Svar på spørgsmål vedr. regionale rejsevejledningers eventuelle prioritet af populære feriedestinationer
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UPN alm. del (Bilag 207)
Aktører:
Besvarelse af S 1663.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/upn/bilag/207/2235962.pdf
Folketingets Lovsekretariat Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 0 2020- 15248 BBB 26. august 2020 Svar på § 20-spørgsmål nr. S 1663 stillet den 20. august 2020 af Michael Aastrup Jensen (V) til udenrigsministeren. Spørgsmål Vil Udenrigsministeren ved udarbejdelsen af regionale rejsevejledninger prioritere de regioner med populære feriedestinationer i lande, der udarbejder troværdige, regionale opgørelser over smittede? Svar Jeg har forståelse for ønsket om en regional tilgang, så rejsemål med lav smitte kan holdes åbne. En del af baggrunden for, at regeringen aktuelt ser på mulighederne for at indføre regionale risikovurderinger i rejsevejledningerne var situationen i Spanien, som er en populær feriedestination, og hvor der har været store regionale forskelle i smittespredningen. Udviklingen har dog også vist, at regioner med lav smitte i én uge, på meget kort tid kan få betydeligt højere smittetal. Det har vi blandt andet set med Mallorca og de andre Baleariske Øer. En forudsætning for at Udenrigsministeriet eventuelt kan indføre regionale risikovurderinger i rejsevejledningerne er selvsagt, at sundhedsmyndighederne finder, at der foreligger valide data om smitteudviklingen på regionalt niveau. Dette afsøges aktuelt mellem relevante danske myndigheder. Med venlig hilsen Jeppe Kofod Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Det Udenrigspolitiske Nævn 2019-20 UPN Alm.del - Bilag 207 Offentligt