Fremsat den 27. februar 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini)
Tilhører sager:
Aktører:
AT4818
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/lovforslag/L151/20131_L151_som_fremsat.pdf
Fremsat den 27. februar 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om kommunernes overtagelse af de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud § 1. En kommunalbestyrelse kan efter aftale med regions- rådet overtage et regionalt lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud, der drives af regionsrådet i henhold til § 20, stk. 3, i lov om folkeskolen, og som er beliggende i kommunen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Efter aftale med kommunalbestyrelsen i den kom- mune, hvor et lands- eller landsdelsdækkende undervis- ningstilbud er beliggende, kan en anden kommune overtage et regionalt lands- eller landsdelsdækkende undervisningstil- bud. Stk. 3. Ved overtagelsen efter stk. 1 eller 2 overtager kommunalbestyrelsen de aktiver og passiver, der er knyttet til undervisningstilbuddet. Kommunalbestyrelsen indtræder desuden i de rettigheder og pligter, der er knyttet til under- visningstilbuddet. Stk. 4. For kommunalbestyrelsen, der overtager et under- visningstilbud efter stk. 1 eller 2, gælder følgende vilkår: 1) Undervisningstilbuddet skal indgå i den årlige ramme- aftale mellem kommunalbestyrelserne i regionen og re- gionsrådet, jf. § 47, stk. 3, i lov om folkeskolen. 2) Undervisningstilbuddet skal stå til rådighed for andre kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeafta- len. 3) Kommunalbestyrelsen overtager regionsrådets forplig- telse til at tilpasse kapaciteten på og sammensætningen af undervisningstilbuddet, jf. § 47, stk. 2, i lov om fol- keskolen. § 2. En kommunalbestyrelse, der overtager et lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud efter § 1, stk. 1 eller 2, overtager de ansatte, der er knyttet til varetagelsen af un- dervisningstilbuddet. Kommunalbestyrelsen overtager des- uden de ansatte, der i regionens administration udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med at varetage opga- ver i forbindelse med det pågældende undervisningstilbud. § 3. De pligter og rettigheder, der følger af lov om løn- modtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende anvendelse for personale, der er ansat i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn og andre arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller individuel aftale, og som i forbindelse med en kommunal overtagelse af undervisningstilbuddet efter § 1, stk. 1 eller 2, jf. § 2, ikke er omfattet af lov om lønmodta- geres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. § 4. Tjenestemænd, der overføres efter § 2, overgår til an- sættelse i kommunen på vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår. Stk. 2. Tjenestemænd, der er omfattet af stk. 1, får ved pensionering fra denne ansættelse udbetalt den samlede tje- nestemandspension af kommunen. Tjenestemænd, der er omfattet af lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v., får dog ved pensionering udbetalt den samlede tjenestemandspensi- on efter bestemmelserne i denne lov. Stk. 3. Deling af pensionsforpligtelsen for de i stk. 1 om- fattede tjenestemænd aftales mellem regionsrådet og kom- munalbestyrelsen. § 5. Regionsrådet udarbejder et udkast til en samlet aftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen om overtagel- sen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansat- te, jf. § 1, stk. 1-3, og § 2. Stk. 2. Aftaleudkastet kan indeholde vilkår om, at kom- munalbestyrelsen overtager et aktiv eller indtræder i en ret- tighed på betingelse af, at kommunalbestyrelsen betaler et beløb til regionsrådet, eller vilkår om, at kommunalbestyrel- sen overtager et passiv eller indtræder i en forpligtelse på betingelse af, at regionsrådet betaler et beløb til kommunal- bestyrelsen. § 6. En kommunalbestyrelse kan én gang i hver valgperi- ode overtage regionale lands- og landsdelsdækkende under- visningstilbud efter denne lov. En kommunalbestyrelse, der ønsker at overtage et regionalt lands- eller landsdelsdækken- de undervisningstilbud skal meddele dette til regionsrådet Lovforslag nr. L 151 Folketinget 2013-14 Undervisningsministeriet, j.nr. 029.97M.391 AT004818 senest den 1. januar i valgperiodens tredje år. Overtagelsen skal ske senest den 1. januar i valgperiodens fjerde år. § 7. Aftaleudkast efter § 5, stk. 1, er fortrolige, indtil den endelige aftale er indgået. § 8. Bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 4, 5 og 6 finder ikke anvendelse ved forhandlinger, aftaleindgåelser og beslutninger om kommunal overtagelse af et regionalt lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud. § 9. Regionsrådet skal for så vidt angår overførslen af an- satte sørge for, at repræsentanter for de ansatte orienteres om aftaleudkastet, forud for fremsendelsen af aftaleudkastet til kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Regionsrådet skal sørge for, at repræsentanter for de ansatte orienteres om forløbet af forhandlingerne om overtagelsen af det lands- eller landsdelsdækkende undervis- ningstilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at repræsen- tanter for de ansatte i kommunen, der berøres af overtagel- sen af det lands- eller landsdelsdækkende undervisningstil- bud, orienteres om aftaleudkastet og forhandlingerne om overtagelse af det lands- eller landsdelsdækkende undervis- ningstilbud. Stk. 4. Repræsentanterne for de ansatte har tavshedspligt vedrørende den orientering, der er givet i medfør af stk. 1-3. § 10. Kontaktudvalget skal høres om en kommunalbesty- relses ønske om at overtage et lands- eller landsdelsdækken- de undervisningstilbud i regionen, jf. § 6 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Ud- viklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Stk. 2. Kontaktudvalget skal mindst én gang i hver valg- periode drøfte, om der i regionen er regionale lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud, der kan overtages af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor undervis- ningstilbuddet er beliggende. § 11. Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 12, § 13, nr. 1-3 og 5, og § 14, nr. 2-4 og 6, træ- der i kraft den 1. januar 2016. § 12. § 1, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for de landsdelsdækkende undervisningstilbud Bøneklinikken og Skolen på Kastelsvej, der drives af Borgerrepræsentationen i henhold til lov om folkeskolen, og det landsdækkende un- dervisningstilbud Instituttet for Blinde og Svagsynede, der drives af Borgerrepræsentationen i henhold til lov om spe- cialundervisning for voksne. § 13. I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 1640 af 26. december 2013 og lov nr. 1641 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer: 1. § 21, stk. 4, ophæves. Stk. 5 bliver herefter stk. 4. 2. I § 21, stk. 5, der bliver stk. 4, udgår »eller til de af Bor- gerrepræsentationen drevne landsdelsdækkende undervis- ningstilbud«. 3. I § 22, stk.2, 2. pkt., og § 26, stk. 3, 2. pkt., udgår », jf. § 48 a«. 4. I § 47, stk. 2, udgår », herunder oprettelse af nye lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud«. 5. Kapitel 7 a ophæves. § 14. I lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 929 af 25. august 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 378 af 28. april 2012, foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk. 2, 1. og 3. pkt., ophæves. 2. § 1 b, stk. 3, ophæves. Stk. 4 bliver herefter stk. 3. 3. I § 1 b,stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., udgår »eller til den af Borgerrepræsentationen drevne landsdækkende undervisningsinstitution«. 4. I § 4, stk. 1, 2. pkt., og § 5, stk. 4, udgår », jf. § 6 k«. 5. I § 6 h, stk. 2, udgår », herunder oprettelse af nye under- visningsinstitutioner«. 6. Kapitel 5 b ophæves. § 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1. Lovforslagets hovedpunkter 1.2. Lovforslagets baggrund 2. Lovforslagets indhold 2.1. Gældende ret 2.2. Den foreslåede ordning 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5. Administrative konsekvenser for borgerne 6. Miljømæssige konsekvenser 7. Forholdet til EU-retten 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 9. Sammenfattende skema 1. Indledning 1.1. Lovforslagets hovedpunkter Med lovforslaget foreslås det, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor et regionalt lands- eller landsdelsdæk- kende undervisningstilbud er beliggende, får mulighed for at overtage undervisningstilbuddet. Det foreslås endvidere, at en anden kommune efter overenskomst med kommunalbe- styrelsen i beliggenhedskommunen kan overtage et regionalt lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud. Overtagelsen indebærer, at elever, personale, bygninger og inventar m.v. overtages af kommunen. De 5 regionale lands- og landsdelsdækkende undervis- ningstilbud, der drives i henhold til folkeskoleloven, vareta- ger den mest specialiserede undervisning af børn og unge inden for områderne døve og hørehæmmede, døvblinde og synshandicappede. Desuden varetages den mest specialise- rede undervisning af børn og unge med svære motoriske for- styrrelser og erhvervet hjerneskade. Det er hensigten, at lovforslaget skal fremme kommunal overtagelse af de regionale lands- og landsdelsdækkende un- dervisningstilbud, således at sammenhængen mellem spe- cialundervisningen og den almindelige undervisning styrkes. Herved realiseres kommunalreformens målsætning om, at beslutninger om specialundervisning skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Lovforslaget skal også ses i sammenhæng med, at elevtal- let på de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud er faldet kraftigt i årene efter kommunalreformen. En overtagelse af et regionalt lands- eller landsdelsdæk- kende undervisningstilbud skal ske efter aftale mellem regi- onsrådet og kommunalbestyrelsen. Regionsrådet udarbejder et udkast til samlet aftale om fordelingen af aktiver og passi- ver, rettigheder og pligter samt ansatte. Aftalen er grundla- get for overførslen af det regionale undervisningstilbud til kommunen. Det er en betingelse, at det overtagne undervisningstilbud indgår i den årlige rammeaftale mellem kommunalbestyrel- serne i regionen og regionsrådet, og at undervisningstilbud- det skal stå til rådighed for de øvrige kommuner i det om- fang, det fastlægges i rammeaftalen. Kommunalbestyrelsen overtager desuden regionsrådets forpligtelse til at tilpasse kapaciteten på og sammensætnin- gen af undervisningstilbuddet. Af hensyn til regionernes planlægning foreslås det, at kommunerne kun kan overtage de regionale lands- og lands- delsdækkende undervisningstilbud én gang i hver valgperio- de. Det foreslås derfor fastsat, at kommunalbestyrelsen, der ønsker at overtage et regionalt lands- eller landsdelsdækken- de undervisningstilbud, skal meddele dette til regionsrådet senest den 1. januar i valgperiodens tredje år. Overtagelsen skal ske senest den 1. januar i valgperiodens fjerde år. Borgerrepræsentationen driver tre lands- og landsdelsdæk- kende undervisningstilbud for børn og voksne i Københavns Kommune. Det er fastsat i folkeskoleloven og i lov om spe- cialundervisning til voksne, at bestemmelserne om styrelsen af de regionale undervisningstilbud finder tilsvarende an- vendelse for de tre kommunale lands- og landsdelsdækkede undervisningstilbud. Med henblik på at ligestille Københavns Kommune med de øvrige kommuner, der overtager et regionalt undervis- ningstilbud, foreslås det, at de særlige regler for de tre kom- munale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, herunder Københavns Kommunes pligt til at sørge for un- dervisningen af børn og voksne der bliver henvist af en an- den kommune til de tre lands- og landsdelsdækkende under- visningstilbud, ophæves. Efter forslaget vil de tre kommunale lands- og landsdels- dækkende undervisningstilbud forsat være omfattet af ram- meaftalen for Region Hovedstaden, og Borgerrepræsentatio- nen vil fortsat have ansvaret for at tilpasser kapaciteten på og sammensætningen af undervisningstilbuddene. 1.2. Lovforslagets baggrund Regeringen nedsatte den 9. februar 2012 et udvalg til at evaluere kommunalreformen. Udvalget blev nedsat med re- præsentanter for Økonomi- og Indenrigsministeriet (for- 3 mand), Finansministeriet, Skatteministeriet, KL og Danske Regioner. Formålet med evalueringen var at undersøge mu- lighederne for bedre at understøtte en effektiv og moderne offentlig sektor, der leverer ydelser af høj kvalitet og er ru- stet til fremtidens udfordringer. Resultaterne af udvalgets arbejde fremgår af rapporten »Evaluering af kommunalreformen« fra marts 2013. Udvalget har foretaget en vurdering af den nuværende op- gavefordeling mellem kommuner, regioner og stat samt overvejet relevante justeringer af opgavefordelingen. Udval- get har desuden vurderet eksisterende samarbejdsstrukturer og redskaber til koordination og styring i den offentlige sek- tor samt overvejet mulige justeringer heraf. Vurderingen har taget afsæt i en analyse af relevante snit- flader og udfordringer inden for fire udvalgte områder, her- under det specialiserede socialområde og det specialiserede undervisningsområde. Det fremgår af rapporten, at regionerne i forbindelse med kommunalreformen fik ansvaret for at videreføre og udvikle 6 lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, der dri- ves i henhold til folkeskoleloven og lov om specialundervis- ning for voksne. Det ene af de 6 lands- og landsdelsdækken- de undervisningstilbud er blevet nedlagt den 1. august 2013. Det drejer sig om Nyborgskolen, der blev drevet i henhold til lov om specialundervisning for voksne. Elevtallet i de lands- og landsdelsdækkende undervis- ningstilbud er faldet kraftigt i årene efter kommunalrefor- men. De faldende elevtal skal ses i sammenhæng med mål- sætningen om øget inklusion på folkeskoleområdet. På dø- veområdet skyldes det faldende elevtal i vidt omfang også, at døve børn i dag får indopereret et såkaldt »cochlear im- plant«, der giver svært hørehæmmede og døve mulighed for at opfatte lyd, således at døve børn efter en specialiseret sprogtræning i overvejende grad kan inkluderes i den almin- delige undervisning med de rette støtteforanstaltninger. Det fremgår af et bilag til rapporten, at der i skoleåret 2007/08 var 335 elever i grundskolen på de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud og på Køben- havns Kommunes landsdelsdækkende undervisningstilbud. I skoleåret 2011/12 var elevtallet faldet til 229 elever. Udvalget peger i rapporten på, at der i takt med den øgede inklusion opstår et øget behov for rådgivning og efteruddan- nelsestilbud til lokalt niveau. Udvalget har i denne forbin- delse identificeret en række udfordringer med den nuværen- de organisering af området. Der peges blandt andet på, at der er behov for en mere entydig placering af specialrådgiv- ningen, der ydes i henhold til lov om social service, og en større klarhed over, hvilke rådgivningsydelser kommunerne kan rekvirere, og hvor de kan rekvireres, idet der ikke er ensartethed mellem de lands- og landsdelsdækkende under- visningstilbud med hensyn til, hvilke elementer i rådgiv- ningsydelserne der er objektivt finansierede. Den gennemførte kortlægning indikerer samtidig, at vide- reudvikling af de lands- og landsdelsdækkende undervis- ningstilbud i vid udstrækning sker på tilbuddenes eget initia- tiv. Der er således behov for at forbedre koordinationen for at understøtte en bedre planlægning for udvikling af under- visningstilbuddene. Udvalget vurderer, at det også på det specialiserede under- visningsområde vil være relevant at etablere en overbygning til rammeaftalerne svarende til den foreslåede nationale ko- ordinationsstruktur på socialområdet. Det kan bidrage til at understøtte højt specialiserede tilbud og vidensmiljøer, hvor det vurderes relevant for at sikre det fornødne udbud af spe- cialiserede undervisningstilbud. Udvalget peger i rapporten på to modeller for den fremti- dige organisering af de lands- og landsdelsdækkende under- visningstilbud og specialrådgivningsopgaverne. – Model 1. Uændret opgavefordeling - øget koordination og samarbejde. Modellen fastholder det regionale forsy- ningsansvar for skoletilbud og specialrådgivning på de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. Der etableres et nyt formaliseret samarbejdsforum på tværs af regionerne og Københavns Kommune. – Model 2. Harmonisering med socialområdet. Modellen indebærer, at kommunerne får forsyningsansvaret for hele specialundervisningsområdet. VISO overtager som udgangspunkt ansvaret for at tilvejebringe de rådgiv- ningsydelser, som i dag varetages af de lands- og lands- delsdækkende undervisningstilbud. Med udgangspunkt i rapportens model 2 har regeringen den 1. juni 2013 fremlagt udspillet »Bedre kvalitet og sam- arbejde - Opfølgning på evaluering af kommunalreformen«. Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Li- beral Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik den 26. juni 2013 en aftale om rammer for justering af kommu- nalreformen, der baserer sig på regeringens udspil af 1. juni 2013. Der er enighed om at gennemføre en række initiativer til justering af kommunalreformen fra 2007. Initiativerne skal bidrage til en smidigere og mere effektiv offentlig sektor med et tættere og mere velfungerende samarbejde mellem kommuner, regioner og stat. Borgere og virksomheder skal i højere grad opleve en sammenhængende offentlig sektor med gnidningsfrie overgange mellem myndighederne. Det fremgår af rammeaftalen, at der skal etableres en ny national koordinationsstruktur, der skal give staten (Social- styrelsen) en ny væsentlig rolle med at sikre, at der er det fornødne udbud af tilbud til de mest specialiserede målgrup- per. Intentionen er at understøtte kommunernes anvendelse af tilbuddene. Tilbuddene skal desuden udvikles dynamisk i takt med, at behovene ændrer sig. Dette skal modvirke uhensigtsmæssig afspecialisering af det specialiserede so- cialområde. Der er enighed om, at koordinationsstrukturen skal udvik- les over de næste to år. Koordinationsstrukturen skal være fuldt implementeret den 1. juli 2015. Det fremgår desuden af rammeaftalen, at det specialisere- de undervisningsområde indgår i den nye nationale koordi- nationsstruktur i regi af Socialstyrelsen og Undervisnings- ministeriet. Kommunerne får det fulde forsyningsansvar på specialundervisningsområdet med virkning fra den 1. juli 4 2014, således at kommunerne får mulighed for at overtage de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstil- bud. For at sikre en samlet koordination af specialrådgiv- ning og vidensudvikling på området overtager VISO ansva- ret for at tilvejebringe de specialrådgivningsydelser, der i dag henhører under de lands- og landsdelsdækkende under- visningstilbud. Regionernes forsyningspligt på social- og specialundervisningsområdet videreføres, således at regio- nerne fortsat kan drive de lands- og landsdelsdækkende un- dervisningstilbud, hvis kommunerne ønsker det. Af hensyn til regionernes planlægning vil kommunerne kun kunne overtage de regionale lands- og landsdelsdæk- kende undervisningstilbud én gang i hver valgperiode. Endvidere fremgår det af rammeaftalen, at satspuljeparti- erne er enige om at afsætte 10 mio. kr. årligt fra satspuljen til den nationale koordinationsstruktur og opgaven med vi- densopbygning i Socialstyrelsen vedrørende det specialise- rede socialområde og det specialiserede undervisningsområ- de. Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Li- beral Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik den 13. november 2013 aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov. Aftalen udmønter aftale af 26. juni 2013 om rammer for justering af kommunalreformen. Aftaleparterne er enige om følgende initiativer: – Beliggenhedskommunerne skal have mulighed for at overtage de regionale undervisningstilbud, som det gæl- der i forhold til de regionale sociale tilbud. – For at sikre en samlet koordination af specialrådgivning og vidensudvikling på området overtager VISO/Social- styrelsen ansvaret for at tilvejebringe de specialrådgiv- ningsydelser, der i dag hører under de lands- og lands- delsdækkende undervisningstilbud. – Ydelserne tilvejebringes gennem et leverandørnetværk, således at der fortsat er en tilknytning til praksis. – VISO/Socialstyrelsen får en ny rolle med ansvar for ko- ordination af vidensudvikling om den mest specialisere- de indsats på området. – VISO udarbejder et oplæg til prioritering og tilrettelæg- gelse af specialrådgivningen, som drøftes i bestyrelsen og et fagligt råd med repræsentanter fra forskningen. – Der fastlægges en overgangsordning, der sikrer, at regio- ner i samarbejde med de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud kan få en tilstrækkelig planlæg- ningshorisont. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for- hold vil fremsætte forslag til lov om ændring af lov om soci- al service. Lovforslaget vil komme til at indeholde forslag om indførelse af en national koordinationsstruktur, VISO’s overtagelse af ansvaret for at tilvejebringe de specialrådgiv- ningsydelser, der i dag henhører under de lands- og lands- delsdækkende undervisningstilbud, samt begrænsning i kommunalbestyrelsernes muligheder for at overtage regio- nale sociale tilbud. Det vil desuden komme til at fremgå af lovforslaget, at VISO overtager ansvaret for, at der tilveje- bringes produktion, udvikling og distribuering af de under- visnings-, informations- og vejledningsmaterialer m.v., som i dag henhører under materialecentralerne på de regionale undervisningstilbud Center for Døvblindhed og Høretab (tidligere Aalborgskolen) og Refsnæsskolen /Synscenter Refsnæs. 2. Lovforslagets indhold 2.1. Gældende ret I forbindelse med kommunalreformen blev langt de fleste amtskommunale specialskoler overtaget af kommunerne med virkning fra den 1. januar 2007. Regionerne fik dog an- svaret for at videreføre og udvikle de mest specialiserede lands- og landdelsdækkende undervisningstilbud for børn og voksne. Der henvises til § 20, stk. 3, i folkeskoleloven og § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om specialundervisning for voksne. Samtidig overtog kommunerne det fulde finansieringsan- svar for udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne, jf. § 49, stk. 1, i folkeskoleloven og § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om specialundervisning for voksne. Den hidtidige ordning på folkeskoleområdet, hvorefter det var kommunalbestyrelsen, der traf afgørelse om, hvornår der indtrådte en pligt for amtskommunen til at sørge for under- visning af børn, blev videreført for de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, jf. § 21, stk. 1, i folkeskoleloven. Desuden blev pligten udvidet til at omfatte de regionale undervisningstilbud, der blev drevet i henhold til lov om specialundervisning for voksne, jf. § 1 b, stk. 1, i lov om specialundervisning for voksne. Regionsrådet træffer afgørelser om det nærmere indhold af undervisningen af de børn og voksne, der henvises til et regionalt undervisningstilbud. Regionsrådets afgørelsen træffes efter forhandling med kommunen på grundlag af en indstilling fra kommunen, jf. § 21, stk. 3, i folkeskoleloven og § 1 b, stk. 2, i lov om specialundervisning for voksne. Med henblik på styrelse af de regionale lands- og lands- delsdækkende undervisningstilbud blev det fastsat, at der år- ligt skal indgås en rammeaftale mellem kommunalbestyrel- serne i regionen og regionsrådet om faglig udvikling, styring og koordinering af regionens undervisningstilbud, jf. § 47, stk. 3, i folkeskoleloven og § 6 h, stk. 3, i lov om specialun- dervisning for voksne. Rammeaftalen fastlægger regionsrå- dets forpligtelse til at stille et antal pladser på de regionale undervisningstilbud til rådighed for kommunerne og takster- ne for brug af disse pladser. Med lov nr. 378 af 28. april 2012 om ændring af lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne skete der en forenkling af rammeaftalerne for de regionale under- visningstilbud. Desuden blev koordineringen i forbindelse med udarbejdelsen af rammeaftalerne flyttet fra regionsrådet til kommunalbestyrelserne i regionen. I forarbejderne til lov nr. 378 af 28. april 2012 (lovforslag nr. L 102 af 29. februar 2012, Folketinget 2011-12), er der som begrundelse for for- enklingen af rammeaftalerne blandt andet henvist til, at der ved lov nr. 201 af 13. marts 2011 om ændring af lov om so- cial service m.v. blev gennemført en tilsvarende forenkling af rammeaftalerne på det sociale område. 5 Da de fleste lands- og landsdelsdækkende undervisnings- tilbud har boafdelinger m.v., der drives i henhold til lov om social service, vil det være uhensigtsmæssigt, at der er for- skellige bestemmelser om rammeaftaler på det sociale områ- de og specialundervisningsområdet. De nærmere regler om rammeaftalerne er fastsat i be- kendtgørelse nr. 381 af 28. april 2012 om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet. I kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 447 af 19. maj 2006 om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne er der fastsat nærmere regler om takster m.v. for kommunernes brug af pladser i de regionale lands- og lands- delsdækkende undervisningstilbud. Det fremgår af bekendtgørelsen, at taksten for brug af et undervisningstilbud på et lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud fastsættes i rammeaftalen. Taksten fast- sættes på grundlag af de forventede gennemsnitlige langsig- tede omkostninger, som regionen vil have ved drift af til- buddet, samt det forventede driftsoverskud/driftsunderskud i tidligere år. Taksten reduceres med en objektiv finansiering fra de kommuner, som har mulighed for at benytte det pågældende undervisningstilbud. Den objektive finansiering udgør 10 procent af de fastsatte takster. Er taksten større end 1.100 kr. pr. kalenderdag pr. elev, udgør den objektive finansiering 10 procent af de før- ste 1.100 kr. og 25 procent af det overskydende beløb. Belø- bet reguleres årligt med den af Finansministeriet bekendt- gjorte satsreguleringsprocent - første gang den 1. januar 2008. I 2013 er beløbet på 1.100 kr. reguleret til 1.289 kr. Særligt om Københavns Kommune Borgerrepræsentationen driver tre lands- og landsdelsdæk- kende undervisningstilbud for børn og voksne i Københavns Kommune. Det er fastsat i § 48 a i folkeskoleloven og § 6 k i lov om specialundervisning for voksne, at bestemmelserne om styrelsen af de regionale undervisningstilbud finder til- svarende anvendelse for de tre kommunale lands- og lands- delsdækkede undervisningstilbud, herunder reglerne om rammeaftaler og den objektive finansiering af de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. I lighed med, hvad der gælder for de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, er det kommunal- bestyrelsen, der henviser et barn eller en voksen til Køben- havns Kommunes lands- og landsdelsdækkende undervis- ningstilbud, der træffer afgørelse om, hvornår der indtræder en pligt for Københavns Kommune til at sørge for undervis- ningen af det pågældende barn eller den pågældende voks- ne, jf. § 21, stk. 4, i folkeskoleloven og § 1 b, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne. 2.2. Den foreslåede ordning Med lovforslaget foreslås det, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor det regionale lands- eller landsdelsdæk- kende undervisningstilbud er beliggende, får mulighed for at overtage undervisningstilbuddet. Efter overenskomst med kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen kan en an- den kommune dog overtage et regionalt lands- eller lands- delsdækkende undervisningstilbud. Overtagelsen indebærer, at elever, personale, bygninger og inventar m.v. overtages af kommunen. Det er hensigten, at lovforslaget skal fremme kommunal overtagelse af de regionale lands- og landsdelsdækkende un- dervisningstilbud, således at sammenhængen mellem spe- cialundervisningen og den almindelige undervisning styrkes. Herved realiseres også kommunalreformens målsætning om, at beslutninger om specialundervisning skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Lovforslaget skal også ses i sammenhæng med, at elevtal- let på de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud er faldet kraftigt i årene efter kommunalreformen. På kommunalbestyrelsens anmodning skal regionsrådet udarbejde et udkast til samlet aftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen om overtagelse af det pågældende lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud. Regi- onsrådet og kommunalbestyrelsen aftaler, hvornår aftaleud- kastet skal foreligge. Aftalen er grundlaget for overførslen af det regionale undervisningstilbud til kommunen. Aftaleudkastet skal indeholde en opgørelse over aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte, der er knyttet til undervisningstilbuddet. Aftaleudkastet kan indeholde vilkår om, at kommunalbe- styrelsen overtager et aktiv eller indtræder i en rettighed på betingelse af, at kommunalbestyrelsen betaler et beløb til re- gionsrådet, eller vilkår om, at kommunalbestyrelsen overta- ger et passiv eller indtræder i en forpligtelse på betingelse af, at regionsrådet betaler et beløb til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen, der overtager et regionalt lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud, overtager de ansatte, herunder de tjenestemandsansatte, der er knyttet til varetagelsen af det pågældende undervisningstilbud. Det gælder også ansatte, der varetager opgaver i forbindelse med uddannelsestilbuddets botilbud og uddannelsestilbuddets vejledning og rådgivning, herunder specialrådgivning der er dækkes af objektiv finansiering i henhold til Socialministeri- ets bekendtgørelse nr. 781 af 6. juli 2006 om principper for kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud. Det samme gælder ansatte, der varetager opgaver i forbindelse med materialecentraler- ne på de regionale undervisningstilbud Center for Døvblind- hed og Høretab (tidligere Aalborgskolen) og Refsnæsskolen/ Synscenter Refsnæs. Kommunalbestyrelsen overtager også de ansatte, der i regionens administration udelukkende eller i helt overvejende omfang er beskæftiget med det pågælden- de undervisningstilbud. Overtagelse af et undervisningstilbud skal drøftes i forbin- delse med de årlige rammeaftaler, hvor kommunalbestyrel- serne i regionen og regionsrådet har mulighed for at drøfte konsekvenser af overtagelsen. Det er en betingelse, at det overtagne undervisningstilbud indgår i den årlige rammeaftale mellem kommunalbestyrel- serne i regionen og regionsrådet, jf. § 47, stk. 3, i lov om 6 folkeskolen, og skal stå til rådighed for de øvrige kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen, jf. § 1, stk. 4, i lovforslaget. Regionsrådets forpligtelse til at sørge for undervisningen af børn, der henvises af en kommunalbestyrelse til undervis- ning på et regionalt undervisningstilbud, gælder ikke for de overtagne lands- og landsdelsdækkende undervisningstil- bud. Kommunalbestyrelsen vil efter forslaget alene være forpligtet til at sørge for undervisningen af børn fra andre kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen. Kommunalbestyrelsen overtager desuden regionsrådets forpligtelse til at tilpasse kapaciteten på og sammensætnin- gen af undervisningstilbuddet. For at sikre en smidig proces i forbindelse med fordelin- gen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansat- te fastsættes det med lovforslaget, at det aftaleudkast, der skal udarbejdes af regionsrådet efter lovforslagets § 5, stk. 1, er fortroligt indtil det tidspunkt, hvor der indgås en endelig aftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen om for- delingen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, jf. lovforslagets § 7. Det fremgår dog af lovforslaget, at regionsrådet skal sørge for, at repræsentanter for de ansatte orienteres om aftaleud- kastet om fordelingen af aktiver, og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte og om forhandlingernes forløb, jf. lov- forslagets § 9, stk. 1 og 2. Kravet om fortrolighed er således fraveget i forhold til de ansattes repræsentanter med henblik på at sikre, at de ansattes interesser kan varetages i forbin- delse med proceduren for fordelingen af ansatte. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvis ansatte berø- res af overførslen, skal sørge for, at repræsentanter for de ansatte orienteres om aftaleudkastet og forhandlingernes for- løb, jf. lovforslagets § 9, stk. 3. De ansattes repræsentanter pålægges af hensyn til at kun- ne opretholde fortrolighed om aftaleudkastet tavshedspligt med hensyn til den orientering, som de modtager om aftale- udkastet og forhandlingernes forløb, jf. lovforslagets § 9, stk. 4. Med lovforslaget undtages regionsrådets og kommunalbe- styrelsens forhandlinger, aftaleindgåelse og beslutninger m.v. fra forvaltningslovens regler vedrørende partens akt- indsigt, partshøring og begrundelse, jf. lovforslagets § 8. Det indebærer imidlertid ikke, at de ansatte, som vil blive over- ført til kommunen, ikke vil blive inddraget i processen. Der fastsættes således som nævnt bestemmelser om, at re- gionsrådet skal sørge for, at repræsentanter for de ansatte skal orienteres om aftaleudkastet, før aftaleudkastet forelæg- ges for kommunalbestyrelsen, jf. lovforslagets § 9, stk. 1. Herved sikres de ansattes repræsentanter det bedst mulige grundlag for at fremkomme med synspunkter og ønsker med hensyn til den del af aftaleudkastet, der vedrører overførslen af ansatte. Desuden foreslås det, at kontaktudvalget skal høres om en kommunalbestyrelses ønske om at overtage et regionalt lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud, jf. lov- forslagets § 10, stk. 1. Uenighed om aftalen mellem regionsrådet og kommunal- bestyrelsen om overtagelse af et regionalt lands- eller lands- delsdækkende undervisningstilbud vil ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Det er hermed forudsat, at kommunalstyrelsen og regionsrådet har så stor fælles inte- resse i at indgå aftalen, at det ikke er nødvendigt. Særligt om Københavns Kommune Med henblik på at ligestille Københavns Kommune med de øvrige kommuner, der overtager et regionalt undervis- ningstilbud, foreslås det, at lovforslagets § 1, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for de landsdelsdækkende undervis- ningstilbud Børneklinikken og Skolen på Kastelsvej, der dri- ves af Borgerrepræsentationen i henhold til folkeskolelovens § 48 a, og det landsdækkende undervisningstilbud Instituttet for Blinde og Svagsynede, der drives af Borgerrepræsentati- onen i henhold til § 6 k i lov om specialundervisning for voksne, jf. lovforslagets §§ 12-14. Borgerrepræsentationen vil efter forslaget alene være for- pligtet til at sørge for undervisningen af børn og voksne fra andre kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeafta- len. Borgerrepræsentationen vil efter forslaget fortsat have pligt til at tilpasse kapaciteten på og sammensætningen af undervisningstilbuddene. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Alle udgifter i forbindelse med specialundervisning m.v. på de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisnings- tilbud for børn og voksne er takstfinansierede og påhviler kommunerne på grundlag af takster, der fastsættes således, at de gennemsnitlige langsigtede omkostninger dækkes. Dvs. at taksterne fastsættes efter omkostningsbaserede prin- cipper og herved omfatter aktiver og passiver samt rettighe- der og pligter, herunder i forhold til de ansatte. Da de under- visningstilbud, der i dag drives af regionerne efter folkesko- leloven og efter lov om specialundervisning for voksne, så- ledes er fuldt finansieret af kommunerne, har lovforslaget om kommunernes overtagelse af de regionale undervis- ningstilbud ingen udgiftsmæssige konsekvenser for staten, kommuner og regioner. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5. Administrative konsekvenser for borgerne. Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 7 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. decem- ber 2013 til den 16. januar 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Akademikerne, Børnerådet, Børne- og Kulturchefforenin- gen, Danmarks Lærerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Industri, Dansk Psykolog For- ening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Det Centrale Handicapråd, FOA, For- bundet for Pædagoger og Klubfolk (BUPL), HK, Institut for Menneskerettigheder, KL, KTO, Landsforeningen af Ung- domsskoleledere (LU), Landsorganisationen i Danmark, Landssamråd for PPR-chefer, Skole og Forældre, Skolele- derne, Socialpædagogernes Landsforbund og Ungdomssko- lernes Udviklingscenter. 9. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for er- hvervslivet m.v. Ingen Ingen Administrative konsekvenser for er- hvervslivet m.v. Ingen Ingen Administrative konsekvenser for bor- gerne Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Det foreslås i lovforslagets § 1, stk. 1, at lovforslaget om- fatter de regionale lands- og landsdelsdækkende undervis- ningstilbud, der med virkning fra den 1. januar 2007 blev overført til regionerne i medfør af lov nr. 592 af 24. juni 2005 om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialun- dervisning for voksne m.v. (Udmøntning af kommunalrefor- men for så vidt angår specialundervisning m.v.). Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 592 af 24. juni 2005 (lovforslag nr. L 108 af 24. februar 2005, Folketinget 2004-05 (2. samling)), at der er følgende regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud på folkeskoleområ- det: 1) Døvblindecentret i Region Nordjylland (landsdækken- de undervisningstilbud for døvblinde børn og unge). 2) Fredericiaskolen i Region Syddanmark (landsdelsdæk- kende undervisningstilbud for døve og hørehæmmede børn og unge). 3) Geelsgaardskolen i Region Hovedstaden (landsdæk- kende undervisningstilbud for børn og unge med svære motoriske forstyrrelser og med erhvervet hjerneskade samt landsdelsdækkende undervisningstilbud for døv- blinde børn og unge). 4) Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs i Region Sjælland (landsdækkende undervisningstilbud for børn og unge med synshandicap). 5) Aalborgskolen i region Nordjylland (landsdelsdækken- de undervisningstilbud for døve og hørehæmmede børn og unge). Døvblindecentret og Aalborgskolen drives sammen af Re- gion Nordjylland som Center for Døvblindhed og Høretab. Det landsdækkende undervisningstilbud Nyborgskolen for døve og hørehæmmede unge, der blev drevet i henhold til lov om specialundervisning for voksne, blev overført til Re- gion Syddanmark med virkning fra den 1. januar 2007 i hen- hold til lov nr. 592 af 24. juni 2005. Nyborgskolen blev ned- lagt med virkning fra den 1. august 2013. Herudover driver den selvejende institution Kolonien Fila- delfia efter aftale med Region Sjælland et landsdækkende undervisningstilbud for børn og unge, der er indlagt på Epi- lepsihospitalet. Undervisningstilbuddet på Kolonien Filadel- fia indgår i rammeaftalen mellem kommunalbestyrelserne i Region Sjælland og regionsrådet i Region Sjælland. Lovfor- slaget omfatter ikke Børneskolen på Kolonien Filadelfia. Bestemmelsen i lovforslagets § 1, stk. 1, giver kommunal- bestyrelsen mulighed for at overtage et regionalt lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud, der er beliggende i kommunen, således at sammenhængen mellem specialun- dervisning og den almindelige undervisning styrkes. Herved realiseres også kommunalreformens målsætning om, at be- slutninger om specialundervisning skal træffes så tæt på bor- gerne som muligt. Det foreslås dog i lovforslagets § 1, stk. 2, at en anden kommune kan overtage et regionalt lands- eller landsdels- dækkende undervisningstilbud efter aftale med kommunal- bestyrelsen i beliggenhedskommunen. Det vil fx kunne blive aktuelt, hvis en mindre kommune finder det for byrdefuldt at drive det pågældende lands- eller landsdelsdækkende under- visningstilbud. Det fastsættes i lovforslagets § 1, stk. 3, at kommunalbe- styrelsen ved overtagelsen af et regionalt lands- eller lands- delsdækkende undervisningstilbud overtager de aktiver og passiver, der er knyttet til det pågældende undervisningstil- bud. Kommunalbestyrelsen indtræder desuden i de rettighe- 8 der og pligter, der er knyttet til det pågældende undervis- ningstilbud. Bestemmelsen omfatter samtlige rettigheder og pligter, der på tidspunktet for overtagelsen af det pågældende under- visningstilbud tilkommer henholdsvis påhviler det regions- råd, hvorfra undervisningstilbuddet overføres, ligesom be- stemmelsen omfatter samtlige aktiver og passiver. Det gæl- der uanset karakter, retsgrundlag og stiftelsestidspunkt for de omhandlede aktiver og passiver samt rettigheder og plig- ter. Bestemmelsen omfatter således rettigheder og pligter, der er indgået på såvel offentligretligt som privatretligt grundlag. Bestemmelsen indebærer blandt andet, at den kommune, som overtager et lands- eller landsdelsdækkende undervis- ningstilbud, indtræder som ejer af bygninger, inventar og andre aktiver, der er knyttet til det pågældende undervis- ningstilbud, og som hidtil har været ejet af regionen. Kom- munen indtræder endvidere som debitor i forhold til lån og andre passiver, herunder garantiforpligtelser, der er optaget af regionen. Bestemmelsen indebærer således, at kreditorer i forhold til den region, hvorfra undervisningstilbuddet over- føres, ikke kan opsige det pågældende mellemværende alene som følge af debitorskiftet. Bestemmelsen omfatter også de tilgodehavender, som re- gionen har hos borgere, virksomheder og andre offentlige myndigheder samt borgernes, virksomhedernes og andre of- fentlige myndigheders krav mod regionen under forudsæt- ning af, at de pågældende tilgodehavender og krav er knyttet til det pågældende undervisningstilbud. Bestemmelsen omfatter aktiver og passiver samt rettighe- der og pligter, der eksisterer på tidspunktet for overtagelsen af det pågældende lands- eller landsdelsdækkende undervis- ningstilbud. Bestemmelsen omfatter således ikke aktiver og passiver m.v., der erhverves på et senere tidspunkt. Det er imidlertid ikke afgørende, om aktiver og passiver samt ret- tigheder og pligter, der eksisterer på overtagelsestidspunktet, er regionen bekendt. Bestemmelsen gælder også for aktiver og passiver samt rettigheder og pligter, der ikke er regionen bekendt på overtagelsestidspunktet. Det vil blandt andet gælde erstatningskrav for en skadevoldende handling, der er begået før overtagelsestidspunktet. Bestemmelsen medfører endvidere, at den kommunalbe- styrelse, der overtager et lands- eller landsdelsdækkende un- dervisningstilbud, generelt indtræder i regionsrådets sted i forhold til samarbejder med myndigheder og private, der knytter sig til varetagelsen af driften af det pågældende un- dervisningstilbud. Bestemmelsen i lovforslagets § 1, stk. 4, indebærer, at det overtagne lands- eller landsdelsdækkende undervisningstil- bud er omfattet af den årlige rammeaftale, der indgås mel- lem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet, jf. § 47, stk. 3, i folkeskoleloven. Rammeaftalen fastlægger kom- munalbestyrelsens forpligtelse til at stille et antal pladser til rådighed for de andre kommuner og taksterne for brug af pladserne. De nærmere regler om rammeaftalerne er fastsat i be- kendtgørelse nr. 381 af 28. april 2012 om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet. Bekendtgørelsen vil blive ændret som følge af, at de overtagne lands- og landsdels- dækkende undervisningstilbud også skal være omfattet af rammeaftalen. Det vil desuden blive præciseret i bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet i forbin- delse med udarbejdelsen af rammeaftalen skal tage hensyn til, at de nødvendige pladser er til stede på det pågældende lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud, herun- der pladser der anvendes af kommuner uden for regionen. I kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 447 af 19. maj 2006 om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne er der fastsat nærmere regler om takster m.v. Det fremgår af bekendtgørelsen, at taksten reduceres med en objektiv finansiering fra de kommuner, der har mulighed for at benytte det pågældende undervisningstilbud. Den objektive finansiering udgør 10 procent af de fastsatte takster. Er taksten større end 1.100 kr. pr. kalenderdag pr. elev, udgør den objektive finansiering 10 procent af de før- ste 1.100 kr. og 25 procent af det overskydende beløb. Belø- bet reguleres årligt med den af Finansministeriet bekendt- gjorte satsreguleringsprocent - første gang den 1. januar 2008. I 2013 er beløbet på 1.100 kr. reguleret til 1.289 kr. Med hjemmel i gældende regler påtænkes det at fastsætte, at de overtagne lands- og landsdelsdækkende undervisnings- tilbud også bliver omfattet af reglerne om den objektive fi- nansiering, jf. § 49, stk. 2, i folkeskoleloven. Kommunalbe- styrelsen, som har overtaget et lands- eller landsdelsdækken- de undervisningstilbud, vil således kunne drive det pågæl- dende undervisningstilbud på de samme vilkår som regions- rådet. Med hjemmel i de gældende regler, jf. § 47, stk. 6, og § 49, stk. 2, i folkeskoleloven, påtænkes det at fastsætte, at der gives mulighed for, at kommunerne kan købe en abonne- mentsordning på de lands- og landsdelsdækkende undervis- ningstilbud. En abonnementsordning indebærer, at den på- gældende kommune køber en generel trækningsret frem for et konkret antal pladser eller ydelser af det pågældende lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud. Det er hensigten med abonnementsordningen at sikre den fortsatte drift og faglige udvikling af de lands- og landsdels- dækkende undervisningstilbud. Med hjemmel i de gældende regler, jf. § 47, stk. 6, og § 49, stk. 2, i folkeskoleloven, påtænkes det desuden at fast- sætte, at der gives mulighed for, at kommunerne kan for- pligte sig til at garantere betalingen for et bestemt antal pladser eller ydelser på de lands- og landsdelsdækkende un- dervisningstilbud, hvis pladserne eller ydelserne ikke efter- spørges af andre. Det er hensigten med denne ordning at sikre den fortsatte drift og faglige udvikling af de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. 9 Det er desuden fastsat i lovforslaget § 1, stk. 4, at kommu- nalbestyrelsen overtager regionsrådets forpligtelse til at til- passe kapaciteten på og sammensætningen af det overtagne lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud, jf. § 47, stk. 2, i folkeskoleloven. Til § 2 Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen, der overtager et lands- eller landsdelsdækkende undervisnings- tilbud efter lovforslagets § 1, stk. 1 eller 2, fra overtagelses- tidspunktet er ansættelsesmyndighed for de ansatte, der er knyttet til varetagelsen af det pågældende undervisningstil- bud. Det gælder også ansatte i undervisningstilbuddets ad- ministration, boafdeling, materialecentral m.v. Desuden overtages ansatte, der varetager opgaver med vejledning og rådgivning, herunder specialrådgivning som er dækket af objektiv finansiering efter Socialministeriets bekendtgørelse nr. 781 af 6. juli 2006 om principper for kommunernes fi- nansiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdæk- kende tilbud. Bestemmelsen indebærer desuden, at kommunalbestyrel- sen overtager de ansatte, der i regionens administration ude- lukkende eller helt overvejende er beskæftiget med at vare- tage opgaver i forbindelse med det pågældende undervis- ningstilbud. De ansattes rettigheder og pligter i forbindelse med kom- munalbestyrelsens overtagelse af et lands- eller landsdels- dækkende undervisningstilbud er reguleret af bestemmelser- ne i lovforslagets §§ 3 og 4. Til § 3 Efter gældende ret vil visse overenskomstansatte og andet ikke-tjenestemandsansat personale ved overførsel til en an- den myndighed som følge af opgaveflytninger være omfattet af bestemmelserne i virksomhedsoverdragelsesloven (lovbe- kendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse). Virksomhedsoverdragelsesloven indebærer, at personalet som udgangspunkt har pligt til at tåle et arbejdsgiverskifte, forudsat at der ikke i forbindelse med overførslen sker andre væsentlige ændringer i ansættelsesvilkårene for den enkelte ansatte. Virksomhedsoverdragelsesloven indebærer også, at personalet som udgangspunkt har ret til fortsat ansættelse på de hidtidige vilkår. Virksomhedsoverdragelsesloven finder imidlertid ikke an- vendelse ved en omorganisering af offentlige administrative myndigheder eller ved overførsel af administrative funktio- ner mellem offentlige myndigheder, jf. lovens § 1, stk. 2. Med henblik på at sikre et ensartet retsgrundlag for alle overenskomstansatte og andet ikke-tjenestemandsansat per- sonale fastsættes det derfor i lovforslagets § 3, at virksom- hedsoverdragelsesloven finder tilsvarende anvendelse for de overenskomstansatte og andet ikke-tjenestemandsansat per- sonale, der ikke er omfattet af virksomhedsoverdragelseslo- ven. Det sikres herved, at alle overenskomstansatte og andet ikke-tjenestemandsansat personale, som efter lovforslagets § 3 overføres til en kommune, får ensartede rettigheder i for- bindelse med overførslen, herunder at de pågældendes an- sættelsesvilkår videreføres uændret i kommunen. Lovforslaget præciserer, at overenskomstansatte og andet ikke-tjenestemandsansat personale som udgangspunkt er forpligtet til efter opgaveflytningerne at opfylde arbejdsafta- len ved ansættelse i den kommune, hvortil det lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud overføres. Efter en samlet afvejning af de rettigheder og pligter, som følger af virksomhedsoverdragelsesloven, vurderes lovfor- slaget at medføre en forbedret retsstilling for de overens- komstansatte m.v., som efter de gældende regler ikke er om- fattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Til § 4 Det fastsættes i lovforslagets § 4, stk. 1, at de tjeneste- mænd, der overføres til en kommune efter lovforslagets § 2, overgår til ansættelse i kommunen på vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår. I forbindelse med overgangen må der såle- des ikke ske forringelser i tjenestemandens løn- og andre an- sættelsesvilkår, herunder pensionsret. De pågældende ansættes som tjenestemænd i kommunen i henhold til kommunens tjenestemandsregler og de kollekti- ve aftaler, der er indgået i henhold til disse regler. Det forudsættes, at der ikke sker forringelser i løn- og an- dre ansættelsesvilkår som følge af