Fremsat den 26. februar 2014 af justitsministeren (Karen Hækkerup)

Fremsat den 26. februar 2014 af justitsministeren (Karen Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge)
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 25.
juni 2013, som ændret senest ved lov nr. 85 af 28. januar
2014, foretages følgende ændring:
1. § 8, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ved udvælgelsen af udlændinge, der meddeles
opholdstilladelse efter stk. 1-3, skal der lægges vægt på, i
hvilket omfang genbosætning her i landet må forventes at
indebære en varig forbedring af den pågældendes livssituati-
on. Vurderingen skal foretages på baggrund af udlændin-
gens behov og forventninger sammenholdt med de vilkår,
som det danske samfund kan tilbyde. Der skal endvidere
lægges vægt på hensynet til folkesundheden, medmindre
helt særlige grunde taler derimod.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 2014.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
eller grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2013-14
Justitsmin., j.nr. 2013-960-0020
AA007785
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslaget
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Der er mange flygtninge i verden, som har et behov for be-
skyttelse og for at blive tilbudt en ny tilværelse i et trygt og
civiliseret land som Danmark. Danmarks 3-årige genbosæt-
ningskvote på 1500 personer er en betydningsfuld indsats i
forhold til Danmarks størrelse.
Ordningen med genbosætning af kvoteflygtninge er baseret
på en grundlæggende humanitær opfattelse af, at Danmark
bør tage del i ansvaret for verdens flygtninge.
Det må samtidigt erkendes, at Danmark ikke har mulighed
for at tilbyde ophold til alle de mennesker, som har brug for
hjælp. I lighed med andre lande, der modtager kvoteflygt-
ninge, må Danmark derfor nødvendigvis foretage en vis
form for udvælgelse, når det begrænsede antal pladser skal
besættes.
Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står
sammen” fra oktober 2011, at kriterierne for udvælgelse af
kvoteflygtninge skal ændres, således at kvoteflygtninge uan-
set integrationsparathed har lige mulighed for at komme til
Danmark. Regeringen ønsker således at ændre kriterierne, så
det sikres, at de begrænsede pladser, som Danmark har, ud-
nyttes bedst muligt.
Det primære kriterium bør i den forbindelse fortsat være, om
en person risikerer forfølgelse på grund af sin race, religion,
nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller
sine politiske anskuelser og dermed er omfattet af flygtnin-
gekonventionen af 28. juli 1951, eller risikerer dødsstraf el-
ler at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller ned-
værdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 8.
Det bør samtidigt fortsat være målsætningen, at de kvote-
flygtninge, der kommer til Danmark, i videst muligt omfang
bliver velintegrerede og selvforsørgende. Den umiddelbare
udsigt hertil bør dog ikke være afgørende for muligheden
for at blive udvalgt til at komme til Danmark.
Det foreslås på den baggrund, at integrationspotentialekrite-
riet i udlændingelovens § 8, stk. 4, ophæves, og at der i ste-
det ved udvælgelsen som subsidiært kriterium skal lægges
vægt på, om genbosætning her i landet på baggrund af ud-
lændingens behov og forventninger må forventes at indebæ-
re en varig forbedring af den pågældendes livssituation.
Med lovforslaget følges der op på ovennævnte målsætning i
regeringsgrundlaget.
2. Lovforslaget
2.1. Gældende ret
Siden 1979 er der hvert år givet opholdstilladelse til et antal
flygtninge, der efter aftale med FN’s Højkommissær for
Flygtninge (herefter: UNHCR) genbosættes i Danmark. An-
tallet af disse flygtninge (kvoteflygtninge) fastsættes årligt i
finansloven og har siden 1989 udgjort 500 genbosætnings-
pladser. I 2005 blev der i forbindelse med ændring af genbo-
sætningsreglerne indført en fleksibel 3-årig kvote på 1500
pladser.
Opholdstilladelse til kvoteflygtninge er reguleret i udlændin-
gelovens § 8, hvorefter flygtninge, der kommer hertil som
led i en aftale med UNHCR eller lignende international afta-
le, og som er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli
1951 (§ 8, stk. 1), som ved en tilbagevenden til hjemlandet
risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller an-
den umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf (§ 8, stk. 2), eller som må antages at ville opfylde
grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af
udlændingelovens bestemmelser, såfremt de var indrejst i
Danmark som asylansøgere (§ 8, stk. 3).
