Svar på spm. nr. S 1747: Hvis ministerens primære interesse med overvågning af fiskerierhvervet er fiskene, hvorfor er der så ikke opstillet kriterier for, hvad der skal filmes, eller hvor meget af materialet fra overvågningen, der skal overføres til Fiskeristyrelsen?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 1747.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/S1747/svar/1687804/2241756.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
J.nr. 2020-16891
Den 8. september 2020
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. S 1747 stillet den 3.
september 2020 af Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. S 1747
”Hvis ministerens primære interesse med overvågning af fiskerierhvervet er fiskene, hvorfor er
der så ikke opstillet kriterier for, hvad der skal filmes, eller hvor meget af materialet fra
overvågningen, der skal overføres til Fiskeristyrelsen?”
Svar
Fiskeristyrelsen udarbejder individuelle fartøjsplaner forud for opsætningen af det elektroniske
monitoreringssystem. Da fiskefartøjerne har forskellig indretning og udformning, vil det variere,
hvilket antal kameraer, der vil være behov for, og hvor de vil blive placeret. De individuelle
fartøjsmonitoreringsplaner er derfor en måde at sikre, at der tages størst muligt hensyn til de
konkrete forhold på det enkelte fartøj. Det vil derfor være nødvendigt at foretage en konkret
vurdering af hvert enkelt fartøj, både af hensyn til kontrolformålet og af hensyn til fiskernes
privatliv, så der ikke opsættes flere kameraer end højst nødvendigt. Det er ligeledes vigtigt at
sikre, at kameraerne kun filmer de relevante dele af fartøjet.
Det følger af bekendtgørelsen om elektronisk monitorering, at Fiskeristyrelsen kan trække data i
det omfang det er nødvendigt til kontrol, statistik og håndhævelse samt med henblik på
videregivelse til forskningsmæssige formål. Fiskeristyrelsen kan ikke trække data til andre
formål.
Mogens Jensen / Nis Christensen
2019-20
S 1747 endeligt svar
Offentligt