Indberetning fra Rigsombudsmande i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
E-mail: riomgr@gl.stm.dk
www.rigsombudsmanden.gl
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Politik
Siumut: Formandsvalg udskudt
Siumuts ordinære landsmøde med formandsvalg var planlagt til afholdelse over tre dage i
begyndelsen af juli. På grund af coronasituationen besluttede partiets hovedbestyrelse, at
landsmødet skulle erstattes af et digitalt formandsvalg; men efter protest fra et flertal af
lokalafdelingerne, som ønskede mulighed for politiske drøftelser, besluttedes det at afholde
et fysisk møde i Ilulissat i begyndelsen af september 2020. Efter kritik og offentlig debat
udmeldtes det 18. august 2020, at man har besluttet at udskyde landsmødet på ubestemt tid,
idet man dog fastholder, at formandsvalget skal finde sted inden udgangen af 2020.
Gældende coronarestriktioner i Grønland indebærer bl.a. forbud mod møder og
forsamlinger, hvor deltagerne kommer fra flere kommuner. Dette har medført, at
grønlandsmesterskaber i en række sportsgrene har måttet aflyses, og at organisationer og
virksomheder har måttet udskyde planlagte møder. Siumuts beslutning om at gennemføre
et fysisk landsmøde vakte derfor bred kritik; men partiet henholdt sig til, at forsamlinger
med ”politisk eller andet meningsbefordrende øjemed” var undtaget fra bestemmelserne.
RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND
Dato: 3. september 2020
Samtlige ministerier mv.
Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del - Bilag 71
Offentligt
2
Efter flere ugers kritik fra lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, kulturlivet,
sportsforeninger og oppositionen besluttede Siumuts hovedbestyrelse altså at udskyde
landsmødet under henvisning til coronasituationen.
Ane Lone Bagger udtræder af Naalakkersuisut
Ane Lone Bagger (S) meddelte 31. juli 2020, at hun ønskede at udtræde af Naalakkersuisut
af personlige og helbredsmæssige årsager. Bagger varetog i perioden oktober 2018 – maj
2020 posten som naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, kirke og udenrigsanliggender.
Efter koalitionsudvidelsen i maj 2020 blev hun udpeget som naalakkersuisoq for
uddannelse, kultur og kirke, mens udenrigsområdet blev overdraget til Steen Lynge (D).
Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen beklagede i en udtalelse Ane Lone Baggers
udtræden, som kom efter, at hun i en kortere periode var sygemeldt med stresslidelse, og
han udtrykte forståelse for hendes beslutning om at prioritere helbred og familie.
Ane Lone Baggers portefølje er indtil videre tillagt naalakkersuisoq for Boliger og
Infrastruktur, Karl Frederik Danielsen.
Inhabilitet: Advokatundersøgelse
Formanden for Naalakkersuisut blev i juni 2020 beskyldt for inhabilitet, idet han havde
deltaget i en beslutning om at hæve kvoten på stenbider, samtidig med at et fartøj, som han
ejer, men havde udlejet til en fisker, deltog i fiskeriet (se herom i indberetning for juni
2020).
En af Formandens Departement bestilt advokatundersøgelse vurderer nu, at det ikke var i
strid med habilitetsreglerne, at Kielsen deltog i Naalakkersuisuts afgørelse 12. maj 2020
om kvoteforhøjelse. Det vurderes, at Kielsen ikke havde udsigt til en økonomisk
fortjeneste ved beslutningen, eller at han havde interesser, der medførte, at han var inhabil.
Det anføres dog i vurderingen, som er udarbejdet af advokatfirmaet Poul Schmith, at
Kielsen burde have gjort opmærksom på sin potentielle inhabilitet forud for beslutningen.
Inatsisartuts revisionsudvalg besluttede i juli at undersøge sagen. Revisionsudvalgets
beretning foreligger endnu ikke.
3
Sagen blev rejst af oppositionspartiet IA. Partiformand Múte B. Egede har i en udtalelse til
Grønlands Radio KNR anført, at advokatundersøgelsen er bestilt af Kielsen selv, hvorfor
den må betragtes som et partsindlæg. Han finder derfor, at der først kan drages en endelig
konklusion, når resultatet af Inatsisartuts revisionsudvalgs undersøgelse foreligger.
Økonomi
Landskassens regnskab
Naalakkersuisut offentliggjorde den 19. august 2020 Landskassens Regnskab for 2019.
Regnskabet udviser et DA-overskud for 2019 på 142 mio. kr. I forhold til et budgetteret
underskud på 48 mio. kr., er der tale om en positiv afvigelse på 190 mio. kr.
Resultatet afspejler blandt andet, at landskassens indtægter er 104 mio. kr. højere end
budgetteret. Det er primært indtægter fra indførselsafgifter, stempelafgift, motorafgift,
arbejdsmarkedsafgift samt afgift på hellefisk, der tilsammen indbragte i alt 53 mio. kr.
mere end forventet.
Aktivitetsniveauet i landets økonomi var fortsat højt i 2019, og fiskerierhvervet gav en god
indtægt til den offentlige økonomi i form af afgifter og landsskat.
Naalakkersuisoq for Finanser Vittus Qujaukitsoq udtalte i en pressemeddelelse i
forbindelse med offentliggørelsen tilfredshed med resultatet, som han anså som udtryk for,
at Naalakkersuisuts fokus på at føre en bæredygtig økonomisk politik er lykkedes. Han
fandt videre, at overskuddet vidnede om, at Grønlands økonomi før coronakrisen var stærk,
men advarede samtidig om, at krisen vil kaste lange skygger: ”Corona-epidemien har
medført et betydeligt træk på landskassens likviditet, og overskuddet for 2019 er langt fra
tilstrækkeligt til at genoprette denne. Ingen kan med sikkerhed sige, hvornår corona-krisen
er slut, og det er derfor fortsat helt nødvendigt, at der udvises en meget betydelig
tilbageholdenhed i fh.t. at påføre Landskassen yderligere eller nye udgifter.”
Landskassens regnskab skal behandles af Inatsisartut under efterårssamlingen.
4
Forslag til Finanslov for 2021
Naalakkersuisoq for finanser Vittus Qujaukitsoq præsenterede 31. august 2020
Naalakkersuisuts forslag til finanslov for 2021.
Forslaget er præget af de udfordringer, som følger af coronakrisen. Qujaukitsoq lagde ved
præsentationen vægt på, at omstændighederne er ekstraordinære, hvorfor et underskud i
2021 ikke kan undgås. Han fastholdt samtidig, at Naalakkersuisut fastholder den ansvarlige
finanspolitik i form af et krav om DA-overskud over perioden 2022 – 2024.
Forslaget indeholder et underskud på 183,3 mio. kroner i 2021. Den samlede periode 2021-
2024 udvider et underskud på 174,9 mio. kroner, mens der for overslagsårene 2022-2024
er et overskud på 8,5 mio. kroner.
Kilde: Naalakkersuisut
Forslaget peger på en række besparelser i de offentlige udgifter, primært gennem
effektiviseringer og udskydelse af projekter.
Det er endnu ikke fuldt afklaret, hvor store konsekvenser coronakrisen får for provenu fra
skatter og afgifter for 2021. Af denne grund lægges det i finanslovsforslaget op til
godkendelse af en mulig låntagning, der er noget højere end det umiddelbare behov:
”Det er aktuelt vurderingen at en kreditadgang på 1,0 mia. kr. vil kunne sikre en
tilstrækkelig sikkerhed. Af hensyn til den betydelige usikkerhed, der knytter sig til
budgetlægningen for 2021 og for at sikre et råderum, foreslås det imidlertid i nærværende
tekstanmærkning at bemyndigelsen til at optage lån eller kreditter skal være på op til 1,5
milliarder kroner”.
5
Ressourceafgifterne fra fiskeriet udgør et særligt usikkerhedselement. Der budgetteres med
faldende ressourceafgifter fra fiskeriet, og der angives for 2020 og 2021 forhøjet
usikkerhed på provenuet.
