Fremsat den 26. februar 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)

Fremsat den 26. februar 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)
Forslag til folketingsbeslutning
om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til
konventionen om rettigheder for personer med handicap
Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer
De Forenede Nationers valgfri protokol til konventionen om
rettigheder for personer med handicap, som De Forenede
Nationers Generalforsamling vedtog på sin samling den 13.
december 2006.
Valgfri protokol af 13. december 2006 til
konvention om rettigheder for personer med handicap
De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om
følgende:
Artikel 1
En i protokollen deltagende stat (deltagerstat) anerkender, at
komiteen for rettigheder for personer med handicap (”ko-
miteen”) har kompetence til at modtage og behandle hen-
vendelser fra eller på vegne af enkeltpersoner eller grupper
af enkeltpersoner undergivet dens jurisdiktion, som hævder
at være ofre for denne deltagerstats krænkelse af konventio-
nens bestemmelser.
Komiteen kan ikke modtage henvendelser, der vedrører en
stat, som er deltager i konventionen, men ikke har tilsluttet
sig denne protokol.
Artikel 2
Komiteen skal erklære en henvendelse uantagelig, når:
henvendelsen er anonym,
henvendelsen udgør et misbrug af retten til at foretage så-
danne henvendelser eller er uforenelig med konventionens
bestemmelser,
den samme sag allerede er blevet behandlet af komiteen el-
ler har været eller er genstand for behandling efter andre
regler om international undersøgelse eller bilæggelse,
alle retsmidler, der står til rådighed i hjemlandet, ikke er ud-
tømte. Dette gælder dog ikke, hvor anvendelsen af retsmid-
lerne trækker urimeligt i langdrag, eller hvor det er usand-
synligt, at de vil føre til en effektiv afhjælpning,
den er åbenbart ugrundet eller ikke tilstrækkeligt underbyg-
get, eller når
de forhold, som er genstand for henvendelsen, fandt sted in-
den protokollens ikrafttræden for den pågældende deltager-
stat, medmindre forholdene fortsatte efter den dato.
Artikel 3
Med forbehold for bestemmelserne i artikel 2 skal komiteen
i fortrolighed gøre den pågældende deltagerstat bekendt med
henvendelser fremsendt til den. Den modtagende stat frem-
sender inden seks måneder til komiteen en skriftlig redegø-
relse eller udtalelse til belysning af forholdet med angivelse
af de eventuelle foranstaltninger, staten måtte have truffet.
Artikel 4
Komiteen kan på ethvert tidspunkt efter modtagelse af en
henvendelse, og inden der træffes en afgørelse om sagens
realitet, med begæring om hastebehandling fremsende en
anmodning til den pågældende deltagerstat om, at deltagers-
taten træffer sådanne foreløbige foranstaltninger, som måtte
være nødvendige for at undgå en eventuel uoprettelig skade
for ofret eller ofrene for den påståede krænkelse.
I tilfælde, komiteen udøver sit skøn efter stk. 1, indebærer
dette ikke en afgørelse om antagelse af henvendelsen til rea-
litetsbehandling eller om henvendelsens materielle indhold.
Artikel 5
Komiteen træder sammen for lukkede døre, når den behand-
ler henvendelser i henhold til denne protokol. Efter behand-
ling af en henvendelse fremsender komiteen sine eventuelle
Beslutningsforslag nr. B 58 Folketinget 2013-14
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr.
2011-5951
CF000004
forslag og anbefalinger til den pågældende deltagerstat og til
klageren.
Artikel 6
Hvis komiteen modtager pålidelige oplysninger, som indike-
rer, at en deltagerstat alvorligt eller systematisk krænker de i
konventionen anførte rettigheder, skal komiteen opfordre
den pågældende deltagerstat til at samarbejde ved undersø-
gelsen af oplysningerne og med henblik herpå at fremsende
bemærkninger med hensyn til de pågældende oplysninger.
Idet komiteen tager hensyn til enhver bemærkning, som er
afgivet af den pågældende deltagerstat, såvel som enhver
anden relevant forhåndenværende oplysning, kan den udpe-
ge et eller flere af sine medlemmer til at foretage en under-
søgelse og rapportere til komiteen herom omgående. Under-
søgelsen kan, hvis det er berettiget, og deltagerstaten sam-
tykker, omfatte et besøg til dens territorium.
