Svar på spm. nr. S 1696: Hvad mener ministeren om, at flere selvstændige fysioterapeuter ikke kan leve op til beskæftigelseskravene i forbindelse med anmodningen om barselsdagpenge som følge af Covid-19, og hvad mener ministeren om, at man ændrede reglerne således, at man som selvstændig automatisk opfylder beskæftigelseskravene i forbindelse med anmodning om barselsdagpenge, hvis man har modtaget en hjælpepakke?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar S 1696.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/s1696/svar/1687604/2241307.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
8. september 2020
J.nr. 2020 - 4682
Folketingets Lovsekretariat
lov@ft.dk
Mona Juul
mona.juul@ft.dk
Folketingsmedlem Mona Juul (KF) har den 31. august stillet følgende spørgsmål
nr. S 1696, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1696:
”Hvad mener ministeren om, at flere selvstændige fysioterapeuter ikke kan leve op
til beskæftigelseskravene i forbindelse med anmodningen om barselsdagpenge som
følge af Covid-19, og hvad mener ministeren om, at man ændrede reglerne således,
at man som selvstændig automatisk opfylder beskæftigelseskravene i forbindelse
med anmodning om barselsdagpenge, hvis man har modtaget en hjælpepakke?”
Svar:
Da Danmark lukkede ned som følge af covid-19, blev vi kastet ud i en både
sundhedsmæssig og økonomisk krise. Det var en helt ekstraordinær situation, som
ingen af os havde stået i før.
Derfor måtte vi handle hurtigt, og der er i løbet af de seneste måneder gennemført
en lang række hjælpepakker og initiativer, der har været med til at holde hånden
under både borgere og virksomheder og få dem så godt igennem krisen som over-
hovedet muligt.
På beskæftigelsesområdet har vi blandt andet indført særlige ordninger på dag-
penge-, kontanthjælps- og sygedagpengeområdet. Det har været med til at hjælpe
rigtigt mange mennesker, og jeg er meget stolt over, at vi henover alle partierne er
blevet enige om omfattende hjælp til danskerne.
Da myndighederne i marts lukkede Danmark ned, betød det blandt andet, at der var
en række mindre selvstændigt erhvervsdrivende, der midlertidigt måtte lukke deres
virksomhed ned. Det betyder, at nogle af disse personer nu ikke kan opfylde be-
skæftigelseskravet for retten til syge- og barselsdagpenge. Det sætter disse personer
i en vanskelig situation, og det, mener jeg, naturligvis ikke er rimeligt.
I de hjælpepakker, vi lancerede i foråret, tog vi ikke højde for denne problemstil-
ling, og det vil jeg nu foreslå, at man korrigerer for. Jeg vil hurtigst muligt præsen-
tere et løsningsforslag for Folketinget, der skal sikre, at nedlukningen af Danmark
ikke får betydning for de selvstændige, der skal på barsel eller bliver syge. Løsnin-
gen vil selvfølgelig også skulle virke med tilbagevirkende kraft, så den også kan
gælde for dem, der allerede er kommet i klemme.
2019-20
S 1696 endeligt svar
Offentligt
2
Jeg mener dog ikke, at man skal se bort fra, at syge- og barselsdagpenge er en
ydelse til personer med en vis og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, og derfor
vil jeg ikke lægge op til, at der skal være en automatisk ret til ydelsen. I stedet bør
man se på aktiviteten i den selvstændige virksomhed forud for nedlukningen.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard