Fremsat den 31. august 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 31. august 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sygedagpenge
(Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med
covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19)
§ 1
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af
2. februar 2020, som ændret bl.a. ved lov nr. 657 af 20. maj
2020 og senest ved § 2 i lov nr. 960 af 26. juni 2020,
foretages følgende ændringer:
1. I § 58 b, stk. 1, 1. pkt., § 58 c, stk. 1, 1. pkt., og 2 steder i
§ 58 d, stk. 2, ændres »den 31. august 2020« til: »den 31. de-
cember 2020«.
2. Efter § 58 e indsættes i kapitel 21 a:
»§ 58 f. En person, der modtager sygedagpenge efter §§
58 b-58 d, og som bliver uarbejdsdygtig på grund af egen
sygdom, har ret til udbetaling af sygedagpenge til og med
den 31. december 2020, uanset om personen inden den 31.
december 2020 når det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1,
er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge
eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgå-
ende kalendermåneder, eller efter § 25, stk. 1, er udbetalt sy-
gedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn
under sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående ka-
lendermåneder. Hvis personen inden den 31. december 2020
ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom,
har personen til og med den 31. december 2020 ret til udbe-
taling af sygedagpenge efter §§ 58 b-58 d.
Stk. 2. Uanset § 58 d, stk. 3, skal kommunen så vidt mu-
ligt følge op i sager omfattet af stk. 1 efter lovens almindeli-
ge regler.
Stk. 3. For personer, der er omfattet af stk. 1, og som fort-
sat er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom og har nået
det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt syge-
dagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under
sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermå-
neder, træffer kommunen inden den 31. december 2020 af-
gørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges
efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, eller personen har
ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydel-
se efter § 27, stk. 3. Hvis personen er omfattet af persong-
ruppen i § 25, og personen har nået det tidspunkt, hvor der
efter § 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder ned-
satte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 26
uger i de 12 forudgående kalendermåneder, træffer kommu-
nen dog afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan
forlænges efter § 29.«
§ 2
I lov nr. 657 af 20. maj 2020 om ændring af lov om
sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge
for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med
covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer,
der er i øget risiko ved smitte med covid-19) foretages
følgende ændring:
1. § 2, stk. 3, ophæves.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovti-
dende.
Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedta-
gelse.
Stk. 3. Lovforslaget har virkning fra den 1. september
2020.
Lovforslag nr. L 211 Folketinget 2019-20
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/08850
BE008512
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med Aftale om hjælpepakker til lønmodtagere og virksom-
heder mv. i forbindelse med gradvis genåbning af Danmark
fra 18. april 2020 blev regeringen og Folketingets partier
enige om at afsætte en reserve på 200 mio. kr. til personer,
der i forbindelse med genåbningen af Danmark har vanske-
ligt ved at møde fysisk på arbejde, fordi de af helbredsmæs-
sige årsager er i en særlig risikogruppe ved smitte med co-
vid-19.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folke-
parti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli-
sten, Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alli-
ance og Alternativet indgik den 15. maj 2020 en aftale, der
udmøntede reserven på 200 mio. kr.
Aftalen blev udmøntet ved lov nr. 657 af 20. maj 2020 om
ændring af sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til
sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved
smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende
til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19).
Herved fik private og offentlige arbejdsgivere midlertidig
ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag for med-
arbejdere, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb
ved smitte med covid-19, og for pårørende, der deler hus-
stand med personer, der er i øget risiko for et alvorligt syg-
domsforløb ved smitte med covid-19. Lønmodtagere, som
ikke har ret til løn under fraværet, fik ret til sygedagpenge
fra kommunen.
Den midlertidige ret til sygedagpenge og sygedagpengere-
fusion omfatter personer, som er i ansættelse, og som lider
af de tilstande og sygdomme, der ifølge Sundhedsstyrelsen
vil medføre en øget risiko for et langstrakt eller alvorligt
sygdomsforløb, og hvor der desuden er lægelig dokumenta-
tion for, at medarbejderen konkret er i øget risiko for et al-
vorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Retten om-
fatter tilsvarende medarbejdere, som er pårørende til sådan-
ne personer. Retten gælder for medarbejdere, for hvem det
ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejds-
opgaver, så arbejdet ikke er risikofyldt, og hvor hjemmear-
bejde ikke er muligt.
Aftalepartierne var enige om, at ordningen skulle gælde
fra lovens ikrafttræden (20. maj 2020) til og med den 31. au-
gust 2020, og at aftalepartierne skulle mødes forud for ord-
ningens udløb for at drøfte aktiviteten på ordningen. Opgø-
relser over den hidtidige anvendelse af ordningen i sygedag-
pengesystemet skal anvendes som grundlag for både at vur-
dere, om ordningen har fundet relevans på arbejdspladserne,
og om omkostningerne ved ordningen vurderes at kunne
holdes inden for den afsatte ramme på 200 mio. kr.
Aftalepartierne har den 26. august 2020 indgået aftale om
at forlænge ordningen til og med den 31. december 2020.
Lovforslaget udmønter aftalen om forlængelse af ordnin-
gen om midlertidig ret til sygedagpenge for lønmodtagere,
der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmod-
tagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved
smitte med covid-19. Udvidelsen af perioden med ret til sy-
gedagpenge efter kapitel 21 a frem til den 31. december
2020 betyder, at der vil kunne være personer, som i tilfælde
af, at de undervejs bliver uarbejdsdygtige på grund af egen
sygdom, allerede på første ”rigtige” sygedag eller hurtigt ef-
ter har brugt deres sygedagpengeperiode på 22 uger. Derfor
foreslås det, at sådanne personer får ret til udbetaling af sy-
gedagpenge til og med den 31. december 2020, uanset om
personen når til revurderingstidspunktet, hvor kommunen
efter de gældende regler ville skulle tage stilling til, om sy-
gedagpengene evt. kan forlænges.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Midlertidig ret til sygedagpenge og
sygedagpengerefusion fra kommunen
2.1.1. Gældende ret
Efter § 7 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.
