Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge
(Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko
ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte
med covid-19)
(L 211)
Af Beskæftigelsesministeren, tiltrådt af…
Til titlen
1) Titlen affattes således:
»Forslag
Til
lov om ændring af lov om sygedagpenge og barselsloven
(Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved
smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med
covid-19, udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af sygedagpengeperioden, og
indførelse af periode, der helt eller delvist kan ses bort fra ved vurdering af beskæftigelseskravet for ret til
syge- eller barselsdagpenge for selvstændige erhvervsdrivende, som følge af covid-19 situationen)«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 3]
Til § 1
»2) Før nr. 1 indsættes som nye numre:
01. I § 26, stk. 4, indsættes »efter § 24, stk. 2« : », jf. dog § 26 c«.
02. I § 26 a, stk. 4, indsættes »efter § 27, stk. 3« : », jf. dog § 26 d«.
03. I § 26 b, stk. 4, indsættes »efter § 24 c« : », jf. dog § 26 e«.
04. Efter § 26 b indsættes i kapitel 8 a:
»§ 26 c. Uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i
1 måned for en person, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og
med den 31. oktober 2020 når det tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter § 24. Det gælder,
uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 211 Bilag 2
Offentligt
efter § 27, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter §
24, stk. 1.
Stk. 2. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter § 26, stk. 1 eller 3, i perioden fra
og med den 30. september 2020 til og med den 31. oktober 2020, og hvis sygedagpengeperiode ikke kan
forlænges yderligere efter § 26, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om yderligere at forlænge
sygedagpengeperioden i 1 måned. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen
ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor
udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 26.
Stk. 3. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, træffer kommunen
inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af
sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk. 1, og § 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse efter § 24, stk. 2.
§ 26 d. Uanset § 27, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned
for en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i
medfør af bestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober
2020. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget
sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor personen ikke længere
opfylder betingelserne i den bestemmelse, der er forlænget efter.
Stk. 2. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter § 26 a, stk. 1 eller 3, i perioden
fra og med den 30. september 2020 til og med den 31. oktober 2020, og hvis sygedagpengeperiode ikke kan
forlænges yderligere efter § 26 a, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om yderligere at forlænge
sygedagpengeperioden i 1 måned. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen
ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor
udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 26 a.
Stk. 3. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, træffer kommunen
inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af
sygedagpenge efter bestemmelserne i § 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3.
§ 26 e. Uanset § 24 c træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for en
person, der får udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og hvor sygedagpengene skulle
ophøre i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020, fordi en læge har
vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Det gælder, uanset om kommunen
efter § 24 c har truffet afgørelse om ophør af udbetalingen af sygedagpenge for personen efter § 24 a, stk. 6,
eller § 24 b, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor lægen har vurderet, at personen ikke længere har
en livstruende, alvorlig sygdom.
Stk. 2. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter § 26 b, stk. 1 eller 3, i perioden
fra og med den 30. september 2020 til og med den 31. oktober 2020, og hvis sygedagpengeperiode ikke kan
forlænges yderligere efter § 26 b, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om yderligere at forlænge
sygedagpengeperioden i 1 måned. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen
ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1. Forlængelsen regnes fra
den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 26 b.
Stk. 3. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, træffer kommunen
inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter §
24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse efter § 24 c.
05. I § 42, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Ved vurderingen kan endvidere helt eller delvist ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og
med den 31. august 2020.««
[Udvidelse af perioden, hvor der sker midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge og periode, der ses
bort fra ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for selvstændige er opfyldt.]
Ny paragraffer
3) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020, foretages følgende ændring:
1. I § 28, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Ved vurderingen kan endvidere helt eller delvist ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og
med den 31. august 2020.««
[Periode, der ses bort fra ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for selvstændige er opfyldt.]
4) Efter § 3 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 02
Stk. 1. For fravær med første fraværsdag i perioden fra den 1. marts 2020 og frem til lovens ikrafttrædelse,
hvor der på grund af manglende aktivitet i virksomheden ikke ville være ret til sygedagpenge uden
bestemmelsen om, at der helt eller delvist kan ses bort fra perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31.
august 2020, kan der indgives anmodning om sygedagpenge indtil den 1. november 2020. Kommunen kan se
bort fra overskridelse af fristen i pkt. 1 af de grunde, som fremgår af § 43, stk. 5. For en person, der den 1.
marts 2020 eller senere har haft første sygefraværsdag, og hvor kommunen har givet afslag på sygedagpenge
på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet efter § 42, skal kommunen dog genoptage sagen
med henblik på fornyet behandling, hvor det indgår i vurderingen, at der helt eller delvist kan ses bort fra
perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.
Stk. 2. For fravær med første fraværsdag i perioden fra den 1. marts 2020 og frem til lovens ikrafttrædelse,
hvor der på grund af manglende aktivitet i virksomheden ikke ville være ret til barselsdagpenge uden
bestemmelsen om, at der helt eller delvist kan ses bort fra perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31.
august 2020, kan der indgives anmodning om barselsdagpenge indtil den 1. november 2020. Udbetaling
Danmark kan se bort fra overskridelse af fristen i pkt. 1 af de grunde, som fremgår af § 23, stk. 3, i
bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge. For en person, der den 1. marts 2020 eller senere har haft første
fraværsdag, og hvor Udbetaling Danmark har givet afslag på barselsdagpenge på grund af manglende
opfyldelse af beskæftigelseskravet efter § 28, skal Udbetaling Danmark dog genoptage sagen med henblik på
fornyet behandling, hvor det indgår i vurderingen, at der helt eller delvist kan ses bort fra perioden fra den 1.
marts 2020 til og med den 31. august 2020.«
[Anmodning om syge- og barselsdagpenge samt genoptagelse af sager i kommuner og Udbetaling Danmark]
Bemærkninger
Til nr. 1
Til titlen
Med forslaget ændres lovforslagets titel, således at den nu også omfatter barselsloven, og den foreslåede
ændring i undertitlen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 3.
Til § 1
Til nr. 2
Det foreslås i nr. 01, at i § 26, stk. 4, indsættes en henvisning til § 26 c.
I den nuværende § 26, stk. 4, i sygedagpengeloven er der taget stilling til, hvad kommunen skal gøre, når
muligheden for at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter § 26 ophører. Det fremgår af
bestemmelsen, at for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 efter den 30.
september 2020, eller som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 3, træffer kommunen inden
udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af
sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk. 1, og § 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse efter § 24, stk. 2.
Forslaget betyder, at kommunen skal være opmærksom på, om udbetalingen af sygedagpenge kan
forlænges efter den foreslåede § 26 c, inden kommunen træffer afgørelse om, hvad der skal ske i sagen, hvis
udbetalingen ikke længere kan forlænges efter bestemmelserne i § 26. Hvis der ikke længere kan forlænges
efter bestemmelserne i § 26, og heller ikke kan ske yderligere forlængelse efter § 26 c, skal kommunen
træffe afgørelse efter § 26, stk. 4. Hvis der ikke længere kan forlænges efter bestemmelserne i § 26, men der
kan ske yderligere forlængelse efter § 26 c, skal kommunen ikke træffe afgørelse efter § 26, stk. 4, men skal
anvende reglerne i § 26 c, også når forlængelsen efterfølgende skal ophøre.
Det foreslås i nr. 02, at i § 26 a, stk. 4, indsættes en henvisning til § 26 d.
I den nuværende § 26 a, stk. 4, i sygedagpengeloven er der taget stilling til, hvad kommunen skal gøre, når
muligheden for at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter § 26 a ophører. Det fremgår af
bestemmelsen, at for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 efter den 30.
september 2020, eller som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 3, træffer kommunen inden
udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter en af
bestemmelserne § 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse
efter § 27, stk. 3.
Forslaget betyder, at kommunen skal være opmærksom på, om udbetalingen af sygedagpenge kan
forlænges efter den foreslåede § 26 d, inden kommunen træffer afgørelse om, hvad der skal ske i sagen, hvis
udbetalingen ikke længere kan forlænges efter bestemmelserne i § 26 a. Hvis der ikke længere kan forlænges
efter bestemmelserne i § 26 a, og heller ikke kan ske yderligere forlængelse efter § 26 d, skal kommunen
træffe afgørelse efter § 26 a, stk. 4. Hvis der ikke længere kan forlænges efter bestemmelserne i § 26 a, men
der kan ske yderligere forlængelse efter § 26 d, skal kommunen ikke træffe afgørelse efter § 26 a, stk. 4, men
skal anvende reglerne i § 26 d, også når forlængelsen efterfølgende skal ophøre.
Det foreslås i nr. 03, at i § 26 b, stk. 4, indsættes en henvisning til § 26 e.
I den nuværende § 26 b, stk. 4, i sygedagpengeloven er der taget stilling til, hvad kommunen skal gøre, når
muligheden for at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter § 26 b ophører. Det fremgår af
bestemmelsen, at for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 efter den 30.
september 2020, eller som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 3, træffer kommunen inden
udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter § 24 a,
stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse
efter § 24 c.
Forslaget betyder, at kommunen skal være opmærksom på, om udbetalingen af sygedagpenge kan
forlænges efter den foreslåede § 26 e, inden kommunen træffer afgørelse om, hvad der skal ske i sagen, hvis
udbetalingen ikke længere kan forlænges efter bestemmelserne i § 26 b. Hvis der ikke længere kan forlænges
efter bestemmelserne i § 26 b, og heller ikke kan ske yderligere forlængelse efter § 26 e, skal kommunen
træffe afgørelse efter § 26 b, stk. 4. Hvis der ikke længere kan forlænges efter bestemmelserne i § 26 b, men
der kan ske yderligere forlængelse efter § 26 e, skal kommunen ikke træffe afgørelse efter § 26 b, stk. 4, men
skal anvende reglerne i § 26 e, også når forlængelsen efterfølgende skal ophøre.
Det foreslås i nr. 04, at der efter § 26 b indsættes 3 nye bestemmelser i kapitel 8 a.
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
275 af 26. marts 2020 om ændring af lov sygedagpenge (Midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge),
ved § 3 i lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-
timersreglen som følge af covid-19, forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af
arbejdsløshedsdagpenge m.v., og udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af
sygedagpengeperioden) og ved § 2 i lov nr. 960 af 26. juni 2020 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Yderligere forlænge af perioder, der ses bort fra ved
forbrug af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og yderligere midlertidig
forlængelse af retten til sygedagpenge), er i kapitel 8 a med bestemmelserne §§ 26, 26 a og 26 b bl.a. fastsat
regler om:
– At uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3
måneder for en person, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og
med den 30. september 2020 når det tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter § 24. Det gælder,
uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden
efter § 27, stk. 1.
– At uanset § 27, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder
for en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i
medfør af bestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. september
2020.
– At uanset § 24 c træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en
person, der får udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og hvor sygedagpengene skulle
ophøre i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. september 2020, fordi en læge har
vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.
– At for sygemeldte, som når til udløbet af første forlængelsesperiode i perioden fra og med den 30. juni
2020 til og med den 30. september 2020, træffer kommunen afgørelse om yderligere at forlænge
sygedagpengeperioden i 3 måneder.
– At inden udløbet af den sidste forlængelsesperiode træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt personen
fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge eller den sygemeldte har ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse.
Der er den 26. august 2020 indgået aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative og Alternativet om ”Bedre vilkår til særligt hårdt ramte dele
af dansk erhvervs-, idræts- og kulturliv”. Som en del af aftalen er aftalepartierne enige om at udvide
perioden for den midlertidige forlængelse af retten til sygedagpenge med en måned, således at ingen
sygedagpengemodtagere overgår til jobafklaringsforløb til og med den 31. oktober 2020. Udvidelsen vil
indebære, at sygedagpengemodtagere kan få forlænget deres sygedagpengeperiode med yderligere 1 måned,
hvis de når revurderingstidspunktet, eller den nugældende forlængelse ophører, i perioden fra og med den 30.
september til og med den 31. oktober 2020.
Det foreslås derfor, at ordningen med ret til midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge forlænges
yderligere med en måned. Det vil indebære, at ingen sygedagpengemodtagere overgår til jobafklaringsforløb
til og med den 31. oktober 2020. Det foreslås således, at perioden, hvor udbetalingen af sygedagpenge
midlertidigt forlænges, udvides til at vare frem til og med den 31. oktober 2020.
En yderligere forlængelse af perioden, hvor udbetalingen af sygedagpenge midlertidigt forlænges, betyder,
at der i perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 31. oktober 2020 ikke vil være
sygedagpengemodtagere, der vil overgå fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse.
