Hvad er ministerens holdning til, at en række religiøse børne- og ungdomsorganisationer har oplevet at få afslag på ansøgninger om at modtage folkeoplysningsmidler angiveligt uden hjemmel i folkeoplysningsloven?

Tilhører sager:

Aktører:


Hvad er ministerens holdning til, at en række religiøse børne- og ungdomsorganisationer har oplevet at få afslag på ansøgninger om at modtage folkeoplysningsmidler angiveligt uden hjemmel i folkeoplysningsloven?

https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/s1753/spm/2240051.pdf

Side 1 | 1
Spørgsmål nr. S 1753
§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
Til: Kulturministeren
Dato: 4. september 2020
Stillet af: Morten Messerschmidt (DF)
Hvad er ministerens holdning til, at en række religiøse børne- og
ungdomsorganisationer har oplevet at få afslag på ansøgninger om at modtage
folkeoplysningsmidler angiveligt uden hjemmel i folkeoplysningsloven?
(Spm. nr. S 1753).
Begrundelse
Der er flere eksempler på, at en række religiøse børne- og ungdomsorganisation
har haft udfordringer med at opnå økonomisk støtte, netop fordi de er religiøse
organisationer. Her er et par eksempler: Første eksempel: Danmarks Folkekirkelige
Søndagsskoler i Thisted. Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS) i Thisted
holder en årlig sommerlejr, der gennem mange år har modtaget tilskud fra kommu-
nen. I 2019 fik de afslag, på baggrund af at de om aktiviteten havde skrevet, at ”vi
skal høre om Jesus, der er vores bedste ven. Medbring bibel hvis du har sådan en”.
Kommunen valgte at fjerne støtten for hele arrangementet, på trods af at bibellæs-
ning kun er én af mange aktiviteter på turen. I programmet står der, at de på turen
foruden bibellæsning skal synge, lege, på løb, spille bold, hygge, have god mad,
spise slik, underholdning, kreative ting, spille spil og have det rart med hinanden.
Foreningen og DUF gik i dialog med kommunen, hvorefter de indvilligede i at give
DFS 2.000 kr. fremfor de sædvanlige 5.465 kr. Næste skridt ville være at søge
aktindsigt, men det er ressourcekrævende. Andet eksempel: Danmarks
Folkekirkelige Søndagsskoler i Aalborg. Hvert år afholder DFS i Aalborg en
sommerlejr for børn og juniorer på Storskovlejren ved Dronninglund. På lejren er der
aktiviteter som leg, sport, kreative værksteder, bibelfortælling, bålaftener, terrænløb,
vandkamp og meget mere. Deltagerbetalingen er 500 kr. pr. barn og 400 kr. for
efterfølgende søskende. Selvom de er opmærksomme på at indkøb til såvel
aktiviteter som mad foretages på tilbud, er det svært at få regnskabet til at
balancere. De kan ikke sætte deltagerbetalingen op, da det vil betyde færre
deltagere. De har hvert år flere børn med, hvor forældrene ikke er i stand til at
betale for lejren. I disse tilfælde vælger de fra lejrens side at give et nedslag i prisen,
så de børn også kan være med. For mange af børnene er lejren den eneste større
oplevelse, de har i ferien. For at få økonomien til at hænge sammen, har foreningen
søgt folkeoplysningstilskud ved kommunen. Dette har de fået afslag på med
argumentet om, at der kun gives tilskud til sportslige og folkeoplysende foreninger,
og at forkyndende foreninger ikke hører med ind under den betegnelse.
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på Morten.Messerschmidt@ft.dk og til
Lovsekretariatet på lov@ft.dk.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
2019-20
S 1753
Offentligt