§ 71-tilsynet alm. del - svar på spm. 68 om hvordan bistandsværger skal forhold sig i relation til GDPR, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: § 71-tilsynet alm. del (Spørgsmål 68)
Aktører:
Endelig besvarelse § 71-tilsynet 68.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/§71/spm/68/svar/1687297/2240662.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 68 (Alm. del), som Fol- ketingets § 71-tilsyn har stillet til justitsministeren den 25. juni 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V). Nick Hækkerup / Maiken Bøgelund Bek Folketinget Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 7. september 2020 Kontor: Databeskyttelseskontoret Sagsbeh: Sani Sogliano Sagsnr.: 2020-0032/31-0031 Dok.: 1543742 Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2019-20 §71 Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 68 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 68 (Alm. del) fra Folketingets § 71-tilsyn: ”Ministeren bedes oplyse, hvordan bistandsværger skal forholde sig i relation til GDPR, henset til at mange bistandsværger mod- tager store mænger personfølsomme oplysninger?” Svar: 1. Databeskyttelsesreglerne har overordnet til formål er at værne om den enkelte borgers ret til privatliv. Reglerne skal således sikre den enkelte bor- ger mod de privatlivs- og integritetskrænkelser, som f.eks. misbrug eller uhensigtsmæssig håndtering af vedkommendes personoplysninger kan medføre. I det omfang en bistandsværge i forbindelse med varetagelsen af sit hverv behandler personoplysninger omfattet af databeskyttelsesreglerne, skal det ske under iagttagelse af disse regler. Der henvises til Datatilsynets udtalelse nedenfor, hvor der er redegjort nærmere for bistandsværgens forpligtelser. Hvis man som bistandsværge er i tvivl om sine databeskyttelsesretlige for- pligtelser, er det muligt at kontakte Datatilsynet og få vejledning herom, li- gesom tilsynet på sin hjemmeside løbende offentliggør relevant praksis og borgervenlig vejledning om de databeskyttelsesretlige regler. 2. Justitsministeriet har som nævnt ovenfor til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Datatilsynet, der har oplyst følgende: ”Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 1, og databeskyttelseslovens § 1, stk. 2, at databeskyttelsesforordnin- gen og databeskyttelsesloven finder anvendelse ved behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikkeautomatisk be- handling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. I det omfang en bistandsværge i forbindelse med varetagelsen af sit hverv foretager en sådan behandling af personoplysninger, skal behandlingen således ske under iagttagelse af reglerne i da- tabeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og eventu- elle særregler, som ligger inden for databeskyttelsesforordnin- gens rammer for særregler om behandling af personoplysninger. Det indebærer, at bistandsværgen skal overholde en række reg- ler og forpligtelser, herunder oplysningspligten over for de regi- strerede og reglerne om behandlingssikkerhed. Herudover skal enhver behandling have et lovligt grundlag samt ske under iagt- 3 tagelse af de grundlæggende principper for behandling af perso- noplysninger.”