Forslaget betyder for det første, at retten til sygedagpenge forlænges i 1 måned for personer, der i perioden
fra og med 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020 har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i
de 9 forudgående kalendermåneder, dvs. for personer, som når revurderingstidspunktet.
For det andet betyder forslaget, at retten til sygedagpenge forlænges i 1 måned for personer, hvis
sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i lovens § 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af
forlængelsesbestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober
2020.
For det tredje betyder forslaget, at retten til sygedagpenge forlænges i 1 måned for personer, hvor
sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020, som
følge af, at en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.
For det fjerde betyder forslaget, at for personer, hvor sygedagpengene allerede er forlænget efter den
gældende, midlertidige ordning, og hvor de i perioden fra og med 30. september 2020 til og med den 31.
oktober 2020 når til udløbet af forlængelsesperioden og ikke længere kan forlænges efter de gældende
bestemmelser i kapitel 8 a, skal udbetalingen af sygedagpenge forlænges i endnu 1 måned.
Det foreslås i § 26 c, stk. 1, at uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge
sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden fra og med
den 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020 når det tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle ophøre
efter § 24. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget
sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af
sygedagpengene skulle ophøre efter § 24, stk. 1.
Forslaget betyder, at kommunen skal træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for
en person, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden fra og med 1. oktober til og med den 31. oktober
2020 når det tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter § 24. Forlængelsen regnes fra den dato,
hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 24, stk. 1. Det vil sige, at en person, der er eller
bliver sygemeldt senest den 31. oktober 2020, og hvor personen når revurderingstidspunktet i oktober måned
2020, får ret til at få forlænget sin sygedagpengeperiode med 1 måned. F.eks. en person, der den 15. oktober
2020 har fået udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger inden for 9 kalendermåneder, og hvor udbetalingen
derfor som udgangspunkt skulle ophøre med udgangen af oktober måned 2020, jf. lovens § 24, stk. 1. Her
skal kommunen træffe afgørelse om midlertidigt at forlænge sygedagpengene frem til og med udgangen af
november måned 2020.
Det er en forudsætning, at personen har ret til sygedagpenge. En person, der ikke har ret til sygedagpenge
på sin første fraværsdag, får ikke ret til at få sygedagpenge, og dermed heller ikke til at få
sygedagpengeperioden forlænget. F.eks. en person, som i et tidligere sygeforløb allerede har modtaget
sygedagpenge i en længere periode, og som er blevet raskmeldt. Personen bliver syg igen, og på sin første,
nye sygedag den 15. oktober 2020 har personen allerede modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger inden
for de forudgående 9 kalendermåneder. Derfor er personen på sin første nye sygedag omfattet af lovens § 24
a, og har efter de gældende regler ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Da personen på
sin første nye sygedag ikke har ret til sygedagpenge fra kommunen, er personen ikke omfattet af den
foreslåede § 26 c, stk. 1, og vil ikke få ret til 1 måneds midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbetalingen.
Det bemærkes, at det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge i forlængelsesperioden, at personen
opfylder sygedagpengelovens betingelser, herunder at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det vil
sige, at sygedagpengene skal ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7, og personen
skal medvirke til sagens opfølgning. Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder om
arbejdsgivers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.
Kommunen skal træffe en afgørelse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden i 1 måned,
som den sygemeldte efter de almindelige regler kan klage over. Kommunen skal ikke tage stilling til, om
sygedagpengene evt. ville kunne forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, men skal træffe
afgørelse efter bestemmelserne om midlertidig forlængelse i 1 måned. Idet der er tale om en begunstigende
afgørelse, og retten til at få den midlertidige forlængelse af sygedagpenge ikke afhænger af nye oplysninger,
vil der som udgangspunkt ikke være pligt for kommunen til at foretage partshøring af den sygemeldte efter
reglerne i forvaltningsloven, inden afgørelsen træffes.
Det skal bemærkes, at hvis kommunen allerede inden lovens ikrafttræden har nået at træffe afgørelse om
at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter lovens almindelige regler, skal sagen ikke genoptages.
Personen fortsætter således med at få sygedagpenge i medfør af den bestemmelse, sagen er forlænget efter.
Hvis kommunen derimod inden lovens ikrafttræden f.eks. har nået at træffe en afgørelse om, at personen
ikke opfylder bestemmelserne i en forlængelsesregel, og at personen i stedet havde ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, må kommunen genoptage sagen og træffe afgørelse om
midlertidig forlængelse af sygedagpengene med 1 måned.
Det foreslås i § 26 c, stk. 2, at for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter § 26, stk. 1
eller 3, i perioden fra og med den 30. september 2020 til og med den 31. oktober 2020 og hvis
sygedagpengeperiode ikke kan forlænges yderligere efter § 26, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om
yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned. Det gælder, uanset om kommunen har truffet
afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen
regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 26.
Forslaget betyder, at kommunen skal træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for
en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter § 26, stk. 1 eller 3, og hvor sygedagpengene skulle ophøre i
perioden fra og med 1. oktober til og med den 31. oktober 2020, hvis sygedagpengene ikke kan forlænges
yderligere efter § 26, stk. 3.
F.eks. en person, der nåede revurderingstidspunktet i § 24 med udløbet af marts 2020, og som med den
gældende, midlertidige ordning først har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge til udløbet af juni
2020, og herefter efter § 26, stk. 3, har fået forlænget udbetalingen til udløbet af september 2020. Personen
kan ikke få forlænget udbetalingen yderligere efter § 26, stk. 3, idet der kun kan forlænges efter
bestemmelsen, når den forudgående forlængelse er sket efter § 26, stk. 1 eller 2 (dvs. at der kun kan
forlænges én gang med hjemmel i § 26, stk. 3). Med den foreslåede ændring vil personen nu kunne få
forlænget udbetalingen med yderligere 1 måned til udgangen af oktober 2020 efter § 26 c, stk. 2.
Tilsvarende for en person, der nåede revurderingstidspunktet med udløbet af april 2020, og som med den
gældende, midlertidige ordning har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge til udløbet af juli 2020 og
herefter til udløbet af oktober 2020 efter § 26, stk. 3. Med den foreslåede ændring vil personen nu kunne få
forlænget udbetalingen med yderligere 1 måned til udgangen af november 2020 efter § 26 c, stk. 2.
