§ 71-tilsynet alm. del - svar på spm. 62 om brug af korte indlæggelser af børn og unge med spiseforstyrrelser skyldes kapacitetsproblemer eller om der er evidens for, at børn og unge bliver påvirket af andre patienter på afdelingerne, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets § 71-tilsyn har den 10. juni 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 62 (Alm.
del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 62:
”Kan ministeren redegøre for, om brug af korte indlæggelser af børn og unge
med spiseforstyrrelser skyldes kapacitetsproblemer på afdelingerne eller om
der er evidens for, at børn og unge bliver påvirket af andre patienter på
afdelingerne?”
Svar:
Jeg henviser til mit svar på §71-tilsynet alm. del – spm. 61, hvor Sundhedsdatastyrel-
sen har opgjort indlæggelser blandt børn og unge med spiseforstyrrelser, fordelt efter
indlæggelsestid. Jeg har herudover bedt Sundhedsstyrelsen om et bidrag. De oplyser
følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Spiseforstyrrelser hos børn og unge
Spiseforstyrrelser hos børn og unge vedrører overvejende anoreksi og bulimi. I hen-
hold til ICD-10 er spiseforstyrrelser klassificeret på følgende måde:
- F 50.0 Anoreksi /anorexia nervosa (AN)
- F 50.1 Atypisk anoreksi / anorexia nervosa atypica (atypisk AN)
- F 50.2 Bulimi / bulimia nervosa (BN)
- F 50.3 Atypisk bulimi / bulimia nervosa (atypisk BN)
- F 50.8 Andre spiseforstyrrelser, herunder indgår også BED
- F 50.9 Uspecificerede spiseforstyrrelser
Børn og unge har ikke nødvendigvis de klassiske symptomer på spiseforstyrrelse, som
de er beskrevet hos voksne. Særligt de yngste børn kan mangle, ikke være bevidste
om eller være ude af stand til at sætte ord på fx forvrænget kropsopfattelse, fedtfobi
eller vægt-angst, men dog alligevel have en trang til fx at tabe sig, spise ekstremt
sundt, spise selektivt, særpræget osv. En trang, der trods manglen på udtalte sympto-
mer, alligevel gør dem alvorligt syge og udfordrende at behandle. Det er vigtigt, at
fagpersoner har opmærksomhed på, at det er almindeligt, at børn i perioder kan have
særlige og specielle spise ø stre, der ikke ødve digvis er et sy pto eller ”e for-
styrrelse”. Diag ostisk vil a ofte a ve de e atypisk spiseforstyrrelsesdiagnose alt
afhængig af, hvilke symptomer der er tilstede, og her gælder de samme kriterier for
børn og unge som for voksne.
Omfang af børn og unge med spiseforstyrrelser
Ifølge Sundhedsdatastyrelsens analyse: Personer med spiseforstyrrelse. Registerana-
lyse af forekomst, nye tilfælde og aktivitet på tværs af sundhedsvæsenet i perioden
Folketingets § 71-tilsyn
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 24-08-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMZO
Sagsnr.: 2008408
Dok. nr.: 1305491
. / .
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2019-20
§71 Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 62
Offentligt
Side 2
2010-20181
er antallet af mennesker diagnosticeret med spiseforstyrrelser steget fra
7.200 i 2010 til 11.700 i 2018. Ud af de 11.700 personer var der i 2018 1.800 børn og
unge med spiseforstyrrelse. Hovedparten af både børn og unge samt voksne med en
spiseforstyrrelse har kontakt til psykiatrien grundet anoreksi, og piger og kvinder ud-
gør størstedelen, mens andelen af drenge er svagt stigende blandt børn og unge. 51
% af børn og unge med en spiseforstyrrelse har i 2018 haft kontakt til den regionale
psykiatri. Ca. 40 % af de børn og unge, der har kontakt med psykiatrien har udeluk-
kende ambulant kontakt.
