Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren

Juni 2020
1
SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS
ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR
SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I GRØNLAND 2019
Tre politikuttere under Search and Rescue-øvelse TAPPIK (efteråret 2019)
Der lægges planer under Search and Rescue-øvelse TAPPIK (efteråret 2019)
Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del - Bilag 112
Offentligt
2
Resumé
Mål- og resultatkravet for redningsprocenten for sø- og flyveredningstjenesten i
Grønland er en gennemsnitlig redningsprocent på 94 procent målt over en femårig
periode. Over den seneste femårige periode har sø- og flyveredningstjenesten haft en
gennemsnitlig redningsprocent på 95,6 procent, hvorved mål- og resultatkravet er
opfyldt. Isoleret betragtet for 2019 har redningsprocenten været på 95,6 procent.
Det er sammenfattende Redningsrådets vurdering, at redningstjenestens resultat for
2019 i forhold til mål- og resultatkravene for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er
tilfredsstillende.
Indledning
Denne rapport er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og
flyveredningstjenesten i grønlandsk eftersøgnings- og redningsområde (se figur 1).
Figur 1. Kort over grønlandsk eftersøgnings- og redningsområde.
Søredning er betegnelsen for indsatsen til redning af nødstedte på havet med alle
nødvendige midler.
Flyveredning er betegnelsen for den redningsindsats, der udføres til undsættelse af
luftfartøjer i nød.
Redegørelsen er baseret på medlemmerne af Den Operative Kontaktgruppe for
Redningstjeneste i Arktis’ indrapportering i Grønland i 2019. Redegørelsen er
koordineret med Grønlands Politi og de øvrige myndigheder i Operativ Kontraktgruppe
Arktis og indeholder bl.a. statistisk behandling af sø- og flyveredningstjenestens
aktiviteter i 2019, herunder også en sammenligning med statistik fra tidligere år.
3
Redegørelsen beskriver endvidere opfyldelsesgraden for Skibsfartens og Luftfartens
Redningsråds mål- og resultatkrav for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har udarbejdet mål- og resultatkrav for de faste
eftersøgnings- og redningsressourcer. Kravene skal bl.a. sikre, at det er muligt at
evaluere den samlede indsats, herunder belyse og afdække eventuelle tendenser og
udsving inden for redningstjenesten, således at der er mulighed for løbende at vurdere
eventuelle behov for tiltag eller tilpasninger. Mål- og resultatkrav evalueres løbende og
justeres om nødvendigt af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd.
Sø- og flyveredningstjenestens opgaver er beskrevet i håndbogen for sø- og
flyveredningstjenesten i det grønlandske område, benævnt SAR Grønland, som udgives
af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd.
Sø- og flyveredningstjenesten i Grønland
I Grønland er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste, der dagligt benævnes
SAR-tjenesten (Search and Rescue-tjenesten). Opgaver, organisation og ansvar
fastlægges i henhold til internationale forpligtelser, nationale behov samt aftaler indgået
med såvel nationale som internationale bidragydere. SAR-tjenesten har til formål at
sikre, at der under hensigtsmæssig anvendelse af de rådige midler ydes den bedst
mulige indsats for redning af nødstedte.
Ledelsen af eftersøgnings- og redningstjenesten i Grønland er todelt mellem Grønlands
Politi og Joint Rescue Coordination Center Grønland (JRCC Grønland), der indgår i
Arktisk Kommando. JRCC Grønland har ansvar for sø- og flyveredning, og Grønlands
Politi har ansvar for ledelsen af eftersøgnings- og redningsoperationer til lands samt
redningsoperationer af mindre omfang i lokale farvandsområder. Det vil sige indenskærs
fra Siorapaluk til Kap Farvel på Vestkysten samt indenskærs fra 62N til 66N ved den
sydlige pynt ved indsejlingen til Kong Oscars Fjord.
Når det konstateres, at personer er i nød, visiteres hændelsen hurtigst muligt mellem
JRCC Grønland og Grønlands Politi. SAR-visiteringen sker med udgangspunkt i
ovenstående definitioner, hvorved det koordinerende ledelsesansvar placeres. Når SAR-
visiteringen har fundet sted, er det JRCC Grønland eller Grønlands Politi, der varetager
den koordinerende funktion ift. redningsindsatsen – den såkaldte SAR Mission
Coordinator.
Sø- og flyveredningstjenestens ressourcer i Grønland
Forsvarsministeriet har ansvaret for at opstille SAR-helikopterberedskabet i Grønland.
Air Greenland har kontrakt med Forsvarsministeriet om at opstille et
helikopterberedskab, der giver adgang til at trække på to helikoptere til eftersøgnings-
og redningsoperationer. De to helikoptere vil kunne rekvireres med én times varsel:
 En S-61-helikopter stationeret i Kangerlussuaq klar til indsættelse døgnet rundt.
 En Bell 212-helikopter stationeret i Sydgrønland, Qaqortoq, på beredskab i
tidsrummet 0800-1600 alle ugens dage.
4
Ud over de to SAR-helikoptere er der ikke enheder, som udelukkende anvendes til
eftersøgning og redning i det grønlandske område.
Til brug for eftersøgning og redning i det grønlandske område kan der, afhængig af den
aktuelle situation, være følgende kapaciteter til rådighed:
 Forsvarets enheder under Arktisk Kommando: Afhængigt af årstiden er der tale om 1-
2 inspektionsskibe med helikopter og 2-3 inspektionsfartøjer. Herudover et
Challenger-overvågningsfly stationeret i Grønland 220 dage om året samt C-130
transportfly til rådighed i forbindelse med anden militær opgaveløsning. Hertil er der i
perioder i sommerhalvåret en fregat til stede i de grønlandske farvande.
 Grønlands Politi har fire fartøjer (politikuttere), som har udgangspunkt i byerne
Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut. Politikutterne indsættes i SAR-operationer
under hensyntagen til selve opgaven, øvrige politimæssige opgaver og politikutternes
aktuelle placering. Grønlands politi har i 2018 tilkendegivet, at 3 af de 4 politikuttere
skal udskiftes med mindre, hurtigtgående SAR-fartøjer, der skal placeres strategisk
rundt om den grønlandske kyst. Det første af de nye hurtigtgående SAR-fartøjer bliver
forventeligt leveret medio 2021.
 Civile skibe og fly – herunder andre statsskibe – som i givet fald er forpligtet ved FN’s
SAR-konvention til at komme nødstedte til assistance.
Ifm. implementering af Forsvarsministeriets anbefalinger til styrkelse af
Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis fra 2016 er Arktisk Kommandos evne til at
planlægge og gennemføre eftersøgnings- og redningsoperationer forbedret. De
væsentligste tiltag ift. SAR-tjenesten omfatter:
- Øget tilstedeværelse af overvågningsfly.
- Lejlighedsvis tilstedeværelse af yderligere skibe fra Søværnet.
- Øget bemanding af operationscentret/redningscentralen (JOC/JRCC) Greenland
og herunder implicit en ændret indretning af JOC/JRCC.
- Forbedret mulighed for kommunikation og udveksling af data mellem
skibe/fly/Sirius-slædepatruljer og JRCC.
- Midler til anvendelse af satellitteknologi.
- Midler til anvendelse af kortbanefly.
- Midler til forbedring af den elektroniske farvandsovervågning.
- Luftrumsovervågning.
- Styrket internationalt samarbejde om arktisk uddannelse, øvelser og samtræning.
Der er generelt fokus på forbedring af Arktisk Kommandos overfladebillede og luftbillede
samt øget samarbejde med arktiske partnerlande. Sigtet er blandt andet opnåelse af et
bedre situationsbillede (situational awareness), der vil give et forbedret grundlag for
indsættelse af enheder i og omkring Grønland, herunder også initiering af eftersøgnings-
og redningsoperationer.
5
Egentlige redningsoperationer i 2019
SAR-tjenesten i Grønland har været aktiveret i alt 82 gange i 2019. De 82 aktiveringer
omfattede eftersøgnings- og redningsoperationer til nødstedte skibe, fly, joller og
personer i vandet og på land.
Sammenlignes antallet af aktiveringer i 2019 (82 aktiveringer) med 2018 (71
aktiveringer), er der tale om en stigning på 11 aktiveringer. De sidste fem år har der i
gennemsnit været registreret 85 årlige SAR-hændelser, der har ledt til egentlige SAR-
operationer. 2019 ligger med 82 SAR-hændelser ca. 4 procent under det gennemsnitlige
antal SAR-hændelser. Samlet vurderes befolkningens forståelse for søsikkerhed at
være stigende grundet en fokuseret forebyggende indsats i forhold til fritidssejlere og
mindre fartøjer.
I nedenstående gennemføres en statistisk sammenligning af de seneste fem års
nøgletal for SAR-tjenesten (perioden 2015-2019).