Eller f.eks. en person, der nåede revurderingstidspunktet i § 24 med udløbet af juli 2020, og som med den
gældende, midlertidige ordning har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter § 26, stk. 1, til udløbet
af oktober 2020. Personen kan ikke få forlænget udbetalingen yderligere efter § 26, idet der kun kan
forlænges efter § 26, stk. 3, når personen når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 i perioden til og
med den 30. september 2020. Med den foreslåede ændring vil personen nu kunne få forlænget udbetalingen
med yderligere 1 måned til udgangen november 2020 efter § 26 c, stk. 2.
Det bemærkes, at det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge i forlængelsesperioden, at personen
opfylder sygedagpengelovens betingelser, herunder at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det vil
sige, at sygedagpengene skal ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7, og personen
skal medvirke til sagens opfølgning. Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder om
arbejdsgivers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.
Kommunen skal træffe en afgørelse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden i 1 måned,
som den sygemeldte efter de almindelige regler kan klage over. Kommunen skal ikke tage stilling til, om
sygedagpengene evt. ville kunne forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, men skal træffe
afgørelse efter bestemmelserne om midlertidig forlængelse i 1 måned. Idet der er tale om en begunstigende
afgørelse, og retten til at få den midlertidige forlængelse af sygedagpenge ikke afhænger af nye oplysninger,
vil der som udgangspunkt ikke være pligt for kommunen til at foretage partshøring af den sygemeldte efter
reglerne i forvaltningsloven, inden afgørelsen træffes.
Det skal bemærkes, at hvis kommunen allerede inden lovens ikrafttræden har nået at træffe afgørelse om
at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter lovens almindelige regler, skal sagen ikke genoptages.
Personen fortsætter således med at få sygedagpenge i medfør af den bestemmelse, sagen er forlænget efter.
Hvis kommunen derimod inden lovens ikrafttræden f.eks. har nået at træffe en afgørelse om, at personen
ikke opfylder bestemmelserne i en forlængelsesregel, og at personen i stedet havde ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, må kommunen genoptage sagen og træffe afgørelse om
midlertidig forlængelse af sygedagpengene med 1 måned.
Det foreslås i § 26 c, stk. 3, at for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller
2, træffer kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret
til udbetaling af sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk. 1, og § 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24, stk. 2.
Forslaget betyder, at inden udløbet af forlængelsesperioden på 1 måned i den foreslåede § 26 c, skal
kommunen træffe afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge. Det
betyder, at kommunen ikke bare kan standse sygedagpengene efter udløbet af forlængelsesperioden, men
skal tage stilling til, om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges. Hvis sygedagpengene ikke kan forlænges,
og personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, er der ret til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse.
Det foreslås i § 26 d, stk. 1, at uanset § 27, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om at forlænge
sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27,
stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med den 1. oktober
2020 til og med den 31. oktober 2020. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at
personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato,
hvor personen ikke længere opfylder betingelserne i den bestemmelse, der er forlænget efter.
Forslaget betyder, at en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, og
hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til
og med den 31. oktober 2020, får ret til sygedagpenge i yderligere en måned.
Det kan f.eks. være en person, hvor sygedagpengene er forlænget i 69 uger, fordi personens arbejdsevne
skal klarlægges, jf. § 27, stk. 1, nr. 2. Hvis personen f.eks. den 15. oktober 2020 når til det tidspunkt, hvor
sygedagpengene har været forlænget i 69 uger, vil personen få ret til at få forlænget sin
sygedagpengeudbetaling frem til og med den 15. november 2020. Det gælder, uanset om kommunens
afgørelse om forlængelsen evt. først bliver truffet, efter de 69 uger er nået.
Kommunen skal ikke undersøge, om personen evt. opfylder betingelserne i en af de andre
forlængelsesregler og - hvis dette ikke er tilfældet - træffe afgørelse om ophør af sygedagpengene, men skal i
stedet træffe afgørelse om at forlænge personens sygedagpenge i 1 måned. Retten til midlertidig forlængelse
af sygedagpengeudbetalingen giver ikke ret til dobbeltforsørgelse og gælder således ikke, hvis personen
f.eks. får tilkendt ret til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Her ophører sygedagpengene efter de
almindelige regler.
Det bemærkes, at det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge i forlængelsesperioden, at personen
opfylder sygedagpengelovens betingelser, herunder at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det vil
sige, at sygedagpengene skal ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7, og personen
skal medvirke til sagens opfølgning. Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder om
arbejdsgivers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.
Kommunen skal træffe en afgørelse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden i 1 måned,
som den sygemeldte efter de almindelige regler kan klage over. Kommunen skal ikke tage stilling til, om
sygedagpengene evt. ville kunne forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, men skal træffe
afgørelse efter bestemmelserne om midlertidig forlængelse i 1 måned. Idet der er tale om en begunstigende
afgørelse, og retten til at få den midlertidige forlængelse af sygedagpenge ikke afhænger af nye oplysninger,
vil der som udgangspunkt ikke være pligt for kommunen til at foretage partshøring af den sygemeldte efter
reglerne i forvaltningsloven, inden afgørelsen træffes.
Det skal bemærkes, at hvis kommunen allerede inden lovens ikrafttræden har nået at træffe afgørelse om
at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter lovens almindelige regler, skal sagen ikke genoptages.
Personen fortsætter således med at få sygedagpenge i medfør af den bestemmelse, sagen er forlænget efter.
Hvis kommunen derimod inden lovens ikrafttræden f.eks. har nået at træffe en afgørelse om, at personen
ikke opfylder bestemmelserne i en forlængelsesregel, og at personen i stedet havde ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, må kommunen genoptage sagen og træffe afgørelse om
midlertidig forlængelse af sygedagpengene med 1 måned.
Det foreslås i § 26 d, stk. 2, at for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter § 26 a, stk.
1 eller 3, i perioden fra og med den 30. september 2020 til og med den 31. oktober 2020 og hvis
sygedagpengeperiode ikke kan forlænges yderligere efter § 26 a, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om
yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned. Det gælder, uanset om kommunen har truffet
afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen
regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 26 a.
Forslaget betyder, at kommunen skal træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for
en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter § 26 a, stk. 1 eller 3, og hvor sygedagpengene skulle ophøre
i perioden fra og med 30. september 2020 til og med den 31. oktober 2020, hvis sygedagpengene ikke kan
forlænges yderligere efter § 26 a, stk. 3.
F.eks. en person, hvis sygedagpenge var forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, og hvor
sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle ophøre den 8. april 2020. Personen har med den gældende,
midlertidige ordning i kapitel 8 a fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge til 8. juli 2020 og herefter til
den 8. oktober 2020. Med den foreslåede ændring vil personen nu kunne få forlænget udbetalingen med
yderligere 1 måned til den 8. november 2020.
Eller f.eks. en person, hvis sygedagpenge var forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, og hvor
sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle ophøre den 15. juli 2020, og som med den gældende,
midlertidige ordning efter § 26 a, stk. 1, har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge til den 15. oktober
2020. Personen kan ikke få forlænget udbetalingen yderligere efter § 26 a, idet der kun kan forlænges efter §
26 a, stk. 3, når personen når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 i perioden til og med den 30.
september 2020. Med den foreslåede ændring vil personen nu efter § 26 d, stk. 2, kunne få forlænget
udbetalingen med yderligere 1 måned til den 15. november 2020.
Det bemærkes, at det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge i forlængelsesperioden, at personen
opfylder sygedagpengelovens betingelser, herunder at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det vil
sige, at sygedagpengene skal ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7, og personen
skal medvirke til sagens opfølgning. Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder om
arbejdsgivers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.
Kommunen skal træffe en afgørelse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden i 1 måned,
som den sygemeldte efter de almindelige regler kan klage over. Kommunen skal ikke tage stilling til, om
sygedagpengene evt. ville kunne forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, men skal træffe
afgørelse efter bestemmelserne om midlertidig forlængelse i 1 måned. Idet der er tale om en begunstigende
afgørelse, og retten til at få den midlertidige forlængelse af sygedagpenge ikke afhænger af nye oplysninger,
vil der som udgangspunkt ikke være pligt for kommunen til at foretage partshøring af den sygemeldte efter
reglerne i forvaltningsloven, inden afgørelsen træffes.
Det skal bemærkes, at hvis kommunen allerede inden lovens ikrafttræden har nået at træffe afgørelse om
at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter lovens almindelige regler, skal sagen ikke genoptages.
Personen fortsætter således med at få sygedagpenge i medfør af den bestemmelse, sagen er forlænget efter.
Hvis kommunen derimod inden lovens ikrafttræden f.eks. har nået at træffe en afgørelse om, at personen
ikke opfylder bestemmelserne i en forlængelsesregel, og at personen i stedet havde ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, må kommunen genoptage sagen og træffe afgørelse om
midlertidig forlængelse af sygedagpengene med 1 måned.
Det foreslås i § 26 d, stk. 3, at for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller
2, træffer kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret
til udbetaling af sygedagpenge efter bestemmelserne i § 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3.
Forslaget betyder, at inden udløbet af forlængelsesperioden på 1 måned i den foreslåede § 26 d, skal
kommunen træffe afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge. Det
betyder, at kommunen ikke bare kan standse sygedagpengene efter udløbet af forlængelsesperioden på 1
måned, men skal tage stilling til, om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges. Hvis sygedagpengene ikke
kan forlænges, og personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, er der ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Det foreslås i § 26 e, stk. 1, at uanset § 24 c træffer kommunen afgørelse om at forlænge
sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, der får udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24
b, stk. 1, og hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med den
31. oktober 2020, fordi en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.
Det gælder, uanset om kommunen efter § 24 c har truffet afgørelse om ophør af udbetalingen af
sygedagpenge for personen efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor
lægen har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.
Forslaget betyder, at kommunen skal træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for
en person, der får udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og hvor sygedagpengene
skulle ophøre i perioden fra og med 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020, fordi en læge har
vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.
Det vil sige, at hvis en person på grund af livstruende, alvorlig sygdom har fået ret til sygedagpenge efter
reglerne i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og personen på et tidspunkt i oktober 2020 egentlig skulle ophøre
med sygedagpenge, fordi personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom, får personen ret til at få
forlænget sygedagpengene i 1 måned. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor lægen har vurderet, at
personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Det gælder, uanset at kommunens afgørelse om
forlængelsen først bliver truffet efterfølgende.
Det bemærkes, at det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge i forlængelsesperioden, at personen
opfylder sygedagpengelovens betingelser, herunder at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det vil
sige, at sygedagpengene skal ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7, og personen
skal medvirke til sagens opfølgning. Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder om
arbejdsgivers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.
Kommunen skal træffe en afgørelse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden i 1 måned,
som den sygemeldte efter de almindelige regler kan klage over.
Hvis kommunen inden lovens ikrafttræden har nået at træffe en afgørelse om, at udbetalingen ikke kan
forlænges, og at personen i stedet havde ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, må
kommunen genoptage sagen og træffe afgørelse om midlertidig forlængelse af sygedagpengene med 1
måned.
Det foreslås i § 26 e, stk. 2, at for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter § 26 b, stk.
1 eller 3, i perioden fra og med den 30. september 2020 til og med den 31. oktober 2020 og hvis
sygedagpengeperiode ikke kan forlænges yderligere efter § 26 b, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om
yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned. Det gælder, uanset om kommunen har truffet
afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk.
1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 26 b.
F.eks. en person, hvis sygedagpenge egentlig skulle ophøre 17. april 2020, fordi personen ikke længere
havde en livstruende, alvorlig sygdom. Personen har med den gældende, midlertidige ordning i kapitel 8 a
fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge til 17. juli 2020 og herefter til den 17. oktober 2020. Med den
foreslåede ændring vil personen nu kunne få forlænget udbetalingen med yderligere 1 måned til den 17.
november 2020.
Eller f.eks. en person, hvis sygedagpenge egentlig skulle ophøre 25. juli 2020, fordi personen ikke længere
havde en livstruende, alvorlig sygdom. Personen har med den gældende, midlertidige ordning efter § 26 b,
stk. 1, fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge til 25. oktober 2020. Personen kan ikke få forlænget
udbetalingen yderligere efter § 26 b, idet der kun kan forlænges efter § 26 b, stk. 3, når personen når til
udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 i perioden til og med den 30. september 2020. Med den
foreslåede ændring vil personen nu efter § 26 e, stk. 2, kunne få forlænget udbetalingen med yderligere 1
måned til den 25. november 2020.
Det bemærkes, at det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge i forlængelsesperioden, at personen
opfylder sygedagpengelovens betingelser, herunder at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det vil
sige, at sygedagpengene skal ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7, og personen
skal medvirke til sagens opfølgning. Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder om
arbejdsgivers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.
Kommunen skal træffe en afgørelse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden i 1 måned,
som den sygemeldte efter de almindelige regler kan klage over.
Hvis kommunen inden lovens ikrafttræden har nået at træffe en afgørelse om, at udbetalingen ikke kan
forlænges, og at personen i stedet havde ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, må
kommunen genoptage sagen og træffe afgørelse om midlertidig forlængelse af sygedagpengene med 1
måned.
Det foreslås i § 26 e, stk. 3, at for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller
2, træffer kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden
kan forlænges efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse efter § 24 c.
Forslaget betyder, at inden udløbet af forlængelsesperioden på 1 måned i den foreslåede § 26 e, skal
kommunen træffe afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge. Det
betyder, at kommunen ikke bare kan standse sygedagpengene efter udløbet af forlængelsesperioden, men
skal tage stilling til, om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges. Hvis sygedagpengene ikke kan forlænges,
og personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, er der ret til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Det foreslås, at den midlertidige ordning, der blev indført med lov nr. 275 af 26. marts 2020 og udvidet
første gang med lov nr. 473 af 22. april 2020 og anden gang med lov nr. 960 af 26. juni 2020, udvides til at
gælde til og med den 31. oktober 2020.
Samlet set skønnes ændringsforslaget med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på ca. 7
mio. kr. i 2020 før skat og tilbageløb, svarende til ca. 4 mio. kr. efter skat og tilbageløb.
Ændringsforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter til
sygedagpengeydelse på ca. 56,1 mio. kr. og offentlige mindreudgifter til ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb på ca. 47,6 mio. kr. i 2020. Hertil skønnes der at være offentlige merudgifter til
aktivering for sygedagpengemodtagere på ca. 1,7 mio. kr. og offentlige mindreudgifter til aktiveringsudgifter
for personer i jobafklaringsforløb på ca. 3,7 mio. kr. i 2020. Endeligt skønnes ændringsforslaget at medføre
administrative udgifter for kommunerne på ca. 0,7 mio. kr. i 2020.
De samlede direkte merudgifter fordeler sig med ca. 0,5 mio. kr. vedrørende staten og ca. 6,7 mio. kr.
vedrørende kommunerne.
Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca. 3.800 personer, der får forlænget deres
sygedagpengeperiode frem for at overgå til jobafklaringsforløb i perioden 1. oktober – 31. oktober 2020.
Forslaget vurderes med betydelig usikkerhed at medføre en mindre negativ arbejdsudbudseffekt, som er
indregnet i den samlede økonomi.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.) 2020 2021 2022 2023
I alt statslige udgifter 0,5 0 0 0
Heraf til sygedagpengeydelse 15,7 0 0 0
Heraf til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb -13,3 0 0 0
Heraf til aktiveringsomkostninger ifbm. jobafklaring -1,9 0 0 0
I alt kommunale udgifter 6,7 0 0 0
Heraf til sygedagpengeydelse 40,4 0 0 0
Heraf til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb -34,2 0 0 0
Heraf til aktiveringsomkostninger ifbm. sygedagpenge 1,7 0 0 0
Heraf til aktiveringsomkostninger ifbm. jobafklaring -1,9 0 0 0
Heraf administration 0,7 0 0 0
I alt 7,3 0 0 0
Forslaget skønnes at medføre samlede merudgifter til sygedagpengeydelse på ca. 56,1 mio. kr. i 2020,
heraf ca. 15,7 mio. kr. til staten og 40,4 mio. kr. til kommunerne. Forslaget skønnes samtidigt at medføre
mindreudgifter til jobafklaringsforløb på ca. 47,6 mio. kr. i 2020, heraf ca. 13,3 mio. kr. til staten og 34,2
mio. kr. til kommunerne.
Tabel 2. Ydelseskonsekvenser af lovforslaget
Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.) 2020 2021 2022 2023
I alt ydelseskonsekvenser 8,5 0 0 0
I alt sygedagpenge 56,1 0 0 0
Heraf stat 15,7 0 0 0
Heraf kommune
40,4
0 0 0
I alt jobafklaringsforløb -47,6 0 0 0
Heraf stat -13,3 0 0 0
Heraf kommune -34,2 0 0 0
Anm.: I beregningerne er det antaget, at der ikke er afgang fra sygedagpenge blandt de forlængede personer.
Forslaget vurderes at have administrative konsekvenser for kommunerne som følge af, at kommunerne
skal træffe afgørelse om forlængelse af sygedagpenge for ca. 3.800 berørte personer.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at kommunerne som følge af ændringsforslaget vil have
merudgifter til administration på ca. 0,7 mio. kr. i 2020.
Tabel 3. Administrative konsekvenser af lovforslaget
Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.) 2020 2021 2022 2023
I alt administration 0,7 0 0 0
I alt administration 0,7 0 0 0
Heraf stat 0 0 0 0
Heraf kommune 0,7 0 0 0
Anm: I beregningerne er det lagt til grund, at kommunerne gennemsnitligt bruger 30 minutter pr. sag
De økonomiske og administrative konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale
parter.
De økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2020.
Det foreslås i nr. 05, at der i § 42, stk. 2, indsættes, at ved vurderingen kan endvidere helt eller delvist ses
bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.
Efter gældende regler i § 42, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar
2020, er retten til sygedagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende betinget af, at der inden for de seneste
12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for
sygefraværet. Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige
ugentlige arbejdstid. Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med
forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
Efter § 42, stk. 2, i loven kan der ved vurdering af, om beskæftigelseskravet efter § 42, stk. 1, er opfyldt,
ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og
plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter
barselsloven.
Det betyder, at den nuværende periode med covid-19 situationen efter gældende regler vil indgå i
vurderingen af om beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende er
opfyldt.
Der vil derfor være selvstændige erhvervsdrivende som ikke vil kunne opfylde beskæftigelseskravet for
ret til sygedagpenge, idet virksomheden ikke har været udøvet i det nødvendige omfang som følge af covid-
19 situationen, herunder som følge af nedlukningen af Danmark og den efterfølgende gradvise genåbning.
Som eksempel kan nævnes, at som led i indsatsen mod covid-19 blev indført et midlertidig forbud mod at
frisører og visse liberale erhverv var åbne, jf. bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod
adgang til og restriktioner for lokaler i forbindelse med håndtering af covid-19. Samtidig blev indført et
midlertidigt forbud mod at foretage praktisk køreundervisning i skolevogne.
Det foreslås derfor, at der som § 42, stk. 2, 2. pkt., indsættes, at ved vurderingen kan endvidere helt eller
delvist ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.
