LIU alm. del - svar på spm. 70 om, hvilke uddannelses- og efteruddannelsestilbud om hadforbrydelser og diskrimination der findes i politiet, hvorvidt disse er obligatoriske eller frivillige tilbud, samt hvor mange betjente der deltager i disse uddannelsestilbud, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 69 (Alm. del), som Folketingets
Ligestillingsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. august 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Jacob Guldborg Rasmussen
Folketinget
Ligestillingsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 31. august 2020
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Lasse Lykke Gregersen
Sagsnr.: 2020-0032/15-0027
Dok.: 1579537
Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 70
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 69 (Alm. del) fra Folketingets Ligestillingsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke indsatser politiet har iværk-
sat for at modvirke etnisk profilering i politiet, jf. temamøde om
hadforbrydelser afholdt i Ligestillingsudvalget og Retsudvalget
den 27. marts 2019?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiets indgreb mod
borgere sker på baggrund af en politifaglig vurdering og i med-
før af gældende lovgivning, og at politiets indgreb mod borgere
som udgangspunkt forudsætter et mistankegrundlag.
Politiets vurdering af, hvorvidt der foreligger et mistankegrund-
lag beror altid på en konkret og individuel vurdering af en per-
sons fremtræden i den konkrete situation og sagens omstændig-
heder i øvrigt. Vurderingen af et mistankegrundlag skal således
ske uden skelen til personens etnicitet, køn, nationalitet eller
hudfarve.
Rigspolitiet skal bemærke, at der kan forekomme situationer,
hvor politiet retter sin opmærksomhed mod en bestemt etnisk
gruppe eller person. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor politiet
under efterforskningen i en sag arbejder ud fra et bestemt signa-
lement, hvor etnicitet indgår.
Rigspolitiet kan i forhold til uddannelsen på politiets basisud-
dannelse på Politiskolen oplyse, at professionsetik og god moral
ved løsningen af politiopgaver er et gennemgående element, så-
ledes at den færdiguddannede polititjenestemand er kvalificeret
til at varetage den udøvende magt i samfundet i henhold til de
love og regler, der er gældende for politiets myndighedsudø-
velse, og de krav, der stilles til kvaliteten af politiets arbejde i
en demokratisk retsstat.
Som en del af politiets basisuddannelse undervises de stude-
rende således allerede på første del af uddannelsen i faget ”Sam-
fundsforståelse”. Undervisningen foretages af en civil fagunder-
viser, og der foretages eksamination i faget (sammen med to an-
dre fag om politiets opgavevaretagelse og strafprocessuelle
tvangsindgreb). Det er en forudsætning for at gå videre på ud-
dannelsen, at denne eksamen bestås.
3
Endvidere undervises der i faget ”Samfundsforståelse” om em-
net diskrimination (nærmere bestemt i lektionerne politiets skøn
og etnisk profilering).
Det kan desuden oplyses, at også politikadetterne undervises i
faget ”Samfundsforståelse”. Der bliver undervist i emnet diskri-
mination i lektionerne skøn og etnisk og typologisk profilering.
Faget skal bestås ved en tværfaglig mundtlig eksamen.”


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 70 (Alm. del), som Folketingets
Ligestillingsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. august 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Folketinget
Ligestillingsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 31. august 2020
Kontor: Sikkerhedskontor I
Sagsbeh: Ida Albæk Knudsen
Sagsnr.: 2020-0032/15-0028
Dok.: 1579538
Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 70
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 70 (Alm. del) fra Folketingets Ligestillingsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvilke uddannelses- og efteruddannel-
sestilbud om hadforbrydelser og diskrimination der findes i po-
litiet, hvorvidt disse er obligatoriske eller frivillige tilbud, samt
hvor mange betjente der deltager i disse uddannelsestilbud, jf.
temamøde om hadforbrydelser afholdt i Ligestillingsudvalget
og Retsudvalget den 27. marts 2019?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at de politistuderende
på politiets basisuddannelse (sidste del) undervises i forståelse
for og viden om hadforbrydelser, herunder i forhold til en for-
ståelse af, hvad en hadforbrydelse er.