Efter en gennemgang af resultatet af sådan en undersøgelse
skal komiteen videresende disse resultater til den pågælden-
de deltagerstat sammen med eventuelle bemærkninger og
anbefalinger.
Den pågældende deltagerstat skal inden seks måneder efter
modtagelsen af de resultater, kommentarer og anbefalinger,
som komiteen har videresendt, fremsende sine bemærknin-
ger til komiteen.
En sådan undersøgelse udføres i fortrolighed, og samarbejde
med deltagerstaten skal søges på ethvert trin i sagen.
Artikel 7
Komiteen kan opfordre den pågældende deltagerstat til i sin
rapport i medfør af konventionens artikel 35 at medtage en-
keltheder om de eventuelle foranstaltninger, der er truffet
som reaktion på en undersøgelse i medfør af protokollens
artikel 6.
Komiteen kan om nødvendigt efter udløbet af den i artikel 6,
stk. 4, anførte seks-måneders frist opfordre den pågældende
deltagerstat til at underrette komiteen om de foranstaltnin-
ger, der er truffet som reaktion på en sådan undersøgelse.
Artikel 8
Enhver deltagerstat kan ved undertegnelsen eller ratifikatio-
nen af denne protokol eller ved tiltrædelsen til den erklære,
at den ikke anerkender komiteens kompetence i henhold til
artikel 6 og 7.
Artikel 9
De Forenede Nationers generalsekretær skal være depositar
for denne protokol.
Artikel 10
Denne protokol kan undertegnes af alle stater og af organi-
sationer for regional integration, der har undertegnet kon-
ventionen, i De Forenede Nationers hovedsæde i New York
fra den 30. marts 2007.
Artikel 11
Denne protokol skal undergives ratifikation af undertegnen-
de og i denne protokol deltagende stater, som har ratificeret
eller tiltrådt konventionen. Den skal formelt bekræftes af
undertegnende og i denne protokol deltagende organisatio-
ner for regional integration, som formelt har bekræftet eller
har tiltrådt konventionen. Den står åben for tiltrædelse af
enhver stat eller organisation for regional integration, som
har ratificeret, formelt har bekræftet eller har tiltrådt kon-
ventionen, og som ikke har undertegnet protokollen.
Artikel 12
”Organisation for regional integration” betyder en organisa-
tion, som består af suveræne stater i en given region, og til
hvilken dens medlemsstater har overført kompetence i for-
hold, der hører under konventionen og denne protokol. Så-
danne organisationer skal i deres formelle bekræftelsesin-
strument eller tiltrædelsesinstrument erklære, i hvilket om-
fang de har kompetence med hensyn til forhold, der hører
under konventionen og denne protokol. Efterfølgende skal
de underrette depositaren om enhver væsentlig ændring i
omfanget af deres kompetence.
Henvisninger til ”deltagerstater” i denne protokol finder an-
vendelse på sådanne organisationer inden for rammerne af
deres kompetence.
Med henblik på artikel 13, stk. 1, og artikel 15, stk. 2, med-
regnes instrumenter deponeret af en organisation for regio-
nal integration ikke.
Organisationer for regional integration kan i forhold, der er
omfattet af deres kompetence, udøve deres ret til at stemme
ved mødet blandt deltagerstater med et antal stemmer sva-
rende til det antal af deres medlemsstater, der deltager i den-
ne protokol. En sådan organisation må ikke udøve sin ret til
at stemme, hvis nogen af dens medlemsstater udøver deres
ret, og omvendt.
Artikel 13
Med forbehold for konventionens ikrafttræden træder denne
protokol i kraft den 30. dag efter deponeringen af det 10. ra-
tifikations- eller tiltrædelsesinstrument.
For enhver stat eller organisation for regional integration,
der ratificerer, formelt bekræfter eller tiltræder denne proto-
kol efter deponeringen af det 10. af sådanne instrumenter,
træder protokollen i kraft på den 30. dag efter deponeringen
af statens eller organisationens eget ratifikations-, formelle
bekræftelses- eller tiltrædelsesinstrument.
Artikel 14
Forbehold, som er uforenelige med protokollens hensigt og
formål, kan ikke tillades.
2
Forbehold kan til enhver tid trækkes tilbage.