Efter § 8, stk. 4, skal der ved udvælgelsen af kvoteflygtnin-
ge lægges vægt på udlændingens mulighed for at slå rod i
Danmark og få glæde af opholdstilladelsen.
Efter udlændingelovens § 8, stk. 6, bestemmer justitsmini-
steren den overordnede fordeling af det kommende års gen-
bosætningskvote. Fastsættelsen sker på baggrund af en ind-
stilling fra Udlændingestyrelsen.
En del af den årlige kvote reserveres til særligt hastende sag-
er vedrørende flygtninge, der risikerer umiddelbar hjemsen-
delse til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet. Det føl-
ger af bemærkningerne til lov nr. 403 af 1. juni 2005 om æn-
dring af udlændingeloven (Ændret udvælgelse af og styrket
integrationsindsats over for kvoteflygtninge), at antallet af
hastepladser skal udgøre en mindre del af den samlede årli-
ge kvote. Der har i de seneste år været afsat ca. 75 pladser
årligt til sådanne hastesager. Disse sager forelægges skrift-
ligt af UNHCR for Udlændingestyrelsen, som vurderer,
hvorvidt de pågældende kan tilbydes genbosætning efter ud-
lændingelovens § 8.
2
Endvidere er der ca. 30 pladser årligt, som er reserveret til
personer med særlige behandlingskrævende sygdomme
(”Twenty or More”-sager).
Udlændingestyrelsens indstilling om fordeling af det kom-
mende års kvote foretages på baggrund af UNHCR’s årlige
prioriteter på området og i øvrigt i tæt dialog med UNHCR.
Når justitsministeren har fastsat den overordnede fordeling
af det kommende års genbosætningskvote, planlægger Ud-
lændingestyrelsen tre udvælgelsesrejser for det kommende
år.
Forud for hver rejse forelægger UNHCR et antal sager for
Udlændingestyrelsen, som svarer til det antal pladser, der er
afsat på kvoten. I langt de fleste af de forelagte sager ender
det med, at Danmark tilbyder den pågældende flygtning
genbosætning.
2.1.1. Nærmere om udlændingelovens § 8, stk. 4
Det følger af udlændingelovens § 8, stk. 4, at der ved udvæl-
gelsen af udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter
stk. 1-3 (kvoteflygtninge), skal lægges vægt på udlændin-
gens mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af op-
holdstilladelsen, herunder deres sproglige forudsætninger,
uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, net-
værk, alder og motivation, medmindre særlige grunde taler
derimod.
Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 403 af 1. juni 2005.
Forslaget havde baggrund i en undersøgelse fra 2003 fra det
daværende Integrationsministerium af kvoteflygtninges ud-
dannelses- og beskæftigelsessituation i Danmark. Analysen,
der omfattede kvoteflygtninge genbosat i Danmark i perio-
den 1997-2001, viste bl.a., at selv om 61 pct. af kvoteflygt-
ningene var i den erhvervsaktive alder, var kun 7 pct. af dis-
se i beskæftigelse, og 90 pct. modtog overførselsydelser.
Analysen viste også, at der blandt kvoteflygtninge fra perio-
den 1997-2001 var en lavere andel i beskæftigelse end i ind-
vandrergruppen generelt. En arbejdsgruppe i Integrationsmi-
nisteriet foretog på den baggrund en analyse af den eksister-
ende kvoteordning og foreslog nye kriterier for udvælgelse
af kvoteflygtninge og integrationsfremmende initiativer i re-
lation til denne gruppe.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 403 af 1. juni 2005
(lovforslag nr. 79 af 23. februar 2005), at spørgsmålet om,
hvorvidt en person besidder det fornødne integrationspoten-
tiale, må afgøres efter en konkret vurdering, men at arbejds-
gruppen anbefalede, at følgende forhold indgik med betyde-
lig vægt: Sproglige forudsætninger, uddannelse og arbejds-
erfaring, familieforhold, børnefamilier, netværk, alder og
motivation.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at enkelte kategori-
er bør undtages fra kravet om integrationspotentiale, herun-
der hastesager og personer med særlige behandlingskræven-
de sygdomme (”Twenty or More”-ordningen), samt at der
skal udvises fleksibilitet ved anvendelse af kravet om inte-
grationspotentiale, når der er tale om personer, der overvejes
meddelt opholdstilladelse i Danmark som led i en strategisk
genbosætning. Strategisk genbosætning indebærer, at der
gennem forhandling med det eller de lande, der huser flygt-
ningene (opholdslandene), opnås en række fordele; ikke kun
for de flygtninge, der genbosættes, men også for andre flygt-
ninge, opholdslandene og genbosætningslandene. Såfremt
Danmark indgår i en multilateral genbosætningsindsats ek-
sempelvis for at løse en konkret flygtningekrise, er det såle-
des muligt at genbosætte en samlet gruppe, selv om der måt-
te være personer i gruppen, der ikke har det fornødne inte-
grationspotentiale.
Kvoteflygtninge undergives ligesom spontane asylansøgere
en vurdering af sikkerheds- og efterretningsaspekter. Det be-
tyder bl.a., at udlændingelovens udelukkelsesgrunde i § 10,
herunder udelukkelse som følge af krigsforbrydelser eller
terrorvirksomhed, finder anvendelse over for personer, der
overvejes genbosat i Danmark som kvoteflygtninge.
Det fremgår endelig af forarbejderne til lov nr. 403 af 1. juni
2005, at hensynet til folkesundheden taler for, at der ikke til-
bydes genbosætning til personer, der lider af særligt smit-
somme sygdomme, medmindre der foreligger ganske særli-
ge grunde, f.eks. tungtvejende beskyttelseshensyn eller nære
familierelationer til herboende personer. Personer med sær-
ligt smitsomme sygdomme vil i givet fald blive genbosat
under ”Twenty or More”-ordningen.
2.1.2. Kommunernes rolle i forbindelse med genbosætning
Kommunerne spiller en central rolle i forbindelse med gen-
bosætning og opgaven med at sikre, at kvoteflygtningens
ophold i Danmark bliver vellykket.
Udlændingestyrelsen udarbejder hvert år en profilbeskrivel-
se af de flygtningegrupper, der forventes at få opholdstilla-
delse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 i det kommende år.
Af profilen fremgår de lande, hvorfra flygtningene primært
forventes at stamme, og i et vist omfang hvilke flygtninge-
grupper der er tale om. For så vidt angår kvoteflygtninge op-
lyser styrelsen, af hvilke nationaliteter man i det kommende
år forventer at genbosætte større grupper.
Beskrivelsen sendes til kommunerne. Hvis en kommune har
særlige ønsker til at modtage bestemte flygtningegrupper el-
ler har andre ønsker til visiteringen, kan kommunen frem-
sende oplysninger herom til Udlændingestyrelsen. Kommu-
nens oplysninger vil herefter indgå i grundlaget for Udlæn-
dingestyrelsens afgørelser om visitering af flygtninge til de
respektive kommuner.
På samme måde har kommunerne mulighed for løbende at
meddele Udlændingestyrelsen, hvis der er særlige per-
songrupper, som man ønsker at modtage i den kommende
tid. Det kan f.eks. være, fordi kommunen aktuelt har boliger
til større familier eller har iværksat et modtageprojekt for
enlige mænd. Udlændingestyrelsen vil løbende inddrage dis-
se meddelelser i det daglige visiteringsarbejde.
3
Kommunerne har desuden mulighed for at deltage i de ud-
vælgelsesrejser, som Udlændingestyrelsen arrangerer, lige-
som de inviteres til at deltage i før-afrejse-kurserne, der af-
holdes for de udvalgte kvoteflygtninge. Der deltager som re-
gel en repræsentant fra kommunerne på før-afrejse-kurserne,
og kvoteflygtningene har erfaringsmæssigt stor nytte af den-
ne deltagelse. Kommunernes repræsentant bidrager til at af-
stemme flygtningenes forventninger til, hvordan deres liv i
Danmark vil forme sig, og hvilke rettigheder og pligter de
vil blive mødt med efter indrejsen.
2.2. Andre landes udvælgelse af kvoteflygtninge
Andre landes praksis for genbosætning, herunder kriterier
for udvælgelse af kvoteflygtninge, er beskrevet i UNHCR
Resettlement Handbook, som er tilgængelig på http://
www.unhcr.org/4a2ccf4c6. html.
Det fremgår af håndbogen om norsk ret, at genbosætning af
en flygtning efter norsk ret kan afvises, hvis det ikke vurde-
res, at den pågældende har et behov for genbosætning, f.eks.
fordi der er udsigt til en anden varig løsning for den pågæl-
dende. Hvis en ansøger er omfattet af FN’s Flygtningekon-
ventions udelukkelsesgrunde, vil kunne udgøre en trussel
mod nationens sikkerhed, har begået kriminalitet eller har et
alvorligt stofmisbrug, vil de norske myndigheder også kun-
ne afvise genbosætning af den pågældende.
I vurderingen af, om der kan tilbydes genbosætning til en
flygtning med særlige behov, vil det efter omstændigheder-
ne kunne indgå, om de norske kommuner vil kunne give den
pågældende flygtning adækvate tilbud.
Norge prioriterer desuden at tilbyde visse grupper af kvinder
genbosætning, og en betragtelig del af kvoten i Norge er re-
serveret til kvinder og piger.
Efter svensk ret gælder der de samme kriterier for genbosæt-
ning som for asyl. De svenske myndigheder kan efter svensk
ret afvise at genbosætte en flygtning, der er omfattet af FN’s
Flygtningekonventions udelukkelsesgrunde, vil kunne udgø-
re en sikkerhedstrussel, har begået alvorlig kriminalitet eller
har et stofmisbrug.
Sverige accepterer et begrænset antal uledsagede mindreåri-
ge som en del af genbosætningsprogrammet. Ved vurderin-
gen af, om en uledsaget mindreårig, eller en mindreårig, der
alene er ledsaget af én forælder, skal tilbydes genbosætning,
skal det indgå, hvad der tjener de pågældendes tarv bedst.
Der er herudover ingen kriterier for udvælgelsen af kvote-
flygtninge.
Efter finsk ret er det et krav, at en flygtning, der ønsker gen-
bosætning, har et behov for genbosætning. Ved udvælgelsen
af kvoteflygtninge prioriteres en række flygtningegrupper.
Det drejer sig bl.a. om flygtninge, der er truet ved en tilba-
gevenden til deres hjemland, der har overlevet vold og tor-
tur, eller som har behov for genbosætning af medicinske
grunde. Det kan – i det omfang, kvoten ikke er opbrugt –
også indgå i vurderingen, om flygtningen har haft vanskeligt
ved at etablere sig i opholdslandet på en måde, der svarer til
den pågældendes kulturelle, sociale, religiøse eller uddan-
nelsesmæssige baggrund.
For at kunne blive genbosat i Finland skal mulighederne for
modtagelse og integration vurderes, ligesom hensynet til den
offentlige orden og sikkerhed, folkesundheden og Finlands
forhold til fremmede magter ikke må være til hinder for, at
der kan udstedes en opholdstilladelse til den pågældende.
Efter nederlandsk ret tillægges en flygtnings vilje og evne
til at integrere sig i det nederlandske samfund betydning ved
udvælgelsen af, hvilke flygtninge der skal tilbydes genbo-
sætning. Således vil genbosætning blive afvist, hvis der er
indikationer på, at ansøgeren åbenbart ikke vil integrere sig i
det nederlandske samfund.
Efter tysk ret fastlægges kriterierne for udvælgelse af kvote-
flygtninge i et direktiv. Af direktivet for 2012 fremgår, at
hensynet til familiens enhed i videst muligt omfang skal ind-
gå ved udvælgelsen af, hvilke flygtninge der skulle tilbydes
genbosættelse. Endvidere tillægges familiemæssige eller an-
dre bånd til Tyskland, der kunne være befordrende for inte-
grationen, evnen til at blive integreret (herunder uddannel-
sesniveau, beskæftigelseserfaring, sprogkundskaber, religiøs
tilknytning og alder) samt behovet for beskyttelse, betyd-
ning.
En ansøger var ikke omfattet af direktivet for 2012, hvis den
pågældende var dømt for en forbrydelse, der efter tysk ret
anses for et forsætligt strafbart forhold, eller hvis der var in-
dikationer på, at den pågældende var eller havde været til-
knyttet kriminelle organisationer eller terrororganisationer,
eller den pågældende på andre måder var eller havde været
involveret i eller støttet aktiviteter, der strider imod den in-
ternationale forståelse af fredelig sameksistens.
Efter britisk ret stilles der krav om, at flygtningen skal sam-
arbejde med de britiske myndigheder. De britiske myndig-
heder undersøger, om Storbritannien kan opfylde de behov,
ansøgeren har, om det vil være i strid med samfundets inte-
resser at tilbyde den pågældende genbosætning, og om det
vil være til den pågældendes bedste at blive tilbudt genbo-
sætning i Storbritannien.
2.3. Justitsministeriets overvejelser
2.3.1. Indførelse af integrationspotentialekriteriet i 2005 har
affødt kritik, herunder fra UNHCR, som finder, at den øgede
fokus på kvoteflygtningenes forudsætninger for integration
er diskriminerende og underminerer udvælgelse baseret på
en behovsvurdering samt afskærer genbosætning af de mest
udsatte flygtninge. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises
til Progress report on resettlement af 31. maj 2010 (http://
www.refworld.org/cgi-bin/texis/vtx/rwmain? do-
cid=4c5ac6942&page=search). UNHCR anbefaler i stedet,
at modtagerlandene fokuserer på samfundets forudsætninger
og styrker.
4
Justitsministeriet er enig i, at udvælgelse på baggrund af in-
tegrationspotentiale kan være uhensigtsmæssigt i forhold til
visse grupper af flygtninge, og finder i øvrigt ikke integrati-
onspotentialekriteriet egnet til at tilgodese det overordnede
formål med genbosætningsinstituttet, som er at hjælpe sær-
ligt udsatte flygtningegrupper. Lovforslaget indebærer der-
for, at integrationspotentialekriteriet ophæves.
Det primære kriterium for udvælgelse af kvoteflygtninge er
som nævnt, om udlændingen risikerer forfølgelse på grund
af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en sær-
lig social gruppe eller sine politiske anskuelser og dermed er
omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, eller ri-
sikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umen-
neskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. ud-
lændingelovens § 8.
Justitsministeriet finder imidlertid, at der er behov for subsi-
diære kriterier i forbindelse med udvælgelse, navnlig henset
til det begrænsede antal kvoteflygtninge, som Danmark
modtager, sammenholdt med, hvor mange flygtninge i ver-
den der har et behov for genbosætning, og som opfylder de
primære betingelser i udlændingelovens § 8, stk. 1-3.
Justitsministeriet har overvejet, om udvælgelse alene bør ske
ud fra en vurdering af, hvem der har det største beskyttelses-
behov. Justitsministeriet finder imidlertid ikke en sådan til-
gang hensigtsmæssig, idet udvælgelsen altid sker blandt en
gruppe mennesker, som alle opfylder betingelserne i § 7 for
at få asyl i Danmark eller § 8, stk. 3. Det er derfor ikke re-
tvisende at tale om, at nogen opfylder betingelserne mere
end andre, ligesom flygtningenes asylmotiver ofte er indivi-
duelle og ikke direkte sammenlignelige.
Justitsministeriet finder, at det bærende princip i stedet bør
være, hvordan man sikrer den bedst mulige udnyttelse af det
danske samfunds forudsætninger for at tage imod kvote-
flygtninge, således at udvælgelse sker ud fra en vurdering af
den enkelte flygtnings behov og forventninger sammenholdt
med de vilkår og tilbud, som det danske samfund vil kunne
give den pågældende. Denne tilgang lever op til UNHCR’s
anbefaling om, at modtagerlandene fokuserer på det modta-
gende samfunds integrationskapacitet frem for flygtningenes
potentiale til at lade sig integrere. Der kan i den forbindelse
bl.a. henvises til Comparative Study on the best practices for
the integration og resettled refugees in the EU Member Sta-
tes, 2013, s. 41 (http://www.europarl.europa.eu/RegData/
etudes/etudes/join/2013/474393/IPOL-LI-
BE_ET(2013)474393_EN. pdf).
2.3.2. Det foreslås på den baggrund, at kriterierne for udvæl-
gelse af kvoteflygtninge ændres, således at der tages ud-
gangspunkt i, hvad det danske samfund kan tilbyde de på-
gældende flygtninge, sammenholdt med flygtningenes kon-
krete behov og forventninger, med henblik på at etablere en
varig løsning for den pågældende.
Forslaget indebærer, at potentielle kvoteflygtninge ikke læn-
gere kan fravælges, fordi de f.eks. er analfabeter eller aldrig
har været i arbejde, men at der foretages en samlet vurdering
af, om det, som det danske samfund kan tilbyde den pågæl-
dende, må antages at ville medføre en varig forbedring af
den pågældendes livssituation. Med udgangspunkt i en vur-
dering af det danske samfunds styrker og ressourcer som
genbosætningsland skal det således vurderes, om det, som
flygtningen har udsigt til at blive tilbudt i Danmark, mod-
svarer den pågældendes behov og forventninger. Dette sub-
sidiære kriterium kan anvendes dels til positivt at prioritere
bestemte grupper af flygtninge, dels til at fravælge kvote-
flygtninge i tilfælde, hvor genbosætning i Danmark åbenbart
ikke vil være en god løsning for den pågældende.
2.3.3. For så vidt angår anvendelsen af det subsidiære krite-
rium som grundlag for at prioritere bestemte flygtningegrup-
per er det næppe muligt at opstille en udtømmende liste over
grupper eller kategorier af personer, som bør prioriteres,
herunder fordi det danske samfunds forudsætninger for at
modtage flygtninge kan ændre sig over tid.
Som eksempler på områder, hvor det danske samfund gene-
relt har gode forudsætninger for at hjælpe de pågældende til
en god og selvstændig tilværelse her i landet, kan der dog
peges på følgende grupper: Seksuelle minoriteter, herunder
bøsser, lesbiske, bi-, trans- og interseksuelle (LGBTI-perso-
ner), idet det danske samfund generelt er tolerant over for
seksuelle mindretal. Desuden kan det være børnefamilier,
idet Danmark har gode børneinstitutioner, fritidstilbud til
børn osv. Danmark har generelt også gode muligheder for at
tilbyde undervisning til voksne med uddannelsesbehov.
Endvidere kan Danmark tilbyde udsatte kvinder med børn
gode vilkår. Endelig vil også menneskerettighedsforkæmpe-
re kunne udgøre en gruppe, som det danske samfund har
særlige forudsætninger for at tilbyde ophold.
Det bemærkes, at de fremhævede grupper i vidt omfang sva-
rer til UNHCR’s egne prioriteter på genbosætningsområdet.
2.3.4. Inddragelsen af det danske samfunds forudsætninger
for at modtage flygtninge kan også komme mere konkret til
udtryk. F.eks. kan nogle kommuner have særlige forudsæt-
ninger for at modtage bestemte grupper af flygtninge –
f.eks. fordi kommunerne har særligt egnede boliger til rådig-
hed eller har iværksat integrationsprojekter målrettet mod
disse grupper mv.
I så fald vil det være relevant at inddrage disse oplysninger,
således at der ved prioriteringen af, hvilke flygtningegrupper
der skal genbosættes i Danmark, tages hensyn til særlige fa-
ciliteter og tilbud, som modtagerkommunerne kan tilbyde.
Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen fortsat orienterer
kommunerne om, hvilke kvoteflygtninge der kan forventes
at skulle fordeles i kommunerne i det kommende år, og at
kommunerne fremover opfordres til at tilkendegive eventu-
elle særlige tilbud, de kan give kvoteflygtninge. Det er i den
forbindelse vigtigt, at dialogen mellem Udlændingestyrelsen
og kommunerne styrkes, således at Danmarks forudsætnin-
ger udnyttes bedst muligt.
5
Det er ikke hensigten med forslaget, at den enkelte kommu-
ne – ved at pege på ønsker eller kapacitet – skal kunne ud-
vælge eller fravælge visse grupper eller personer med hen-
blik på genbosætning.
2.3.5. Det foreslåede subsidiære kriterium – hvorefter ud-
vælgelse sker med fokus på flygtningenes behov og forvent-
ninger sammenholdt med det danske samfunds forudsætnin-
ger for at integrere den pågældende – vil også kunne føre til,
at potentielle kvoteflygtninge ikke udvælges til genbosæt-
ning i Danmark, hvis det åbenbart ikke vil være en god løs-
ning for den pågældende.
Det vil i den forbindelse bl.a. kunne indgå, om det, som det
danske samfund kan tilbyde flygtningen, ikke svarer til den
pågældendes forventninger. Det kan f.eks. være, at en per-
son, som er relativt veluddannet, har urealistiske forventnin-
ger til sine jobmuligheder i Danmark og ikke vil være villig
til at starte forfra med f.eks. en ny uddannelse eller et ufag-
lært arbejde. I så fald vil det ikke være et udtryk for den
bedste udnyttelse af pladsen at give den til den pågældende
alene under henvisning til uddannelsesniveau.
Det kan også forekomme, at en person under samtalen med
den danske delegation tilkendegiver, at den pågældende
reelt ikke ønsker at komme til Danmark, men vil foretrække
et andet land f.eks. pga. familiemæssig tilknytning dertil. I
et sådant tilfælde kan det være åbenbart, at den pågældende
ikke vil trives i Danmark, og at det således vil være mere
hensigtsmæssigt at tilbyde pladsen til en anden flygtning.
Det forudsættes, at anvendelsen af det subsidiære kriterium
som grundlag for ikke at udvælge potentielle kvoteflygtnin-
ge altid sker på grundlag af konkret og individuel vurdering
af samtlige relevante forhold. Ved vurderingen af flygtnin-
gens forventninger skal der tages højde for, at det kan være
vanskeligt for den enkelte flygtning at have et realistisk bil-
lede af, hvordan livet som genbosat flygtning i Danmark vil
være.
Det forudsættes endvidere, at de danske myndigheder i for-
bindelse med udvælgelse på kvoterejser som hidtil i langt
størstedelen af sagerne følger UNHCR’s indstillinger, jf. af-
snit 2.1. ovenfor.
2.3.6. Selv om det foreslåede subsidiære kriterium isoleret
set vil kunne tale for, at en person fravælges, vil andre fak-
torer dog kunne føre til et andet resultat. Det gælder først og
fremmest hensynet til familiens enhed, således at hvis den
øvrige familie tilbydes genbosætning i Danmark, vil den på-
gældende følge med. Det kan også være tilfældet, hvis der
foreligger anden tilknytning til Danmark.
2.3.7. Det foreslås endelig, at der fortsat skal være mulighed
for at afslå genbosætning af hensyn til folkesundheden,
medmindre helt særlige grunde taler derimod. Det kan f.eks.
være personer med særlige smitsomme sygdomme. Det
foreslås, at denne adgang fremover fremgår direkte af lov-
teksten. De helt særlige grunde, der kan tale for, at en person
alligevel skal tilbydes genbosætning i Danmark trods det, at
hensynet til folkesundheden taler derimod, kan f.eks. være
særligt tungtvejende beskyttelseshensyn eller nære familier-
elationer til herboende personer. Personer med særlige smit-
somme sygdomme vil fortsat kunne genbosættes under
”Twenty or More”-ordningen. Forslaget indebærer således
ingen indholdsmæssige ændringer på dette punkt.
Der tilsigtes ingen ændringer i den nuværende anvendelse af
hastepladser eller pladserne under den såkaldte ”Twenty or
More”-ordning. Det foreslåede kriterium vil således ikke
skulle anvendes ved behandling af disse sager.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslagets skønnes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 20. decem-
ber 2013 til den 24. januar 2014 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International,
Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår,
Dansk Flygtningehjælp, Danske Advokater, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komi-
té for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark,
DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Dokumentations- og Rådgivningscentret
om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet, Flygtninge Under
Jorden, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes
Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Indvan-
drerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirker-
nes Integrationstjeneste, Landsforeningen af Forsvarsadvo-
kater, Vestre Landsret, Østre Landsret, samtlige byretter,
Red Barnet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske
Minoriteter, SOS mod Racisme, UNHCR og Ægteskab
Uden Grænser.
6
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 4, 1. og 2. pkt., inde-
bærer, at der ved udvælgelse af kvoteflygtninge skal foreta-
ges en vurdering af, om der er udsigt til, at den pågældendes
livssituation vil blive varigt forbedret ved ophold i Dan-
mark. Vurderingen skal foretages på baggrund af flygtnin-
gens behov og forventninger sammenholdt med de vilkår,
som det danske samfund generelt eller konkret vil kunne til-
byde.
Ved vurderingen af, om genbosætning må forventes at ville
medføre en varig forbedring af udlændingens livssituation,
skal der foretages en samlet vurdering af, om genbosætning
her i landet også på lang sigt vil være den bedste løsning for
den pågældende. Der skal i den forbindelse ikke blot lægges
vægt på materielle forbedringer, men også f.eks. udsigten til
at kunne indgå i sociale relationer mv.
Kriteriet kan anvendes til såvel udvælgelse som i særlige til-
fælde fravalg af potentielle kvoteflygtninge.
Der kan ikke opstilles en udtømmende liste over grupper el-
ler kategorier af personer, som generelt bør prioriteres,
navnlig fordi det danske samfunds forudsætninger vil kunne
ændre sig over tid.
Det kan efter lovforslaget være relevant at udvælge flygtnin-
ge, hvis behov svarer til de faciliteter og tilbud, som den
konkrete modtagerkommune kan tilbyde. Det kan f.eks. væ-
re, at den kommune, som skal aftage et antal flygtninge fra
den pågældende udvælgelsesrejse, har nogle boliger til rå-
dighed, som er særligt velegnede til en bestemt gruppe flygt-
ninge, f.eks. store familier, eller har iværksat integrations-
projekter målrettet en bestemt gruppe flygtninge. Det er dog
ikke hensigten, at kommuner på den baggrund skal kunne
afvise at modtage visse kvoteflygtninge.
Det forudsættes, at anvendelsen af det foreslåede kriterium
tilpasses den konkrete situation. Det forudsættes således, at
der altid foretages en konkret og individuel vurdering af
samtlige relevante forhold.
Udvælgelse med fokus på det danske samfunds forudsætnin-
ger kan også anvendes til at fravælge personer, hvis genbo-
sætning i Danmark åbenbart ikke vil være en god løsning for
den pågældende. Det kan være tilfældet, hvis det, som det
danske samfund kan tilbyde den pågældende, ikke svarer til
den pågældendes forventninger. Det kan f.eks. være, at en
person, som er relativt veluddannet, har urealistiske forvent-
ninger til sine jobmuligheder i Danmark og ikke vil være
villig til at starte forfra med f.eks. en ny uddannelse eller et
ufaglært arbejde. I så fald vil det ikke være et udtryk for den
bedste udnyttelse af pladsen at give den til den pågældende
alene under henvisning til uddannelsesniveau.
Det kan også forekomme, at en person under samtalen med
den danske delegation tilkendegiver, at den pågældende
reelt ikke ønsker at komme til Danmark, men vil foretrække
et andet land f.eks. pga. familiemæssig tilknytning dertil. I
et sådant tilfælde kan det være åbenbart, at den pågældende
ikke vil trives i Danmark, og at det således vil være mere
hensigtsmæssigt at tilbyde pladsen til en anden flygtning.
Det forudsættes, at anvendelsen af det subsidiære kriterium
som grundlag for ikke at udvælge potentielle kvoteflygtnin-
ge altid sker på grundlag af en konkret og individuel vurde-
ring af samtlige relevante forhold. Ved vurderingen af flygt-
ningens forventninger skal der tages højde for, at det kan
være vanskeligt for den enkelte flygtning at have et reali-
stisk billede af, hvordan livet som genbosat flygtning i Dan-
mark vil være. Flygtningens forventninger vil således ikke i
sig selv kunne føre til, at den pågældende ikke tilbydes gen-
bosætning.
Selv om det foreslåede kriterium isoleret set vil kunne tale
for, at en person fravælges, vil andre faktorer dog kunne fø-
re til et andet resultat. Det gælder først og fremmest hensy-
net til familiens enhed, således at hvis den øvrige familie til-
bydes genbosætning i Danmark, vil den pågældende følge
med. Det kan også være tilfældet, hvis der foreligger anden
tilknytning til Danmark.
7
Der er med den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 4, 3. pkt.,
ikke tilsigtet nogen indholdsmæssige ændringer af gældende
ret, idet den nuværende praksis alene foreslås indskrevet i
lovteksten.
Forslaget indebærer, at genbosætning kan afvises af hensyn
til folkesundheden, medmindre helt særlige grunde taler de-
rimod. Det kan f.eks. være personer med særlige smitsomme
sygdomme.
De helt særlige grunde, der kan tale for, at en person allige-
vel skal tilbydes genbosætning i Danmark trods det, at hen-
synet til folkesundheden taler derimod, kan f.eks. være sær-
ligt tungtvejende beskyttelseshensyn eller nære familierela-
tioner til herboende personer. Personer med særlige smit-
somme sygdomme vil fortsat kunne genbosættes under
”Twenty or More”-ordningen.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2014.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 863
af 25. juni 2013, som ændret senest ved lov nr. 85
af 28. januar 2014, foretages følgende ændring:
§ 1
§ 8. ---
Stk. 2-3. --- 1. § 8, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Ved udvælgelsen af udlændinge, der med-
deles opholdstilladelse efter stk. 1-3, skal der, med-
mindre særlige grunde taler derimod, lægges vægt
på udlændingenes mulighed for at slå rod i Dan-
mark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder
deres sproglige forudsætninger, uddannelsesfor-
hold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, al-
der og motivation.
”Stk. 4. Ved udvælgelsen af udlændinge, der
meddeles opholdstilladelse efter stk. 1-3, skal der
lægges vægt på, i hvilket omfang genbosætning her
i landet må forventes at indebære en varig forbed-
ring af den pågældendes livssituation. Vurderingen
skal foretages på baggrund af udlændingens behov
og forventninger sammenholdt med de vilkår, som
det danske samfund generelt eller konkret vil kun-
ne tilbyde. Der skal endvidere lægges vægt på hen-
synet til folkesundheden, medmindre helt særlige
grunde taler derimod. ”
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 2014.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes
i kraft for Færøerne og Grønland med de ændrin-
ger, som de færøske eller grønlandske forhold tilsi-
ger.
9