107 af 2. februar 2020, er retten til sygedagpenge betinget
af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
Sygedagpenge er som udgangspunkt en korttidsydelse, og
der er derfor en tidsmæssig afgrænsning af udbetalingen
heraf. Efter lovens § 24, stk. 1, ophører udbetalingen af sy-
gedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er
udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge el-
ler løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående
kalendermåneder (revurderingstidspunktet).
For personer, der modtager førtidspension (bortset fra in-
validitetsydelse), eller som opfylder de helbredsmæssige be-
tingelser for at få førtidspension, eller som har nået folke-
pensionsalderen, ophører udbetalingen af sygedagpenge ef-
ter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt syge-
dagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under
sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående måneder,
jf. lovens § 25, stk. 1.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at den sygemeldte
ikke er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1,
eller § 25, stk. 1, på første fraværsdag. Personer, der på førs-
te fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kom-
munen, men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1,
har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-
ydelse efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. § 24 a, stk. 1.
Det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge ud
over revurderingstidspunktet, jf. lovens § 24, stk. 1, at betin-
gelserne i mindst en af forlængelsesreglerne i lovens § 27,
stk. 1, er opfyldt. Det betyder, at en sygemeldt, der opfylder
betingelserne i en af forlængelsesreglerne, fortsat vil være
berettiget til sygedagpenge. Det forudsættes dog, at den sy-
gemeldte fortsat opfylder de grundlæggende betingelser for
ret til sygedagpenge, herunder bestemmelserne i lovens §§ 7
og 21 (om uarbejdsdygtighed og bortfald). Hvis der ikke er
2
ret til forlængelse, men personen stadig er uarbejdsdygtig på
grund af egen sygdom, er der ret til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse.
Det betyder, at en person, der f.eks. har fået sygedagpenge
efter § 58 c, fordi ægtefællen er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og som efterføl-
gende bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, hurti-
gere vil nå til at være omfattet af tidsbegrænsningen i § 24,
stk. 1, og derved hurtigere nå det tidspunkt, hvor personen
evt. skal have et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-
ydelse i stedet for sygedagpenge.
For personer omfattet af lovens § 25 kan kommunen for-
længe sygedagpengeperioden efter lovens § 29, når det efter
en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst
26 uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller
genoptage beskæftigelse.
Ved § 1 i lov nr. 657 af 20. maj 2020 om ændring af lov
om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedag-
penge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med
covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer,
der er i øget risiko ved smitte med covid-19) blev i lov om
sygedagpenge, indsat kapitel 21 a med bestemmelserne §§
58 b, 58 c, 58 d og 58 e, hvori der bl.a. er fastsat regler om:
– En lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder
lovens betingelser, har, uanset at lønmodtageren ikke er
uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 31. august 2020
ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren
ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er i
øget risiko ved smitte med covid-19. Retten til sygedag-
penge gælder, uanset at lønmodtageren på første fra-
værsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1,
eller § 25, stk. 1.
– Det er en betingelse for ret til sygedagpenge, at lønmod-
tageren over for kommunen dokumenterer, at lønmodta-
geren efter en konkret og individuel lægelig vurdering er
i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte
med covid-19. Denne lægelige vurdering foretages med
udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retnings-
linjer for, hvilke personer der er i øget risiko for et alvor-
ligt sygdomsforløb med covid-19. Det er endvidere en
betingelse, at lønmodtageren fremlægger en erklæring
fra sin arbejdsgiver, hvori denne erklærer, at det ikke er
muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmod-
tagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet
kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrel-
sens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Ar-
bejdsgiveren skal desuden erklære, at lønmodtageren fri-
tages helt fra sin arbejdsforpligtelse.
– En lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder
lovens betingelser, har, uanset at lønmodtageren ikke er
uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 31. august 2020
ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren
ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er på-
rørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Retten til syge-
dagpenge gælder, uanset at lønmodtageren på første fra-
værsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1,
eller § 25, stk. 1.
– Det er en betingelse, at lønmodtageren over for kommu-
nen dokumenterer, at lønmodtageren er pårørende til en
person, der efter en konkret og individuel lægelig vurde-
ring er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved
smitte med covid-19. Denne lægelige vurdering foreta-
ges med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende
retningslinjer for, hvilke personer der er i øget risiko for
et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. Det er endvi-
dere en betingelse, at lønmodtageren fremlægger en er-
klæring fra sin arbejdsgiver, hvori denne erklærer, at det
ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre
lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at ar-
bejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundheds-
styrelsens gældende retningslinjer for pårørende til per-
soner, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb
ved smitte med covid-19. Arbejdsgiveren skal desuden
erklære, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejds-
forpligtelse.
– Personer, der er omfattet af ordningen, men efterfølgen-
de mister deres arbejde, vil fortsætte på sygedagpenge,
hvis de opfylder betingelserne i loven, indtil ordningen
udløber. Fleksjobansatte på ny ordning, der bliver le-
dige, vil efter gældende regler dog ikke fortsætte med
sygedagpenge, men overgå til ledighedsydelse.
– Sygedagpenge efter kapitel 21 a til lønmodtagere ansø-
ges, beregnes og udbetales efter lovens almindelige reg-
ler.
– Uanset § 24, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1,
træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedag-
pengeperioden til og med den 31. august 2020 for en
person, der efter §§ 58 b og 58 c har ret til sygedagpen-
ge, og som inden den 31. august 2020 når det tidspunkt,
hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge,
herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom,
i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder
eller efter § 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herun-
der nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i me-
re end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder.
– En arbejdsgiver, der udbetaler løn til en lønmodtager,
der har ret til sygedagpenge efter kapitel 21 a, er beretti-
get til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtage-
ren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende
samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende
til den udbetalte løn for samme tidsrum. Refusionen be-
regnes efter lovens almindelige regler. Arbejdsgiveren
skal anmelde fraværet og anmode om refusion efter lo-
vens almindelige regler.
– Det er forudsat efter de gældende regler i kapitel 21 a, at
en lønmodtager, som er omfattet af kapitel 21 a og som
undervejs bliver uarbejdsdygtig på grund af egen syg-
dom, skal give kommunen besked herom, så kommunen
kan følge op efter lovens almindelige regler, og herunder
f.eks. træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeud-
betalingen efter lovens almindelige regler herom.
– Hvis lønmodtageren overgår fra sygedagpenge efter ka-
pitel 21 a til sygedagpenge efter de almindelige regler, er
3
der ikke en arbejdsgiverperiode for arbejdsgiveren, og
beskæftigelseskravet skal ikke opfyldes igen. Hvis løn-
modtageren inden den 31. august 2020 ikke længere er
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men fortsat er
i personkredsen for §§ 58 b eller 58 c, kan lønmodtage-
ren igen overgå til sygedagpenge efter disse bestemmel-
ser.
Det fremgår af de gældende regler, at ordningen ophører
den 31. august 2020, og der kan derved ikke udbetales syge-
dagpenge for fraværsdage omfattet af kapitel 21 a efter den
31. august 2020.
Ved bekendtgørelse nr. 1190 af 5. august 2020 om æn-
dring af bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav
og beregning af sygedagpenge m.v., er der med hjemmel i
lovens § 6, stk. 2, i § 27 a fastsat bestemmelse om, at til per-
soner, der ikke er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, og
som modtager sygedagpenge efter sygedagpengelovens §§
58 b - 58 e, kan der til og med den 31. august 2020 ydes sy-
gedagpenge under deltagelse i uddannelse, som er aftalt med
arbejdsgiveren. Hvis personen er omfattet af § 58 b, er det
en betingelse, at uddannelsen kan gennemføres i overens-
stemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for perso-
ner, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved
smitte med covid-19. Hvis personen er omfattet af § 58 c, er
det en betingelse, at uddannelsen kan gennemføres i over-
ensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for på-
rørende til personer, der er i øget risiko for et alvorligt syg-
domsforløb ved smitte med covid-19.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For fortsat at beskytte personer, der er i øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, foreslås
det at forlænge den midlertidig periode med ret til sygedag-
penge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med
covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer,
der er i øget risiko ved smitte med covid-19, til den 31. de-
cember 2020.
Forslaget betyder overordnet set, at personer, der pr. den
31. august 2020 modtager sygedagpenge (herunder som re-
fusion til arbejdsgiver) efter ordningen, fortsat frem til og
med den 31. december 2020 kan modtage sygedagpenge ef-
ter ordningen uden at skulle afgive ny arbejdsgivererklæring
eller lægeerklæring, og uden at der er krav om, at de stadig
er i ansættelse.
Forslaget betyder endvidere, at nye personer, der ansøger
om at modtage sygedagpenge efter ordningen den 1. sep-
tember 2020 eller senere, skal opfylde betingelserne om læ-
geerklæring og arbejdsgivererklæring samt være i ansættelse
på ansøgningstidspunktet for at få ret til sygedagpenge frem
til 31. december 2020. Dokumentationen vil kunne indhen-
tes fra egen læge eller behandlende læge. Den, der rekvire-
rer lægeerklæringen (lønmodtager eller arbejdsgiver) betaler
lægen for udstedelse af erklæringen. Udgiften hertil vil blive
refunderet af kommunen, hvis betingelserne for ret til syge-
dagpenge er opfyldt.
Ordningen foreslås forlænget til og med den 31. december
2020. Da der derfor ikke vil være hjemmel til at udbetale sy-
gedagpenge efter ordningen for perioder efter den 31. de-
cember 2020, og da det i øvrigt forudsættes, at kommunerne
orienterer de personer, som allerede er omfattet af reglerne,
samt evt. personer, som bliver omfattet af ordningen efter
den 31. august 2020 om udløb af ordningen, vil der ikke væ-
re behov for f.eks. at partshøre de omfattede personer om, at
udbetalingen af sygedagpenge ophører den 31. december
2020.
Hvis lovforslaget vedtages, er det hensigten, at perioden i
§ 27 a i bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav
og beregning af sygedagpenge m.v., hvorefter der til perso-
ner omfattet af ordningen kan ydes sygedagpenge under del-
tagelse i uddannelse, som er aftalt med arbejdsgiveren, til-
svarende udvides til den 31. december 2020.
Det er forudsat efter de gældende regler i kapitel 21 a, at
en lønmodtager, som er omfattet af kapitel 21 a og som un-
dervejs bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, skal
give kommunen besked herom, så kommunen kan følge op
efter lovens almindelige regler, og herunder f.eks. træffe af-
gørelse om at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter lo-
vens almindelige regler herom. Det foreslås, at tilsvarende
skal gælde ved forlængelse af ordningen frem til 31. decem-
ber 2020. Udvidelsen af perioden med ret til sygedagpenge
efter kapitel 21 a frem til den 31. december 2020 vil dog be-
tyde, at der vil kunne være personer, som i tilfælde af, at de
undervejs bliver uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom,
allerede på første ”rigtige” sygedag eller hurtigt efter har
brugt deres sygedagpengeperiode på 22 uger. For at undgå,
at disse personer evt. skal have et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse fra deres første ”rigtige” sygedag el-
ler hurtigt efter, foreslås det, at en person, der modtager sy-
gedagpenge efter §§ 58 b - 58 d, og som bliver uarbejdsdyg-
tig på grund af egen sygdom, skal have ret til udbetaling af
sygedagpenge til og med den 31. december 2020, uanset om
personen når til revurderingstidspunktet, hvor kommunen
efter de gældende regler ville skulle tage stilling til, om sy-
gedagpengene evt. kan forlænges eller om personen skulle
have et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
F.eks. en person, der siden den 20. maj 2020 har fået sy-
gedagpenge efter § 58 c, fordi ægtefællen er i øget risiko for
et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Hvis
personen bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom i
november 2020, er personen allerede på sin første ”rigtige”
sygefraværsdag omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1.
Med de foreslåede regler vil personen kunne modtage syge-
dagpenge fra kommunen frem til den 31. december 2020,
selvom personen egentlig var omfattet af tidsbegrænsningen
i § 24, stk. 1, og derved skulle have haft et jobafklaringsfor-
løb med ressourceforløbsydelse fra sin første ”rigtige” syge-
fraværsdag.