Sø- og flyveredningstjenesten behandler ethvert nødsignal som et reelt nødsignal, indtil
situationen er afklaret. Tallene for egentlige SAR-operationer (figur 2) baserer sig
således på anmeldelser og ikke på karakteren af den udførte assistance. Det vil i praksis
sige, at en SAR-aktivering, der efterfølgende har vist sig ikke at være en nødsituation, er
anført som en SAR-operation i opgørelsen.
Figur 2. Antal sø- land-, og flyveredningsoperationer for perioden 2015-2019.
63
22
4
49
30
12
56
24
13
48
16
7
53
25
4
SØ LAND LUFT
2015 2016 2017 2018 2019
6
SAR-operationer
De 82 SAR-operationer i 2019 var fordelt med 53 søredningsoperationer1
, 25
landredningsoperationer2
og 4 flyveredningsoperationer3
(se figur 2).
Der er tillige registreret tre Medical Evacuation (MEDEVAC4
), der ikke er medregnet i
figur 2.
I 2019 har der været 53 søredningsoperationer, hvilket er fem flere end i 2018. Over de
seneste fem år har der været et gennemsnit på ca. 54 søredningsoperationer pr. år.
I 2019 har der været 25 landredningsoperationer, hvilket er 9 flere end i 2018. Over de
seneste fem år har der været et gennemsnit på ca. 23 landoperationer pr. år.
Landredningsoperationer er primært relateret til snescooterulykker, jægere der kommer
galt af sted, ekspeditioner på Indlandsisen, der har fået problemer, og personer, der går
fra bygd til bygd eller på vandretur, og som farer vild, men også andre begivenheder,
hvor nødstedte skal undsættes.
I 2019 har der været fire flyveredningsoperationer, hvilket er tre færre end i 2018. Over
de seneste fem år har der været et gennemsnit på otte flyveredningsoperationer pr. år.
Statistisk set fremstår 2019 uden unormale udsving sammenlignet med tidligere år i
Grønland.
Personer i fare for at omkomme ved henholdsvis sø-, land- og flyveulykker
Figur 3 viser antallet af personer, der har været i fare (i nød) for at omkomme.
Registreringen er fordelt på årene 2015-2019.
Figur 3. Antal personer i nød i perioden 2015-2019.
Der har været et fald i antallet af personer i fare for at omkomme ved sø-, land- og fly-
/helikopterulykker fra 223 personer i 2018 til 183 personer i 2019. Antallet af personer i
1
En søredningsoperation omfatter nødstedte fra alle typer af sejlende fartøjer i JRCC Grønland samt Grønlands
Politis ansvarsområde.
2
En landredningsoperation omfatter nødstedte på land – herunder Indlandsisen.
3
En flyveredningsoperation omfatter nødstedte fly eller helikoptere til søs og på land. Eksempelvis indgår en
nødlanding af et fly i en lufthavn i statistikken som flyveredningsoperation, såfremt JRCC har været alarmeret i den
forbindelse.
4
Begrebet MEDEVAC dækker over transport af syge eller sårede med helikopter til et hospital – eller en lufthavn for
videretransport til hospital. MEDEVAC aftales som oftest på plads med vagthavende overlæge på Dronning Ingrids
Hospital i Nuuk.
210
527
274
223 183
2015 2016 2017 2018 2019
2015 2016 2017 2018 2019
7
nød i 2019 afviger ikke fra normalbilledet. Ud af de 183 personer i fare for at omkomme,
blev 175 personer reddet (figur 4). Mål- og resultatkravet for sø- og
flyveredningstjenesten i Grønland er en gennemsnitlig redningsprocent på 94 procent5
målt over en femårig periode. Redningsprocenten i Grønland er udregnet til 96,5
procent, hvilket ligger over mål- og resultatkravet.
Figur 4. Antal reddede personer for perioden 2015-2019.
Det bemærkes, at 2016 fremstår som et år med særligt mange personer i nød. Dette skyldes, at et
passagerfly fra London til Toronto med 259 passagerer ombord måtte nødlande i Kangerlussuaq grundet
manglende strømproduktion ombord i flyet. Trækkes de 259 personer fra de 517 reddede personer i 2016,
fremstår antallet reddede (258) som et mere gennemsnitsligt år. I 2017 kom et passagerfly med omkring
500 personer ombord i nød i grønlandsk luftrum, men da flyet nødlandede i Canada, er passagerantallet
ikke talt med i statistikken.
Af de otte personer, der ikke blev reddet, er fire fundet omkommet – enten i forbindelse
med eftersøgningsoperationer eller efterfølgende fundet og identificeret af politiet. Der
savnes fortsat 4 personer (figur 5).
Gennemsnittet af antal omkomne over de seneste fem år er seks personer, og for
savnede personer er det 5,2. Isoleret set for året 2019 ligger antallet af omkomne og
savnede under gennemsnittet.
5
Det skal fremhæves, at mål- og resultatkravet til en redningsprocent på 94 ikke er et udtryk for, at der accepteres
et tab på seks procent, men derimod et udtryk for, at det realistisk ikke er muligt at redde 100 procent. Der vil f.eks.
være tilfælde, hvor personer bevidst har valgt at eksempelvis at springe i havet (f.eks. ved selvmordsforsøg).
200
517
256
213
175
2015 2016 2017 2018 2019
2015
2016
2017
2018
2019
8
Figur 5. Samlet antal omkomne og savnede i perioden 2015-2019.
Samlet redningsprocent
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er en gennemsnitlig
redningsprocent på 94 procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige
periode har sø- og flyveredningen haft en gennemsnitlig redningsprocent på 96,5
procent, hvilket er tilfredsstillende i forhold til mål- og resultatkravet. Gennemsnitlige
redningsprocenter for de seneste fem år fremgår af figur 6. Redningsprocenterne for de
enkelte år i perioden 2015-2019 fremgår af figur 7.
Figur 6. Den gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år. Kravet er mindst 94
procent.
6
9
4
7
4
4
1
14
3
4
2015 2016 2017 2018 2019
SAVNEDE
OMKOMNE
96,8% 96,7%
95,6%
95,1%
95,60%
93,0%
93,5%
94,0%
94,5%
95,0%
95,5%
96,0%
96,5%
97,0%
2015 2016 2017 2018 2019
9
Figur 7. Redningsprocent for hvert af de seneste fem år.
Typer af redningsoperationer
De 82 SAR-hændelser er i figur 8 opdelt i undergrupper. Følgende kan konstateres:
 ”Sø andet” dækker over tekniske, såkaldte COSPAS-SARSAT-alarmer, falske
MAYDAY-opkald, nødsignaler og potentielle selvmordskandidater mv. I kategorien er
der registreret et observeret nødsignal, der udløste en SAR-operation. Der blev ikke
fundet nødstedte under eftersøgningen.
 25 personer har været eftersøgt eller i nød på land, hvoraf hovedparten har været
jægere, der ikke er kommet frem til aftalt tid.
 4 luftfartøjer har været i nød og er nødlandet. Naviair varetager rollen som SAR
Mission Coordinator, som en integreret del af JRCC Grønland, når fly eftersøges eller
er i nød.
 37 skibe under 30 fod været eftersøgt eller i nød. Mindre skibe under 30 fod er den
primære SAR-udløsende faktor i Grønland. Kategorien omfatter ligeledes kajakker,
paddle-boards, vandcykler mv.
 10 skibe over 30 fod været eftersøgt eller i nød. Kategorien omfatter handelsskibe,
krydstogtskibe, fiskeskibe, større sejlskibe og motorbåde.
95,4%
98,1%
93,4%
95,5%
95,60%
91,0%
92,0%
93,0%
94,0%
95,0%
96,0%
97,0%
98,0%
99,0%
2015 2016 2017 2018 2019
2015
2016
2017
2018
2019
10
Figur 8. Fordeling i undergrupper af årets i alt 82 gennemførte eftersøgnings- og
redningsoperationer.
10
37
4
25
6
7
37
7
16
9
10
37
4
25
6
8
36
12
29
7
10
45
4
22
2
0 10 20 30 40 50
SKIBE OVER 30 FOD
SKIBE UNDER 30 FOD
LUFTFARTØJ
PERSONER I LAND
SØ ANDET
2015
2016
2017
2018
2019
11
Figur 9. Fordelingen af SAR, MEDEVAC og nødforebyggende SAR fordelt på geografi
I Grønland opereres med hændelser i fire kvadranter; Nordvest-, Nordøst-, Sydvest- og
Sydøstgrønland. Hændelserne opdeles i hhv. SAR, MEDEVAC (medicinsk evakuering)
og nødforebyggende SAR (såkaldte ængstelser).
SAR, MEDEVAC og nødforebyggende SAR (ængstelser).
SAR hændelserne forekommer ganske naturligt i de områder, hvor der bor flest
mennesker. Der var i alt 82 SAR-hændelser i 2019, hvoraf mere end halvdelen fandt
sted i Sydvestgrønland og kun sammenlagt 15 hændelser i Østgrønland, hvoraf de 14
fandt sted i Sydøstgrønland.
Der var i 2019 tre medicinske evakueringer (MEDEVAC) fra skibe til nærmeste havn
eller lufthavn. De to fandt sted i Danmarks Strædet.
SAR
MEDEVAC
ÆNGSTELSE
4
18
4
7
12
25
53
11
1
28
51
12
2
20
45
14
0
16
51
13
2
21
46
14
1
0
10
20
30
40
50
60
Nordvest Sydvest Sydøst Nordøst
2015
2016
2017
2018
2019
Nødforebyggende SAR (ængstelse) er situationer, hvor Grønlands Politi og Arktisk
Kommando disponerer SAR-ressourcer for at forebygge en situation eller for at kunne
være klar til at gribe ind, såfremt en hændelse udvikler sig til en nødsituation. Der er i
2019 registreret i alt 32 nødforebyggende SAR (ængstelser) i Grønland.
Figur 10. SAR hændelsernes geografiske fordeling over de seneste fem år.
Koordinationsansvarsfordelingen mellem SAR-tjenestens permanente aktører
Grønlands Politi har traditionelt koordinationsansvaret for majoriteten af SAR-
operationer i Grønland, idet hovedparten af SAR-operationerne omfatter joller og andre
mindre fartøjer i lokale farvandsafsnit samt redningsoperationer på land, herunder på
indlandsisen. Uanset hvem der har koordinationsansvaret, deltager Grønlands Politi og
Arktisk Kommando og evt. andre i SAR-operationerne med alle relevante ressourcer.
Figur 11. Koordinationsansvarsfordelingen mellem SAR-tjenestens aktører.
10
72
17
62
17
76
16
75
9
80
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90
JRCC
Politi
2015
2016
2017
2018
2019
13
MEDEVAC (medicinsk evakuering)
Af figur 12 fremgår antallet af MEDEVAC i perioden 2015 til 2019. I 2019 er der
gennemført tre MEDEVAC. Gennemsnittet over de forgangne fem år ligger på 2,4
MEDEVAC.
Figur 12. Antallet af MEDEVACS i perioden 2015-2019.
Fordelingen af MEDEVAC på geografi fremgår af figur 12A. MEDVAC foretages primært
fra Danmarks Strædet og er ofte fiskere, der kommer til skade eller bliver syge.
Figur 12A. Antallet af MEDEVAC fordelt på geografiske SAR-områder i perioden 2015-
2019.
4
1
3
1
3
0
0,5
1
1,5
2
2,5
3
3,5
4
4,5
2015 2016 2017 2018 2019
2015
2016
2017
2018
2019
1 1
2
1
0
1
0 0
0 0
3
0
0 0
1
0
1
0
2
1
0
0,5
1
1,5
2
2,5
3
3,5
Nordvest Sydvest Sydøst Nordøst
2015
2016
2017
2018
2019
14
Rekvirering af helikoptere til SAR og MEDEVAC
Figur 13. Antallet af rekvirerede Air Greenland helikoptere til SAR/MEDEVAC formål i
perioden 2015-2019.
Anvendte ressourcer til redning
Figur 14. Antal sø- og flyveredningsoperationer fordelt på kapaciteter.
7
15
3
1
10
12
1
9
41
16
15
0
0
15
6
0
32
32
6
11
0
0
12
10
0
16
41
13
7
0
0
10
2
0
9
48
3
10
0
0
3
2
0
11
49
0 10 20 30 40 50 60
2015
2016
2017
2018
2019
3
19
11
20
9
27
6
18
5
23
0
5
10
15
20
25
30
JRCC POLITI
2015
2016
2017
2018
2019
15
Baseret på JRCC Grønlands og Grønlands Politis SAR-rapporter er antallet af enheder
indsat i SAR-operationer opgjort i figur 14. Antallet af civile deltagere i SAR-operationer
er højt. Årsagen er, at familier, venner og bekendte velvilligt stiller op til deltagelse i
lokale eftersøgninger. Det skal endvidere bemærkes, at Grønlands Politis og Forsvarets
kapaciteter (skibe og/eller fly) indsættes i SAR-operationer afhængigt af, hvor de
geografisk opererer i forbindelse med kapaciteternes opgaveløsning.
GREENPOS-systemet
GREENPOS-systemet er et obligatorisk meldesystem for alle skibe, uanset størrelse og
erhverv, i transit til og fra Grønland (jf. bekendtgørelse om skibsrapporteringssystemer i
farvandene ved Grønland af den 17. marts 2003). I nedenstående figur 15 kan
årstallene aflæses på X-aksen, mens antallet af tilmeldte skibe på årsbasis kan aflæses
på Y-aksen. Den stiplede linje er tendenslinjen for udviklingen. Generelt tegnes et
billede af, at skibstrafikken er stigende.
Figur 15. GREENPOS-statistikkens udvikling i perioden 2009-2019.
Mål- og resultatkrav for sø- og flyveredningstjenesten
I 2019 har den Operative Kontaktgruppe Arktis, der refererer til Skibsfartens og
Luftfartens Redningsråd, indsamlet og behandlet data for at måle graden af opfyldelsen
af de mål- og resultatkrav, som Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd opstiller.
511
855
701
593
507
559 564
800
920
1081
1010
0
200
400
600
800
1000
1200
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
16
De anførte mål- og resultatkrav omfatter Forsvarets, Politiets samt Air Greenlands
bidrag til sø- og flyveredningstjenesten.
Disse myndigheder bidrager med kapaciteter til den operative indsættelse, hvor
kapaciteterne anvendes ifm. JRCC Grønlands redningsberedskab. De operative
indsatsenheder kan opdeles i tre kategorier; helikoptere, skibe og fly. En helikopter er
karakteriseret ved, at den på kort tid kan afdække et stort område, men samtidig er
begrænset af operationstiden. Skibe bruger længere tid på at afdække et område, men
de har lang operationstid. Fly kan på kort tid ankomme til og afdække et stort område,
samtidig med at operationstiden er relativt lang.
Med fokus på ”redning af menneskeliv” er formålet med mål- og resultatkravene at sikre,
at SAR-tjenesten effektivt og afpasset skal kunne reagere på samtlige modtagne
nødopkald i den grønlandske SAR-organisations geografiske ansvarsområde. Herunder
skal organisationen kunne koordinere og indsætte passende og relevante enheder –
også enheder, der ikke indgår i den etablerede SAR-struktur. Samtlige enheder skal
kunne reagere inden for det fastsatte varsel, og andre relevante enheder, der ikke
indgår i denne struktur, skal kunne indsættes i fornødent omfang og med så kort
reaktionstid, som det er muligt.
De konkrete mål- og resultatkrav beskrives i det følgende sammen med opfyldelsen
heraf.
Beredskab
I det nedenstående skema gennemgås opfyldelsesgraden for målopfyldelsen for de
enkelte delelementer af beredskabet.
Min. ét inspektionsskibe inkl. en skibsbaseret helikopter (365 døgn). Opfyldt
To-tre inspektionsfartøjer (882 døgn). Delvist opfyldt
Et overvågningsfly til patruljering 220 døgn. Opfyldt
Samlet vurdering for beredskabet. Opfyldt
Målopfyldelsen for beredskabet vurderes samlet set at være ” opfyldt”. Følgende skal
fremhæves vedr. de enkelte delelementer i beredskabet:
Det tildelte inspektionsskib ved Grønland har sammenlagt været under Arktisk
Kommandos operative kontrol ved Grønland i 365 dage i 2019, svarende til 100 % af de
planlagte dage.
Som planlægningsgrundlag tildeles Arktisk Kommando to inspektionsfartøjer i
vinterperioden og tre inspektionsfartøjer i sommerperioden. Kravet er på den baggrund
fastsat til 882 planlagte døgn under operativ kontrol af Arktisk Kommando. Sammenlagt
gennemførte de tre inspektionsfartøjer ca. 730 sejldøgn omkring Grønland under
operativ kontrol af Arktisk Kommando i 2019, svarende til 82,8 % af de planlagte 882
sejldøgn.
Som udmøntning af anbefaling i Forsvarsministeriets arktiske rapport om styrkelse af
den operative opgaveløsning i Arktis, har Arktisk Kommando i 2019 været tildelt
17
fregatten PETER WILLEMOES og kommandostøtteskibet ABSALON. Skibene var
sammenlagt operative i 43 døgn ved Grønland.
Arktisk Kommando er tildelt en Challenger i 220 dage om året. Sammenlagt fik Arktisk
Kommando i 2019 tildelt Challenger i alt 216 dage i operativ kontrol af de planlagte 220
dage svarende til 98,2 %.
Reaktionstid
I nedenstående skema vurderes målopfyldelsen for reaktionstiden.
Den maksimale reaktionstid i redningscentralen (JRCC) ved
eftersøgnings- og redningsoperationer skal i 98 pct. af alle
indsættelser være under seks min. I de 10 SAR-operationer,
hvor JRCC har haft SAR Mission Coordinator ansvaret har alle
reaktioner været under to minutter.
Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under fem min. Den
gennemsnitlige reaktionstid har været 1 minut.
Opfyldt
Opfyldt
For Air Greenlands helikoptere gælder, at den maksimale
reaktionstid ved en SAR er 60 min.
Den gennemsnitlige reaktionstid ved en SAR skal være under
60 min.
Opfyldt
Opfyldt
Samlet vurdering for reaktionstiden Opfyldt
Målopfyldelsen for reaktionstiden vurderes samlet set opfyldt. Vurderingerne beror på
både en objektiv og en subjektiv vurdering af data fra SAR-rapporteringerne fra hhv.
JRCC, skibe, fly, NAVIAIR, Politi og Air Greenland. Reaktionstiden defineres som tiden
fra en SAR er visiteret og erkendt til første enhed er alarmeret.
Redning
I nedenstående vurderes målopfyldelsen for redningen.
Redde mere end 94 procent af nødstedte, der er i fare for at
omkomme i grønlandsk SAR-organisations geografiske område set
over en femårig periode.
Opfyldt
Målopfyldelsen for redningen er ”opfyldt”. I den forbindelse skal følgende fremhæves:
Mål- og resultatkravet for redning over en femårig periode er 94 procent. Den
gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år er 95,6 pct. og er dermed
”Opfyldt”.
18
Uddannelse
I nedenstående vurderes målopfyldelse for uddannelse.
Mål Redningstjenestens enheder skal være veluddannede og være i
stand til at koordinere på tværs.
Resultatkrav
(produktion)
Operative enheder og personel, som er fast tilknyttet SAR-tjenesten,
deltager i minimum én rednings- eller samarbejdsøvelse inden for en
toårig periode. Der gennemføres som minimum én national øvelse6
hvert andet år, som inddrager alle myndigheder med operative
ressourcer i søredningstjenesten.
Der gennemføres som minimum én øvelse7
hvert andet år, som har
fokus på redning i forbindelse med en maritim katastrofe8
.
Der gennemføres som minimum én international øvelse hvert tredje
år, hvor det tilstræbes på skift at involvere lande, som Danmark har
operative samarbejdsaftaler med.
Søværnet uddanner hvert år personer til SAR Mission Coordinator,
On Scene Coordinator, Global Maritime Distress Safety System
(GMDSS)9
-personel samt gennemfører betjeningskurser for
operatører af computerhjælpemidler til SAR-operationer. Ovennævnte
kurser gives til det personel, der skal bestride poster inden for
søredningstjenesten. Kursernes indhold er afstemt efter internationale
anbefalinger og vejledninger herfor, herunder IAMSAR manual vol. I
og afholdes i det antal, der kan sikre tilstrækkelig kvalifikation på
ovennævnte poster.
Målopfyldelse ”Enten-eller” metoden anvendes, hvor delvis målopfyldelse ikke giver
styringsmæssigt mening. Målopfyldelsen opgøres til ”opfyldt” eller
”ikke- opfyldt.
Arktisk Kommando har i 2019 gennemført SAR Mission Coordinator-uddannelse i
Grønland. Uddannelsen omfattede en uges teori og en uges praktisk udcheckning i
forbindelse med efterårets Tappik-redningsøvelse. 12 kursister bestod uddannelsen, der
var planlagt og gennemført i samarbejde mellem Søværnets Taktik Center i
Frederikshavn og Arktisk Kommando.
Arktisk Kommando og Grønlands Politi afholder to årlige Tappik-redningsøvelser, hvor
der sættes fokus på samarbejdet mellem Politiet og Arktisk Kommando. Det er aftalt, at
Politiet planlægger forårets Tappik-redningsøvelse, der har et politimæssigt fokus, og at
Arktisk Kommando planlægger efterårets Tappik-redningsøvelse, hvor der alene er
6
Øvelsen kan gennemføres alene med deltagelse af kommando- og kontroldelen af SAR-redningstjenesten. Såfremt
øvelsen gennemføres med deltagelse af de operative SAR-ressourcer, bør enheder fra den civile skibsfart om muligt
inddrages i øvelsen.
7
Denne øvelse kan være sammenfaldende med enten nationale eller internationale øvelser.
8
Maritim katastrofe defineres i denne sammenhæng som en redningsaktion med mange nødstedte.
9
Global Maritime Distress and Safety System er det internationale og verdensomspændende system til maritim nød-
og
sikkerhedskommunikation med fokus på nødmeldinger fra skibe, koordinering af redningsaktioner og
sikkerhedsinformation til skibe (vejrmeldinger, farvandsefterretninger, m.fl.).
19
fokus på SAR-uddannelse og -øvelse. Udover SAR Mission Coordinator-uddannelse
gennemføres der ved efterårets Tappik-redningsøvelse også uddannelse i at være On
Scene Coordinator, hvor skibenes navigatører bliver uddannet hertil.
Ud over Grønlands Politi og Arktisk Kommando deltager øvrige beredskabsmyndigheder
og Air Greenland med deres redningshelikoptere. Tappik-redningsøvelserne har i 2019
hjulpet med at vedligeholde og styrke hele redningstjenestens uddannelsesmæssige
status. Øvelserne har bibragt bedre forståelse for håndtering af redning på skib i brand
samt redning fra større krydstogtskibe.
Derudover bemærkes det, at Arktisk Kommando som formand for Arctic Coast Guard
Forums “Combined Operations Working Group” i 2019 havde ansvaret for at planlægge
Arctic Coast Guard Forum SAR-øvelse (kaldt POLARIS). Øvelsen foregik i den Botniske
Bugt og varede en uge. Alle Arctic Coast Guard Forum-medlemslande deltog i øvelsen.
Danmark deltog med et Challenger-overvågningsfly, der normalt indsættes i SAR-
operationer i Grønland. Øvelse POLARIS var medvirkende til at styrke det arktiske SAR-
samarbejde mellem de otte arktiske nationer, der alle er medlemmer af Arctic Coast
Guard Forum.
Samlet vurderes målopfyldelsen for uddannelse som ”opfyldt”.
Konklusion
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd kan konkludere, at der for sø- og flyverednings-
tjenesten i 2019 i Grønland har været en stigning i antallet af redningsoperationer, men
et fald i antal personer i fare sammenholdt med året før. For 2019 ligger antallet af
redningsoperationer lidt under gennemsnittet over de seneste fem år. I 2019 var der fire
omkomne, hvilket er lavere end i 2018. Der savnes fortsat fire personer fra hændelserne
i 2019.
Mål og resultatkravet for sejlende kapaciteter, der kan indgå i eftersøgnings- og
redningsoperationer i Grønland, vurderes i 2019 som opfyldt.
SAR-uddannelses- og -øvelsesniveauet er styrket i 2019 med oprettelse af specifikke
SAR-uddannelser. Det øgede fokus på SAR-uddannelser for alle aktører i det
grønlandske SAR-beredskab er med til at opretholde SAR-organisationens evne til at
kunne udføre eftersøgnings- og redningsoperationer.
Det er sammenfattende Redningsrådets vurdering, at redningstjenestens resultat for
2019 i forhold til mål- og resultatkravene for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er
tilfredsstillende. Over den seneste femårige periode, inkl. 2019, har sø- og
flyveredningstjenesten haft en gennemsnitlig redningsprocent på 95,6 procent, hvorved
mål- og resultatkravet på 94 procent målt over en femårig periode er opfyldt.


Side 1 af 1
Dato: 25. august 2020
Sagsnr.: 2020/005370
Dok.nr.: 125400
Bilag: 2
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Folketingets Forsvarsudvalg
Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Dan-
mark og Grønland 2019.
Hermed fremsendes til orientering Skibsfartens og Luftfartens Red-
ningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i
Danmark og i Grønland for 2019. Rapporterne indeholder en statistisk
bedømmelse og behandling af aktiviteterne udført af sø- og flyvered-
ningstjenesterne i 2019.
Det er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds vurdering, at red-
ningstjenesternes resultat for 2019 er tilfredsstillende.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Bilag:
Skibsfartens og Luftfartens årlige redegørelse for sø- og flyvered-
ningstjenesten i Danmark 2019.
Skibsfartens og Luftfartens årlige redegørelse for sø- og flyvered-
ningstjenesten i Grønland 2019.
Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del - Bilag 112
Offentligt


Juni 2020
SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE
REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I
DANMARK 2019
Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del - Bilag 112
Offentligt
Side 2/19
IKKE KLASSIFICERET
Resumé
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er en gennemsnitlig red-
ningsprocent på 94 procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige periode
har sø- og flyveredningen haft en gennemsnitlig redningsprocent på 96,6 procent, hvorved
mål- og resultatkravet er opfyldt. Isoleret betragtet for 2019 har redningsprocenten været på
95,9 procent.
Det er sammenfattende Redningsrådets vurdering, at redningstjenestens resultat for 2019 i
forhold til mål- og resultatkravene for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er tilfredsstil-
lende.
Indledning
Denne rapport er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og
flyveredningstjenesten i dansk eftersøgnings- og redningsområde (figur 1).
Figur 1. Kort over dansk eftersøgnings- og redningsområde.
Søredning er betegnelsen for indsatsen til redning af nødstedte på havet med alle nødvendi-
ge midler.
Flyveredning er betegnelsen for den redningsindsats, der udføres til undsættelse af fly i nød.
Rapporten er baseret på indrapporteringer fra medlemmerne af Den Operative Kontaktgrup-
pe for Sø- og flyveredningstjenesten i Danmark. Rapporten indeholder bl.a. en statistisk be-
handling af aktiviteterne, der er udført af sø- og flyveredningstjenesten i 2019, herunder en
sammenligning med rapporterede tal for bl.a. 2018. Rapporten beskriver endvidere opfyldel-
sesgraden for Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds mål- og resultatkrav for sø- og flyve-
redningstjenesten i Danmark.
JRCC
Side 3/19
IKKE KLASSIFICERET
Sø- og flyveredningstjenesten
I Danmark er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste, der dagligt benævnes SAR-
tjenesten (Search And Rescue). Opgaver, organisation og ansvar er fastlagt i henhold til in-
ternationale forpligtelser, nationale behov samt aftaler indgået med såvel nationale som in-
ternationale bidragsydere. SAR-tjenesten har til formål at sikre, at der under hensigtsmæssig
anvendelse af de til rådighed værende midler ydes den bedst mulige indsats for redning af
nødstedte.
SAR-tjenesten ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) Danmark, der er organisa-
torisk placeret i Nationalt Maritimt Overvågningscenter ved Søværnskommandoen, som er en
myndighed under Forsvarskommandoen.
JRCC Danmark har, i dansk eftersøgnings- og redningsområde, ansvaret for at assistere nød-
stedte personer, skibe, havanlæg og luftfartøjer. SAR-tjenesten består endvidere af en struk-
tur med permanente statslige ressourcer samt bidrag fra såvel kommunale myndigheder som
private og frivillige organisationer.
De faste operative indsatsenheder omfatter:
 Flyvevåbnets redningshelikoptere
 Søværnets Kystredningstjeneste
 Søværnets maritime indsatsenheder
 Marinehjemmeværnets fartøjer
 Fiskeristyrelsens fartøjer
 Søfartsstyrelsens inspektionsfartøjer
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
I medfør af anbefaling i betænkning af 27. juni 1957 om skibsfartens og luftfartens rednings-
tjenester og efter aftale med berørte ministerier er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
nedsat af forsvarsministeren den 25. maj 1960. Redningsrådet har til opgave at overveje og
indstille til vedkommende ansvarlige ministre om foranstaltninger til den bedst mulige gen-
nemførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer, som det efter gældende bestemmelser
påhviler danske myndigheder at udføre eller lade udføre i relation til skibsfarten og luftfarten,
jf. gældende cirkulære om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd af 18. juni 2012.
Redningsrådet består af medlemmer, der udpeges af henholdsvis Forsvarsministeriet, Er-
hvervsministeriet, Justitsministeriet, Transport- og Boligministeriet, Miljø- og Fødevaremini-
steriet, Sundheds- og Ældreministeriet samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Forsvarsministeriet varetager formandskabet. Redningsrådet afholder planmæssigt to møder
om året.
Den Operative Kontaktgruppe for Sø- og flyveredningstjenesten i Danmark (OKD) har til op-
gave at styrke og udvikle det tværgående praktiske samarbejde mellem de bidragende myn-
digheder og enheder inden for sø- og flyveredningstjenesten. Kontaktgruppen refererer di-
rekte til Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd, hvilket bl.a. sikrer, at vurderinger og anbe-
Side 4/19
IKKE KLASSIFICERET
falinger fra de operative aktører hurtigt kan behandles i Redningsrådet og evt. implemente-
res. Kontaktgruppen har i 2019 afholdt to møder. Formanden for Den Operative Kontakt-
gruppe for Sø- og flyveredningstjenesten Danmark deltager – sammen med formanden for
Den Operative Kontaktgruppe for Sø- og flyveredningstjenesten Arktis – i Redningsrådets
møder for at bidrage med operative aspekter af det tværgående arbejde mellem myndighe-
derne i redningstjenesten.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har udarbejdet mål og resultatkrav for de permanen-
te eftersøgnings- og redningsressourcer. Kravene skal bl.a. sikre, at det er muligt at evaluere
den samlede indsats, herunder belyse og afdække eventuelle tendenser og udsving i den
operative indsats. Dermed åbnes mulighed for løbende at vurdere eventuelle behov for til-
pasninger. Mål og resultatkrav skal ses som dynamiske krav, som løbende evalueres og til-
passes i rammen af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd.
Sø- og flyveredningstjenesten udfører opgaver, som beskrevet i den af Skibsfartens og Luft-
fartens Redningsråds udgivne publikation SAR Danmark. Disse kan overordnet opdeles i tre
hovedgrupper:
 Egentlige redningsoperationer, herunder patientevakueringer fra skibe og offshore instal-
lationer. Kendetegnende for disse redningsoperationer er, at JRCC Danmark har den ko-
ordinerende ledelse.
 Støtte til politiet i form af assistance ved blandt andet humanitære eftersøgninger på
land, hvor politiet har den koordinerende ledelse.
 Støtte til sundhedsvæsenet i form af ambulanceflyvninger fra mindre sygehuse til de stør-
re regionssygehuse, samt til større hændelser med flere og/eller svært tilskadekomne.
Disse flyvninger foretages normalt kun på anmodning fra de regionale akutmedicinske
koordinationscentre.
Egentlige redningsoperationer i 2019
Sø- og flyveredningstjenesten har i 2019 enten ledet egne eller assisteret andre nationers sø-
og flyveredningstjenester i 431 redningsoperationer. De 431 redningsoperationer omfatter:
patientevakueringer fra skibe, eftersøgnings- og redningsoperationer til nødstedte skibe,
havanlæg, nødstedte fly (civile som militære) samt personer i vandet, herunder badeulykker,
fritidsfiskere og tilsvarende.
Da en femårig rullende periode er lagt til grund for Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds
Mål- og Resultatkrav, indeholder efterfølgende grafer en statistisk sammenligning af de sene-
ste fem års tal for perioden 2015-2019.
Tallene for egentlige redningsoperationer (figur 2) baserer sig på anmeldelserne og ikke ka-
rakteren af den udførte assistance. Det vil i praksis sige, at en operation, der efterfølgende
har vist sig ikke at være en nødsituation, i opgørelsen er fastholdt som en redningsoperation.
Sø- og flyveredningstjenesten behandler således ethvert nødsignal som et reelt nødsignal,
indtil situationen er afklaret.
Side 5/19
IKKE KLASSIFICERET
423 430
419
457
429
7 6 7 3 2
0
50
100
150
200
250
300
350
400
450
500
2015 2016 2017 2018 2019
Søredning
Flyredning
Gennemsnit
Figur 2. Antal sø- og flyveredningsoperationer for perioden 2015-2019.
SAR-operationer
De 431 SAR-operationer i 2019 var fordelt med 429 søredningsoperationer1
og to flyvered-
ningsoperationer2
.
Over den seneste femårige periode er gennemsnittet 432 sø- og flyveredningsoperationer per
år. 2019 er således på niveau med gennemsnittet (se figur 2).
Antallet af flyveredningsoperationer i 2019 (to operationer) er lavere end de foregående år,
men statistisk kan der ikke udledes noget relevant heraf.
1
En søredningsoperation omfatter nødstedte fra skibe og offshore anlæg til søs såvel som badeulykker og mulige
selvmordsforsøg i JRCC Danmarks ansvarsområde.
2
En flyveredningsoperation omfatter nødstedte fra fly til søs og på land. Eksempelvis indgår en nødlanding af et fly i en
lufthavn i statistikken som flyveredningsoperation, såfremt JRCC har været alarmeret i den forbindelse.
Side 6/19
IKKE KLASSIFICERET
Personer i fare for at omkomme ved henholdsvis sø- og flyulykke (figur 3-5)
I figur 3 er antallet af personer i fare for at omkomme opdelt i henholdsvis sø- og flyvered-
ningsoperationer.
Figur 3. Antallet af personer i nød i perioden 2015–2019.
Antallet af personer i fare for at omkomme ved søulykker er steget fra 405 personer i 2018 til
534 personer i 2019.
Hvad angår flyveredningsoperationer er der tale om to hændelser med hhv. et civilt luftfartøj
(med én person) og et militært luftfartøj (med fem personer). Samlet for 2019 var seks per-
soner i fare for at omkomme ved flyulykker, hvoraf alle blev reddet. Isoleret set for flyvered-
ningsoperationer svarer det til en redningsprocent på 100 i 2019.
I alt blev 518 personer reddet ud af de 540 personer, som var i fare i 2019 (se figur 4). Af de
22 personer, som ikke blev reddet, er 16 konstateret omkomne – enten i forbindelse med
selve eftersøgningsoperationerne eller efterfølgende ved fund og identifikation af politiet. Der
savnes fortsat seks personer for 2019 (figur 5).
Samlet for flyulykker har seks personer været i fare for at omkomme, og alle blev reddet af
SAR-enheder eller ved egen hjælp.
1300
544 509
405
534
151 141
15 9 6
0
200
400
600
800
1000
1200
1400
2015 2016 2017 2018 2019
Sø-ulykker
Fly-ulykker
Side 7/19
IKKE KLASSIFICERET
Figur 4. Samlet oversigt over antallet af reddede i perioden 2015–2019.
Figur 5. Samlet antal omkomne og savnede for sø- og flyveredninger i perioden 2015–2019.
Samlet redningsprocent
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er en gennemsnitlig red-
ningsprocent på 943
procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige perio-
de har der for sø- og flyveredningen været en gennemsnitlig redningsprocent på 96,6 pro-
cent, hvilket er tilfredsstillende i forhold til mål- og resultatkravet. Dette fremgår af figur 6.
3
Det skal fremhæves, at kravet til en redningsprocent på 94 procent ikke er et udtryk for at der accepteres et tab på
seks procent, men derimod et udtryk for, at det realistisk ikke er muligt at redde 100 procent. Der vil altid være tilfæl-
de, hvor personer bevidst har valgt eksempelvis at springe i havet (f.eks. ved selvmordsforsøg).
1434
659
505
397
518
0
200
400
600
800
1000
1200
1400
1600
2015 2016 2017 2018 2019
12
25
19
15 16
5
1
0
2
6
2015 2016 2017 2018 2019
Savnede
Omkomne
Side 8/19
IKKE KLASSIFICERET
I 2019 var 540 personer i nød, hvoraf 518 personer blev reddet. Der omkom 16 personer
som følge af nødsituationer. Der savnes fortsat seks personer ved årets udgang. Derved er
redningsprocenten isoleret betragtet for 2019 på 95,9 procent. Resultatet for 2019 er dermed
tilfredsstillende i forhold til det gennemsnitlige mål.
Figur 6. Den gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år. Kravet er mindst 94 procent.
Typer af redningsaktioner
De 431 redningsoperationer er opdelt i forskellige kategorier, jf. figur 7. I 2019 er der gen-
nemført i alt 88 operationer, hvor det, på trods af anmeldelse herom, ikke har været muligt
at konstatere tegn på ulykke. Det svarer til lidt under en femtedel af det samlede antal
iværksatte operationer. Ud af disse 88 operationer stammer 16 fra anmeldelser om observa-
tioner af nødraketter, hvilket svarer til ca. 18 procent. Som oftest sker disse anmeldelser om
observation af nødraketter i god tro, men observationen kan også hidrøre fra andre lysfæ-
nomener eller fra nødraketter, som er afskudt, uden at der er tale om en nødsituation.
Det bemærkes, at tallene i figur 7-10 ikke kan sammenholdes direkte, idet registrering fra én
redningsaktion kan fremgå i flere forskellige kategorier i de enkelte figurer.
Som det fremgår af figur 7 herunder, har der i 2019 været et fald på seks procent i forhold til
de iværksatte operationer i 2018. Dette fald ses at være fordelt over alle kategorier, undta-
get formodet selvmord, som er steget til godt det dobbelte.
95,9
95,7
96,2
96,0
96,6
95,2
95,4
95,6
95,8
96,0
96,2
96,4
96,6
96,8
2015 2016 2017 2018 2019
Side 9/19
IKKE KLASSIFICERET
Figur 7. Fordeling i undergrupper af årets i alt 431 gennemførte eftersøgnings- og redningsoperationer.
I figur 8 sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien ”Sørednings-
operationer, erhverv” i 2018 og 2019. I 2019 var der et lille fald i antal hændelser inden for
kategorierne ”passagerskibe” og ”handelsskibe”. De foregående tre år har der for disse to ka-
tegorier været en stigning i antal hændelser.
Figur 8. Fordelingen af søredningsoperationer inden for hovedkategorien ”Erhverv” opdelt efter skibstype.
233
113
3
104
7
228
98
2
88
15
0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200 220 240 260
Søredningoperation
fritid
Søredningsoperation
erhverv
Flyredningsoperation,
erhverv og fritid
Sø- og flyulykke ej
konstateret
Formodet selvmord
2019
2018
3
21
34
5
2
41
2
0
0
2
0
3
3
21
28
6
0
36
0
0
0
3
0
0
0 5 10 15 20 25 30 35 40 45
Anden type
Fiskefartøj
Handelsskib
Off Shore
Havvindmøller
Passagerskib
Orlogsfartøj
Bugserfartøj
Lodsfartøj
Sejlskib
Forskningsskib
Motorbåd
2019
2018
Side 10/19
IKKE KLASSIFICERET
I figur 9 herunder sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien ”Sø-
redningsoperationer, fritid” for 2018 og 2019. Det fremgår, at der for ulykker inden for fri-
tidsaktiviteter såsom dykning og surfing har været en stigning i forhold til året før. For kate-
gorierne ”sejlbåd” og ”jolle” er der registreret et markant fald i antal hændelser. Det har ikke
været muligt afdække at de nærmere årsager til de registrerede ændringer. Sportsgrene som
dykning og surfing vurderes dog at være blevet mere populære, hvilket med flere udøvere
eventuelt kan være medvirkende til flere hændelser i de kategorier.
Figur 9. Fordelingen af søredningsoperationer inden for hovedkategorien ”fritidsulykke”.
Sæsonudsving
Fordelingen af redningsoperationer over året adskiller sig ikke fra normalbilledet.
Der er således det forventede sæsonudsving som følge af fritidssejler- og badesæson mv.
Figur 10. Antallet af redningsoperationer fordelt over årets 12 måneder.
30
3
46
11
1
86
28
11
0
0
0
17
55
4
20
9
5
27
30
37
0
0
12
29
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Intet fartøj involeret
Gummibåd
Jolle
Kano/Kajak
Luftmadras/Badedyr
Sejlbåd/Motorsejler
Speedbåd/Motorbåd
Surfer
Tømmerflåde
Vandscooter
Dykning
Andet fartøj
2019
2018
20
15
27
24
57
65
85
64
40
25
20
18
19
17 18
25
35
62
84
54
35
31
25 26
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
2018
2019
Side 11/19
IKKE KLASSIFICERET
Sø- og flyveredningsressoucer
Assistance til andre myndigheder
Sø- og flyveredningstjenesten har i lighed med tidligere år ydet assistance til politiet og
sundhedsvæsenet, jf. retningslinjer i JRCC Danmark SAR-plan.
Politi
I 2019 blev der gennemført 18 assistancer i form af eftersøgninger til støtte for politiet. Det
er et fald fra 92 assistancer i 2018 svarende til ca. 80 procent. Antallet af timer til støtte for
politiet med helikopter udgjorde i 2019 20 timer, hvor der til sammenligning i 2018 blev ydet
182 timer. Årsagen til det markante fald i antal assistancer er, at der med virkning fra den 1.
januar 2019 er foretaget en organisatorisk ændring i Forsvaret, så majoriteten af assistancer
til politiet med Beredskab Danmark (omfattende helikoptertypen FENNEC) ikke længere vare-
tages af JRCC. Det er nu i stedet Flyvevåbnets Operationscenter, som iværksætter disse ind-
sættelser til støtte for Politiet. I de tilfælde, hvor Flyvevåbnets Operationscenter vurderer, at
indsættelsen er meget tidskritisk, vil JRCC blive anmodet om at indsætte en EH101-helikopter
fra SAR-beredskabet, da helikopterne i SAR-beredskabet har et højere beredskab og dermed
hurtigere kan indsættes. Fremadrettet forventes antallet af assistancer, som JRCC iværksæt-
ter til støtte for politiet, at stabilisere sig omkring niveauet for 2019.
Sundhedsvæsenet
I 2019 udførte flyvevåbnets redningshelikoptere i alt 147 assistancer for sundhedsvæsenet.
Dette udgør et fald på 60 assistancer set i forhold til 2018. Assistancerne til sundhedsvæse-
net er yderligere faldet sammenholdt med foregående år. Dette ses at have sammenhæng
med, at der i 2018 blev etableret yderligere en helikopter (placeret i det nordjyske område)
under akutlægehelikopter-beredskabet, som nu er fuldt integreret i sundhedsvæsenets be-
redskab. Det bemærkes, at de operationer, som udføres af Forsvarets helikoptere til støtte
for sundhedsvæsenet, ofte sker under svære forhold i dårligt vejr, hvor helikoptere fra akut-
lægehelikopter-beredskabet ikke kan indsættes.
De 147 assistancer viser det samlede antal assistancer til sundhedsvæsenet og består af
146 ambulanceflyvninger fra øer og andre isolerede lokaliteter samt overflytninger mellem
hospitaler og én livsvigtig transport af et lægehold.
Der blev i 2019 fløjet 211 timer, hvor der til sammenligning i 2018 blev fløjet 271 timer, hvil-
ket svarer til et fald på 22 procent.
Antallet af ambulanceflyvninger for de seneste fem år fremgår af figur 11.
Side 12/19
IKKE KLASSIFICERET
Figur 11. Antallet af ambulanceflyvninger 2015-2019.
Figur 12 giver en oversigt over fordelingen mellem de rekvirerende regioners Akut Medicinsk
Koordinering.
Figur 12. Antallet af ambulanceflyvninger fordelt på regionerne.
De geografiske steder, hvor Forsvarets helikoptere i 2019 oftest støttede Akut Medicinsk Ko-
ordinering er opgjort herunder:
Rønne til København: 63 rekvisitioner (Region Hovedstaden)
Læsø til Jylland: 10 rekvisitioner (Region Nordjylland)
Ærø til Fyn: 11 rekvisitioner (Region Syddanmark)
Samsø til Jylland: 11 rekvisitioner (Region Midtjylland)
De resterende 52 rekvisitioner fordeler sig jævnt inden for de enkelte regioners geografiske
områder.
247 245
262
207
147
0
50
100
150
200
250
300
2015 2016 2017 2018 2019
63
42
16
19
63
22
28
26
7
64
0
10
20
30
40
50
60
70
Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden
2018
2019
Side 13/19
IKKE KLASSIFICERET
Anvendte ressourcer til redning
Anvendelsen af de permanente sø- og flyveredningsressourcer i 2019 er opgjort i figur 12
og 13. Udover ovennævnte var der i årets løb bidrag fra en række andre, ikke-permanente
myndigheder og institutioner.
Figur 13. Antallet af udkald fordelt på redningsenheder i 2018 og 2019.
Figur 14. Antallet af timer, som de permanente redningsressourcer har været indsat i 2018 og 2019.
Elektroniske alarmer
Sø- og flyveredningstjenesten har i 2019 registreret i alt 188 elektroniske alarmer fra det så-
kaldte Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS)4
. Inden for GMDSS skelnes der
4
Global Maritime Distress and Safety System består af et satellitkommunikationssystem, benævnt COSPAS-SARSAT, og
signaler fra stationære radioanlæg (VHF), benævnt DSC.
3
296
58
18
600
53
1
258
86
20
463
62
0 100 200 300 400 500 600 700
Søfartsstyrelsen
Kystredningstjenesten
Marinehjemmeværnet
Fiskeristyrelsen
Flyvevåbnets redningshelikoptere
Søværnets enheder
2019
2018
8
440
171
37
760
71
12,5
431
205
130
619
130
0 100 200 300 400 500 600 700 800
Søfartsstyrelsen
Kystredningstjenesten
Marinehjemmeværnet
Fiskeristyrelsen
Flyvevåbnets
redningshelikoptere
Søværnets enheder
2019
2018
Side 14/19
IKKE KLASSIFICERET
teknisk mellem alarmer fra det såkaldte COSPAS-SARSAT-system5
, hvor der er registreret 185
alarmer, og alarmer fra det såkaldte DSC-system6
, hvor der er registeret tre alarmer.
Figur 15. Antallet af registrerede alarmer fra GMDSS i 2018 og 2019
Der ses en mindre, men ikke signifikant stigning i antallet af elektroniske alarmer fra
2018 til 2019.
Mål og resultatkrav for søredningstjenesten
I 2019 har Søredningstjenesten indsamlet data for at måle graden af opfyldelse for de af
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd opstillede mål og resultatkrav for søredningstjene-
sten.
De anførte mål og resultatkrav omfatter følgende permanente bidragsydere til søredningstje-
nesten:
 Forsvaret
 Marinehjemmeværnet
 Fiskeristyrelsen
 Søfartsstyrelsen
Disse myndigheder bidrager med faste ressourcer til det maritime redningsberedskab. De
operative indsatsenheder kan opdeles i to kategorier; helikoptere og skibe. En helikopter er
karakteriseret ved, at den på kort tid kan afdække et stort område, men samtidig er begræn-
set af operationstiden. Skibe bruger længere tid på at afdække et område, men de har lang
operationstid.
Med fokus på ”redning af menneskeliv” er formålet med mål og resultatkravene at sikre, at
SAR-tjenesten effektivt og afpasset skal kunne reagere på samtlige modtagne nødopkald i
den danske SAR-organisations geografiske ansvarsområde. Herunder skal organisationen
kunne koordinere og indsætte passende og relevante enheder – også enheder, der ikke ind-
går i den etablerede SAR-struktur. Samtlige enheder i den nationale SAR-struktur skal kunne
reagere inden for det fastsatte varsel. Andre relevante enheder, der ikke indgår i denne
5
Betegnelsen dækker de russiske ord for ”satellitsystem til eftersøgning af skibe i nød” (COSPAS) og det engelske ”Se-
arch And Rescue Satellite-Aided Tracking” (SARSAT). Systemet består af et antal satellitter, der kan beregne positioner
på nødsendere, der sender på systemets frekvenser.
6
DSC står for ”Digital Selective Call” og indebærer, at man fra stationære VHF-anlæg kan udsende nødopkald automa-
tisk.
151
0
185
3
0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200
COSPAS/SARSAT
DSC
2019
2018
Side 15/19
IKKE KLASSIFICERET
struktur, skal kunne indsættes i fornødent omfang og med så kort reaktionstid, som det er
muligt.
Beredskab
I det følgende gennemgås målopfyldelsesgraden for de enkelte delelementer af beredskabet.
Søværnskommandoen skal kontinuerligt opretholde tre maritime indsat-
senheder (MI-enheder) svarende til 1.095 sejldøgn.
Opfyldt
Flyverstaben skal kontinuerligt opretholde et SAR-beredskab med tre
redningshelikoptere i alt 1.095 døgn samt en fjerde helikopter ved
Bornholm under særlige vind og vejrforhold.
Opfyldt
Søværnskommandoen skal opretholde døgnvagt ved 21 redningsstatio-
ner.
Opfyldt
Marinehjemmeværnet skal med 27 enheder opretholde 9.362 bered-
skabsdøgn.
Opfyldt
Fiskeristyrelsen skal opretholde mindst 620 sejldøgn årligt fordelt på fi-
skerikontrolskibene ”VESTKYSTEN” og ”HAVØRNEN”.
Opfyldt
Fiskeristyrelsen skal opretholde mindst 240 dage med sejlads med fiske-
rikontrolskibet ”HAVTERNEN”.
Opfyldt
Samlet vurdering for beredskabet Opfyldt
Målopfyldelsen for beredskabet vurderes samlet set at være ”opfyldt”. Følgende skal frem-
hæves vedrørende de enkelte delelementer i beredskabet:
 SAR-beredskab med redningshelikoptere stationeret i hhv. Aalborg, Skrydstrup og Roskil-
de har været opfyldt i 1.095 beredskabsdøgn, hvilket er resultatkravet. Hermed er mål-
kravet opfyldt. Der har været udfald på helikopterne, primært af tekniske årsager, sva-
rende til sammenlagt 122,5 timer. En redningshelikopter har i 2019 været forlagt til Røn-
ne Lufthavn i alt fem gange, opgjort til to beredskabsdøgn. De 122,5 timer, hvor SAR-
beredskabet ikke har været fuldt operativt, er opgjort ved at summere antallet af timer,
hvor SAR beredskabet kortvarigt ikke har været klar enten pga. teknisk fejl eller sygdom
blandt personel. Disse timer forekommer jævnt henover årets 12 måneder. Der har ikke
været tilfælde, hvor en specifik SAR-vagt har været ude af beredskabet i et helt døgn el-
ler mere. Det har i alle tilfælde kun været nogle få timer af gangen, indtil SAR-vagten
igen har været fuldt operativ. Målet er derfor opfyldt. Det bemærkes, at der kontinuerligt
har været mindst to operative helikoptere i det planlagte beredskab.
 Fiskeristyrelsens fiskerikontrolskibe VESTKYSTEN og HAVØRNEN har leveret 634 sejldøgn
i forhold til resultatkravet på 620 sejldøgn, hvilket giver målopfyldelsen ”Opfyldt”.
 Fiskeristyrelsen fiskerikontrolskib ”HAVTERNEN” har leveret 246 dage med sejlads i forhold
til resultatkravet på 240 dage, hvilket giver målopfyldelsen ”Opfyldt”.
 Søværnets tre maritime indsats enheder har i 2018 leveret 1.095 sejldøgn i forhold til re-
sultatkravet på 1.095 døgn, hvilket giver målopfyldelsen ”Opfyldt”.
 Søværnet har opretholdt døgnvagt ved 21 redningsstationer. Motorredningsbådenes funk-
tionstid har i 2019 været på 84,5 procent, hvor kravet er 95 procent. De lette rednings-
Side 16/19
IKKE KLASSIFICERET
både har i 2019 haft en funktionstid på 98,5 procent, hvor kravet er 98 procent. Red-
ningskøretøjernes funktionstid har i 2019 været på 98,5 procent, hvor kravet er 98 pro-
cent.
 Motorredningsbådskapacitetens målopfyldelse vurderes ikke helt tilfredsstillende med en
målopfyldelse på 84,5 procent. Den lavere rådighed skyldes primært, at motorrednings-
båd 34 ved Redningsstation Anholt i 2018 blev besluttet taget ud af drift af Søværns-
kommandoen pga. redningsbådens stand. Der er ikke etableret reservekapacitet for mo-
torredningsbåd 34, og Kystredningstjenesten afventer midlertidig erstatning for motor-
redningsbåd 34. Standen på den øvrige del af motorredningsbådskapaciteten har også
været en medvirkende faktor, da der har været flere nedbrud af længere varighed. Red-
ningsbådskapaciteten og rådighedsgraden er et opmærksomhedspunkt for Redningsrådet.
 Målopfyldelsen for Kystredningstjenesten vurderes samlet set ”opfyldt”.
 Marinehjemmeværnet har med deres 27 fartøjer leveret 9.849 beredskabsdøgn i forhold
til resultatkravet på 9.362 beredskabsdøgn. Dette giver samlet målopfyldelsen ”Opfyldt”.
 Søfartsstyrelsen har bidraget med et inspektionsfartøj, når det var operativt eller lå for
anker. Dette giver en samlet målopfyldelse ”opfyldt”.
Reaktionstid
Den maksimale reaktionstid i redningscentralen (JRCC) ved eftersøgnings-
og redningsoperationer skal i 98 procent af alle indsættelser være under 6
min.
Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under 5 min.
Opfyldt
Opfyldt
Den maksimale reaktionstid for søværnets maritime indsatsenheder i havn
og til ankers er 45 min.
Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under 45 min.
Opfyldt
Opfyldt
Den maksimale reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter indenfor
tidsrummet 0700-2200 er 15 min. i mindst 98 procent af indsættelserne.
Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter inden-
for tidsrummet 0700-2200 er op til 13 min.
Ikke
opfyldt
Opfyldt
Den maksimale reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter indenfor
tidsrummet 2200-0700 er 30 min. i mindst 98 procent af indsættelserne.
Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter inden-
for tidsrummet 2200-0700 er op til 25 min.
Opfyldt
Opfyldt
Den maksimale reaktionstid for Fiskeristyrelsens skibe er 30 min.
Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under 25 minutter.
Opfyldt
Opfyldt
Den maksimale reaktionstid for Søværnets Kystredningsenheder er 20 mi-
nutter.
Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 15 min.
Opfyldt
Opfyldt
Side 17/19
IKKE KLASSIFICERET
Den maksimale reaktionstid for Hjemmeværnets enheder er 60 min.
Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 45 min.
Opfyldt
Opfyldt
Den maksimale reaktionstid for Søfartsstyrelsens enheder er 30 min. Opfyldt
Samlet vurdering af reaktionstiden Opfyldt
Målopfyldelsen for reaktionstiden vurderes samlet set at være opfyldt. Følgende skal frem-
hæves vedrørende de enkelte reaktionstider:
 JRCC’s reaktionstid har i 427 tilfælde ud af 431 været inden for den maksimalt fastsatte
reaktionstid, svarende til 99 procent, dermed er målkravet opfyldt. Den gennemsnitlige
reaktionstid var 2 minutter og 14 sekunder, dermed er målkravet opfyldt. Årsagen til den
manglende opfyldelse af reaktionstiden i de fire resterende tilfælde er, at det har været
nødvendigt at indhente præciserende eller supplerende information, inden en beslutning
om iværksættelse af aktion er blevet truffet.
 Flyvevåbnets redningshelikoptere har i 2019 i tidsrummet 0700-2200 udført 246 SAR-
missioner. Af disse var reaktionstiden mindre end 15 minutter i 225 tilfælde, hvilket udgør
91,5 pct. af missionerne. Vurderes der konkret op mod målkravet, svarer det til ”ikke op-
fyldt”. Årsagen til den manglende opfyldelse er missioner, hvor det har været nødvendigt
enten at få yderligere oplysninger eller tanke ekstra brændstof – altså forårsaget af ude-
fra kommende faktorer og dermed ikke forhold, som det ses muligt at regulere på internt.
Normalbilledet fra tidligere år er, at målopfyldelsen ligger på ”delvis opfyldt”.
Den gennemsnitlige reaktionstid for tidsrummet mellem kl. 0700-2200 var i 2019 ni mi-
nutter, hvorved målkravet er opfyldt.
 Flyvevåbnets redningshelikoptere har i tidsrummet mellem kl. 2200-0700 i 2019 udført 51
SAR missioner. Alle havde en reaktionstid på mindre end 30 minutter, hvilket svarer til
100 pct. af missionerne, dermed er målkravet opfyldt. Den gennemsnitlige reaktionstid for
tidsrummet mellem kl. 2200 – 0700 var 12 minutter, dermed er målkravet opfyldt.
 Fiskeristyrelsens inspektions- og redningsskibe har været involveret i 20 eftersøgnings- og
redningsaktioner. Alle indsættelser havde en reaktionstid på under 30 minutter, og der-
med er målkravet opfyldt.
 Kystredningstjenestens enheder har i 253 tilfælde ud af 258 udkald haft en reaktionstid
på mindre end 20 minutter, svarende til 98,1 procent, og dermed er målkravet opfyldt.
Den gennemsnitlige reaktionstid var 8 minutter og 51 sekunder, og dermed er målkravet
opfyldt.
 Marinehjemmeværnet var i 2019 involveret i 86 redningsaktioner. I 84 tilfælde af disse
var reaktionstiden mindre end 60 minutter, svarende til 97,7 procent, og dermed er mål-
kravet opfyldt. Den gennemsnitlige reaktionstid var 24 minutter, og dermed er målkravet
opfyldt.
 Søfartsstyrelsens enheder har været indsat en gang. Reaktionstiden var på mindre end 30
minutter, og dermed er målkravet opfyldt.
Side 18/19
IKKE KLASSIFICERET
Redning
Redde ikke mindre end 94 procent af nødstedte, der er i fare for at om-
komme i dansk SAR-organisations geografiske område.
Opfyldt
 Antallet af omkomne som følge af nødsituationer var 16, der er fortsat seks savnede per-
soner. Ud af de 540 personer i nød i det danske SAR område, er der således reddet 518,
svarende til 95,9 procent.
Uddannelse
Operative enheder, som er fast tilknyttet søredningstjenesten, deltager i
minimum én sørednings- eller samarbejdsøvelse inden for en toårig perio-
de.
Der gennemføres som minimum:
 én national øvelse hvert andet år, som inddrager alle myndigheder med
operative ressourcer i søredningstjenesten.
 én øvelse hver andet år, som har karakter af og fokus på redning i for-
bindelse med en maritim katastrofe.
 én international øvelse hvert tredje år, som tilstræbes på skift at invol-
vere lande, med hvem Danmark har operative samarbejdsaftaler.
Opfyldt
Målopfyldelsen for uddannelse vurderes at være opfyldt. Følgende skal fremhæves vedrøren-
de uddannelse:
Søværnskommandoen har i 2019 gennemført en Samarbejdsøvelse, som indeholdte to SAR-
indspil. Begge disse blev afviklet med god træningsværdi.
Marinehjemmeværnet har gennemført tre SAR-øvelser i samarbejde med andre nationer,
hvorunder blandt andet rollen som ”On Scene Coordinator” er blevet trænet. Hertil kommer
et antal SAR-øvelser med egne enheder.
Forsvarets Operationscenter gennemført en international SAR øvelse – Dynamic Mercy.
Politi og Redningsberedskab har endvidere gennemført et mindre antal lokalt baserede be-
redskabsøvelser med et SAR-scenarie på enhedsniveau.
Målkravet er dermed opfyldt.
Side 19/19
IKKE KLASSIFICERET
Konklusion
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd kan konkludere, at der for sø- og flyverednings-
tjenesten i 2019 har været et fald i antallet af redningsoperationer sammenholdt med året
før. For 2019 ligger antallet af redningsoperationer på niveau med gennemsnittet over de
seneste fem år. I 2019 var der 16 omkomne, hvilket er på niveau med 2018. Der savnes
fortsat seks personer fra hændelserne i 2019.
Det er sammenfattende Redningsrådets vurdering, at redningstjenestens resultat for 2019 i
forhold til mål- og resultatkravene for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er tilfredsstil-
lende. Over den seneste femårige periode, inklusiv 2019, har sø- og flyveredningstjenesten
haft en gennemsnitlig redningsprocent på 96,6 procent, hvorved mål- og resultatkravet på
mindst 94 procent målt over en femårig periode er opfyldt.