Svar på spm. nr. S 1683: Mener ministeren, at en kommune kan godkende HF forløb på en ordinær HF institution som STU tilbud, når HF institutionen ekstraordinært tilbyder at sammensætte en HF over 3 år, og når psykiatrien bakker op omkring dette?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på § 20-spørgsmål nr. S 1683.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/s1683/svar/1686675/2239555.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
4. september 2020
Sags nr.: 20/16145
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) har den 26.
august 2020 stillet følgende spørgsmål nr. S 1683, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1683:
”Mener ministeren, at en kommune kan godkende HF forløb på en or-
dinær HF institution som STU tilbud, når HF institutionen ekstraordi-
nært tilbyder at sammensætte en HF over 3 år, og når psykiatrien bakker
op omkring dette?”
Svar:
Afgrænsningen af målgruppen for STU tager udgangspunkt i, at STU-
elever ikke kan følge en ordinær ungdomsuddannelse. En elev, som er i
stand til at tage en hf-eksamen på de normale 2 år eller de 3 år, som hf-
lovgivningen i særlige tilfælde åbner mulighed for, vil derfor normalt ikke
være en del af STU-målgruppen, men af målgruppen for hf.
En STU-uddannelse og en hf-uddannelse er således to forskellige ud-
dannelser, som har forskellige målgrupper.
Kommunen vurderer, om en elev er i målgruppen for STU, og tilbyder i
givet fald eleven et 3-årigt individuelt tilrettelagt STU-forløb. I dette
STU-forløb kan der indgå elementer af undervisning på en hf-institution,
men STU-loven giver ikke mulighed for at tilbyde en STU-elev en hel hf-
uddannelse, uanset om hf-uddannelsen tilrettelægges som et normalt 2-
årigt hf-forløb eller som et særligt tilrettelagt hf-forløb over 3 år. En
kommune vil derfor ikke have lovhjemmel til at godkende et STU-forløb
i form af et 3-årigt hf-forløb.
Derimod giver gymnasieloven mulighed for, at en hf-institution, der har
vurderet, at en elev kan optages på hf, kan tilrettelægge et individuel, 3-
årigt hf-forløb for en elev, der på grund af funktionsnedsættelse eller
tilsvarende vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på
normal vis. Herudover kan eleven i henhold til gymnasieloven få indivi-
2019-20
S 1683 endeligt svar
Offentligt
2
duelt tilrettelagt specialundervisningsstøtte og anden specialpædagogisk
bistand til hjælp til gennemførelse af sin hf-uddannelse.
Den særlige 3-årige tilrettelæggelse af hf-uddannelsen med støtte til ele-
ven er således mulig inden for rammerne af gymnasieloven, og der er
dermed ikke tale om et STU-tilbud.
Overvejelser om elevens uddannelsesmuligheder herunder overvejelser
om f.eks. STU eller et individuelt 3 årigt hf-forløb skal indgå i elevens
uddannelsesplan, som udarbejdes af den kommunale ungeindsats.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil