Svar på spm. nr. S 1639: Er det ministerens holdning, at de dele af erhvervslivet, der ikke er tvunget lukket under covid-19, men som er underlagt de nuværende kvadratmeterrestriktioner, ikke får behov for yderligere økonomisk støtte eller kompensation, når de nuværende kompensationsordninger udløber - og hvor eksempelvis udendørsservering ikke er muligt?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 1639.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/s1639/svar/1684373/2235478.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
27. august 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Lovsekretariat
Besvarelse af spørgsmål S 1639 stillet af Mona Juul (K) den 19. august
2020
Spørgsmål S 1639:
Er det ministerens holdning, at de dele af erhvervslivet, der ikke er tvunget
lukket under covid-19, men som er underlagt de nuværende kvadratmeter-
restriktioner, ikke får behov for yderligere økonomisk støtte eller kompen-
sation, når de nuværende kompensationsordninger udløber - og hvor ek-
sempelvis udendørsservering ikke er muligt?
Svar:
Regeringen ønsker at åbne dansk erhvervsliv så meget som muligt, så
længe det sker sundhedsmæssigt forsvarligt. Det handler om, at vi skal
passe på hinanden og samtidig passe på danske arbejdspladser, dansk øko-
nomi og danske produkter. Vi er heldigvis nået langt i genåbningen af
dansk erhvervsliv efter corona-krisen, om end det fortsat er nødvendigt at
have restriktioner, der understøtter at der fortsat holdes afstand, at der er
fokus på hygiejne mv.
Den 14. august 2020 indgik regeringen og samtlige partier i Folketinget en
aftale om næste fase af en kontrolleret genåbning, hvor vi forpligtede os til
i forlængelse heraf at forhandle om kompensation til erhvervs-, kultur- og
idrætsliv, der fortsat oplever restriktioner fra myndighederne som følge af
COVID-19.
Disse forhandlinger er nu i gang. I den forbindelse lægger regeringen op
til, at der hurtigst muligt skabes klarhed over hvilke kompensationsordnin-
ger, der videreføres samt på hvilke vilkår. Jeg håber derfor, at det er muligt,
at indgå en politisk aftale herom snarest.
Ingen hjælpepakke kan dog bringe os tilbage til tiden før COVID-19. Der-
for vil dele af dansk erhvervsliv forventeligt fortsat skulle tilpasse sig den
nye virkelighed og afsøge nye måder at drive forretning på. Det er mit ind-
tryk fra den løbende dialog, jeg har med danske virksomheder i Regeringen
og Erhvervslivets corona-enhed, at danske virksomheder er i gang med
denne omstilling.
2019-20
S 1639 endeligt svar
Offentligt
Med venlig hilsen
Simon Kollerup