Det foreslås endvidere, at kommunen så vidt muligt skal
følge op i sager omfattet af stk. 1 efter lovens almindelige
regler.
4
Det betyder, at kommunen i den udstrækning, det kan lade
sig gøre, skal anvende lovens almindelige opfølgningsregler,
mens personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
Det foreslås endelig, at for de personer, der stadig er uar-
bejdsdygtige på grund af egen sygdom, når ordningen med
ret til sygedagpenge pga. øget risiko for et alvorligt syg-
domsforløb ved smitte med covid-19 skal ophøre, og perso-
nen har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger, skal
kommunen tage stilling til, om sygedagpengeperioden kan
forlænges efter de almindelige regler.
Det er forudsat at lovens almindelige betingelser er op-
fyldte, men ved overgang mellem de forskellige regler skal
personen ikke opfylde beskæftigelseskravet igen, ligesom
kommunen ikke skal foretage en ny beregning af sygedag-
pengene. Det skyldes, at der er tale om en fortsat udbetaling
af sygedagpenge, og ikke om en ny sygedagpengeperiode.
Personer, der har fået ret til sygedagpenge efter ordningen
med ret til sygedagpenge pga. øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19, beholder således
også retten til sygedagpenge, selvom de f.eks. undervejs har
mistet arbejdet. Det gælder også selvom de f.eks. overgår til
at få sygedagpenge pga. uarbejdsdygtighed, og bagefter in-
den den 31. december 2020 gerne vil tilbage til at få syge-
dagpenge efter ordningen med ret til sygedagpenge pga.
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med
covid-19. De omfattede personer kan inden den 31. decem-
ber 2020 også komme tilbage på kapitel 21 a-ordningen
uden ny lægeerklæring eller arbejdsgivererklæring hvis de
ønsker det, og de ikke længere er uarbejdsdygtige på grund
af egen sygdom.
For at kunne følge omfanget af personer omfattet af ord-
ningen, vil der også i den forlængede periode være behov
for, at kommunerne oplyser om antallet af sager, der bliver
omfattet af ordningen.
3. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
Arbejdsgiveren vil også i den forlængede periode skulle
anvende det almindelige indberetningssystem, Nemrefusion,
til at søge om refusion, hvis der foreligger lægelig dokumen-
tation for, at medarbejderen konkret er i øget risiko for et al-
vorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, eller at
medarbejderen er pårørende til en person, der konkret er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med
covid-19.
Det vil i denne situation være nødvendigt, at arbejdsgiver
og kommunen behandler oplysninger om, at årsagen til, at
der søges om refusion, er covid-19. Hvis der foreligger læ-
gelig dokumentation for, at medarbejderen konkret er i øget
risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med co-
vid-19, vil der være tale om en helbredsoplysning, som er
omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9.
I forbindelse med ansøgninger om refusion vil arbejdsgi-
ver og kommunen således behandle almindelige oplysninger
omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 og særli-
ge kategorier af personoplysninger omfattet af artikel 9.
Efter artikel 6, stk. 1, litra e, kan der behandles persono-
plysninger, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse af
en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt.
Det vurderes, at kommunens behandling af oplysninger vil
kunne finde sted i medfør af artikel 6, stk. 1, litra e, idet
kommunens forpligtelse til behandlingen af oplysninger føl-
ger af de foreslåede bestemmelser i dette lovforslag.
Efter databeskyttelseslovens § 12, stk. 2, kan behandling
af oplysninger omfattet af bl.a. databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 9 finde sted, hvis behandlingen er nødvendig
for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge
en legitim interesse, som udspringer af anden lovgivning el-
ler kollektive overenskomster, medmindre den registreredes
interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettig-
heder går forud herfor.
Det er vurderingen, at arbejdsgivers behandling af oplys-
ninger kan finde sted i medfør af denne bestemmelse, da ar-
bejdsgiver har en legitim interesse i at kunne opnå refusion
af lønudgifter relateret til nærværende lovforslag.
Derudover skal databeskyttelsesforordningens artikel 5
være opfyldt ved behandlingen af oplysninger ved refusion
for sygefravær i forbindelse med covid-19. Det indebærer
bl.a., at behandlingen af oplysninger om fravær skal være ri-
melig og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til
de formål, hvortil de behandles.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal
grundlaget for behandling efter artikel 6, stk. 1, litra e, frem-
gå af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som
den dataansvarlige er underlagt.
Kommunen har efter § 3 i lov om digital løsning til brug
for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af
og tilskud m.v. (Nemrefusion) pligt til at modtage indberet-
ninger og dokumentation via Nemrefusion til brug for kom-
munens sagsbehandling. Arbejdsgivere skal efter § 1 i be-
kendtgørelse om digital kommunikation via Nemrefusion
bl.a. anmelde sygefravær og anmode om refusion af syge-
dagpenge via Nemrefusion.
Den enkelte kommune er efter § 4 i lov om digital løsning
til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om re-
fusion af og tilskud m.v. (Nemrefusion), dataansvarlig efter
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven for
de data i Nemrefusion, som skal anvendes i kommunens
sagsbehandling.
Kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3,
vurderes dermed at være opfyldt.
Det vurderes endvidere, at behandlingen er rimelig og
nødvendig for at opfylde formålet med loven, jf. databeskyt-
telsesforordningens artikel 6, stk. 2, da oplysningerne be-
grænses til at være en angivelse af fraværsårsagen (co-
vid-19), herunder hvis der foreligger lægelig dokumentation
for, at medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19, men at nærmere
oplysninger ikke skal behandles.
5
Behandlingen af særlige kategorier af oplysninger som
f.eks. oplysninger om helbred må som udgangspunkt ikke
ske, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1. Be-
handling kan dog ske, hvis én af undtagelserne i artikel 9,
stk. 2, gør sig gældende.
Behandling kan efter artikel 9, stk. 2, litra f, finde sted,
hvis behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlæg-
ges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole hand-
ler i deres egenskab af domstol.