I forbindelse med undervisningen lægges viden og praksis op til
refleksion, således at de studerende sættes i stand til på et højt
politifagligt og professionsetisk niveau at arbejde med sager,
hvori der indgår hadforbrydelser. På denne del af uddannelsen
arbejder de studerende også med et tema om modborgerskab,
hvor de studerende bliver bevidste om, at diskrimination og stig-
matisering kan føre til modborgerskab, herunder hadforbrydel-
ser. Gennem refleksion over egen praksis bliver de studerende i
stand til på et højt politifagligt og professionsetisk niveau at
håndtere disse sager.
Basisuddannelsen er obligatorisk for alle politistuderende.
Rigspolitiet kan herudover oplyse, at Politiskolen udbyder ud-
dannelsen ”Hadforbrydelser”, der er et efter- og videreuddan-
nelsestilbud. Uddannelsen er ikke obligatorisk, men udbydes til
politikredsene på baggrund af indmeldte behov.
Uddannelsen er målrettet politiets medarbejdere i beredskabet
og efterforskningsafdelingerne samt medarbejdere i politikred-
sene, der på anden vis har kontakt til ofre for hadforbrydelser,
arbejder med kvalitetssikring af politikredsenes hadforbrydel-
sesindsats eller arbejder med registrering af hadforbrydelser.
Formålet med uddannelsen er at kvalificere deltagerne til at
håndtere hadforbrydelsessager i praksis.
På uddannelsen undervises der i lovgivningen på hadforbrydel-
sesområdet, herunder hvilke forhold der kan indikere, at der kan
være tale om en hadforbrydelse, hvilke efterforskningsskridt der
3
kan iværksættes i forbindelse med behandlingen af en sag med
muligt hadmotiv samt korrekt registrering af sagerne i politiets
sagsstyringssystem (POLSAS).
Endvidere undervises der i mødet med og afhøring af ofre for
hadforbrydelser, og i den forbindelse indbydes repræsentanter
fra diverse interesseorganisationer til en paneldebat.
Der er i perioden fra 2017 til 2019 uddannet i alt 84 medarbej-
dere. Uddannelsen blev aflyst i 2020, idet det den 10. marts 2020
på grund af Rigspolitiets aktuelle økonomiske situation blev be-
sluttet af aflyse en række efter- og videreuddannelsesaktiviteter,
herunder uddannelsen ”Hadforbrydelser”, der var planlagt til
uddannelse af 26 deltagere i 2020. Uddannelsen forventes afvik-
let næste gang i 2021.
For så vidt angår undervisningstilbud vedrørende diskrimina-
tion henvises der til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
69 (alm. del) fra Folketingets Ligestillingsudvalg.”
Det er vigtigt for mig, at politiet møder ofre med åbenhed, respekt og pro-
fessionalisme, så anmeldelsessituationen ikke bliver en barriere. Det er af-
gørende for vores retssystem, at vidner oplever, at de trygt kan anmelde for-
hold til politiet, og at de hos politiet modtager en ordentlig behandling. Vi
skal sikre, at vores politibetjente er klædt ordentligt på til at løfte denne op-
gave. Det gør vi bl.a. ved at sikre den nødvendige uddannelse af vores be-
tjente.
Regeringen er ved at se på, hvordan indsatsen mod hadforbrydelser kan styr-
kes. Jeg mødtes i den forbindelse i begyndelsen af marts i år med en række
organisationer for at drøfte særlige udfordringer og forslag til forbedrings-
punkter. Der blev i den forbindelse bl.a. peget på forbedringspotentiale i
forhold til politiets møde med ofre for hadforbrydelser i forbindelse med
anmeldelser.
Jeg forventer i løbet af efteråret at præsentere konkrete initiativer til at styrke
indsatsen mod hadforbrydelser, herunder initiativer med henblik på at for-
bedre ofres oplevelse af anmeldelsessituationen.