Artikel 15
Enhver deltagerstat kan stille et ændringsforslag til proto-
kollen og indsende det til De Forenede Nationers generalse-
kretær. Generalsekretæren skal sende ethvert ændringsfor-
slag til deltagerstaterne med anmodning om, at disse medde-
ler, hvorvidt de ønsker, at deltagerstaterne indkaldes til et
møde blandt deltagerstaterne med det formål at behandle og
træffe beslutning om forslagene. Såfremt mindst en tredjedel
af deltagerstaterne inden fire måneder efter datoen for en så-
dan udsendelse af ændringsforslag fremsætter ønske om et
sådant møde, skal generalsekretæren indkalde til mødet i De
Forenede Nationers regi. Enhver ændring, der vedtages med
to tredjedeles flertal af de deltagerstater, der er til stede og
afgiver deres stemme, fremsendes af generalsekretæren til
De Forenede Nationers generalforsamling til godkendelse
og derefter til alle deltagerstater til antagelse.
En ændring, der er vedtaget og godkendt i overensstemmel-
se med stk. 1, træder i kraft den 30. dag, efter at antallet af
deponerede godkendelsesinstrumenter har nået to tredjedele
af antallet af deltagerstater på datoen for ændringens vedta-
gelse. Derefter træder ændringen i kraft for en deltagerstat
på den 30. dag efter den dato, hvor den pågældende stat de-
ponerer sit eget godkendelsesinstrument. En ændring er kun
bindende for de deltagerstater, der har accepteret den.
Artikel 16
En deltagerstat kan opsige denne protokol ved skriftlig med-
delelse til De Forenede Nationers generalsekretær. Opsigel-
sen træder i kraft et år efter datoen for generalsekretærens
modtagelse af meddelelsen.
Artikel 17
Teksten til denne protokol skal foreligge i tilgængelige for-
mater.
Artikel 18
De arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og
spanske sprogudgaver af denne protokol har lige gyldighed.
Til bekræftelse heraf har de undertegnende befuldmægtige-
de, der af deres respektive regeringer er behørigt bemyndi-
get hertil, undertegnet denne protokol.
3
Bemærkninger til forslaget
A. Den valgfri protokols forhistorie
Danmark har ratificeret FN’s konvention af 13. december
2006 om rettigheder for personer med handicap (”konventi-
onen”), jf. bekendtgørelse nr. 35 af 15. september 2009
(Lovtidende C). Til overvågning af gennemførelsen af kon-
ventionen er der i henhold til art. 34 i konventionen ultimo
2008 nedsat en komité vedrørende rettigheder for personer
med handicap (”komitéen”), over for hvilken staterne er un-
derlagt rapporteringspligt. Konventionen er i dag tiltrådt af
137 stater. Konventionen trådte i kraft i Danmark den 24.
august 2009.
Danmark påtog sig ved ratifikationen af konventionen i
2009 en folkeretlig forpligtelse til at indrette sin lovgivning
og sin administrative praksis således, at konventionens krav
opfyldes. Danmark har endvidere forpligtet sig til hvert fjer-
de år at rapportere til komitéen.
Danmark har imidlertid ikke ratificeret den valgfri protokol
til konventionen af 13. december 2006 om individuel klage-
adgang til handicapkomitéen. Protokollen trådte i kraft sam-
tidig med konventionen den 3. maj 2008. Den er pr. 3. de-
cember 2013 tiltrådt af 79 stater.
B. Danmarks ratifikation
Ved ratifikation af den valgfri protokol anerkender Danmark
komitéens kompetence til at modtage og behandle individu-
elle klager samt til at anerkende, at komitéen af egen drift
kan foretage undersøgelser under særlige omstændigheder,
jf. afsnit C.
Spørgsmålet om Danmarks ratifikation af den valgfri proto-
kol har været sendt i ekstern høring hos: 3F – Faglig Fælles
Forbund, Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrel-
sen, BUPL – Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og
familier, Børne – og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Bør-
nesagens Fællesråd, Børne – og Ungdomspsykiatrisk Sel-
skab, Børns Vilkår, Civilstyrelsen, Danmarks Lærerfor-
ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri,
Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykologforening, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advo-
kater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentord-
ning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det
Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsor-
gen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domsstolsstyrelsen,
FOA, Faglig Forbund for sundhedsplejersker, Familiestyrel-
sen, Folketingets Bibliotek, Folketingets Ombudsmand, For-
eningen ad Danske Døgninstitutioner, Foreningen af ledere
for sundhedsordninger for børn og unge i Danmark, For-
eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Socialchefer
i Danmark, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af
Statsforvaltningsjurister, ForældreLANDSforeningen, HK/
Kommunal, Institut for Menneskerettigheder, Kammeradvo-
katen, Kennedy Centret, KL, Kristelig Fagbevægelse, Kri-
stelig Forening for bistand for Børn og Unge, Landsforenin-
gen af Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen af Forsvars-
advokater, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsfor-
eningen af Opholdssteder, og Skole- og Behandlingstilbud,
Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen
BOPAM, Landsforeningen KRIM, Landsforeningen LEV,
Landsforeningen Skole og Forældre, Ligebehandlingsnæv-
net, LO, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation,
Politidirektørforeningen, Politiforbundet i Danmark, Proces-
bevillingsnævnet, Red Barnet, Retslægerådet, Retssikker-
hedsfonden, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspo-
litiet, Rådet for Socialt Udsatte, samtlige byretter, samtlige
kommuner, samtlige regioner, Socialpædagogernes Lands-
forbund, Socialt Lederforum, Statsforvaltningen, TABUKA,
Ungdommens Vel, Ungdomsringen, Vester Landsret, Æl-
dreforum, Ældresagen og Østre Landsret.
For så vidt angår Grønland og Færøerne, kan det oplyses, at
Grønland og Færøerne endnu ikke har taget stilling til even-
tuel deltagelse i den valgfri protokol.
C. Den valgfri protokols indhold
Protokollen etablerer en adgang for enkeltpersoner eller
grupper af enkeltpersoner til at klage til komitéen over på-
ståede krænkelser af konventionen og giver endvidere ko-
mitéen mulighed for at foretage undersøgelser på eget initia-
tiv i forbindelse med mulige grove eller systematiske kræn-
kelser af konventionen. De med protokollen etablerede pro-
cedurer vil kunne yde et bidrag til at virkeliggøre intentio-
nerne bag konventionen, som det påhviler deltagerstaterne at
gennemføre.
D. Komitéens kompetence til at modtage og behandle klager
Den valgfri protokol giver mulighed for, at komitéen i hen-
hold til art. 34 i konventionen kan modtage og behandle kla-
ger (”communications”) fra enkeltpersoner og grupper af
enkeltpersoner, som påstår at være offer for en krænkelse af
en eller flere bestemmelser konventionen.
Klageadgangen omfatter alle rettigheder, som er indeholdt i
konventionen. Det er en forudsætning for, at komitéen kan
realitetsbehandle en klage, at en række klagebetingelser er
opfyldt, herunder blandt andet at klagen ikke må være åben-
bar grundløs eller utilstrækkeligt underbygget, og at alle na-
tionale retsmidler er udtømt, jf. protokollens art. 2.
Hvis klagen antages til realitetsbehandling af komitéen, vil
klagesagen ende med en udtalelse fra komitéen, hvor den
underretter staten og klageren om sine eventuelle forslag og
anbefalinger, jf. protokollens art. 5. Går udtalelsen på, at sta-
ten har handlet i strid med konventionen, opfordres staten til
inden seks måneder skriftligt at orientere komitéen om, hvad
der er foretaget for at leve op til udtalelsen, jf. regel 75 i ko-
mitéens procesreglement.
Den individuelle klagemekanisme er bygget op på samme
måde som de øvrige klagemekanismer, der kendes fra andre
FN’s menneskerettighedskonventioner.
4
Der er ikke tale om en retlig proces. Komitéen kan ikke med
bindende virkning afgive fortolkninger af konventionen eller
afgøre konkrete sager. Komitéen har heller ikke beføjelser
til at gennemføre undersøgelser på en deltagende stats terri-
torium uden statens konkrete samtykke eller til at fastsætte
sanktioner mod en kontraherende part. Komitéens beføjelser
er i individuelle klagesager således begrænset til at frem-
komme med forslag og anbefalinger, jf. protokollens art. 5.
Komitéen kan under behandlingen af en individuel klagesag
fremkomme med henstillinger vedrørende foreløbige foran-
staltninger, jf. protokollens art. 4. Af hjemmesiden for FN-
komiteen om rettigheder for personer med handicap fremgår
det pr. 3. december 2013, at komiteen i alt har behandlet 4
sager (1 sag mod Sverige, 2 mod Ungarn og 1 mod Det For-
enede Kongerige (UK)). Komiteen har i tre sager (mod hhv.
Sverige og Ungarn) vurderet i deres udtalelse, at der var tale
om brud på FN’s konvention om rettigheder for personer
med handicap. 1 sag er afvist (mod UK).
E. Komitéens undersøgelsesprocedure
Protokollen etablerer med henblik på den effektive gennem-
førelse af konventionen også en undersøgelsesprocedure i
lighed med den, som Danmark har anerkendt ved ratifikati-
on af FN-konventionen af 10. december 1984 mod tortur og
anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behand-
ling eller straf samt FN-konventionen om afskaffelse af alle
former for diskrimination mod kvinder af 18. december
1979.
Hvis komitéen modtager troværdig information om alvorlige
eller systematiske overtrædelser, har komitéen således mu-
lighed for at indlede en generel undersøgelse og i den for-
bindelse anmode en kontraherende part om at samarbejde,
jf. protokollens art. 6. Undersøgelsen kan blandt andet om-
fatte besøg til den pågældende deltagerstat, men kun såfremt
deltagerstaten måtte ønske at modtage besøg. Den indklage-
de stat er derefter forpligtet til at fremsende sine bemærk-
ninger til komitéens opfattelse, herunder om eventuelle for-
anstaltninger truffet i medfør heraf indenfor en tidsfrist på
seks måneder, jf. protokollens art. 6.
Komitéen har derefter mulighed for at bede den indklagede
stat om at inkludere sin opfølgning på komiteens bemærk-
ninger i afrapporteringerne, som alle medlemsstater er for-
pligtet til at indsende hvert 4. år i medfør af konventionens
artikel 35, jf. protokollens art. 7.
Der er ved tiltrædelse af protokollen mulighed for at erklæ-
re, at man ikke anerkender komitéens kompetence på dette
område, hvorefter komitéen ikke vil have mulighed for at
foretage nævnte landeundersøgelser, jf. protokollens art. 8.
Danmark agter ikke at gøre brug af denne mulighed.
F. Regeringens behandling af komitéens udtalelser
Det bemærkes, at komitéens udtalelser ikke er retligt bin-
dende, og at komitéen ikke har domstolslignende karakter.
Regeringen vil derfor fra sag til sag tage stilling til, om den
vil følge komitéens vejledende udtalelser. For at skabe den
fornødne klarhed for de retsanvendende myndigheder vil re-
geringens beslutninger herom fremgå af Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forholds hjemme-
side. Denne procedure vil omfatte både de enkelte klagesa-
ger mod Danmark og klagesager mod andre konventionssta-
ter, hvis komitéen er fremkommet med en udtalelse, der har
generel betydning for fortolkningen af konventionen.
G. Afsluttende bestemmelser
Forbehold over for protokollen, som er uforenelige med pro-
tokollens hensigt og formål, er ikke tilladt, jf. protokollens
art. 14.
Enhver deltagerstat kan når som helst stille et ændringsfor-
slag til protokollen og indsende det til De Forenede Natio-
ners generalsekretær, jf. protokollens art. 15.
Enhver deltagerstat kan når som helst med 1 års varsel opsi-
ge protokollen ved en skriftlig meddelelse stilet til FN s ge-
neralsekretær, jf. protokollens art. 16.
H. Økonomiske konsekvenser
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Ingen Gennemførelsen af forslaget vil kunne medfø-
re visse økonomiske og administrative konse-
kvenser for det offentlige. Omfanget heraf vil
afhænge af klagernes indhold og antal samt
hvorvidt regeringen vælger at efterleve udta-
lelserne. Det bemærkes, at man i forbindelse
med dansk ratifikation af FN’s konvention om
rettigheder for personer med handicap vurde-
rede, at Danmark allerede opfyldte forpligtel-
serne i konventionen.
Herudover vil forslaget kunne indebære udgif-
ter som følge af indførelsen af en adgang til at
yde retshjælp til behandling af klagesager for
internationale menneskerettighedsorganer, jf.
lovforslag nr. L 86 vedtaget den 10. december
1999 som lov nr. 940 af Folketinget. Loven vil
5
ifølge bemærkningerne kunne medføre udgif-
ter for det offentlige til retshjælp samt til be-
handling af ansøgninger om retshjælp. I be-
mærkningerne anføres, at loven omfatter frem-
tidige individuelle klagesystemer.
Eventuelle administrative merudgifter afholdes
inden for de berørte ministeriers nuværende
økonomiske rammer.
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Beslutningsforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
6