Det vurderes, at kommunernes behandling af helbredsop-
lysninger, herunder om covid-19, som arbejdsgiveren regi-
strerer i Nemrefusion, og kommunens behandling af lægelig
dokumentation, jf. § 58 b, stk. 2, og § 59 c, stk. 3, kan finde
sted i overensstemmelse med disse bestemmelser, da be-
handlingen er nødvendig for, at lønmodtageren og arbejdsgi-
ver kan fastslå et evt. krav på sygedagpenge eller sygedag-
pengerefusion og efterfølgende gøre deres retskrav herom
gældende. Det vurderes, jf. ovenfor, at arbejdsgivernes be-
handling kan finde sted i medfør af databeskyttelseslovens §
12, stk. 2.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskon-
sekvenser for det offentlige
Med forlængelsen af Aftale om udmøntning af reserve til
den særlige risikogruppe vurderes det umiddelbart, at den
afsatte reserve på 200 mio. kr. fortsat kan rumme en forven-
tet øget aktivitet som følge af forlængelse frem til den 31.
december 2020.
De økonomiske konsekvenser afhænger af antallet af per-
soner samt deres pårørende, der efter lægelig vurdering kan
indgå i ordningen, og som derfor både er i målgruppen for
kapitel 21 a, og som ikke har mulighed for at arbejde hjem-
mefra, blive omplaceret m.v. Det er vanskeligt at skønne
over den samlede tilgang til ordningen ved en forlængelse
frem til udgangen af året. Indberetninger fra 78 kommuner
om den hidtidige anvendelse indikerer dog umiddelbart, at
en forlængelse af ordningen stadig vil kunne rummes inden
for den afsatte reserve på 200 mio. kr.
De samlede skønnede offentlige udgifter til sygedagpen-
geydelse udgør ca. 193 mio. kr. af den samlede afsatte reser-
ve, mens de administrative udgifter og udgifter til lægeatte-
ster udgør hhv. omkring 3 og 4 mio. kr.
De samlede udgifter fordeler sig med ca. 143 mio. kr. til
staten og 57 mio. kr. til kommunerne, jf. tabel 1.
Tabel 1: Samlede merudgifter fordelt på hhv. stat og
kommune, mio. kr. (2020-pl)
I alt stat 143,0
Sygedagpengeydelse 143,0
I alt kommune 57,0
Heraf sygedagpengeydelse 50,0
Heraf administration og lægeattester 7,0
Kilde: Egne beregninger
Anm. : Tallene er afrundet til nærmeste hele tal.
De økonomiske og administrative konsekvenser af æn-
dringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Lovforslaget følger de syv principper for digitaliserings-
klar lovgivning, idet lovforslaget også i den forlængede pe-
riode understøtter, at administrationen af den midlertidige
periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der har
vanskeligt ved at møde fysisk på arbejde, fordi de af hel-
bredsmæssige årsager er i øget risiko for et alvorligt syg-
domsforløb ved smitte med covid-19 kan ske digitalt og ved
brug af de it-systemer, kommunerne allerede har i anvendel-
se. Tilsvarende gælder for sygedagpenge til lønmodtagere til
pårørende, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb
ved smitte med covid-19.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget medfører, at virksomhederne også i den forlæn-
gede periode skal udarbejde erklæring om, at arbejdspladsen
ikke kan indrettes i overensstemmelse med Sundhedsstyrel-
sens anbefalinger, herunder ved omplacering/hjemmearbej-
de, og at lønmodtageren helt fritages for sin arbejdsforplig-
telse. Herudover skal arbejdsgiver anmelde lønmodtagers
fravær til kommunen via Nemrefusion.
Forslaget forventes at medføre økonomiske lettelser for
erhvervslivet i det omfang, arbejdsgivere udbetaler løn
under fraværet. Forslaget vil have administrative konse-
kvenser for erhvervslivet, idet arbejdsgiverne skal anmode
om refusion fra kommunerne. Forslaget forudsætter, at dette
kan ske via den digitale indberetningsløsning Nemrefusion,
som arbejdsgiverne anvender i dag i forbindelse med anmel-
delse af sygefravær og anmodning om refusion.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil betyde, at borgere, der er i målgruppen
for forslaget, skal indhente lægelig dokumentation for, at de
selv eller deres pårørende er i øget risiko for et alvorligt syg-
domsforløb ved smitte med covid-19 samt erklæring fra ar-
bejdsgiveren om, at arbejdspladsen ikke kan indrettes i over-
ensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herun-
der ved omplacering/hjemmearbejde, og at lønmodtageren
helt fritages for sin arbejdsforpligtelse.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da
regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst mu-
ligt. Under hensyntagen til, at lovforslaget ønskes hastebe-
handlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse med
fremsættelse.
6
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/Mindreudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angi-
ve »Ingen«)
Negative konsekvenser/Merudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angi-
ve »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Stat:
Lovforslaget skønnes at medføre mer-
udgifter for:
143,0 mio. kr. i 2020
Kommuner:
Lovforslaget skønnes at medføre mer-
udgifter for:
57,0 mio. kr. i 2020
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen af betydning Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget forventes at medføre økono-
miske lettelser for erhvervslivet
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Arbejdsgiverne skal udarbejde erklæ-
ring om, at arbejdspladsen ikke kan
indrettes i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og
at lønmodtageren helt fritages for sin
arbejdsforpligtelse, og anmelde fravæ-
ret via Nemrefusion
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen af betydning Borgerne skal indhente lægelig doku-
mentation for, at de selv eller deres
pårørende er i øget risiko for et alvor-
ligt sygdomsforløb ved smitte med co-
vid-19 samt erklæring fra arbejdsgive-
ren om, at arbejdspladsen ikke kan
indrettes i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens anbefalinger, her-
under ved omplacering/hjemmearbej-
de, og at lønmodtageren helt fritages
for sin arbejdsforpligtelse
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end minimums-
krav i EU-regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af de gældende regler i § 58 b, stk. 1, 1. pkt., i
lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. fe-
bruar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 657 af 20. maj
2020, at en lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt op-
fylder lovens betingelser, uanset at lønmodtageren ikke er
uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 31. august 2020 har
ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ik-
ke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er i øget ri-
siko ved smitte med covid-19, jf. stk. 2.