overgangen frem til ud- gangen af den aftaleperiode, hvori overførslen finder sted. Det forudsættes endvidere, at tjenestemændene herefter fuldt ud omfattes af de løn- og andre ansættelsesvilkår, der gælder for allerede ansatte tjenestemænd hos den nye kom- munale ansættelsesmyndighed. Sikringen mod forringelser ophører, hvis tjenestemanden på eget initiativ bliver ansat i en anden stilling. Bestemmelsen indebærer, at ansættelsesområdet er det samme som for andre tjenestemænd, der ansættes i kommu- nen. Overgang til ansættelse i kommunen vil ikke i sig selv være en forflyttelse. Tjenestemænd, der overføres efter lov- forslagets § 2 vil derfor ikke kunne kræve sig afskediget med rådighedsløn/ventepenge eller pension som følge af selve overgangen til ansættelse i kommunen. Endvidere indebærer bestemmelsen, at de pågældende tje- nestemænd fremover vil være forpligtede til at overtage en anden passende stilling inden for det nye ansættelsesområde, som ikke ændrer tjenestens karakter. Ved vurderingen af, om en sådan anden stilling kan anses for passende, vil det ud over en vurdering af stillingens ka- rakter og sammenhæng med den hidtidige stilling skulle ind- gå, om tjenestemanden efter en bedømmelse på grundlag af momenter som uddannelse, alder, helbredstilstand, den sæd- vanlige opfattelse af status m.v. kan siges at have fået anvist en passende stilling. I den konkrete vurdering indgår også arbejdsstedets geografiske placering i forhold til det hidtidi- ge tjenestested. Ved vurderingen vil det endvidere skulle 10 indgå, at ændringen af ansættelsesområdet sker som led i en generel ændring af de lands- og landsdelsdækkende under- visningstilbud som opfølgning på evalueringen af kommu- nalreformen. Det betyder, at de pågældende tjenestemænd vil kunne være forpligtede til at overtage en passende stil- ling inden for det nye ansættelsesområde, som de ikke ville have været forpligtede til at overtage inden for rammerne af deres hidtidige ansættelsesområde. Der kan ikke angives præcise retningslinjer for forpligtel- sen til at påtage sig en anden stilling, heller ikke i forhold til eksempelvis geografiske ændringer. Stor afstand mellem det hidtidige og det nye tjenestested udelukker således ikke i sig selv pligten til at overtage den nye stilling. Tjenestemænd, der i forbindelse med kommunalreformen blev overført til regionen som tjenestemænd i folkeskolen, bevarer denne status i henhold til bestemmelserne i lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 487 af 6. maj 2010. Statstjenestemænd, der har bevaret deres statstjeneste- mandsansættelse i henhold til lov nr. 257 af 8. juni 1978 om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg, bevarer deres status som statstjenestemænd. Lovforslagets § 4, stk. 2 og 3, indebærer, at det er kommu- nen, der i forhold til tjenestemanden er forpligtet til at udbe- tale tjenestemandspensionen. Tjenestemænd, der er omfattet af lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v., jf. lovbekendt- gørelse nr. 487 af 6. maj 2010, får dog den samlede tjeneste- mandspension udbetalt efter bestemmelserne i denne lov. Det forudsættes også, at den i nævnte lovbekendtgørelse fastlagte finansiering af tjenestemandspensioner til tjeneste- mænd i folkeskolen fortsat gælder i relation til disse tjene- stemænd, således at det er den myndighed, der måtte have afskediget en folkeskoletjenestemand forud for 63½-årsalde- ren, der skal afholde pensionsudgiften indtil denne alder, medmindre andet er aftalt mellem regionsrådet og kommu- nalbestyrelsen. Medmindre andet aftales mellem parterne forudsættes de- ling af pensionsforpligtelserne at ske efter principperne om fordeling af pensionsbyrden i kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 130 af 28. februar 2006 om beregning af tjenestemandspen- sioner og om fordeling af pensionsbyrden i forbindelse med kommunalreformen. Til § 5 Med bestemmelsen i lovforslagets § 5, stk. 1, fastsættes det, at regionsrådet skal udarbejde et udkast til en samlet af- tale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen om for- delingen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der skal overføres efter lovforslagets §§ 1 og 2. Aftaleudkastet skal indeholde en opgørelse over, hvilke aktiver og passiver samt rettigheder og pligter, der skal overføres efter lovforslagets § 1, samt hvilke ansatte der skal overføres efter lovforslagets § 2. Det forudsættes i den forbindelse, at regionsrådet forinden har indgået i en dialog med kommunalbestyrelsen om forde- lingen af de pågældende aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt om fordelingen af ansatte med henblik på, at overførslen kan ske så smidigt og hensigtsmæssigt som mu- ligt. Det forudsættes også, at regionsrådet forinden indgår i en dialog med de ansattes repræsentanter for så vidt angår overførslen af ansatte, jf. lovforslagets § 9, stk. 1, og be- mærkningerne hertil. De ansattes ønsker og samarbejdsudvalgets synspunkter vil endvidere kunne indgå i grundlaget for regionsrådets og kommunalbestyrelsens drøftelser om fordelingen af de an- satte. Endvidere forudsættes det, at aftaleudkastet udarbejdes så- ledes, at udkastet umiddelbart ville kunne danne grundlag for at afgøre, hvilke konkrete aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der overføres til kommunen. En konkret opregning af det enkelte aktiv og passiv samt rettigheder og pligter er dog alene nødvendig, hvis undladel- se heraf vil kunne give anledning til tvivl. Der vil således kunne foretages en generel henvisning til aktiver og passiver samt rettigheder og pligter, der er knyttet til det pågældende undervisningstilbud. I enkelte tilfælde fremkommer eksistensen af nogle akti- ver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte først efter tidspunktet for udarbejdelsen af aftaleudkastet. Det vil blandt andet kunne være tilfældet, hvis regionsrådet efter tidspunktet for aftaleudkastets udarbejdelse ifalder erstat- ningskrav for en skadevoldende handling, der er begået før overførselstidspunktet. Det vil endvidere kunne være tilfæl- det med hensyn til ansatte, der ansættes efter tidspunktet for aftaleudkastets udarbejdelse. I sådanne tilfælde forudsættes det, at aftaleudkastet revideres, således at der tages højde for væsentlige ændringer. Med bestemmelsen i lovforslagets § 5, stk. 2, gives der mulighed for, at aftaleudkastet kan indeholde vilkår om, at kommunalbestyrelsen overtager et aktiv eller indtræder i en rettighed på betingelse af, at kommunalbestyrelsen betaler et beløb til regionsrådet, eller vilkår om, at kommunalbestyrel- sen overtager et passiv eller indtræder i en forpligtelse på betingelse af, at regionsrådet betaler et beløb til kommunal- bestyrelsen. Baggrunden for bestemmelsen er, at visse enkeltstående aktiver, passiver, rettigheder eller pligter vanskeligt vil kun- ne fordeles mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen giver derfor mulighed for, at kommunalbe- styrelsen kan godtgøre regionsrådet for en del af værdien af et aktiv eller en rettighed, og at kommunalbestyrelsen, der overtager et passiv eller indtræder i en forpligtelse, tilsva- rende kan godtgøres af regionsrådet for en del af værdien af det pågældende passiv eller den pågældende forpligtelse. Det forudsættes, at værdien af aktivet, passivet, rettighe- den eller forpligtelsen opgøres i overensstemmelse med de almindelige regler om saglighed i forvaltningen. Det inde- bærer, at værdien af aktivet, passivet, rettigheden eller for- pligtelsen må fastsættes til et beløb svarende til markedspri- sen (den højest opnåede pris i handel og vandel), hvis en så- dan kan konstateres. 11 Til § 6 Det foreslås, at kommunalbestyrelsens mulighed for at overtage et regionalt lands- og landsdelsdækkende undervis- ningstilbud kun kan ske én gang i hver valgperiode. Det fastsættes derfor, at kommunalbestyrelsen, der ønsker at overtage et regionalt lands- eller landsdelsdækkende un- dervisningstilbud, skal meddele dette til regionsrådet senest den 1. januar i valgperiodens tredje år. Overtagelsen skal ske senest den 1. januar i valgperiodens fjerde år. Den foreslåede ordning skal ses i sammenhæng med, at regeringen ønsker at give regionerne en længere planlæg- ningshorisont. Det vil give de regionale lands- og landsdels- dækkende undervisningstilbud større sikkerhed for fremtidig placering og dermed et bedre grundlag for planlægning og investeringer. Til § 7 Det foreslås, at aftaleudkast er fortrolige, indtil der er ind- gået en endelig aftale mellem regionsrådet og kommunalbe- styrelsen om fordelingen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte. Bestemmelsen indebærer, at hverken regionsrådet eller kommunalbestyrelsen må offentliggøre af- taleudkast. Bestemmelsen indebærer desuden, at lov nr. 606 af 12. ju- ni 2013 om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) ikke finder anvendelse, før der er indgået en endelig aftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen. Der er såle- des tale om en særlig tavshedspligtbestemmelse, der be- grænser pligten til at meddele oplysninger efter offentlig- hedslovens almindelige regler, jf. § 35 i offentlighedsloven. Bestemmelsen indebærer endvidere, at det aftaleudkast, som regionsrådet skal udarbejde, må behandles for lukkede døre. Bestemmelsen indebærer tilsvarende, at kommunalbe- styrelsen skal behandle aftaleudkastet fortroligt. Kommunal- bestyrelsen må således også behandle aftaleudkastet for luk- kede døre. Når der er indgået en endelig aftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen om overtagelse af det pågældende lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud, skal der gives aktindsigt i aftaleudkastet i overensstemmelse med of- fentlighedslovens almindelige regler herom. Bestemmelsen skal ses på baggrund af den særlige situati- on, der opstår i forbindelse med overførsel af de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, hvor der skal ske overførsel af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte mellem regionen og kommunen. Der er tale om en kompliceret proces. Det er af hensyn til processens forløb væsentligt, at regionsrådet og