Kilde: Naalakkersuisut
Inatsisartuts finans- og skatteudvalg udsendte efter præsentationen en pressemeddelelse,
hvoraf det fremgik, at man fandt det foreslåede underskud for 2021 ’uacceptabelt’, og
udvalget opfordrede til, at Naalakkersuisut fremkom med besparelsesforslag: ” Udvalget
ønsker at få tilsendt mere konkrete besparelsesforslag af Naalakkersuisut, der kan sikre en
finanslov i balance eller i overskud i finanslovsåret 2021 samt de efterfølgende
budgetoverslagsår”. Naalakkersuisoq for finanser udtalte til avisen Sermitsiaq, at han var
glad for finans- og skatteudvalgets udmelding, idet han fandt, at den understøttede
Naalakkersuisuts mål om at opnå et fuldt finansieret finanslovsforslag.
Coronakrisen
Revideret strategi
Der er hidtil konstateret i alt 14 tilfælde af Covid-19 i Grønland. Alle er raskmeldte, og
ingen patienter har haft behov for indlæggelse. Der blev den 20. marts 2020 lukket for
6
almindelig passagertransport ind i Grønland. Første fase af genåbningen trådte i kraft 15.
juni 2020. Fra denne dato blev det muligt for 600 passagerer at indrejse i Grønland pr. uge
på en række betingelser, herunder forevisning af negativ coronatest før afrejse, fem dages
karantæne efter ankomst og fornyet test på femtedagen efter ankomst. Krav om karantæne
og test på femtedagen efter ankomst blev ophævet for en række større byer, herunder
Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq, ved bekendtgørelse af 21. juli 2020 (fase 2).
Der blev 31. juli 2020 indført midlertidigt forbud mod indendørs og udendørs
arrangementer, hvor deltagerne indrejser fra andre kommuner. Der blev 10. august 2020
indført skærpede bestemmelser for indrejsende fra Færøerne og Island på baggrund af det
stigende smittetryk i disse lande.
På et pressemøde 21. august 2020 offentliggjorde naalakkersuisoq for sundhed Anna
Wangenheim og landslæge Henrik L. Hansen en revideret corona-strategi for Grønland.
Det overordnede mål er fortsat at undgå vidtgående sundhedsmæssige konsekvenser med
mange syge og døde, at undgå stor belastning af sundhedsvæsenet og at undgå store og
omkostningstunge nedlukninger af samfundet. På baggrund af, at internationale erfaringer
tilsiger, at der ingen samfundsmæssige fordele er ved at få en smittespredning for at
gennemleve pandemien (flokimmunitet), er strategien ændret til, at Grønland i videst mulig
omfang skal undgå smitte med COVID-19.
Konkret indebærer dette, at der fortsat opretholdes en robust indrejsekontrol med krav om
test før afrejse til Grønland, og at borgernes bevægelsesfrihed på tværs af
kommunegrænser midlertidigt begrænses med henblik på at sikre, at der ikke sker
spredning til store dele af landet på kort tid. Der er endvidere opbygget kapacitet til
vedvarende overvågning og testning med henblik på hurtig identifikation af nye tilfælde,
ligesom det løbende sikres, at der vil være tilstrækkelig kapacitet til isolation af smittede,
kontaktopsporing, testning af kontakter og karantænesætning i tilfælde af udbrud.
I forbindelse med lanceringen af den reviderede strategi blev der lagt vægt på, at
befolkningens aktive medvirken og inddragelse er en forudsætning for, at de overordnede
mål kan nås. Der er derfor fornyet fokus på sundhedsanbefalingerne om at holde afstand og
opretholde god hygiejne.
7
Landslæge Henrik L. Hansen understregede, at situationen må betragtes med største alvor,
henset til det grønlandske sundhedsvæsens begrænsede kapacitet og landets geografi:
”Grønlands ressource til smittebekæmpelse er begrænsede. Geografien i landet gør
samtidig, at enhver indsats er vanskelig og tager tid. Ved udbrud flere steder vil de reelle
muligheder for bekæmpelse være små, og der vil kunne komme en landsdækkende epidemi
med vidtgående konsekvenser”.