Det fremgår af de gældende regler i § 58 c, stk. 1, 1. pkt.,
at en lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lo-
vens betingelser, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejds-
dygtig efter § 7, til og med den 31. august 2020 har ret til
sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan
varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er pårørende til en
person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb
ved smitte med covid-19, jf. stk. 2 og 3.
Det fremgår af de gældende regler i § 58 d, stk. 1, at syge-
dagpenge efter dette kapitel til lønmodtagere ansøges, be-
regnes og udbetales efter lovens almindelige regler. Det
fremgår af § 58 d, stk. 2, at uanset § 24, § 25, stk. 1, § 27,
stk. 1, og § 29, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at
forlænge sygedagpengeperioden til og med den 31. august
7
2020 for en person, der efter §§ 58 b og 58 c har ret til syge-
dagpenge, og som inden den 31. august 2020 når det tids-
punkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge,
herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i
mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder eller
efter § 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder ned-
satte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 26
uger i de 12 forudgående kalendermåneder.
Det foreslås, at i § 58 b, stk. 1, 1. pkt., § 58 c, stk. 1, 1. pkt.
og 2 steder i § 58 d, stk. 2, ændres den 31. august 2020 til
den 31. december 2020.
Ændringen i § 58 b, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at en løn-
modtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens be-
tingelser, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig ef-
ter § 7, frem til og med den 31. december 2020 vil have ret
til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke
kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er i øget risiko
ved smitte med covid-19.
Der ændres ved dette lovforslag ikke på betingelserne i
forhold til at være omfattet af § 58 b, herunder kravet om, at
retten til sygedagpenge gælder, uanset at lønmodtageren på
første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24,
stk. 1, eller § 25, stk. 1. Det betyder, at en person, der f.eks.
allerede har brugt sin ret til sygedagpenge i et langt sygefor-
løb, og som derfor på sin første fraværsdag ville skulle i job-
afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i stedet vil få
ret til sygedagpenge efter § 58 b i den midlertidige periode.
Det fremgår af § 58 b, stk. 2, at det er en betingelse, at
lønmodtageren over for kommunen dokumenterer, at løn-
modtageren efter en konkret og individuel, lægelig vurde-
ring er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte
med covid-19. Denne lægelige vurdering foretages med ud-
gangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer
for, hvilke personer, der er i øget risiko for et alvorligt syg-
domsforløb med covid-19. Det er forudsat, at lægeerklærin-
gen kun vil indeholde de oplysninger, der er nødvendige for
at vurdere, om personen er i øget risiko, dvs. at lægen ikke
oplyser om f.eks. diagnoser i den forbindelse. Dokumentati-
onen vil kunne indhentes fra egen læge eller behandlende
læge. Den, der rekvirerer lægeerklæringen (lønmodtager el-
ler arbejdsgiver) betaler lægen for udstedelse af erklæringen.
Udgiften hertil vil blive refunderet af kommunen, hvis be-
tingelserne for ret til sygedagpenge er opfyldt.
Det er endvidere en betingelse, at lønmodtageren frem-
lægger en erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori denne erklæ-
rer, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at
ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at
arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedssty-
relsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Arbejds-
giveren skal desuden erklære, at lønmodtageren fritages helt
for sin arbejdsforpligtelse.
For personer, som allerede har fået tilkendt sygedagpenge
efter § 58 b, vil udbetalingen af sygedagpenge dog kunne
fortsætte efter 31. august 2020 uden krav om ny lægeerklæ-
ring og arbejdsgivererklæring.
Ændringen i § 58 c, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at en løn-
modtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens be-
tingelser, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig ef-
ter § 7, til og med den 31. december 2020 vil have ret til sy-
gedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan
varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er pårørende til en
person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb
ved smitte med covid-19, jf. stk. 2 og 3.
Der ændres ved dette lovforslag ikke på betingelserne i
forhold til at være omfattet af § 58 c, herunder kravet om at
retten til sygedagpenge gælder, uanset at lønmodtageren på
første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24,
stk. 1, eller § 25, stk. 1. Det betyder, at en person, der f.eks.
allerede har brugt sin ret til sygedagpenge i et langt sygefor-
løb, og som derfor på sin første fraværsdag ville skulle i job-
afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i stedet vil få
ret til sygedagpenge efter § 58 c i den midlertidige periode.
Det fremgår af § 58 c, stk. 3, at det er en betingelse for ret
til sygedagpenge, at lønmodtageren over for kommunen do-
kumenterer, at lønmodtageren er pårørende til en person, der
efter en konkret og individuel, lægelig vurdering er i øget ri-
siko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med co-
vid-19.
Denne lægelige vurdering foretages med udgangspunkt i
Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for, hvilke per-
soner der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med
covid-19. Det forudsættes, at lægeerklæringen kun vil inde-
holde de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om
personen er i øget risiko, dvs. at lægen ikke oplyser om
f.eks. diagnoser i den forbindelse.
Det er endvidere en betingelse, at lønmodtageren frem-
lægger en erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori denne erklæ-
rer, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at
ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at
arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedssty-
relsens gældende retningslinjer for pårørende til personer,
der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte
med covid-19. Arbejdsgiveren skal desuden erklære, at løn-
modtageren fritages helt for sin arbejdsforpligtelse.
For personer, som allerede har fået tilkendt sygedagpenge
efter § 58 c vil udbetalingen af sygedagpenge dog kunne
fortsætte efter 31. august 2020 uden krav om ny lægeerklæ-
ring og arbejdsgivererklæring.
Ændringerne i § 58 d, stk. 2, vil betyde, at uanset § 24, §
25, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, vil kommunen skulle
træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden frem
til og med den 31. december 2020 for en person, der efter §§
58 b og 58 c har ret til sygedagpenge, og som inden den 31.
december 2020 når det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1,
er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge
eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgå-
ende kalendermåneder eller efter § 25, stk. 1, er udbetalt sy-
gedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn
under sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående ka-
lendermåneder.
8
Det betyder, at såfremt lønmodtageren i forløbet når re-
vurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1, vil
kommunen automatisk træffe afgørelse om forlængelse frem
til ordningens udløb den 31. december 2020, uden at betin-
gelserne i forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, eller § 29, stk.
