnes således, at det ledige medlem vil kunne undgå en karens. Efter udløbet af perioden nævnt oven for fortsætter ”forbruget” af 4-månedersperioden, og modtagere af dagpenge i forbindelse med en arbejdsfordeling kan herefter igen få en karens.