Politisk uro om coronasamarbejde
I et åbent brev til Naalakkersuisut har den samlede opposition, bestående af Partii Naleraq,
IA, Atassut og Suleqatigiisitsisut/Samarbejdspartiet, klaget over manglende politisk
samarbejde om coronakrisen. Oppositionen beskriver partiledermøder om spørgsmålet som
rene orienteringsmøder, der ikke giver mulighed for drøftelse af alternative forslag.
Oppositionen finder videre, at det gældende regelsæt er rodet og uforståeligt for
almindelige borgere.
Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen har over for de grønlandske medier medgivet, at
der kan være behov for bedre oplysning til borgerne; men han har samtidig fastslået, at
Naalakkersuisut følger flertallets indstilling, og at han derfor ikke føler sig ramt af
oppositionens kritik.
Hjælpepakker
Naalakkersuisut iværksatte i juni 2020 en aktivitetspakke til turisterhvervet med henblik på
at gøre det billigere for bosiddende i Grønland at holde ferie i eget land. Ordningen
indebærer, at hoteller og turistoperatører, der giver COVID-19 rabat på overnatninger eller
turistture, kan få COVID-19 rabatten refunderet hos Selvstyret. Der er endvidere iværksat
en mobilitetspakke, som gennem rabat på rutetransport gør det billigere at rejse internt i
eget land, til understøttelse af turismehjælpepakken.
Ordningerne er gældende til og med 30. september 2020, ligesom eksisterende ordninger –
hjælpepakke til erhvervslivet samt hjælpepakke til lønmodtagere – er forlænget frem til
denne dato.
8
Fiskeri: Faldende eksportpriser
En ny rapport fra Grønlands Statistik Naatsorsueqqissaartarfik viser, at den samlede
eksportværdi for det grønlandske fiskeri er faldet med 129 mio. kr fra januar til juli 2020
sammenlignet med eksportværdien i samme periode året før, svarende til et fald på 4,7
procent. Resultatet er især påvirket af et markant fald i kilopriser på torsk og rejer.
Fiskeeksporten udgjorde i perioden 2.650 mio.kr.
Formand for Grønlands Erhverv og bestyrelsesformand i Polar Seafood Henrik Leth har til
KNR radioavis forklaret, at de faldende eksportindtægter er en direkte følge af vigende
salg til restauranter og catering som følge af coronakrisen, og at de faldende kilopriser er
resultat af overudbud på markedet. Han forventer et yderligere stort prisfald i 2. halvår af
2020.
Der er i et samarbejde mellem Naalakkersuisut, Grønlands Erhverv og fisker- og
fangerorganisationen KNAPK nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge behovet for
økonomisk hjælp til fiskere, der lider tab som følge af de faldende kilopriser på de vigtigste
fiskearter.
Råstoffer
Udnyttelsestilladelse til TANBREEZ
Naalakkersuisut har medio august 2020 givet det australskejede selskab TANBREEZ
Mining Greenland A/S udnyttelsestilladelse for et mineprojekt ved Killavaat Alannguat
(Kringlerne) ved Qaqortoq. Tilladelsen giver selskabet ret til at udnytte grundstoffer, som
findes i eudialyt, herunder sjældne jordarter. Førend arbejdet kan gå i gang, skal der
udarbejdes udnyttelses- og nedlukningsplaner samt aktivitetsplaner. Udarbejdelsen af disse
planer sker i samarbejde mellem selskabet og Naalakkersuisut. Selskabet har frist frem til
31. december 2022 til at opnå godkendelse af planerne, som skal indeholde de mere
detaljerede krav til blandt andet sikkerheds- og miljømæssige spørgsmål.
9
Udnyttelsestilladelsen gælder for en periode på 30 år. Når projektet realiseres, forudses
minen at blive etableret som et stenbrud med en produktion på 500.000 ton malm om året.
Kilde: Naalakkersuisut
TANBREEZ har lavet undersøgelser i området siden 2001. Direktør Greg Barnes har
tidligere udtrykt kritik af selvstyrets administration på råstofområdet og frustration over
lange ventetider, men han har udtalt til de grønlandske medier, at han glæder sig over
tilladelsen og nu blot vil se fremad.
Killavaat Alannguat ligger i Kommune Kujalleq i Sydgrønland, som kæmper med en
stigende ledighed. Borgmester Kiista P. Isaksen har derfor udtrykt glæde over, at projektet
nu er nærmere på at komme i gang, idet hun forudser, at det ville kunne skabe ny
arbejdspladser i kommunen. Mineprojektet ventes at beskæftige mellem 30 og 140
personer i anlægsfasen og ca. 80 personer i driftsfasen.
Lufthavnsbyggerier
Forsinkelser
Det fremgår af en besvarelse på et skriftligt spørgsmål til Naalakkersuisut fra medlem af
Inatsisartut Tillie Martinussen (Sul.) at byggeriet af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat ventes
10
forsinket i op til et år. Fremdriften i byggerierne har fra starten været hæmmet af vejrlig, og
coronakrisen har medført yderligere forsinkelser.
Det var planen, at de to lufthavne skulle bygges samtidig, og at de skulle stå klar i
slutningen af 2023. Det er nu besluttet at prioritere byggeriet i Nuuk med henblik på at
indhente dele af forsinkelsen, mens lufthavnen Ilulissat nu forventes at være færdig i
efteråret 2024.
Sideløbende med etablering af atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat var det planen at etablere
en ny regional landingsbane i Qaqortoq. Byggeriet skulle efter planen have været indledt i
år, men Kalaallit Airports Domestic meddelte 20. august 2020 i en pressemeddelelse, at
man har valgt at annullere udbuddet for anlægning af landingsbane og byggeriet af
lufthavnsbygninger i Qaqortoq. Fem selskaber havde afgivet bud på byggeriet, men ingen
af de indkomne tilbud lå inden for projektets budgetramme.
Kalaallit Airports vil nu sammen med Grønlands Selvstyre søge at identificere mulige
ændringer i projektet med henblik på at bringe omkostningerne ned, ligesom man vil
undersøge muligheder for tilførsel af yderlige finansiering. Projektet forventes herefter
udbudt på ny i 2021.
Udskydelsen af anlæggelsen af den regionale landingsbane i Qaqortoq blev modtaget med
beklagelse i Sydgrønland. Borgmester Kiista P. Isaksen og viceborgmester Simon
Simonsen, begge Siumut, kritiserede Naalakkersuisut i skarpe vendinger og fandt, at
kommunen blev ’ringeagtet’ og ’holdt for nar’ af Naalakkersuisut og af partifællen,
formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen. Simon Simonsen angav i en pressemeddelelse,
at han havde mistet tilliden til Kim Kielsen. Lokalformand i Grønlands Erhverv, Jim Riis,
udtalte til KNR, at der var tale om en ”sorgens dag”: ”Vi har haft et erhvervsliv, som selv
under nedgang har valgt at blive her og satse på, at den lufthavn kommer, at den udvikling
kommer. Der er nogle som har investeret, for eksempel entreprenørvirksomheder, der har
opkøbt i maskiner for at være med ved lufthavnen.(..) Jeg har været med i den her debat i
snart 20 år, og jeg har på intet tidspunkt mistet håbet. Men det gjorde jeg i morges. Jeg
tror ikke på, at lufthavnen kommer”.
11
Sociale forhold
16 anbefalinger til arbejdet for børn og unge
Social- og Indenrigsminister Astrid Krag og naalakkersuisoq for sociale anliggender,
familie og justitsområdet Martha Abelsen modtog 21. august 2020 i Nuuk en rapport med
16 nye anbefalinger til en styrket indsats for børn og unge i Grønland. Rapporten er en
foreløbig milepæl i et grønlandsk-dansk tværgående samarbejde, som blev indledt i
oktober 2019. Indsatsen sættes i værk fra 1. september 2020.
De 16 anbefalinger peger bl.a. på tidlig indsats og forebyggelse, styrket kommunal
sagsbehandling, flere tilbud til udsatte børn og unge og styrket retssikkerhed for børn og
unge, der har været ofre for seksuelle overgreb.
Det fremgår af rapporten, at hvert tredje barn i Grønland oplever en barndom præget af
omsorgssvigt og manglende forældreansvar, og at knap hver femte barn født i 1995 eller
senere er blevet udsat for seksuelle overgreb.
12
Naalakkersuisoq Martha Abelsen udtalte i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten
og de 16 anbefalinger, at man på grønlandsk side var taknemmelig over det danske bidrag,
og at man påskønnede samarbejdet om løsningen af det alvorlige samfundsproblem.
Grønlands Politi har bidraget til udarbejdelsen af de 16 anbefalinger med forslag om, at der
oprettes en særlig enhed under politiet, der skal tage sig af sædelighedsforbrydelser.
Politimester Bjørn Bay har i et interview med avisen Sermitsiaq oplyst, at der over det
seneste år er sket en markant stigning i antallet af anmeldte seksualforbrydelser mod børn.
Grønlands Politi ser ingen indikationer på, at antallet af begåede overgreb samlet set er
stigende, og der er derfor håb om, at det stigende antal anmeldelser kan læses som et
udtryk for en større opmærksomhed på problemet i samfundet.
Grønlands Politi gør opmærksom på, at der skal tages forbehold for, at der kan være sæsonmæssige udsving i
anmeldelserne, når det gælder fremskrivningen i sidste kolonne. Kilde: Sermitsiaq
Politimesteren peger i interviewet på, at problemet, uanset positive tolkningsmuligheder,
fortsat er fortvivlende stort, og at der derfor er et stort behov for tilførsel af
specialuddannet mandskab til en ny enhed under Grønlands Politi. Forslaget er medtaget i
regeringsudspillet til nyt politiforlig.
Samfund
Hans Egede til debat
Den internationale opmærksomhed om kollektiv historiefremstilling, som fik fornyet kraft
i forbindelse med urolighederne i USA, manifesterede sig i Grønland ved, at der natten til
Grønlands nationaldag 21. juni 2020 blev øvet hærværk mod statuen af Hans Egede ved
Nuuks gamle havn. Statuen blev overhældt med rød maling, og soklen blev påmalet inuit-
symboler og ordet DECOLONIZE.
13
Hans Egede (1686-1758) var en norsk præst, som kom til Grønland i 1721. Hans
oprindelige hensigt var at opsøge og reformere de nordboere, som man formodede stadig
beboede Grønland, men som der ikke havde været kontakt med siden 1400-tallet. Egede
fandt ingen nordboere, men grundlagde i stedet missionen blandt inuit. Af denne grund
kendes han som ”Grønlands apostel”.
Hærværket gav anledning til bred debat med tre hovedsynspunkter: én gruppe mente, at
statuen var et symbol på kolonitid og undertrykkelse af inuit og inuitkultur, og at den
derfor straks burde fjernes og tilintetgøres. En anden gruppe fandt, at tiden måske var inde
til at overveje, om statuen fortsat skulle have den meget prominente placering og foreslog
14
alternative steder til opstilling, f.eks. ved Hans Egede Kirke i Nuuk. Det tredje
hovedsynspunkt var, at statuen burde blive stående på sin plads, enten af religiøse eller
historiske grunde eller i anerkendelse af og respekt for, at den er rejst af borgere i
Grønland. Statuen, som er en kopi af statuen ved Marmorkirken i København, blev rejst
efter en privat indsamling i anledning af 200-året for Hans Egedes ankomst til Grønland.
Kommuneqarfik Sermersooq iværksatte en digital afstemning om statuens fremtid, idet
borgmester Charlotte Ludvigsen tilkendegav, at kommunalbestyrelsen, hvis der var et klart
flertal for fjernelse eller ny placering, ville efterkomme flertallets ønske herom. 921
borgere stemte for, at statuen skulle blive stående, mens 600 stemte for, at den skulle
fjernes. På baggrund af dette resultat har kommunalbestyrelsen under sit møde 1.
september 2020 besluttet, at statuen skal bevares på sin nuværende placering.