Spiseforstyrrelsens sværhedsgrad
Spiseforstyrrelser kan forekomme i forskellig sværhedsgrad og have forskellig varig-
hed. Det er den samlede kliniske vurdering af spiseforstyrrelsens sværhedsgrad, va-
righed og tilstedeværelse af andre samtidige sygdomme og/eller andre symptomer
(fx selvmordstanker), der er afgørende for, hvilken behandling der vil være den rette
for patienten. Mange patienter oplever symptomer af let til moderat grad, men an-
dre samtidige sygdomme kan forværre funktionsniveauet og dermed stille højere
krav til behandlingsindsatsen. Yderligere er det vejledende for intensiteten af be-
handlingen, herunder hvilket behandlingsniveau patienten bør behandles på, om der
er andre samtidige sygdomme.
I vurderingen af spiseforstyrrelsens sværhedsgrad indgår en række forskellige para-
metre, herunder sværhedsgrad af spiseforstyrrelsessymptomerne, indre kontrol (ek-
sempelsvis evne til at bekæmpe tvangstanker eller stressfølelse), motivation for be-
handling, psykologisk indsigt, evt. samtidig anden psykiatrisk og/eller somatisk syg-
dom og/eller komplicerede sociale forhold. Sværhedsgraden vurderes i forhold til 5
forskellige intensitetsniveauer:
- Grad 1: Let spiseforstyrrelse
- Grad 2: Let/moderat spiseforstyrrelse
- Grad 3: Moderat spiseforstyrrelse
- Grad 4: Moderat/svær spiseforstyrrelse
- Grad 5: Svær/livstruende spiseforstyrrelse
Behandling af spiseforstyrrelser
I behandlingen af spiseforstyrrelser indgår typisk flere af følgende indsatser:
- Somatisk monitorering
- Farmakologisk behandling
- Psykoterapi
- Ernæringsterapi
- Psykoedukation
- Måltidsstøtte og spisetræning
- Kropsterapi
- Pårørendeinddragelse
- Familiebaseret behandling (særligt for børn og unge)
Behandling af børn og unge med spiseforstyrrelse kan varetages ambulant, som dag-
behandling eller som døgnbehandling afhængigt af spiseforstyrrelsens sværhedsgrad.
1 Personer med spiseforstyrrelse. Registeranalyse af forekomst, nye tilfælde og aktivitet på
tværs af sundhedsvæsenet i perioden 2010-2018, Sundhedsdatastyrelsen, 2020
Side 3
Det vil typisk være patienter med en spiseforstyrrelse svarende til sværhedsgrad 3-5,
som kan have behov for indlæggelse, men dette er en individuel vurdering.
Behov for indlæggelse
Den overordnede behandlingsstrategi i den regionale børne- og ungdomspsykiatri er
så vidt muligt at behandle patienter ambulant, således at børnene/de unge kan mod-
tage behandling, således at de samtidig med at de opretholder en almindelige hver-
dag og socialt liv. Samtidig er der fokus på, at behandlingen sigter mod forebyggelse
af yderligere forværring. Derfor ønsker man i videst muligt omfang at forebygge be-
hovet for indlæggelse. I Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for børn og unge med
spiseforstyrrelse anbefales ligeledes en tidlig og mindst mulig indgribende indsats, så
børnene/de unge så vidt muligt bevarer en normal hverdag2
. Såfremt en indlæggelse
bliver nødvendig, er det således hensigtsmæssigt, at varigheden af indlæggelsen så
vidt muligt begrænses. Når den somatiske tilstand er stabiliseret, og det vurderes for-
svarligt, kan indlæggelse ændres til dagbehandling eller ambulant behandling.
Begrundelsen for indlæggelse af børn og unge med spiseforstyrrelser er på mange
områder de samme, som for voksne. Dvs. meget lav vægt og/eller hurtigt vægttab,
medicinske komplikationer, manglende effekt af ambulant- eller daghospitalsbehand-
ling, svær psykiatrisk komorbiditet, nedsat evne til at spise normalt eller tage på i
vægt, selvmordsrisiko, nedsat motivation til behandling og/eller nedsat/manglende
social støtte eller problemer i familien/hjemmet. Dog bør børn indlægges tidligere
end voksne, hvis der er somatiske komplikationer. Dette skyldes bl.a., at børn hurti-
gere bliver under-ernærede eller dehydrerede, og at længerevarende underernæring
kan have alvorligere konsekvenser for børn end for voksne. Manglende respons på
ambulant behandling bør derfor hurtigere medføre intensivering af behandlingen i
form af indlæggelse for børn og unge.
Igennem mange år har den regionale børne- og ungdomspsykiatri arbejdet med at
behandle flere patienter med spiseforstyrrelser ambulant og med kortere behand-
lingstid. På tværs af landet finder der i de fem regioner en vedvarende faglig udvikling
sted i forhold til behandling på døgnafsnit for behandling af spiseforstyrrelser. Der
anvendes i behandlingen på døgnafsnit i stigende grad familiebaseret terapi, herun-
der flerfamilieterapi, så familierne kan få gavn af hinandens erfaringer i behandlin-
gen. I forhold til behandlingen er børnene/de unge hele tiden omgivet af professio-
nelt personale, som sikrer den rette og rettidige behandling.
I nogle regioner har man eksempelvis udvidet muligheden for dagbehandling af spise-
forstyrrelser. Dette har også som formål at reducere, forebygge og afkorte indlæg-
gelse og dermed være en mindre indgribende behandling end indlæggelse. Det ska-
ber ligeledes grundlag for en god overgang fra døgnindlæggelse til dagbehandling.
Igen med det formål at barnet/den unge opretholder en så almindelig hverdag som
muligt. Behandlingsstrategien er således tilrettelagt ud fra et fagligt sigte og ikke på
grund af kapacitetsproblemer.
Det er altid en individuel, faglig vurdering, hvor lang tid en indlæggelse skal vare, og
varigheden af indlæggelsen afhænger, som beskrevet ovenfor, af spiseforstyrrelsens
sværhedsgrad og barnets/den unges samlede situation. Den faglige vurdering sker i
tæt samarbejde med barnet/den unge samt familien.
2 Forløbsprogram for børn og unge med spiseforstyrrelse, Sundhedsstyrelsen, 2017
Side 4
Mulig påvirkning fra andre patienter under indlæggelse
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt børn og unge bliver påvirket af andre patienter
på afdelingerne, kan dette ske i et vist omfang, ligesom børn og unge påvirkes af hin-
anden i hverdagssituationer. Sundhedsstyrelsen er ikke på nuværende tidspunkt be-
kendt med evidens ift. om eller hvordan børn og unge påvirkes af andre patienter på
e psykiatrisk afdeli g.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Martin Zohar


Folketi gets § ‐tilsy har de . ju i stillet følge de spørgs ål r. Al .
del til su dheds‐ og ældre i istere , so her ed esvares e deligt.
Spørgs ål r. :
”Ka i istere redegøre for ruge af korte i dlæggelser af ør og u ge
ed spiseforstyrrelser?”
Svar:
Til rug for i esvarelse har jeg edt Su dhedsdatastyrelse o et idrag. Su d‐
hedsdatastyrelse oplyser følge de, so jeg he holder ig til:
”So idrag har Su dhedsdatastyrelse opgjort i dlæggelser la dt ør og u ge
ed spiseforstyrrelse efter i dlæggelsestid, jf. tabel 1. Der er opgjort sa let for e
to‐årig periode ‐ for at sikre e vis statistisk sikkerhed. Gru det overga ‐
ge til det ye La dspatie tregister, LPR , er årstal for aktuelt ikke tilgæ gelige.
Tabel
I dlæggelser bla dt bør og u ge ‐ år ed spiseforstyrrelse, efter i dlæggelsestid, ‐
I dlæggelsestid A tal i dlæggelser A del ud af alle i dlæggelser
Mi dre e d ti er %
Fra ti er til < ti er %
Fra ti er til < døg %
Fra døg til < døg %
Fra døg til < døg %
Fra døg til < døg %
Fra døg til < døg %
døg eller ere %
A .: Opgørelse o fatter perso er, der har været i dlagt sygehusophold >= ti er på sygehus ed
aktio sdiag ose DF , DF , DF , DF , DF eller DF i periode ‐ .
Kilde: La dspatie tregisteret versio . arts , Su dhedsdatastyrelse .
”
Med ve lig hilse
Mag us Heu i ke / Marti Zohar
Folketi gets § ‐tilsy
Hol ergsgade
DK‐ Kø e hav K
T +
F +
M su @su .dk
W su .dk
Dato: ‐ ‐
E hed: FOPS
Sags eh.: DEPMZO
Sags r.:
Dok. r.:
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2019-20
§71 Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 62
Offentligt