1 vil skulle være opfyldt.
Eftersom lønmodtagere omfattet af ordningen vil være
omfattet af lovens almindelige regler, vil de forbruge af de-
res sygedagpengeret i forløbet. De vil dog efter forslaget ha-
ve ret til at modtage sygedagpenge efter ordningen frem til
og med den 31. december 2020, uanset om de evt. når at
bruge de 22 uger, lønmodtagere som udgangspunkt har ret
til sygedagpenge i, eller de 26 uger, som er perioden for
pensionister, der opfylder lovens betingelser.
Herved sikres de lønmodtagere, som omfattes af ordnin-
gen, en ydelse frem til og med den 31. december 2020, hvis
betingelserne er opfyldt i perioden.
Til nr. 2
Det fremgår af lovens § 7, stk. 1, at retten til sygedagpen-
ge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af
egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uar-
bejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af syg-
dommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsev-
ne.
Det fremgår af § 24, stk. 1, at udbetalingen af sygedag-
penge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er
udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge el-
ler løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående
kalendermåneder, jf. dog § 25. Forinden skal kommunen ha-
ve foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens si-
tuation, jf. stk. 2.
Det fremgår af § 25, stk. 1, at udbetalingen af sygedag-
penge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er
udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, el-
ler løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgå-
ende kalendermåneder til personer, der 1) modtager senior-
pension eller førtidspension bortset fra invaliditetsydelse, 2)
opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få før-
tidspension bortset fra invaliditetsydelse eller 3) har nået
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Det fremgår af § 30, stk. 1, 1. pkt., at en lønmodtager, som
ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til sygedag-
penge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fra-
værsdag.
Det er forudsat efter reglerne i kapitel 21 a, at hvis en løn-
modtager omfattet af §§ 58 b eller 58 c undervejs bliver uar-
bejdsdygtig på grund af sygdom, skal lønmodtageren give
kommunen besked herom, så kommunen kan følge op efter
lovens almindelige regler, og herunder f.eks. træffe afgørel-
se om at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter lovens
almindelige regler herom. Hvis lønmodtageren overgår fra
sygedagpenge efter kapitel 21 a til sygedagpenge efter de al-
mindelige regler, er der ikke en arbejdsgiverperiode for ar-
bejdsgiveren. Hvis lønmodtageren inden den 31. august
2020 ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen syg-
dom, men fortsat er i personkredsen for §§ 58 b eller 58 c,
kan lønmodtageren igen overgå til sygedagpenge efter § 21
a.
Det betyder, at en person, der f.eks. har fået sygedagpenge
efter § 58 c, fordi ægtefællen er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og som efterføl-
gende bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, hurti-
gere vil nå til at være omfattet af revurderingstidspunktet i §
24, stk. 1, og derved hurtigere nå det tidspunkt, hvor perso-
nen evt. skal have et jobafklaringsforløb med ressourcefor-
løbsydelse i stedet for sygedagpenge. Da det er foreslået, at
perioden med ret til sygedagpenge efter kapitel 21 a udvi-
des, vil der forventeligt kunne være personer, der på deres
første ”rigtige” sygedag allerede har brugt deres sygedag-
pengeperiode eller er tæt på at have brugt den.
Det foreslås, at der i § 58 f, stk. 1, fastsættes regler om, at
en person, der modtager sygedagpenge efter §§ 58 b - 58 d,
og som bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, har
ret til udbetaling af sygedagpenge til og med den 31. decem-
ber 2020, uanset om personen inden den 31. december 2020
når det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt sy-
gedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn
under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalen-
dermåneder, eller efter § 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpen-
ge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom,
i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder.
Hvis personen inden den 31. december 2020 ikke længere er
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, vil personen til og
med den 31. december 2020 have ret til udbetaling af syge-
dagpenge efter §§ 58 b - 58 d.
Forslaget betyder, at for en person, der modtager sygedag-
penge efter §§ 58 b - 58 d, og som bliver uarbejdsdygtig på
grund af egen sygdom, vil der være ret til udbetaling af sy-
gedagpenge frem til og med den 31. december 2020, også
selvom personen når revurderingstidspunktet, hvor kommu-
nen efter de gældende regler skal tage stilling til, om syge-
dagpengene kan forlænges. Det vil sige, at hvis en person
f.eks. – fordi personen har modtaget sygedagpenge efter ka-
pitel 21 a – egentlig umiddelbart efter sin første ”rigtige” sy-
gedag har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger, og
dermed egentlig har brugt sin sygedagpengeperiode, vil per-
sonen få ret til at modtage sygedagpenge frem til og med
den 31. december, uanset om personen måtte opfylde betin-
gelserne for forlængelse i § 27, stk. 1, eller § 29.
Kommunen skal på sædvanlig vis træffe afgørelse i sager-
ne.
Lovens almindelige betingelser skal være opfyldt. Det vil
sige, at sygedagpengene efter § 58 f, stk. 1, f.eks. vil skulle
ophøre, hvis personen ikke længere opfylder den grundlæg-
gende betingelse om at være uarbejdsdygtig på grund af
egen sygdom, jf. lovens § 7. Endvidere vil lovens øvrige be-
stemmelser gælde, herunder om arbejdsgivers ret til refu-
sion, klagereglerne, kommunens opfølgningsindsats m.v.
Personen skal dog f.eks. ikke på ny opfylde beskæftigel-
seskravet, ligesom kommunen ikke skal foretage en ny be-
regning af sygedagpengene. Det skyldes, at der er tale om en
9
fortsat udbetaling af sygedagpenge, og ikke om en ny syge-
dagpengeperiode. Også personer, der har mistet arbejdet ef-
ter at være blevet omfattet af den midlertidige ordning i ka-
pitel 21 a, vil få ret til sygedagpenge i de omfattede situatio-
ner. En person, der er omfattet af kapitel 21 a mister således
ikke retten til at kunne overgå til at få sygedagpenge pga.
uarbejdsdygtighed, selvom personen evt. har mistet sit ar-
bejde. Ligeledes kan personen gå tilbage til at få sygedag-
penge efter §§ 58 b – 58 d, hvis personen inden den 31. de-
cember 2020 ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af
egen sygdom.
Det fremgår af lovens § 58 d, stk. 3, at reglerne om op-
følgning i kapitel 5 a, 5 b og 6 finder ikke anvendelse for
lønmodtagere omfattet af dette kapitel.
Det foreslås, at der i § 58 f, stk. 2, fastsættes regler om, at
uanset § 58 d, stk. 3, skal kommunen så vidt muligt følge op
i sager omfattet af stk. 1 efter lovens almindelige regler.
Det betyder, at kommunen i den udstrækning, det kan lade
sig gøre, skal anvende lovens almindelige opfølgningsregler,
mens personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
Det vil sige, at personen skal medvirke til sagens opfølg-
ning m.v. efter lovens almindelige regler. Hvis personen ik-
ke medvirker, gælder lovens almindelige regler om ophør af
sygedagpengene.
Det foreslås endelig, at der i § 58 f, stk. 3, fastsættes regler
om, at for personer, der er omfattet af stk. 1, og som fortsat
er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom og som har nå-
et det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt syge-
dagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under
sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermå-
neder, træffer kommunen inden den 31. december 2020 af-
gørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges
efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, eller personen har
ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydel-
se efter § 27, stk. 3. Hvis personen er omfattet af persong-
ruppen i § 25, og personen har nået det tidspunkt, hvor der
efter § 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder ned-
satte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 26
uger i de 12 forudgående kalendermåneder, træffer kommu-
nen dog afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan
forlænges efter § 29.
Det betyder, at hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på
grund af egen sygdom, når den midlertidige ordning for per-
soner i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte
med covid-19 er ved at udløbe, skal kommunen tage stilling
til, om personens udbetaling af sygedagpenge kan forlænges
efter lovens almindelige forlængelsesregler. Det gælder og-
så, selvom personen evt. allerede på det tidspunkt, hvor
kommunen skal tage stilling til, om en af forlængelsesreg-
lerne kan anvendes har modtaget sygedagpenge i f.eks. 30
uger. Kommunen må behandle sagen, som om revurderings-
tidspunktet blev nået i december 2020, og tage stilling til en
eventuel forlængelse.
Kommunen træffer på sædvanlig vis afgørelse i sagerne.
Lovens almindelige betingelser skal være opfyldt. Det vil si-
ge, at sygedagpengene f.eks. skal ophøre, hvis personen ikke
længere opfylder den grundlæggende betingelse om at være
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens § 7.
Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder om
arbejdsgivers ret til refusion, klagereglerne, kommunens op-
følgningsindsats m.v.
Til § 2
Ved § 2, stk. 3, i lov nr. 657 af 20. maj 2020 om ændring
af lov om sygedagpenge (Midlertidig forlængelse af retten
til sygedagpenge) blev der indsat en bestemmelse om, at ka-
pitel 21 a i lov om sygedagpenge ophæves den 1. januar
2021 (bortfaldsklausul).
Forlængelse af den midlertidige periode med ret til syge-
dagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko for et alvor-
ligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og for lønmod-
tagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko for
et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, skulle
også omfattes af bortfaldsklausulen. Det foreslås dog, at den
nævnte bortfaldsklausul ophæves. I stedet vil den tidsmæssi-
ge afgrænsning af forlængelsen af den midlertidige periode
med ret til sygedagpenge, jf. lovforslagets § 1, betyde, at
disse regler automatisk vil ophøre med at have virkning.
Den nævnte lovændring vil herefter af ordensmæssige hen-
syn skulle ophæves ved lovændring.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft ved bekendtgø-
relse i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræden,
som folketingsbehandlingen muliggør.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslaget kan stadfæstes straks
efter dets vedtagelse. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et
lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles
påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse,
når forslaget indeholder bestemmelse herom. Da der normalt
skal gå 3 søgnedage mellem vedtagelse og dronningens
stadfæstelse af et lovforslag, vil det ikke være muligt, at lov-
forslaget kan træde i kraft inden d. 21.09.2020, hvis lovfor-
slaget behandles under de normale procedurer. I den forbin-
delse bemærkes, at forslaget skal medvirke til at beskytte
personer, der er i særlig risiko ved smitte med covid-19. Det
er således afgørende, at de personer, som er omfattet af den
midlertidige ret til sygedagpenge, får en hurtig afklaring i
forhold til deres videre forsørgelsesgrundlag efter 31. august
2020. Stadfæstelse af lovforslaget straks efter dets vedtagel-
se vil sikre, at kommunerne kan afvikle den månedlige ud-
betalingskørsel af sygedagpenge mandag den 21. september
- med disposition torsdag den 24. september - og at perso-
ner, som allerede er omfattet af kapitel 21 a, således vil kun-
ne få udbetalt sygedagpengene for september måned til ti-
den. Det er derfor påtrængende nødvendigt, at lovforslaget
kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse, således at kom-
munerne rettidigt kan afvikle den månedlige udbetalingskør-
sel af sygedagpenge.
10
Det foreslås i stk. 3, at lovforslaget har virkning fra og
med den 1. september 2020. Det medfører, at lønmodtagere,
der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og som opfyl-
der betingelserne i § 58 b, og lønmodtagere, der er pårøren-
de til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19,
og som opfylder betingelserne i § 58 c, kan få efterbetalt sy-
gedagpenge for perioden fra og med den 1. september 2020
og frem til lovens ikrafttrædelse. Der er således tale om en
begunstigende regel, som indføres med tilbagevirkende kraft
fra og med den 1. september 2020, for at sikre, at der ikke
bliver en kortere periode, hvor der ikke vil være ret til syge-
dagpenge for personer omfattet af §§ 58 b og 58 c. Det be-
mærkes i forlængelse heraf, at der ikke kan træffes afgørelse
efter lovens regler, før loven er trådt i kraft.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det be-
mærkes, at lov om sygedagpenge i øvrigt ikke finder anven-
delse for Færøerne og Grønland, jf. § 83 i loven.
11