MobilePay – nu også i Grønland
Et samarbejde mellem GrønlandsBanken og Tele-Post Greenland har banet vejen for, at
forbrugere i Grønland omsider har fået mulighed for at anvende MobilePay.
Forbrugere i Grønland har tidligere haft adgang til mobil pengeoverførsel via Swipp. Da
dette system blev lukket ned, viste det sig umuligt for grønlandske forbrugere at oprette sig
på MobilePay, fordi systemet ikke kunne acceptere landekode og grønlandske
telefonnumre, som kun har seks cifre.
Problemet er nu løst ved, at TelePost Greenland som en gratis service har tilknyttet et 8-
cifret, dansk nummer til de grønlandske mobilnumre. Det danske nummer gør det muligt at
oprettet sig på app’en, og det skal anvendes ved overførsler.
Tjenesten har tilsyneladende været efterspurgt i Grønland, for det fremgår af avisen
Sermitsiaq, at der inden for det første døgn efter udrulningen var flere end 4.500
mobilkunder, der anmodede om et dansk nummer til brug for oprettelsen af MobilePay.
15
Kultur
Kunstsamling vender hjem
En bevilling fra Ny Carlsbergfondet har muliggjort opkøb af en omfattende samling værker
af kunstneren Anne-Birthe Hove (1951-2012). Der er tale om en samling af primært
grafiske værker, men også skitsebøger og malerier. Samlingen skal på sigt overgå til
Grønlands kommende Nationalgalleri for Kunst. En gruppe bestående af repræsentanter fra
Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, Statens Museum for Kunst, Nuuk Kunstmuseum og
Fonden til oprettelse af Grønlands Nationalgalleri for Kunst er gået sammen om
erhvervelsen.
Ny Carlsbergfondet skriver om samlingen: ”Hoves arbejde rummer både det figurative og
det abstrakte. Hun kan skildre druk og elendighed, tunge boligblokke, familieliv foran
fjernsynet og ravne i blæst og regn. Men hun mestrer også det abstrakte, når hun formidler
sine sansninger af landskabet og naturen i Grønland. Hun kan som få indfange essensen af
linjer i sne. Hove har en særlig evne til at give plads til tomheden, når hun spænder fladen
ud mellem elementerne i billedrummet.
Samlingen rummer værker fra start til slut, fra Hoves tidlige studietid frem til hendes død.
Som helhed er den dermed et vigtigt kunstnerisk vidnesbyrd om Grønlands nyere historie,
16
ligesom den giver et særligt indblik i forholdet mellem Grønland og Danmark; fra da
Grønland var et dansk amt, til Hjemmestyre og frem til Selvstyre i 2009.”
Niviaq Korneliussen: Ny roman
Forfatteren Niviaq Korneliussen har netop udgivet romanen
Blomsterdalen. Romanen kaster et grumt og gribende lys på
det næsten epidemiske omfang af selvmord blandt unge i
Grønland.
Niviaq Korneliussen debuterede i 2014 med romanen HOMO
Sapienne, som med en innovativ fortælleteknik og i et råt og
autentisk sprog fokuserede på vilkår og identitetsproblemer
hos unge LGBTQ+ i Grønland. Romanen blev særdeles godt
modtaget, og den var bl.a. nomineret til Nordisk Råds
litteraturpris 2015. Den er oversat til engelsk, fransk, tysk svensk og norsk. Oversættelsen
til engelsk medførte et portrætinterview i magasinet The New Yorker.
Niviaq Korneliussen har over for de grønlandske medier forklaret, at den overvældende
opmærksomhed omkring debutromanen udløste en længere skriveblokering. Omfanget af
ungdomsselvmord talte dog så stærkt til hendes indignation og engagement, at den ny
roman kunne realiseres.
Blomsterdalen er udkommet på forlaget Gyldendal og har modtaget meget positive
anmeldelser.
Mikaela Engell