kommunal- bestyrelsen er indstillet på at føre reelle forhandlinger og gø- re bestræbelser på at nå til enighed om fordelingen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte. Det må vur- deres, at offentlighed om aftaleudkastet kan medføre uro om forhandlingerne, således at forhandlingsprocessen vanske- liggøres. Det fremgår af lovforslagets § 9, at regionsrådet for så vidt angår overførslen af ansatte skal orientere repræsentan- ter for de ansatte om aftaleudkastet. Det samme gælder re- præsentanter for de ansatte i kommunen, der berøres af overtagelsen af det lands- eller landsdelsdækkende undervis- ningstilbud. Aftaleudkastet er således ikke fortroligt i for- hold til de pågældende repræsentanter for de ansatte. Herved sikres repræsentanterne for de ansatte det bedst mulige grundlag for at varetage de ansattes interesser i forbindelse med overtagelsen af det lands- eller landsdelsdækkende un- dervisningstilbud. Til § 8 Med bestemmelsen foreslås det, at forhandlinger, afta- leindgåelser og beslutninger om kommunal overtagelse af et regionalt lands- eller landsdelsdækkende undervisningstil- bud undtages fra bestemmelserne i kapitel 4, 5 og 6 i for- valtningsloven (lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012). Kapitel 4, 5 og 6 i forvaltningsloven omfatter be- stemmelser om partens aktindsigt, partshøring og begrundel- se for en afgørelse. Den foreslåede bestemmelsen skal ses på baggrund af den særlige situation, der opstår i forbindelse med overførsel af de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstil- bud til kommunerne. Der er tale om en kompliceret proces, hvor der som udgangspunkt ved forhandling skal tages stil- ling til den samlede fordeling af aktiver og passiver, rettig- heder og pligter samt ansatte, hvilket indebærer, at den kon- krete fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte i noget omfang vil ske skønsmæssigt, og uden at det ud fra en retlig betragtning kan fastlægges, at den kon- krete fordeling, der sker ved en aftaleindgåelsen, er den ene- ste mulige fordeling, der kan ske i overensstemmelse med denne lovs bestemmelser. Forvaltningslovens regler om partens aktindsigt, partshø- ring og begrundelse er derfor ikke egnede til denne proces. Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke, at de ansatte, der vil blive overført efter lovforslagets § 2, ikke vil blive inddraget i processen. Om inddragelsen af de ansatte henvi- ses til lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil. Hensynet til de ansatte, der overføres efter loven, vil såle- des blive tilgodeset på anden måde end ved forvaltningslo- vens regler. Det bemærkes, at forvaltningslovens bestem- melser heller ikke i forhold til de ansatte er egnede i forbin- delse med overførslen af de regionale lands- og landsdels- dækkende undervisningstilbud til kommunerne, idet den en- delige stillingtagen til fordelingen af aktiver og passiver, ret- tigheder og pligter samt ansatte som nævnt i noget omfang vil ske skønsmæssigt, og uden at det kan fastlægges, at for- delingen er den eneste mulige fordeling, der kan ske efter lovens regler. Til § 9 Det foreslås i lovforslagets § 9, stk. 1, at regionsrådet for så vidt angår overførslen af ansatte skal sørge for, at repræ- sentanter for de ansatte orienteres om aftaleudkastet, jf. lov- forslagets § 5, stk. 1, forud for fremsendelsen af aftaleudka- stet til kommunalbestyrelsen. 12 Orienteringen sker med henblik på at sikre, at de ansattes repræsentanter får det bedst mulige grundlag for at frem- komme med synspunkter og ønsker med hensyn til den del af aftaleudkastet, der vedrører overførslen af de ansatte, her- under spørgsmålet om antallet af ansatte der overføres, og hvilke ansatte der efter aftaleudkastet skal overføres til kom- munen. Det er desuden forudsat, at de ansatte og deres repræsen- tanter på passende tidspunkter, herunder forinden aftaleud- kastet er udarbejdet, orienteres om proceduren m.v. ved af- taleindgåelsen, og at de ansatte og de ansattes repræsentan- ter har mulighed for at fremsætte forslag og ønsker, herun- der til fordelingen af ansatte, som kan indgå i forbindelse med regionsrådets udarbejdelse af aftaleudkastet. Bestem- melsen begrænser således ikke de enkelte ansattes adgang til at fremsætte ønsker til fordelingen af ansatte. Orienteringen forudsættes at ske i overensstemmelse med de aftaler, der gælder for regionens inddragelse af de ansat- tes repræsentanter. Bestemmelsen indebærer, at kravet om fortrolighed om af- taleudkastet, jf. lovforslagets § 7, ikke gælder i forhold til de ansattes repræsentanter. Kravet gælder derimod i forhold til de enkelte ansatte. Om baggrunden herfor henvises til be- mærkningerne til lovforslagets § 7. De ansattes repræsentan- ter har således, herunder i forhold til de ansatte, tavsheds- pligt med hensyn til de oplysninger, som fremgår af aftale- udkastet. Orienteringen skal ske på et passende tidspunkt, inden af- taleudkastet fremsendes til kommunalbestyrelsen, således at de synspunkter, som de ansattes repræsentanter fremsætter til aftaleudkastet, kan indgå i regionsrådets overvejelser om, hvorvidt der skal ske tilpasninger af aftaleudkastet forinden fremsendelsen til kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen er et supplement til virksomhedsoverdra- gelseslovens § 5, hvorefter regionsrådet i rimelig tid inden overtagelsen skal underrette lønmodtagernes repræsentanter m.v. om datoen for overdragelsen, årsagen til overdragelsen, overdragelsens juridiske, økonomiske og sociale følger for lønmodtagerne samt eventuelle foranstaltninger for lønmod- tagerne, der ikke er en følge af den almindelige ledelsesret. Bestemmelsen er endvidere et supplement til virksom- hedsoverdragelseslovens § 6, hvorefter regionsrådet i rime- lig tid inden overtagelsen skal indlede forhandlinger med lønmodtagernes repræsentanter m.v., hvis myndigheden overvejer at iværksætte foranstaltninger for lønmodtagerne i forbindelse med overdragelsen. Bestemmelsen vil endvidere supplere de aftaler, der gæl- der for regionsrådets inddragelse af de ansattes repræsentan- ter. Det foreslås i lovforslagets § 9, stk. 2 og 3, at regionsrådet skal sørge for, at repræsentanter for de ansatte orienteres om forhandlingernes forløb om overtagelsen af det lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud. Kommunalbesty- relsen skal ligeledes søger for, at repræsentanter for de an- satte i kommunen, der berøres af overførslen, orienteres om aftaleudkastet og forhandlingernes forløb. Det forudsættes, at de ansattes repræsentanter har mulig- hed for at fremsætte synspunkter og ønsker på baggrund af det forelagte aftaleudkast med henblik på, at ønskerne kan indgå i forhandlingerne mellem regionsrådet og kommunal- bestyrelsen. Orienteringen af de ansattes repræsentanter forudsættes at ske i overensstemmelse med de aftaler, der gælder for den pågældende myndigheds inddragelse af de ansattes repræ- sentanter. Orienteringen om forhandlingernes forløb forudsættes at ske løbende, således at repræsentanterne orienteres på pas- sende tidspunkter under forhandlingernes forløb. Bestemmelsen indebærer, at kravet om fortrolighed om af- taleudkastet og forhandlingernes forløb ikke gælder i for- hold til de ansattes repræsentanter. Kravet gælder derimod i forhold til de enkelte ansatte. Om baggrunden for kravet henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7. De ansat- tes repræsentanter har således også i forhold til de ansatte tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, som fremgår af aftaleudkastet og orienteringen om forhandlingernes forløb, jf. lovforslagets § 9, stk. 4. Bestemmelsen er som bestemmelsen i lovforslagets § 9, stk. 1, et supplement til myndighedernes underretnings- og forhandlingspligt efter §§ 5 og 6 i virksomhedsoverdragel- sesloven, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 9, stk. 1. Bestemmelsen vil endvidere supplere de aftaler, der gælder for den pågældende myndigheds inddragelse af de ansattes repræsentanter. Det foreslås i lovforslagets § 9, stk. 4, at repræsentanterne for de ansatte har tavshedspligt vedrørende den orientering, der er givet i medfør af stk. 1-3. Baggrunden for bestemmel- sen er, at aftaleudkast er fortrolige, jf. lovforslagets § 7. Re- præsentanterne for de ansatte vil således ikke kunne videre- give oplysninger herom til andre ansatte eller andre perso- ner. Til § 10 Bestemmelsen i lovforslagets § 10, stk. 1, indebærer, at kontaktudvalget skal høres om en kommunalbestyrelses øn- ske om at overtage et regionalt lands- eller landsdelsdæk- kende undervisningstilbud, således at alle aspekter af overta- gelsen kan belyses. Kontaktudvalget er oprettet i medfør § 6, stk. 1, i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hoved- stadens Sygehusfællesskab. Kontaktudvalg består af regi- onsrådets formand og borgmestrene for kommunerne i re- gionen. Kontaktudvalget har ingen beslutningskompetence på om- rådet. Bestemmelsen i lovforslagets § 10, stk. 2, sikrer, at spørgsmålet om kommunal overtagelse af de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud skal tages op af kontaktudvalget mindst én gang i hver valgperiode. Kontaktudvalget har ingen beslutningskompetence på om- rådet. Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor det 13 lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud er belig- gende, der træffer beslutning om overtagelse af det lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud, jf. lovforsla- gets § 1, stk. 1 og 2. Til § 11 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2014. Med henblik på at ligestille Københavns Kommune med de kommuner, der overtager et regionalt undervisningstil- bud, foreslås det, at bestemmelserne herom, jf. lovforslagets § 12, § 13, nr. 1-3 og 5, og § 14, nr. 2-4 og 6, træder i kraft den 1. januar 2016, hvor kommunerne efter lovforslagets § 6, stk. 1, senest skal meddele til regionsrådet, at de ønsker at overtage et regionalt lands- eller landsdelsdækkende under- visningstilbud. Til § 12 Med henblik på at ligestille Københavns Kommune med de øvrige kommuner, der overtager et regionalt undervis- ningstilbud, foreslås det, at lovforslagets § 1, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for de landsdelsdækkende undervis- ningstilbud Børneklinikken og Skolen på Kastelsvej, der dri- ves af Borgerrepræsentationen i henhold til folkeskolelovens § 48 a, og det landsdækkende undervisningstilbud Instituttet for Blinde og Svagsynede, der drives af Borgerrepræsentati- onen efter § 6 k i lov om specialundervisning for voksne. De pågældende undervisningstilbud vil således forsat væ- re omfattet af rammeaftalen for Region Hovedstaden, og Borgerrepræsentationen vil fortsat have ansvaret for at til- passer kapaciteten på og sammensætningen af de landsdels- dækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune. Børneklinikken varetager rådgivningsopgaver i forbindel- se med døve småbørn. Skolen på Kastelsvej er en skole for døve og hørehæmmede børn og unge. Skolen drives sam- men med Langelinieskolen, der er en kommunal folkeskole. Instituttet for Blinde og Svagsynede varetager undervisning og rådgivning m.v. for voksne med synshandicap. Til § 13 Med henblik på at ligestille København Kommune med de øvrige kommuner, der overtager et regionalt undervisnings- tilbud, foreslås det i lovforslagets § 13, nr. 1-3 og 5, at de særlige regler for de landsdelsdækkende undervisningstilbud Børneklinikken og Skolen på Kastelsvej ophæves, herunder Københavns Kommunes pligt til at sørge for undervisningen af børn og unge der bliver henvist af en anden kommune til Børneklinikken eller Skolen på Kastelsvej, jf. § 21, stk. 1 og 4, i folkeskoleloven, og de særlige styrelsesregler i folkesko- lelovens § 48 a. Borgerrepræsentationen vil herefter alene være forpligtet til at sørge for undervisningen af børn fra andre kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen. I kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 447 af 19. maj 2006 om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud er der fast- sat nærmere regler om takster m.v. for de landsdelsdækkede undervisningstilbud Børneklinikken og Skolen på Kastels- vej. Det fremgår af bekendtgørelsen, at taksten reduceres med en objektiv finansiering fra de kommuner, der har mulighed for at benytte det pågældende undervisningstilbud. Den objektive finansiering udgør 10 procent af de fastsatte takster. Er taksten større end 1.100 kr. pr. kalenderdag pr. elev, udgør den objektive finansiering 10 procent af de før- ste 1.100 kr. og 25 procent af det overskydende beløb. Belø- bet reguleres årligt med den af Finansministeriet bekendt- gjorte satsreguleringsprocent - første gang den 1. januar 2008. I 2013 er beløbet på 1.100 kr. reguleret til 1.289 kr. Med hjemmel i gældende regler påtænkes det at fastsætte, at Københavns Kommunes landsdelsdækkende undervis- ningstilbud fortsat bliver omfattet af reglerne om den objek- tive finansiering, jf. § 49, stk. 2, i folkeskoleloven. Med hjemmel i de gældende regler, jf. § 47, stk. 6, og § 49, stk. 2, i folkeskoleloven, påtænkes det at fastsætte, at der gives mulighed for, at kommunerne kan købe en abonne- mentsordning på Københavns Kommunes landsdelsdækken- de undervisningstilbud Børneklinikken og Skolen på Ka- stelsvej. En abonnementsordning indebærer, at den pågæl- dende kommune køber en generel trækningsret frem for et konkret antal pladser eller ydelser af det pågældende lands- delsdækkende undervisningstilbud. Det er hensigten med abonnementsordningen at sikre den fortsatte drift og faglige udvikling af de landsdelsdækkende undervisningstilbud. Med hjemmel i de gældende regler, jf. § 47, stk. 6, og § 49, stk. 2, i folkeskoleloven, påtænkes det desuden at fast- sætte, at der gives mulighed for, at kommunerne kan for- pligte sig til at garantere betalingen for et bestemt antal pladser eller ydelser på de lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud, hvis pladserne eller ydelserne ikke ef- terspørges af andre. Det er hensigten med denne ordning at sikre den fortsatte drift og faglige udvikling af de landsdelsdækkende under- visningstilbud. Det er hensigten med lovforslaget at fremme kommunal overtagelse af de regionale lands- og landsdelsdækkende un- dervisningstilbud, således at sammenhængen mellem spe- cialundervisningen og den almindelige undervisning styrkes. Herved realiseres også kommunalreformens målsætning om, at beslutninger om specialundervisning skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Som følge heraf foreslås det i lovforslagets § 13, nr. 4, at regionsrådenes mulighed for at oprette nye lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud i henhold til folke- skolelovens § 47, stk. 2, ophæves med virkning fra den 1. juli 2014. Regeringen indgik den 26. juni 2013 aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om rammer for justering af kom- munalreformen. Forslaget skal også ses som udmøntning af 14 det element i aftalen, som vedrører afskaffelse af regioner- nes forsyningsansvar på specialundervisningsområdet. Til § 14 Med lov nr. 592 af 24. juni 2005 om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne m.v. (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår spe- cialundervisning m.v.) blev det landsdækkende undervis- ningstilbud Nyborgskolen overført til Region Syddanmark med virkning fra den 1. januar 2007. Nyborgskolen blev nedlagt med virkning fra den 1. august 2013. Da Nyborgskolen er det eneste landsdækkende undervis- ningstilbud, der blev overført til regionerne i henhold til lov om specialundervisning for voksne, foreslås det i lovforsla- gets § 14, nr. 1, at bestemmelserne i lovens § 1, stk. 2, 1. og 3. pkt., der indeholder hjemmel for regionsrådene til at drive lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, ophæves. Regeringen indgik den 26. juni 2013 aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om rammer for justering af kom- munalreformen. Forslaget skal også ses som udmøntning af det element i aftalen, som vedrører afskaffelse af regioner- nes forsyningsansvar på specialundervisningsområdet. Med henblik på at ligestille Københavns Kommune med de øvrige kommuner, der overtager et regionalt undervis- ningstilbud, foreslås det i lovforslagets § 14, nr. 2-4 og 6, at de særlige regler for det landsdækkende undervisningstilbud Instituttet for Blinde og Svagsynede ophæves, herunder Kø- benhavns Kommunes pligt til at sørge for undervisningen af voksne der bliver henvist af en anden kommune til Institut- tet for Blinde og Svagsynede, jf. § 1 b, stk. 1 og 3, i lov om specialundervisning for voksne, og de særlige styrelsesreg- ler i § 6 k i lov om specialundervisning for voksne. Borgerrepræsentationen vil herefter alene være forpligtet til at sørge for undervisningen af voksne fra andre kommu- ner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen. I kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 447 af 19. maj 2006 om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud er der fast- sat nærmere regler om takster m.v. for det landsdækkede un- dervisningstilbud Instituttet for Blinde og Svagsynede. Det fremgår af bekendtgørelsen, at taksten reduceres med en objektiv finansiering fra de kommuner, der har mulighed for at benytte det pågældende undervisningstilbud. Den objektive finansiering udgør 10 procent af de fastsatte takster. Er taksten større end 1.100 kr. pr. kalenderdag pr. elev, udgør den objektive finansiering 10 procent af de før- ste 1.100 kr. og 25 procent af det overskydende beløb. Belø- bet reguleres årligt med den af Finansministeriet bekendt- gjorte satsreguleringsprocent - første gang den 1. januar 2008. I 2013 er beløbet på 1.100 kr. reguleret til 1.289 kr. Med hjemmel i de gældende regler påtænkes det at fast- sætte, at Københavns Kommunes landsdækkende undervis- ningstilbud Instituttet for Blinde og Svagsynede fortsat bli- ver omfattet af reglerne om den objektive finansiering, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om specialundervisning for voksne. Med hjemmel i de gældende regler, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., og § 6 h, stk. 6, i lov om specialundervisning for voksne, på- tænkes det at fastsætte, at der gives mulighed for, at kom- munerne kan købe en abonnementsordning på Københavns Kommunes landsdækkende undervisningstilbud Instituttet for Blinde og Svagsynede. En abonnementsordning indebæ- rer, at den pågældende kommune køber en generel træk- ningsret frem for et konkret antal pladser eller ydelser af In- stituttet for Blinde og Svagsynede. Det er hensigten med abonnementsordningen at sikre den fortsatte drift og faglige udvikling af det landsdækkende un- dervisningstilbud. Med hjemmel i de gældende regler, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., og § 6 h, stk. 6, i lov om specialundervisning for voksne, på- tænkes det desuden at fastsætte, at der gives mulighed for, at kommunerne kan forpligte sig til at garanterer betalingen for et bestemt antal pladser eller ydelser på Instituttet for Blinde og Svagsynede, hvis pladserne eller ydelserne ikke efter- spørges af andre. Det er hensigten med denne ordning at sikre den fortsatte drift og faglige udvikling af det landsdækkende undervis- ningstilbud. Det er hensigten med lovforslaget at fremme kommunal overtagelse af de regionale lands- og landsdelsdækkende un- dervisningstilbud, således at sammenhængen mellem spe- cialundervisningen og den almindelige undervisning styrkes. Herved realiseres også kommunalreformens målsætning om, at beslutninger om specialundervisning skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Som følge heraf foreslås det i lovforslagets § 14, nr. 5, at regionsrådenes mulighed for at oprette nye lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud i henhold til § 6 h, stk. 2, i lov om specialundervisning for voksne ophæves med virkning fra den 1. juli 2014. Regeringen indgik den 26. juni 2013 aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om rammer for justering af kom- munalreformen. Forslaget skal også ses som udmøntning af det element i aftalen, som vedrører afskaffelse af regioner- nes forsyningsansvar på specialundervisningsområdet. Til § 15 Efter forslaget gælder loven ikke for Færøerne og Grøn- land. 15