Forslaget betyder, at der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for en selvstændig erhvervsdrivende
er opfyldt, vil kunne ses helt eller delvist bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31.
august 2020.
Muligheden for at kunne se helt eller delvist bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den
31. august 2020 er et udtryk for, at det ikke skal komme den selvstændige erhvervsdrivende til skade, at
personen på grund af covid-19 situationen ikke kan opfylde beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge.
Perioden skal ses i lyset af udbruddet af covid-19 i Danmark og de hjælpepakker m.v. der er etableret i
forhold til selvstændige erhvervsdrivende samt den gradvise genåbning af Danmark.
Perioden vil efter forslaget helt eller delvist kunne betragtes som en såkaldt ”død” periode ved opgørelsen
af beskæftigelseskravet. Forslaget vil således indebære, at 12 mdrs. og/eller 1 måneds perioden i stk. 1 kan
forlænges bagud med et antal dage, svarende til antallet af dage i den ”døde” periode.
Det bemærkes, at reglen foreslås at gælde for alle selvstændige erhvervsdrivende, og således ikke alene
selvstændige, der f.eks. har været lukket i en periode eller kan dokumentere, at de har oplevet ordrenedgang
el.lign.
Til nr. 3
Efter gældende regler i § 28, stk. 1, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020, er
retten til barselsdagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende betinget af, at der inden for de sidste 12
måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige
ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selvstændige
virksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som
lønmodtager.
Efter § 28, stk. 2, i loven kan der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter § 28, stk. 1, er opfyldt,
ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt
arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov er ydet vederlag ved
pasning af døende eller efter denne lovs § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.
Der vil derfor være selvstændige erhvervsdrivende, som ikke vil kunne opfylde beskæftigelseskravet for
ret til barselsdagpenge, idet virksomheden ikke har været udøvet i det nødvendige omfang som følge af
covid-19 situationen, herunder som følge af nedlukningen af Danmark og den efterfølgende gradvise
genåbning.
Som eksempel kan nævnes, at som led i indsatsen mod covid-19 blev indført et midlertidig forbud mod at
frisører og visse liberale erhverv var åbne, jf. bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod
adgang til og restriktioner for lokaler i forbindelse med håndtering af covid-19. Samtidig blev indført et
midlertidigt forbud mod at foretage praktisk køreundervisning i skolevogne.
Det foreslås derfor, at der som § 28, stk. 2, 2. pkt., indsættes, at ved vurderingen kan endvidere helt eller
delvist ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.
Forslaget betyder, at der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for en selvstændig erhvervsdrivende
er opfyldt, vil kunne ses helt eller delvist bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31.
august 2020.
Muligheden for at kunne se helt eller delvist bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den
31. august 2020 er et udtryk for, at det ikke skal komme den selvstændige erhvervsdrivende til skade, at
personen på grund af covid-19 situationen ikke kan opfylde beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge.
Perioden skal ses i lyset af udbruddet af covid-19 i Danmark og de hjælpepakker m.v. der er etableret i
forhold til selvstændige erhvervsdrivende samt den gradvise genåbning af Danmark.
Perioden vil efter forslaget helt eller delvist kunne betragtes som en såkaldt ”død” periode ved opgørelsen
af beskæftigelseskravet. Forslaget vil således indebære, at 12 mdrs. og/eller 1 måneds perioden i stk. 1 kan
forlænges bagud med et antal dage, svarende til antallet af dage i den ”døde” periode.
Det bemærkes, at reglen foreslås at gælde for alle selvstændige erhvervsdrivende, og således ikke alene
selvstændige, der f.eks. har været lukket i en periode eller kan dokumentere, at de har oplevet ordrenedgang
el.lign.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Samlet set skønnes ændringsforslaget om at der helt eller delvist kan ses bort fra perioden fra og med den
1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for selvstændige
er opfyldt, med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på ca. 2,3 mio. kr. i 2020 før skat og
tilbageløb, svarende til ca. 1,1 mio. kr. efter skat og tilbageløb. Der skønnes endvidere at være offentlige
merudgifter i 2021 på ca. 0,5 mio. kr. før skat og tilbageløb, svarende til ca. 0,2 mio. kr. efter skat og
tilbageløb.
Tabel 1: Samlede økonomiske konsekvenser (2020-pl)
2020 2021 2022 2023
I alt statslige udgifter 2,0 0,5 - -
Heraf til sygedagpenge 0,2 - - -
Heraf til barselsdagpenge 1,8 0,5 - -
I alt kommunale udgifter 0,3 - - -
Heraf til sygedagpenge 0,3 - - -
Heraf til barselsdagpenge - - - -
I alt offentlige udgifter 2,3 0,5 - -
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
Anm: De administrative udgifter skønnes at være under bagatelgrænsen på 50.000 kr.
Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre merudgifter i 2020 til sygedagpengeydelse på 0,5
mio. kr., og merudgifter til barselsdagpenge på ca. 1,8 mio. kr. Derudover skønnes der at være merudgifter til
barselsdagpenge i 2021 på 0,5 mio. kr. Der skønnes ikke at være udgifter til sygedagpenge i 2021.
Forslaget forventes samlet set at berøre ca. 60 personer, der ikke opfylder beskæftigelseskravet for retten til
syge- eller barselsdagpenge som følge af nedlukningen af Danmark.
De administrative konsekvenser af forslaget skønnes at være under bagatelgrænsen.
De økonomiske og administrative konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale
parter.
De økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2020.
Til nr. 4
Det foreslås, at der i lovforslaget efter § 3 indsættes en ny paragraf, hvori der fastsættes regler om, at for
fravær i perioden fra den 1. marts 2020 og frem til lovens ikrafttrædelse, hvor der på grund af manglende
aktivitet i virksomheden ikke ville være ret til sygedagpenge uden bestemmelsen om, at der helt eller delvist
kan ses bort fra perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020, kan der indgives anmodning
om sygedagpenge indtil den 1. november 2020. Kommunen kan se bort fra overskridelse af fristen i pkt. 1 af
de grunde, som fremgår af § 43, stk. 5. For en person, der den 1. marts 2020 eller senere har haft første
sygefraværsdag, og hvor kommunen har givet afslag på sygedagpenge på grund af manglende opfyldelse af
beskæftigelseskravet efter § 42, skal kommunen dog genoptage sagen med henblik på fornyet behandling,
hvor det indgår i vurderingen, at der helt eller delvist kan ses bort fra perioden fra den 1. marts 2020 til og
med den 1. september 2020.
Den selvstændige skal dokumentere, at der var tale om sygefravær, og omfanget af fraværet. Det kan f.eks.
ske ved journaludskrifter. Hvis den selvstændige ville kunne have fået sygedagpenge for perioden, men bare
ikke har søgt om det inden for lovens almindelige frist, kan den selvstændige ikke ved hjælp af den nye
bestemmelse alligevel få sygedagpenge. Det skal således være på grund af den manglende opfyldelse af
beskæftigelseskravet, at der først søges nu – det vil sige, at det kun er selvstændige, der med den nye
bestemmelse om helt eller delvist at kunne se bort fra perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31.
august 2020, opnår en ret til sygedagpenge, som de ellers ikke ville have, der efterfølgende kan søge og blive
berettigede efter bestemmelsen.
Efter sygedagpengelovens § 43, stk. 5, kan kommunen udbetale sygedagpenge for tiden før
anmodningsdagen, når den selvstændige på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været
forhindret i at anmelde rettidigt, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmeldelse ikke
er sket rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder
efter sygdommens indtræden.
Hvis der er tale om, at den selvstændige har søgt kommunen om sygedagpenge med første sygefraværsdag
den 1. marts 2020 eller senere, og kommunen har givet afslag på sygedagpenge på grund af manglende
opfyldelse af beskæftigelseskravet efter § 42, skal kommunen dog genoptage sagen med henblik på fornyet
behandling, hvor det indgår i vurderingen, at der helt eller delvist kan ses bort fra perioden fra den 1. marts
2020 til og med den 31. august 2020.
Det foreslås, at der i stk. 2 fastsættes regler om, at for fravær med første fraværsdag i perioden fra den 1.
marts 2020 og frem til lovens ikrafttrædelse, hvor der på grund af manglende aktivitet i virksomheden ikke
ville være ret til barselsdagpenge uden bestemmelsen om, at der helt eller delvist kan ses bort fra perioden fra
den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020, kan der indgives anmodning om barselsdagpenge indtil
den 1. november 2020. Udbetaling Danmark kan se bort fra overskridelse af fristen i pkt. 1 af de grunde, som
fremgår af § 23, stk. 3, i bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge. For en person, der den 1. marts 2020
eller senere har haft første fraværsdag, og hvor Udbetaling Danmark har givet afslag på barselsdagpenge på
grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet efter § 28, skal Udbetaling Danmark dog genoptage
sagen med henblik på fornyet behandling, hvor det indgår i vurderingen, at der helt eller delvist kan ses bort
fra perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.
Hvis den selvstændige ville kunne have fået barselsdagpenge for perioden, men bare ikke har søgt om det
inden for lovens almindelige frist, kan den selvstændige ikke ved hjælp af den nye bestemmelse alligevel få
barselsdagpenge. Det skal således være på grund af den manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet, at der
først søges nu – det vil sige, at det kun er selvstændige, der med den nye bestemmelse om helt eller delvist at
kunne se bort fra perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020, opnår en ret til
barselsdagpenge, som de ellers ikke ville have, der efterfølgende kan søge og blive berettigede efter
bestemmelsen.
Efter barselsbekendtgørelsens § 23, stk. 3, kan Udbetaling Danmark udbetale dagpenge for tiden før
anmodningsdagen, når den selvstændige på grund af hospitalsophold har været forhindret i at anmelde
rettidigt, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmeldelse ikke er sket rettidigt.


Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
8. september 2020
J.nr. 2020 - 3031
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Ændringsforslag til L 211
Kære Beskæftigelsesordførere
Som I ved, fremsatte jeg den 31. august lovforslag L 211, der forlænger den mid-
lertidige ret for sygedagpenge til personer i øget risiko ved smitte med covid-19 og
deres pårørende. Lovforslaget 1. behandles mandag den 7. september og færdigbe-
handles torsdag den 10. september. I forbindelse med lovbehandlingen af forslaget
vil jeg stille to ændringsforslag.
Det ene er forlængelse af den midlertidige forlængelse af retten til sygedagpenge,
som er en del af Aftale om Bedre vilkår til særligt hårdt ramte dele af dansk er-
hvervs-, idræts- og kulturliv fra den 28. august. Ændringen medfører, at ingen sy-
gedagpengemodtagere vil overgå til jobafklaringsforløb til og med den 31. oktober
2020.
Det andet er en lempelse af beskæftigelseskravet for selvstændiges ret til syge- og
barselsdagpenge.
Det gældende krav indebærer, at den selvstændige inden for de seneste 12 måneder
skal have udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder i mindst 18½ time
om ugen. Én af de 6 måneder, hvor timekravet skal være opfyldt, skal være den se-
neste måned op til fraværet.
Da myndighederne i marts lukkede Danmark ned, betød det blandt andet, at der var
en række mindre selvstændigt erhvervsdrivende, der midlertidigt måtte lukke deres
virksomhed ned. Det betyder, at nogle af disse personer nu ikke kan opfylde be-
skæftigelseskravet for retten til syge- og barselsdagpenge. Det sætter disse personer
i en vanskelig situation, og det, mener jeg, naturligvis ikke er rimeligt. I modsæt-
ning til lønmodtagere kan selvstændigt erhvervsdrivende kun få adgang til fx dag-
pengesystemet, hvis de afvikler deres virksomhed.
I de hjælpepakker, vi lancerede i foråret, tog vi ikke højde for denne problemstil-
ling, og det mener jeg, at man bør korrigerer for nu. Derfor foreslår jeg, at man ved
vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt, kan se helt eller delvist bort fra
perioden fra og med 1. marts til og med 31. september, hvor den selvstændige ikke
har kunnet drive virksomhed pga. covid-19. I stedet kan aktiviteten i en selvstæn-
dig virksomhed forud for den 1. marts 2020 anvendes til opfyldelse af beskæftigel-
seskravet.
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 211 Bilag 2
Offentligt
2
Ændringen vil selvfølgelig skulle virke med tilbagevirkende kraft for selvstændige,
hvor første fraværsdag er den 18. marts 2020 eller senere, så den også kan gælde
for dem, der måske allerede er kommet i klemme.
Det er ikke en stor målgruppe - samlet set vurderer vi, at det drejer sig om cirka 60
personer – men det er selvsagt af meget stor betydning for den enkelte.
Jeg håber, at I vil bakke op om ændringsforslagene, som jeg har vedlagt her.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard