Svar på spm. nr. S 1680: Vil statsministeren lave en fast plan for, hvornår der skal være tegnsprogstolkning af pressemøder afholdt af regeringens ministre, eksempelvis ved pressemøder, som er særligt vigtige for danskernes sundhed og sikkerhed?
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse af S 1680.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/s1680/svar/1685839/2238125.pdf
STATSMINISTERIET CHRISTIANSBORG Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65 Dato: 2. september 2020 J.nr. 2020-14245 Folketinget Lovsekretariatet Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1680 stillet af Marie Bjerre (V) Spørgsmål nr. S 1680: ”Vil statsministeren lave en fast plan for, hvornår der skal være tegnsprogstolkning af pressemøder afholdt af regeringens ministre, eksempelvis ved pressemøder, som er sær- ligt vigtige for danskernes sundhed og sikkerhed?” Svar: Spørgsmålet vedrører tegnsprogstolkning. Jeg skal derfor anmode om, at spørgsmålet stilles til social- og indenrigsministeren som den vedkommende minister, jf. Folketin- gets forretningsorden § 20, stk. 1. Der henvises i den forbindelse også til social- og indenrigsministerens besvarelser af 29. maj 2020 af spørgsmål nr. 495-497 fra Folketingets Social- og Indenrigsudvalg. Med venlig hilsen Mette Frederiksen 2019-20 S 1680 endeligt svar Offentligt
Bilag - SOU alm. del - svar på spm. 495.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/s1680/svar/1685839/2238126.pdf
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 72 28 24 00 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 20. maj 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 495 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL). Spørgsmål nr. 495: ”Vil ministeren oplyse, om der foreligger en national beredskabsplan/kommuni- kationsplan, der foreskriver, hvordan relevant information formidles til døve i en krisesituation, som den vi i øjeblikket gennemlever med coronakrisen?” Svar: Jeg kan oplyse, at der på handicapområdet gælder et sektoransvarsprincip, hvorefter hver enkelt sektor og myndighed har ansvar for, at ydelser og tilbud på dens område til befolkningen som helhed også kan anvendes af mennesker med handicap. Formålet er at sikre ligebehandling og inklusion af mennesker med handicap. For spørgsmål om, hvordan kommunikation til døve er tænkt ind i beredskabsplaner for håndtering af nationale krisesituationer, er der derfor indhentet bidrag fra Forsvarsministeriet og Justitsministeriet: Forsvarsministeriet oplyser på baggrund af bidrag fra Beredskabsstyrelsen følgende: ”Krisekommunikation til offentligheden er en kerneopgave i myndighedernes krisestyring. At kommunikere med alle borgere under hensyn til fx handicap er et myndighedsansvar. Den nationale beredskabsplan beskriver, at myndighederne skal informere og vejlede borgerne og medier om risici og afledte konsekvenser i beredskabssituationer, så borgerne har et grundlag for at kunne tage vare på deres egen sikkerhed og sundhed eller på anden måde bidrage til at minimere konsekvenserne af en hændelse. Som supplement til politiets varsling i beredskabssituationer har Beredskabsstyrelsen udviklet app’en Mobilvarsling, som advarer borgeren direkte i tilfælde af en række situationer, herunder hver gang, der udsendes en beredskabsmeddelelse.” Justitsministeriet oplyser på baggrund af bidrag fra Rigspolitiet følgende: ”Rigspolitiet kan oplyse, at politiet prioriterer kommunikation til befolkningen højt i forbindelse med kriser og større hændelser, der kan skabe utryghed eller påvirke den enkelte borgers sikkerhed og/eller sundhed. I den forbindelse anvender politiet en bred vifte af kanaler. Såfremt der er tale om akutte hændelser, hvor der vurderes at være tale om livsfare for en større gruppe af personer, kan der udsendes beredskabsmeddelelser eller eventuelt anvendes sirenevarsling. Sagsnr. 2020 - 5453 Doknr. 254253 Dato 29-05-2020 Social- og Indenrigsudvalget 2019-20 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 497 Offentligt 2019-20 S 1680 endeligt svar Offentligt 2 For at sikre, at også døve og hørehæmmede kan modtage varslingen, afsendes der fra Rigspolitiet en sms til de mobilnumre, der er tilmeldt døve-ordningen. I samarbejde med Beredskabsstyrelsen orienteres offentligheden ligeledes gennem app’en Mobilvarsling om en række forskellige former for samfundsforstyrrelser. Derudover kommunikerer politiet bl.a. via www.politi.dk, sociale medier, pressemøder og de etablerede nyhedsmedier.” Med venlig hilsen Astrid Krag
Bilag - SOU alm. del - svar på spm. 496.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/s1680/svar/1685839/2238127.pdf
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 72 28 24 00 Folketingets Social- og indenrigsudvalg Folketingets Social- og Indenrigsudvalg d. 20. maj 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 496 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL). Spørgsmål nr. 496: ”Vil ministeren oplyse, om der fremadrettet vil være tegnsprogsformidling af alle relevante pressemøder og informationer fra regeringen og myndighederne om corona?” Svar: Til besvarelse af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Justitsministeriet, som på baggrund af bidrag fra Rigspolitiet oplyser følgende: ”I forbindelse med covid-19 har de involverede myndigheder, herunder politiet som fast praksis i videst muligt omfang sørget for, at der var tegnsprogstolke til stede ved pressemøderne. Det gælder både de myndighedsfælles pressebriefs i Eigtveds Pakhus og de pressemøder, som er afholdt i regi af de enkelte ressortministerier. Det vil også efter covid-19 indgå som en fast bestanddel i politiets krisekommunikation at overveje, hvorvidt der bør indgå tegnsprogstolkning.” Med venlig hilsen Astrid Krag Sagsnr. 2020 - 5453 Doknr. 254253 Dato 29-05-2020 Social- og Indenrigsudvalget 2019-20 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 497 Offentligt 2019-20 S 1680 endeligt svar Offentligt
Bilag - SOU alm. del - svar på spm. 497.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/s1680/svar/1685839/2238128.pdf
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 72 28 24 00 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 20. maj 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 497 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå- let er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL). Spørgsmål nr. 497: ”Vil ministeren oplyse, hvordan regeringen fremadrettet vil sikre, at døve informeres på dansk tegnsprog om kriseudmeldinger og nationale meddelelser på samme tid som alle andre borgere?” Svar: Mennesker med hørehandicap skal selvfølgelig have adgang til den tolkebistand, der er nødvendig, for at de kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre mennesker. Det gælder ikke mindst, når der indtræffer en alvorlig krisesituation som under Covid-19. I sådan en situation er det særligt vigtigt, at vi ikke efterlader den del af befolkningen, der har kommunikationshandicap, med usikkerhed og ubesvarede spørgsmål. Vi skal tværtimod være omhyggelige med at få viden og oplysninger bredt ud i samfundet, og her er tolkebistand et effektivt middel til at kompensere for et hørehandicap. Jeg vil derudover henvise til min samtidige besvarelse af SOU alm. del – spm. 495, hvoraf det fremgår, at der gælder et sektoransvarsprincip på handicapområdet. I for- længelse heraf skal jeg henvise til oplysningerne fra Justitsministeriet og Forsvarsmi- nisteriet om beredskabsplaner og krisekommunikation, som fremgår af mine samtidi- ge besvarelser af SOU alm. del – spm. 495 og 496. Med venlig hilsen Astrid Krag Bilag SOU alm. del – svar på spm. 495 SOU alm. del – svar på spm. 496 Sagsnr. 2020 - 5453 Doknr. 254253 Dato 29-05-2020 Social- og Indenrigsudvalget 2019-20 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 497 Offentligt 2019-20 S 1680 endeligt svar Offentligt